Aarsmødet.
Som vi oed ira tidligere Tiber, iaa maa der 100 tilrejsende
til Aarsmødet sor at faa Reduktion. Og da Reduktionen aabeni
liaet vil faa ttor Beiydnina for minges Vedtommende, om de skal
rejse eller itte eejse til Aarsmodeh saa, for at saa vtde saa snart
inm« muligt, om et tilstkætteligt Antal er bestemt paa at tejse til
Modet —- om Antallet 100 blivee suldt, —- taa anmoder jeg Ben
iier over hele Sainfundet at meddele mig edel-Cz Bestemmelse
senest 7. Maj; thi er man sprst llar over, at Reduktionen er
tilret, haaber jeg, at en stor Staee af Samfimdsvenner stawner
mod Nord Dakota til kommende Aarsinode —- oasca en stor Ung
doinsstarr.
llnae Venner, J, sont stal aflelse os celdee om foje Tid, tom op
til Aarsmedet i Flotlevis rundt omtrina tm Menigkiedernel Der
ital blioe søtaet sor spicielle Moder hver Eftermiddag for Una
doinmen.
Meniaheder over hele Linien, otn muliat, send en RepreesenFnQ
der tan raste nied at — bede sor, overveie og iseslutte i voee maan
ca herliae Sainsiindsoiigaoen Kære Meniabedm imdvasr itte den
Eselsianelie at viere med i at sende en Relsrastentant til i.slarsrnodeh
Lig vi Acht-steh sein bor viere Foraangsmcend i alle Guds Menias
Lieder-s- oa Samsundz Vlnliaaendeo vi ber, km !:3::li;:::, hver ene;.e
en give Mode. Kristi Karlialied bot toinae ost- deriål irr Vore Fiel
Ieåovaaoees rette Losninas Sknld
,Ja· takre Bioder«, borer jeg, en og anden tateia Prceftebrodcr
iiae: »Tet lan du let strive —— ieg bar oaiaa en acd Villie, men iei
hat itte Pengene.« —- Vel, taere Menigljeder, naar na eders Præst
itter Eone itaar oa over et ufortrsdent Meniabedjsi og Samfunds
arbejde, da hjcelp ham nied Reisen til Aarsmødet Eders Præft vil
da komme hjem med aandelige Gabel-, der mange Gange overoejer
den lille Pengegave, hoormed J hjalp hom.
Aarsmoderne blive med hvekt Aar, der gaar, betydningsfuldere
— hvis vi da ellers —- baade Bretter og Menigheder —- gaa ftem
i Aanden, det oil sige: blive brændende i Aanden for Sjcelenes
Frelsr. Det vil iaen sige: at vi lan itle nojes alene med stor Men
neste-Dyatighed, Vettalenhed, Form, Stykesæt og let-set Saus —,
nei, men vi vil vcere fande Menneslesisteee.
Hoorledes dette Menneskesiskearbejde ital ones-,
kaade laa grundigt oa omsangsrigt som muligt, det er derfor oi
stal holde Aarsmsde, for saa manae fom inuligt at bolde sælles
Bette-, Lvervejelse- oa Beslutningsmoder.
Foeuden saerlige Tider til Forhandling og Preditener og Fore
deag vil der ogsaa blive taaet Tid til fasrlige Bedemødeez thi efter
Luthers Leere, er ikke alene ,,flittii;it bedet halot stiideret«, men ogsaa
ltalvt Arbejke iidført. Venner, over hele Linien, got-e
eder vel sottrolig med Helligaanden, Naadens og Bonnens Aand,
saa blioe J paany dpbte med hans Jlddaab, saa komme J med
»varme Hinter« til Aarsmodet, med Jld fca Himmelen, den JO
dee sortaeeer alt Mennefteoærl: Hovmod, Herstesyge. Stinsyge,
Misundelse. saaret Forfcenaelighed og Opblcesthed, og saa bliver der
da tun Sporgsinaal otn et eneste« nemlig: Herren-·- Vert:
Sjælenes Frelte og Guds Weh —
Saa lad os da beslutte os til rundt omtring i Staterne i
Statevis at stævne mod Nord Dakota til vort tiende Aaestnode. Bed
enkeltvis, bed i Felleöskab nu i den melleniliggende Tid til Modet,
baade at mange as Helligaandens Dritt maa komme til Mai-eh at
det maa blive start i Antal og stort i Velsignelser for alle, fom
komme der, at mægtige Strsmme af Naade maatte ved Herrens
Forbatmelse finde ud over alle vore Menighedet, Missionspladsee og
Samfundsvirttomheder.
Venner. beslut eder nu med det samme, J lese dette lille Stykle
i vore Blade til at sende mig eders Navne. Efter den 7. Mai
stal det da blive offentligajoet, hoormange dee er meldte til mig.
Herren give os et talrigt og oelsignet Aarsmsdet
J Ærbpdighed
G. B. Christiansen.
H
gen i dens Helhed. De fokstaar ille
del Princip, pag hvillet Marmort
litlen hviler. De ænfer ille den
Lendggernina, It for Mormonen ek
Kiste oq Stal eel og del samme,
og denne ene et Fehlen
Det nasses ogfaa oer meget min
dre Uvillie mod Mormoneme, end
ventelig var, fka deke5 ncermesle
Omgivelser. Deres Flid og Ar
bejdsomhed faavel fom deres Liv
lighed og Velvilltghed, got dem itie
alene aglede men ofle hell mind
vætlige. Flun hvor Motmonlitlen er
stærlefl rodfæslet og sek sig i Stand
til al hersle med Jernhaand i Sie
del for at lage med Flpjelghandfle,
nieder den alvotlig Modsland Del
ek en sprgelig Sandhed, faa del
i dette Stylle som i andre Fokhold,
at det er lun gennem personlig lut
ter Erfaring, at man faar Ziel aal)
net for selv de flotlle Ondek.
Motmonerne som Klasse betrag
lel staat paa et forholdsvis lavl
Vlandsdannelseslrim Deres materi
alisliste Gudsbegreb her-ver Livel
dels Ideal og bammet al oedel
mennestelig Slkaben. Derfor er del,
at Kvinden indlagek en faa nedvcw
digende Stilling, og Bpknene som
Regel manglek de højere og aedlere
Evner.
Jngen navnlundig Statsmand,
Naniwa-, Fotfalter, Musiker, eller
Opsinder hat Mormonlitlen frem
bragl· Er del itle derfot vor Pligt
lom Flerlallet af amerikansle Bot-·
geke ad lovlig Bej al tilinletgsre en
Organisalnlon, der under Klrlelisp
bebend Maske bei-ver denö Mel-lein
mer Muligheden for at opnaa fuld
lldvllllng som Meend og Kvinder,
—- eu Rel, der ubetinget tilhpter
enhver Bot-get i en fri Republil.
WH
»Gut-s Riges Komme til vott
danfke Falk i Amerika.
; Jeg er Reden-ten talnennnelig
Jfot Artillen »Vi behøvet hverandre·',
zuvoci han udtaler llart Zamfundetz,
sog i Almindelfgbed ogfaa detg Prak
Hterg Stilling ril »Lægmand5oirl-s
Homheden«, og jeg inne-A at denne
IStilling maa vckre lilfredgstillende
lfor alle, at de LægrncenT sont on
Hter eller kettete nor sig laldet af
lGud til at forlnnde Gude Ord, nma
Innderlasie sig " en Modenhedgpwve
spos del Kitkesamfund, som de be
ilender fig til, esg under hvis Le
Edelse de pnfler at arbejde. Dei fin
»der jeg fuldstændia bearundeL »Ja.
han bot vgsaa have godt Vidnes
»byrd as Probe-ein«
« Ja, saa er der jo Fkihed for en
hver til at Arbeitse, og et der nogen,
som venter paa at blive laldt ad,
saa modtag Redaltprens Kalb i
ovennasvnle Artikel. Jeg set sau
dan paa del, at den Mand, sotn vi:
lelig er greben af Guds Aand og
beendet af Kækliqhed til Maine
slefjæles Frelse, og dette at fotlnns
de Guds Ord for Menneflet et ble
ven en uixnodflcueelig Magl i hans
SjæL da vil en saadan Mond htm
len mangle Ydmyghed eller Fri
modighed til at lræde ftem og melde
sig selb, fom Lægptcedilani. »
Ja, leere Pasior Anderer, jeg er
fuldstændig enig med Dem i, al.
Lægmandsvirlsomhed indbefattn
lange mere end Leegmandspreedilem
og dette »mere« maa væte det for
sie; jeg er flet ille saa meget for
Lægvkædilanter »den neiop der, hvor
Samfundet ille formaat at stasse
tegelmcessig præsteliq .Betjening.
Jeg vilde Unste, al Klrkeraadet vilde
overveje om del ilke burde, saavidt
mullg, sorge for Lægprwdilantey
fpaa saadanne Steder, at dog Naa
den inaa tillnsdes Zyndere.
" S.U.Mp11ee.
-.—..- , — -«.«.»—- -—.—
Ei Msdc.
Fortalt as Max.
Jeg sad i Venteinten i Satt Fran
cigco oq verstede tnm Firmen Jea
rat kommen en del Time for tid:
liq; Salen var nassten tdm. Jea
satte miq l)en i et Hierne o·q un
derholdt mie( tned mine egne Tan
ter. Da saa jeq en ætdre Mund
tmnme ind ad Deren. Jeg ser past
lsam en tirntert denne Monds Klas
der er vift ladet i Danniark, og
Monden inne-J min betendt.
Jea reiste ttiia, nain den og hilfst
Von binn. Hart tsefdxrrer mit ,,6tod
daki!« med et ventizit Smil oq siger:
Tet kitirder min» ist mode Land-Inman
on bete dort teere Modersnmal her-«
evre i dette stemmede Land: men —
er det itte Max Stttortensen? -— Jo,
ssaer jea, det nndrer mig neesten, at
dn tender min: jeq bar nn Været het
ovre i itte sna faa Aar. Men, lad
mig nn se, » er dit Navn itte Jens
Vtever7 -—— Jo, qanste rigtig — jeki
liedder jo rintianol Jens Pedersen,
men VcrverNavnet har jeg beholdt
efter min Faderr seto bar jeg aldrin
leert at verne, men er bedst tendt un
der dette Tilnavn. Er det lcenge
siden dn tom ber tif Californien?
rki tworledes shnes du om Landet?
Det maa da viere en stor Forml
dring for dig, du er jo nu allerede
en gammel Mand· — Ja, det er nn
tnap et Aar, siden jeg torn hertil.
Min ældste Sen har jo nu værct
her i mange Aar, og da han gjokde
god Fremgang cg var vel tilsred5,
faa sit vore andre Born, ester sont
de votste til, ogiaa Lyst til at rejse
tserover; thi unge trastige Nenne
ster tan ligegodt gøre bedre Frem
gang her end hjemme og lettere san
et Hjem for dem selv. Da saa niin
stone forriqe Aar beede« saa blev
det ligegodt for ensotnt for mig;
sjeg besluttede mig da til at scelge
mit Huö og ftytte herover til Botr
nene. Ja, Landet fynes jo at veere
lesotm og Klitnaet er storartet dei
ligtx det, fom jeg savnee mest, er
tvor danste Ritte. —— Ja vel, Jens
jeg har felv splt det samme Savn,
isekr i de første Aar, men trostede
mig med, ,,at den, Gud sætter ene,
ban selv er mere neer,« og naar vi
iaa elster Frelseren og hat hans
Ord til Trost og Opbyggelse, san
hat det inqen Nod. Og saa man
vi jo huste paa, at overalt, hvor vi
tommer i Verden, er der altid et
eller andet i Vejen, og dette er meta
ste ogsaa godt det samme. Men sig
mig, hvorledes lever Knud Olesen7
er han endnu den ssrste Mand i
Sognet derhiemme? Dei var en
preegtig Mand, da jeg boede der paa
Egnen --— Ja, du har Ret; men —
Knud er nn ded. Han døde 2 Maa
nedee ester at keg hat-de lagt min
tcere Hustru i Jorden, og dette bi-·
drog til, at jeg fslte mig endnu
inere ensom; thi Knud var min
tiedste Ven, og det Mennette, der
hat gjort mig mest godt, thi han
var den Mand. der hjalp mig tit
at sinde min Fretser og blive et
troende Menneste.
— Korn nu, Feng Veevert lad os
sektte os i dette Histne der; det maa
du sortaelle mig, hvotledes dette gil
til; det vil glekde mig at bote.
—- Ja, se tun nu; for jeg be
gynder at sortcelle, vil jeg spørge
diq: Hat du liest den Bog as Zul.
Nielsen, sotn hedder: »Nye Tiber«?
— Ja, vel bar jeg, og det mere
en een Gang, men hvorsor det?
—- Jo, for saa huster du maaste
et Sted, hvor Emrna siger til sin
Veninde Ellen: »Du ved itte, hvor
god Knud et; git hatt itte i detie
Esteraar til den fattige Husmand
derude paa Matten, ham der laa
Hyg, pløjede og saaede hans Nag.«
HSer du! denne sattige Husmand,
»det er mig; men hvad Emma itte
den Gang vidste var, at han ved»
denne Lejlighed blev et Gudz Redsl
star- m, at iekx faudt miu Gud.1
Se tun nu! Dei var nu paa andet
Aar. eftek vt havde tobt Hufetz kne
aen Geeld bavde vi, og haardt var;
det at komme igennem. Sau havde
ieg det Uheld om Esteraaeet at»
salde ned og beælle mit ene Benxt
jeg laa nu i Sengen paa s· Uge.
Benet begyndte at gro godt samtnen;
men jeg var tndvortes sog. Doktoren
suche, det var as suchet og at ieq
tont mig not. —- Saa var det en
Aften, Knud toin over til os. Eftskr
at han havde spurgt til mit Besindens
lde og siddet og talt noget med mig,
Isiger han: Hot, Jeng Vævek, hat
idu gjort nogen Anstaltek til at fas
din Rug saaet? Nei, sagde jeg, dette
Hier min og min Kones stadige Be
"lymring; vi er jo ncesten fremmed
her paa Egnem hoem stal vi beni
;vende og til; den lille Zum Penge.
jeg havde sparet samtnen til Arbei
»i.et og Sædelorn, er nu gaaet ined
jtil Fode og Lcegehjcelp; oi ser ingen
»lldvej. -— Ja, jeg tan vel tcenle det,
ssger Finud, og del-sm- gil jeg her-:
ever til dig i Asten for at sige di;(,
at i Morgen sendet jcg min lKarl,
Besten, herover nied Heile og Red
ftaber samt 1 JA. Rng idet er ic
saadan, du plejer at faa i et SIEka
for at note det alt sardig san dn
lan slippe for denne Betntnrin;:.:
tut slal du ille ligge og grnHe over
lwcsrledesz du ital faa denne Td.
Rng lssetalts--- rbi Llrltejdet toster
ilte noget -—-— og passet det dig ikle
at betale sør, saa kan jeg saa got-L;
oente til næste Host; din Jotd er.
Fad, vel gødet og beljandlet» fass
giver Gud et godt Aar, tan du letl
uvle R a 10 Feld, og da lan dui
let undvcere den Td. Reig. — DUI
lan da not tænle, at vi blev gladef
over saa megen Godhed og Venligii4
lsed as en naesten fremed Mantis
men da jeg og min Hustru vilde be
nidne ham vor Gliede og dybe Tal-!
nemmeligbed, sagde han: Tys, ins!
ingen Tal til mig, ellets gør J mia
sha, jeg gør kun, hvad jeg slal gøre,
hoad min himmelsle Fader bød min
at gere; tog jeg nu mod eders Tal
saa vilde jeg føle som jeg stjal den
fm min Gild. Nej, tat J vor leere
Fader i Himmelen, fra ham kom
mek Hjælpen, — han sagde til mit
i mit Hierin se den stallels Jens,
han er stig, og.l)an er fremmed.
lian lidet Rad; han hat nu heleä
Sommeren tned stor Omhu lavell
sin Bralmarl til, og nu er del paaä
»l)ojeste Tid, at Rugen slal saas:«
Jgaa over og hjcelp haml Se, der
Jsot er jeg her. Tal du og din Kone
»vor lasre Gud alene og itte mig.
For at du bedte kan sorstaa mig
)vil jeg give dig et Elsempel: Se nt
lommer Søren, om Gud vil i
Morgen og lcegger din Rugsæd,
men dersom du saa vil udbtyde i
Tal til ham dctsor, saa vil han
svare dig: du slylder mig rigtignol
ingen Tal, for jeg got jo ille andet,
end hvad min Husbond hat befalet
mig at gøre, og dersor faar jeg
Kost og Løn og tillommer ingen
Tak. Nu sorstaar du mig nol, kun
vil du og din Hustrn gøre mig en
Glaede, saa tag og leer et lille Sal
meveks, som hat vceret mig selv til
san stor Gliede og Velsignelse, det
lyder saaledes:
Jeg være vil, o Jesu mild,
hvot du mig suldt vil have,
"jeg lultek ind i Sjæl og Sind
dig Jesus min, med al din Nnade
og Gove:
Det staat i Salmebogen Nr. III-M
btug det tidlig og silbe, ved Akbers
de og Hvile, lad det stedse være I
eders Tanlet, saa det blivek som
eders daglige Beet-. Saa stal du
se, Jens, hvillen Guds Velsignelse
der vil komme i edets Liv. —
Ja, nu er jeg fcetdigt —- — Dei
gil som Knud havde sagt ——— Gud
fandt os, og vi fandt vor Gud —
og blev glade og lyklelige Menne
sier. Knud blev vor bedste Ven, og
samtnen med ham hat vi tilbragt
mange, mange glade og velstgnede
Timer og Dage. — Gud være prisskt
og taltet soe sin store Naade!
Men nu ligget Fragen til, og jeg
stal msdes med min Son, som lom
mer med Baaden
Farvel, Fatvell og Gud i Voldk
W
Nationalfang.
foel Mai-few
Aktien Man-tm Brutus gmws so
c()vet0ns,
To lock sue-h rast-als up in hin Mart»
Be- rgach-, ye gotis, with all your
thnnsjekrlmth
Aml tlash him to pieces!"
StI-8HE81-p-:«us:.
En Dag ieg paa min Mødding sind.
i Skidt og Møj. :
Der laa en »Danfker« ved min Fod:l
jeg tog den op med Engstet Mod,
og af dens Tyver jeg forstod: —!
HalløjL —- Voll-U
J Danmart børes Larm og StraaL
Johannes Ewald døer paa Baal!
Jo! —- den er drøj!
Den ftore Digteks Kcempefan;,
bint Mesterkvad,
som over Kongedybet klang,
da Willemoes sit Glavind svang,
Dg Nelson selv tilbage tvang,
Er dømt: — «for flad!«
THE Danmark Paa Kulturens Bud,
Hat vitlet fig aldeles ud!
RabarbaraL
l
Nu i et taaget Madstrcevsland,
maa Bud gaa om:
»Hm »Verfemagcre!« —- paa Stand,
csg fkrat om eders Fædresttand,
thi Pkmnie J vinde kan!
Dei gælder! —- kom!
Til Mesteren J siden gaat,
oq der as Kunstens Høvl J faar:
En Dosmers Dom!«
Naivitet i Bondeblod,
der altid var;
men den maa have Æfelmod,
fom vovek frætt at scette Fod
paa Tindens Tov, hvor Ewald stodl
Bliv dog ej Nar!
Til saadant Vært en Digtet man,
for enden Gang Guldhatpen staa!
Vi ingen har!
Udryd Btyggerierne.
Vi lmr modtaget folgende Ind
sendelse:
Jeg set saa meget i »Tans’teren«
inmd Saloonernc, oq jeg fixier, at
Saloonerne er en nie-get fle: og lav
Pladck Men til hvem, der tan gøre
noqet imod Salooner og Tritteon
du« vil jeg sige, at de maa jage Heu
svn til Bryggeriekne og Stederne,
lwor de ftætle Dritte laves, for de
er Rohen til Drikkeondet, og bliver
Roden udrt)ddet, saa votser der itte
flere Greue. Og kunde Bryggetierne,
andevinsbrænderierne eller Beten
devinsfabriletne blive udrnddet,
hvilte vi ved et Aarfagen til, at
Saloonek bliver boldt, saa vilde det
»Mit-e lettere at udrydde Saloonerne
sog den Slags Vater, der gør de
fleste Ulylter i denne Berden. Lceg
LIEIPcerte til disse saa Ord, at Brngs
gerieme er Roden, hvotfm Solon
nerne stammen
!
l Mrs. Flora E. Olsen.
l
l
l
Ist It- IF
Der er jo visfelig noget i, hvad
;«,I.Ilrs. Olsen striver. Men vi tunde
jo lige saa godt sige, at Bryggert
eine vilde fnart blive lullede, om
Saloonetne ille tobte dereö Vater,
og Saloonerne vilde snart blive lut
lede, om der innen lebte deres Va
ter. Jmidlertid —,— den perfonlige
Frihed til at dritte tan man io itle
fra tage nogen, men da det er en
Erfatingssag, der daglig gentaget
fig, at Handlen med berufende Drit
ke er Kilden til utallige Onder ex
Ulykker, saa burde Fabrikation-M
og Handlen med slige fordærvekigt
IVater forbydes ved Lov. Vi mensc
Idsdg at det vilde blive langt hausie
zligere at forbyde Fabrikationen end
chmdlm Men blev Handlen for-· ,
Hindt oq Forbxxdet overholdt, sac
kfcmdt Btyggerieme ingen Associ
-ning, og faa Vilde Fabrikationest
Jkun kunde finde Sted for privat
«Brug, og da var den næppe faktis-D
Red
Hin var en gammelMåud.
Hans daarlige Udtale as det ens«
gelsie Sprog røbede, at bank- Bag
qe havde staaet i det fis-me Wage-.
og at han jkle havde vceret længe her
i Landet. Hans Hjerte var, immer
tid, paa rette Plads, og bang Sym
pathi var med dem, sont var Ist-ge
og Lidende. Han havde Diensymig
lært af Erfaring, hvad der taki-us- Diff
fig at vcere af Uberegnelig Verm for
andre, som det havde været for hanc
selv. Det var med adstiuig Vanstes
lighed, at han gjorde siJ forskaaclig
for Mrs. H. A. Brown, West Bot-Le
fron, Mags» men de Holz-Initiati
hun fik blev en Kilde baade til Hyg
ge og Lytke i ljendes Hiern. Hur-.
striven »Da min lille Viqc »He urs
tcsn Manneder gammeL Lsiev cui-n sue-i
qet fvg. Vi havde flere Lag-fei- og
forspgte alt, vi kunde tænkz paa,
men hun blev itte bedro· Hun Hunde
undertiden gaa i site Tage udeu at
fcm Afføring. Vi lagde manch Pen
ge ud for hende, men alt til ingen«
Nytte. En Dag traf jeg oed en
Tilfælde en gammel Nordmano «k est
Naboåz Has, og han horte mtzx sige.
at jeg var bange for, at mik: Baby
siulde dø. Han begyndte pag dank
ligt Engelsk at fortælle mig- on Kn
riko, sont han sagde, hatt troeoe dil
de helbrede hende. Han var sank
venlig at give mig en Flasie Mk
at prøve, hvilket jeg ogfaa Nord-,
og min lille Piqe begvndte straks ot
blive bedre. Jeq fik noget meke af.
Medicinen, og da den var brugk op«.
var min Baby frisk og begnndte at
vorse, fom hun aldrig bavde vokset
spr. Jeg kan i Sandbed sige, ak
Kurito er vcerd sin Vægt i Gust
Dr. Pein-? Kuriko er uvurdetkkzk
for Mpdre, der hat fmaa at tuge
vare paa. Da den er mild og dog
rsirkfom, egner den sig fpecielt fot
deres Behov. Den et ikke en Apos
theker-Medicin, men fcelges direkd
til Fokbrugerne gennem lokale Agra-s
ter ansatte af Fabrikanterne, De
Fahmey E Svns Co» 112———1«'ts
So. Hoyne Ave» Chicago, JOS
Jvan og Esther. En Fort-M ft
Jødelth i Ausland M W
Lang. J Osmssiag Isc. M inb
Iunsden Soc.
beidggko «"«-«""""«
Einkmbridrkh
Simois-Uger Ictsnduwrlikrk asmt Ärbeidktk
er fwritg skittct for lerveidere af enhver
Alagia
Baker« I ding Zlo er ot:(l)yg«elix1t
udsrsxn Ja Enulerne us sornrbcinct a? seigt
og bmelmt Zudem-Nr- De er holdbnke
sum seku. Tcrcx as fortrinliqtMaterinle
os: somrbndrde ni de dncligste Arbeitsere
vg dem lmc W Mauer Sfo over aue an
dre i chtsciisie Ul Eikfckc vg holdlmki
lud. Puusma at Te kun vil have Mnykt
Sto, og wo eftcr Forretninggmkrrketpaa
Saaten cheo Fganutendc oil sorjxjne
Dem med dom.
For Sondaggfto eller Spadsersko bpr
Te bruge »Honvtbilt« Oerrestm
k. Hsyet Boot d: shos co.
Hilwaulteez Wis.
Tij
Futtl l«·«’s«usts«i: Eil l«1-i;::11isst«r, Nunnimgh Tun-: ssgx linSkakJTH
kil l'r«ul. Suin liusetruiest säumter »Hu
Yx liins jun »Hu-Z m- mpsl kilwgns"l’r:1:4«1-nt"ch—tbs«1·«1ut(-Gano As; ils-—
tri(·. us mit k« nim- Isindsor ·I·Jhl««11«is- »k- tlisl ny n CI Wegs-r etliTspnngkts
Las-soll lkluiistnkstrnreL
1)t,«r(«sl·’rugt hiir vumlkst hast-SU- Amsc"k·-1«1(s1se ji«-m kult- Jks listiesssäiss
l"(l:-«11Hnsz»st«r i(l(«s(311··1«cs Anr
fl«1«:I-·-m·- Unn- pkm ll«.jli««1(ige-1«frjske«g Hunde-.
katalog sendes pas Anmodning. Tilfkedshed garnnteresk
MARSHALL BROIS ARLlNGTON NEB.
