i
..
I Wusentlig Nyhedss og Oplysk
l
!
.,xlansl-ceren«. !
l
ningsblad for det dmifke Falk
i Amerika,
uns-» « ai
DANHU Ll"l H. t"l,’1-’-L. H « ZE,
Blut-; Nil-I.
Dansteiexst udgam huer Tusdag og sredag. z
Vsic pr. Aaraang .
II· For-neu Stank 81.50. Uolnnbei - 200 ·
Bladet betales i For-Tuch
sistising. Bemling, Adresieiomndting qg
Indes angaaenbe Bindi-i music-reg:
DANISH Ll.?«l’ll. PUBL. Hchlth
Maik. Nein-.
Redatidn A M. Aiiderien.
slle Vidmg til »?an5kcxen«c Jndho1d:
Ifbandlmx er nor;esponoancek og Artiklek
I« enhvu Ll i pel- ntnec feket
A M Ameisen Blau Uebr.
kniete-d m U es fis-It Online at -1«-it Nell
a second klug mai-U k
Advertiking Rate-s made know-s upuv
·Iplicati0n.
,.Danikeren«
Itspet iendt til Sud-Trian instil isdernk
MII Opsigelse modmgeg ai Uvmvemc og al -
Icld et bemit. i Lockenssiennnelie med de «
Fokenede Smeks Postlovr.
c . f« , f —«.. « « «
Kur Laterne benvendek ng til Falk du
untern i Blau-, einen for at kpbe hog dem
ists fot at faa Lvtysiking oin des neuster-«
W de alud antrat-, m de saa Alt-misse
Imtet i dem Blas- Tel vil rate til Ies
IUI Rym .
Bote Vensiek paa Vesikysten.
Det var not med Glæde, at man
rundt om i Samfundet læste Le
legrammet fra Past. P. L. C. Han
sen i sidfte Nummer og erfarede, at
baade lian med Familie var oel be
varede, oq Kitken var i Bein-id
Vi hat ikke hørt ncermere fra dem
endnu, men efter hvad Bladexie be
tettek derude fra, faa var jo den
varste Brandstade antettet sidfte Fre
dag. da Telegtammet var affendt,
og i innen af Bereiningetne om ode
lagie Kitker kg Forfamlingshuse
finde-S vor Kirie nckvnt. Og naat
Kirken et i Behold, saa maa Past.
Hausen med Familie jo da ogfaa i
tet mindste have Tag over Hovedei,
og de hat ritneligvis ogsaa vceret i
Stand til i Nøden at give cnkelie
andre Husly.
Fra Past. S. Jobnsen i Reedlel;,
Cal. hat vi haft en lort Meddelelfr.
Han sttivm
»Vi hat endnu ikke hort fra Pift
hausen; hast-en han er i Live M
kan ingen Forbindelfe faa med denn
Alle Traade er nede. 12 Politik-te
tog man frem af Postbustuinerne i
Dag lden 21.) De var i Live Eiter
tte Dages Jndeipætring . . . . M
er 200 Mit fka San Francisco· Jor
den qyngede her som en Havsbslge,
men ingen Bygninger faldi. »Hm-en
udsiynger klsvede Jldsluek, faar Dr
tenen til at beede«
Herren viere takket og priset for
Beteiningerne saa langt, for hans
Miskundhed imod vore Venner og
—- imod os!
Tit me Brunet
Medlemmer af Pensions
Foreningen.
Kasfereren, Past. Søholm stri
vet til mig, at ban stal betale Ven
sionet, men mangler Benge. Men
hatt tilspjer, at der er Penge not,
naat vi blot kan faa dem ind. Og
faa bedet han km at faa dem ind
fst 1. Maj, da Regnfkabsaatet er
omme.
Det er jo nu lige ved Tidem men.
Versuch dersom nogen af edet ved,
at J ikke hat indsendt eders Bi
dtag til Kassen, saa gsr jcr Flid
for at faa dei sendt med det aller
first-—
Om Lassen sial tunne spare sine
Udgifter og give de pensionekede,
hoch der tillommet dem, i rette Tit-,
bei beror fo paa, om Lassen faat
sit Tilgodehavende i rette Tib. J
vil not være saa gede, Bemmy at
efiertomme denne Anmodnkng.
A. M. Andersen, Find
M Tib.
stsyudkag for Student-er og Gymnas
zspstpk w Etwas-ja Universi
tei ge, Roms-ex 1905.
l- —:l
!J2ennefte, i hvilten Tid hans Ung
kom,saldet. Detes Ungdom sal
Iet i en stot da tig Tid. De et«
fien søtsie Slckat, som orsletet Vet
««ensbiitotien. i
Inaen Elkeat set os hat vplevet
ten. Man ptslcoede maaste not et
ille Emtte, men itte sotn nu Histo
.-ien. Tænt paa Napolonsttiaenes
Tid. Estetretninaet sit man« men
anqe eint-. ca hvtt paalideliae var
Je saak Og sta Vetdens sjetnete
Inne, bvot lænne var ilte Rnatetne
»Im at komme frem. Og nu. Hvis
nan blot tan faa fat i Enden as en
Teleatafttaad da tan man sidde i
en Asttoa i Danmatt eller Nozge oa
vølae Verdensbiftotiens Gana
sslot faa Eftettetningerne baaestet,
nen tpieve. Ihr-ad evlevede Slcegten
aamle Tage as den stansle Person-!
.ion? Estettetninget lange estet.!
Bi Dvlevet Renolutitnen i Rusland
disse Tage-. saxntidigt med at vi
evetvætet den t.otste Deputation i
Äpbenhavn og med spændt Spannk
"oml)ed folget de Ting, soin sotegaa:
; Konstantinopei. Og hvad hat vi
ctte oplevet as Berdeneshistotie blot
: det sidste Aar! Vi hat fta Dag
til Dag sulgt en Ktig saa tædselss
suld som ingen sør den; Vi sulgte
sra Dag til Dag den stote tussiske
Flaade paa deng Fakt, som vi aue
tunde se git imod Llcedetlag og Dad,
og nogle Timer estet, at det ststste
og hurtigste Søslag i Vetden — det
(
vatede tun 35 Minuttet —- vat nd
tcempet i TusjimasSttcedet BE
sulgte den state Yplkztnd Witte, net
sten fta Time til Time, paa hause
Fatt den halve Jotd tundt sotat
sintte den betydningssulde Fted, og
vi overtastedes faa Dage estet ved
Traktatslutningen melletn Japan Og
England, det med eet Pennesttøg gav
England en Nagtstilling stattete
end nogen Sinde set. Vi upletct
mete Vetdenghisttitie i 14 Dage end
vote Fotceldte fot 100 Aar siden
cplevede i et helt Aar. Vi tan,
hvad ingen Staat set«os hat tun
net, folge paa samme Tid Hovedbes
givenhedernes Gang i alle Werden-Z
Riget og Lande.
Vil vi nu fpprge: hvotledes et
denne nye Situation ftetntommetZ
da maa vi som Svar pege paa de
modetene Samsaerdselesmidlets væl
dige Udvilling, Telegtas, Jeenbane
og Dampstibe. «
Telegtafen sstftz den et Vetdeng
budbtingeten. Tidligete tunde d;t
tage mete end Aar at saa Bad sta
de sjetne Egne; nu tan det ste i Lis
bet as saa Minuttet.
Detnæst Jetnbanerne. Jeg ttct
itte, Vetden nogen Sinde hat set en
sjcettete tevolutitsneeende Magt ent
Jetnbanetne. Hvett Lieblit vi le
vet lægges nye Jetn- ellet Staat
liniet udover Jotden, og banes m;e
Veje ved dem til fjerne Lande; men
disse Jetn- og Staalliniee et tillige
Baand, sotn need Jetnhaand bindet
Foltene sammen, got Foltenes Streb
nee nøje fotbundne og toinger dem til
gensidig at paaviete hinanden, Vet
denssamscerdslen hat naaet Omsansz
som aldeig sor, og med den er sulgt
en Udveksling af Tanter og Jdeet
som aldrig for. Det stote Rusland
bat not saa meget tunne sotssge paa
at spcette det oplyste Besten-Z Tanter
ude ved at lave en anden Spotvidde
end Vestens Jeenbanet og Konttol
ved Grensenz Situationen i Ziel-lit
tet visee, at det aandelige Verdiens
samtvent tan ikte stanses. Juni-a
netne hat sotkottet alle Asstande.
Ftt tog Tut-en sta Asettai Østtyst
til Uganda 3 Maanedee, nu tagee
den ea. W) Dage.
Og endelig er der Dampslibene,
disse smaa Vetdenee paa Vej mellenti
Bethensdelene, sont bringet saa me-;
get godt og vndt med sig tra« Landi
til Land. Ziegenbalg reiste 1705 denj
25. November sta Kehenhavn vg
tom den s. Juli til Indien — nu
tagte Tuten itte 3 Uger.
Men naae jeg set paa hele denne
Situation tan jeg itte lade viere at
fpjese uns selb: hypefoe ee dette
nett tm has aud- Heungi mal
»denn-U W hat Vetbens al
Mttse dem ladet dette sie netofi
- s
som Ftelseten, som Vor Hette og
Konge, stulde naa til Jotdens ydet .
ste Ender, og dct et stet netop nu«
sotdi den ttistne Menighed mete og
mete hat lætt at bede Gud otn hanisl
Riges Komme.
J og sot sig synes det jo det uti
meligste as alt, at den Gud, det kan
alt, hvad han vil, sotst stulde handle,
naat Mennestet bad hatn; og dog:"
Han hat villet det sau, han athejdet
som Svat paa Mennestets Bon.
Og nu tan det tent histotist viden
stabeligt paavises, at i Lobet af de
sidste to hundreds Aar hat det vcttetl
stadigt voksende Smaattedse as tritt- l
ne, sont ttosast hat vcetet lydigt mod
Herren og som i Jesu Navn hats
bedet Gud fot Hedningemissionen, sc- t
Guds Riges Komme i den hele Vet s
den. Man tan paavise disse Bede- «
tredse i Amerika og England og paa!
Fastlandet; i danste og i notste o;
i svenste Menighedet, hvot de midt
i Nationalisnieng Tid satnledek hvet
Lotdag mellem KI. 6——7 og had sor»
Hedningetnissionen eller sotn de sag-«
de: ,,fot de btune og de blanke«.
» Men naat jeg set dette, saa tan
Ijeg ikke lade vcete med at satte en
Fotbindelse mellem den ttoende Me
nigheds Bon om Veje til Hedninge:
nes Lande og dieses Vejeg Ftem
komst. Det et itte blot materielle
Faltotet, som et i Vittsomhed iVet
denshistotiem der et ogsaa aandelige,
selv om manae Menneslet vil sprinac
dem ovet.
Lg vilde man spøtge om Guts
Hensigt med alt det, vi hat set og
oplevet. saa betctntet jeg mig ilte
paa at svate: Gad hat villet, at m
stulde have Lejlighed son« aldtia fet
til at leere Guds Tantet.
Naar vi i den anden Del af det
19. Aathundtede set Samfætdsels
midletne oa den ttisteliae Unadoms
lscvctgelse votse onitap, et dette saa
Ist-get Tilfaelde7 et dette itte Gad
det i sin belejliae Tid taldet paa
de llnadommens Amster, som han
netop nu hat Btuq sor. Lg endnu
nsete slaaende et det at se den tri
stelige Studentetbevcegelse springe
frem, netov i det ZiehliL da den
hedenste Studentetvetden begyndte at
dannes.
Stulde det Væte noget tilsetldigt,
at vi hat saaet Lov at se hele den
tometst-tatolste Ver-den hlive aabnet
for Evangeliet, og nu ogsaa den
atæst-tatolste? Stulde det vtkte
uden Hensigt, at vi oplevet at se« den
stotste ptotestantiste Magt hetste ovet
en Ttediedel as den ikte-ttistelig:
Vetden og sve Hcoedindflydelsen i
de ovtige to Ttediedele2 Jeg ttot
det itte. Jeg trot ovethovedet itte
paa Tilsaeldighedet ellet det hensigts
lese. Den Gud, det tan lempe att
saa stille, at Retten til sidft vindet
Sest, han stytet Vetdens Gang, og
han hat lagt Vetden aaben for vote
Øjne, fotat vi stal se hans Tanket
tsg detes Virteliggotelie, on1 vi vil
se.
Vi staat ovetfet en Vetdenesitum
tion, som ingen for os, hvot Hed
ningefoltene et blevne lagte for de
ttistne Folts Dete; vi staat ovetfot
aahne Døte ud til Hedntngeretde
nen sont aldtig fet. J hoilten Grad
det et Tilseeldet sit jeg et levende
Jndttht as i Lonan fot tott Tid
siden, hvot jeg to Aftenet i Ttæt var
til Udsendelsesniode i »C. M. S.«
Hvet Asten vat det nogle og halb
fjetsinsthve paa Platsotmen, Folt,
der hat atbejdet ellet stulde atbejde
sptedte ovet hele Jotden. Og de tei
ste sig fta alle de mange Lande og
sde fagde alle dette: »Dann sot
»Guds Rigeö Arbejde et aabne, tom
tog hjælp ost«
; hvis vi vtl se i vote Dage, tan vi
se, hvotledes Gud lægget alt til
)Rette, og hvorledes Jesus stiftu
Ldtaget ud over Jotden til de fietneste
Lande seitende og ttl Sejr. Det et
kun Dumhed og Stupiditet, der tan
beneegte det.
Men staat vi ovetfot en saadan
Situation, da maa vt spie-ge os selv:
,,Hvotledes staat du ttl den hetre
M Aste-s til den Jesus W,
TM at faa mange prises sein Dem
VI Konse. Ml du tiene samt
J Msons Dtgt otn Instit-i
TIERE sticht-es es m Mit-NR sont
Wh- W M tilde seie- fotn fres
lks Matt-— « Musi- Aw
MQ Mc XIIM tm Stsl
Spit- t met et eine Ho- tee t
Olaf Haraldspn, Not-ges Kongr.
dtagek paa sin hvide Heft over Kis
lcn ud i Norge, med Korsels Mækle«
med sine lorslegnede Krigere, sme
lrlflne Præfler, sine trifer Salmer.
Han lom som den flore lkislne Hell
der vilde ljene Ktiflus og bringe
Notge Kristendommen.
Og Arnljol Gelline blev greben
detaf vg:
»Længe han flod. — Men faa faldl
han ned,
Ned paa sil Aasyn og sagde stille:
,.Var del knn Drom, fom dtog fotdi
mig,
Da er den mer end all, jeg hat levcl!
Men var del Liv, —
Da vil jeg leve med del!
Olaf Haraldlom Nokges Konge,
Han var delle —- ham vil jeg laarel
Han hat mer end sin egen Slyrlc.
Hojete Maal, end jeg hat fundel:
Hain maa jeg sinde!'«
Oa saa bad Arnljol Gelline, saa
godl han nu lunde del, og han ful·a
le Olaf den helliae og faldl under
hans Banner vcd Stilleflad:
,,Fladen var Arnljol,
Fjældenes Lsrn,
Paa Stellen sludl.
Vaktn blev han plyndket
Forgnldne chedre,
Trallel og lraadl. —
» Hele hans Lin
; Længlende Flugl
l Hid havde docldei.
Saa siget Sagen
Stundel han havde
Til del sløksle
Strals han san del
Gav han sig helll«
Jeg ved ille, otn nogen as jer her
hat væket paa vllde Veje som Arn
ljol, men jeg ved, at der vgfaa hu
i denne Forfamling er dem, hvis
Sjcel ille bar fundel Hvile i, hvad
ban hidlil hat mødl. Jeg vil onle
for jer alle, al J i den store Tid,
som vi nu oplevek, maa se ille blot
en Not-ges Konae dkage ind i sit
Land, og al J maa give ham eders
Hjetler hell, men al J ogsaa maa ke
den stille Fredglykslr. der vaa sin
bvide Hesl dkager nd over Jorden fka
Land lil Land og fra Folk lil Foll
seitende og lil Seit. Kan faa verke,
al J vll slaa lcenge og grundr. Men
faa vil J maafle ogsaa falde ned og
sige llllln
,,Var del lun Drom, sont drog fotvi
mig,
Da er del met end all. jeg hat levell
Men var del Liv, —
Da vil jeg leve med dell«
Leve nted i del sløtfle og bedsle i
min Tid, folge Jesus Krislus, Ver
dens Ftelfer og Konge, ljene hom,
hvem al Magl et givel i Himmel og
paa Jord, og fom vlset mig bsjeke
Maul, end jeg bar fundel.
Saa vil ogfaa Bannen fodes i
edeks Hinter, og J vil bede, »sa«
godl J nu lan«, og fslge hatn. Og
selv om del saa beendet, al J falder
i Lampen for ham, saa vil J faa
delle del flønnesle Eflermæle, da vll
Saga ogsaa om eder sige:
»Slundel han havde
Til del flseste,
Strals han saa del
Gav han sig hell.«
Delstsrsle i Bei-den ogsaa i vnr
Tid ee Jesu Krisli Sejerslog. hast
gav fis for os og alle, maalle vi hell
give ml le lll hom. Maalle vi
,llle gaa udenom«, men Jene Guds
Pauker-« og gste »Guds Gerninger«,
zal vl llle engang som Peee Gynl
sflal falde over nogle Nsster og Insel
ilede Strau, sont rauher lil os
f ,,M et Tonler —
Du stulde lanll os! s
M et Vetter —
Du stulde svel vgl«
f (Excelsior i »Flbl.«)
Poesi.
l
j Der et Poesi i nogle as de Digtr.
ldes i den fenete Tid hat vceket i
!»Danskeren«. Men der er andre, som
Hjeg synes, der hverken er »Poesi«
yeller »Rimeti« i, og jeg hat tcenkk
jenen hvad stal dog saadant noget til
Lude blandt vott Falls —- Jeg san
fsaa godt fotstaa, at et Menneste san
zlomme i Tanker om kogsaa at kun
fne digte lidt'«, men detfot heb-ver
Redaktsten og vi andre io hvetken
lot mene dei samme eller hiælpe ded
ikommende til as leve sig dybere ind
i denne tagen feil of egen Evne vg«
et syet faul-des, at de vil give den stsrst mues
lige Comfort og san bkuges heleAarettundt.
De sivdcr som en Haupte. Eickstetne paa
Sivetne strwlfer sig vcd endop- af FFdens
Beowgclset og gika det umueltgt at vkocn
kau ttytke gllcr volde Besvirr. Jnsn Kuappe
qt knappe, tagen Snm at inm. e kommek
of uden Beivær.
De er fabrikeret af Vici Kid mcd Patent LE
der Udstyr og boieljge Saaler.
Tekes Haut-l ·ade vil orsvne Tem nnd dem. dvts Me, da
Ikiu ul o-z. Z e tilom anhat Wasliia its-I Naon o Manu
orrsminggmtt -ke et ftempuk paa Saapem III Iabti tret lcqei
let-es Westens ums Sto.
7 Sind es Nat-net paa en HandlendeJom iktt wi
m er Muthes Was jagten stomgvivilseahe en
0 List og vor-toben tct matt Vonko of sinkt-«
aihmsum 15120 sum-.
I. Inse- Ioot c shos co
Illwsahch Its.
Ftald Lad 05 sige rent ud, at vi
sættet mere Brig pan »Hm weitaus
ltge Orxc
Dansseten tommer til nmnkie
Slags Felt, laade her og i Tans
mart. Hvad mon mange af denå
eresere inneg um nogle of Dintene
fra fenere Tib? Lin de trat poa
Zniilebaandet baade nf Tigrene, on
oLJ der publiseredit dem og mente
,.lidt tan fornøje Born«, ziit de oss
saa for neeef
ch ital itte neevne lwerten den
ene ellek ais-den of Tinte-me Folk
tan selv blade Iidt efter on fe. —
Danskerens Papirlutv bar somme
Tider vceret nasan Blot den navde
været beugt lidt mete·
Mode fortceller oin en Mand,
der lind lcenge og om alt mnligt
»i-ed et Bønnemode En Koinde der
znar med, afbwd bam lnnqt om let-n
Jne, idet bun sandte til bnint »An.
»men saa fm doq nonct!« ist det for
me«et at sige ti( dem, der ftriverZ
! »An, men sna fktiv den nonet«, on
jellers lctd det fare
Leid og doq Gnade i Poess on Pro
Jsa leere at ftelne en Zinule mellexn
idet batnline og det barnaqtige·
Kr. Unten
i sit-III
Eftersttift. Vi et i Grun
den gonfte enig med og Paltot An
ter tatnennnelig for oveniiaaende
Firitit For der et vigselig adstilliqt
af det, der hat gaaet i Bladet fcsr
Digt, sont Redattpten flet ilke synes
som. Lg lcenge hat vi tænkt vaa at
stnlle strive nogle Ord offentligt rq
jede dem, der itte tan sttive Poesi
eller time ordentliq. endelig at lade
det vcere Tbi bundet Stil er saa
»at siqe ille til at rette paa Prosa
tan vi derimod rette vaa bare der er
Tanter i det.
Men vi hat et Var andre Bemerkt
ninger at gøte med det samme.
Der et gaaet adstilligt i »Dan
steken«s Boote-Itan oasaa Verg;
men Meningekne er ogsaa delte an
gaaende, hvot tummelig Papst-Z
tnrven stal vcete, og da vil vi gerne
tndrømme« at vi hellere vil tafte for
lidt end for mepet i den. Vi tror f.
Ets» det er lanat bedre. at der kom
mer en faadan Kritik som ovenstaa
ende, en ten almindelig, som hvem
som helft tan tage til sig af eftek
Overhevignina, end om Redattscen i
for ftor Udstkeelning ovede Censnt
ved at koste de middelmaadige Pto
duttek i Papitsturven. Thi nu faar
man da at vide, at der et andre end
Redattstem der itle synes otn sligt.
Dette vejer meee end et Kost i Pa
piestutvem
Og endelig —- i al Kokthed —
vi et io itke eftek at standse Pen
nene, men at feette dem i Gang.
Men Pennene stulde altid væte i
Tantenk Tieneste. Tomme Nenne
ftrsg er intet verd. Dei-for —
striv, hvem der kan, hvem der med
Pennen san behandle Trinken Dei et
den bedste og vel i Grunden den ene
ste Maade at gske Fremstridt paa.
Red.
-
Tauket ou- tietelige
Spirits-unt
Jeg hat i denne Tid loest i Dan
steren om ensnstelig Forandring
ved Striftemaal og Absolutiom og
dewed er jeg beugt til at make
paa, om den Vermin iom vi bar
send-r hjemmefea, vtekelig er
, . elf, WCIM eller oldkirkelig,
es ttlltsex er den ordniuw tout
Dr. Mit Luther äussert-met
os ira den 1«oiiierstc-katl10like ziirksxy
i Lverenssteininelsc ined apoitoliik
linderviszningP
J Evangelierne (Matth.2«. Lap ,
Markus- ll. Rats. og Lukas 22.
NapJ fer det nd til, at Herren itke
iærlig hat« knyitet Binde og Lust-:
noglen til Nadverem deriinod lasset
vi hansJ Formaningz »Ein-ver det til
inin Jhnkoimnelie.«
i Hvad Ekriftsniaal ug Strifteitol
Hangaaiz da ved jeg, at ikte en
hoer Præst er stikket til at viere
T Skriitefadcr. Men der vil jo mit
;nnk i ethvert siirkcsaniinnd altid
være nogle, sont er skikkede til det,
,iaadanne sin har vundet sinkt-fol
fiele Tillid Lwordan ten Maiwu
ike erning var, ved jeg ilte nien
ljeg ded, at det er godt at skiifte for
"et Menneike, inan har Tillid til.
Terved iaar det angrcnde, fkhlddc
jtyngede Menneske baade Trost og
zfornyet Kraft til at gaa Foriagel
lieu-I og Truenes Bei og bliver hinl
Ipct licn til vor Fader iHinilem foin
er den bedste Fadcr at skristeiotx
chn i Vibclen ser det ikke ud til.
lat den Sag iærlig har vceret saht
tet til Nadveren, derniiod inaaike
not Selvprovelie i en eller anden
»Form; nien det er vel ogiaa Hen
sigten med vort SkrifteniaaL Jeg
forstaar, at ved Absolution paa
mindeø vi um Daabgpagtens Nan
fde og Alvor eller vort Anivar til
den: thi enhver kan jo itke tilegne
sig Eynderned Forladelie, fordi
det tilsiges ham ved Haandspam
lceggelse. Tet er og bliver dog
ved at vcere en Sag niellcni Men
neitet og Herren Perionlig.
Og hvad det angaar, at nom
vendte og vantro Jogsaa er Deltas
gere baade ved Daali og Nadvere,
Ida hat ieg den Forstaaelfe, at vi
Fkaii ikle og ital ikke lnge Klinten
,fra Hvedkm vier Saafolt, men ikke
ihøstfolk Gnds Niges lldsaed er
os betroet· Men hvad Vækftcn
;angaar, inaa vi huste paa, at den
TSæd i Alniindelighed gror lang
iomt fordi den ins-der med mang
foldigeForhindringer.saaiomMen
neikelivet har Fordærvelfens Spi
rer i sig. Væksten kan vel not
blive Iendelig alt her, inen dog
førft ret synlig paa Heitenø Dag.
Hvad Lcegniandsvirkjoinhed an
gaar, da har ieg faaet det Jndtryk
i mange Aar herovre, at iaadan
Virkiomhed i Lighed med Jndre
Mission-E- i Danmack ikke er made
ligt, fordi mange herovre er altfor
tilbsielige til at gaa paa egen
Haand. Jeg har set hvor let nogle
Lægincend har haft ved at danne
Samfund efter eget Minister, og
deres Arbejde er blevet til Fort-ir
ring i Stedet for Velsignelse, og
det komme-; næsten altid til at gaa
nd over Præsterne vg de troende,
lom arbeider i Menigheden. Ja,
meget er baade fristende og muligt
her i Landen faa en Opvæckelie
iat i Gang, iom kan gsre Opsigt og
omgive Arbejdet med noget af ydre
Glanö,forenet med perionlig Snild
hed, bilde Tilhaengere ind, at de
oplever en Piniefest, noget, sont jo
i Grunden de ægte Guds Bskn
længes og spejder efter.
Deter nu blevet mit Syn paa
deii Sag, men det er jo et iærligt
Foster as Menneikelivet her i Stor
byen Chicago. Not muligt, at det
ikke pasfer paa Fokholdene over alt
;iLandet. Med Sorg hat jcg fet
haade Mant- og Kvinder gaa paa
legen Mission, stsnt vi var glade
ved dem oq mengte iaa haardt til
dem istenishevm Jeg hat ikke