Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 27, 1906)
EE,1-«-dyx"zl;rncn I »Na hat jeg tiet godt.« J en jyst Landsby, hvig Navn jeg ikke vil ncevne, boede for nogle Aar siden en Mand, sont baade ved sit Liv og fcerlig ved sin Død blev Gen jiand for adstillig Omtale baade i eg uden for sit Sogn. Han havde i sin tidlige Ungdom Iceret forlovet med en Pige, forn han ikle maaite faa, og var faa bleven gift med en anden. Da han imid lertid nogle faa Aar efter blev Ente inand, og hans forste forlovede din trent famtidig blev Ente, besiuttede de to at vise Verden, at gammel Karliabed nistet ikke, oa denne Gang var der ingen. der hindrede dere; Ægteflad Den veitjnsle Befoltning har en dis naturlia Sky for at lcque deres Felelfer ret megef for Dagen, oa der var derfor adstilliae, som undrede sig over, at Kristian oa Johanne — faaledeå bed de to — tunde ded blive at vcrre faa unadommeliae i dere; Karliabed Naar Kristian gik pg vløjede i Ncerheden af sit Hjem, iunde han somme Tider faa det senderliae Jndfald at lade Hestenc fina Da bvile sin, medens han selv aik ind oa satte sig paa Molkenbu det oa fande: »Nu, Mo’r, jeg bat i Grunden ikke noget Ærinde. jeg længtesl bare efter at fnakke lidt med Dig.'« — Og naar de bavde Halt fammen en Stund, hed del igent »Ja jea maa not ud og pløje. men du kunde vist godt følge med lidt nd vaa Marien og gaa ved Siden af min, mens jeg pløjer.« Og faa ait Johanne Fure op og Fure ned ved Siden nf sin Mand, og Fell syn tes, at dette her blev for meget If det aode. Men det var alliqevel itke aodt alt samtnen i det ellers saa lylkeliae Hieni. Kristian bavde i de sidite Aar derer ivagelia. Dei var Brnftet, del tsar aalt med. Der lom Uro oa Ængftelie over ham ved Tanlen osn Dsdem men han søgte at drnkne sin Uro i et godt Lag mellem glade Benner. »Na bliver han spart for wftig«, menie Folk. En Dag stod han og Konen og saa ud af Vinduet. »Der kommer Praksien«. siger Ronem »Ja, kom mer han her ind, springer jeg ud as Vinduet og lober min Vej«, svarede han. Men Præsten lom ilke ind den Gang. Nogen Tid efter hed det sig, at det var blevet ringere med Kriftian, og en Dag stod Vraesten alligevel i hans Stue, og Kristian glemte rent at springe ud of Vinduet. De talte lett rart samtnen, de to: om den fvrestaaende Host. om de Sand-bedä releez man maa underkaste sig, naar set er noget i Besen med ens Brust, og orn det Hiern, der er uroligt i Verden, og som ikke lan sinde Holle isr det hviler i Gud. Da Preesten var gaaet, sagde Kri sfiant »Hast var alligevel ikle faa stern, fom jeg habde troet." VU begyndte Blodspytningerne, sen ene bittre end den anden. « ,Bilde De viere glad ved at reise hetfra nu, Krisiian?« spurgte Pra sien en Dag. Der var Radsel i Kri flians Blik da han gav dei alvorlige Svart «Nej.« To af den syges Venner sad i Stum, tavfe og bebt-pede. De hav de saa ofte rakt der-es Ben en hiel sende Haand under hans Sygdorm De stalde not ftrge for Gaardenö Stift. »Hu-or det gleeder mig, at J et san gode mod Kristian i denne M. Jagde Prcstem »Wa, det vtlde Ha vierten Siena andet.« —- »Jeg sähe W, J kunde vcre med til at ils-sp- ham over des slletlvcreste J krie«wmeehanerforaids.« — Der km W Spat. M runde onesttng i Sognet var Mist-. fein gerne vklde were Jesus vil komme og bete mig hjem·«. Prcestens Sltiftetale den Dag spa kede slet sikle til sit Navn. Dcrtil havde den alt for megen Lighed med Vomqu Sejetsraab: »D-d, hvor er din Btaad? Helvede hvor ct din Sejr?« Saa laa Kristian et Pat Usek og ventede paa at blive bauten hjem. Nogle Afsiedsord til Vennetne og Hufttuen smengte fta Sygevcetelfet ud i Sognet, hvor de gik fra Man-d til Mand. Til Vennerne fagde ,han: »Du gaar itle at leve paa den Maade, lom vi hat levei. J maa omvende fer, Vennet, ellers blivet det galt paa det sidste.« Og til hende, hvis Kerlighed faa ofte havde gjort ham glad, fagde ban: ,,Nu sætler jeg dig Stævne for sidste Gang, Mo’r, og det et der oppe (han pegede mod Himlen). Vil du love at mode mig der?« —- Hun Jgræly da bun flulde spare, men hun fvarede: ,,«,a.« Saa ttnllede han liendes Haand til Llfsied, og faa lom Jesus og bar heim hjem. ,,Slal vi vel alle modes2 —« »Notdslesvigst Søndagsblat«. Pan Torvet. Eiter »Vyrnissionæren«. LauritS Grøn var vendt lilbagcj Hiil sin Fødeby efler onnrenl ZU Aars Fravær. Hart tom hjem ledsaget af» Isin Datter Virginia og en Tjener. IDe blev modtaget i Byens finesle Jsotel med ftor Ærbsdighed, frjr inian vidste, at Laurits Grøn var ien formuende Mond i Amerika — Yncrsten Millioncer, troede man. ) Stedeig Apis havde indetzowk let Stylle om den mærlelige Kur iriörh den fattigeTreng sra Sinne ilsyen havde gjort derovre, sna at lnein i en Alder af 45 Aar hande Icrhvervet sig en lologsal For-inne Og var blevej Jndelzaver af inanqk Til lidshverv i sit nye Fædreland Hvorfor den mægtiqe Mund liavde redet sig los fra sine vigtine «Forreininger og tagei denne an '.il sm Fodeby, fiod der iile noget om, for dei vidfte man ille: han havdc bverlen Slægt eller Venner der len Fere, saavidt man kendie til det. Hans enesie Dotter, Virginia, var blevei adslillig forbavfet, da hendes Feder en Morgen for en Z-—4 Uger siden, medens de fad ved Frolofibordet, pludfelig vendte sig til hende med de Ord: ,,Jeg hat tænlt paa. Virginia, at del er paa Tide at gøre Bod. Hvad siger du om en lille Tur til Eu ropa?« ,,Storartet, Fa’r!« sagde Virgi nia. ,,Jeg er 19 Aar, og det er jandelig paa Tide, at jeg ser ntig lidt om i Werden-« »Men, jeg sagde, at jeg stulde gøre Bod, min lære,·' sagde hendes Faden idet han iral Panden op i Hnogen underlige Rynler. ’ »Er du saa ssfyg, lære Fa’r? Vil dei blive faa ubehageligt for» dig?« i Virginia gil hen vg lagde sm; unge blode Kind tcei ind til harrs. Han var baade Fader og Moder for hende, for Virginia hadde misiei sin Moder faa tidlig, at hun ingen Erindring havde orn hendc »Ja, det vil ille blive behageligt, lan jeg sige dig,« svarede Lauriis. »Jeg stulde gerne have sparet dig for din Andel i det, men jeg trot, der er rigtigst, It du er med. Vi er io af samme Kød og Blut-, ser du. Og del maa gsres —- det maa gsreö, mit Baum ; Han flog med Haanden i Bordei, iidet hcm kejstk skg fka sm Piqu »wer underlig Fest var!« lenkte! Virginia, men faa glemte hun deti snart igen i sin Gliede over den paa-? icenkte Tut og under Forberedelfer ne til den. Og Fader nat jo ogsaa i godi Huma, da de first var kommen af Zieh A En dejlig Tut var det, hell korn nem; allerdejligst fordi de com til at reife samtnen med en ung begavet Wodurch fom sauer var at se over alt, W Eli-M var. Ist Sci »bet nasche W, hard- deu trage Magd Mist M sendet Hund« og de to sage var-sites sit net Udfqgn hvis De er as samme Mening on: 14 Dage.« Hvad tunde han mens? Det var da vel bare en Spsg?« »Ja, det var det vel,« sagde Vir ainia, inen hun saa lidt alvorlLi nd. »Fader hat for Resten talt lidt underligt undertiden i den sidste Til.« Og da hun git nd til sin Fader for at modtage hans Lykpnstnina. lslev han srerndelcs ded at tale »un derligt«. »Bei-r itte alt for sitter, mit Barn,« sagde han, idet han tog ben: de i sine Arme. »Frant er en brav Mand, jeg tan itte onste dig nogen tsedre LEatescelle —- men, sek di-, det lan hande, han er for god for din Fa’rs Datter! Havde jeg værct cn bedre Mand —— altid — nan, naa, grcrd Me, mit Barn! det tan da vaere, at jeg saar dig at se soni Mrs. Frant en Gang —- kanste.« »Jeg sorstaar itte Faderi Han maa være nervøs — rent over nervos,« tæntte Virginia, idet hun wrede sine Øjnc. Men der tom Frant gaaende hen imod hende med et straalende An sigt — og saa var alle Sorng glemt, alt var lutter Solstin igen. Og nu var de da kommen til den lille gammcldags By, og Fader og Datter git en Tut samtnen i den lidt regntnnge Morgen. Han vile, at hun stulde faa sine sprste Jndtryt as Byen saninien nied ham alen-», havde Laurits Gran sagt. »He: er inange erandringer,« sagde han« idet de tog Vejen hen ad mod Torvet. ,,Men jeg tender nng ja godt igen —— og allerinest her, ttaa Torvet.« Torvet var fuldt as Falt; der foreait en livlig Handel, særlig mcd Fisi. Laurits stod en Stand og saa dertsaa; en dyb lsllvor lagde sig over lpang Trcet. Saa tog han sin Dat terg Arm og lagde i sin og gis bjeinad til Hotelket igen. ,,Virginia,« saade han, »nu .r Tiden kommen til at sortælle dig Grunden til, at vi maatte rejse hid. Nu stal du horc. Der, hvor disse Fistere itod i Dag, der stod jeg som Dreng og hjalp en Mond at scelge Fist Stessen Lorentzen hed han« Det var en brav og stræbsom Mand med en syg Kone og sem Born. Han lunde itte altid staa og sælge selv, oq han havde Tillid til mig. Bel, Pcn Dag lob jeg bort sra ham og fra ,B1)en og saa sit jeg Plads sont sDaetSdreng paa et Stib, satn stulde ltil Amerila, og — ja, Reiten ved du son« « »Men Fa·r, hvrsr rasende interes sant.« »Hm! — men hvorsor lob jeg ksort, tror du? Fordi jeg havde fijaalet sra Steäen 5 Kr. 50 tog jeg, som han havde lagt i en Krab bestal, medens han var borte et Øjes blit. Dei er dersor, vi er her i Dag. Det hat pint mig i alle disse Aar. Og i Morgen —- da maa du og Frant gaa med mig ned paa Tor vet — og saa -— ja, saa vil jeg. gaa til Bekendelse." »Fa’r!« Virginia trat Vejret, som om hun var ved at miste det. »Jeg maal Du er itte min egen tapre Datter, hvis du hindre mig Du inaa have Tillid til, at jeg g-r, hvad der er"ret, Virginia!« »Ja, Fa’r! jeg stal — have Til lid til dig,« stammede Virginia, idet de git op ad Trappen. Og saa blev der itte talt mere oni det den Afterr, rnen Frant undeede srg over, hvorsor Virginia var saa stille og saa saa tantefnld ud. »Bi! De ogsaa gaa med os en Tut ud iByen i Dag?« sagde Grtn til Mr. Franl ved Frokostbordet meste Dag, «Jeg var nenne og hilse paa Politirnesteren i Gaar «- vg ban vil viere med i Filgetz det et noget, jag gerne vilde sige til int Bstolh og han vil hielpe mig til ’at saa dem til at here mig.-« Frass saa lidt fornndret ud, men spurgte itke videre, og paa Staget 1.1 besandt det lille Selstab fig paa Takt-et, sorn netop da var nalmtndes lig suldt as Fett. Poltttmesteten rastehaandenopogbadparei Øjeblits Sahst-d »Na Its-s bet ved min Give-« fagde han, »en Mand, smn hat giort sit Land og tin By Ærr. s hat vtst alle biet Lauetth Grind Am mai-ge Gan-. Date vttdt gem- tale nagte Ort her t sag IMhaustltaiestiedsegtlle M fes er M M, at det M vctt «MM at W« Laukits thn traadte ftetn —- en traftig Slikielfe med Armene fol dede paa Brnstei. Han stod en Stand urørlig som en Billeditøttr. Hans Dotter tom hen og stillede sig ved Siden af ham incd Dtcendende Kin der, men lysende Ojne; Virginia var ilte for intet tin Fadens Dotter-. Og saa begyndte Laurits Gwn at tale —- under lydløs Still)ed.l Han fortalte sin Historie, entelt og ifgetiL sont han havde fortalt den til sin Dattek Dagen spr. Han sag dc dem, at hnn brsd sig ikte oni, bvad Verden tænkte om ham —- det, fom var ham oin at geke, var Guds Mening om hom, og hans egen. Han havde ikte haft en virteiig glad Ti me, siden han lob bott fta Bnen for 30 Aar siden. Og han havde veret en fejg Mand, som itke havde tur ket gste Bod fst nu. »Og det et alt, hvad jeg hat at sige,«' fagde han til Slut. ,,Bare en »Ting til —- hvis nogen lendek noget »ti! Stessen Lorentzen og hans Fami ;lie, faa lad mig faa det at vide! »Tai, fordi J hat hørt paa mig. Og kTal sial De have, He. Politicnefter!« I Laukits Grsn tog til Hatten og jrendte sig om for at gan. Da hor ktes en kraftig Mandsstemme i HI ben: »Gebt gjott, Fa’t! 8 Gange Hut ka for ham, Folk!" Men medens Hurraraabene run gede, forsvadt Grsn. Virginia fandt fig pludselig ftaaende alene —- heu des Fader havde vcetet san hurtig i sine Bevægellek, at hun ilte havde tunnet folge hom, og —- hvor var Franks Hain «styndte sig hjemad; aldrig havde hun vætet saa stolt af ellet saa glad- for sin Feder sont nu. Stulde Frank? —- nej, hun vildix itte tvivle paa hom. Qg da hun tom ind i Salonen, stod Frant der og tom iinod hende med udtatte beendet-. »Vitginia,« sagde han, »undstyld, at jeg løb fra dig, nien jeg niaa t-« te oære den forste til at tkytte din Faden-o Haandi Jeg hat itte følt mig saa stott over nogen Ting føk i mit Liv —- det cnaatte da vceke hin Dag paa Atlanteken, da du gav mig dit Ja!« Dei var et lytteligt lille Selftab, iom samtedes ved Middcigsbokdxt den Dag; Laut-its Gran havde faaet lagt sin Bytde fra fig og saa med glade Oer paa det unge Par, sont saa godt havde bestaaet sin Del af Proven; og i Lommen havde han et Btev fta Stedets Priest, soin sagde hom, at to af Stessens Born var i Live, men i smaa Omstændigi heben Hvilten Glcede det ftuide biive at gste Livet lyseke for dem! ( —-- sw Fka Pompcsi. J Pompeji hat man gscrt c: interessant Fund. Arbejderne stodte sonst paa en Kasse fyldt med mange tosxbare Solvgenstanda Ved Siden as Lag sen laa et Stelet og omkring dette c- Guldarmbaand, en Guldtæde samt over 6W.) Guldmynter. Alt dette hat den rige Pompej aner vceret i Begred med at bringe i Sitterhed, da Vlsteregnen tvalte dann Dette Lig har saa ligget her i Solv- og Gulddnnger i mere end 1800 Aar. Mellem de 97 Solvgenstande, der Esandtes i Kassen, var to Solvbce sgere sorsirede med opbpjet Arbeit-e. Der er fremstillet Retter as dan sende og legende Steletter. Under ,disse heeslige Billeder sin fder man Billeder as Leder-ne as de tv äFilosos-Stoler, som er omtalte s sApostlenes Gerninaer 17, 18: Epi turaeerne og Stoiterne. Skristetne paa Begrene siger os IMeningen med Figurerne, nemlig: »Nyd Livet —- Morgenen ken -der du ikke.« ,,Ftyd dig ved Livet —- Glatzen ice det hsjeste Gode.« »Von glad, saa længe du lever.« «Billedernes Maal er altsaa at opfer kdre til Nydelse, sordi Livet et saa stott, som ogsaa Paulus i 1 Kot. s15,32 anstrer som et bedensk Balg sptoa i de Tiber: ,,Lad as eede og hegen thi i Morgen stal vi ds.« en denne hebensie Livganstuelse Jan man sinds endnu ogsaa « vor ,Tid Mennesier udensor Samsundet Fried Gud ltgner sig selv t alle Aar hundreder. - l W ka pkisnessæmlxg Bogen- tll ovetordentlig nett-It Pri lkenyt Leitighcaew Rsb rette It diss dinige Vogel-, traten sc et assolkh D( welk-rette Name et tot-h Dt vt litt-« kaa sit-Es M Esset til ils Ins-ku kave Frisch M Kestillius lasset-des sinke-t, os- mta ers-leer now It den-. Bogens til-en- c- parte-krit. Esset-ne hemme- ettek Uns-et 128. H. L. Mattensen, nyt Bidrag til en Kataltetiitil af danst Pre dilen i det 19. Aarhundtedes sidste HalvdeL af V. Nannestad. SogneprcesL 154 Sidet, ind bunden. Nedsat fta 8220 til 81. 182. Dagny. Et Livöbillede i den-: matisi Form, af Bild MallingI 152 Stdn-, indb. i sint Bind Nedsat fta 81.80 til 90c. 186. Jvhn Paludan-Myllet. Men neslets Komedie. Dramatist Dist ning. 201 Sider si Omsiag. — » Nebsat fta 81.00 til 20e. «138. Religion, Religioner og Fristen dom, Bidrag til Religionöpdilofm phien, of M. J. Montad. 508 Sidek i Otnslag. Nedsat fta 8240 til 60c. 142. Sehr-den Ludvig, Fotstandet for Follehøjilolen i Altov — Die Peter Holm Larsent En htstorist Fortcelling om det gudelige Livgrste hos det menige danste Folt i dettk Aarhundtedr. 252 Sidet i Omslag Nedsat fta 81.45 til 50c. 14Z. Gamle i Gaarde, af Jens Slytte. Fortællingen indeholber en Trælfugl Det et Tidsaanden Ktybstytten 182 Sider i Omsiag » Ptis nedfat fta 90c. til 40c. 145. Benner of de lristelige Forenir get for unge Mand. Udarbejdet pa Grundlag af Bislop K. Krumme chers ,,Lebensbildet« med enlelte Cndre Tilspjelset af Land. theol. O, L. Lotsen. 100 Sidet. Nedsat fic 40c. til 15c. 148 Engene og detes Pasning. Ai A. H. Andersen, Landinspettøt. BL Sider. Nedsat fra 15c. til 8c. 149. Jeder og Ktiftne. En Ovetsæt telfe af Rabbiner Lichtensteins Bog: Jsdedom og Kristendom Med en indledende Afhandling af H. E. Meyling, Sognevmst. 92 Sidet Nedsat fra Mc. til 25c. «."-.«Z. Ssmandslitx Gotte Rauschen tede fra Livets Kilde, til Opmuni tring og Vejledning for unse og gamle Some-nd Eiter Dr. Reh hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137 Sitzen Nedfat fra 50c. til 20c. 155. Nye Digtningek, af Christian Winther. 290 Stdn. Nedsat fta 81.60 til 50c. 157. C. H. Sputgeons Liv og Ger ning efter ,,The Life and Labours of Postot C. H. Spurgeon«, of Post. R.Shindlet ved C.Schlegel. Med Forord af Basi. Gwve Ras mussen Nedsat fka 60c til 25c. 159. Tubetlulosen hoB chegei. Bis dkag til dens Betæmpelse og Be nkcensning. Af S. P. N.Andersen, Dyrlægr. Anbefalet af Bestyrelien for Fyens Stiftspatr. Selstab. 28 Sidet. Nedsat fra 15c. til 5c. 160. Kortfattet Gpdningslæte for den praktier Landsmand, af J. Kramp. 32 Sitten Nedsat ftq 16c. til 5c. 1.61. Højsloleliv i Tut-ferne og senete Aar. Manddmnsmindek as Anton Messen 171 Sider. Nedsat fta 80c. til Böc. 162. Filvsosiste Overvejelser. Min J dee Afhandlinger af R. Teiim i 85 Sim· Nevsat fm 40c.ti120c. ;1.65. 200 Menuet. Sammensatte og Udgivne af KarenPetersem has 1 destytetindr. 112 Sitten Mai fta 40c. til Isc. Iw. Ugandq, et lristnet Land i hieriet af Afrika, as A. C. L GeovesRasmusiem 96 Stder. M fat fra 50c. til 25e. 168. Bet- Midsommertid. Islles livsbillede i iike Dandlinset af Pe det R. Mitlei- 208 Sider. Red lat fta 81.00 til soe. 170. Jsdefollet i Nutiden. Et Fotes diag, holdt i Odense den 20. April 1893, of Lic. Theol. A. S. Pont fen, Slotsptæft. 34 Sider. sied fat fra 14e til loc 172. Laute Zielet: Silbeuetter. 144 S. Nebsat fra 7l5r. til Be. 173. J Aarenes Lib. Digte af Mc. wilde Levetam Med Fowed ai Pastor Wilh. Beck. 58 Stdn-. Nod sat fka Boc. til Isc. US. Tandernet Frembkud og Stift populæet fremstitlet as Dr. med. E. Engelsem 48 Sitten Redist fre 20r. til 10c... 178. Om Kendflab til Bill-teil Syst Fokedtag ved den fstste not-disk Jagt og Fjettteeudsiilling ai C. BetnersSchildensholsiem Hofjctgeh meister. 39 Stdn-. Nsdiat fta 35c. iil 15c. 182. Den gejstlige Tod. En Forml ling fta den katholer Pkæstestand ai Einil Manier Authotisetei Oversckttelse of ill.Kieruli. 271 Si der. Nedfai im THIS til 50c. RG. Fm det brede Lag. Fotiæls linget og Stildkinger, as Pedet R· Møller. 196 Sider i Ort-MS. Nedsat fra 81.00 til 50c. 187. Luthers Rennen Kittehiitotii sie NittivB-Slizzet, fko West-Tusk land og Elsafs of Paftvt Fr. Ny gaard. 437 Sidet i Omilag. Neb sat fta 81.60 til 50c. 189. Om Forstgene paa at grund lægge en keligionslss Soebelcere. Et Fondng af N. Teisen, Adjunit ved Odense Kathedralstole. 43 Si der i Omflag. Nedsat 30c. til 20c. 191. De ti Bud. Krisielige Fore dtag fta ,,Bethesda'« as J. Schone boe, Sognepræst ved Gatniions Kitte. 244 Sidet i Omslag. Nev sat fra 81.20 til 35c. 194. Krifielig Husven. Daglig Las ning inyitet til de nye Ein-titulie teiitet. As A. G. L. Grove Ras musien. 224 Sider. J Omflag. Nedsat fra 81.00 til 50c. 196. Manns .- Evangelieis co iattelse af Herrens Liv. Fremstillei i Gruntkcel af A. Andersen, Segm præfi. 310 Sider i Omflag. Nedsat fra 85140 til 80c. 197. En lille Huspostille med Predi tenet til alle Kirieaaretö Son- og Zeitdage of Lautiy R. J. Valslev, stapellun i Haarölev paa Fyen og Halm Hausen, Sognevmsi i Viby paa Fyem 298 Sidek i Omilag. Neksat fra 90c. til 50c. 198. Als. Femti sels smaa Vers, mest i teligiss Aand, ved Aatetg vg Livets Fest- og Mindedage, af —N. Med et Foeord as Paftot Vilhelm Bett. 32 Sidet, elegant indbunden. Nedfai fta 50c. til 25c. 201. Peder R. Mollert Drum-stille Smaating. 163 Sider i Omflag. Nediat ira 70c. til 40c. 202. Folke-Æventyt. Samlede og udgivne af Klavs Berntien. 180 Stdn-, i Omflag. Nedfat fra 60c. til 40c. 206. Dei itistelige Liv fremftillet i 8 Prædilenee og een Vieliestale, holt-te over de forefitevne Teisiet fra 4——10 Studag efter Trinitas its. Af F. Helveg. Nedsai fra 40 til 15c. 207. Billedet af Nordens Historie. Bed Frederit Barfoed. 294 Sitten i Omslag wedsat im 81.20 til 50c. 208. Gunde Rosenitantz. Ei Bidrag til Danmatts Historie under Fee derit den Ttedir. Af Chr. Brunn. 284 Sider i Omslag. Nedfat fka 81.40 til 50c. 209. Fra Bøtnegudstjenestem fein Peædiienet med tilhstende For tekllinget af CWenMslleansft ved St. Paulö Kikie i Ksbenhuvm henry Ussing, Kand. theol. En regne With, Cand theol. 72 S. Nedsai fra 32 til 20c. 1210. Embede og Ordination i betet ’ indbyrdes Grundfothold Et hi i stotist dramatist Fotspg of It. i Wilh. Atti-ersah Provst cg Sognes l prakti. Rediai fra SLSO til 50c. 211. Luther. Ei iirieligi Festspil, I af Dr. Hans Hetig. Autorisetet i Ovekfciielse efter Originalens 13. ’ Oplag, af Otto Kyndr. 94 Sider i i Omtlag. Nedsat fra 50 isil 25c. ’212. Fra Weichselfloden til dei stille i Hat-. Fortoellinget as polsie For l fatteke, ved Johan Gwvr. 294 SideH i OmsL Nedsai fta 8140 til 50c. 213. hat-taki Reisestildting its Palassiina. Ei Foredtag af Heneit Schatling. 80 Sider. J Wag. Nevsat fta 40c. til 20e. 216. Tre Noveller as Emil Meint-M Fokfatter til »Den geistltge Did«. Ovetsai as A. Meruls. TM Stdn, i Omtlag. Nedsai fta 8135 til 50c. 218. quastttfiet til Oplytning for Miitnr. Udgivne of Prof. De. Fee detii Riemen Pavens Ufejlbathed Tre Bteve tm J. von DsllinqeL Med Jndledningee og Aumærinins ser. 40 Stdn, i Omtlag. Hiede fta 30c. til 20c. 219. Smaa Digte af Usse Bittedch Med et Fowtd as V. Nudhom 96 Sider. J Wag. Mai fta 40e. til Isc. Danish Luth. Publ. Hort-s. Blatt-, Nsbb