EE,1-«-dyx"zl;rncn I
»Na hat jeg tiet godt.«
J en jyst Landsby, hvig Navn jeg
ikke vil ncevne, boede for nogle Aar
siden en Mand, sont baade ved sit
Liv og fcerlig ved sin Død blev Gen
jiand for adstillig Omtale baade i
eg uden for sit Sogn.
Han havde i sin tidlige Ungdom
Iceret forlovet med en Pige, forn han
ikle maaite faa, og var faa bleven
gift med en anden. Da han imid
lertid nogle faa Aar efter blev Ente
inand, og hans forste forlovede din
trent famtidig blev Ente, besiuttede
de to at vise Verden, at gammel
Karliabed nistet ikke, oa denne Gang
var der ingen. der hindrede dere;
Ægteflad
Den veitjnsle Befoltning har en
dis naturlia Sky for at lcque deres
Felelfer ret megef for Dagen, oa der
var derfor adstilliae, som undrede sig
over, at Kristian oa Johanne —
faaledeå bed de to — tunde ded
blive at vcrre faa unadommeliae i
dere; Karliabed Naar Kristian gik
pg vløjede i Ncerheden af sit Hjem,
iunde han somme Tider faa det
senderliae Jndfald at lade Hestenc
fina Da bvile sin, medens han selv
aik ind oa satte sig paa Molkenbu
det oa fande: »Nu, Mo’r, jeg bat i
Grunden ikke noget Ærinde. jeg
længtesl bare efter at fnakke lidt
med Dig.'« — Og naar de bavde
Halt fammen en Stund, hed del igent
»Ja jea maa not ud og pløje. men
du kunde vist godt følge med lidt
nd vaa Marien og gaa ved Siden af
min, mens jeg pløjer.« Og faa ait
Johanne Fure op og Fure ned ved
Siden nf sin Mand, og Fell syn
tes, at dette her blev for meget If
det aode.
Men det var alliqevel itke aodt
alt samtnen i det ellers saa lylkeliae
Hieni. Kristian bavde i de sidite Aar
derer ivagelia. Dei var Brnftet, del
tsar aalt med. Der lom Uro oa
Ængftelie over ham ved Tanlen osn
Dsdem men han søgte at drnkne sin
Uro i et godt Lag mellem glade
Benner. »Na bliver han spart for
wftig«, menie Folk.
En Dag stod han og Konen og
saa ud af Vinduet. »Der kommer
Praksien«. siger Ronem »Ja, kom
mer han her ind, springer jeg ud as
Vinduet og lober min Vej«, svarede
han. Men Præsten lom ilke ind den
Gang.
Nogen Tid efter hed det sig, at
det var blevet ringere med Kriftian,
og en Dag stod Vraesten alligevel i
hans Stue, og Kristian glemte rent
at springe ud of Vinduet. De talte
lett rart samtnen, de to: om den
fvrestaaende Host. om de Sand-bedä
releez man maa underkaste sig, naar
set er noget i Besen med ens Brust,
og orn det Hiern, der er uroligt i
Verden, og som ikke lan sinde Holle
isr det hviler i Gud.
Da Preesten var gaaet, sagde Kri
sfiant »Hast var alligevel ikle faa
stern, fom jeg habde troet."
VU begyndte Blodspytningerne,
sen ene bittre end den anden. «
,Bilde De viere glad ved at reise
hetfra nu, Krisiian?« spurgte Pra
sien en Dag. Der var Radsel i Kri
flians Blik da han gav dei alvorlige
Svart «Nej.«
To af den syges Venner sad i
Stum, tavfe og bebt-pede. De hav
de saa ofte rakt der-es Ben en hiel
sende Haand under hans Sygdorm
De stalde not ftrge for Gaardenö
Stift. »Hu-or det gleeder mig, at J
et san gode mod Kristian i denne
M. Jagde Prcstem »Wa, det vtlde
Ha vierten Siena andet.« —- »Jeg
sähe W, J kunde vcre med til at
ils-sp- ham over des slletlvcreste J
krie«wmeehanerforaids.«
— Der km W Spat.
M runde onesttng i Sognet var
Mist-. fein gerne vklde were
Jesus vil komme og bete mig hjem·«.
Prcestens Sltiftetale den Dag spa
kede slet sikle til sit Navn. Dcrtil
havde den alt for megen Lighed med
Vomqu Sejetsraab: »D-d, hvor
er din Btaad? Helvede hvor ct din
Sejr?«
Saa laa Kristian et Pat Usek og
ventede paa at blive bauten hjem.
Nogle Afsiedsord til Vennetne og
Hufttuen smengte fta Sygevcetelfet
ud i Sognet, hvor de gik fra Man-d
til Mand.
Til Vennerne fagde ,han: »Du
gaar itle at leve paa den Maade,
lom vi hat levei. J maa omvende
fer, Vennet, ellers blivet det galt
paa det sidste.«
Og til hende, hvis Kerlighed faa
ofte havde gjort ham glad, fagde
ban: ,,Nu sætler jeg dig Stævne
for sidste Gang, Mo’r, og det et der
oppe (han pegede mod Himlen). Vil
du love at mode mig der?« —- Hun
Jgræly da bun flulde spare, men hun
fvarede: ,,«,a.« Saa ttnllede han
liendes Haand til Llfsied, og faa lom
Jesus og bar heim hjem.
,,Slal vi vel alle modes2 —«
»Notdslesvigst Søndagsblat«.
Pan Torvet.
Eiter »Vyrnissionæren«.
LauritS Grøn var vendt lilbagcj
Hiil sin Fødeby efler onnrenl ZU Aars
Fravær. Hart tom hjem ledsaget af»
Isin Datter Virginia og en Tjener.
IDe blev modtaget i Byens finesle
Jsotel med ftor Ærbsdighed, frjr
inian vidste, at Laurits Grøn var
ien formuende Mond i Amerika —
Yncrsten Millioncer, troede man.
) Stedeig Apis havde indetzowk
let Stylle om den mærlelige Kur
iriörh den fattigeTreng sra Sinne
ilsyen havde gjort derovre, sna at
lnein i en Alder af 45 Aar hande
Icrhvervet sig en lologsal For-inne Og
var blevej Jndelzaver af inanqk Til
lidshverv i sit nye Fædreland
Hvorfor den mægtiqe Mund
liavde redet sig los fra sine vigtine
«Forreininger og tagei denne an '.il
sm Fodeby, fiod der iile noget om,
for dei vidfte man ille: han havdc
bverlen Slægt eller Venner der len
Fere, saavidt man kendie til det.
Hans enesie Dotter, Virginia,
var blevei adslillig forbavfet, da
hendes Feder en Morgen for en
Z-—4 Uger siden, medens de fad ved
Frolofibordet, pludfelig vendte sig
til hende med de Ord:
,,Jeg hat tænlt paa. Virginia, at
del er paa Tide at gøre Bod. Hvad
siger du om en lille Tur til Eu
ropa?«
,,Storartet, Fa’r!« sagde Virgi
nia. ,,Jeg er 19 Aar, og det er
jandelig paa Tide, at jeg ser ntig
lidt om i Werden-«
»Men, jeg sagde, at jeg stulde
gøre Bod, min lære,·' sagde hendes
Faden idet han iral Panden op i
Hnogen underlige Rynler.
’ »Er du saa ssfyg, lære Fa’r?
Vil dei blive faa ubehageligt for»
dig?« i
Virginia gil hen vg lagde sm;
unge blode Kind tcei ind til harrs.
Han var baade Fader og Moder for
hende, for Virginia hadde misiei
sin Moder faa tidlig, at hun ingen
Erindring havde orn hendc
»Ja, det vil ille blive behageligt,
lan jeg sige dig,« svarede Lauriis.
»Jeg stulde gerne have sparet dig
for din Andel i det, men jeg trot,
der er rigtigst, It du er med. Vi er
io af samme Kød og Blut-, ser du.
Og del maa gsres —- det maa
gsreö, mit Baum
; Han flog med Haanden i Bordei,
iidet hcm kejstk skg fka sm Piqu
»wer underlig Fest var!« lenkte!
Virginia, men faa glemte hun deti
snart igen i sin Gliede over den paa-?
icenkte Tut og under Forberedelfer
ne til den.
Og Fader nat jo ogsaa i godi
Huma, da de first var kommen af
Zieh A
En dejlig Tut var det, hell korn
nem; allerdejligst fordi de com til at
reife samtnen med en ung begavet
Wodurch fom sauer var at se over
alt, W Eli-M var. Ist Sci
»bet nasche W, hard- deu trage
Magd Mist M sendet Hund« og
de to sage var-sites sit net Udfqgn
hvis De er as samme Mening on:
14 Dage.« Hvad tunde han mens?
Det var da vel bare en Spsg?«
»Ja, det var det vel,« sagde Vir
ainia, inen hun saa lidt alvorlLi
nd. »Fader hat for Resten talt lidt
underligt undertiden i den sidste
Til.«
Og da hun git nd til sin Fader
for at modtage hans Lykpnstnina.
lslev han srerndelcs ded at tale »un
derligt«.
»Bei-r itte alt for sitter, mit
Barn,« sagde han, idet han tog ben:
de i sine Arme. »Frant er en brav
Mand, jeg tan itte onste dig nogen
tsedre LEatescelle —- men, sek di-,
det lan hande, han er for god for
din Fa’rs Datter! Havde jeg værct
cn bedre Mand —— altid — nan,
naa, grcrd Me, mit Barn! det tan
da vaere, at jeg saar dig at se soni
Mrs. Frant en Gang —- kanste.«
»Jeg sorstaar itte Faderi Han
maa være nervøs — rent over
nervos,« tæntte Virginia, idet hun
wrede sine Øjnc.
Men der tom Frant gaaende hen
imod hende med et straalende An
sigt — og saa var alle Sorng
glemt, alt var lutter Solstin igen.
Og nu var de da kommen til den
lille gammcldags By, og Fader og
Datter git en Tut samtnen i den
lidt regntnnge Morgen. Han vile,
at hun stulde faa sine sprste Jndtryt
as Byen saninien nied ham alen-»,
havde Laurits Gran sagt.
»He: er inange erandringer,«
sagde han« idet de tog Vejen hen ad
mod Torvet. ,,Men jeg tender nng
ja godt igen —— og allerinest her,
ttaa Torvet.«
Torvet var fuldt as Falt; der
foreait en livlig Handel, særlig mcd
Fisi. Laurits stod en Stand og saa
dertsaa; en dyb lsllvor lagde sig over
lpang Trcet. Saa tog han sin Dat
terg Arm og lagde i sin og gis
bjeinad til Hotelket igen.
,,Virginia,« saade han, »nu .r
Tiden kommen til at sortælle dig
Grunden til, at vi maatte rejse hid.
Nu stal du horc. Der, hvor disse
Fistere itod i Dag, der stod jeg som
Dreng og hjalp en Mond at scelge
Fist Stessen Lorentzen hed han«
Det var en brav og stræbsom Mand
med en syg Kone og sem Born. Han
lunde itte altid staa og sælge selv,
oq han havde Tillid til mig. Bel,
Pcn Dag lob jeg bort sra ham og fra
,B1)en og saa sit jeg Plads sont
sDaetSdreng paa et Stib, satn stulde
ltil Amerila, og — ja, Reiten ved
du son«
« »Men Fa·r, hvrsr rasende interes
sant.«
»Hm! — men hvorsor lob jeg
ksort, tror du? Fordi jeg havde
fijaalet sra Steäen 5 Kr. 50 tog
jeg, som han havde lagt i en Krab
bestal, medens han var borte et Øjes
blit. Dei er dersor, vi er her i Dag.
Det hat pint mig i alle disse Aar.
Og i Morgen —- da maa du og
Frant gaa med mig ned paa Tor
vet — og saa -— ja, saa vil jeg.
gaa til Bekendelse."
»Fa’r!« Virginia trat Vejret, som
om hun var ved at miste det.
»Jeg maal Du er itte min egen
tapre Datter, hvis du hindre mig
Du inaa have Tillid til, at jeg g-r,
hvad der er"ret, Virginia!«
»Ja, Fa’r! jeg stal — have Til
lid til dig,« stammede Virginia, idet
de git op ad Trappen.
Og saa blev der itte talt mere oni
det den Afterr, rnen Frant undeede
srg over, hvorsor Virginia var saa
stille og saa saa tantefnld ud.
»Bi! De ogsaa gaa med os en
Tut ud iByen i Dag?« sagde Grtn
til Mr. Franl ved Frokostbordet
meste Dag, «Jeg var nenne og hilse
paa Politirnesteren i Gaar «- vg
ban vil viere med i Filgetz det et
noget, jag gerne vilde sige til int
Bstolh og han vil hielpe mig til
’at saa dem til at here mig.-«
Frass saa lidt fornndret ud, men
spurgte itke videre, og paa Staget
1.1 besandt det lille Selstab fig paa
Takt-et, sorn netop da var nalmtndes
lig suldt as Fett. Poltttmesteten
rastehaandenopogbadparei
Øjeblits Sahst-d
»Na Its-s bet ved min Give-«
fagde han, »en Mand, smn hat
giort sit Land og tin By Ærr. s
hat vtst alle biet Lauetth Grind
Am mai-ge Gan-. Date vttdt
gem- tale nagte Ort her t sag
IMhaustltaiestiedsegtlle
M fes er M M, at det M vctt
«MM at W«
Laukits thn traadte ftetn —- en
traftig Slikielfe med Armene fol
dede paa Brnstei. Han stod en Stand
urørlig som en Billeditøttr. Hans
Dotter tom hen og stillede sig ved
Siden af ham incd Dtcendende Kin
der, men lysende Ojne; Virginia var
ilte for intet tin Fadens Dotter-.
Og saa begyndte Laurits Gwn
at tale —- under lydløs Still)ed.l
Han fortalte sin Historie, entelt og
ifgetiL sont han havde fortalt den
til sin Dattek Dagen spr. Han sag
dc dem, at hnn brsd sig ikte oni,
bvad Verden tænkte om ham —- det,
fom var ham oin at geke, var Guds
Mening om hom, og hans egen. Han
havde ikte haft en virteiig glad Ti
me, siden han lob bott fta Bnen for
30 Aar siden. Og han havde veret
en fejg Mand, som itke havde tur
ket gste Bod fst nu.
»Og det et alt, hvad jeg hat at
sige,«' fagde han til Slut. ,,Bare en
»Ting til —- hvis nogen lendek noget
»ti! Stessen Lorentzen og hans Fami
;lie, faa lad mig faa det at vide!
»Tai, fordi J hat hørt paa mig. Og
kTal sial De have, He. Politicnefter!«
I Laukits Grsn tog til Hatten og
jrendte sig om for at gan. Da hor
ktes en kraftig Mandsstemme i HI
ben:
»Gebt gjott, Fa’t! 8 Gange Hut
ka for ham, Folk!"
Men medens Hurraraabene run
gede, forsvadt Grsn. Virginia fandt
fig pludselig ftaaende alene —- heu
des Fader havde vcetet san hurtig
i sine Bevægellek, at hun ilte havde
tunnet folge hom, og —- hvor var
Franks
Hain «styndte sig hjemad; aldrig
havde hun vætet saa stolt af ellet
saa glad- for sin Feder sont nu.
Stulde Frank? —- nej, hun vildix
itte tvivle paa hom.
Qg da hun tom ind i Salonen,
stod Frant der og tom iinod hende
med udtatte beendet-.
»Vitginia,« sagde han, »undstyld,
at jeg løb fra dig, nien jeg niaa t-«
te oære den forste til at tkytte din
Faden-o Haandi Jeg hat itte følt
mig saa stott over nogen Ting føk
i mit Liv —- det cnaatte da vceke hin
Dag paa Atlanteken, da du gav mig
dit Ja!«
Dei var et lytteligt lille Selftab,
iom samtedes ved Middcigsbokdxt
den Dag; Laut-its Gran havde faaet
lagt sin Bytde fra fig og saa med
glade Oer paa det unge Par, sont
saa godt havde bestaaet sin Del af
Proven; og i Lommen havde han
et Btev fta Stedets Priest, soin
sagde hom, at to af Stessens Born
var i Live, men i smaa Omstændigi
heben Hvilten Glcede det ftuide
biive at gste Livet lyseke for dem!
( —-- sw
Fka Pompcsi.
J Pompeji hat man gscrt c:
interessant Fund.
Arbejderne stodte sonst paa en
Kasse fyldt med mange tosxbare
Solvgenstanda Ved Siden as Lag
sen laa et Stelet og omkring dette
c- Guldarmbaand, en Guldtæde
samt over 6W.) Guldmynter.
Alt dette hat den rige Pompej
aner vceret i Begred med at bringe i
Sitterhed, da Vlsteregnen tvalte dann
Dette Lig har saa ligget her i
Solv- og Gulddnnger i mere end
1800 Aar.
Mellem de 97 Solvgenstande, der
Esandtes i Kassen, var to Solvbce
sgere sorsirede med opbpjet Arbeit-e.
Der er fremstillet Retter as dan
sende og legende Steletter.
Under ,disse heeslige Billeder sin
fder man Billeder as Leder-ne as de tv
äFilosos-Stoler, som er omtalte s
sApostlenes Gerninaer 17, 18: Epi
turaeerne og Stoiterne.
Skristetne paa Begrene siger os
IMeningen med Figurerne, nemlig:
»Nyd Livet —- Morgenen ken
-der du ikke.«
,,Ftyd dig ved Livet —- Glatzen
ice det hsjeste Gode.«
»Von glad, saa længe du lever.«
«Billedernes Maal er altsaa at opfer
kdre til Nydelse, sordi Livet et saa
stott, som ogsaa Paulus i 1 Kot.
s15,32 anstrer som et bedensk Balg
sptoa i de Tiber: ,,Lad as eede og
hegen thi i Morgen stal vi ds.«
en denne hebensie Livganstuelse
Jan man sinds endnu ogsaa « vor
,Tid Mennesier udensor Samsundet
Fried Gud ltgner sig selv t alle Aar
hundreder.
-
l W
ka pkisnessæmlxg
Bogen- tll ovetordentlig nett-It Pri
lkenyt Leitighcaew Rsb rette It diss
dinige Vogel-, traten sc et assolkh D(
welk-rette Name et tot-h Dt vt litt-«
kaa sit-Es M Esset til ils Ins-ku
kave Frisch M Kestillius lasset-des
sinke-t, os- mta ers-leer now It den-.
Bogens til-en- c- parte-krit.
Esset-ne hemme- ettek Uns-et
128. H. L. Mattensen, nyt Bidrag
til en Kataltetiitil af danst Pre
dilen i det 19. Aarhundtedes
sidste HalvdeL af V. Nannestad.
SogneprcesL 154 Sidet, ind
bunden. Nedsat fta 8220 til 81.
182. Dagny. Et Livöbillede i den-:
matisi Form, af Bild MallingI
152 Stdn-, indb. i sint Bind
Nedsat fta 81.80 til 90c.
186. Jvhn Paludan-Myllet. Men
neslets Komedie. Dramatist Dist
ning. 201 Sider si Omsiag. —
» Nebsat fta 81.00 til 20e.
«138. Religion, Religioner og Fristen
dom, Bidrag til Religionöpdilofm
phien, of M. J. Montad. 508
Sidek i Otnslag. Nedsat fta 8240
til 60c.
142. Sehr-den Ludvig, Fotstandet
for Follehøjilolen i Altov — Die
Peter Holm Larsent En htstorist
Fortcelling om det gudelige Livgrste
hos det menige danste Folt i dettk
Aarhundtedr. 252 Sidet i Omslag
Nedsat fta 81.45 til 50c.
14Z. Gamle i Gaarde, af Jens
Slytte. Fortællingen indeholber
en Trælfugl Det et Tidsaanden
Ktybstytten 182 Sider i Omsiag
» Ptis nedfat fta 90c. til 40c.
145. Benner of de lristelige Forenir
get for unge Mand. Udarbejdet pa
Grundlag af Bislop K. Krumme
chers ,,Lebensbildet« med enlelte
Cndre Tilspjelset af Land. theol. O,
L. Lotsen. 100 Sidet. Nedsat fic
40c. til 15c.
148 Engene og detes Pasning. Ai
A. H. Andersen, Landinspettøt. BL
Sider. Nedsat fra 15c. til 8c.
149. Jeder og Ktiftne. En Ovetsæt
telfe af Rabbiner Lichtensteins Bog:
Jsdedom og Kristendom Med en
indledende Afhandling af H. E.
Meyling, Sognevmst. 92 Sidet
Nedsat fra Mc. til 25c.
«."-.«Z. Ssmandslitx Gotte Rauschen
tede fra Livets Kilde, til Opmuni
tring og Vejledning for unse og
gamle Some-nd Eiter Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137
Sitzen Nedfat fra 50c. til 20c.
155. Nye Digtningek, af Christian
Winther. 290 Stdn. Nedsat fta
81.60 til 50c.
157. C. H. Sputgeons Liv og Ger
ning efter ,,The Life and Labours
of Postot C. H. Spurgeon«, of
Post. R.Shindlet ved C.Schlegel.
Med Forord af Basi. Gwve Ras
mussen Nedsat fka 60c til 25c.
159. Tubetlulosen hoB chegei. Bis
dkag til dens Betæmpelse og Be
nkcensning. Af S. P. N.Andersen,
Dyrlægr. Anbefalet af Bestyrelien
for Fyens Stiftspatr. Selstab.
28 Sidet. Nedsat fra 15c. til 5c.
160. Kortfattet Gpdningslæte for
den praktier Landsmand, af J.
Kramp. 32 Sitten Nedsat ftq
16c. til 5c.
1.61. Højsloleliv i Tut-ferne og senete
Aar. Manddmnsmindek as Anton
Messen 171 Sider. Nedsat fta
80c. til Böc.
162. Filvsosiste Overvejelser. Min
J dee Afhandlinger af R. Teiim
i 85 Sim· Nevsat fm 40c.ti120c.
;1.65. 200 Menuet. Sammensatte
og Udgivne af KarenPetersem has
1 destytetindr. 112 Sitten Mai
fta 40c. til Isc.
Iw. Ugandq, et lristnet Land i
hieriet af Afrika, as A. C. L
GeovesRasmusiem 96 Stder. M
fat fra 50c. til 25e.
168. Bet- Midsommertid. Islles
livsbillede i iike Dandlinset af Pe
det R. Mitlei- 208 Sider. Red
lat fta 81.00 til soe.
170. Jsdefollet i Nutiden. Et Fotes
diag, holdt i Odense den 20. April
1893, of Lic. Theol. A. S. Pont
fen, Slotsptæft. 34 Sider. sied
fat fra 14e til loc
172. Laute Zielet: Silbeuetter.
144 S. Nebsat fra 7l5r. til Be.
173. J Aarenes Lib. Digte af Mc.
wilde Levetam Med Fowed ai
Pastor Wilh. Beck. 58 Stdn-. Nod
sat fka Boc. til Isc.
US. Tandernet Frembkud og Stift
populæet fremstitlet as Dr. med. E.
Engelsem 48 Sitten Redist fre
20r. til 10c...
178. Om Kendflab til Bill-teil Syst
Fokedtag ved den fstste not-disk
Jagt og Fjettteeudsiilling ai C.
BetnersSchildensholsiem Hofjctgeh
meister. 39 Stdn-. Nsdiat fta 35c.
iil 15c.
182. Den gejstlige Tod. En Forml
ling fta den katholer Pkæstestand
ai Einil Manier Authotisetei
Oversckttelse of ill.Kieruli. 271 Si
der. Nedfai im THIS til 50c.
RG. Fm det brede Lag. Fotiæls
linget og Stildkinger, as Pedet R·
Møller. 196 Sider i Ort-MS.
Nedsat fra 81.00 til 50c.
187. Luthers Rennen Kittehiitotii
sie NittivB-Slizzet, fko West-Tusk
land og Elsafs of Paftvt Fr. Ny
gaard. 437 Sidet i Omilag. Neb
sat fta 81.60 til 50c.
189. Om Forstgene paa at grund
lægge en keligionslss Soebelcere.
Et Fondng af N. Teisen, Adjunit
ved Odense Kathedralstole. 43 Si
der i Omflag. Nedsat 30c. til 20c.
191. De ti Bud. Krisielige Fore
dtag fta ,,Bethesda'« as J. Schone
boe, Sognepræst ved Gatniions
Kitte. 244 Sidet i Omslag. Nev
sat fra 81.20 til 35c.
194. Krifielig Husven. Daglig Las
ning inyitet til de nye Ein-titulie
teiitet. As A. G. L. Grove Ras
musien. 224 Sider. J Omflag.
Nedsat fra 81.00 til 50c.
196. Manns .- Evangelieis co
iattelse af Herrens Liv. Fremstillei
i Gruntkcel af A. Andersen, Segm
præfi. 310 Sider i Omflag. Nedsat
fra 85140 til 80c.
197. En lille Huspostille med Predi
tenet til alle Kirieaaretö Son- og
Zeitdage of Lautiy R. J. Valslev,
stapellun i Haarölev paa Fyen og
Halm Hausen, Sognevmsi i Viby
paa Fyem 298 Sidek i Omilag.
Neksat fra 90c. til 50c.
198. Als. Femti sels smaa Vers,
mest i teligiss Aand, ved Aatetg vg
Livets Fest- og Mindedage, af —N.
Med et Foeord as Paftot Vilhelm
Bett. 32 Sidet, elegant indbunden.
Nedfai fta 50c. til 25c.
201. Peder R. Mollert Drum-stille
Smaating. 163 Sider i Omflag.
Nediat ira 70c. til 40c.
202. Folke-Æventyt. Samlede og
udgivne af Klavs Berntien. 180
Stdn-, i Omflag. Nedfat fra 60c.
til 40c.
206. Dei itistelige Liv fremftillet i
8 Prædilenee og een Vieliestale,
holt-te over de forefitevne Teisiet
fra 4——10 Studag efter Trinitas
its. Af F. Helveg. Nedsai fra 40
til 15c.
207. Billedet af Nordens Historie.
Bed Frederit Barfoed. 294 Sitten
i Omslag wedsat im 81.20 til
50c.
208. Gunde Rosenitantz. Ei Bidrag
til Danmatts Historie under Fee
derit den Ttedir. Af Chr. Brunn.
284 Sider i Omslag. Nedfat fka
81.40 til 50c.
209. Fra Bøtnegudstjenestem fein
Peædiienet med tilhstende For
tekllinget af CWenMslleansft
ved St. Paulö Kikie i Ksbenhuvm
henry Ussing, Kand. theol. En
regne With, Cand theol. 72 S.
Nedsai fra 32 til 20c.
1210. Embede og Ordination i betet
’ indbyrdes Grundfothold Et hi
i stotist dramatist Fotspg of It.
i Wilh. Atti-ersah Provst cg Sognes
l prakti. Rediai fra SLSO til 50c.
211. Luther. Ei iirieligi Festspil,
I af Dr. Hans Hetig. Autorisetet
i Ovekfciielse efter Originalens 13.
’ Oplag, af Otto Kyndr. 94 Sider
i i Omtlag. Nedsat fra 50 isil 25c.
’212. Fra Weichselfloden til dei stille
i Hat-. Fortoellinget as polsie For
l fatteke, ved Johan Gwvr. 294
SideH i OmsL Nedsai fta 8140
til 50c.
213. hat-taki Reisestildting its
Palassiina. Ei Foredtag af Heneit
Schatling. 80 Sider. J Wag.
Nevsat fta 40c. til 20e.
216. Tre Noveller as Emil Meint-M
Fokfatter til »Den geistltge Did«.
Ovetsai as A. Meruls. TM Stdn,
i Omtlag. Nedsai fta 8135 til
50c.
218. quastttfiet til Oplytning for
Miitnr. Udgivne of Prof. De. Fee
detii Riemen Pavens Ufejlbathed
Tre Bteve tm J. von DsllinqeL
Med Jndledningee og Aumærinins
ser. 40 Stdn, i Omtlag. Hiede
fta 30c. til 20c.
219. Smaa Digte af Usse Bittedch
Med et Fowtd as V. Nudhom 96
Sider. J Wag. Mai fta
40e. til Isc.
Danish Luth. Publ. Hort-s.
Blatt-, Nsbb
