sc ,
,,xianskeren".
I halvugentlig Nyhedzs og Oplysi
singsblad for det danske FULL
i A m e ri k a,
» uka -u as
usw-Izu 1«!"1"n. 1-H;1.. n - gis-,
Zug-« »J).-k,.
Dunst-um« uogout hver Lust-H og Jst-g
Vsiå It sama-m
Uq Jst-emp- Smtek 81.50, lenndek « s 00
Bladet beratet i Fokskuv.
DestMth Betaling, Adxesjesomndting op«
tut-et angaaende Blum-: a: resiexesz
DUlsll LU ".lll l UBL lIUL sc,
Maik, Mehr.
Rodeck-in A. M. Andenm
Ille Binmg til »Damit-»Es Jurist-Us
Ifbundlmgen Korresponoancer og Amtm
If mhver Au, bucs adtesieket ·
A. M A! denen, Blut, Nebr
Igtcked st Use Post Otlice It Zion-. Neh»
u second Uns matten-.
Asvektizinc Rates made know-s upon
tpplicmioa.
»Don i keken«
Ilion findt til Subfkribfnlet indtil udttyks
Isle Opsigefk modtages af Udgivetne, pg al
Isld er bemit. i Ovetensftemmelse web de
Fokenede Steuers Postlsvr.
·-·S—·—·—, » ""-—«"" -""f -. « -«
Ruck Lein-ne dem-endet sig til Folc, du
Isittmr i Blum, euren for tu me hoc dem
ihr for It san Oplygning im set neuer-U
W de alud oinmle, at de san Roms-Ie
Mtet i dem Blut-. Der vi! san tust
III Nym.
De kirkelige Sandhedsktav.
Da vi optog Artiilen med oven
staaende Overstrift af Provst Th.
Elmquist, tcenkte vi paa, at det maa
sie var nødvendigt at tilføje lidt til
Lrieniering for vore Lcesere.
Dei forste, vi vil genialde i
Erindringen, er noget, Provften nd
talie mod Sluiningen:
»Ja, vi ser i felve disfe Krav
xaa mere Sandhed og Frihed som
evenfor er udvitlede, Tegn paa, at
Den Tis rykker ncermere, da Folke:
kirten ikke lcengere kan tjene Livet
og derfor maa svrænges.«
Lad det nu vcere med Foltekirken
derhjemme, som det maa —- det sial
vi iiie indlade os ncermere paa.
Men vi set jo, ai alle Sandhed9
krav og Frihedslrav for Provsten
ligesotn munder ud i det ene store
Krav — Kravet paa Frikirke
Tanken maa vel saa være den, ai faa
maatie det ligefom komme af sig
ser eftethaanden med Sand-bedä
kravene
Dei gaar dog itle faa let eller
fnart med at faa Sandhed i alle
Forhold i en Frikirke, fom de der
hjemme i Folkekirien maaste er til
bsjelige til ai menr. Det erfarer vi
her i Amerika. Men lad det vere,
som det maa, —- det stal vi heller
ikke ofre større Tanie paa her.
Grundkravei i Retning af Sandhed
vilde jo her vcere, at Kieer kom
mer til at svare til sit Ideal, sit
Forbillede i den fsrste krifine Me
nighed.
Hvor meget Frikirken her er dette
Forbillede nærmere end Folkekirken
derhjemme, det faar staa hen sam ei
Spsrgsmaat Men en Ting er
uomtvisteligt —- vi hat Frikirke her
bos os. Dei er en fuldfiændig fri
Sag her, om et Mennefte vil fluite
sig til Wirken, til en Menighed eller
ikkr. Og det gor allerede en sie-r
Forstet Og denne Frihed get sig
gelbende i mange Reininger.
Jndgaaelfen af Ægteskab ian vi
ier Inste Friere end her. Dei staat
til Brudeparreis frie Valg, om de
vil have iirkelig eller borgerkig
Vielsr. «
Benyttelsen af Sakramenierne er
jo ligesaa en fri Sag. Man kan
visfelig gsre baade det ene og bei
andet af Baue, eller fordi Naboer og
Benner gsr det. Men anden Tvang·
er der aldeles ikkr. Og der er ab
solut mer-e Sandhed i, at
man benyitee Raademidlerne efier
frii Valg end af Tvang. Bel ved
vi, at Jungen derhjeinme ikke er ab
solut — man lau udmelde sig af.
Zollekirlem Wen her er alle abe,
pg kngen kommee ind uden efier frit
Beig- sien det gelber ogfaa over
for stiften-Einen sont
spuken We je setsig er ved ei
Use Isi- Iese W net i
"siusstfcrdistklatudiale
r
«Praest i den lenkte Tid ladet hørr
fra sig i modfat Retning. Det er
Past. O. Moc. Kort efter at Past.
Ebr. Sprensens Foredrag km For
andring i Konssrmatienen var offents
liggjort, ilrev han.om »Nefotmsyge-«
Past. Ebr. Sprensen tog da til
Genmcele under Oversiriften »Amt«--q
lviteissvge«. Vi lan ilke gaa mer-«
mere ind vaa denne OrdvefseL men
,vil blot nævne, hvad Past. O. Moc(
faa atter i et Svar til Past. Chr.
Sorensen get gældende. Han paa-»
flaar. at det itle er Liver, men
Dpden, der ges-r disfe Sandhedks
tran. For de levende unge Krisi
ne er der jo Sandhed i at aflcegge
en perfonlig Belendelfe. Og det
gale hos de andre et jo, at de itke
er lebende. Osg særlig hævdet han,
at det er paa et andet Hold, Refor
men behøves, nemlig i Konsirmos
tionsforberedellen. Dei gal
der om, at Præsterne under Forde
Iedelsestitneme kan føre de unge frem
til personlig bevidst Tro, laa der
paa den Maade lan blive Sandhed
i den perfonlige Bekendelse.
Forslaget om den personlige Be
kendelses Asstasselle minder Din,
hvad en gammel grundtvigianst Ovi
llolelærer for nogle Aar siden for
talte. Grundtvigianerne var efter
»at faa Sandhed i alle Forbold Tet
Yblev laa ogspa gjort gældende over
for Bordbønnen. Tidligere hav:
de Manden i Huset selv holdt Bord
bøn. Saa gik den Pligt over til
Avlstarlen, lenere til Andenlarlen
rig tilsidit til Di«engen, gradevis som
Bordbønnen sank i Agtelse. Sa-:
syntes de da, at der vilde viere mete
Sandhed i helt at afstaffe den. Men
Fortcelleren var kommen til at tcente
paa, at det ligeqodt var galt at foa
Sandbed i Tinnene paa den Maade.
Det havde været bedre at beholde
den gamle gode Skik og faa have
faaet Sandhed i det hele ved at fu«-.
den tomme, dode Form fyldt nced
Jndhold og Liv. Den gamle er
farne Mand havde sillert ret i sin
Betragtning. Og vi lan itte nagte,
uden Past. Moe bat en Dei Ret i.
at det itle er Livet, men Dsden, der
stiller Krav otn den perfonlige Be
kendelles Afllasselse ved Konsima
tionen.
J hvert Fald for os her i Fritir
ten vil det viere dobbelt betcenleligt
at foretage et laadant Stridt eller
en faadan Reform. Her er jo da
ingen anden. der opfotdres til at at
lseaqe Bekendelien, end de, der lelri
vielger det. Qxi enhver Prceft hat
fo da ogsaa Frihed, ja Pligt, til as
foreholde hver enkelt af de ungn
bvad det betyder at spare ja til For
sagelsen og Trom· Og det er sit:
kert bleven til Velsignelfe for man
gen en, at ban eller hun hat atlagt
netop en personlig Bekendel
f e af Forlagelse og Tro.
i
l
l
l
i
(
·
Samfundsbctkagtningcn
lAf J. M. H a v se n, Cbicaaci, Jlu
Komme dit Riae« lMatth· C, 1sisi.
J Fer i Foraaret flrev jea nogle
Samfundgbetragminger, ti i Tal,
i »Danfteren«. Med Guds Hjælv vil
jeg fortsætte i Aar og bear«1de, lwor
ieg slap i Fer Selvfølgeligt vil
det blive min private Opfaitelse af
de forslelliae Forhold, jeg vil kom
me til at fremfætte, og sandfnnli
vis nære mange af Leserne andre
Anssuelser, og i den Henseende·mu.1»
enhvet as os have sin Fribed. Dette
snfler jeg dog at siqe, at jeg vil be-!
firæbe mig for al holde Maalehi
Guds Riges Gerning iblandt os fort
-Øje, den, jeg snsier at se fremmei i
ssland og Sandbed, og ligeledes vi!
jeg gtre mig al mulig Flid for at
strive sagligi om de forsielliget
Fothold Med disfe Forbemætlsi
ninger heiser jeg mit Seil vg stsdzr
fra Land med mine Samfundsbe
tragtninger i Herreng Nahm
XI.
Forslagsret
« Man jeg begynde med at ftp-mel
om nvgei. Jeg hat ikke synderligi
Jndsigt i parlamentariste Reglet«
lengang ejede jeg en Bog om sau
danne, men den et bleven both fra
mig); dir-Adel et faldet mig unget.
. «, naak jeg hat legi.
» .. »Hva tm WO
M e Blaan i. M
Is ist ex W als leomh lsml
H Weise Ufer slttd M,
sit det. sah es W Mist-;
ne: el««’kkdvalg var gennemsei en af
Jndbetetningetne fra nogen af Sam
fundeis Embedsmcend, og paa
Grundng of Jndberetningen frem-«
tommer det med Fotslag i forstelligei
Reininger. iige fom det jo ogsaa lanl
fremlægge andre Forslag eftet sial
egen Betænlning. l
Men det er in en vanstelig Sag,
at ,,faa mange Hoveder under een
Hat«, og ofte viser dei sig, at Ub
valgets For-flog ille huer alle. Og —
her lominer faa det, jeg vilde sper
ge om — naat nu et Udvalgsfor
flog er for Hulet ellek et andet For
flag stillst i Modet of nogen af ders«
steminebetettigede Medlemmer, okzxl
dette Fotslag begrundet med nogle
fokllarende Bemætlninger af For-·
flagssiilleren, tan der da i samnee
Nu fiilles et Modfotflag til del indz
givne Forflag? Jeg ved, at man,;
naar et Forslag et for Hufet. kein1
foreslaa Tilfsjelfer. Foklottelser, UdH
videlser og LEndtinget til deitfotez
liggende Fotsiagx men kan der stilles;
et Modforslag eller i det«hele taget
liilles et nyt Fotflag, føtend der e:
assiemt om dei fsrst siillede ForstcigZ
lan der efter parlainentarifle Reg
ler? Ai det ster, del ved jeg, men
cni det et rigtigt, det ved jeg lllr.
Skulde det vcere utigiigt, da maa
det beklages. at der ofte stilles flerc
Fotslag om den famme Sag, hinl
te faa asstemmes i Folgetaelke til et
af dem faat Fleiialx ihi det er at
beftygte, at det kan viele uheldigt.
»Kommet der nemlig et Forsng fee
en Konnte da kan man hande, at
kForslaget et grundigt genneinicenii
»og deofiei i Komiieens Mode, hvotis
smod saadanm Modfotsiag, som stil
:les i Moden gerne et et Øjeblikä
cheth en Art ,,utidigi Foster«, Tom
ikle burde have set Dagens Lin-.
Jeg ved, at i Amerika nyder »Mi
nutmændene« en vis Anfeelie og at
derer rejst dem et Mindesmierle
ved Bofion, fotdi de i Ktiqens Das-se
aforde sig fotijent af Fadeelandet.
Men den Stags Forllag, der lan
laldes »Minuifo:slag«, fordi de bli
Ver siillede i en Furt uden nagen
fynderlig Omianle eller Pravelsr.
tot inqen Anleelse komme iil iblandt
os. Ei Fotstag for et befluinings
myndigi Mode lan have vidt for
atenet Betydning og faa vidiriellen
de Folget, hvoefot Sagen et altfot
alvotlig til at kandle lau hurtigi i.
(
l
l
I
1
XII
Talerei.
Da Fotslagsrmen ved vote Aargi
Ins-der bar været vaa Tale, lad mh
sige nogle er om Tals-retten ved
samme. Heller itte bet er jeg rig
tig kendt med de gældende Reglerx
men jea lcefte engang nogle Love frr
en Bruggforenina — tror jeg del
Var —- oig i dem not-, at naae Med
lemmerne boldt Forfamling, da ven
rede Modet, at cngen begcerede Or
det mere end een Gang i samme
Sag. bvilket altfaa vil siae, at in
gen talte mere end een Gang i sam
me Forslaa. Jea san ikke sige, I!
jea snsker, at Llarsmsdet ssukde fasse»
en lignende Bellittning; men jeg er
xsikker paa, at der vilde aavne Aarsi .
Impdets Forhandlinger gansie meaeJ
dersom mange af dets Medxemtfer
og specielle Talere skrev sig en fac
dan va i der-s eqne Hinten jqu
vil begære Ordet een Gang for at
udtale mia, men dermed basta forl
mit Vedtommendr.
Dette sgcelder selvfolgeligt ikke csilel
red et Aarsmsde. Der et jo noale
lyktelige Sjæle, der lige Tom Gene
ral Moltte »kunne tie i snv Speog."
Jeg trot, det vilde vcete til Missg
nelse, om disfe stille offe dybttcen
kende Menneskee vilde udtale sig va
saa. Men der var ,,en vis Taler,
Tettullus« hedder det i Apostell)i
starkem og ham sendet jo ingen If
os, men det et ille saa vansteligt i
rote Dage at slive kendt med baade
den ene og den anden »Tertullus",
som taler meee end godt og gavnligt
er for dem felv eller for et erhands
ängstet-de ist-e bvor der et man-je
Deltagete og mange »Talete".
Lad od se praktist paa Sagen. Dei
er en Keudkgerning, at de sidste 2 a
s Timer. vore Aaesmsdee behand
let, de hat det næften alttd en hel
Dei oer vigtige Saget, hvotom der
maa esseva med Lyneis Fari.
nden W ellet med stumme lidk
Duft-lie; es music falder Afstemg
sknsfor sauget oedtonnaende uden
m- M Was-ell- cs See-m
VI d W Mc lau W gode og
W ep- sskmiee can som
E
fundet, kunne vi da let blive enige
em. Men hvot ligget GrundenL Hde
er AarsagenZ Nogle ville maaste
sige, at det et vor Formands og
Ncestformands Skylds de stulde ind
dele Emnerne og Tiden bedte og faa
merk Furt i Dir-steifem Men det et
itte disse kam Mcends Slyld; de
got sitkert alt, hvad de fokmaa for
at fremme Aatsmpdets For-reimw
Nej, Hovedstylden ligger i de man
gc og lange Taler, ofte om fordoldHi
vis ubetydelige Ting, ved Modets
Begyndelsr. Der er for mange ,.-Ter
tulluser«, fom kunne tillade sig selv
at begære Ordet siete Gange i den
samme Sag, og hver Gang tale end
og ufotmeligt lcenge og trcettendr.
Lad der sie en Fotandking paa
dette Omraade: lad alle os, fom
hat lidt eller meget af en »Tertullus'·
i sm, lægge Baand paa os selv oq
busie paa Brugsforeningens Rege;
og folge den« og Aaksmsdernes kost
bare Tid vil blive udnyttet bebte, cg
Afftcmningerne blive grundigerr.
Ten hellige Sktift, som et vor
Regel og Rettesnor, siger da ogfaa.
»Lad dine Ord vcere fact« og »bvor
der er mange Ord, det hstek man
Damens Rost-". (Præd. 5.)
EMMD
lst Par Ord mete om
Lægmandsvitksonihed.
J ,,Dansteten« sra d. 24. April
dar Eophug Bang«nogle Bemerkt
ninaer og nogle Spørgsmaal an
gaaende Lceginandsvirtsomhedexr. Be
mærtningerne, set jeg, er sætlig t
Anledning as mit Stylte i »Danst.«
sra 12. April og scetlig henvendt
til mig· Spsrgsmaalene er deri
mod stilleL til hoem sotn helft, der
vil besvafe dem. He. Bang mener,
at jeq hat sammenblandet Lægiiiandss
missionen med, t;vad man bruger at
talde: det almindeliae kristelige Vid
nedgbntd Det lan not vone, at
jeg, der itke er saklig god til at brn
as Pennen, er kommen til at udtrytte
mia noaet utlart Jea er taknenii
lig for Oplnsninaen i saa Henseendc.
Jeg set not, at jeg hat sluppet Tan
ten oa itte saaet den fort til End-,
lpvorved Sagen inaaste for slere end
»Hu Bang er bleven utlar, eller ret
tere niin Mening om, hvad Lag
imandsvirlsomhed ek, et bleven utlart
stemstillet. Jeg maa deesok tilbaae
Ftil den i sorrige Jndsendelse omtalie
«Menigl)ed. Sagen var nenilig den,
jat den ene as disse Menighedet, sont
jeg onitalte, hvoe en Mand fslte sig
taldet til at arbejde sont Lægtniss
«sionæe, beslnttede ved et Me
nigdedsniøde at optage en Mis
sion paa en Pferds-, hvor der beede
mange Standinavek uden nogen som
belst tirtelig Betfeninq· Præsten
bavde vertet der et Pae Gange for
at sotrette tietelige Handlingee. Bed
kegae disse Lejligheder havde han
saa desuden saaet Lejlighed til at
bolde et etstra Mode i StolehuseL
Ved Menighedsmødet var den i sor
riae Artikel ocntalte Lcegmand Sa
geng varmeste Talsmand Det blev
oasaa besluttet at sende ham til
nannte Plads den søtste Gang sam
nien med Breiten Men Priesten
klev sorhindret i at reise, og Lægmans
den maatte aaa alene. Paa Sta
tionen tunde han og den Faitnetyl
der slulde hente dani, itte sinde hin
anden. Farmeren, da han itte sandt
Prcesten, kørte hietn med usoetettet
Sag, og Lægpeæditanten kom til at
tste med en anden Farrnee et Stytte
as Besen. Denne satte ham as paa
en Krydsvej i Tusmsrtet, og han
tras ind til en Fette-nun der vel
gav ham Mad oa Husly sor Ratten,
men behandlede ham sor Resten paa en
mindre pcen Maade, da han hatt-,
at hans Gast var Prieditant. Den
sslgende Dag naaede han endelig
Settlementet og sit et Mode i Stand
den paasslgende Asten. Jmidlertid
tom han syg og soetnyt hieni. Paa
nieste Menighedsmsde erklcekede han
sig willig til at rejse ud mete. Han
gav som Grund, at han itte kunde
holde sin Mave i Orden, naae han
siulde eejse ude. Priestem mente
han, kunde bedte taale at reise; der
sot soreslog han, at Ptæsten stulde
alene bestrge Mtöstonen paa den am
talte Pladt, medens Dtaionmte saa
tog Vase paa Gubstienesterne bee
htetntne t Menighedew Dette var
Mentgheden imidleetld itte tilseedi»
med, og det fremd-ragte paany et
vcldtgt Muthes om Jorstellen paa
Westens da chmanbent ZW
detse, jstztved mein-te Logpecedtkants
xmec Zookc ABOUT
lJ cREAN J
T« .sl PARATOA u
Forst- tydallst 0W N
« HW U. s. III-visit —
rivorsor U. s. W set-Os- M
1vmsor l,". H. » den most önndb
fis-wim- L·. s » eakol l sla KWUIHI
tiva L". s. ot- link-M
ttvokiok l·. s. ist- let U k
tu Mit-k- l
J sum- nt tryin- nussswsw UND-sch- Ists-Q
-r »O tun-rings com Uhr-n mqu III-CON
tin com sssflsr vom das upsv UQIC U—I.I—
Ue
sichs-m eentnllv loc- ed manqu
i: J can-ga. Irr-m st deüveky
atter ajorde et mindre beldiat Ud:
sald iniod Prcrstestanden.
Se, Or. Bang, dette var da e:
iForsoa paa Lcegmandsvirlsomhed
udover det almindelige lristelige
Vidnesbmd Monden var jo nd
sendt as Menigheden oa Prassten i
Forenina. Naar Lægrnandsvirtsoin
heden ille lom til at biete Fragt pcn
den Plad3, saa laa det jo stmpeltbcn
i, at den rette Mond var ilte sun
den. Hvad der tiltrcenges i saa Hen
seende er varmhjertede, troende, nd
mnge Mcrnd med en god sund For
stand, Mænd der i aandelig Hen
seende er store nol til ille at ville
gore sra selv store, Mand, sotn er
dreven as Karlighed til Sjæles
Frelse.
Vlngaaende He. Banns Sporn-Is
niaal, om Jndremissionæren slal
brnges til at opdvrte nne Egne, da
ril ieg iaen henvise til Jndremisi
stonen i Danrnarl: thi den druan
netop Missionæren til dette Arbej
de. Naturliaöis maa oasaa dette
aøres i Forening med Pressa-ne
Videre spotger Hr. Bang: »Hm-in
er Jndremissionaerens tirtelige Fore
satte?« Naturligvis dem, der ud
sendet hacn. Er han udsendt as
Kredsbestnrelsem maa Kredssormaw
den vel nækmest vckre hans lirleligc
Foresattr. Er han deriniod udsendi
as stirteraadet, staar han vel mer
mest under Satnsundssormandens
Tilsyn.
Men her turde oploinme et andet
Spøtgsmaal nemilg dette: Burde
Samsnndets Jndremissionærer itte
s---— hvad enten de udsendes as Kreide
lestyrelsen eller as Kirteraadet —
undertaste sig en Modenhedsprove,
sorinden de udsendes eller antaaesZ
Vilde det itle nerrinest blive Stole
direttionen i Forening med det theo
lagiste Falultet, der stulde lage fix-.
as den Sag. Jea mener ille, at de
vordende Lcegpraedilanter slulde taac
tlsealoaisl Etsamem eller lwad man
nn lalder det, inen jeg wenn-, at
disse Meend slulde tale nied de vor
dende Missionærer om«deres Syn
xsaa og Standvuntt til sorstellikxe
Læresporaötnaal saa vel som dereg1
Oele Livssyn og ille mindst deres
sSyn paa Leegtnandsvirisornheden i
alle dens sorslelline Grene. Jea me
ner nenilig, at det vilde viere en Be
trnaqelse, og jea mener tillige, atsscn
saadan Betryaaelse er nodvendia.
fcerlia i dette Land, hvor vi er onisx
aivne as alle muliae Slags Selterere.l
Pan den Maade vilde JndremiäsI
sioncererne i Samsundet snarereY
kslive stillet lige med Hensyn til Brei-J
Ven, end naar bver Kreds sor sigx
holder saadan Prove. l
Fremdeles vil jeg srge ined Hen
syn til Lægmaendenes Udsendelse, at
jeg trot, at den Sag lan loninie til
at boere gode Frugter, otn den gri
bes ret an. Jeg mener netnlig, at en
Mund allersørst maa have et be
stemt selvbevidst indre Kald sra Her
ren til at sortynde Ordet ud over
bvad der er alrnindelig Kristenpligi.
Dernæst maa han have et Slags
ydre Kald sra Guds Born —- en
Opsordring sra troende Mennesler til
en saadan Gernina. Endelig maa
der verre nogle, som er villig til at
udsende hom. Det aaar ikle an at
lobe paa egen haand Naar de saa
hat underlastet sig Modenhedsprs
ven, lunde de udsendes as Kirleram
det eller as Kredsniissionem Slole
direltionen kunde jo give dem et
Slags Bevts sor, at de hat veret un
derlastet en saadan Prove, og at den
lSkoledtpeltionetO intet findet ttl
Dindee sor, at vel-kommende ndsens
Pet. Bette Levis Iunde de saa stem
Itse sor Gemacht der sue-, one de
tagen bei-dringet linder, kunde Eanbe
ssIe, dem til Kuh-entwal
serne. M Arsenal-ei da txlesselv
udsendet dem. Paa den Maade
Jkunde vi faa en nogenlnnde ensartet
»Læginandsvirksomhed i vort Sam
Tfund, og jeg haabexz at mangen Id:
EMark detved tun blive opdytlet.
; Saa med Hensyn til, om der stut
Ide ansættes en Jndremissicnæk i
;Racine, Chicago ellek Wauvaca, book
Lhan kunde arbejde i alle de des-vak
;kende Meniqhedet,fon1 Hr. Bang
lfremsætter i Spsrgsmaalsfotn1, da
Hemmt det jo faa meget an paa, om
Hder ek Trang for en saadan Mand,
zog om den Krebs, som disfe Bvek
fliqger i, kan wagte at lpnne en
»Mand. Alle den Stags SpsrgsmaaL
Imener jeg, man afgøres lokalt, me
idens Udfendelseömaaden maa væse
.eenö for hele Samfundet.
Julius Jensen.
— -—----(Ok - «
)
, Tit Stolens Brauen
L Det var føkst i Oktober Misned,
tat Stoledirettioncns Vormund Past.
II. J. Kildsig, bad Venner oni at
Hiende os lidt Sengetøj til Stolens
JVrukL Hnn taldte det »en lille Rast
;li;ihedggerning«. Det hat det vist okt
Hsaa været for manges Bedlotnmendec
ithi ikte alene hat vi modtaget al
-det, vi havde behov, men Gaverne
bar itte sjældent vceret ledsaget of
tærlizie oq opmunirende Ord. Det er
derfor med megen Tal til Gnd og til
Rennen at vi herved tvittetet fop
bvad vi hat modtaget.
Rustin, Nebr ——Chr Tweden st J
Hansen Ps.
Betesford, S D.-—A· Hekmanlen BL.
Hanipton, Nebr.—-Mrs. V. S. Han
sen 82; H. Larsen 81J Past· J
Th. Lund 31.50.
Omaha, Nebr.—·’2l. Thomsen 82·
Hatlam Ja.-——.Ls. C. Henriklen sä.
Eli Horn, Ja.—Anton Haner 82;
Chr. Nielfen 82; Anna Christine
Hausen 81.
Langdon, Ich-Thon Beck 82.
Nelson, Minn.—En unasvnt PS.
Riceland, Minn.-—R. Henkitsen Ps.
Sargent, Nebt.———En unævni s1.
Weit Branch, Ja.—Past. Th. P.
Beck 82; Karl Christener TI.
Pay Sippi, Wis.——Kvindeforeningcn
söz J. Geokgesen 81.
Hutchinson, Minn.——Chr. Haner SI;
Avindeforeningen 85z St. Mor
tens Kof. 85.
Trufani, Mich.«--St. Thomas Me
niqheds va 85.
Armstrona Ja —Mrs. P. Jensen
)0c.
Verona, Nebr.--—P. Simonsen M.
Turedo, Mo.——Mrs. A. Jenseit SI.
Mts. V. Howe, Mis. H· Howe,
Mis. Rissen Mrs. H. Mem
Mrs. V. Hausen, Mes. Larer
Miss- J. Johnion, Mrs. H. Bock
hver 50c.
Renmare, N. D.——Past. H. Haufen
IS.
Mafon, City, Nenn-Zions Mgh’z
M. 85.
Oregon. Wiö.—Past. N. Hausen:
1 vaitetet Treppe, 2 Lagner og 2
Pudebetræt
Plain Nebr.——Mrö. Christine Pe
teilen: 1 Botddug, 1 Lagen og l
dobbelt Flonels Lagen.
Damh, Nebr.—Mrs. H. Christensenc
4 Lagner og 4 Pudebettck.
Scrcmtom Ja. —-Kvindeforeningen:
1 vattetet Tæppex Mts. Jakob
fen, Mis. Hausen, Mr5. Jenlen
og Mit. Johnlom 2 Lagner og
2 Pudebetræt
Mach-, Ja.—Mrs. Pult. H. Bon
do: 2 Lagnct og 4 Pudel-einst
Musen, City, Nibr.-Mtd. L. Ras
muilem 2 Lag-m og 2 Pudel-e
. tret
Zions Tity, Izu-Mit Bach og
MU. Instit-: 1 vatteret Treppe
es Z Indes-tret
same-www sank-Mit V. Mel
