Sandhed i det keligissr. Meget. dek
for tunde pasferez dels fordi man i
sin Naivietet itte taenlte del-over,
dels fordi der Viktelig var mere
Gilde-sengt og Fromhed i Staaten
den Gang end nu til Dags, feile-:
man nn en bestenit Aveksion imod,
Fig denne Ellversion lnn let focvolde,
at manae Menneiler dkives bokt fea
Kitlen Dei man dethk viere en
alvotlia Besttælselse for alle Feie
tens tande Venner at faa saa megen
Eandlied ftem i alle tirtelige For
hold foin ninlisjn oa derfor er nn
Sanddedgtkavene lomne til at asre
sia gældende ved Eiden af Frihed—:«
travene, inedenei »den officielle Kri
stendoni" mere on meke tabet iVærdi.
Mere Sandhed i FoltetirkenZ
Tet er Reinlich iom lnder nennen-«
Tiden, lisder iaevel aennem de tät
telige chrliandlinaer i Messen fom
Fenneni »de: tieleliae lldralgs« og
Riagdaaenss Delsatter oni faltelir
teliae Saaer. Ja. mete Eandhedl
Tlii det faar ri sitlert indkpmme,
at fuldlonimen Enndbed tan der TO
coekhovedet widrig findeS noaetsom
Eselst Sted i denne Simdens Isg
Ufuldtommenbedens Beiden mindit
Vel da i et Blandinagsamfnnd sont
en Follelitle, hvor Klinte og Obe
de, aode oki raadne Fifl, fande tro:
ende oq ftinteiitne findes Side o.n
Eide, oa tom tun stal væte til, faa
lange llfiildtomnienheden og de hal:
ve Standpunlier i det religiøfe end
nzt er nxuliar. ·.T;lten -——s- »laa megen
Zandned, iom der tan Linnaei-IT
det er et berettinct Kran, og Afftafx
felsen as de steigende llsandbedek,
der tan nndaaas, oa som udeefler
Beiden-.- Zriot ca langer Stad for
den uliefasiiedes Fad, det er, lwad ei
maa sorlanae.
Eaa nieder da Sandbedglravene
oO sprit ved tiiitenk Jndqansk ver
Taa den« Vlt dalaa andre end tw
ende Forassdker. ja tidt end-Ia fass
danne, der itle deler Kirlens Leo,
bringet derek Born til Daaben, er
dei- i Griinden intet at aøte ded.
iaa lanae ei itte vil ovdæve chl
tetirlen.
Det tan i breit Fald fottvaeesp
nd tra den Ianleaana. at man nat
tan anste ssne Born et Gode, bvis
Vertdi staat ivivlfom for en selv.
ja. foni man lelo erlendet, at matt
ilte tan tko Wa. Aan man san
end itle i sit Hjem opdraae Bei-neue
i »den triiteliae Bstnelaetdom'«, san
bat vi jo doa en leisten Kiele blandt
os, der aenneni Eine Stolen sine Sem
daasitoler ozq jin Forlnndelfe tan
aske det. « Men at Gudmodet og
Faddere, de, der beerer Batnet seen-»
dag i det mindlie bar være Riemsc
iler med Ækbødtsibed for den hellt-se
Handlina ilte Fritæntete, ille Spot
tcte« itle kais-, iissøvisle Personen d
avfmer sia ntilbvrligt i Guds Has.
dette Arav er mere oa meee trennt
iaenneni, da det nied Rette, sein ei
Udslag as Tidens Fotdring m
Eandbed oa Melighed
Ved Nadverbordet er ja itle blrst,
Gud vasre tatlet, liaesoin ved Dan
ben. den gamle Lovens Tvanq for
længit afstasset. Jngen flal lang-re
have Baute-gnan i sin Studgmaals
bog om at have spat Guds Bord
Men ogsaa Vanens Tvang ved Al
tetganaen hat i voke Dage faaet
et alvotliat Grundstud Det bli
ver stadigt lialdnere, at Fall gaae
til Alters af Sædvane de reglemen
terede to Gange om Aatet. Viftnol
et Altergæstetnes Antal fo dewed
svundet betydeliat ind. For man
ges Vedtoinmende, der dog ftadigt
sager Hirten, maa man aanste vifk
sorge over, at de holder sia fea Nat-—
verbot-det, det, de mengte saa tndee ;
liat til. Men isvtigt tan vt illi;
andet end alædk og over, at Keavetj
km Sandhed ogfaa her er tmngts
saa ttcektt tgennenn Det er nu gan
ste anderledes end tidligeee en als
mindelig aneelendt Anstuelse: Manj
maa lunne gaa til Heerens BordH
med Sandhed csm man- oveehovedet
stal lunne gaa der. !
(Sluttes.) !
Den rette Form for
Ablelutionen.
Der ee vist mange Mennester vg
faa blandt dem, der ssgee derben,
hvøe der absolvekes, som llte lendee
andet ttl Absolutionen end selve Ok
det og Formen. Mange betragtee
sucynltgvts Absolutlonen som en
tom Metesttt og Form, der t Grun
dton-Mc hat noget need et Maine
stesastv og Saltghed at gere. Lise
«
Isom Ordet Absolution, det er AMI
ning, Fritendelse -— er et stemmed
Ord, saaledes er nden Tvtvl Ab
solntionens Velsianelse fremmed frr
mange. Aflosnkng og Fritendelse
»sra Syndens Anklage, Dom og
tstcrdsel er sremmed Jmidlertid har
Pastor L. Jobnson nolia holdt et»
»aodt Foredraa over Absolutionen,
Isom man havde Lejlighed til at
lasse i »Ist " Emnet er helr iaeni
Irsem behandlet lsaa en kann, alsr:
Idia, lselcerende og striftmessig Maa
Ide. Den tantende Lckfer faar An
lednina til at se, at Edlbsolutionen er
ilte en tom Kirleslil eller nonet
l?J2enne«-"teveert, men GndHIVcert og
lwiler derfor paa Guds Ord. --I
iStnlde onlle at Toredraaet var nd I
Iaivet i et Pamflet og muliat der-I
Ired lslevet mere almindeliat lasst og a»
lendt I
I »Im Absolutionens Form findet
I
I
Vi intet besalet i Guds Ord«, siger
Vast Jobnson, »saa dervaa liaaer
Iitte shnderlia Vceat". Men ban be
Itlaaer doa at have bort et Var afI
Irore Prcester brnae bver sin Torms
oed den samme :- .lteraana. Lg dertilI
Itemærter ban, at han synez, at man
Iindensor det samme KirtesamsundI
Ilsurde enes om at bruae den samme
Ordsorm »som vor Kirtes Ferer
Ibar brugt«. Dertil oil jeg gore noale
IBemckrtninaer, da jeg tror, at Form
oa Jndbold i dette Tilfcelde staar
i noje Forbindelse med hinanden.
Om den rette Form as Absolu
’tionen blev der sort lidt Forhandi
lina i »Dst." sot et Par Aar stden.
lLJm denne Forhandlina sørte til
noaen Praltist Wann. ved jea illa-.
Men saavidt ieg basier, saa bleo det
saa noaenlnnde staaet fast lsom det
nu lunde lslive i »Dsl.«) at det vit
de vcere et Brnd paa Præstelostet
at aøre noaen reel Forandring i
Formen, saaledes som vi hat den i
Zlietualet af MAS. Altsaa vildr txt
s Eis-. oære nttlladeliat at foran
dre Beayndelsegordet: »Esterdi' t-l
»saafreml« eller ,·dersom«, meinzsin
Idre vort Ftirtesamsund har fort-ro
Inet saadan Forandrina, hvad iset
l
I
tsar tilladt sig i sen Forsatning, nten
saavidt jeg ved endnu itle »Dort
Brug af.
Alt i Herreng Hus bot soregaa
I·onsmelra og med Orden, men dertil
Ihorer ogsaa, at alle gndstjenesteliae
Stille og Former er i Overenssteni
Imelse med Guds Ord. En ret Gnds
enee har to Sider, den satra
menta le, det er, hvad Gud stan
ter, og den satrisictelle, det
er, hvad Mennestet bringet Gad.
Det sørfte blioer der i al Evighed
intet at sorandre ved. Det andet vkl
nundgaaelig antage otsse Former
der let tan blive stceve og uslristi
mæssigr. Og nu med Hensyn til
den rette Form for Absolutionen,
saa henviser man altsaa til Retualet,
der begynder med »esterdi«; det var
den Form »vor Kirteg Fabre« beug
te. Men denne Form har jo sm
absolute Forudsætning, Betingelse i
den Form eller Maade, hvorpaa«.
vor Kirles Fædre'· striftede. Past
Johnson minder ogsaa ganste rigtig
om »vor Kirtes Fabre-Z Maade at
Isiifte paa, idkt can citekek sm Ne
tualet, hvor det hedder: ,,Efterat
tPrassten bar hart en Synders Be
Itendelse og dertil sornummet en
hierteltg Fortrydelse over Synden
samt en inderlig Langsel ester Gudz
»Naade med et lrtsteliat oa alvorliat
Forsæt til en fand Vedrtng -—— da
. , stal han tilsige den eller de
stristende Syndernes Forladelse,
idet Skristesadercn fegen Efterdi J
as Hjertet angrer og fortryder eders
Sn·nder« o.s.v. Men hvor er Fee
drenes Stristemaal bleven as? Vi
maa llaae med Pastor Johnson, at
dette Stykte as oor Ktrles Goder er
mästet. — J den saalaldte »Jen
ntng« hat vt vel endnu Erindrtngen
om Faedrenes Stetstemaal. De, der
Insler at deeltage i Herrens Nab
ver, bot lade sig teane. Det tan jo
have stn Betydntna at vtde baade
bvormange og hoem der vtl aaa til
Herrens Bord. Men oasaa denne
Teqntng svnes at viere lovltg be
svcerltg for nogle Altergæster; san-I
ledes staat man t mange Ttlsælde
uden at vtde« hvormange eller hvem
der vil gaa ttl Herr-eng Bord. —
Hvor mange der saa strister, str de
aaa til Herrens Bord, ja det ved
Gad; de peotestanttsle Pecestee ved
vtst tlle meaet om det. Jeg sont
med Pastor Johnsom at t det sammt
Melesamsund burde alle beuge den
samme Form sor- Absolutlonen Da
leg menee ogsaa, at den entelte die
beicenke sig paa at fvrandre eller
tolle ded, hoad «vor Kitles Fædre«
bar beugt. Heil anderledes er det,
om el Kirlefamfund tilladee sig af
gsre Forandtinger.
Da der for et Par Aar siden var
Tale om den rette Form for Absolu
lionen, henstillede »Danfleten'«s
Red» om jeg hnsier rigtig, til det
den Gang kommende Aarsmsde at
nedfcelle en Komite, der lunde frem
lomme med sin Letænlning om, hvilii
le Forandringer Samfundet burde
sind-e »npdvendixxe under vore fri
lirlelige Forhold«. Nagen saadan
Komite blev ille nedsaL Antäus-der
ne er jo travle, og hvad man me
net er mindre væfentlig og af rnit
dre Betydning, bliver folgelig let
overset og glen«t. Jeg vilde dir-a
gerne hermed fornye Pastor Ander
sens Henftilling om Nedsæltelse csf
neevnte Avmitr. Jeg lan ille rned
niin bedste Villie fe, at vor Form
for Absolntionen er rigtig d. v. F.
slriflmessig, aldenstund Fcedrenes
Slrsstemaal er misut Guds Otd
leerer-, al der maa gaa en Synds
erlendelfe forud for Syndernes For
ladelse. Men naar man nu ille he
rer eller lender (fornemmer) nagen
Znndserlendelfe, hpotledes lan man
da med et ,,Eflerdi«, der besteml
Pseger tilbage paa Syndsbekendelsen
—paa Guds Vegne tilsiger Synder:
nes Forladelfe2 Jeg fer ille bedre.
end al el ..,Saafremt« eller »Der
som««) Passet bedre til vor nuvcerende
laalaldle Strislemaal Nogen vil
maaste indvende. at der flal lyde J
»Efterdi« for de ,,ængstede Samrsil
tigheders« Slyld, for de fande bor
fcrrdiges, for Guds Børns Slyld
Sparer et .»Saafremt« ille lixi
saa vel lil, hvad der roter sig i den
bodfærdiges, i Gstds Barnets Hinte?
Der hedder: »Im belendle min
Synd for dig og sljulte ille min
Misgerninq, —- du forlod mig min
Syndeslyld« lSaL 32). Og »der
spm Vi belende rore Synder, er han
trofasl og retfærdig, at han forlader
os Synderne« l1 Joh· 1, 9). »Sag
freml J da af Hierlel angrer og be
lender edel-s Sc)nder« o.f.v., derlil
er der el Ja i den bodfcerdiges, i
Guds Barnels Hier-le
Ja, saa giver Herren dig dinc
Svnders Forladelfe, del er saa spl
gelig, faa sandt, sotn Herrens Ord
i bam er Ja og Amen.
W. C. Nielsen.
—
Trinitatis Siminatiums
Heduingc-Missionofoteuing.
Hedningmissionen hat i dct nir
tende «!lnkl)11ndkci7e haft inange be
nndrinngvcerdige Repræsentanter, om
lmem der med Zandhed lan sigeis,
at de hat ,,baaret Daneng Bykde rzl
Hede«, og blandt de mange, sont klar
gjorl fig ncevneværdige, maa man
tcknle paa James Hannington.
Han blev fsdt den tredie Septem
ter 15847 i England-. Som Drrws
ndmckrlede han fig ved Tilbøjelighed
til at fckrdeg ude og væte i Beda
gelse. Naar han fanledcs lob on
lting, vnr der inqu Zins-« som unTs ’
nil bang Opmæklfomhed. (
Han snmlede Paa Sommerfuach
Billet og Mosarierz alt, hvnd hanY
fynteg san lidt mcktteliat nd, uns
han med siq hinn, hvor hans Moj
der med Jver bjalp ham at ordnei
hans vardifulde Stalle; til sidktl
ljavde han en belydelig Samlina
bnade l)vad Massen og Mangfoldiq
heben angit
Der blev holdt Huslckrer .i:«
Jame5, men det var lannt sta, n:
han var nf dem, der var flink :ii
at læke Liltierne. Hans Lyst ver
at fækdes ude i det frie eller at sejke
med sin Faders Lyftfartøj. Han ver
lun syv Aar nammeL da man en
Dng fandt ham hasngende i Toppen
as Stibsmaften ved en Kron, lige
som Fatirerne i Indien, dog med
den FotsieL at del tun var i Aa
terspejlet paa bnns Benklæder. at
Kronen hnvde sat: oa saaledes er
der mange vndsiqe Trask fta hansz
Barndomstid, men tun her flal
ncevnes, at han vgsaa paa sinevat
turer besøgte Danmark· Familien
Hannington havde tidlegere i reli
giøs Henseende tilhørt Dissentern-.:
men sen-re slullrde de sig til den
engelsle Kitte. Dette Sktidt blev af
gstende fvr Hanningtons aandelisske
Liv. Aldtig .havde han vætet be
vidst vantko, og altid havde han
sprt et ssmmeligt og fedeligt Liv:
··) Eller »Saa sandt«. Red.
knen ti! anndelig Gennembtud var
det itte tmnmet Nu stete der no
get, imn gennemcvsfede James Han
nington og väsfe imm, at Livet er
Moor
En Ferner of bam kom von Bei-g
i bang Hjekm vxev sog eg tcekedcs
ben, og da des lakkede mod Livekz
Aftem nnd den snge den heilige Nod
vere «med Frnd og i Hier-feis- En
foldix1bed'«. Denne Altergang gjok
de et dnbi Jndtmt paa James Han
ningfokn og da bans Ferner kott
cfter dsde, gjokde dette bcnn endnu
mere alvotlig o-; lmn begnadie as
kede meget og gik ssittigt til Kitte.
Lidt effet lidt modnedes en afgerens
de Beflutning bog hom. Han vilde
vcere Ptæst i den engeme Kiefe.
Den 22. Oktober ·1868, blev
lJames Hanningtons Norm indsst:
fvet blandt Studentetnes ved Uni
fvetsitetet i Oxford. Nonen flittia
zEtudent var og blev bnn aldrin.
Klassikernc fom Englcenderne satte
fna ftor Ptis ma, knnde ban nldtizq
san Bunt« med: derimod var og bleo
ban en lidensiabelig Naturwer
og Samler, hvis Verelfe var fnldiä
up med Narhvalshorn og Svcerdsi
kiffen-enden DIE-sagen Porcellckn,»
Famle Dauben o. l· Megek as denj
Tid, fom Hannington stulde have»
beugt til sine Studeringer, beugte
ban til Forlnstelfer paa mange for
fkellikqe Monden Detfe viske sig nem
cig, da hcm iudstillkde sig til Ets
cimen i Oksford. Dei betegnedes ved:
»Er! fotlod Etsamen«. Rintignok
fik en Lirekassemand fom fandt paa
at stille sig udenfor de Vinduer,
bog hville Eisaminanderne fvedkc
over deres Denn-wen on lirede sue
Melodier af, Efnlden for, at hole
adspredt Hanninqtons Tankee fan
ledes, at de faldt aldeles fm hverans
dre. Lidt senere vovede han sig It
set ind paa snmme Bank: denne
Nanq bestod ban, dog langt fra med
pümrende Udfald. J Aaret 18741
iIlev Sannington tilligemed flerel
andre af Ziiftsprovsten ordineret
til Tiason Hannington sit nu en
ikierninq fnm Medhiaslpek hos en:
Prceft Her beugte hon for forstel
Gang Tiden ffistigt og nnttigt HmH
lcrste og bad med de stme Han havdc;
offid Forfrifkninaer med, og rund-!
haandet var bnn med Pengegaver,·
nq dekte i Frtening med bnns frif«e.
frejdiae Besen, vnndt ham fnatt
Yndest hos alle. ;
Ttods alt dette wrtlede han, at
bang Prediken manglede baade Liv
op. Kraft: det hele var for ham som
Pligtarbejde og ikke Keeriighedsvært
Alt dette fette til, at Hanningtcn
lom i dnbe Anfcegtelsek. Paa dettc
Tidspunkt var han paa Reise og
bavde da et lille Heefte med fom
Reffelcesninq, og efter at ban tre
vent oq misfotnøjet havde lcest et
fFortfcettes paa Side 8.)
» III-TM
fla- sost kriein «· sk«
IVIMHPNIIIIIIX Ums s-- i- «lV
VVIV« -«- its-um Wi·-1-...s i«
I -I !
pur-H «k«.LEI:«J « «
Dipolene
tin II sur-s III
uzilikclsrcks Ih» -«ls;- - «l - l
Itsi «IIII« » J x .i « s-- !
lsulssos öseys Iul LI- k«
tlse cchLIII I I .s ,
UIIIILUIRUUIHII ocI « -.«I -—-- I- f-’1- I
y- -« sites le- tfis «- rule- U « I I. s II -·» !
Islrliiwetlsss II. «i.1-«- II«««.I--« I II c V
limJt nl L Nle le lns Im « I
IÅKJUALL COL cl MPAIY
dipl· - Isktssslslosmlonh V
-
THE AMERICAN
Collection Agency.
latet Sslsr apum-eh umäaxea
lockst-erlag et sket. Vi koketasek
ludkassekingek i alle Psktek at de
Fokenede state-.
4I3 KANSAS AVENUE.
TopEM Uns-as
Hkoløssko -
er fabriteret faa at de er krtm surrte. Saus D
lerne er aslaakede oq imin oq euhver Søm er X
just san at den ml holde-. x -.
To Var as Mauer Stole-Sko- oil holde kige V
jaa tman sont tte Var as den swdvanliije Zinse.
Te spat-et en thviedeL Te er de stckrkeste Sto,
iom er fadnkeret og vxl vasre
Halt-date sont Jem.
Enboer paalcdclm Skohandler vil foksune
Tom med dem. vole- ikfe, da ssriv til os.
Ema Mknske til om Mnyet zorkmmkgsmwrke
finch pim Haucht
Vkfndntcrerliacledess,,()onordjlt«Slo »;
for Masth og »Wcs1ern www samt »Es
»Warum Washington-« Sko forswinder. H
k. Usyek sont C shce co»
Nilus-abu, Vis.
Mit-L W
"l·i; l"iu«:i:u—-«;is—«k»n ILMI Hi H h.n’·- lsxm llenuith
IY·I(L j··s1.—««-.«m-.s ki: 1-"1"ci»uln·m«r. Nun-·111ux!. Tut-H «;x lknskvxrkitosr
M l«1«).it. »Hm Its-konn-- I. (i:iu«(s«;t-«s1·«M-.
XI !..t.-«I-.«Hpizi:Oft-mle «(l.—«;zn«"l’msks1«iil·i·th(-m«ilt-(istl0 Jst H
H;«. at (i«-: k· tut-« Icimisor ,EI-Ii-11":os ·-«: sit-I n) I« es Ins-get clttsrsknxfgte
Las-soll MunmnskrisspL
l)«-n-» html hat- nnuisst Iswsssw ,'xtsk«rk·«niltsi»«- pxm ;til·- tlt- Imiosnsiik
l·«1x:1:;1«m-1 1·»—«(-ne-1«·s.x»1«.
"l"1.s ·-n:o- www ji«-i ll««»sli«11-1«g-i’srjsksscszx »nur-ist
ksmlng sendez paa Anm()dning. Tilfredshed gar-Interes
MARSHALL BR()’S, ARLlNOTON, NEB.
Elllllillllllll
chHsEcZEMA cURED.
IKKE NOGET. des vll cURERE ALT« tast- ets speclel kocepi Eva-O Des Ich
Jvct IV As-. tote-steifen ist Di. Bot-ess- e- II London dedste stetsva Zwei-listed
EURECALOL ECZEMA CUREN et set dem-ne boten-ladet. san-steter I
nanls st lind-e ng suldsuknsllc III-esse sah-et sysdom l sud ellet stum. Des et sb
solst satt-optis- og speierlich-hoc Tit-indes ss Viel-Deshka om klet- sont-selts—
sPILD li( kE Den-s TM o- Peuss ps- «lc-kstst Ist-U Ds sit schiqu sont IM
stm ins-- en o- eftct vqc den-Ist- Sustsukok tote-« aus-. Vct vu tot-I
slshflso stet- ovekdevisenss end sitt-I- II License-tun kris deswle Ue II Is
up nukk Indes- slue wusctulse Ists-Es- sa Anveaclelse st esss hats-U su
IALOL slht ousk sit give Ifebltttsfls Use-kla- kkls costs-sieh sc Gent-.
fss IUIEMLOL REMEDT c0.. llp7 ZEIWEN MASSI- IIMM I- f
O O !«O k-. lsO Ip. lsO ?—.O.L O l·. Z—. Is. EOOVOEO
k-RÆD1KEN-sAMuNC ER z
NDRIL MISSIONS PRÆDlKENBOCd f
In l«».—t1ll(-t)x«I-t·(ls«n giunlc Te lislr;(-kkts. IItlxalgtc Prxpi .
iliLtsInsr ul »l)t-n in·ln- Äliessiuns «ll(l(n(l(« sanIltt »g
i-«l;.sin-t al« Histoi- l«(. ll. link-C niul burotd ils Finser
YJllL AscLJ Tisl Sich-U itnllsumlt n sLsLL
·-·EJEN SANDHEDEN OG LIVET.
l.-: . Nutzung I Hulle mr nl Jan-li- l««-tsst(sr lioldt over
kli- nyst le --L-s·.( r i »sic«lr( IliH-i(ssi« s Jnliilxc nmsxmh sam
lsst ng sulginst as l««. lsnjxplstuft nIul lutokd af Pastnr
X"ills. Hin-L-. 484 Sich-IF imlbumlen MIN
"ast0r Vilh. Beck: PAA LIVETS VEJ.
l'r;i—.iiL-(-ne-r over den tI)«e Tclcstruskkh 793 Sich-II sulirli
intlhuntltsn S2.8(l»
.’ast0k C. Moc: NAÄDEN OC SANDHEDEN.
l«;".-4-(liLt-n(-r pnxi allt- Kirlienarcts Smp Isg llplllgclisgI
mich-n l·(lgnv(s. 760 si(l(-r. iInllinnIlcn 82.4().
P. E. Blume: AFTENSANG.
l’i-;I-(liL-.«nc,-r unst- ulle Kirkcstnrests l«(-lili(-I« (-;z lZpistlH
smnt lanlIsprusIlikIsnksr tin-I- (lc nyts ,l«(«kstr«»lclch«, IUH THE
«lc-1«.S«liclt in(llinn(lt.-n RUN
R. Fkimoclt: PRÆDIKENER
ji«-us KirL(-A.-1I«I ts s»n— ();: llt llizx(l;1g(«, trylisp ug IilryLm
S«I-I1lt-(l(-nl lmnS «-lterl«(lu«. IIIHl lknrlaltosrwnes Portrzisl
III Sich-IF in(llmn(l(-n i s()li("lt Vælskhiml III-Ell
DI- Martin Luther: FULDSTÆNDIG KlRKEs OG HUS
Pud« l ILLE.
lklenrinu nw r Alle Sem- og F- --St(l Itzt-S Evang( lit r »z;
lZ pistlth n) l tlgkno u (l saht. X illi lit-(l(. nie-d Luther-(
l-« HIIt ng M hist( --I)I·;«liLe-sn( I· Samt Luthers Portmstsp
Fis« nxx 576 Stute si(lcr, incllp i stutrkt Viklskbincl CLOU
lin Slmt fus- Lutltcmntsns word at eje.
FOR VORE LANDSMÆND
Sum lmr stidt S og Iiclt II re g( lnmsssig Præstebctjcnicig. H
xil Ilct wi r( til tue-gen Trost ug Glade at lIHve en Islli I .
llcre af ovennxlkvnte Prasdikcn Sinnlinger at list-sc; ligss- «
ledes sur Sand-inne, smn Hf amer Grunde ilxlce lcim
lcssmmis til Kirlce ng ltøns Gaul-( Ord. Kol) en eller fl(-:(- H
us (lI-m til Briin i Hjismnu
O
»wiin LUTtt putzt-. .iUsE. Ist-Ane. Neste. J
O«k--O-i OsiI Osj « Osi Osi OOsI Osk Ostssosksosksoskssoss O
lsO
l-O«Z-OZ-OO XsOyIsO ch PG L·O ?-O
OHOHOIOOL OHMVOQOVOHOM Oskossofdsk
O II-. PG II—O X·O k. -l«. !·O als-O. lsO ?«O NO l
kss »s- BUTLER »g- »s
sTORsTlLET. net dank-ke- lzjbelselskabs Udgavc (an d.
tlcs ispukryiiskc Enge-r)
l Lustltsrlviml BLCICL «-.-..s-«x.; —
l Lustlcsrhimi. mul Guidan 82.10. — -
l segn- ("lm;.krin, tin-d Guldsnit HALB
lkruilohihlksm med smukt mlstynsdes Placler til Optexgs
neige af Familiehegichnheilen i I-æ(lcrhincl 82 00.
Simmnq i Asgte Chagrim med Guid-mit S4.5().
LOMMEFORMÄT. Dest dnnske BibeISOlSlmhs U(1gnvc.
1 Viel-Händ 81 ()0.
l Clmgrinhinch med Guid-mit st.40.
l lukkeet Bind. med Guldsnit (u(ien apnlctc Roger) HAVE
Pan lntiiapapir, chagrim meet Guldsnit s2.25.
Pan ludinpapir. Chagrin, med Oversaldsbind 82.80.
stoke Familiebiblek med Bitte-der fra 3600 til 815.00.
