T l
Dod at leve et saligt Liv i Gud,
medeng vi indrennnen at det vel
et taake fjckldent, dette ster, inen
Gud sie Lovr ieg trot, det ster Og
tan ste.
Eliogle af dem trot, som foran
nasonte Werkst, at Jgenspdelsen i
Taaben er ligesom lagt til Rette for
dem, naae de genneni en Dinvendelfe
tan hæoe sia op og tage den aand«
lia: men de hat intet inodtaget i den
snnlige Daao Man tan hermed
sammenlinne, at der itke saa sittl
den i denne Tid i leisteliqe SittiF
ter, isakt saadanne, der ek ovekfatte
fta Engelss, tales paa en saadan
Maade om, hoad der taldes ,,Jld
daaben« ellek »den heilig Aaands
Taatv«. at det blioet«paa den syn
lige Daabg Beioftning.
Herined one-set det ogfaa, at dek,
san vidt jea ord, er adsiillige fra
den Eide, der ogfaa tnener, at vi
tun faar Jesn Legeme og Blod i
thadveren, naar vi tan have os op
til ham i Himlen og niodtage det
anndeligt. —- Saa vi set beruf, at
felv om det taldes Naade og Gabe-,
saa er det, ioin sagt, tun gennem
et Arbeitse, man faar det. Og hvok
der astes «thlsejde, der ligger det
nart at inene, at man got ogfaa
noget selv, om dette end iike ligeftetn
siaes ellet ndtachx Og atter, hour
man felv got noget og alt itte er
ten Gave og ten nforftyldt Raade,
der soinder Taiien og Kæriiaheden
let bott· Jeg synes at have spotet
itte saa lidt af diSse Frugter og
Folger i den Tid, jeg var disfe
refonnerte Lockdomnie paa ncert
Hold.
Jeg er en aannnel Mand, der
blev vatt i 1855 acnnem det sit-ev
ne Ord i den heilige Strift, udkn
at jeg ved as nogen menneltelig
Paaoittning at Tige, og leg not-, at
jea biev onivendt, fordi jeg var
døbt og hande, sont den fortabte
Son, en Fornennnelse af, hvok godt
det var at viere hjemme hos Fa
i-eren. Jeg trot, at ethvert Men
neste, i det mindste til en Tid, hat
den heilig Aand boende i fig, og
at selv oni det niaaste er saaledes,
sont Billi. Beet, faa vidt jesg hu
!tek, en Gang hat udttytt fig, at
»Heute-Inaan et trængt tilbage i en
Krog af Hiertet,« saa er den dog
der, og naar det faa ster, at Ann
den gennein Ordet talek til Syndek
biettet, faa vidner den samme Rand,
om end tit lun svagt, inden i det
døbte Mennestr.
Det er, som der ftod fotleden i et
Blad, vittnot ,,«.Ilnnet5et«, saa vidt
jeg haften «De refornierte vil have,
at vi stal anerkende dekes taten-new
lsfe Kristus; nien det et os, der vil
tade, thi de hat intet at tabe." Oe
vil jo itte modtage vot Kristus gen
nein Sattamentekne, og en laadan
nagen Kristus tcn jeg for mit Bed
tommende itte nojes med. Det bli
oek mig for meget tun et blot Nava.
Dei-for mener jeg, at det et itte
not, at vi nd If den heilige Strift
beviser, at vor luthetfte Opfattelie
af vore Sattamenter er bekettiget
og rigtig. Vi ital oglaa bevife vor
Opfattelses Regtighed og Sakramen
tetnes Velsignelte as Frugterne. Vi
stal huste, at gennem alt Settvcesen
—- og Settekne folget, fom Erim-in
gen oiser, altid den reformerte Lake
lige i Haklene —- ftittek Fornuften
Hovedet frem. Saa det er itte uden
Grund, en Apostel hat sagt: »Und
vig et taetterst Menneste, naar du hat
paamindet hom« (Tit. B, 1»).
Jeg hat en Gang hart en tefor
nickt Mand sige til en Lutheranen
»Tro: De viktelig, at der sket en
Undergetning i Daaben?« Og den
famine kefotmerte Mand sagde en
Gang i en Tale, han holdt: »at Men
neiier tunde godt viere naaet til
tlietfærdiggetelse uden dekfok at
von-e kommen til Helliggsrelfe.« Jeg
spurgte ham da: »Tro: De virtelig.
at et Mennette med Hiertet tmed Ho
vedet vel not) ton have gtebet Ret
faekdiggetellen gennem Troen paa
Syndernes Forladelfe. uden med det
famtne at komme til at elste sin Ftels
sek, og tun da tan vt helliggstes·
thi den Helliggøtelse, der itte sw
dee at Karlighed til Jesus, den et
intet merk-W —
Ja, ieg dritter mig endog til at
sige, at tun i samme Forhold og
Maas, som jeg tilegner mig Sonder
nes Foeladelse, faae ieg Tllltd og
Kerlighed ttl intn Gud og Fresser-,
og siet ttte mete; de to Ting ei
som Daa oa Sol. M tan tale um«
hvorledes Kætligheden stal yttte sig
og lcgge sig for Degen, som Apost
lene da ogsaa gjotde, men der er in
tet andet. der siabet Kcerligheden,
end Troen paa Syndetnes Form
delse, itæntet oJ i Dauben i Kraft
ias Kristi Blod.
f Saa oven ansette tefotmette Tale
.synes mig at vidne om stor person
lig, lristelig Ucrsatenhed. Deesox
jtilstaat jeg oasaa, at det tit er
ssalden mia for Btystet, naar jeg
hat set Ravnet «Helliggotelsesniø
:der«. Den Benaevnelse et ogsaa laant
sra Lilsslhgninget as den tesormekte
Kirte — tet som om vi var sætdiae
smed Retscktdigaorelsen. Ja, var det
take saa vel, saa stulde vi not blivc
helliagjotte. »Nei, det et ej saa let
en Vej til Golaatha, mit Hjette . .
nei, det vil loste Smerte.« Hvotsor
iitte sein tidliaeee blive ved Benev
-nclien »Opbnagelsesmødet?«
l Jeg hat en Gang hart en as Fol
tetittens Preeitek, nden at blinle,
sartælle en resorniert Omvendelsess
lhistoriee bvot Omvendelsen ligestem
Illev laldt Jgensødelse og Danan
slklot blev fremstillet som en Ind
ilennnelfe i Menighedm Summe
Ptæst ajoede itte en eneste Bemerkt
nina om, at dette var Vtanalcer-k.
Og for nogen Tid stden lceste jeg
i et tristeliat Blad —— i Anledning
rsistnol as en Kritik over Vceltelseszi
modetne ---- en Yttina som denne:
,.De Herter fnneg hellete at se, at
·slet inaen blev vatte, end at Folt
stulde blive saa vatte, at de enten
blev Baptistet ellet Metodistet.« Jeg
behaver itte ncerinete at udvitle, hvad
iMenina der eaentlig link-set bag vcd
lden TZlaag Ytringer.
J min føtste Tid ftenistod Grundt
viganekne. De vilde næsten itte have
andet end Satramentetne og Her
teng Bon, Fadetvor. Den helliae
Ittift var det adstilliae as dein,
der var nat ved at sparte til, idct
de laldte Bibelen en dod Bog, der
i det hojeste tun tunde blive levende,
naak den blev beaandet as lebende,
ttoende Mennestet, tnedens de bott
fortlakede Lmvendelsen og i Ste
det sot satte en Udvitling estekhaan
den« stemtaldt ded, at det levende,
innndtlige Troens Otd blev fottyndt
for og laat ind i Mennester.
De teformertskndede et det lige
stemme Modsthlte heetil: de vil tun
have Ord oa Bein og Omvendelse:
Satramentetne detimod spatter de
enten til eller sortastet dem helt.
Raat jeg nu lceset om Professor
sttiden i Notge og set, at paa Ttods
uf stittesoltets Villie hat Negekin
gen valgt Sattamentsvætmeken til
Professor ved oei teologiste Fakul
tet og Lætet so: de vordende Pres:
stet, da mindeg jeg Luthets Ord,
naar han siger, »at det et sjældent,
at den sande Læte staat længete paa
et Sted end Mandel Minde.«' Kan
Djævelen itte vedblive at holde Folt
i Vantto og Ugndelighed, saa sage-:
han at sotvitte dem og borttage den
enfoldige Kristendom ved salsl Late.
Saa det Spotgsmaal paattænget
sig mig tit: Hvem mon vi egentlig
bygget vote mange nye Kittet til?
--— Man det i det hele tet længe tan
lytteg at bevake vor FoltetiktesZ Jeg
et tilbøjelig til at tvivle detotn.
Og saa til Slutning tun dette:
Jeg et hjertelig glad ved de Peæstet,
der med Nidtcethed holder paa og
sorsvarer vot velsignede luthetsle
Leere. Men baade et de saa og ved
at blive gamle. Og jeg mcertek saa
lidt til, at det et nogen as de unge,
det virlelig tagcr sat og med Jhær
dighed og straft staat i denö For
svat. Hvad tan Grunden viere het
tilt Oplysning tan jo itte viere
det, de mangler. Stulde de maasle
niangle personlig ttistelig Etsating
as den luthetste Leeres Sandhed og
den dekas flydende Overbevisuing?
Ellet slulde det maasle itte staa hell
llart sot dem, hvor sotstellige Frag
terne og Folgetne er as det luthetsle
og det resortnette.? —
Not et det: Vi trænget til saa
danne, der vil ttæde alvotligt i
Stranten sot vor evangelist- luther
sle Betendelseö Sandhed, til Ttods
sor alle tesotmerte Tilnærinelser og
Alliancet. Herren vætte dem op,
saa der maa væte dem, der tan og
.vil afløse de gamle, naar disse itte
tan niere!
Og lad mig saa endnu tun minde
om den Velsignelse og otn den Be
sthttelse ovetsot den tefotmette Fa
te, som Menigheden tan saa gennem
lvote mange gode, gamle lutherske
Ketneboger.
Lad mlg fotnden Luthets Hug
,postil ogsaa ncvne hans »Feelsens
yOlle«, der trods den« paa vtsse Ste
·der noget grove Sprog og twds
«det, at den et mættet af Datidens
YOvertrcY er en ret vetsignet Vog.
Og lad inig minde om Rosenius’
»en fand og usvigelig Vejledning til
lFsred«, ligeledes en rigtig Kcetnebog,
lad være at der Inaaste et entelt Sted
lan findes et Hul, fotn ,,Bornhol
metne« hat forsøgt at stehe en Ka
non uden onn.
Disse gamle Beger — de naiv
nes tun etgenipelvig, der er mange
ftere — er dog nf en ganste anden
Vægt og gansse anderledes fund Sees
ning end det meste af alt det, der i
Overfættelfer, særlig fra Engelsf, i
de fidfte Aar er bleven indkøkt til
»s, og sont for en stor Del, mange
Gange uden at Læferne rigtig meer
ier det, tun er stitket til at indpod:
»dem reformette Anftuelser og neh
btyde den ckgtc, gnmle Luthetdom.
Om Kristng i sine Sakramenter ta
ler alle disse udenlandffe Bøger al
drig --— egentlig itke saa underlig:,
da en hel Del of dem er skrevne af
Folk, der flet itke sendet den Kri
»Uns.
Var det dog itie naturligere for
Luthekanere at lcese lutherste Bogen
lend at lcese reformerte, iscer da vi»
»har not, der et node og ægte, nann
;lig om vi vil gkave de gamle Statte
IUPZ
) Ja, nu stal jeg stotte. Jeg hat
lkun villet advnre imod det Spor,
»hvoti vi staat i Fare for at glide nd.
jDei er Inn min Kæriighed til vor
»ve!sik1nede lntberske Lcere og min gen
lnein Erfaringer paa nceri Hotd
vundne Betænkelighed ved det frem
mede reformerte, der hat faaet ntig
til at strive disse Linien
H.
..... .-...
Mts. Katen Enghauges
Borns sidfte Fatvel til deres
Moder
fom døde i Chicago den o. April
1906 i sit 7«. Aar.
le Christian Enghauge.)
Mel-: Den yndiqite Rosen et furdew
Ei sidfte Fakvel vi nu sendet,
Mens- Blillet mod Himlen vi Wider,
Tit dig, Moder, elsiede Kvindc
Hog dig Ackrligdisd var at finde.
Du liyggeiY med Jesus fom Grunden,
Du havde din Frelfer hel: fanden,
Du greb fatoglnldt me hansklcaadh
J alt lod du Herrn-. lsm made.
En Moder du va: oS sit-N Rette
Oq færlig i Vimltet var dette,
Vlt du os til Frelseren ledte,
Zaa vi nu er alle beredte. —
Vi tabte saa tut-get i hende,
Men hvor hun er nu, det vi tende:
Hun er nu blandt ftelfte dethjemme,
Vi ei hendeg Minde stal glemme.
Naar greben anygdomnIensSinerte,
Saa havde hun ftedse sit Hierte
Med hele dets syndefuld’ Byrde
Hos Jesus, sin trofaste Hyrdtn
Elet intet lselymrede hende
As verdsligt, fein hun maatte send-.
Flnn dette at indgaa til Holle,
At Jefus i Mode lun kle. —
Jksarvel da, Farvel da, du leere,
O, lwor vi dit Minde stal cete —
.ijcelp os, Guit, til fafte at ftande
Sau vi alle maa hos dig lande.
Clintom Wis. d. 9. April 1906.
Sutiug, Wis.
Roms have-. uns-it aml cim not. Hit.
Amt some hqu nune unsl wants it;
But wo have mem, und wes Hm ein.
sn let tin- 1«»k(1 be tlsmike(l."
Ja, var det nu tun hvad der
tmngeg til Legemets chring og
Nødtørft, faa havde vi sifkert and
Grund til at taktc Gub, for hvad
han hat ssæntet os; men jeg tcrnhc
mig nu det anførte i aandelig Fes
ftand. Der hat jo i ,,Dansscren«
værcf strevef adstilligt om Guds Ri
ges Komme til vort dansic Folk, oksi
san lasset vi f. Ets. om de
skore Byer, hvor der hat været ar
bejdet faa lasngc for at samle Fol
iet om Guds Sag, at de aandelixi
toll er ftillede faa daarligt, at de
ikte san nyde noget detaf. Kirkes
boten er unben, men de gaar ikke
ind, fordi der inqu Tranq sinds
til Nærinq. Saadan et det dog ikke
gansie med vö; thi hvotvel vi ille
I
«ganfle er stillede iom de i anden Li
Inie, saa ser vort Øje dog, naar Stdn
ldctgen kommen nied Langscl mod
den luklede Kirledør. Men san
faar vi jo trøste os med, at Krummer
cr oasaa Brod, for vi har jo dog en
.«JJ?etiighed og en dejlig lille Kitte,
sog Paftor C. M. Olfen lommer
so her-til en Gang bver tre Uger eller
en Gang om Maaneden, og saa har
foi jo Lov til at bede og haabe paa,
;at det lan blive til niere, saa at
llwer Sandag kan se os samlede i
Guds Hug; for det er dog der, et
»l)vert Menneste burde føge hen, naar
Hviledaaen kommen
Hvad det nu ellers anaaar incd
det kirkelige, da er her en norst
l1·thersl Kitte, en norsl Kontinent-«
tionallirke, en Methodistlirte og en
Methodistvirtfomhed i selve Suring.
Suring ligger liae i Stellet mellem
Tomn of How og Town of Maple
Ballen Den er volset frem i de
R a 10 Aar, siden N. W. Banen
tom iaennem her. Dansk Brodes
iamfund hat en Loge der med et
Medlemsantal imellem 50—60, de
flefte Farmere Der er i Sman
henved en Sneå Forretninger af
forslellig Slaas, foruden et halvt
Dnsin Hoteller. Af Fotretning5
solt er J. Kaufmann dansk. Han
bar »General Store«, ,,Elevator« o.
a. m. Han er tilliae Posimeiten
(Rev.?) Jespersen har en Juveler:
oa Modepyntfortetnina. Saa er der
flere halv-danfle. lfllers er de flefte
tyfte. Paa den enden Side af Jem
banen er et ftokt tyfk Settlement.
Vlf det aamle Frostville —- fettlcd
iørft as A. B. Frost, senere Agsem
blmnan, for noale og tredive Aar
fiden -—- er der intet tilbaae i For
retningsl)enfeende. «
Dei milde Beil-, vi har haft i den
fenere Tid, hat faaet Eneen til at
forfvinde. Mel Skovhuaft er dei
forbi for i Vinter. Maple Sirup
Fiogninaen er nu i fuld Gang for
dem, som bar Trcer at tappe; det
er doa svunden l-eit)delig i de senere
klar. Saa bar Folt nu taget fig
for at dyrle Sulterroer for dog at
have noget født Der er mange,
der »lontrakter« i denne Tid fra
IT; til 2——-·? Arres. Vor Landsmand
N. Siovaaard sit anden Præmie i
Sonntiet sidfte Aar. Han er nn
zsslaent for Kompagniet.
Med Ønftet km en gleedelig Paa
ilefeft til »Daniteren« og alle denks
Lassen slutter jen.
S. Klyver.
w-- -——-·.-—--- - «——
En grufom Antlagelk
; Fangen, der stod for Domstolen,
dlev spurgt: »Ha: De noget at ind
vende imod, at Dødsdorn gaar hen
over De1117
Han svarede: »Ja, jeg har, Deres
Ærværdighed! De har gjort mig et
SpørgsinaaL og nu bedet jeg Dem
Vm at bevise mig denne sidfte Gunst
her paa Jorden, itle at afbryde mit
Som, føt jeg er færdig.
Jeg staat her foran denne Dom
stol, overbevist om det strættelige
Mord paa min Huftm Sandrue
Vidner har slaaet fast med Korbg
gerninger, at jeg var en Landstryger,
en Dranler og et Vrag, at jeg totn
fra en af mine forlcengede Sinke
ture og afyrede det slcebnefvangrc
Stud, der drcebte den Huftru, sotn
jeg havde tilsværaet at elsie, behandle
med ftørfte Heniynsfuldhed og be
styttr. Medens j-g itle huster Ud
sprelsen af min gruelige Forbrydelse.
hat jeg ingen Ret til at llage over
eller dømme Erklceringen af de 13
gode Mænd, der bar handlet i Egert
slab af Jurymænd; thi deres Er
llcering er i Overensftemmelse med
Kendsgerning.
Men, gid det maa behage RettenL
Jeg ønsker at vifc, at jeg er tite ene
om at være anfvarlig for Mordet
paa min Huftru.«
Dette paafaldende Udsagn for
«) Folgende foretom forleden i eet
af Byens Blade. Bi tilstemmer
det ilke altsammen, særlia da
ilke Anklagen mod Vinens Brug
i Nadveren. Det er bare en for
sltuet Jde at ville sammenliqne
den helliae Brug af Vinen i Nod
veren med Fylderiet i Saloonen.
Men det snnes os, at der er
meget i Artikelen, fom er værd
at overveje, særlia det Spinns
maal, om man ikle gør sia med
stnldia i Salvoneng Synder ved
at væee med at privilegere den.
Red.
«aarsagede en forscerdelig Bevægelse.
Dotnmcren lcenede sig over sin Pult;
Sagsørerne snimede omtring og saa
paa Fangen; de edfvorne Jurymænd
saa paa hverandre med Forbavselse.
niedeng Tilstuerne lnapt kunde un
dertrytte dereg til at nderste spændte
Bevcegelse. Fangen Var rolig nogle
faa Setunder, og saa sortsatte han
Lined den sanime saste og tydelige
Stenime:
«Deres Ærvcerdighedt Jeg gen
;tager, at jeg er itte den eneste, som
Jer« styldig i Mordet vaa min Hu
sstru. Dommeren paa Stolen, Juw
smændene i dereg Aslutte, Sagførertie
«omtring Doinstolen og de sleste af
Vidnerne, tilligemed Prcesten ved den
igcnnle Kitte, er ogsaa ftyldige for den
Ialnmegtige Gud, og de vil nødes til
at komme frem sammen med mig soc
hans Dommertrone, hvor Vi alle stal
ltlive døinte med Retfærdighed
Hvis tyve Mccnd danner en Sam
mensvcergelse og Inyrder en Person,
bsaa vil dette Lands Lov arrestere
de tune, og hver cnkelt Vil blive for-—
hort, overbevist da henrettet for et
knett Mord og nie for en Tyveudeder
las en Forbrydelse.
Jea er bleven gjort til Dranter
rsed Loven. Havde det itte været for
den lovgyldige Saloon i min By,
saa var jeg aldrig blevet en Dran
ter, min Hustru var itte blevet
niyrdet, og jeg navde itke vceret her
nn for at tastes ind i Evigheden.
Havde det itte rsæret for de Men
nestefælder, som med Regettngens
Samtytte er satte her og der, saa
bavde jeg vceret en cedruelig Mand,
en fremadstrcebende Arbejdsmand,
og en tcerlig Fader oa Ægtefælle.
Men nu er mit Hjem ødelagt, min
Hastru mnrdet og mine fmaa Børn
lGud velsigne og bevare dem) ka
stet nd i en kold og grusom Berden
til dens Medan, pan samme Tid
som jeg bliver ombragt ved Statens
steckte Arm.
Gud selv ved, at jeg prøvede paa
at resormere mig felv; men saa lang
Tid, som den aabne Saloon laa
paa min Ves, forslog min svage,
svaelige Villiekraft tun lidt over for
min forscerdeligt higende og krævende
Lnst til spirituøse Dritte. Til
sidst sagte jeq Bestyttelse, Pleje og
Medlidenhed i Kristi Kitte: men ved
Alterbordet modtog jeg sra Prcestens
Haand, som stdder der, og som har
vidnet imod mig i denne Sag, den
Vin, som indeholdt den samme all-J
botdige Stange, som sindes i ethvert
Dritlevcerelse i Landet. Dette viste
sig at vcere for meget for min svage
mennestelige Kraft, og ud fra det
heilige Sted hastede jeg til den Svir,
som endte med Mordet paa min Hu
strit.
J eet Aar havde vor By ingen
Zaloon J eet Aar var jeg en irdene
lig Mand- J eet Aar var min Hu
stru oq Born meget lntlelige, og
vort lille Hjem var et Paradis.
Jeg var en af dem, der strev un
der paa, at Saloonerne i vor Vn
itte stulde aabnes igen. Halvparten
nf Navnene paa disse Jurymænd
tan findes Pan den Liste, der giver
Saloonvcerterne Studsmaal for
moralst Kur-alten og som falskelig
iiaer, at Salg af spiritnøse Dritte
i vor By var nødvendig. Ten Sag
førety der fette an i Sagen imod
min her for Reiten, er den samme,
der saa ivrigt stred sor, at bestat
tede Salooner slulde i Gang, og
Dommeren, som sidder der Vaa Sto
len, og som spurgte mig, om jeg
havde noget at sige, før Tode-dom
men blev udtalt over min, han licen
serede Saloonerne.«
Fangens sølelsessulde er faldt
som glødende Kul paa de tilstedevæ
tendes Hinter, og mange Tilsluerc
og nogle Sagførere maatte scelde
Taarer. Dommeren gjorde en Be
veegelse som sor at standse Fangens
Tale; men denne sagde i·vrigt:
»Nei, nei, Deres Ærvcerdighed,
lnt itte min Mund! Jea er næsten
scerdiq, oa det er de sidite Ord, jeg
stal sige her paa Jorden.
Jeg begyndte min nedadnnaende
Løbebane paa en Saloon, der var
lovgyldig oa bestyttet as Regeringen,
der aarlig sit en Del af Blodpengene
fra de sattige bedragne Dire. Ester
at Staten hat gjott mig til en Dran
ker og Morder, trailer den mig frem
for Domstolen med den samme Magi,
der nsorde Salovnen lovgnldia, og
nn vil Lovens Haand føte mig til
Retterstedet oa taste min Sjæl ind i
Evigheden. Jeg ital endnn frem for
en anden DomstoL nemlig Guds
Domstol, og der stal J, der hat gjort
l
se.
X
fDriklettassikken lovgyldig, ogsaa int
'dc samtnen med mig. Tror Js, Ei
Htsen ftore Dommer vil holde mig.
det stamle svage, hjælpelose Of
«fer for eders Trassil, alene ankvats
Jlig for Mordet paa min Hustruf
JNej, jeg hat i min vanoittige for
toivlede Tilstand myrdet een; men
J har med Ovetlceg og Villie :nyt
det Tusinder, og Mordetmøllerne et
endnu i Gang med edets Sant: ylkr.
»- J forstaar alle i eders Hierm, at
jdisse mine Ord er ikle Udslag af
Lforvirtede Tankek, men detimod
sSandhedm Denne Nation-Z Drit
tetraffik er styloig i ncesten alle
Mord, al Blodsudgydelse, Our-ir
Fattigdoni, Elendigheder, Forder
lvelser og Jammer. Den Grille
traffiklen) odelcegaer Tusinder af
ltthelige Hjem yvert Aar, sendet
»aifte Mænd og Fcedre til Fænggs
;lerne og Galgetne og drivcr utallige
’Mndre og smaa Børn ud i Verden
for at lide og do. Den foriynet
Laade denne Domstol o·g alle de an
dre med næsten alle de Forbrndctg
der drages frem for den, og den
standaliserer ethvert Samfund. den
berstet-.
J legaliserede Saloonerne, der
gjorde mig til Dranker, og J er
samtnen med mig styldige over for
Gud og Mennester for Mordet paa
min Huftru.
Deres Ærvcerdighedt nu er ieg
færdig til at modtage min Dom og
blive ledet bort til Retterstedct oJ
cnde mit Liv efter Statens Lode.
De kan nu slutte med at bede Gud
have Medlidenhed med min SjæL
Jeg vil slutte mcd at bede Gud anb
ne eders Øjne til at kunne se Sand
heden med Henfyn til eders eget per
sonlige Ansvar, faa J maa holde ov
med at give denne Traffik, der hat
sit Udfpring fra Helvede, edets Un
derftøttelse.«
(Fra Engelfk ved A. J. D.)
Billigc Bogen
Haandbog i Kirkehisto
» rie. Af Visiop Fr. Nielsen. To
j stote Bind. Lidt brugt. Sælgeg
» for halv Pris sbegge Bind) 85 Z-)
JAltenburger Testament-—
I Lidt »sh21fwokn«. Prisen ek et
» lers s2.50; kan faas for . SLZS
Nanfen i den frosne Ver
den. Lidt ,,shelfworn«. Nedsat
fra sZOO til ...... 8120
Om Amerika. Lidt »Helf
worn«. Nedsat fra 82.00 til sLOcO
McKinleys bewmmelige Lins
historie. Lidt ,,fhekfworn«. En
gelsi eller Dunst; begge haves
Nedfat fra 8150 til . . . . 7Jc.
Life of Pope Leo XIII. -
Lidt besiadiget. Nedsat fra
82.00 til . . . . . . . . SLDO
De Hjem vi forlod, og de
Hjem vi sandt. Stor Boa
med 300 Jllustrationer. Nedfat
fra 8250 til ....... 8125
Visheden i Trer og Haaibeh J An
ledning af »Den saliggørende Tro«..
Af N. P. Mai-ten 39 Stdn-. J
Omslag 20e.
IBøgerne fendes frit ved MED
taqelfen af hosstaaende Beløb. De et
faadanne Bogen som vi itte kan feig
Engelszanft Ordbog.
For de, som ønster at iilegne fis
den akturnte enqelste Udiale af en-:
gelske Ord, da er Ulveftads Engelsl
Danst Ordbog langt den bedste, ves
at den anqiver den bestemte Udtale
af ethvert engeglst Ord med at bruze
danske Bogstaver og ved dem angive
den bestemte Lyd, fom stal bruges
t-ed Bencevnelfen af engelske Ord. —
Tillige er der fuldstcendig Fortlating
csver Meningen af ethvert engelst
Ord, fom et angivet.
Denne Bog er absolut den bed
ste for Nytommere hertil Landet oq
anbefales frem for nogen anden.
Bogen er paa 730 Sider, trinkt
med letlæfelige Typer, og er neesten
P. Tommer tyt.
Prisen er s2.50, ftit iilsendt.
Standinavifk Kogebog.
Det maa Fkte glemmes at vi feel
get en god Kogebog, udarbejdet for
standinavist Husholdning i Ametkkm
Den er meget praktist og not ver-d
at eje. Man kan vel not faa Mæd
tre Gange om Dagen uden en Lege
bog; men Moden kunde maaste W
lidt bedre ved Hjæip as den. Dei
var not værd at prøve·
Den kostet tun 81.00, frit tiqu
Danish Luth. Publ. costs-.
Blatt, Rebe.