Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 17, 1906)
»Dann-errett« It halvugentlig Nyhedsi og Oplyss uingtzblad for det danske «roik Amerikai, 1113 Tuns DANDILLMHT ’d«E, Blau Jkebr ,Dcnskersn« urgaak hvek Tiksdag og Jst-das Psis pr. skiargang id- Iokmeoe Stacet 81.50, Udlandet Epim Mabet betet-s i For-lud sestjsing, Betaling. Abtegiefotandring ag Indes angaaende Bladet adresferesz DAlell 1-l’ ! ll. PUB BL« HULISB B atr, liebt Reden-In A. M. Aulis-rieth Ille Vidrag til »Damkeren«g Jndholdz Isbnndsmaet Korsespmmancer og Aktikm « tnhvet An. bews much-jem A IF Zum-: im Blau- Hebt singt-ed m U e Post Ucksce at Alt-in Neb » ss second Belu- matt« -k Adsem :ns Rates made know-s upon spplicsti ,.,Danskeren« Moor imdt nl Subskxivemet indtil udtryk blos Oysigelie modtages m lldqiveme og Cl Osld et beten i chreusstemmetfe med de Former-e Jatets Postlove ...7-—-— Rest Ls ferne benoendet sig til Folc, du Meter i Blut-et, euren for at kjbe hog dem Ihr for at faa Lplysning om det armer-U III-I be Iltsd omtale, at de soc Avertizfs mutet i dem Mad. Der nähere til Ies INI Nym . Nationalfaug. T- a n m a r l. Mel-: Kong (5hk.stian sioo ved hmen Mast. O Damnart, du mit Fædreland, min Vugges Steh, ombplget af den salte Strand, fom foftred mangen tapper Mand; paa Krigettog han dkog paa Stand og flog og stred med fremmed Folk paa fremmed Kvsis hvo lunde sicca mod Vilingdyst i Strids Men Bladet fluks sig vente om; thi nu Ansgar til Danmarl frem med Korset lom og præled’ hsjt og leved’ fromt, saa falsie Guder fil sin Dom, og Baldemat til Hedningland vaa Korstog droq og fandt del stsnne Donnerstag vort Flag! Jeg elster dig, mit Land saa lær med grønne Bang, med Beet og Aa og Bogetkæer, med Lærlen grau og fetten Ster, Storl, Bibe, ja en Sangerhoer beredl til Sang. Mit Folk, din Siamme og dit Spkog jeg elsiet hsjt, du mig opdrog til Mand. Ja, Danmarl, o dit Ravn hat Klang til erd for dem, som fostret blev i«Dannevang! Du mindes i vor Elslovs Sang, vor Kamp, vor Strid i Livets Gang; du Batndoms Hiern, du blev af Gud et Friheds Steh, sisnt prsvet haardl iKrig og Fied du staat-! N. P. Simonsen. Endnu et Pat Tanten Vi er et Folk af Præster, siger Peter, og ethvekt Guds Born burde stille sig fkivillig frem i Rcctten og love sm Gut-: Ogsaa ved mig skal der Vej for dit Ansigt beredeg, ellet: Brug os som en Tjenerstare, der gaar Bud paa ?11farvej, for at de, som er i Fore, frelst maa komme -hjem til dig. Saadan hat sillert en Botresen lunnet love og bede, da han som 42 aarig Mund reiste ud til Hedninx gerne. (Jeg kommet i Tanker her om, da jeg snart selv et naaet den ne Aldet). Bande Børrefen og Sktefsrud krsb over Grænsen til Scmthallandet med Bonnem »Her re, frels dog idet mindste en Sjctl for dit Rige!« Og saa er det vel overflsdig at meddele, at der blev itke alene en men Tusinder. Nu med Hensyn til, hvad der et streben i «Dansteten« i den senere Tib, da hat dei intereöferet mig, at mit lille Stykke »en Diakonvirksomhed,« hat sat siete Penfte i Bevcegelse, især iblcmdi Lægfollet. Og naar for xckimde Prof. A. J. Dahin sy ne vout mine Zenker og Ord og nd M peti- tun levner es Spttgtmaal, wagst »Hm Udstndelse aj Prcestet IV Mit viwe tin-e hefe Sagenk . CI M sites-, nei, ikie uden Or III h- Um sein« » Um öst " ists sei-; Its-m vg stud scester Order oed medfolqende Tegn. Lad os san ogfaa san de anndelige Redslaber frem i god Orden, og lad os faa Sorden klinde Ord renset ira nlke I.I?ennestetilsætninger, idet vi foroente en Foraarsi n I-ornnsertid, lwor Herren vil lade del isoire on berre oafnn lsviqhedsfrngick i EUZennessebjerterne, lnsor dei nie-: blive kendeligt, at Zangen-:- Tid cr kommm at Seiten for evig er nun det. Den forste Lckqmand Fra Veft Josua. Studentermsde. Femte .,Student Volunteers Con pention«, Naslivillr. Tenn» 28. Febk.—4. Matt-s Ums-. Af P. W. Erikien Augsburg Seininnkn, Illinnapolij Minneiotn sslutteu Sanimenscktningen nf denne mer-J tige Konfetence var nojst iinponeren: de. Oder Delegation frn de mindre Zioler sont fra de storsie llnioerstt - ter, var for storste Telen de dygtiaire og stærkefte Karollerer i den Jnfti tution, hvorfra de koni. Ja de var i Sandhed Blotnsxen af den ituderende Ungdorn i Amerika — og i Verdenl —— Dei var Oelåinbed LardonLVilie on Beztejstring des-;- detn, sorn danner on former den triiine Civilisaticsns mod hvilten »Ehe tvbole creationl moveLJ«. Naar man stod der i anon An ditorimn i Naihville og san denl Prægtige Stute af helliggjort Una dom, maatte enlwer icentende Mand« ined Opofrelseng Glod sole sig fulsnz sorsikret orn, at hnn var i Selflcb med Nutidens og Freniridens Leid dere. Den enkelte Person bleo gletnt i denne alt beberslende Tanle on, boad Kristi Kote es E nnaelinm lnr ment, mener og oil mene, niere og mete, hvorsomhelst det blioer vrædi tet i Syndens Morte ok: Bodens Skyggr. Af alle dngriqe, ledende Moend forn var til Stede Ded dette Mod: hoevdede Jobn R. Mott, Bebt-gek sens Formand, med Lethed speise Plads. Han er en Mand paa s4l klar, af Middelhøjde, med mors: Haar, staalfnste Aefigtstræh og med dybtliqgende merke og spgende Lin-« er hans Lptraenen besteint, mandis og bydendr. Hans Sternme er fast, han er oeltalende og forer et elegant og lraftigt Sprog. Mott og Rot-de E Speer, Sekte tær for den oregbyteriansle ner Missions Selssch holdt Aabninggs talerne. Mott fremlagde paa er. klar og traftig Maade Konserenceng Muligheder og sagde blandt ander: Mulighederne for denne Konvention er uberegnelig, dens Storrelse gi Ver den dens grænselsse Omsang. Den er ikke en national-, men en Verdens-Mission3 Konserence og den storste i Verdens Historie. Disraeli hat sagt, at dei er et her ligt Syn at se Folket srelst ved sin Ungdorn. Dette bringet en til cn sorstaa Betydningen as dette Mode, naar Studenter fra Landets le dende Stoler Jq store Universiteter udveksler Tanker og Arbejder m.d Verdens store Arbejderes og Litera tets Jdeer pac- Missionsmarternr. og med dem, sont representerer an dre Sider as det kristelige Arbejde Jeg sammenligner denne store Konserence med en Dynamo, som dtives as en utsmmelig Kraft og Energi, som er Kristus. Og maatte her frembringes del af denne Aand og Energi, sont vil fylde hver Stole i Landet med den utsmmelige Mis sionsaand og Nidkærbed. Tant! ,,Verden for Kristus i denne Gene tation«. Dei er Maalet. Men der et dog en Sing, som vil vildlede og iillnteigsre alle Resulta ter as denne Konserenee, og den ene Ting er Synlz i hvad Form den end findes. Stmd vil lindre Guds Belsignelsr. Perser bed denne Bsn meb Salmisient »New mig, Endl» Robert E. Speer beugte Tanken videie, og need en sjelben Juderliqs heb matede han den blsdende Fresser keep-, han« Krav pas os og han Sag sont vor Liotgeknlnz For ndat M to Mond var der andre FOR It Ists W frei Stockholm. M W for »Ur- Mid sp W ME den W Me- sie Standinavien og sagde blandt andei, at det leistelige Forhold ved Europas Universiteter var bedre end iilforn oa lovende for Fremtiden. Derefter bragie Win. Gundert ira Tübingen Hiler fra Tysilands »Vo lunteers«, af hville han selv var enj og for førfie Gang paa Vej til Ja xan snm Missionckr. Han sagde, as de mike Studenier var de ameri-v kanfke Studentei meget iaknemmelig for de Jdöer, iom de havde faaet fra dem: og at de bavde meget at leere af os, nernlig Tro og prakiiil Jndsigt i Livets neerliggende For bald. Mr. G. F. Monln, Sekreiær for Verdens Missionsforeningem bragie en Hiler fraEnglands »Volunteeres« med en fort Oversiat over deres Ar lieide oa de lnse Udsigter for Frem tiden. Dr. Robfon fra Edingburgb, Stofland talte over det Thema: ,,At krinae Krisius iil alle Falk er Kirs tens bojefte Tjeneiie«. Ved Modei var vi lom vaa Top pen af ei.Bjera, hvor vi sil Lov til at se langt nd over Landene, og de biemkomne Missionærer bragte as Bad fra de fjerne Strande am deres Arbejde oa ein Forholdene del ude. Vi fil at horc. at Kan i Tag er ilte den jamme som for 6 Aar sit-en. Der aaar en Reform-AMI- over Ki na, sorn der i de sidfte 50 Aar er aaaet over Japan. Og om vi vil gore noqet for Kina, flal dei vckre snart. Mr. Brown. iam nnlig strev Bo gen »Nve Krafter i aamle Aina«, og iom er af de mest paalidelige Mand, grundig lendt med Kinaå Forhold fagde vsd Moden at vi maa bringe Kan Evangeliei inden 10 Aar er omme, tiii Kan modner, vg det haften Foruden digfe ncevnie Mænd, var der many-e nied Verdensbersmmelse. iaasom Viftop M. Thoburn fta Kal iutta, Indien, hvor han hat værei i 47 Aar, oa ji«-finde Sjæle er koni sie til Trcen neu hans irofaite Ar beide. Lg andre, iom Bifiov HartzeL Vi slop Henrir fra Tennessee, Dr. Hun ter Corbett fra Rina, Mr. V. W. Helrn fra Tolio. Japan, Prof. Hat lan Paar Brach Yale Universiict, Donal Frafer fra Central Afrika,«» Sie Moriimer Durand. den engelJ fle Ambassador for mange Aar tili Persim, men nu til Amerika, Johnl W-. Fosier, De Forenede Statersi Vlnibassador til Mexico —- og mange Here, som vi itke her kan ncevnr. Alle Sider ai Missionens hellige Sag lom frem og blev drsfiet as er farne Mænd. —- En as de ledende Sijiisiioncerer blev spurgt: »Hvad trar du er Missionens fisrste Hindringi« Gftet at have beiænlt sig lidt saade han: »Bei er Hirten herhleinnir. Den lrar nernlig vcerei uiro i ire Tingr J at veette og udsende unge Mand, com var drevne af Herrens Aand, i at lægge et Offer for denne Sag, laa der blev et Osser; i at bede: Hirten hat ikle bedei og beder ikte med den Tro, som Herren lreever. erholdene i alle Lande modan for Scedemanden med den gode Seel-. Og det er vor Pligi, som har Lyset, at bringe det til de kristenlsse Mil lioner, der sidder i Mute og DI dens Slygge«. Og sont en af de unge Ledere sagde ved Medek »Jeg gaar for at leve, for at elsie og for at d- om nsdvendig.« En Hiler fm Danmukl. «(Fn lriften Menighed i en sto: By er ilke blot til for sm egen Tälle men den list ogsaa viere som en Missionsprcedilen for dem, der lebet rundt omlting den«. Saaledes strev for lott Tid siden en Præst i Chicago, sont ille høter til »Den. forenede Kirle«. Og der er vist man ge andre end mig, smn hat spidseJ Lre ved at here de Tonet og hat glkedet sig over dem. Da jeg i Eftersommeten 1904 besøgte en Del af de dansle Mang heder i Amerika, havde jeg flerei Gange Lejlighed til at udtale, at dansie Kristne derovre sillert snart maatte faa dercs ,,Kikkesag«, som oi herhjemme i Danmark hat haft den i de sidste 13——20 Aar, saa tigt velsignet af Gad· Dunste Krisine, com hat gode Knar, aandeligt os timeligl, ude pas Landet, san llle se rollgl paa, at Menighederne i de stote Byer segnet under del store Wtsionsarbeide, som ligger for dem, medens be saa Priester siides op Ij « lange for Tiden. Jlle heller lanl »so nogen totstandig Kristen vcerei blind for, at dersom de stoee Byer oftkiitnes oq bliver Centket for al» Slnge Ugndeligbcd, saa vil Smitten snnn brede sig til Landbefollningen. Dei-for man den lristne Menighed gan angeebsvis til Brette-» nma op tage et kraftigt missionerende Ar lsejde deeinde, ntaa give baade sine Penge on sine bedfte Mand. sin last lige Interesse og sin stadine For Døn der-til. — Og for dansle Krist ne i Amerika blivek detes naturlige Miessongfelt intc i de store Bner je da felvfolgelig dekes egne Lands krick-IN s Men det er et fvcert Arbcjde at tgere en fandan Gerning, ille Hindft Iiiskmdi nebeidekbefonningm De nf o«:—, der hat prøvet det herhjemme, ktan tnle med der-Im — og ofte i dnb anlelfe as egen Udneligbed. Det er rel fagtens ille lettere detnde i lde: fremmedek — Natnelig er det fuært at faa Maendene i Tale. Man »ge of dem tænlee fom den Mand, der engann fagde til mig, at »Re iligionen er no’et Sulterstadg for» Kdindek og Botn.«("!) » , Her gælder dct da om at passe l l paa, at det ilte er »Sutter«, vi såver dein, Inen ,.Livets Busch l I let der tan lnnnne en start og linnndig Tone ind i vor Kristendomssl ,fnrtnndelse, faa Jesus Kristns illel jtun møder dem fom ,,det blødendci -Lam« — maaste itle engann førstj fom det blodende Lam ssiønt dette jo er det dnbeste i al Kristendomsl — Imen ogfaa fon; »Løven of Juba )Etnmn!e«, faa del lendes, at duns jftote Otd paa Golgntha itte lodrj 1,.Tet er oveeftaaet.« men ,,det etl .fuldbragt«, lendes, at bans Død ilte Helot var Lidelfe. men Tand-. Sand-In som vi jo oafaa snnger deren-n, at »Kok5faftelsen of Znnd og Tiød er Heltednsad til Livet.« Te: er Toner, fom Mcend alle Tage vil lytte til. Te lan itte an :’-«.’!. Nu et det jo de fleste stehet en staaende Rath at der er dobbelt Ha man-ge Kvindek tä Moder og Guds tjenester, sont der er Mann Men en Undtagelfe danner Moderne i »Du blaa Rats-IS Te dar hast en lnttelig Evne til at fcm Mandene i Tale —- og et i fis hele taqet ncget af det MenighedT-- og Mission-Mr kejde herhjenznxe, fom der ee bedst Gesde i. J Lebet of et enlelt c:cr ee Medlecnsonmlirt ornteen-" bleoet foedoblet. Og n« de 10,000 XVI-d lemmee og Tillnktnseee der var da ssdfte Aaksmsde voldtes, var de tv Ttediedele Mænd, lsm den »s-« Tre diedel Kvinder. fJeq behøver Vel itte udtryltelikf at vedtende mig. at Paulus bar Ret, naar han siget: ,,J Jesus Ktiftus et der hveelen, Mond ellee Kvinde'«; de er lige dneekiare for hom. Men en anden Sag er. at det i det pral tifle Missionsaebejde som Regel er lange det vardifxtldeste at faa Man den med. Rommet ban, faa kom mer Konen o-; Bornene ogfaaz det modsatte gceldet derimod ingenlunde.) Det Arbejde for Afholdsfagem som »Bei blau Kote-« gsr — paa bellig Grund, under Rot-setz Man te — hat medt wegen Modftand. Dels has næesynede og uforftandige Mennesier, Tom ekle hat kunnei se, at Dtultenflaben et en af de aller sictkeste Lcenler. hvotmed Mittels Fnefte bindee Sjcelene —- og da for Resten ogfaa bindee Legemeene -— og deemed ogfaa en af de varste Hindtingee for ethvert alvorligt Missionöakbejdr. At tale Guds Otd til en deutlen Mand, det ptsvee man ille paa mete end een Gang; del er »at give Hundene det hellige«. Man maa fsest faa Monden reden og saa tale til ham del Livets Ord, som alene lan bedan- adeu, fordi det alene kan nyslalie Sind og Villtr. Og da et forfaldent Menneste io i Regelen ogsaa hat et forfaldents Hiern, nahel, saa luller »Du blan, sank sine Dsee op og byder Stett-z lerne ind, hvve der et lyft og godt at vere, venlige Mennesiee, wilde Blllte, Musik, Sang, The —- on sidst, men ilke mindst, Guds Ord og Evangelium Og dein-ed ee «Det· blau Kot-« for mangen en, sont un-. berste-ev Afholdslslteh blevet en; Foesiue til Wirken, en Jndgangv die-til den lebende Menlghed, seen lamlei om Dsbefont og Baden-« Vord. »Bei blau Kors« hethjeentne i« Pan-nett lasset Sud for mange SJM W Fums « ; Meerkeligt not. er en stor Del af Usiodstanden og Uvillkn snod dri kristelige Afholdsarbsejde kommen sta ttoende Mennesiek, ifekk of den ældre Slægt. De hat frygtet for Jodedom De kat væeet bange for nt det situde gntes Ell et Lovbud for alle Kriftne at væte Afholdsfoll, et ,,tag im, smng iste. tot ikke". Og de bar Engsiet ßg for, at der deraf ssulde volse Selsgodhety san at Blau - sich ; Tolsene vilde gsste Krav vaa at vore saadan en Stegs ptnna istisine, nuke »anndellge« end de -1ndke. Lllen det stal siges tH Beswrelfenå Aste-, at den altid hak holdt dr! ekzkgelllle Flog tent og hævd», at i sie sdv er «al CIuds Gavc Jod vzs inset at fotskyde«; et det dekfrx bellst ifke ssal stentplcs son Synd at drikv QNn eller TO Ellen rigridn1 kururllnvw »brændt VW Mr ex sk! »Hu deen«. san ledeg et der mange andre, der »von Grund af den næevætende Nsd« og for de svage Isrodkes äztvld bot give Afkald paa at nyde Spiritus og jage energisi Dei i Arbeidet for at befrempe de fokdætvelige Drillesiikke og den ufnridartig lette Abgang Ell Spiritus, der ni: ek, næsten paa et hvert Gadehjørnr. Og enhvek, der vietelig — for Kristi Kætligheds Sinld og for de dvtekobte Sie-les Frelse — vil sage vitkfom Del i Lampen knod Dritter-ich sial not konunetilat stsnnh athan sdv maa stille sig ind i de triftne Llfboldsrceks kr. Nu hat jeg ganfke vist Jndttyk af, at der drittes langt mindre Spi rttus Nanw de Tnnlle i Auækllm i alt Fald ude i Land-Settlemen tum,UW Mchkmme Pkndu n wg sinntinwn Trivlom,at Mr mange Siedet og itte minde i de ftote Byer, bst lnde et Hætstrig, som tun kalde tii Kanns mcd »Kann T«lltohol«. Og i denne Kamp bot den tkisine Allenigbed gaa fortell. Diet hat da ogfaa vertet en stor Glckde for alle frisme Afholdsmcend at bete um de .Blaa Kurs-HELMde Unger, der er bkevne opeettede i Chi cago og teqnek til at ville btive op rettede andre Siedet i United States. De er det vel verd, at der fra og derhjemtne sial lyde en bro derlig Hilfen og et opmunttende Til raab. Og nnar nu jcg —- efter geu-’ tagen Opfotdtina fta »Man Kors« Hovedbesiyrelse —- hak gjott Alvor isekaf, saa er det mig en Glekde og:Y saa herved at kunne deltage i det btobnggende Arbejde mellem alle danske Kristne. Og jeg ist soa not benytte Lejligheden til selv at sendeI Hiler med Tat for side M Geste venner hinsides Hat-, baade blandt Ptcessek og Lægfrllt Gud vekte med ier og med os alle og velsigne os i vor Getning, hvet paa sit Sied! Hellekup d. 29. Matti- 1906. Johs. Nordentoft. ——--———-·O»- -- — — Den tcfotmektc Fute. En qammeL itoende « Monds Befæntelighedet.g Jndsendt af Vastor M. N. An dreeasen. Eftersplgende Stytke hat »An netkset« modtaget fka en gatnmel, ttoende Segment-. Kan vere, at han paa nogle Punkier set noget ensidigt —- i Ho vedsagen hat han dog siktert Ret: at vor evangelishluthetste zeitke for Tiden staat overfor en alvorlig Fute, og at Futen tommer fra den re-« formeete, engelst-ametilansfe Bplge, der i det sidste Par Aar et skyllet. ind over vort Land, hvokmed jo ti ke er udeluttet, at denne ogsoa hat skyllet adstilligt daatligt bori og bragt adsiilligt oodt med sig « Og denne Fare bliver Mc mindre ved de Vctiktsek og the des Røns fom vi med Tat til Herren maa epj kende netop for Tiden paa saa man-. ge Maadet gaot hen over vor Kir kr. Tværtimod! Faren blivet derved tun for-get: Fjenden —- og old hvad der vil søre os ligegyldige ved vor gamle, gode, evangelist- lu-! thersie Behindele stal vi se paa! som en Fjende — sorsiaar netop fau« godt at siske i de rsete Bande. Nef op i Vækkelsestidet liqqu den BeH tragtning saa nea- Blot Lfvet erF det, saa got det ikke noget med« Læten! Adsiilliqe as ,,Anueksets« Lcsete on mai-see gesunde Rede Sen »g! Spec-g i Stvkket Dei kommer sauste « rssnnpelt af, -.-.: der for en nor Dei hat maattet mitarbejdes for at brin ges i en Form, der var stitket til at offentlignpres. Jndholdet derimud med Tantezmngem Bevieførelsm Udvillingen c.s.v., et i alt wesent ligt, sont de: et modtaget fka For fatterenz Heu-ind, idet det ber ikte bar været min pm at gøre ct fierne mutig tilftedevækende smaa Mang ler, men knn Om, at def maatte tun ne kendes. at det et en qammeL tro Iende Leisten der talek ud af sit iLivss Gebein-et og sit Hjettes Kast Iighed til rin- lnthetsie Bekendelfe, sog sont dersrr oqfaa stunk med Kerk ·li»ahedens:8 kaqk og Bekankeliabed «ved det, non fee som en niedran Jene for den-ti. — , Les-ja fette-: det mig a: Habe sin Vetndni:1.:, es knedens det eksers som »New fasrkic :; Pressa-, der udtaler »Ti- om des-. Zlaas Evens-meint lsan beree ej der en Rost fn det ztenende Lernfrst minde os ons» ne der ;et virkeliq n:.—cf, der dedder en re ifen-wert Far« esg at vi vil Here vdl si at agie Dem den. Da met Bisse indledende Bemeer ninqee sie-l je-: san give Ordet til den scnavnqivne Jndsender. Cis-r. S. I l I I I I «- sf II , Tet hat ckkret mig en Gicrde at lasse-ge Mastkc til, at der itte l-:-.sk i »’.·lnnekL-e:«, men ogsan baade i I»Den indre Missions Tidende" ca l»siristeligt andlae«, i den fenese fTid er frenrtrmmet Stytkee cg Mk jtiklen der VE··5-:. at der er dog noner ldek bar Lje for-, at der er en refe-« merk Fore. few otn det for de to .sidf:e Bladek Vedkommende scerikq Idar direct kenne-s baptiftisse For-z Ede hat Rent: ma. Thi der er diess ;lig en sur-den Fore. Lg Faran chmmer ikke blot fra Banns-einem nien fta fekve den eefokmerte Kir tc med alle deng forsiellige Forme ninqek on :1«««n)nninget, hvortil ikke lIlot Vaptisrrsen og Gendøkeene men oqfaa Metediernem Ftelsens Heer da fleke andre beten Men der er en Side af Sagen, smn fnnes ihåq den vigtigste, da fmn itte blirser her-et i de nævnte Sthee ok- Artiklen Mulig dar dette sin note Grund; thi den er itie saa let c: faa fat paa ellek at bevise, men den et läge fuldt til Siede. Jeg Exckntet nemlig paa Fol peene eller Frugtekne as den saa fet stellige lutberfte og refotmerte Leere, lzvilken sidste vel i sine fotstellige Fotgkeninger netttnest udgaar fra England-. Ins disse Frugtet ellek Folger (altfo: fom de viser sig i den praktier Reiskendowi er ligesaa for-s scellige. son: Lutherst og teformekt er foesielligt. Men dette meetkes forst rigtig, naar man tommer dem paa nært Hold. s Vi lutherssr. vi akbejder. for-di vi hat erbotdt Salighedens stoee Gabe, idet vi i Dauben hat modtaget Syndetnes Fotladelse ved Krisis Blod og Helligaanden med sin Skyr else og Velsignelse, baade nenne-n Here-eng Naademidlet vg paa anden Munde i heIe vokt Liv, hvis den da maa faa Lov deetiL De eefoemerte derimod, de arbei dek for at erholde og faa disfe Sa lighedens vaer. Dei er not mu ligt, at de Ette vedkendet sig dexie direkte, men deees Leere vieler det indirekte. Lsg det vifee sig detfor, at hvot der er Forgreninger af den teformerte Ritte, der et der vel et start Akbejde og stoe Organisa tion, men Brodektæelighedem »So-n sundet«, manglek. Thi der et irre andet, det skabet Kætlighed, end e«j'aven. men den stal de akbejde fig M, selv oin te lige fuldt kalder det GIVE Jeg hat meet et Sied, hvor en Peeest i Fottesirten fette en i mange Maader eefotmett Forzyndelsh stjnt hin ellers itke ialdte sig reformert. Han sagde bl. a.; »at vi sit ikte den Helligaand i Tauben, blev ikte i den« ne igenfsdtr. Ja, det kunde fo viere, hvis e: Mennesie seneee hcn i Livet blev omvendt, at der da maasie havde væeet Jgenfsdelse for det Mennesie i Dauben. — Alle stuf de omvendes. vqfaa Bien. Beweisen ne var de of alle Sekten vi var mest enige med. Der var ikke andet me! lem dem og os, end at de ikke dsHe Men, men der var Foegreninqee af dem ovee i Amerika, der havdk he gyndt at beuge Batnedaab.« M sit AMICI. at eftet de requ Ftettsindiedes Menkng er Dauben kn og v etee kniet, og at M ex »mu kksk M DAM- cf vg enden sti « ,