II
»Yanskeren".
It salvugentlig Nyheds- og Dplyss
ningsblad for det danske Folk
iAmerita,
x««-"-»I.« s
DANHU LU« Pfui-. 11 ’8Z,
Blan. EIN-be
.Danfkccen- udgam hver Zins-pag og End-g
Psis pr. Aar-gnug
s de Fotenede Stank J Läc. Uolandet Ism
Btadet beratet i FCUIUL
sesiising, Bei-nag, Mesiefokandring eg
endet angnaende Bindi-c adiegferec:
DA Xlsll Ll"l’ll. PUBL. H()Uss.
Many Nebe.
Wespen-In A M. »An-denen
Alle Bidmg m »T(1nskecen«s Jnvholln
sshandlmqep Korsespunmmcec og Atnkiei
se enhoex 2111 des-«- aoicsserets
21 M Auchseih Blum-, Reh-.
sure-Hi at Use- Pust Ustice at Blatt-. Neb»
II second klug main-L
Atlxsertipiug Rates ers-de known nom
Upplicuumh
,,Danskeren«
Ilioet findt til Subskribsmek indtil »diqu
Islks Opsigelse modtages at lldqtverne. og at
Islb et bemit, i Lvereiwstemmelfe med de
Form-de Steuers Postlooe.
Haar Leser-te benvendst sig ul Falk, du
Meter i Bladet, encen fot at købe hob dem
ists for at jaa Lpiysning am det av( Hekeve,
W de amd okmate, m de fsa »Ur-misse
Imtet i dette Bind. Tet vil date ttl seu
IUI Nym.
Bi lich-ver hvctandke.
Drøftelfen af Zpørgismualet on:
»Lægmandgvirtfomheden« bar Di
ladet gaa sin frie Gang nu en lille
Tib. Hvad Fragt den faa bar bac
Iet, er jo itte let at gøre fig nogen
Mening om. Men nogle Tankcr
har den da sat i Bevægelse. Om
dir-se Tanter saa er rigtige, og B;
rægelfen fund, det —- ja det er to
det, det tommer an paa. Thi der
er altid Fare for, at en iaadan Be
tsægelse kan gaa staev. J hvert Find
—- jeg føler mig forvligtet til at
sige, at sial denne Drpftelfe tunne
fortsættes med Haab om Velsiqnel
se, med Haab om at tjene til dct
Maals Ovnaaelse, der har været
ftilet imod, neinlig Guds Rigeg
Komme til vort danste Folt her i
Amerika, saa maa der strives mcd
Velvillie. Vi maa her prakti
fcre, hvad vi har leert fom Born:
»wer-se og tale vel om hverandre, og
tage alt i den- bedste Mening«. Kun
naar dette iagttages — og det vil
med andre Qrd jige: naar vi ladssr
Guds Aand lede vor Tunge og vor
Pen —- tør vi haabe, at Drøftelfen
vil bære Fragt i ncrvnte Retnina.
Det gode og stønne Maal bar
ver-et fastholdt af alle, og det har
vi Grund til at glædes over. Man
enkelte har ladet Ord og Henthd
ninger falde, fom viftnok er sprugne
ud af Misforstaaelfe eller Mangel
Paa Fotftaaelfe, og sligt vil gerne
lede til noget misligt. Jeg er fau
ledes overbevist c-ni, at der er liden
eller ingen Grund til at sigte Proz
sterne i vort Samfund for at vcere
imod Leegmandsvirtsomhed Natur
ligvis paatager jeg mig itte at
garantere, at de alle er inde for den.
Men det stulde dog ikte undre mia,
hvis nogen af vore Priester vifte sia
at vaere imod, om det da forholdt
fig, fom Møller strev, at det havte
sin Grund i Omstændighederne, itke
i·selve Sagen. Der et vist ogfaa
troende Mennighedslemmer, der as
lignende Grunde vilde være imod.
Men hvad vedkommer det ellers
Sagen? Er det en god Saa. som
bst seite, saa lad den tempe fiel
freme til Seit trods Modstand lig
enhver auden god Sag. Men des
er tidlig nvk at flaa efter Mod
ftanderen, naar han vifer sig soin
Modstander — det vil du siae mel
lem Brit-re
Saa nogle Ord om selve Sagen.
Isrsi vil jeg for min Del have Klar
hed over, hvad vi taler og striver
sm. Redner vi Tingen Lægmands
virtsomhed, saa lad os holde oö til,
hvgd dette Ord bethder. Jeg fere
ttezlser denne Benehmle meu vil
sen oqsaa detved have forstaaet al
Muth-d for Gnds Mag hvori
W. Krisis-, Md pg Kot-they
Ess- DIL Rat-r jeg fsr strev
s- W Oberst-ist »Don efter
MS M Wde jeg med
l
tcenkek netop paa den mangehaame
Virtsomhed som Præstens, hvcr det
twende Lægfolt saa ftulde mei
kijcelpende og stottende til. Lad as
endelig san Liv i denne virtelige
L-:eqitiandi.-—virtsomhed. Her er Vladg
cgsaa for de entalentede Mand UJ
Rvinder saa de itte lieb-wer at gm
ve dere: Pund i Jorden. i
Men i Laeamandsvirtsombeden
indbefatter jeg da ogsaa Lckgmands s
fortimdelse af Guds Ord. Er der
Lægmænd forn hat faaet den Gavc
as Gud, og de er modne og funde
i Troen og Latein saa lad dems
endelig faa Lov on Frihed til it«
viele paa den Maade. der ligger for»
dem. Zom jeg strev for: alle leven
de og sunde Kracfter i Btug «- det
er mit Syn paa den Zag, on det er
mit hiertelige Ønfte Jeg vil itte
blot taale saadanness Virtfonitzed,l
jeg vil lalde ad dem. Vi behøvce
dem, faa Vel fom Menigbedetne bei-:
bever uddannede og bestiltede Pest-«
ster. ;
Men naar der saa strives oni
Lcegmandsvirtfomhed (undekfor- ’
staaet Lægmandsfotkyndelfe) og ben-l
vises til indre Mission i Danmarl,
faa maa vi dog husie paa, at indte
Missions Lcegpraeditanter ilte et
selvbestaltede. De er ptøvede og nd
sendte af Missionens Bestyrelse. Vi
hat haft Vespg af to af disfe Neg
prædikantek, og de hat faaet Lov
at tale i vore Ritter rundt omlrinig
i Landen Og de Lægmænd fom
hat vort Kirteraads Anertendelie.
de faar jo ogfaa Lov at optræde DJ
tale i vore Kirter. Og der er for
Reiten ftere end disse, der faar Lot)
til at opttcede som offentlige Proz
ditanter. At zive helt frie Teilee
i saa Henseende vilde itle vcere til
;raadeligt. Er en taldet af Gud til
at gaa ud og prcedite, faa behøver
ban itte at vcere bange for at un
derlafte fig en praktist Motynhedk
pro-ve.
J denne Forbindelfe er det na
turligt at minde om, at Ptæsterne
ilte er felvbejtaltedr. Det er itte
blot Kundstaberne eller Studiet, der
hat gjort dem til Præster, heller
ille Menighedslaldet alene. De
hat maattet underlastc sig en Mo
denhedsprsve, fom omfatter lang:
mete, hovedfagelig da baade deres
perfonlige Forhold til Herren, ok,
om de er sunde i Tto og Leere. Et
Kirkefamfund maa have nogen Sik
terbed for, hvem det udsender fom
sine Preditanten enten det saa er
lærde ellet lage Medlemmer.
Endnu en Ting, fsr jeg stutter.
Der et vift nogct, vi mangler mete
end Praditen — —. Jeg tænter
Paa Belendelfen og Bittens
byrdet. Da jeg vak i Danknark
paa Bespg, msdte jeg blandt andre
en Mand, de oasaa taldte Lagpms
ditant, men fotn ser sagde part
sit fydfte Maul: »A ta et taal, men
a la bei o’ vidn let«. Og ved et Be
søg samtnen med ham hos Pest-ten
sit jeg et Jndttyt af, at han fagde
sandt. Jeg forstod, at han havde
Dæret Reditab til Inanges Ftelsr.
Ja — Von, Belendelfe og Vidneg
byrd —- det et Ytringer af Kristen
op i, at alle vi troende Mennester,
mer faa let tan modstaa som Pice
diten. ——— For mig fummerer alt siq
op i at alle vi troende Mem-reiten
vi behtvet hverandre. —- Jeg vil
flutte med Apostelen Peters Ord
»Som enhver hat faaet en Nat-de
gave, saa tfeuet hverandre derived
som gpde Husholdeee over Guds
Mangesiags Naadr.« (1 Ptr. 4, 10)·.
A. M. Andetfem
W
Studenten-Ida
iFemte »Zum-it Volunteers Con
Ientiou«, Nafhville, Tenn»
28. Febk.——4. Maus l906.
Af P. W. Etitsen,
Auqsburg Seminakn, Minnapoli;;,
Minnefota·
Det var Underet af alle Forsanp
lingeri Det var Hovedet, Hjettet og
Haabet af Amerikas Stubenm
Verden. Mete end site Tusind
Studenter, Professoret og Passi
deutet fra Landefs ledende Stolen
var tilsiede. Mange Repræsentanter
fes Europa og 143 hjemkomne Mis
sionærek. 149 Embedsmænd fra
Missivnsselstabey 397 specielle De!
egater, 44 Presse-Reptæsentanter og
med et kundt Tal 3,100 Studenten
faa i all med de Studente-:
fra Byen var der noget over 4,
200, der deltog i Modet i Nasid-·
ville, Tenn. E
Alle beaandede uf een Rand-, est
pnægtigt Forfcet Alle ledede af enl
fund og hellig Følelfe, og det var·
,.Vekden for Kriftus i denne Gene-·
ration.« i
l
l
Hond er san »The Studentx
Volunteer NJtovenient?« Her ftall
freniscettes noglc historiste Lplyssi
ninger.
J Aaret 18536 fremsattes en Und
bpdeise fka D. L. Moode Mk. Her-(
mon, Mass» til den forfte »Im-;
dent Summe-r Conference«. 251i
Delegater var tilstede. Dei vat»
itte en ndre Missions Konierencr.J
Robert P. Wilder, John N. For-V
man« fra Princeton llnivekfitet og
entelte Studenten sont bovde Miss
sionstanlen tom samtnen til falles
Bon, on i denne lille Bonnestaxe
dlev Gniiten tirndt, Jlden spkedte
sig snart til andre, og for Ugen var
ude, var der mange, fom bavde
faaet sit felviste Hjerte at fe, man
gen en Ratnv ndftaaet og Zejr
rnndet for Krisen-A Ta Mødet fluts
tede, var der ligc 1«j-(t, foni var geeh
ne as Kriftus, lagde sig selv sog alt
de haode naa Herrens Alter ozx ftod
fcetdige til at gar-, hvot Herren
vilde send-e dem, — koste bvad dei
toste bilde.
Diese 100 Sindenter var de for
sie «Bolunteet5« Gennem Stole
aaket lsscMRT reiste R. P. Wil
»der og J. N. Fisrnmn fra Stole til
FStole on freinlnnde med en bkæn
ldende Nidtterbed Missionensäs ftoke
og betndninggfulde Sag, on dens
isttciv Pan d Ztndetende fom Lins
Igerning. Nafhville nied fine WOOO
Ztndentet var et of de Sieben sorn
blev beiogt af Ett. P. Wilder.
Nodoendigheden of en Organisa
tion tsleo aubenbnr fer dem og fandt
Zted Aatet 18859. Arbejdet blev lagt
i en Finmitees beenden der repres
tenterede de ledende Interegfer blandt
Ztndenierne i Amerika. John N
Mott bleo valgt soni Vrcesident,
denne Post hat han holdt siden.
Han er en fodt Leder, en meget
tigt begaoet Mand, nsen ifær sont
Organisaton
Den ftivillige Studenterbevcegelse
for Ydte Mist-innen bar til Hensig!.
1.At vælte oc- beftandig udvitle
mellem alle triftne Studentet i di
Forenede Statet og Canada en in
telligen: og attio Interesse for Ydre
Sljtissionen sont Livsgetning.
2. At indrullere et altid stigendk
Tal of duelige on vel isdtultede
Studentet for at mode det volecnoe
Kkao as de forstellige Mission.:sfot
eninget i Nord Amerika, og at for
ene alie »Volunteer«s« i en organisc
tet og aggressiv Bevcegelfe.
Z. At vedligcholde en intelligent,
sympatist og attiv Interesse fo:
Hedningemissionen blandt Studen
tet, Pecefter og andre, sotn arbejder
i Hjemlandet, i den Hensigt. at de
man ftptte dette store Foretagende
med deres Bonncr og med deres Ga
ver.
Arbeit-matten for denne Bevor
gelse et i de 1,«"I00 Universiteter og
hnjere Læteanstalter med mere end
250,000 Studenten
Deus Feltraab: »Veran Evan
gelisering i denne Generation«,bleo
vedtaget ved den forste Konfekence i
1888. De trot nemlig, at det er i
Samtlang med Jesu sidste Befalins
til fine Disciple (Matt. 28, 19t7
,,Gaa detfor ud." J dette Feltraab
ligger indesiuttet det store Maal
»Bei-den for Keim-BE som er og hat
væket en Inspiration, ille alene for
Missioneeret, men ogsaa for dem,
som itte tunde gaa ud til de fjerne
Lande.
Hvad dens Fokhold til Mission-z
selslabetne angetan da hat denne
Beveegelse blandt Studente-ne ikte
veret og agtee heller ille at blive
et selvftændigt Miettpnsselsialx Den
hat itke og ventet itte at udsende
npgen Mission-L Deni Gernsng
er at kettutere og afhjclpe Selftas
betnei Mangel paa opofrende
Mænd og Minder, ved at lede dem
til genudig at ovetveje de Mut-,
Gedräng-verdienen hat paa dem, sont
en keepligtet Lipsgetntng, foedi ski
ekle Tfindet Evangeliet det.
O . O
Hosi- hak vesme Men- adm
soe
. De- nkt Mid- Mist-neue
»Me- iem i Fee ge Imm- av
dannelsesinstituter, og i mange for
forste Gang. i
Den hat indrulleret og hjulpet i
Uddannelsen as et starre Antal as
,,Volunteet5«. Henved 8,Uu() af disse
er allerede ude paa Valpladsen fra
Atnerita alene; og oni vi regner
England med, faa er der henved
WORK
Det systeniatiste og grundige Stu
dium as Mission-«- Historien har
trodI alle tilsyneladende Banstelig:
heder gaaet frent med en forvavsende
Fari. For 12 Aar stden var der
itte mere end ZU Klar-see med 300
Studenten sont vestceftigede sig med
Migsionsstudiutn Men 1904—5
var der itte mindre end 1049 Klar-:
set nied JUJOO Studenten sont ird
rint optog dette lange sorsøtnte Ar
beide.
Ved Ziden as dette er der mange
Klagser i Sondagsftoler. Ungdotn2
soreninger ag andre Klasser, son
stnlder -sin Lprindelse, om end in
dirette. til denne Bevcegelse.
J de sidste fern Aar hat den givet
Setretcerer til orte af de ledende
Itltiissiongselslaben
l Vi findet nn disse »Volunteer—3«'
!i de folgende Lande:
f Blandt Jndianere og Estimoer i
Alaska on Nordamerika 3., Wert-o
Sci, Central Amerika 17, Syd Ame-s
rita 167, Vesiindien SI, romersti og
grcrststatholite Lande i Europa H.
Afrita III-T antiet 121, Arabien
JO, Versien ZU, Indien, Burnm da
Cenlon USE-L Sinn, Laoi 61, stina
MI, Korea 117, Japan 275, Phi
lippinerne G4. Endhavseerne 4:--!.
sorftelliae andre Lieder 75, J alt
ans-A
Denne sremstridende Bedo-gelte
bar ogsaa verret bruat til at for-Je
Etolerneg Gaver til Missionen J
ist« var Gaverne fra digse Stoer
til sannnen tun 83,tniii, men Ist
Aar ienere beløb de sig til 880,l)0«,
og er nu skxxtndsk
Men en as denz størfte Fortjene
ster er dens Udbredelse til andre
Lande, saa oi findet Laster-Organi
sationer i England, Standinctvien.
End Anierita, Tystland, Franken-,
Cenlon, Indien og Kina.
Den soste »3tudent Volunteers
Convention«, soin omsatter de For
enede Stater og Kanada, holdtes
«i Cleveland, Ohio, 1890 og havde
880 Delegater. Den anden i De
troit, Mich» 1894 med 1,325 Dele
gater. Den tredie i Cleveland,Okn-«.
1898 med 2,223 Delegater. Ide
sjerde i Toronto, Canada, 1«902
need 2,957 Delegater. Den fencte
og sidste as disk-se Moder holdtes i
Nashvillh Tenn» og var enestaa
ende i Størrelse, Karatter og Jno
flydelse.
Nashville havde itte set en saas
dan Sammentomst sor, eller Sydsn
cller nogen and-»- Wart-sen Ganst
uist havde der været Konserence for.
cnen aldrig stden den hellige Fla:
me var tandt paa det modtagelige
Alter asStudenterhjertet i Ameri
ta, onitring 16 Aar siden. Denne
Jld hat spredt sig sra Hierte ti:
Vierte, sra Institution til Institu
tion, bredende sig uddybende og oms
irrmende, hvor den tom frem ind
til sidste Mode i Nashville. Mo
det var den gyldne Fragt as alte
disse Aar, Kronen for al Anstren
gelse, og den sterteste Rsst, der
cndnu har lydt t det sejrrige An
greb af Guds her.
Men hvad bewder alt detM Dei
betyder den htjeste Grad as Demg
gsrelse, af fund Forftand til at
sprede »Wean Lys« over alle Jor
deni Lande. Det betyder, at Be
sterlandets Leerdom vil msde med
Ostens Oder-tm men msde dem med
txde Sejr og med den levende
Gndt Aand Det betyder, sont en
as »Edttoes« stren:
I »Hast 's« this wimmsinw
The cernsq flu« est-»w- slmll stand
me Growlanckg ier monnmins
To IndiaVH com-il ums-MS
Wollt im or gen-l Most-er
Till leis-la fis-» or full
Amt ewry Iris-e nnd nation
RMU Trown Him. Lord of alls· «
(Sluttes.)
--·O
Reifeude Ageui
for Danifh Luth. Publ. Houie, Ht.
Frei-. Jochumsen, som for Tiden
teifer i Nebraska, san ventes til
Rascia og Ned Cloud med
jdet ftrstr.
Absolutionen.««)
Et saare vigtigt Sporgss
maal, sont lræver aloors
lig Qpntærlsomhed.
tJndsendt as Post A. Ragmnssenl
sttrldglavellan J. V· Larsen stri
ver i norit »Lutb. stirlet.« otu Abs
folutionen Eiter at have mindet
orn den llndtagelse fra den gældende
Regel om Alterens Sakramente-Z
Forbindelse nied Striftemaal og
Llflessning for de Nadvergcesters
Vedlomrnende, sont onfter at mod
tage Saltarnentth irden forcgaaende
Slriftetnaal on Aflosning, siger
dan:
»Da der er dieselia intet at siae
paa, at taentende Mennester fin
der den nnvckrende Form for Gleis
temaal og Llfloening hofft ulpeldia
Praesten tilsiger paa »Gud5 og fct
heilige Einbede Beane« alle dein, der
lomrner op til Ullteren dereg Son
derg naadige Forladelfe, uden at
Lan for manges Vedtonnnende ten
der det mindste til dereS Hierterö
Tilftand Tette er oglaa stit imod
Fiirleritualet. Der hedder det, at
JPrasstem efter at have hart en Son
Iders Belendelie oa derhos fornnnsx
lniet en bjertelig Fortrndelse over
Blinden oa en inderlia Lcengsel
efter Naaden -—--—-- stal tilsige
ham Snnderneg Forladelfe. Lg
efterdi, hedder det, en Gndg Tjener
ljer sidder i Guts-Z Sted --- —- nsasi
nan oel se fig for, at han itte i nas
gen Maade niigbrnger det heilige
tstnlsedg Mnndialieder o. f· v.
ca Gudg er siger: Den, sotn
iritender den uandeliar. er en Ve
deritnaaelighed for Herren tL-:dl.
17, 15). Zeloiolqelia lonnner itte
Prasten under denne Tom? Anspa
ret maa falde Vaa de tirkeligc Mon
digheder o. i. o. Doa faar vi Prce
ster oafaa vor Tel as islntvareL faai
fremt vi avicslverer mod vor Sant
oittialied og doq tier stille for den
lasre Freds Stltld
Jeg maa for Reiten sparae: Hvad
Mening er der i, at det stal itaa
frit for Menigheden at holde sig
borte fra Alsfolutionem rnedens
Præsten stal vcere nodt til at absol
vere enhver, som kommt-? Der er
ilte fund Sang i dette. Lad der
endelig blive gjort en Forandrint
beri, forat ille Hirten leengere ital
fpottes for den Sags Statt-, og
Prcesternes Samoittighed itte be
fvceres. Og lad det itte trcelle ud
100 Aar for Iorandringen tonl
mer; den nuvcerende Form for
eriftemaal og Absolution er faa
vist hverten evangelisl eller lutherlt.
Dette er ille noget unt. Allerede
Mag. Andere Nohrborg, som levede
for halvandet Handrede Aar siden.
i sin Praxditen paa Forste Sondag
efter Paasle, hvor han taler oni
Binde- og Losenoglen oa dens Mis
hrttq. udbrnder til Slut i Klage og
siger: O, hvorledes stal man faa
saadanne Vildfarelser, som maa
antes for det fladeliaste Kerkteri.
sordi de iaa ofensnnligt læggcr
Grund til lødelig Silterhed, nd
rnddet af vor Menighed, hvis evan
gelisle Leere dog ilte giver nogen
den mindste Anledning dertils Men
det synes næsten at viere umuligt
at udrndde dem, i det mindstc
iblandt den enfoldige Hob, sont har
dem forplantede fra Mond til
Mand, lige fra det pavististe Mar
te, da Veclterne folgte Syndernez
Forladelse ved Aftadsbrev; thislsnt
det nu itte har Navn af noget Kab,
saa anser man dog Aflssningen
selv paa famme Mande, fom den
ansaaö i den papistisle Eid, nemilg
at Retfardiggsrelsen eller Syndsi
forladelsen forvoldteö af Præsternr.
Gud adsprede dette Vildfarelsens og
Uvidenheds Marte, sorn saaledes be
dætter vor Menighed, at Evange
liets Lys lan opgaa i sin Klarheix
Men ital dette adfpeedes, saa man
vi selv i det mindste ilke gsre Mod
«) Jeg hat ille været fri for at
vcre raadvtld, om jeg stulde op
lage denne Jndsendelse. Dog —
min Raadvtldhed bar ille haft
sin Grund i Stylketi Jndhold,
thi det er io fagligt og grundigt
og strevet i en god Rand, men
del stod tvtvlfomt for mig, om
vl stulde optage dette Etwas
rnaal til Beihilfe Men da m:
Wisconsin - Medsen hat sitllet
Absolutionsspsrgsmaalel paa
Dass-ebenen las ladet vi del
Wie-ehe m med. M.
stand ved at have Omhu for von
gamle indaroede Fordomnie, xsonf
km de var Helligdomine og sind
dommeliae Jndskndetser.«
J »Ur-mer« Kirtetidende" str;
ver A. Z. i Vlntednina as Radste
pellan J. B. Larseng Jndtasfs cim
«lesolntionen:
! ,,·’for den« ioni i over en slssekinsc
jstealder ined Gen bar betraatstt ogr
Kirteg usorioaliae Absolutionåsssrat
ists-, oq som tiae saa lcenge a: Den
tet at noaen as vor Kirtes tret-·
Ystudte Masnd ftnlde taaet Led- : fOT
ken zyoranir ina beri er seärs dektr
til-le Jiidtce« et alredeliat Lean.
Dette vilde Da saa meaet merk tax-c
ITilfceldet. ncar man tnrde matt
ist det itte Eilet rat et Udtrnt ·«:-: :-«.
sslngtiq Tand-, nien for en :-rteiii
Itsaaanende Beoidfthed om, ! Hi
ovelsen as den beltiae th- »Ein:
! med at titsiqe thdernez Jeden
ldelsc, i den hosz og praktisrede Irr-nd
«manaler Hjemmel i den netiioe
-Sttift saaoel som i den ::;:s,--trste
Bekendelse.
I Oasaa paa dette Oniraade tkan
»Hier vi saa saare til en Vattelie esq
«at den for etter senere maa Ja dil
itomme, bot der itte tvivlegi ma.
J modfat Fatd vil M se snraat nd
Uned dort lstittesatnsund Den Exir
te, som itte Iægaer Vind paa Felt
«renselse oa Backst i Troftnr snod
»Nimm- Herre. er lidet stittet sit at
Ida-re Lng on Salt. Og tit Lett
Lrenselse niaa det hore at varsr net
»Hei-wende ined de Former, under
Ilivilke Eltandernidternez Fortscltteina
Tforegaan Ifr disse misoisende der
«intet hindre Stirten sra at sen-keck
de Forandrinaeo som er nodvendi,e
sor at annqelietg Forknndejle of.
de tirteliae shandlinger tan tscae ei;
Joa samme Ves.
: Men al den Stand Brandt-tret
som paa alle Pnntten der arm-teil
Naademidlernes Forvaltning, bnrde
svcere Kirtesamsundets vaaane Esa
:vittiahed, intct versentliq fzzetaae
for at anre det krogede ret rEi des
sselvsølgelia Dedblive at verre» ’o:-i
«det er.
· Saa nie-set storre Grund lin: man
«til at forundres herover, son sen
bar trnsset flere troende Priester d r
ähelt nd her delt min Opfnttelf««,
«men som itte desto mindre vedbliver
at absolvere alle, som komme! en
Ytil Herrensz Bord.
Bi er alle tlar over, at de: tun
er Mennestenes Ssn Jesus Krisnm
Zsom kan for!ade Synder paa Jor
den, og at den, som bar saaet fine
YSnnder forladt, ilie under als-nnd
«lige Omstcendigheder trcenger til at
’saa denne Forladelse stadsaester ved
noget Menneste Er man derimod
Itommen i Ansaegtelse, Tvivl ellee
anden aandelig Nod, vil der dpstea
sTrang til Meddelelse —- til at steif
"te, som det hedder i det kirtelige
Sprog —s- det er at udose sit Hier-e
tsor Sjceleicrgeren sor samtnen mpd
«hinanden at bede Gud om Løsninq
sas de Baand, hemmelige eller nahen
sbare, som binder Sjælen. Se, da
see Absolutionen paa sm Pladsx da
bar den sin aivne Forudscetninm
Idet private StristemaaL at satde
tilbage paa. Det er altsaa det pri
-oate Stristemaal, som gioer Ab
solutionen sin Berettigelse. Uders
sor denne er Aslsöningen uden reelt
iGrundlag og tjcnet mere eller min
dte til at sorvitre Begrebeene og
omtaage Altergæsternes Tankegang.
Absolution uden soregaaende
«Skeisteinaat ejer ikte Nod i Gndz
»Okt- nge saa iidt som i nisten-z
Betendelsr. Foeunderligt, oi har
dog dem, som kanns-eh som det sy
nes med megen Kraft, sot den rene
Leere ester den lutherste Trosbekew
delse paa andre Punkter, medens
de paa dette Punkt er ganste pas
:sive, sordi man ikte hat nogen Be
;vidsthed om Faun ved dette For
hold Den bedaatende Selvmodsi
gelse, som tommer til Syne deri, at
man absolverer de samme Folt, som
man paa Prædttestokene findet det
nodvendigt at pkædike Omvendelse
ng Teo sor, synes at vcee stsult sor
de siestr. Man san ille komme fea
«at dette Fort-old mer end noget an
det, hat bideaget til den Bienekris
stendom, der hat saa starke Rodder
t vort Folt, teods den bestaaende
Adsolution er begyndt at lssne
Man man tse haabe, at den Tid
maatte komme eet snart, at det kei
steltge chfolt t skn hethed maatte
saa aadent Syn sor den Mist-tun
og naae saa maatte ste, vtl Absolu
ttonshandlingen t nuvierende Form
Mc lengere kunne bestan. Lasset
