»Yanklceren".
I Mugentlig Nyhedds og Oplys
uingsblad for det danske Full
i Amerika,
ttdkvinet at
DANMH Ll."I’ll. l«l’lZL. ll ’ sc,
Malt Nebr.
-.-.— «—...- ..... -.-..
Ost-stetem udgaqk hpet T irsdag og Judas
Prij It Iargang
O de For-mo- Statet Ql.50, Udlandet H Iw.
Blut-et betales i Fokstutx
sestlsing, Betaltttg, Adressefomndring og
tadet angaaeuve Vladet adtesferes:
DANISH LUTlL PUBL. HUUSB,
Maik, Nebr.
Uebel-tin A. M. Anvertra
Ille Bidrag til «Danfkeken«s Jndhold:
Ifdandtmgen sorkespondaucer og Amtlek
It mhvet Au, del-(- adreoseket ·
A. M Andetieu, Blatt Nebr.
Igtekecl It tlus Post —0Mce at lelk Neb«
II Iecoml ltlss mutter
Asvektlslac Rates made know-s upon
applicatiou
,.,Danfkeren«
Most findt til Subskribentet tut-til udttyk
Ists Opsigelte modtages at Udgioeme, og at
Ists et betalt, i Ovekensftecmnelie nted de
Form-de States-s Postlovr.
Isa- Læsmte heut-endet sig til FolL du
Ommt iBladet. enten sok at ksbt hos dem
Iltt for at fca Oplysning om det neusten-,
W be sltid omtale, at de san Avektiifei
mutet l dem Wod. Det vil væke m Ies
Ius seyn-.
Vi er tilfreds.
»Dannevirke« indtømmer: »F
Sttidens Dag: for mange Aar siden
blev Betegnelsen ,,norst« maafte not
ofte brugf fom et Slagsord over
for nogle af dem, der nu staat som
Medlemmer af »Den fotenezse Kitte«
("stulde være »Den forenede danske
Kirke«), og vidcre indrsmmet Bla
det at det ikke tgn lese den Gaad:,
’ hvorfra Past. Nordentoft del kan
have sine Meddelelfer, om ikte fra
Folk i »Den Dunste Kitte.« Der
med er vi tilfteds; thi detmed er
indrømmet alt hvad vi hat Paaftaaet.
Dei et jo netcp Past. Joh. Not
dentofts Meddelclser om det fra
Siridens Dage for mange Aar si
den«, der er saa »fornorstet« oq
ufyldestgsrende. Og ud fra Erfa
tingen af det, fom »Dannev.'« ind
rsmmer, dtog vi faa den Formod
ning, at Past. Nordentofts Med
delelser om »Rivningerne og Sam
linger, »fra Stridens Dage«, munt
te hidrtre fta famme Kilde, som
det de havde faa nsjagtig Lighed
med. Bi kan ikke sisnne reitet-,
end ,,Dannev.«s Red. deler vor For
modning. Han hat helt oberst-ing
gjort videre Bedier
At »Den danste Kiefe« fornorster
vor Nutidshistorie, det hat vi ikke
sagt noget om, og det er der jo da
heller ingen Anledning for den til
at gsre. —- Vi unser videre Ord
veksel om den Sag for oversisdig.
Vi er tilfreds med »Dannev.«s
Jndtsmmelser, men ikke med, at vor
Historie sial fortcelles ukorrekt.
De kitkelige Sandhkdsktav.
(S1uttet.)
Om Konsirmafionen har der staact
stor Forhandling cg svate Kampe i
det stdste halve Aarhundtede. Oq
det hat ganfke scrligt her været be:
tonet, at der par en Usandhed til
Siede, som forargede og maatte
bott. Men medenö man i lange
Tiber nærmest bar ment ak tamme
denne Usandhed ved at faa Oper
hsting og Konstrmation stilte fra
binanden og denne sidste forenet med
den fstste Altergang, hvotved man
ogsaa haabede at faa den Bett-Elfg
hed bott, der mere og mere hat
tnyttet sig til Konsirmationem faa
et man nu omsider begyndt at blive
klar paa: dels at Verdsligheden ikke
tan stasses bptt ved nagen som
hellt Omordnina af Konsitmation5
haudlingen, men ene og alene ved
acudelig Paavirtping, dels at Mand
beden ligger paa "et helt andet Punkt
end det evenva nævnte, ligget nein
lig i Tilspstgelfen as den entelie
unge om Daabspagtem efterfulgt esf
bei sforudbesiemte, abligate »Ja«
bete Qleddtt kgmneuu Thi vel Lan
M widrig feist-any hvad en Jud-·
W s- Its-I k »Am-USE Dag
« ist-W bar fttt Ot
Tot
Naades- Titbudei til hvek »san«
SjceL Men ped Konfirmattonen, der
itte et et Sakrament, og hvot Pag
tens Ord lun lyder som en Gen
klang af Ordet fra Dauben, ens
Bekendelfe af dette Ord, der oil dct
aldrig nogen Sinde tunne være
Sandhed saaledez at sporge en dell
Ratte fjortenaacige Drenge oa Pi
ger om unget, com de allekfleste af»
dem slet itte endnu hat tlaret sigi
selv, og som de dog itte desto min-!
dre, efterfom Handlingen nu enf
Gang er ordnet, ftal spare »Ja« til.
Med stok Glæde maa derfok alle
Venner af personlig Sandhed hilie
de ftedfe talrigere fremduttende
Tegn paa, at man et ved at faa
»Fingeren fat paa det rette Sted«
og forstaa, at det er den enteltvjse
Tilspørgelse ved Konsirmationen,
der stal bott. A! tre saa fotstelligc
Mænd sont Stiftsprovft Paulli, Pa
ftor Chr. Ssrensen og Vaftor P.
M. Larsen hat tunnet enes om at
stille et Fotslag om en Ændring is
Konsirmationen, som det de for
leden ftillede i tiøbenhavns Prieste
tonvent, for — som de udtrylte sig
-—— at ,,faa noget mere Sandbed ikrd
iHandlingenC et Forslag, hvokvskd
hele den tittelige Højtidelighed med
Katetisatiom Tale, Sang, Velfw
nelse og Haandspaalæggelse over
fot hvert entelt Barn bibeholde3,
medens Daabspagten tun fremsigeg
fom en Fallesbetendelfe af Partien
dette er saare glædeligt, og ilte
mindre glcedeligt et det, at Fortla
get fit 3 Stennner for og tun 5
tmod sig
Ogsaa ved Ægteftabsstiftelsen harl
der lange verret rejft Ktav paa mere
Sandhed. Vi maa glæde og ved, atl
Ritualet ved Brudevielsen et blevet
befriet for Spøfgsmaal til Brud
gom og Brud, sum der tidt lun med
Ufandhed tunde svares Ja til. Mer!
der et endnu meget tilbage. Seluc
dette, at enhvet, der itle lovformc
ligt vil »melde stg ·ud« af Foltes
tecten,«slal lade sig vie i Kitten ved
en hellig Handling, af en Præsp
drager megen Usandhed med sig.
Og endnu mere ftrigende er Ufands
heden for Præstens Vedtommendc,
der stal vie alle og enhver, fom fol
langek det, ttt afftnelige, usædeltqs
Forbindelfet, ttt frastilte, ans-r
hvis tidligeke Ægteftab maaste der
sakntne Ptæft hat udtaltOrd, der nn
gøres til Legtn og det fta Herren-;
Altek, —- det et forargeligt. Mcd
den betendte danste Langsomhed czx
Sendrcegtighed, der stadigt udsaettex
sig for fprst at taste Brpnden til,
naar Batnet er drutnet, og aldtig
tan blive færdig med sme Betaut-«
ligheder, hat vi nu i Aarevig for
handlet denne Sag. Men yvad enten
man omsidek enes om at foklangc
tvungent bokgetligt Ægtejtab for
alle med efterfslaende titlelig Vielf-:
for dem, der pnsier den, ellek man
acquiesceret ved valgftit borgerl(g:
eller titleligt Ægtesiab, hvad enten
man ordnet Formen for den bot
geelige Att paa den ene ellet den
anden Mande, saa maa Hcvedcpgw
den vere, at vi faat Usandheder
ne, Fotakgelsetne, Stande-lerne vat
fra Herrens Has. Og her er det et
Hovedtrav, at Præsten faar Lov til
(cm end under Ansvar for sin Bi
stop) at sige Nei til Ægtevielser,.
som han itke tan fotetage, uden at
det vender sig i ham as hellig Af
siy og han fslek sig som den, der
er med til at profanete det hellige
Sted Det et, som Præsten C. J.
Brandt en Gang sagde: »He-isten
dommen er for god til at lejes ud
com en Pyntetone, hvis Blomfter
og Sltjfer tan bruges ved Stad
fen og siden fokn viöne lastes i
Find-Wes
En handling, som der er rItt
langt mindre ved end ved Ægtevi
elfen, et Begtavelsen. Og dog er
ogsaa her stetende vg foeargelige
Usandheder mange Gange til Stede.
Jlle not, at »Pnntekonen« her be
nyttes not saa meget sont ved Mate
vielfen, og tit paa en Mande, der
foraegee endnu mete, men selve det
te, at a-lle Medlemmee af Zelle
mem, end-g Mem-m der qul
Ietet et Liv, seen spottede alle fode
llse Dei-M meinem sue Stag
Wsedere, Wmogme, pg
Its-ende, Hat begean needen
4
bliver endnu jævnlig holdt ,,Ligta
ler«, der oanftelig tan staa Maal
for Sandbedens Dornwa Men det
ntaa indtømmes, at det et og bliver
en iaare vanstelig Sag, naar Lip
tale ftal holdes —- og Grundene
til at tunne nagte det et jo sua
nderst ivage, satt de er omtrent lig
Nul (efter Loven tun »at man itte
hat Tid (!)«) —- da at undgaa et
bvert lliandbedens Skær. Thi at
fremdrage sden aidødes Breit Vg
bolde en Domstale over hans Liv,
tan io dog aldrig vcere betettiget.
Man maa altsaa »gaa udenom« ad
stilligt, og allerede her komme-.- U
sandheden frem, hvor fotsigtig man
end elleks et tned Hensyn til Talen
om den afdødes Gudsforhold Der
er som sagt til Dato ilte tørt nær
saa meget ved Begtavelsen sotn ved
Ægtevielsen. Mcn Kravet om Til
ladelfe til ,,bokgetlig Begravelse« i
Lighed med botgerligt Ægteftab hat
dog vætet eejft ng vil sittett komme
stcertere ftem i den kommende Tid,
saa at den Form for Ligbegcengelse,«
der nu sindet Sted i KreniatorietJ
hvor ingen Pkæst et medvittendell
tligeftetn at fotbnde en saadan Medsl
Viktning et dog urigtigt) ogsaa tan
tilstedes paa stirtegaardem og Pecc
itetne ogsaa der faat en vis Ftihed.
Medens mange iblandt oL sit-’
tctt vil tunne foritaa de fotan besi
rette Ktav paa mete Fkihed og»
Sandhed i de sotteeiktcnge Fischde
gælder dette detitnod itte, naat vi
ttsmmet til Spørgsmaalet cstn Preis-l
iternes Lateftihed Dennei
Sag blev føtft reist af Grundtvig,
jenere optaget og hetvdet af mangel
af hans Vennet, og den hat fun
det meget Modstand. Oprindelig
var det itte blot Lærefrihed, men
fuldstcendig »Pt.1-steftil)ed«, der tra
tsedes, hvor-ved maa fotstaas itte
vlot Frihed for Prcestekne i Foc
tyndelfen, men ogsaa Ftihed til at
truge, hvilten ..«tlterbog og Zahne
tsog de tunde eneg ont med deteg
Menighedet og Frihed til at ncegte
at udfpre tittelige Handlingee ioc
de Mennestet, som dekeg Samvittig
hed forbpd dem at betjene. Men
cfierhaanden hat Kravet indsttæn
tet stg til at forlange Frihed i For
tyndelsen.
Det er jo netnlig en ofte høtt
Paastandz »Ptceitetne et tvungne
til at ptcedite saaledes, som de pras
ditet; var de itte edfcestede til den
Leere, sont de forkyndet, den strengt
lutherfte Lærefotm, saa stulde vi
snart faa noget andet at- hpte«.
Saaledes taler Bei-den, og det er da
for at betage Bei-den Keaften i
denne Paaitand samt tillige for i
Viktligheden at stille Prastetne saa
seit sont muligt, at man hat opta
get Grundtvigs zfotsiag, at Priester
ne blot stulde fotpligteg til at leere
»eiter den hellige Strift og deres
bedste Overbevisning«.
Men hvot tiltalende dette end tan
synes, baade set under Ftihedens
og under Sandhedens Syngpuntt,
sesa maa det dog sittert indrsmme5,
at med et saa nbestemt og svævende
sutæstelsfte vil itte blot ethvett evan
gelifk - lutherft Ptceg foksvinde fro
Foltetikten, men der vil overhovedel
itte mere tunne vaere Tale om nogen
Foltelirtr. Man et her i sm Strec
ben efter personlig Sandhed gaaet
videre, end gptligt er, saa lange
der stal viere en Foltetitte. Men
foruden at man her maa gpre op
tnærtsom paa den vitlelige stoke
Leerefrihed, der fattist og ptattift
talt et i Foltetirten, og som vi maa
glæde os over, ligesotn vi dekudfra
paatagek os at vise, at det et en
aldeles falft Paastand at tale otn
Aandstrceldom for Pkcefterne, saa
vil sittert det Fotflag eftethaanden
san-le stets og sieke Stemmek um
fig» der gaat ud paa at gIte Pec
ftelsftet saa seit fotn mucigt, itke
bindende ovetfor Bogftaven, men am
ttent sotn Bist-pp Rsrdam hat fere
slaaet: »At ville ptcedite Guds Oed
tent og purt efter den hellige Strist
og den luthetste Kistes Grundstei
ningee, saaledes sont dijse et be
vidnede i den danite Follekirtei sym
bolste Osgetf -
MM ksu to nu sauste vtst ngex
Rei, M ital vi des med alle diese
DOMAIN ss Zttheden fom evean
ei. Mietf Lob de Folc, Pecstek
se Last-it de- itee med Sande-v
M time i seltensten M beuge
M M, sa« nd If sollesttkent
i
siede, at den faldt fra hinanden og
ophørte at vceke til. Men det er jo
netop det. vi ikke Unster, ja, flet ille
en Gang unser for heldigt. Vi set
weget vel, at Folkekitken stunder
mod sin Oplssning. Ja, vi set
i selve disfe Ktav paa mete Sand
bed og Fkihed, som ovenfor er addit
lede, Tegn netop paa dette: at den
Tid rykkek ncetmete, da Folkekirken
ikke længere lan tjene Livet og derfor
maa festem-ges Men vi aussen at
dette maa sie successivt, ikke med
et Staa, og just derfor fympatife
tek vi med en Løsnen af Baandene,
en Udvidelse as Rammetne efter
haanden. Endnu vil Folket ikke
kunne undvcere en Folketirke, Me
nigheden maaste ikte heller.
Men der er eet Kran, fom itke
maa overhvreT om Folketirken stal
fkaa endnu en Tid. Dei et godt at
have kirtelig Ftihed, saa at Wenig
beden kan rote fig! Men lud oH
cqsaa faa mere Sandhed, as Bei-den
ikke stal forakges mere end nsdvem
dng xi
Lægmands Vitkfoinhed. »
J »Tanskeren« jeg læste
cnt Liegnmndsvjrksotnhed;
Jeg falte, som det blæste
Fra alle Pxørner neb
cg tænktc paa Manden
Fra Patntoid Klippe-L —
Med Haar-»den for Panden
At stjrre over So
J Eynsdkredjens dinnring,
Hvur eet var Land og Band,
Ter stod i hinweist zljtnring
Den store Englemand —
Med Maalet c Haanden,
»Er Menneskeø Maal«,
Jeg ser hasn i Aanden
Udose sin Staats
Jeg fer hatn bryde Seglet
Lg horer hang- Rust.
Hans er har aldrjg sejlet,
Dei er en vældig Trost!
Gudø Born skal bejegleg,
Før Etorcnen brydcr losz,
Ulytken forsexles
Tit Land-z og til Sog.
Tht Herren han har eret,
Lg derved skal det staa.
Guid-Z Folc, med Sværd omgjordet
J Lampen skal gaa —
—- Men ikke med hverandre,
Som loeg"’ og loerde Mcend,
Men trofast samtnen vandre
Som Herrens stærke Mcendk
Skal Lægmaend udiendes
At prædite Gnds Ord,
Maa iamme Rrav anve::deS,
Hvorunder Prcesten ftaar —
Qg Tilsyn maa fgree
Med loerde sont med læg,
Og Regnskab opgøres
Juden Samfundctø Voeg.
Lg Rredsens Udsendte
J Kredien har Ret —
Vi kan ej mere vente,
Forstaar enhver jo let!
Og dersom en Menighed
Udsender en Mand,
Sit Krav ont Lærens Renhed
Den ogsaa stille tan.
En Prædikant et banden
J Herren-'s eget Ord;
Vor Harmoni er fanden
J Symbolernes Kor!
Og loerd og lccg sig bsjer
For Fcedrenes Dim, 1
Oq hvo sig itke føjer,
Hans Plads bar gsres tom!
Fokvirring bar afvendeö, l
Det er en afgjort Sag;
Dg ingen bIr udfendeg, I
Som fare vili Mag.
MenzKristi Aag maa bæres
As lærde iom af læg, ;
Og ingen bIr befnæres l
J Szrid otn Pavens Skæg! .
Og faar vi en Professor,
Som man i Nokge fik,
Og Præster fom Defenfor I
J en SvejtsersRepublit —- »
Og SamfunvMidsionærer,
Som gis paa egen Haaan
Saa sikkert vi for-ever
Bot Fjende FrevenS-Baand!
l
Men naat der er kaldet
Missipnær eller Præst,
Ovid-deuten han er leg
Ell-I gruiom betet-ft, —
WManden pas-re banden
Web Id til vor Tro, -
Denn-v es Syst-Hunden
M ver Einst-d- Oto
Hvis nu i Sandagsfkolen
J mangen Menighed
»Ein laeg paa Lærerstolen
,Med fremmed Kerlighed
FJ Lærenö Hoveddele
»Forvirred de smaa, —
.Hvor længe for det hele
J Forvirring ende maaP
Og hvis en Flut Udsendtes,
Helt bekendelsesfri,
Og ingen Forstel kendtes
Paa fem eller ni,
.Men Nikcetlzed del grelder,
Er ofte bleven sagt'-«
Og let man Doinmen faelder
Ved Aandens Lycs og Magtl
Sinn Prcesten i sin Metnghed
Skal staa ved Herrene Ror
Lg lebe-freut til Enighed
Ivalge Herrean er —
Ei Enighed i Enndein
Swi Baden raader paa,
Men Enighed i Skynden,
Saa vi kan Mualet naa!
Saa Visitator haver
Tilsyn i sin mediz,
At alle Naadegaver
Anvendes tilfredss —
At Menighed og Praester
Lg Missionærer med
Faar anvendt alle Krcefter,
Lg ingen get Fortræd!
Og Stolen-Z Forstander
VedIStolen holder Vagt
Lg deler Ros og Klander
Af belc sin Magt —!
At ej en Leerer spreder
Sin Klinte i Gude Jord,
At alle sig bereder
JfolgeZHerreno Ord, —
Mcd Blade og med Beger
Vortkstore Forlagslnis
Sit Arbejd fnldfører
TrodsZStormenee Sus!
Den stamper op mod Binden
Og klarer iine Ekær,
J Tab og i Binden
Vi har den dog kcers
Sit Jndhold den ndgyder
Ved en Vogiælger-Flok,
Sont nogen Glæde nyder,
Hvor man har Penge not.
Hvem de sorterer under
J deres Mission —
Dcrpaa jeg ofte grunder
Soin uvidende Patron!
Vor Samsunds Bestyrelfe
Jeg oste taenker paa,
Og uden Fortrydelse
Forbi jeg maa qua
Den ftaar med alle TIiler
S )tn:en almaegtig Haand,
Staar som HerkuleS-Søjlen
Med Himlens Vuebaand
Nu er det vel vor Mening
Med alledisfe Ting,
At de i Forening
Skal være sont en Ring.
Og at starre og bedre
Det hele’gøres skal,
Derfsrkblandt vore Led’re
Er Spliden splittergal —!
At fpildekTid og Kræsker
J indbyrdesJStrid —
Hvorskanfsom vi ser efter,
Vel dertilsgives Tid!
Skal Lægmænd og Præster
Nu have Holmegang,
Og Menighedens Nester
Se til tnedelagefang —?
Nei, TidensJTegn oö iiger:
Det haslersmedIGudS Værk,
Bed Kundskabstraeet ligger
EndISlangen ,,snild« og stærkz
Og hanIfortaelleriPræsten,
N hanlhar Eneret,
Og bedreIerIend Resten,
HvemsProest kan naegte det!
Og atsden samme Slange
Medsydmyge Ord —
Saa mange, mange Gange
Hat gjort en Lægmand stor;
Hat sagt: Om ikke bedre,
Saa erst lig' iaa god
Somsdisse lcerde Fcedre,
Du kender da Guds Ord! —
Jeglsynes, at naar Prkesten
Forkynder Herrenö Ord,
Ja, taenk dig nu for Restem
En Præsti Kirken staat,
Dan ferer Jesu Leere,
Dem tager intet fra
«Dans Vidner stal J verre«;
Men flal de tie da?
I
Man de da ei med Wunden
secendhihvud de trac?
It Im da Synd l Orient-en
It for-me sine Drd ist X»
i
Og i en ordnet Tale
Met- Tekst — at fIre frem,
Hvad Gudi hsje Sale
Hat nedlagt hos dem?
J Stole og i Kitte,
J By og Land og Hiern,
Er Plads for dig at virke,
Som kom til Klarhed frem!
Forkynd du bare Ort-eh
Din Præst er glad derved,
Det Ecko er fra Koret
J Herren-Z Menighedl
Og det er let at tale,
Hvok Lyden bar Strom,
Men er Strammene gale,
Er Ccko aldrig køn —!
Hvor Lægmands-Vidnesbnrdet,
Endnu ej kommen er,
Er Meter ikke fyret,
Selo ocn Enrdejg er der.
Hvor Prwftcn cr Ekedentand.
Og Menigheden Jord,
Hvor Sæden fremfpire kan,
Der Fremtiden grori
cg derfor vi os glæde kan
Ved Lcegmands Virksomhed
Det er gavnlig for en Præftemand
En Gang at fidde net-!
Det gkelder bog, at Sagen
Kan gaa sin SejersgangL
Og fnart saa koinmer Dagen,
Ta vi gaar hie-n med Sang!
Lg indtil da med Jver
Hver kristen Person,
Hver lærd og Lægmand, driver
Paa Jndremisdfiow
A. K.
Til ncermcre Oplysning.
ReduktionsSpIrgömualetvilab
solut for i Aars Vedkommende be- «
tyde meget sor mange, som tænter
paa at rejse til Aarsmødet i North
Dakota.
Vliver der not i Antal for at faa
den lovcde Reduktion, haaber jeg,
trods den store Affront-, at mange
vil stævne mod North Dakota til
Aar-Zinsbet.
Ekulde der derimod mangle i
Tallet 100, sum er Viltaaret sor at
sra Reduktion, saa vil det blive en
dyr Historie sor de saa, sont reiser
derop. .
Derfor, Venner, baade Præster
og alle andre, tjen mig endelig
i at meddele mig eders Be
stemmelse senest 7 Mai.
Estersolgende Strivelse sra Ge
neral Agenten giver fuld Oplysning
om Reduktionen
J Ærbodighed
G. B. Christiansem
I I I
Minneaps)lis, Minn»
April IR,19()6.
Rein G. B. BttnssrtzxsEN Pres.
United Dass-ish-l«utherunchurch,
R.l««.i·).No.5, Audubon, la
Dear sir:
Rev. X. Hanson called at this
oliice ycsterday with relerenec to
the annual meeting of your
ehureh to he held sit Kenmine
During our com-ersation he
advised me that there was-s zip—
paren tl)- Some misundersmnding
r:;.-nrding the tiekets that would
he eounted to kirrive at the total
number in attendanee at the
meeting. For your information
l will advise that all tielcets pur
ehased to Kenmare where the
rate is more than 50 ets. will be
eounted. except where the dele
gates travel on clerxxy permits.
All tickets purehased at the spe—
csial rate from st. Paul and Min—
neapolis will he included, and
you can readily See that there
would be no disiieulty in secur
ing the required attendanee. Rev.
Hanson Stated that some were
evidently of the opinion that on
ly the ticlcets pureth up to
st. Paul and Minneapolis would
be eounted, and you were there
fore trying to secure an intend
anee of at least one hundred from
puints east and south of st. Paul
and Minneapolis. This is not the
case, as the tielcets that are pur
ehased at loeal points along this
line will be eounted as well.
Trugting this will malte the
matter clear to you, l remain,
Yoan truly.
W. R. cui-Away
Gen. Pass. Agent.
W