Yed grnen
Kom, syng nu med om Jesus!
Kom, sung nu med om Jesus.
Stein tet af ijektet i,
Kom« syng nu med om Jesus,
der got en Snnder fri,
bang Siæl sig rigest fryder,
naar qenncm Engles Sang
en Syndetrøst genlydet
fta Jord med Frclsens Klang.
Kom, sung nu med om Jesus.
sont holt vor Nod forsfod,
san spnqer vi om Jesus,
fu!dvrpvet, stcrrk og god.
Hvet Sonder, fom ham føgie
cim Læchsdom blev fund
oq hnrdemild ban røgte
og vil til sidste Stund
Vi fmme vil om Jesus,
som led es Korsets Dieb«
Vi spnge vil om Jesus,
som Gradens Segl opbrød.
Lin Fjender mod os iled’,
vi stoler paa bans Pagt,
fom i en Krnbbe bviled’
og hat nu Himlens Magi.
Lad os besnnse Jesus-,
mens vi bar Vandtingskaarz
da fynqer vi om Jesus,
naar Dødens Kalb os nackt-.
Hvo ham vaa Jord bekender,
bekendes bist of hom,
og Helqens Hinter Vender
at Pris til hom, Guds Lam.
lsfter lfsnixelss i »Kr. Fkbl.«
----
«
Nokges Nomadet.
Fieldlapperne eller
Fjeldfinnetne.
J det sidste halbe Aar hat der
nentagne Gan-ge vceret henpeget pan
de Vansteligheder, som Lappespørgs
maulet betedte i det nordligsje Nor:
ge, idet det gjaldt om for Eberrig
at bevore Retten til Saume-misch
ning for Ikomadeknes Renhjorde i
Norgr. Nu for tmlig fotlod det, at
Spøtggmaatet me bleven ydetligete
riansteligt detved, at en uhyke Maus
de Tannen i denne Vintek var spgt
over paa nokst Dmraade fordi Vin
tergbeitetne i Sverrig ikte stratte t-l.
Dette er itte flet i man-ge, manzxe
Aar. Sagen er i Atmindelighed deu,
at Lappen eller sont han egentlig i
Norge benckvueg ,,'j’finnen" s-- siden
ArildssTid hat opholdt sig i dct
notdligste Norge og SMALL endpg
spt Nordittændem naaede saa langt
mod Nord; uer først i de senete
Aarhundreder km de bredt sig mod
Zyd helt ned til den GL. Bkeddc
grad.
J gatule Tage drev diOfe Urindi
Vanneee i Etandinaviens nordlisgfte
Dei vistnot flet itte Nenavl: Iuen
kenn-rede siq of Zagt ozq Fiftertx
Ja, ukan mener. at det er Nord
masnd, der bat lcrrt dem den Runft
at treu-me ciq udnytte Neuen· Nu
er der tuu fau vieteliqe Nomader
eller Fieldfinner i bele Note-e
nemlig m. 1500 ---— da de allerflestc
Finner ellet Lapper er Solapper el
let i alle Tilfcrtde fastbvcnde ti alt
godt Luxus-)
Til de 1300 Fieldfinner, som er
spredte meft i Finmatten, men entm
vis ogfaa helt ned til Oster
dalen, tommek nu det mid
lertidige Kontigent fra Suec
rig, sont aaeltat i Sommertidn
plejet at komme drinende fta Fjetdi
vidderne ned mod Kyften med detes
store hierbe. Dm Mute-ten soger
Renerse deres Fede, især den fact
taldte Renmofe, en grsn Lavakt, sont
dcekket Ovekfladem i Fieldviddekne
paa mnnqe Siedet-. Den er feist og
til-d under Sneen; men naar Som
meren kommek med Sol og Baum-,
tilivek Renmofen ter, da tyr Renen
til feist Guts, og da spger den ned
i de beboede Dale mod Kystew Lap
pen maa folge med sit egensindtge
busdvr oq paa denne Mai-de stcr
Vandtinqerne fra Speers-g tnd i
Notge til ngavskyftem Her lever
Renbvkdekne med deres Hist-de Som
mer-en tqennem —- stundom paa
Senat-sey hvortil Folkkene svsmmer
over: men i Renten ncet beboede
Geme, hvor thene gse meget For
trasd pac- Bonderneö Errennst-ten
eDei nyttet ille at spstqe, hvetn der
bar Ret bei eller dek, ellek hvem der
fea fsrste Fand af bat vætet Heere
i disse Egne. Lampen for Zithe
reisen har medfprt, at begge Racer«
endnu nipdes fom Kontutrentet sam
inefteds sont for Aarhundreder siden.
Qg hvad der er det mcetteligfte for
vor Tid: Den faftboende Agerdyr
ter, Ftvasgaolsdeiver og Fister har
endnu itte tunnet faa Hag paa No-I
madetne. I
Selve Finnerne (det er: Lapperne)!
et saa langt fra et uddøende Folt,1
at det tvcertimod formerer sig ftærkt
og tiltager i Antal. For en 60 Aar
fiden var der i Norge 14,000 Fin
ner, nu er der hen imod det dobbettc
»So-I — 21,000). !
Den primitive Naturtilstand har
attfaa endnu stn Kraft og —- Eisi-l
stensberettiglfe, hctdigvig.
Naar Ltfteraaret tonnner, draaer
Jkiiinerne igen tilbage til FieldvidY
derne hinsides Grausen, for at til-;
bringe Vinteren i Birkeitovene, hvor»
der er lnnt oa godt, hvor der erl
BrandseL og Føde til Dyrene under
Eneetn tkn Ulytte blioer det, om»
ker itte faldee videre Stie, saa Ren
nidfen tun bliver overtrukket nied en·
Jsstorpe; ttii saa kan Renerne ikte
ftrabe den bott, oa de tan ingen FI
de faa. De spkler da bott for ikte
at da, og paa denne Maade tan del
en sjcrlden Gan-;- om Vinteren vife»
fra hinsides Gransen —- saaledeZE
som i Aar
Dette er telvfolgelig noget, som;
Vønderne i Norae itte seines om, og«
da der tun er gammel Hævd paa·
Sommergrcesnina, tæmper de med»
Hader oa Fsdder for at blive de»
fretnmede tvit — i det mindste dogF
am Vinteren. E
Vok Tid vis» for Nokges Bed-«
kommende det tnlturelle Fænonien
at Romaderne, som ja, efter hvad del
steite mener, ftnide repreefentere et,
lavete Kulturstandpuntt, end det de
faitboende Agerbrugete da tvceaavls:
drinende Nordnicrnd teprckfentere —
ndbreder sia fra Nord mod Syd i
ftadig Ratnp med det fastboende Folt
og paa dettes Bekoftning. Dei drei-:
Ha ganste vitt ilte om inange Indi
»vider, tnen allevegne fpilter de en
Rolle, cfterfotn de fvensie Lapper org-:
»saa sont omtalt, navnlig om Som-1
stnerm optrceder i Norae og da der;
itil hver Noniadefamilie fortangeöi
mindft 200 a 300 Rener, vil man
,forftaa, at det tidt dreier sig onn
nianae Tusinde af disfe Dyr, sont
»stipper los i de Egne, hvor der .r
Føde at hente. Da disfe Eane sont
kosteft nu falder samtnen med de
Egne, hvor Nordmændene hat Gras
aanae for deres eaet Fivaeen tan net
itke undgaas, at der tommer Stri
digheder. Saa maa Lappefoaderne
til at døtnmex dcrpaa aaar der en
tille Tid i Fee-d og faa beanndek
Vrøvlet paa11n.
Lapper og Nordmcend foragtcr
hinanden der er udptæget Rate
khovmod til Stede hos dein begae,
Ist-at de dog mange Steder lever ret
del samtnen. Lappen raaber højt op
oni den llretfcrrdigi)ed, der begaas
niod ham derved, at hang Otnraade
indstræntes af Nnbngaere, Zætere,
e.f.v. Hat bang Fotfcedre itte fr-:
Arilds Tid haft Ret til at færdes
her paa Fieldvidderne? Er det itte
en Uretfasrdighed at han nu snart
itte maa væte nonet Stedg med fine
Dan -- Men tJan alemmer stund
om, at det sprit er hans Far, Far
far, Inaaste Oldefar, sotn tom ned oa
tilranede sig denne Ret.
Lappens Hutommetfe er itke altid
god, det samme gælder isvrigt de
norste Bonders — disfe »tige, men
dumme« Bsnder, sont Lapperne siger.
Fotholdet et ipvtigt naturligt det
te, at i det notdlige Sverrig og
Norge ——- hvor Finner (Lapper) hat
været for Nordmændene —- hak de
itte blot en moratst, men ogsaa en
juridist anektendt Ret til at fou
tage disie Vandkinger over Gram
sen og tilbagee. Langere fydpaa i
Trondhjecnz Stift og i Egnen ved
Romas, hvor der nceppe var Lap
Hper for ca. 300 Aar siden, hat de
spenste Lapper ingen Net til at aaa
over Gransen, og de norste Meld
lapper har egentlia kun Ret til at
være i Nærheden af Sæterne i Som
imertiden, inen itte om Vinteren, men
idette respekteter de ille mete, og
bvor stal man dtive dem henY Alt
saa tiltvinger de sig Retten til Ren
bette baade for Sommer og Vintee
tige for Nasen af Bandes-ne og mer
dieses Steine.
Naar Sætertiden er tit Ende, og
Sæteene staat Ide og tomnte ttt
nieste Aar, bttver Lavpeene ofte en
Ttd i Egnen, hvoe de hat detes
fasie steter eller Hytter af ltgnende
i
I
s
i
Form og Art sorn Telte med Rog
hul i Toppen. Ved Juletid flyt
ter de maafle ned til Fæmundsøen
og ladet Renen graesfe der; men ved
Foraarstid ek de tilbage paa Fiel
dene ved Sceterne, og naar Bønder
ne tommer drivende med dereö Kvaeg,
begyudet Ficevleriet paany.
Jernbaner, Grubeanlæg, Lustw
ncr til disse og lignende Anlaeg krydq
set nu Lappens Vej. Dampfløjten hie-i
tes fra hans Kote; men han holder
ud -— passer sine Rener — og tageri
den Fordel, han lan af den nye«
Tid ved at steige Kød til Egnens
Foll. Ja, han sendet felv pr. Baues
Reniød til Christiania ——- benytter
personlig Bauen af og til, scetter
sen og tillmge Lcengere sydpaa i
sine Penge i en Sparelasse il
Stedet for fom i gamle Dagell
at grave de blanle Sølvdalere nedl
i Jorden ellek aetnme dein i Sten
dynger. Han beflitier sig faalundez
tsaa at benytte alle Fordelene vedI
Nutidcns forandrede Liv, uden ij
Vcefentlig Grad at lade sig indftræn-;
te i sit Nomadeomraade --— det hani
endog af oa til ved at udvide vedi
at siyde Blænlere mod Syd.
Som berøtt, er det dog tun fan
Lapper, der saaledes fotstaar ai;
ljævde Stillingen. J Røraasegnen
er der Z Lappegrupper med 3——4001")
Nenn-; men helt ned til Sætetdalene,l
Valders, Hallinadal og Osterdalen
(-Tolen), findes der enlelte Fjeldlar
per. Alle diese —- der i Antal doq
ille nnar op over nogle Hundrede,
—- er Jndvandrere. De lappisie Ur-»
indvaanere boede næppe Syd for
den M. Breddegrad. «
Men bvorom alting er —- det «r
mærleligt i vote Dage at se en No:
madeftamme udlirede sia til Egne,
bvor »Kultnren« hat gammelt Scede.
———-—-o—0-.-———-—
Stotm og Stille.
Matth. 14, 22——33.
Fra Fortcrllingen om Jesus xg
hans Disciple i Nød paa Zøen hat
tsi Lov on litrnnd til at dnnne Stut
ninger oni Forholdet mellem Jesus
on· hans Disciple i nl Nod.
Det minder US om Mennestenez
forfkellige Forhold til Livetss størite
Nod, Zimdenødrn med Sanivittig
hedeng Angst i Eicelcns Mørle.
Nonle tror, at de er i Fast-d med at
innke og nnn til Grunde for dereg
Synderg Sknld men de er det itte.
Dctte er de Erligt anfcrntede Sjcele,
som not bliver hjulpne i sin Tid.
Her er Hjcelpen Thi hvor Synden
er bleven oberst-Mich der er Naaden
end overflodigere efter leoitlens
Ord.
Dernceft er der dem, som birteliq
er i Fckrd med at gaa til Grunde,
men ille vil tro det. Dette er Den
rerne, sum mener, at der er innen
Farr, nnnr de holder for deres Dink,
san de itle ser den.
Gndelig er der dem, som virkelin
er ved at gaa til Grunde, og som
tror det med Gysen. De hat følt
Grund-In svinte under deres Fødder.
De bar erfaret Tombeden oq For
fænqeligheden i alt jordist. De bar
fet, bvorledes alt jordift stistrr on
Lrifter sont den farverigt stranlende
Boble. On sna qnser de. Med Rett-.
Thi til denne sirøbeliqe Boble bar
de sat deres Hand De Anfer, naar
de fer ned i den mørke Afgrund,
hvori den ene efter den anden nf de
res Krebs forsvinder uden at vende
tilbaqe for at løfe Dybets Gnade
for dem.
Men her stilles Vejenr. Nogle for
tvivler og forsvtndek i Stilhed. En
Smnle Opium eller Morsin er not
til at glide faa fagtelig og mildt
over i det, de kalder det store Ube
kendie, dei fiore Ali eller det sit-re
Jntet.
Saadanne har i vore Dane for
nyet Stoilernes Lan-e: Bliver Livet
»diq nndholdeliqi. san forlad det.
« Det er ligsaa natnrliqt, som at
man forlader et Bettelle, der er fuldt
af Rog.
Eller de gaar omlrinn til deres
»Dsdsdag med Hier-ter, hvis Strenge
er brnftne hvis Glckde er blaferet
meertr. hvig Haab er Tilintetgss
;relfe, oq hvis Klane er, at Vorher-re
zille i sin Ttd lagde en Torpedo un
derArlem
Andre ask som Apostlen Peter.
lda ban sank. Han raubte: Herre.
frelz min! De gsr det samme on
bliver frelsie.
Stille! s-— Qerren hjælver dem,
sum vaalalder ham l sin Nod. Di
sctplene paa Ssen var bedre besten
tede, end de selv vidste. Jesus bad
for dem. Paa et Bjetg ved Søen
tilbragte han Dagen og en Del af
Ratten i Ben, vistnok mindre for
jig selv end for dem. Deri var der
Hjælp for dem, deri er der Hjcelp
for os i vor Nod ·
Han beder for sine. Og der et
not flere i Himlen, som beder for os.
Deri er der stor Hjcelpz men dette er
den ufynlige Hjcelp, som vi maa
nøje os med at tro paa. ·
Men den syurige Hjætp udscktieks
han stundom og til Dels læge, i
det mindste som det synes os. Hans
lod Disciplene vente lcenge, kæmpe»
bele Ratten i Storm og Mørke. Hans
icsm i den fjerde Natievagt, o: mel-·
lem Klokken tre og seks Morgen.
Man plejet at sige, at Gud pro-i
ver os i Reden. Og det er sandi!
Men det er inqenlunde not at sige«
dette. J Reden skal det ikke blot
vife sig, hvad Vi dner til; nIen ved
Neben, gennem Kampen med Livs
stormcn kommer vi til at due tilI
noqei. St. Peter var maaste ik!e;
bleven i Stand til at gaa paa Som,
bvis hans Tillid til Herren itke bar
Islevsen staalsat i Norden
Person Lad os vcrre beredie pan
Muligheden af bitter Modgang,
tungt Kors, men aldrig tvivle om
Fchklvem .
fEftet Dr. K. KroghiTonning.),
-—4
I
I
Stierucn.
As Charles Dicken-T
Der var engang en lille Dreng,
der streifede megct om og altid havdc"
Tonkerne med fig. Han havde en
lille Sollen fom stadig ledsagekH
lmm, og disfe to plejede at undre
sm, san long Dagen vor.
De und-rede scg over Blomfternesz
Ekonhed, de undrede sig over denl
boje, blaa Himmel, de undrede sig
over det dybe, klare Band, og de tin-I
isiede sig over Guds Godhed og
Mant, der havde skabt den dejlige
Werden. l
; De plejede ftundom at sige til
ibinandem (
L »Hvis nu nlle Born paa Jorden
»He-de, vilde da Blomfterne, Vandej
qu Himlen blive bedtøvede?«
Og de»troede, at de vilde blive
bedrøvedr. I
,,For,« sagde de, ,,Knopperne er
Blomsteknes Born, de smaa muntre
Bcekke, der kommer rislende fra Bak
tetne, er Vandets Born, og de fmaa
bitte Prikker, der soger op i Himlen
bele Ratten, maa sikketlig væte
Stiernernes Born; og de vilde alle
blive forgfulde ved at se, at detes
Legekammekater, Mennestenes Born,
file mere var til.« .
Der vor een klar, stinnende Stier
ne, der plejede at komme frem paa
Himlen for de vorige, ncer ved Kir
kespiret, over Grimme Den var
ftørre on smukkere end alle de andre,
snntes de, og hver Affen ventede de
paa den ftaaende Hnand i Haand
ved Vinduet.
Den, der forst sik Øje pack den,
lraubte
l
l
i
»Im set Stiernen!«
Og tit raubte de det nd vaa een
Nonen for de vidfle scm aodt, ncmr
on bvor den vilde komme.
Saaledes blev de omsider san gode
Venner med Sinnen, at de altid,
før de qik i Sena, saa ud en Gang
lendnu for at bvde den Godnaf, og
lnaar de vendte sig om for at falde
si Sonn, plejede de at sige:
»Wind velsigne Stiernen!«
Men medens den lille Søsler end
nu var meaet ung, an, saa ung! toq
hun til at falme og blev til sidst saa
fvag, at hun ilke mere kunde staa
ved Vinduet om Aftenen.
Nu var Ver-deren ene om dei, on
1name han saa Stiel-new vendte han
liq om og saqde til det taalmodiae
Ansigt i Sienqu
E »Im set Stjemen!«
« Da gil der et Smil over det bleoe
Olnsigl, og en lille fvaa Stemme
2sagdet
»Gud velsislnsk min Broder og
«·—?-1jetnen !«
i Og sauledes lom den Tid snart,
lda Drengen var alene, da der ille
cvar nonet Ansiqf i Sengem da der
blandt de andre Grade paa Kiefe
qaarden var en lille Grav, som ille
før havde værel der, og da Stiernen
dannede lange Sitaaler ned imod
hom, fotdi han saa den qennem
Taareeu
Disse Straaler var sna klare og
fvnled at danne en saa stinnende Vei
fra Jotden til Himmelem at naar
l
Drengen laa pg sov i sin ensmnme
Seng, saa han i Dromme, at Eng
lene forte en hel Flok Mennefter op
ad den straalende Vej. Og Stiernen
isabnede sig, faa at han saa en Sys
verden, hvor mange flere saadanne
Ennle sind i lange Ræller og ven
jede for at modtage dem.
Alle disse ventende Engle saa
med deres Straaleøjne paa Menne
steue, fom blev tagne op til Stier
nen.
Somme af dem kom ud fra de
lange Retter, faldt Mennestene oin
Hallen, kyssede dem hjertelig, gik
bort med dem gennem Lysgange og
var faa lykkelige i deres Selstab, at
Drengem som cha der i sin Seng,
grced af Glcede.
Men der var mange Engle, som
ilke gil med dem, og blandt disse
ern, som han kendte. Det taalmodige
Ansigt, som en Gang bavde liggxt
paa Sengen, var forherliget og stin
nende; men hanc Hierte kendte dog
Søsteren blandt den sie-re Stare.
Hans Søsters Engel tøvede ved
Jndgangen til Stjernen og sagde til
Festes-en, som havde bragt Maine
slene derop:
»Er min Bruder lommen?«
Og han svarede: »Nej!«
Jdet hun vendte sig bori med frei
diqt Haab, udsiralte Drengen sine
Arme og raubte:
»Au, Søfterl her er jeg; tag mig!'«
Sau vendte bun sig om og saa
vaa heim med sme Straaleøjne. Og
det var Nat, og Stjemen flinnedeI
ind i Bcerelset og dannede langes
Straalet hen imod ham, fordi thnI
sna den gennem Taarer. H
Fra den Stand af saa Drengen
paa Sjetnen som et Hjen1, han stulde
til, naar hans Time maatte komme,
og han tcenkte, at han ej alene til-l
hørte Jorden, men ogsaa Stiernens
fordi hans Søsters Engel var gaaet
sorud.
Der blev født en lille Glut, som
var Broder til Drengen, og medens
han var san lille, at han ille endnu
ljavde talt et Ord, ndstralte han sit
Legeme paa Sengen og døde.
Da drømte Drengen atter om den
oabnede Sijerne, om Englesiaren,
Folkemcengden og Englene, der stod
i lange Rcetker og saa pan Menne
stets Ansigt med Straaleøjne.
Da sagde hans Spsters Engel
attet til Førerent
»Er nun Brooer kommen-·
Og han svarede: ,,Nej, itle den
første, men den anden.«
Da Drengen nu saa sin Broderss
Engel i hendes Arme, raubte han:
»Wa, Gesten her er jeg, tag mig!«
Oa da vendte hun sig om, smilede
til ham, og Stiernen skinnede.
Han voksede op til Yngling og
dar flittig med sine Bogen
Da kom der en Dag en gammel
Tjener og sagde til ham:
»Din Moder er ikke mete. Jeg
bringet hendes elskede Søn hendes
Velsinnelse.«
Atter saa hcm om Natten Stier
nen oa alle, alle de andre. Da fagde
hans Safters Engel til Førerem
»Er min Broder kommen?«
» Oa han svarede: ,,Nej, men din
Modet!«
« Da lød der et ftott Fryderaab
»wer hele Stiernen, fordi Modeer
Var bleven genforenet med sine to
Børn Oq Krengen ndstrakte sine
;Arn1e og raubte.
l An, Moder, Søftes og Broder,
iher er jeg, tag mig!«
Og de fvatedet ,,Jlle endnu!«
Oa Stiernen stinnede og tindrede.
Han blev celdre, blev en Mand
fmed graut Haar, og sad i sin Stol
ved Arm-siedet, lynqet af Sorg og
med taarevædet Ansigt, da Stiernen
aabnede sig for ham en Gang endnu.
Da sagde hans Søfters Engel til
Førerem »Er min Broder kommen?«
Oa ban svarede: »Nei, men hans
tinac Datter.«
Oa Monden, fom havde vceret
Barn, faa sin nnliq bortaangne Dat
ler som et himmelss Versen blandt de
tte andre, og han sagder
,,Min Datters Hoved er lcknet
mod min Sollers Barm, hendes
Arm er laat om min Moder-Z Hals,
Ived hendes Fødder staar min lille
Broder fra de unge Dage, og jea
kan bwre at Vcere stilt fra hende.
Gnd vcere lovet!«
Og Stiernen siinnede.
Saaledes nanede den lille Dreng
fat blive en namnsel Mand: hans for
faa qlattte Ansiat var rynfet og
hans Ryg bøjet.
En Nat, som ban laa i sin Seng,
og bang Born stod trindt omkring
- ---·-f————-"::s
hom, taabte han, som han W
raabt for mange Aar siden
,,Jeg fer Stiernen!«
De hviskede: ,,Han dør!«
Og han sagde: »Ja, jeg du?
Min Alderdom salder af mig sons
et Klasdebom og sont et Bat-n sti
ger jeg op til Stiernen. Nu takkee
jeg dig, leere Gud Fader, at dea
hat aabnet sig saa ofte for at mod
tage dem, der nu ventet paa mig!«
Og Stjernen stinnede.
Og den stinnede paa hans Grav
Et godt Ord.
»Du er en tcer lille Konr, og jeg;
ved ikte, hvorledes jeg tunde vcete ti!
nden dig,« saade han, idet hatt out
LJiorgenen ait til sit Arbejde.
Hnn glemte Husarbejdets Strei
cg Møie og nnnnede en Sang, Ine
dens hun aik oa ordnede i Hufet ess
ter Frokostem og da hun fejedc
Etappen fang nun faa højt, at
Nabokonen hørte det, og hun begyndte
oqsaa at fnngr. Tsette horte SMA
terdrengen, som just git forbi, ais-;
ban beavndte ogsaa at synge. Saa
ledes spredtes der Tilfredshed fee
Hjerte til Hinte, bate fordi Manden
havde talt et lille anerkendende ch
til fin Huftur.
Anerkendende Ord er fom lmaa
Engle Send dem ud.
Ei venligt Okd kan gøre en lilke
Rift i Skyen, der omhyller et Hier
te, oa sende en Lysftraale derind
Ei venligt Haandtryk tan frelfe
en Sjcel fra Fortvivlelse.
Ei venligt Smil tan standfe Taus
ren i Øjet.
De er fmaa Enale. Send den-. nd
Derfom Tjenestepigen gør sit Ak
befde vel, saa sig, at det er Vel give-t
Derlom Barnet i Stolen gør freie
Sager godt, faa vcer itke bange fo
at give det et anerkendende Ord
Det opmuntrer til for-get Anstren
Felse.
Vent itke til Mo«r er lagt i Gra
Ven, for du udtaler din Tal til beni
de, for bvad bun bar været for dig
Sia hende det nu, medens but
lever. Naar bnn er borte, heb-ver
lnm inqen Ovmnntring fra dig.
Hvorfnr er det faa meaet hauste
liqere at tale et anerkendende Ord
til dm levende end at tale vel Im
bam, naar han er død.
Anerkendende Ord skader ikxex
lvertimod, de er lia Noas Due: de
»vil vende tilbaqe ved Aftenstid OR
zkringe med sia frifle Olieblade.
y . »Kr. Flbl.·«
60 YEAKS·
EXPEKlENcE
Tsuot Manns
Des-ans
copy-muss su:
!
L
s
I
i Anynne sending u Ilion-p- nnkl noscri klnn may
qnlcskly sonsten-un nur »Ist-nun free- yv usier w
V nun-»Nun II fu«-huny sinke-imme. ( Haut-mum
. nun-s str1(-Uys·--tm(1mnml. MMUIOCK un l are-sc
!
o
l
l
l
Hist-! fu«-. Ums-It mit-new im- secuktns Dumms
Hskokms nun-n Ihr-such Muts-I C ( o. HENNI
ssokeiac mische-. wish-nd citat-o. tu Um
Scientiiic Hmerkcam
A bund-»nle lllnsfmnscl Nimle zur-ask m
(-nlk-H»n us ums smmnmp jssnrnui. 14-r1m«. U c
I«(-nr: lisnr Ins-»Uns. Ol. Sold by uH miwmätzulsdn.
WW F- co.ssss-0--«»s New chk
Brauch Umge. 625 F AL. Wushmsmm l). ·
. Ever Told
ot· THE BIBLE BEALTT’F(«.
Lsisr In-)-H sit-U Erim Tho« gnsiihkil i s
zum-L ldur zwin- liwlslp ever »Juki«-»
I Us-ng-1ntu.ssxl Hns ers-sinnst 11 tim
nusnloss Ums-ekle Iltb lktlslis tu '!t"i-.-kw-«
(-1iitpters, um« sur mit-l- Suhhuji. if s. si
«»V·«;tr. whin :I Hist-im ist« (zs:i-stj«sx«s·!·-)il(«v
»Nun-It Ins li-«is.lin;.s« hele O« r--(-p««
und isnjsness nspin Uns mit-J :T.-— i .
Irnlsp lwsmsssl Wnthsn ssn :;:-. «k.s.: « Z
hssw plan. Ä lcmsk »t« plus-ON sk
l·1tf«r)"»nI:-.s" Inst-uns un thi- :«'"i.
lin()ns.:tst»l.l h) Min- l"Is-.-Z--s- «»
i"u.—.(«l»v illuslrxshM unh min- ist«-«
erIt Hitixxrssjihs ln Visltsrx ! li ;«,..I.k»
luilt·—t»11ssi. uns nun-)- »Um -«—.·»."
e«1-gr:u·in·kxs. III linke Wka
l)rice. 75 cts.
Danish Luth. Publ. Hause,
swa, NEM.
i
I
I Sweetest Ftories
T- "T'r
NYT NYT THAT
Salmebog Nr. 60,
i Ny sattncshng nie-l alle Samer mit
Muthes-da dsst ny Tillmkz iult 990 N- ,
uns-J tust-n T- kstesr Jk i passe-Inm- !· ts
-«nl. tkkk tzk Ug kl()(ls(«t sun- ils I- M
«1««k—nsr nimmtde sulmetmgtsn -’.·-«-- -
(-r nnii link UnldsshiL Kur-. Nutz-» »F
I’Il:«l1(it-H (,;,( an Uulttlinjo 4),-1:)«.. -« .:«
Kaki «-n. listjhunclten i ist-erlit, :-«i.k!..·-«s« -.:
Hm hoifekrhintL mecl Sinnsismnzjux W
I"»(l·-r.tl. l den Saum-bog Nu- i-.·.-i.-. ism
Funke-L at um« Mr all-s Saume-nu- »,- »U
kxssskxndø Bugkurmut,. Prisen or W W
Tanish Luth. Publ. hvuia,
Blair,Robr.