MI
..:x - H
pg ladet vor Frelsee en Frydesang
hstes
det sial ham hans Hjette usigelig stre,
slpnt Bptnene lan det faa lunstig ej
gete.
Og et vi Guds Bern, saa er vi
og Atvinger til et evigt Liv. Ja,
Gud lalder ad os paa mange Maa
det. Han vifet os sin Almagt i for
siellige Stilleller, og snatt ladet han
det stotme, saa at hele Vyet bliver
javnet med Jokden, og snart ladet
han komme et Jordstælv, saa at
mange Menneslek bliver drckbte, sua
vi lan fe, at han laldek ad Mennes
siene paa mange Maader. og han
talder ved sine tto Tjenere, som rau
ber til ham Dag og Nat am, at
Menneslene maa blive freist. Men
til stor Sorg for hans tro Tjenere
og alle Guds Born fer vi, at der
et jun faa faa, som vil hpre hans
taldende Rost, og vi kan jo se, at
naar vi læser baade det gamle og
tm Tes!amente, at det set ud til, at
vi nærmer os den Tib, da Jesus vil
komme igen og bente alle sme, og da
flal bvert Øje se ham i bans ufor
lignelögc Heklighed og Slønhed. Te,
som gennemborede ham, stal staa
beevende for hanc aennemtkcengende
Blit. Men paa den Dag, naar de
ugudelige i Fortvivlelse ankaabet
Klippetne og Bicekgene om at stjule
dem for hans Anstat, vil Guds Foll
med Glæde bevidne sm Forlpfets
Komme: thi for dem komme-.- Kri
fius fom en Ven og Broder. De
bar elflet ham her, og nu elsier de
hans Aabenbarelfex thi nu ved de,
at deres Stkids Dage hat Ende
bemede paa den gamle Jord, og at
de nu faar Del ! den Herlighed, som
Jesus hat lovet alle, som bliver be
fkandige indtil Enden.
Lg nu, mine Venner, lad os- bede
for hvekandte, at vi maa leve fact
ledes, at vi maa erlange den
Ærens Krone, sont Gud vil und-.
enbvek af hans Born. Og saa be
kser jeg, at Gud vil beslætme og be
vare fm Menighed her paa Jotden,
og at han vil lade aaa et Pinsevejr
over alle Meniabedet i Den fortnede
tanlle Kiste, sao at der maa blire
en ftor Stare rxf frelfte Menneiler,
som vil mode vor blodige Brudgom
med Lov og Tat og Ptis for hans
stote Naade imod os. Jeg vil nu
tnsie Redaktsken og alle Bladets
Lesere Guds Rige Naade og Bel
signelse i Jesu Kristi Navn.
Og laa venlig Hiler fra gamle
Spreu Pedetsen,
Big Napids, Mich.
Maasle det bliver den sidste Hil
sen, jeg ved det ille.
»A! den Præstestkiv.«
Forleden modtog vi et Brev,
hvori der tlages over ,·al den Pra
stestrir«. Noget icngere tilbage i
Tiben modtog vi et andet Brev med
en lignende lldmlelse i, saa vi ansec
de: paa Tide og i sin Orden at
udtale os derom.
Forfsnævnte Brevs Forfatter be
der om at faa Luthers lille Kate
tismus sent-L Han vil have en til
hver as bang Born. Saa striver han;
,Jeg tiefer ,Danfteren’, jeg saar den
i Bytte for andre Blade af vor
Priest. Jeg findet meget qodt i
,Dansteren’, men der er noget, jcrg
itke snnes om, nemlig Præsternes
Striveri. Er det ikte sprgeligt, at
de danste Priester i Amerika itic
vil enes, og dog taabe paa Barm
tro og -Leete. Jeg betragter Lu
thers lille Katitismus fom Konsti
tntion med Bilove, og naar vi faa
nu i over 20 Aar har læft i ,Dan
nevirte’ og senere i ,Dansleren’ al
tsen Prcesteftrid, er det saa under
ligt, at tun 6——10 CI er KirsefolU
Vi stal itke ans-re mete. Dei er
not. Men vi maa cerlig tilstaa, at
vi sfsnner iste, hvad Monden sigs
tee til. Vi lunde friftes til at tro
at han striver fan, fordi siigt er
blevet gangö. Thi »Dansseren« har
da visfelig tun indeholdt saare lidh
af hvad der med Rette kan- kaldes
Præstestrid, nu i siere Aar.
Men om saa var — hvad san?
Oi indtsmmer,s at der er en Strid,
som er ufsmmelig for Preeftee san
vel som for enhver Krisien Men
der et ogsaasen Strid, som ’hver
ten Petester ellee andre Keistne tsr
eller bar undfcaa sig for. Angaar
Striden bare personllge Mellemvees
render, ellee kndebolder den ved Si
den of megek ander perconllge Orten
ketsee eller Cisdelsey eller er den i
L
det hele taget ondfindet, saa
er den ussmmetig baade for Pras
ster og andre og saaledes forlaste
lig. Er det derimod en Strid for
iSandhedem laa er den, ser om der
Hllckbet Ufnldton.menheder ved den,
Ifømmelig og nødvendig, saa lange
lvi levee i dcn tiridende Kirlr.
Naar Luthers lille Katetistnus
fremhceves som Modscetning til
kStridem saa er det ikte mere end
itilbntligt at minde one, at om Lu
ither ilke havde nceret en lcempende
eller fttidende Praelt, saa havde fi
inaen Luthers lille Katetismus haft.
« Vi vilde ellets gerne se paa vore
ILæsere fom intelligente Mennester,
Idee ved at stelne mellem npdvendig
Log berettiget Strid paa den ene
ISide og forargelig Strid paa den
landen Lad os nn tænle praltist
Hcver Stridsspørasmaalei. Jeg gla
»der mig over fand og regte Kriftew
»don1, hVor jeg fnder den. Naar jeg
Haaledes moder et Mennesie af et
reformert Samfund, om hvem jeg
Ftør baabe, at ban bngger sit Sulta
xhedshaab ene oa alene paa Kristus
Fon bang Fortienelte, laa hilser jeg
sharn som en Bruder i Herren. Den
Irefornterte Rirle har i vore Dagc
xhaft Mcend, der hat virlet til stor
sVelsianelsr. Trent blot paa et Par
jslltcend sont Moodn og Spur
Jgeon Vi maa sont Kristne have
iAgtelse for disle og flige Mændå
,Getnina. Men er dermed saa sagt,
;at vi bnrde gaa samtnen med dem i
stirtelig Forening? Kan der ikke
ifcndes Disserencepunktet mellem dem
oa os, fom not er en Kamp verd?
Vi mener jo. Der er de reformertes
Saltatnentbetragtning. Den bar
vi luthersle Krittne aldrig gaa ind
paa. Vor er lanat dybere og mere
steiftmaessig. ca der er Afvigelfet
af Betydning Vaa mange andre
Punkten
Men oqsaa sndenfor vor egen
Lejr — vi mener hele den danft
luthersie Kirle — findes der Af
ftngninger, som not er en Kanw
verd. Naar f. Ets. det Sporen-s
maal opltaar, ons vi flal holde Bi
belen for at vcere Gnds Ord, og
nogle sigee ja, andre nej, hvok kan
Strid saa undgaaess
Vi for vor Tel er nu af den Me
nina, at det er langt vardigeee for
en Pecest at vaere en Stridsmand
end en Jabro’k. Lanat hollere
Svcetdgny end Dødsstilhed Den.
this Overbevisning itle er en Kamp
oaerd, hanö Overbevisning er meaet
billig. Og saa snart enhver vil
bcevde sin sterbevisning, er man jo
udsat for Strid.
Men villig sial det indrømmes,
at personlig og ondsindet
Strid er fotkaftelig, og saadan
Strid, vil vi fremdeles se at holde
ude af ,,Danfleren".
Og en Ting til: Selv den be
rettigcde Strid hat efter vor Me
ning sin Granse. Hat en Mund i
Sandhedens Jnteeesle udtalt sin
Overbevisnina oa llaret sin Opfati
telse, laa nytter det itte at blive
ved at leevles om et Mellemvcerende.
Det gælder da for enhver om ud
fra sin Overbevisning at gøre et
alvorligt og trofalt Arbejde paa den
Plads, hvor lnn er ltillet. Arbejdet.
ille Striden, er Hovedsagem
t
Frii Land i Montana.
Onsdagen den 4de April rejsle
Mr. Calderwood og underiegnede
ud fra Williftom N. Dai» til Tub
lsertsen, Montana, for at underspge,
om der var Plads til en danst Kolc
ni i Staten Montana. Grunden
til, at vi gjordc denne Reise, var,
at der fidst i Marig rejste en lille
Flol af. vort Full ud til ncevnie
By, ledei af Jens Dixen og Entdec
1rood, og iog Land der. Jeg hat
forsiaaet, at de organiserede Menig
lsed der med det samme. Der findes
en Merngde godt Farmland i Mon
tana, fom vore Landmcend burde se
al faa fat i snareft muligt, dersom
de ikle selv har dem et Hieni. Der
ligger ei hell vanfhip, fom vi lan
anbefale til dem af vort Folk, der
maaite Insie iig ei Homestead. Deiie
Land ligger 16 Mil fra Jernbanen
og 6 Mil fra de andre dansle.
Landet er ille opmaalt endnu, men
man lau flylie vaa det lige fuldi
og viere siller paa at beholde det.
Jeg antager, at Landet vil blisve op
maalt i Sommer.
Der er en anden Mal-L i Mon
tana, som jeg vgiaa bespgte paa den
samme Reise, nemlig Sidney, hvor
.
,der er et Settlement af Danske, og
de har boet der en Ratte af Aar.
Nævnte Settlement hat anmodet
vort Samfunds Formand ocn at
saa Betjening fra vor Kitte. Jeg
holdt Gudstjeneste i den engelite
Kitte i Sidney Sondagen den R.
April for en lyttende Fotsamling as
66 Sjæle, votsne og Bern. Disse
Folt bot i en Dai, som er 3 Mil
bred og 80 Mil lang. Dei er en
smnt, rig og frugtbat Dai. Rege
ringen hat begvndt at atbejde paa
sen ftor Kanal, der vil koste omkring
2 Millioner Dollars. Den stal over
)tisle hele Dalen for at gøre den end
Lnu mere frugtbar. Der tan blive
Plilads for godt 100 Danste, dels
zved at købe Land der i Dalen og
dels ved at tage Honiestead, iom der
wendnu findes en Del af baade i Da
klen og paa Heilandei. Land, som
;e:,undek Kanalem tan tobes for 825
lper Acke. Setlerne ønsier, at der
ilnlde komme en Del flere Dansteke
iind iblandt dem, saa de tunde faa
Menighed og Kitte. Det stulde vg
»faa være fiønt for vott Samfund
Hat faa en Arbejdsmart i denne
Stat.
; Jseg hat foreilsurgt hos Jernbane
fionipagniet om Etstursion ud til
jMontanm men har ilke faaei Svar
;endnu· Der Var Ekstursion hvcr
;Titsdag i Aprii Maaned, og jcg
;fotmodek, at det samme vil blive
YTilfældet i Maj Maaned.
i Enhvet, ioin agter at gaa ud at
se paa Land, tan forespørge hos sin
egen Stationsagcnt om Etskutsion.
) J Tilfælde af, at der ingen Ets
knrsion bliver, tan man jo til enhvcr
Tid faa Lands-gerbillet, som kostet
iPZ over halv Pris. Onsdag den
)9. Mai refser undertegnede derud.
Alle, iom unstet at gaa nd og ie
Landet i Montana, maa forlade St.
Paul Tirsdag den 8· Mai Kl. 10,80
i
Form. Paa Great Northetn Jeru
banen. Jeg vil iaa mødes med eder
i Minot Natien imellem Tirsdag og
Onsdag. Det bedste vil blive at
tage Billet til Williiion, N. Dak.
Herren lede csasaa denne Sag til
sin Akte og vort Falls iimelige oa
oandelige Bel!
Karlig Hiler til Bladetö Lee
fere.
P. M. Peterien,
Flarton, N. Dat.
Mocgenstemning.
leel Madfen.)
Jeg sad en Moran ved Spens Bred.
meng Vaarsolen yndelig smiltr.
Paa Vandet de prægtige Svancr
gled,
langs Bredden Smaabørnene Elte.
Fra spirende Graesløkv en Leerle steg
n.ed Jubel mod Himmelbuen,
raa Skyens Bolge den brat boktveg,
men jeg —- sad alene ved Tuenl
Lllene ved Tuen! —- v Tanke trift!
Af Bly er Inin Sjcel nedtyngeU
Ak maatte den varmeö af Solens
Gnist,
og maatte den vorde fotyngei.
Gtkcnville, Mich.
Lmlting ved 20 Familier var af
Christian Haufen og Hustru i Sid
ney indbudte til at hjcelpe dem med
at mindes og fejre deres 25-aarige
Bryllupsdag den J7de April. Om
trent alle indfandt sca, og straks ef
ter at alle var samlet, blev Mid
dags Bordet dakkket med en Mang
de af gode Spisevarer, et lille Glas
Bin blev ogsaa stænlet til hver as
Gaesteknr. Der blev sagt, at det
var hjemmelavet Vin, og som soo
dan antagelig lavet af Bruden selv.
Paslor Møller mente, at det var
gammel Stil, naar man drak et
Glas, at der fulgte en Lylønslnina
med, og derfor tænlle han, at det
lunde nol vcere passende, idet vi
dral at Inste Brudepatret til Lylle.
og det saa heller ikle ud til, at nogen
bavde imod det, da vi alle fulgte
Msllets Elsempeb Hen paa Effek
«middagen kalte Pastor Msller til
Andagt. Brudeparret iog Plads
Side om Side l Franken nærmeft
Taleten. Pastor Msllers Tale dreie
de sig mest om Brudepatret, om de
res Levnet l de found-te 25 Aar,
baade aandeligt og timellgL Han
udlagde ogsaa Belydningen af Or
det Solvbtyllup, hvilket ieg ikke her
stal ptsve paa at genglve af den gode
Grund, at ieg del-, ieg vilde flippe
daarligt fta det. Til Slutning In
stede han Brudepartct til Lylke, og
itte, som han fagde, et Tillylke,
som saa tit bliver udtalt (et tomt
Mundevejr), men et rigtigt hjerte
ligt Tillylke, og tillige ønslede han,
at de maatte lcve tilsammen endnu
mange Aar, hvis det da var Herren-Z
Billie.
Derefter blev Brudeparret over
ralt en Gave fra Gcesterne, som be
flod i et ftott ’Svejl, et Sølv Tea»
Set, en Sølv ,,Ctaclerjar« og et;
set Sølv Ftugtknive, for hvilket
dc taklede meget.
Omirent Kl. 6 sluttede Festen,
og hver gik til sil.
—— Den 24. April havde vi Sam
talemøde hos Motten Halm. Enlelte
af dem, som plcjcr at vcere ftadige
Deltagere, var forhindret i at vcere
ftilftede af forskellige Grunde. Men
fom vi kun var en lille Flol, 18 i
ali, saa havde vi dog et slønt og
Ippbyggcnde Mode. Dei brev deswi
itet, at i Siedet for at holde Møde
IS Søgndage om Maaneden, vil
vi i Sommertiden kun have det en
Spandag og den anden Gang om
Sondagm nemlig 2. Sondag i hver
Maoned Kl. 2. Eftermiddag da del
ilke paa nævnte Dag vil forhindre
Pastor Mollek i at holde Gudstje
fle. Næsle Mode vil blive afboldi.
om Gud vil, bog N. J. RAE-mus
sen, Sidnen, 2. Sondag i Mai d. 13-’-.
——--·.--————
Det gamle danfte Has.
Minder fra et Bei-g i
Ziegenbalgs Stad.
Af
Miesionær Carl Hornbecl).
Tet var en sen, mort Aften, da
jeg i min Otsevogn rullede gen
nem den hvcelvede Port, der fører
ind til Hovedgaden i Tranleliar.
Reisen havde været lang og trauten
de i det overfyldte Tog, saa jeg
glcedede mig til Hvile og var mildesi
talt føvning.
Den gungrende Lyd af Vognen,
der rullede ind Under Porthvælvin
gen, oættede mig imidlektid, og i
famme Nu var al Træthed dorte.
Var dette Trautebar, den garn!.-,
danste By; var det her, Ziegenbatg
havde arbejdet og stridi, og var det
virtelig mig, der nu holdt mit Ind
tog paa disse mindetige Siedet-I
Paa begge Sider af den ubrolagie
Gade øjnede jeg høje Hase nied Buc
gange og Søjler. Mørtt var det,
men een Ting kunde jeg dog se, at
det altsamnien gjorde et underligt
ode og forfaldent Jndtryt; tun d-:
Hufe, hvori eftet Kustens Udsagn
Leipzigermissionærerne boede, saa
oelholdte ud.
Vognen standsede, og faa Minut
ter efter sad jeg i Sanitale med
mine tyste Venner, Maennigs —
Leipzigerniissionens Kasserer — som
aabenbart var grumme glad over at
have en danst Mand i Besøg.
,,Det er et gammelt danft Hug.
De befindet Dem i«, fagde min
Verrtz »der har i sin Tid boet en
Frøten Due, hvis Grao findes her
ljsenne Paa Kirtegaardenz se Dein nu
rigtig otn!«
Og jeg saa niig »rigtig om«, git
fra Stue til Sitte, var oppe paa del
flade Tag at se ud over den as
Mortet storede By og fik til sidst
en rar Samtale med de blitzgetng
halogamle Venner nede i den store
Hal.
»Hu holdt de Dunste deres Bal-v
ler; ja, De vil : Morgen se, at der
rundt om i Hufene findes nogle verl
diqe Balsale: Deres Landsmænd for
itod aabenbart at more sig«, sagde
min Viert med et Smil.
Og jeg faa mig om i den store
Heil med de mægtige Søjlm her
bat-de danste Stemmer lydt, dansle
Familier fcerdedes, maasie dansie
Born leget; her stod endnu Stabe
oq Sofaer fra hin Tid, fundne rundt
om i Muhamtnedanernes og Hin
dnernes Huse —- ia, den gav man
ge Ting at tcente paa, den forste
Aften i den danste Bangalow i
gamle Trankebar.
Om Aftenen ftod jeg oppe paa
det flade Tag. Lige fotan mig hav
de ieg den store, aabne Plads, Zie
eenbalg-Pladsen, hvor, som det for
terlleö Ziegenbalg maatte staa i
brandende Sol den hele lange Dag,
til en medlidende Dansier tog ham
ind i sit BUT
Til bsire hævede en stor, msrt
Masse sig op mod den sorte himmel,
det var Dansboeg, det gamle Ka
,f:el, hvotfra Dannebrog engang
havde vajet.
» Til venstre saas »Slottet ved Hu
vet«, den store, spjlebaarne Bygning,
bvis Fod næsten bestylles af BA
gerne, og mellem den og Paus
borg brød Havet sig faa i lange,
brede Domainqu Morilden lyfte
over Bølgerne, der fang deres gamke
Sang, fom i Ziegenbalgs Dage;
intet Under, at Byen paa Tamul
bedder Tarangumbadi. Bølgefang,
,,,Wellenspiel« fom Tysteme fast
kønt hat ovetsat det
Dei var mcd Hoved og Hierie
fuldt af sp— :ndetlige Tanke.«, J
jeg den « ;: : Seng i det gamle»
dansie .s«,,«.-.. ’
—
En stotslaaet Bog
F. Bettex:
»Det førfie Blad i Bibelcn«.
Bogen er sitevet videnfkabelig nxen
paa en faadan Maade, at ogfaa
Lcegfolk kan lcese den med godt Ud
tsnttc. Den opbyggelige Side mang
ler ingenlunde men er fremme paa
scerlia tiltalende Mande· Forfcit-l
feren, en Professor i Filologi. eri
godt inde i Natnrvidenslabens An
taqelfer og viser paa niesterlig Vis,
af Naturvidenskaben og den hellizte
Strift ikke paa noget Punkt kommer
i Modsiqelfe med hienanden. Skriftet
er et vceldigt chrsvar for Skabelse-3.-;
beretningens Ægihed og i god For-!
stand popnlckri. Faaes i Danish
Luth. Publ. Houfe for 40 Cents.
Køb Bogen, og du vil ikke lcegge den
fra dia, for sidste Blad er vendt.
Eaner sig godt til Oplcesning ved
llnqdomsmøder.
C. E. Kloth.
Skok Prtsnecksættelsg
Boget til ovetotdentlig uednt Pris.
Beuyt Lejltghesew Kib nagte It Cis-e
billige Esset-, taste- ce et mittelst De
udetactte Name et solch VI vt jkke
kais state sen Kike- til de tut-ne
iave Print-, Ia- sesttlltss lud-enden
make-h o- nna onst-et costs It des-.
Bogens til-codes poktctkld
Bogen-e bestitles eftet Uns-ed
224. Kompen mellem Jeder og Krist
ne. En historifl Redegørelse Mitge
med en Levnedstegning as Jstaels
Ven, Stefan Schultz. As H. C.
Meyling, Sognepræst. 194 Sider.
; J Omslag. Nedsat fra sl til 50c.
1225. Fka det attende Aarhundtede.
« Af Chr. Arentzen. 193 Stdn-, t
Omslag. Nedsat fra 81.00 til 35c.
228. De himmelsie Ting. Kristelige
Betragtninger, af Emanuel Bohn,
Sognepraest i Ulss og Ostetegede.
75 Sidet, i Omflag. Nedsat fta
81.00 til 80c.
229. Nutids-Spørgsmaal. Belyste
i 3 Foredtag ved Efteraarsmsdet
i Ailov 1886. Udgivet af Ludvig
Schrøder. 83 Sider, i Omslag.
Nediat fra 40c til 20c.
288. Vor Hertes Jesu Kristi Gen
komst. Bibellæsntnger over Mat
thaus Evangelium, Kapitel 24,
holdte i Adventstiden 1887 af G.
Gstzche, Sognepræst i Fredericia.
69 Sider, i Omslag. Nedsat fra
30c. til 20c.
244. Dunste Syn og Minder. En
follelig Julegave Nr. 8 til Venner
i Norden. Af Vilhelm BittedaL
248 Sidet. J Omslag. Nedsat fra
81.10 til 25c.
248. Overgangs-Tiden i Danmatt
fra Midalder til Nyaarstid. En
foltelig Julegave til Benner i Nor
den fro Wilhelm Bittedai. 308 Si
der i Omflag. Nedsat fta 81.20 til
sentö.
25 . Bibellæsning i Hjemmet L
Bind, over Pauli Breve til Rom
merne, ved R. L. Balslev, Segm
ptæst i Paarup. 88 Sider i Om
slag. Nedsat fra 40c. til 15c.
258. Bibellæsning i Hjemmet 2.
Bind, over Apostlenes Gerninger.
ved R. -. Baslev. 124 Sider i
Omflag. Nedsat fra 50c. til Böc.
254. Bibellæsning i Hjemmet s
Bind, ved R. L. Balslev, over
Pauli Btev til Galaterne og Pauli
Btev til Menigheden i Millipi.
80 Sidet i Omslag. Redsat fra
40c. til 15c.
255. Kristen Kold. Foltehsjstolens
Banebrydet, of Frederit Nygaatd
2. 20 Aars Hsjsivlevittsomhed
med ni Billeden 300 Sidcr t Om
siag. Brit nedsat fra 81.40 ttl
50 Cents.
256. Dunste Komponister. Hirt
Still-ringen af Carl Throne. 282
Stder i Olilag. Redht fka 81.00
til 50 Geistl.
— Es
i257. Den moderne Katholicisme, deII
, udvining, Maul og Midni. s
Korthed skemxstillet as G. Schepelets
f 164 Sivek. J Qmsiqg. Nevssatfu
» Toc. til soc. «
260. De Kristnes aandelige Presse
dom-me. Ashandling for den Tep
logisle Dottorgrad, ved Univers-te
tets 400-aarige Fest, af P. Mad
sen Professor i Teologi. 195 Si
der i Omslag. Nedsat sra 8150
til 50 Cents.
261. Om Betydningen og Sansyn
lighedsbevis for Kristendommeuk
Sandhed, af N. Teisen. 54 Sidet
i Omslag. Nedsat sra Boc. til 15c.
262. Knud og Magnug. Tragedie i
fern Alter. Als Ernst VI D. Recke.
224 Stder. J Omslag. Nedsat fr
31.10 til 40c.
265 Romerlirtens Hovedvildsarelset.
En Haandbog for Laegsolk af G.
Schepelern, Sognsepræst 450 Si
der i Omslag. Nedsat fra s 1.80
til 50c.
266. Det babylonisle Fangenstalx
bibelste Foredrag af V. Geb
sche, Sogneprcest i Fredericia. 140
Sider i Omslag· Nedsat fra 56
c. til 25 c.
268. Danehosset og detö Plads i
Daninarks Statssorsatning. Uf
Anna Hude. 244 Sider i Omslas.
Nedsat fra 81.20 til 50c.
270. Under Cromwell og Carl den
Anden. As Fors. til »Im Lutherk
Liv«, Optcgnelser as Familie
Schönbetg-Cotta. 248 Sider ii
smukt Bind med Guldtryl. Nedsct
fka 8250 til 81.00.
272. Kirkelige Lejlighedsslrister. Af
Dr. H. O. C. Land, Bistop over
Viborg Stift. Udgivne til Minde
om den afdøde Forfatter af G«
Schepelern, Sognepræst ved Trinik
tatis Kitte. 296 Sider i Omslag.
Nedsat fra 81.50 til 50c.
273. Kjøge Byes Historie, samlet est-c
trykie og utrylte Kilder. As An
ders Petersen, Lærer i Ball-dy.
440 Sider i Omslag. Nedsat frtt
82.40 til 75 c.
274. De avignonste Paoers Fort-old
til Danmarl. Af L. J. Moltefem
246 Sider i Omslag. Nedsat frc
81.28 til 65 c.
»275. Lysglimt i Tusmsrlr. Uddras
; af N. F. S. Grundidng Stre
Kirlegaards og Rasmus Nielsens
Strifter. Udgivne af Jakob
242 Sider i Otnflag. Nedsat fn
81.00 til 40 c.
277. En Pilegritnsfcerd i det helliqe
Land. As C. Henrit Schuld-s
Professor i Theologi. Med ek
Kort over Jerusalem og 31 Ast-«
bildninger. 412 store Sider i Om
slag. Nedsat fra 82370 til 81.60..
278. De hellige Vierge. Cn Disti
cylus as Karl Gerok ved G. Sche
pelern. 76 Sider i meget sinnst
lomponeret Bind med Guldtryl os:
Guldsnit. Nedsat sra 80c. til Asc«
279. Nordensliølds Reise wirkt-s
Asien og Europa. Populært frem
stillet as A. Hovgaard ester W
Dagbøger. 356 Stder i Omslag.
Redsat fra 8820 til sl.50.. ,
280. Sor-. En Bestrivelse as Mosk
ret, Alademiet, Kirlen, Læreanstsksi
ten og Soro ncermeste Omegiu
Med Kort og talrige i Telsten ind
satte Asbildninger os oplysende
Tat-let As Th. Hausen, sh. Ad
junkt. 108 Sider i Omslag. Redi
sat fra 80 c. til 40 c.
288. Borgerlige husr. Særlig
Kobenhavns Professorresidentser
1540——1630. Af R. Mejborp M—
S. i Omsl. Ne«sat ira 80c. til Oc
284s· Kirlens Ardejde i de store Byer.
Med scerligt henblik paa den kir
lelige Nod i Kobenhavn. As Hen
ry Ussing, Lic. theol. 98 Sider L
Omslag. Nedsat fra 60 c. til 25 c·
286. Cantsler Christian Thems
Sehested. En Beretning as Thyu
Sehested. 234 Stder i Omstasp
Nedsat sra 81.20 til 50 e.
290. Nutidz Spsrgsmaal og et
Stylle as det dansieFolksLevnedsi
lob. En sollelig Julegave til Ben
ner i Norden sra Vilheltn Bitte-g
dal. 260 Sider i Omslag. Neb
sat sra 81.20 til 25 Centsn
292. Christi syv Ord paa Korset —
Betragtninger i Fastetiden af Fr.
Arndt. 98 Sider i Omslaq. Red
sat fra 40c. til 15 CentQ
294. Evangeliste Foredraq i AUG
ning as Pater Lanqes Angred Ia
vor Kitte. Holdte i Gaqu
ten i KIbenhavn t Fasten IM cf
henry Usstnz lic. theol. Is- SI
der i Omslag. Nedsat st- WI.
til 35 Gent-.
" M kaum-iu- aca
M. Nr bis.