Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 6, 1906)
Yed Aktien Detude fm Ham. (Efter »Dagbladet«). Tet fors:e, jeg tydeligt kan hafte kr at min Barnepige løftede mig op i fine Arme og lod mig se ud over HaoeL Jeg kan ikte have væket mere en 4 Aar gammel den Gang; men Jndtrvktet deraf et aldrig blevet iidslettet. Alle de Beqivenhedet, der julgte umiddelbart efter dette, hat jeg ingen Erindring om. Alt er stund indtil det Tidspunkt, da man gc Mennesker kom og saa paa mig, IOF mine Hander i deres, betragtede Ini; alvorligt og sørgmodigt, me ders de gentog: ,,Tænk, hvot det doq er underligtz tænk, at hun kom Betkil flndende paa Vandet.« Jeg Etat endnu busie den nysgerrige «M.ude, paa brilten de ftimxede sam Enerx om mig, deres Hvisken, deres lange Hist-stier, fom jeg ikke for Jtoo. og saa den stadige Slutningss bemæriningt »Ja-nd at hun saadan jokks f!ydende beriil paa Bandet!« Zeig var altid omgivet af Hygge, sit-f Betvemmeligbed, ja Lulsusx mit Mindste Infke blev opfyldt. Ker Ziybed og Godhed fulgte mig be kundig, faa at jeg i mine førfte Barndomsaat bverken tænkte paa Heu-er brpd mig Im at vide, hvad ait Eises- sigtede til. Og da jeg blev ældre, beste ieg den velkendte Bemættninzj jjeldnete og sjætdnere — det var Siedet en gammel Historie. Men siøist Dis-se mvftifke Qrd nu sjældent hist ieå havde jeg dog ikte glemt dem. TOF en Affen bestemte jeg mig til at prrgr. Jeg gik i Seng, men laa Iysvaagen, til min egen søde Modkr Tom ned. Hun lagde sig paa Kno: ved Siden af mm Senq og begnndte et bede Aftenbonnen, fom hun havde leert mig at aentage. De hellige Qtd lsd for mine Osten, de naaede ikke mine Junker: —- Moder naak et dei min Fodfeksdag? —- Snart min Ven, fnati. —-- Naar fvldet jeg ti Aar? ——— Jkke for det sprste — men sig Un din Aftenbøn. — Hat du fundet mig, da jext lcm ude i VandetZ spurzqte jeq osx Breit i Graad. Og saa aabnede jeg Mi« Hierie for hende. Alle de Be mærtninqet. je; havde hori, mine sotoirrede JndirnL min Angst og min Ier og Tvivl blev nu fortali. Moder forftod, at nu maatte hun sale. Hun tog min Haand i sm M fand-et ,,Skal fea fortælle min Ism- lille Chrifkine en Heftorick En send Historie?« ———— Ja, Moder-, fvarede jeg, for jeel en Historie om mig, om mig, da jeg var et lille Ba:n! Oun laqde sit hvide Sjal on: wis, loskede mig op og satte sin med mi; i den ftp-re Lcenessol ved Siden If min Sena. Jeg fer bende endnuz for mig, fom drin sad der, — saw mi!d, faa blid, faa stille i det store. tolkge Verelfe hvor Ratten var bei gkzmdt at fænke sine Singend —- Min lille Pige her nu: Veds Foraargtid for 6 Aar siden gik ers sinkt, ftolt Skib ud fra SouthampJ Crms der var mange Mennesker or» BUT mange gjade Forhaabninger, wegen Ungdom oq Lnkke. Solen gtk lud over Smil og Munterhed oq M —- Solen stod op den net-sie Eli-argen over RædfeL Fortvivlelle Kz Ded. Dei fkygtelige Ord: Brand! M! how endt alle de Inse For babuingeh dreht alle Udsigter. Af He det stove Skibs Passagerer var der kun ev enefte lebende efter Kata wasu — et lille Baru, der paa en Mantjig Maade laa og gyngede w Dagerne og blev taget op af et Säb, der kom forbi. Den Gang, M stille Christme, var jeg ganste se «i Beiden —- Gud havde tageti m M og min enestr lille Png kv unt-e Var-k. der hed svm du - Og da jeg hme pm det XII-Im spm baade Jld sg M prsw—besiumdejegd kUsgtageMMwig Ogtcenk M Mitgi: Du habt-e et Mle sowie-taub pas- vg k M TM Mk- Wiss-W — Sss seist Its he- M ei Stab og sog Wiese-m «Se het- MTI Mdet die man awrig Dig. Al din Sicegt er maasie dok i den UlyftesnaL Og jeg kan kalde lDig min, min egen lære Pige, km sor mig straks, da jeg saa Dig, og mere dyrebat for mig, som Aarene er gaaede. Du blev min Etstatning for min lille, døde Dotier; jeg klædie Diq i hendes Tøj, gav Dig hendes Boger og anker — og nu stal jeg putte Dig ned, af du tan sove i heu ides Seng! Al min Uro var bortex jeg stut tede mig endnu inderligerftil hende end føt — grundede en Gang intel lem over mine virkelige Forceldtes Stæbne, men sagde altid til mig selv: Du kunde ilke have elsket din wirkelige Moder højeres I Og saa svandt Aarene lykkeligt Eben; men da jeg fyldte — ellet stettere — vel maatte være henved .— 17 Aar, gjorde Skæbnen mig for »anden Gang moderlps. Mit Hjeue Ivar ved at brkfte, da jeg maatte sige Farvel til min enefte Ven paa Jot den, og mangen merk, trosteslos Dag og fpvnløs Nat tilbragte jeg i Sorg over den disk-e. H Jeg var kommen i Hufet bos »Lu itel Hugo«, fom jeg havde leert at Walde min lære Plejemoders eneste Broder, der tislige var min For lmynderx han var god og venlig inwd )n1ig; men det ovmuntrende Smi!, Fdet bifaldende Nik, den utrcettelige ’Kærlighed, der for havde fyldt mit Liv, det var nu dorte. J det andet Aar, jeg tilbargte hos min Onkel, gjorde jeg Bekendt-s —s!ab med Harry Dyfon hos en feel lles bekendt af os. Der var noget Ived hom, fotn strats messen i for-sie Øjeblik tiltkak mig. Interessen var ,gensidig. Hver Gang vi traf sam tmen, blev vi hinanden leeren. Men sdet var nærmeft en rolig Gleise Ien Slags tilfteds Lykke, som e! Flers kun vlejek at eksiskere mellesn ignmle, forttolige Venner. . Bi var itke forlovede, men dog Ventede vi egenilig tun paa det nne IAar for at inniie vore Stæbner til hinanden. Hart-v var smuk, rqu og i en god Stilling, Leder af ci stott Handels-has. Han bavde kun »npholdt sig et Por Aar i den samme IBy som jeg. l Un Affen bad hun om ban maus itc indfore en meaet aod Ven af fig, zFrank Wallace i vor lille Familie Ikreds. Dei flog mi-; freut-Z da jka Ifaa dam, at kmn var paafaldenkie Fsmuk og exeqankx ner dop« kan jexj sitte bessrive hans Udseendez ssnkelb Fbederne ved jeg endnu itke Rede paa. HSom Harrvs Bin blev ban ikke be handlet som en femme-d men bese Ike snart med til vor daqlige Om IgancL Thdeligt nkk vifaldt hart Harms Valq oiq interesserede Fa pabenlvft for mth o-; det vakede itke »længe, før mit Instinkt som Kvinde feade mig, at det ikke udelukkende bar, sotbi jea skulde være bans Bei-I Hufttu. Jea saa stille. bvordan hang Kcerligbed til qu voksede frem ok røbede sig paa tusinde Maade:, skønt han aldriq med en Stavelfe nævnede den. Qg jeg bavde en index liq Glckde as deftex sinnt Wertmin den til qu jo san kunde gøre ham ultxllelig, var jeg dog glad over at« den eksisterede. Men bvsor kunde det dog glæde mig? Jeq bokdt as Hat-I ev sum spr; hvor kunde saa Frankss Stein«-e II SMLI f«-·! MI! Hffrff h« af banke? Halt-i fest da as dem Zug-s qe pas een Gang? Styerms samledes siq makere og merkte om mig. ( Oq snccrt, snari, om orte Dage,; stulde jeg væke Harrn Dmons Hu ’ stru Hvor krrde jexk saa holde »s« Frank? Jeg maatte tilstaa for mig» selb, as det var bank, feg ekskede —« men hvordan stulde seg saa des sagt til Hart-y, den Urte, gede, Mid- Har ry, der astid tun vfsde mkg vel, der akdtig havde sagt mig et haardt Ord? En Asten Lande feg ille bcherste »mig leugne. Ham- saa min Ura, kmen wede, det tun var New-sites og kalte her-Wende M mig. —- NeL htr nu,. kkereste Ben, sag de feg — hvvrdan seg sik Mob ti! at tate, sotstaat seq ikte —« Im mig; seg hat en Tilstacelse at gjee Dig! Hvoedan stal jeg saa sagt Dig, at jeg er underng M din Kerlighed — at jeg elsker en andeu! -- hvad menet das Fortlae Dig vg for Guds Stle — stumm-de han bitt-les . Og sa- aadnede ieg mit die-le — set hom, fort-Ue ham mknt Mienen issa M Unmenge de end stuf- AMICIMMUWMI PM- im m tm m. ie- m liebste Ven i Ver-dem der hat hand gaaet fta Fotstanden. Og saa udJ brød han: Aa, er det min Ven, minf ’let saadan imod mig? Naat Franl f hat bedruget mig saadan, kan jeg Haldrig ftole paa noget Mennesie· imete! I —— Aa, Harryl udbtød jeg. l I I k ) .de reiste med, btændte en Nat, solle Passagetetne, f i »S-ster —- fot det er jeg, det set jeg ,nu af alt — Frank Wallace aner ilke min Kike ligbed, han hat aldtig nied ei Qtd ncevnet sin! Jeg er den flyldige; men jeg vilde ilie bedrage Dig, iike gaa ind i et Æxtestab med delte F lelser —- med Kærlighed til en an den -— tro mig dog! Han tog min Haand i sin og sag de: — Kam, læte Born, fig at dt et en Vimdfatelse, sig, at du holderl af mig —— bliv min, sotn du hari invet; jeg hat ingen i den hele Ver-( den — ingen der betet mig til — vil du nu ogiaa stode mig bott? Høk nu mit Lios sprgelige Historie Og saa fortalte han mig, hvors iedes han som iolv Aats Dteng var bleven alem tilbage i sit Fae dreland, bleven anbragt i en Kost siole, medens bans Forældre var paa lange Reise-: med detes enesie lille Dotter-. Min Spster hed (Thristine, vedblev han og undekth den hat jeg tænit, at den Tilfcep dighed føtst dkog mine Tanler mod Dig. — Hed din Sester Christine? ipurgte jeg, og en underlig, ubesiemkti T-lnelse sit mit Hierte til at banke. — Ja, hun hed Christine Dyson dit Navn og faa noget, fom vel ille tan laldes Lighed men dog et i Slcegt detmed, —- for du min dede mig altid am min iære Moder — der dkog mig til Dig og tang Grunden til den Kætlighed, der ek! volset fra Dag til Dag. —- Men Hatty, gaa videre. Hydr oan mistede du dine ForældreZ « — Aa, de sit en fkngieiig Sieb ne. Mindet om det lan endnu fylde mig med Rædsel og Gru. Slibei, Og hele Bescetningem mine kcete For ældte, hver Sjcel om Bord brcendte ellek dtuknede i HaveU —- Og din Sssiers sagde jeg. men jeg tystede af Angst og Spren ding. i I l i l l I· i i ! l alle omiom Din lille Ssstet Ehristin-::' Hvad blev der af hende? —- De omiom alle i den Nied selsnat —- mine Forældre, min Sp sier. Tjenestefollene alle! Du ser« min egen Christine, at jeg hat tu gen i Bei-den at holde of uden Digs Dei eneste synlige Minde om min-i som jeg efter hendes Dsd altid hats Laaret hos mig; se, jeg hat det her. i en Snok om Halsenl Jeg havde just Krikftet til as rive mig løs fra ham, ile ind i mit Bettelse og tage Magen til Atm baandet fteni fra dets Gemmesied Sau lagde jeg begge de smcea Smyli ker i herns Haand og fagde«: Hatt-n, lad os takte Gut-, sotdi han sparede Dig for den Ulylke at ægte din egen Men da var det ogfaa foriii web-. lmin Stytle og i næEIe Lieb-Tit Tag Leg besvimet i hans Atme! i Da jeg igen vaagnede til klar Be z cidsthed, sac. jeg, at alt maattes keck blevn forth-ed Jeg havdek latet at tust-za, intet at Ver-c mirs Tilgiuelse fur. Alle mine Lande« Banner var omtring mig. Qutslj Hugo smiledicf mea hans Zer vatl vmde. Hakry vat faa bleg fom e. des-, men lau pas Knie sum-n n1i.;« op— hptdi begse mikkc Hand-: i sinkt medens han sendtt mig opmuntre11-l de Blikkr. Og i Baggruuden of Verelset siimtede jeg Franks høje, sisnke Skillslsr. Han var tavs spu. iftk, men bnnö Øjne kalt-e tydeligj tst mig. ( —- Kom- Ftant -—— fagde Hund« —- tom hohem Knæl ned foran min lille System Hun hat fortalt mig dtt helr. Se du trygt paa hom, Christine, og hold af hom. Du tun kkke blkse min Husttm mcn ingen san nægte mkg Fordring paa Dig sum SIster. Vi et altsaa stadig to der holder af Dig, men paa for stellig Mande. Fett nu Mod igen, lklle km Christine, se op og sig til Frank Wallace, hvad jeg allerede bat sagt hom, at du vil lægge bin Skæbne i hans Haand — ban vii not vogte den lille Pige, sum ek kommen til ot »dem-e fta Hat-M Hhokfor er Negcene forte? En amerikanst Sanitetsofficer, Majok Woodkuss. hat i en lille Bog: »Der tkopiste Las Jndflydelse paa hvide Mennester", givet Spøtgs maalet, hvotfor Negkene er fortere end andre Folleslag, den simple Los kling, at deres Faeve er en Bellin telse mod Solens Straaler. Sol straalerne lan deles i to Slags, de lange og de torke. De lorte er far lige for alle, som udsæites for dem. de lange hat steckt Barmeevne. Mod lsegge Slags Straalek hat Negrene en Beftyttelse i deres fokte Hud og i deres Vane at være oppe og del vis akbejde om Ratten. Alle Mennesler hat umiddelbart under Hnden det Faweemne, som gis vek Huden dens Farvesiiftning hele Stalan igennem fra hvidt, galt loblserfarvet og todt lige til ganfke fort. Run Albionerne, fom er de genererede Undtagelfer fra den ejeni donnneliae Regel, savner dette Far veemne, hvis Starke tetter sig eftek den Modstandslraft mod Solstkaa lerne, fotn de forslellige Klimcer for-drein Om Ratten gaar de farlige Sol: stkaaler over til Usiadelige, men ulssei hagelige Vatmestkaaler. Detfor le vee Negrene lige fom Tropetnes Dar, deres egentlige Liv om Nat ten. Negeren er lige som Kutten; om Dagen sover han helft i en Kroa, om Ratten er ban glad, livlig va eneraist Paa Plantagetne i Syd staterne betet man bcnn om Ratten i Virlfomhed Da streifer hat-. am ltina, fhnaer oa par Kur til enhver mprl Etsnbed fern ban trcesser paa« og da stjcesler han Knllinger og Æg, sont er hans Livsretter. Alle hans Vaner præges If dette« natlige Jn llinlt til at nnddraqe sig Lysets Paavittning. Den lorie Farbe besfylter ham al ligevel ikle tnod kunsiig Varme. Da plages han slemt under Banneng dek, som den hvide med Letbed taaler. Et Beføg i det undcriotdistc Nota. Er Fotedtag of Professor Vltnmundsen Zorn Led i Studentethjemmetz Foredrag for Llrdejdere hcsldt Per fessor theol. V. thmmmdfen forts ten Sind-as folgende interessante Fonds-IV Rom er nu en moderne Storsmd fom siebentsavnx men meget ei end hu tilbage as lethsbnem Colos seum er ganfte Vist sienn medtasgcn L,; detaf leeo i« Middelalderen brugt 121 de komerstr kidelsmcrnds Bygnin zer; men Resxen er endnu impone 1ende. Her fandt foruden Sinc 5;)il, Bandpanmmimer o. a. de Dy xekarnpe «2ted, bootved siriftne sont Jgnatius ofredes. Rom havde i letiden 1800 Paladsen 10,»OO zsssentlige Statuen 15732 Spring Vand og Bagfiner on 856 Badean stalten Fta hele Verden strommede man til Verdenssmden. Om en öorgek fra Hierapolis i Lilleasieii oed man fauledes fra bang Grav fien, at han leiste 72 Gange til Rom. Man tejste lige san godt on burtigt sont vore Oldefomfdre — fortrinkige Landeveje havde man; ad oisse bredte sig ogsaa Kristendom gennesn nu ulendte Mænd til Rom. llnder Paastnd af, at de Kristue uavde afbkcendt Rom, begyndte For folgelferne under New; disfe fsrie til, as de Ktiftne holdt der-es Moder under Jorden i underjordiste Gan ge, geavede i den faste Tus. Diss underjordisie Rum, Katotomberne, blev i fenere Tider gæstede af Pfle grimmene, saa at man endog hat bevaket en Neisebog, en Art »Bädeck er« fra Middelalderen, fom stulde vejlede de befogende i te vildfomme Gange. J lange Tidet var de dog jsaa godt som glemte, men btev i fotrige Aakhundrede opdagede par-· ny, og med stor Starpsindighed hat Inmn underssgt deres Jndhold og Ifastsiaaet detes Navnr. Es Sted M man Rede paa, at man havde Pave Damafus Gtav for sig, flink Grav stenen forlcengst var forspundet, idel man fandts en Cementmasfe, som i en seneke Tid var beugt til Fund ment for et Gitter, og som havde be ratet Jndttnkkene as de gamle Sten Gangene hat en samlet Længdt sonst Italien Man sites gennem dem i Gemme med— Form Des Fakkellys; og Skemningen fotftyttes ofte af de nysgertige og uasrbødige. som nætmcst snssct at se noget ,,tckd felsfnldt« Man findet fmaa Im sitistetx snnsom »J Fred«; Maine 1iet, tunstnetisk ufuldkommz bibelske Sinnen ellet smaa Tegnini get as fnmbolss Betndning, son« ?lnketet« Dum, Hjotten, Fisken vg» Horden. » De døde blev beqtaveoe ubtændte, on vnn Mattytetnes Dpdsdage, fom i Oldtiden kaldtes Fødselsdage, blev der holdt Festet, ikke Søtgefestet, tnen Glædens og Hur-beis. Endnu i vote Dage hol-« Wes der undettidcn i en Katakombes Title katholer Festes-, som not san ivcete af en vis Højtidsstemning Don maa man tænke paa den Tit-, da Latinen, som btugtes ogfaa den .Gang, var Follets Sptog, sont alle Efuldt Hunde folge, i det bele var den xel simplete, men af stotte Alvot; det vat af gode Grunde man spgte sber ned den Gang; fot at famles "med Trosfctllet paa et Sied, hvct Eman kunde væte nogenlundt sikfet for Ded og Fotfølaelfe I ( W l f! aI ( fGiv Hecken Hiertet mens dul« ! et ung. l l s En from Kvinde, der var atra-tie klig i sin Virtfomhed for de fattige, Ivlev en Gang fpurgt, hvorledes hun rat kommen ind paa dette. F Hun fortalte: I »Fo: mange Aar ssden, da jen sendnu var en ung Pige og bosede hjernme has rnine Forceldre paa Lan -det, tom en handlende en Dag til. -c-S med en Kuro fuld af Vater. Oan forhandlede sine Sager med «!!(7rliol1ed, oa min Moder tobte gerne ins hum. I Jeg var ung oa livsalad og mo krede mia tun af bans alvorlige jTalr. i Det var en varm Dag, og jeg spurate ham, om ban vilde dritte et tGlas Matt. Med Tatnemmelighed jmodtoa han Tilbudet. Jea bragle sham et Glas Mælt oa veniede, til Eban bavde druttet det. Men i Ste ztdet for at give mig Glsfet tilbage jbelioldt han det i Haandem oa mens ban saa mig rolig ind i Øjnene, Isagde han alvorligt: »Hvis jeg nu tilbpd Dem den .Draabe Meelt, sum er tilbage i dette Etwas, oilde De saa betragte det sum en Aste-W »Nei, vaa ingen Mande,« svarede Ijea leende, ,,jeg vilde tro, at De «vilde deive Goet med mig.«« l J en højtidelig Tone vedblev han: ! »Men hvorledes behandler De den !almcrgtiae Gud? De er una, rast Zog lyftiq oa lener tun for Deregs JFornpjeller. Dersom De vedbliver Hat leve saaledes til Te bliver gam kmel oa araa da itte lænaer har Esktaft til at tage Del i Verdens Elsjlasdeh unser De det fna for tiatigt «vverfor den teerliae Freller tun nt Eanvende Resten af Deres Liv i han-; sTjenefteLY Mener De, at ban vil jlkolde det for en Akte naar De has tyenlevet Der-es bedfte Tid uden for kSamfundet med han« at De san belliger ham den sidlte Rest af Deres Levedage?« Handelsmanden ratte mig Glas fet on git. Men bang Ord arbejdede li mig. Jea fastede en Bessntnlng at nive den Heere Jesus mit Hierte oa at hellige mit Lin i hans Tjenestr. Og fra hint Øjebllt hat Herren staaet mig bi. Jeg bar aldrtg let den Mond siden, men jeg kalter Gud for hanö alvorlige Ord, der ledede mig paa den rette Vej.« »Kr; Fdl.«. ——.—.-·...-—.-— Hvem hat det bebst. For en Tid fiden gik en klkrcksh der var paa Reife til Amerika, oq spaferede paa Dattet med en Herre, sont koste sig as at være Atheist. Dei Var rigtig en Uvejrsaften, o4 Skibet maatte sætte ol Damp pua for at holde sig oppe mod Binden. Kaptajnen erklærede: »Stil« maa ktives fremad as at Kraft, men dersom vi stsder vaa es Jsbjerg, er det ude med os.« Da vor Ven, som troede paa Gad, harte dem, sagde han, at han bilde gaa ind vg lægge sig; den an den derimod erstande, at han kunde itte tænke paa saadantz han Unste de ille at d-, medens han sov; der fot vilde han, saa satt des end vat, fotbllve paa Vetter Hele Ratten iaennem maatte att saa denne Mand, der ingen Gud bande, i Væde cg Milde vaage og Engstes i Frygt for at ds, medens min Ven fov sødt og km Morgenen tunde staa np frisk oa glad som n Lærke. Da ban var kommen op vaa DEL tet, tiltalte han Filvfofem ,,.Livad, ek De endnu iltc gaaet til Ro?« »Nei. nej!« Hcm var elendig, ban var umt kelixr ,,Nu,« sagde Preeftem »jeg stolede paa min himmetfle Faden jeg faldt trats i Sonn og fsler mig som for nyet. Hvad Glcede hat De haft af at blive her?« ,,Jeg maa tilstaa,« svakedc den enden, »at J, fom trot, et at mis unde, naat man er til SIS.« Ja sikterlig, Guds Born er at misunde baade vaa Land og Han. De bar det bebst i Sandhed, i Stig dom. i Livet og i Døden — og lebst i at Evighed. Horer du med til dem, kcere LE scr? Hvis ille saa hat du det itte godt — og alletmindst, naak Div den staat for Ofe. Mon det nu itte var bedst, om Du omvendte Dig til dsn Fresser og det jo før jo hellem Du san vccre vis paa, at du faar det bebst, naar du bliver omvendt cg blivet et Guds Bam. (»Kristl. Samler«.) Jiue ital-life Muts-L LH Elkr mobtaget manqe as de nye Roger, urgivet af Rirtslig Forening Fcr indre Mission i DammrL Folgende have-L- for Tirem Nmmi eller Jerusalems sidste Dage. Llf Mrs. J. B. Webb. 484 Sider. J Lsxtflag 80c. Fint indb. sl.20. Firifkus. Vor sinnge, og inns Rish To bibelfle Betragtninqer of Bistap V. Gøtzscht —- Samt: Den Risik lizqe Fribed og Kildm as Band fom opvaelder til et eviqt Liv. To Pkckdilener af Pastor Fr. Zeutben. Jaslt 52 Sider. J Omflag 20c. ttjennem Btænd·n9e(. Af A. Glitt ne. Oversat fm Gngelst J Om slag 40c. Fint indbunden 75c. Herren er min Tilflugtt Nogle as Davle Sol-mer fta Absalong Op tøts Tit-. Af N. C. Hausen. 154 Sider. J Omslag 50c. Den siønneste Einigle En Lock-nei else til Hjælp mod Tidens Vantm Af Past. G. Münster. 22 SEND J Omslag 15c. Zandbeden tro. En Fortælling fta Hugonotforfølgklsernc 296 S der. J Omslaq 60c. J komm-ne tet Bind 81.00. Jvan og Esther. En Foktcklling fra Jedelivet i Rusland· Af Alice Lang. J Omslag 25c. Smukt ind bundkn SOL. Ved Lygtens Stin. Foktcelling af M· J Omslag 50c. J tomponeket Bind 80c. Lys Paa Beim Smaatræl og For tcellinger til Btug for Præstet og Zondagsskolelmere. 242 Sider. J Omslag 80c. De to Bis-dre. As M. J. A. Paa Tanssi veb Pastor N. P. Mal-seit 286 Sider. J- Omslag 60c. J smukt komponeret Bind 81.«)0. Spmcmdens lille Bog. Gud til Æte. Udgivet Cl Sømcndsmckst Sene tin Sittensem 64 Sitzen J Om flag 15c. Den hellige mig. As John Blumen Paa Don-ff ved N. TH. Jernr. Jl luftmet af C. Bank. 217 Sidet. J Omslag 90c. J Emp. Bind 81.70. Vidnezbytd om Livet i Kristug. V Sider. J Omslag 10c. Tag og las! En Andagtgbog for unge. Karte Teieftyller til Bibel telstet paa hvet Dag i Aal-et. 2det Oplag. 429 Stdn. J Omflag s1· Jndlx t komponetet Btnb ABO. Elbe-len- er MS Ord. As Adolf Laphtr. Udgtven af Pastot Stor fchan. 64 Sider. J Das-It 20c. Smaa Sttne M herren- hus. 30 Sider. J Was We. Guds Rtge og Himme. Tanket om Religionstmdewtsntng i Viemmei. As H. P. hausen. 82 Stdn. J Omllag 20c. Cn modtg Mand. Btstap Hammingi tout Liv os M, fortalt for Uitgi kommen. M E. C. Don-son. J forkortet Obersættelse ved Postpk J AM. 180 Sider. J Om M soc. W Publlsdtng Haus-. Miit-. Nr br.