Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 3, 1906)
TAI »Yanskeren«. It halvugentlig Nyhedss og Oplygs uinggblad for det danfke Falk i A m e r i k a , ndgmet as tuqu L1"t·11. HTJZL Hi "-8E, ! Blau, Nebs. . s .Dsnfkereu« udgaak hvet Titsdag og Judas Psis pr. Aatgang i U Ist-neu States 81.50, Udlandec LIM. Madet beratet i Forstqu sestjlling, Becaliug, Adregteforandking qg Inder angaaeude Bladet abressereg: DANlSH Ll·Tll. PUBL. sichs, Mau, Nebr. Redatwn A. M. Andern-L slle Bidrag til »Tansteten«s Jndhold: Ifhandlmgec Kotrewonvaneer og Amtlet Ii enhver Au. bin-J adtegseket · A. M Andersem Glanz Nein-« Insekt-J at the Post Office at lelr. Neb» u second Miso mutter Aclvettmias Rates made Inn-s apar »Wie-Linn ·.,danskeren« Wer findt M Sitbsskidemer mdtil udtryk til-s Opsigelfe modmges af Udgtvekne, og al Osld et bekan, I Lvekensstemmelie med de Formeln Steuers Postlooe. Hast Les-me benvendek fig til FOU, In herum i Waden enten for at ksbe hos dem Ists for at faa Lplygniug om det neuerer-, W de aliud ommle. at de san Alt-misse stntet i dem Mad. Det oil take ttl seu IUI Nym. »Mine Tanker.« Min Tante oft: iler Tilbage til den Tib. Da jeg som Barn hat levet, Var glad og lykkelig. Som Adam oj som Eva — Vor Gud sie Lov og Pris! — Jeg da uftyldig vavdked J Barnets Paradis. Men da jeg saa blev voksen, Og ieg var bleven stor, Jeg bort fka Rand-Hei Da udi Verden gaan Men saa kom Arvesynden J Hiertets Renhed ind,««) Hvorfor Ustyldigheden Fotlod min Ojæl og og Sind. Og saa begyndte Kampen, Ja ret en Alvoksftridr Guds Lov jeg vilde holde, Min Sjcel fra Synden fri, Men det jeg made ikke, Stint Gud mig havde siebt. Til sidft jeg maatte fuktet O Gud, ieg gaar fortath Men saa kom NaodeH-Otdet, Ja med en årsst faa stor. Jeg det ej tms bestrive, Ej sige kan med Ord, Guds Aand i Hiertet sagde: Din» Synd er dig forladt. Guds Ssn kom jo til Ver-den At frelse de formt-PS Den ganste L«-v han holdte, Da han gik her paa Jord. Jeg frelst er uden Gerning, Naat herrens Ord jeg trot. Thi Jesu, Guds Ssns Blodet Os renser fra al Synd, Og den, han sclv hat renset, Den maa doa vcete ren. Dei Otd det ian mig trsstr J hver en Sorg og Ntd: Min Jesus vandt mig Livet, Da han led Korsets Dpd. Dermed han jo betalte Alt. hvad jeg styldte Gud. hanö Ravn velsignet vorte, Gud er alene got-! J Trer jeg mig glæder, Som Barn jeg atter er. Jeg ser ej Gud fom Dommek Men som min Fader kcer. Selv tugter han end Barnef, Men hat han det dog kcer, Dei Trer altid siger, Hvad han saa ved mig gsr. Guds Villie er min Frelse, Min et Fordaervelse; Men verfor jck og bedert Miit Gud bin Villie ste! Selv gennem Død og Graben Hatt fster mig til fig, Vvor keg han- evig prife Skal der i Hirn-stetig Las-g Ptersen, Verwan, Nebr. V DI- M der Gerede fra Fid - W as Elter- var den jo W Mo Wsmsynk M. f En Judsigelfr. « J Nr. 16 foretom der en Rotte-J spondance fka Plainvie:v, Nebr.,« hvori der formelles om et Missiong mode, de nylig havde haft. Meddewt leter er undertegnet »En, der var med«. Fra Krebsen detoppe hat vi mod taget (for nogen Tid siden) en Jud sigelfe mod folgende i denne Korn »Men nu blev Past. Petersen ta get fta os. En Mond havde samt et Mode i Stand langt hersta- Jeg kom til at teenke paa en Historie, jeg nylig hat hatt otn en Herremand i det gamle Land« o.s.v. Jndholdt af Historien er san, at dennc Her remand havde saa travlt med an dres Frelse, men glemte sin egen. Dette, er vi bleven gjott armeer fom paa, indeholder en Sigtelse mosd en Mund i samme Præstekald, hvad vi flet itke anede, da vi gennemlæsse Korrespondancenx det var særlig de Ord »langt herfka", der ledte vsxsr Taufe langt længete bott. Havpe vi haft mindste Anelse om saadan Sigtelse, saa var det kommen til at dele Skæbne med en hel Des mere i samme Kottespondance —— bleve1 ftrøget ( Vi hat ingen Meninza om, drei-« Konespondenten er, mindes ikke en gang nu, om han opgav os Navn on Adresse. Men der var mete i Kos kespondancen, sorn vi fandt aldeles upassende for en anonym Jndsen der, hvotfor vi sit-g det. Men ovtage en navngiven Ind sigelse, det got vi ikke »Danskeren' vil ikke lade sig beuge til at scetje Falk samtnen. Der er jo da heller ille sagt noget Crekrænkende om nogen. Vi beklagen at vi ikle siulde opdage Sigtelfen og antwle den. Men nu at aabne Bladesszs Spalter for en lokal Sirid om en saadan Sigtelse, det vilde væte at gsre Vedkommende en Bjsrnetjenestk Gaa samtnen, Venner, og tal sam men om den Sag. »Bekender Syr derne for hverandre og beder for bverandte, at J kunne lceges«. Tanter out Væltclsen Der hat i det sids!e Aar været strevet og talt meget om Verttelfer. De amerikansle Aviser hat været ful de af Beretninger om de stote Bat telser, som er gaaet over bat-de EV topa og Amerita. J »Danfteren« bar der ogsaa vætet sitevet en Te om det samme. ngaa Guds Foli Z vort Samfund fulter og onstet Gid Herren vilde sende Wette-se iblandt vort danfle Folt, og det hat« vi jo Grund til, naar vi set-, sor» Pastor Jener fortæller os, at ttu 8 s-; af det danste Folt herovte e under tirkelig Paoviktning. Hvad er Aarng til Verltelferk el ler hvad er Aarfagen til, at dev itle et VættelserZ Gor Gud speciells Bett-g iblandt Mennestene til sc-: stellige Tiber Pan forftellige Ztedeej Er han ilte den femme trofnfje Fa der til alle Tidek oq paa alle Ete der, hvis Hu altid staat til at frels« Mennesienes Sjcrle? Vi maa sue Jo, Gud vil at alle Mennefter flulde blive salige. Kan han da itte stets dem? Jeg hat ofte høet Pers-Editor ter sige: »Gut) kan ilte ftelse et Menneste imod dets Villie.« Der tan itte siges om nogen Ting, ci« Gud itte kan gøte det, thi da sich der, at han itte er almcegtig.««) »Fo: Gud er Jntet umuligt.« Han g-» alt, hvad ham behagen Jesu Af siedsord, her paa Jorden, til sine Disciple, da han sendte dem ud t Verden, for at Predike for al Stab ningen, var: »Mig er given al Magt i Himlen og paa Jotden.« Hvor kunde Guds Fall bede i Tro for Sjeeles Ftelse, hvis vi itle troed.·, at Gud kunde gribe direkte ind og frelse dem? Lad os blandt andre. tænke paa Paulus’ Omvendelse. Maasse i det Øjeblik, han blev flaaet ned, Guds Full laa paa deres Kn i Bin for ham. Det ved vt tktef men det er ikte usandsynltgtx ch han var eu bitter Fjende as Guds Hirn og gjorde dem meget ondt. »Det vil bltve dtg hatt at stamp tmod standen, Pause-DR Jeg trot, det vtl bltve haakdt for I) At Sud et almeegttg, det vll sitze, atha han lau gsre alt, hvad has Al. Dem vti. at alle Men ncsu l« Ide Mage- im swst ctde M komme M M seh ethvett Mennesle at ftampe imod Btaaden, faat Gudg Zoll sptst rig rig hegt)ndt at bestottne Himlen med Bonnet for hans Sjæls Ftelsr. H Vi stulde husle, naat vi lasset els4l let hetet otn de state Vcellelset, ogi at saa mange Hundtedet ja, somtne Tidet Tusindet, et bleven onwendle til Herren, faa et alle tegnede med, volgne og Bern, sont det paa nogen Maade hat ladet sig gpte at faa tkl at give til Lende, at de vilde bes gnnde at leve deteS Liv med Jesus. og del et jo ille vaendelsex men det et ilte de andres Feemgangk maade, jeg vil fltive om; noget e: sandt og sundl, og andet et del illc Jeg oilde tun Tige, at vi flal ocetc glade fot den enkelte. naat vi ille lan faa dem med i stote Flotte. Jeg oilde ogfaa paapege, at hvor det hat ooetel giott et «?ltbejde, sor oi hat Grund til at tro, at Hettsii oil vedlende Tig, det hat baade « ledende Mænd i Beootgelsen og og saa andte Guds Born samlet sig oa indetlig Bon antaalsl Gnd ons. lwans Hjaclp og Velsignelse for net op den Zag, at Sjcele maatte blies frelste. De bad, og de atbejdede. Bed og atlsejd Tet flulde vate ratl Valgfptog. Vi aaat til Bede mode Tom til et cheletmøde; vi has ille noget, det liaget oS paa Hier tc at bede om. Hvig vi faar en ,,9)2i11delse'«, und-It Model, saa bedct vi, og hvis ille, tiet vi stille. Vi beder maasle fot alle Menneslee i Almindeliahed oa fot inaen i Eckc deleshed ca saa aaar vi maasle Findtil nasse Bedenkt-de uden vi ved iet eneite Ltd cllet Handling, mod note vanlto Medmenneflet, visit-, al .vi et befjælede af Kristi Kætlighed for detes Sjasles Ftellr. Maafle fjalet Di letsindigi sam men med dem ellet maasle et oi lavse ca ndenliae mod dem. Lad os ilks tsente fot stote Refultalet af des. »Der gældet ille saa meaet o:n, ak Vi faat flete Athejdete. sont at de vi hat nu, am detes Pliat.« Om ttent saaledeg lod en Udtalelse af ,Danfleten"s Redalwr. Og del e landl. Og laa flal oi basie, at del et ille alene Ptæsletne og vote Mis ftonceem men ethvett, levende Glids Batn et en Athejdet i Heerens Vin gaatd. »Jeg lan og jeg vil!« hat verte. cg et en Spore til alle timelige Zot tetagendet. To unge Menneslet gact ud i Livet, begge med et Maal fct Zjr. Den ene, med en fast Villic og ei lnst Haab, atbejdet og steckt-ei frem mod sit Maal. Den anden e-· en Drommet, som hvetlen hat Vil lie ellet Enetgi lil at udtette nogm lkan ventet og Denken haabende :s Lyllen eller Tilfaeldet sial hin-, hacn til del atttaaede Maal. Vi ve) nol, hvillen af de to vindet ftenu Sonn det et i del timelige. saa et de« i det aandelige. »Nei, nej!,, hetet jeg; nagen sige. ,,J Atbejdet for Her ten lan vi intet jage og inlet udi rette af og felv.« Det et landl. Der lan vi heller ille i det limeligr. Herren hat givet os alle idet mind s:e eet Talent, fom vi kan btuge i hans Tjeneste, eller oi lan grade de: ned i Jotden, sont vi ser sind-: for godt. Jntel blivet udtettet ved at gaa og bilde baade Gud og os selv ind, at vi inlet lan. En cetli1 Villie og optigtig Bpn i Tto l«l Gud flal nol bringe sine Fengtet. Der lunde fpstges: »Er Herren da afhasngig af Mennestene fot han« Riges Udbtedelfe og Sjæles Ftel fes« Bi ved, at Gud hat lagt er Getning hen til hans Bstn paa en hvet Plads, og i samme Fort-old lom vi et tto og nidlæte i den Gee ning, gaat bang Atbejde frem. hvis del lunde blive vott hsjes sie Ønsie og indetligste Bsn til Her ten, at vote Hjettet maatte blive saa fyldle af hanö Kætlighed, al der ille et Rum for andet, saa vilde der blive mete ubtettei. »Ja, det et saa let at strive oq lale otn, men det ladet stg ikle gste i Pealsikc sigee nagen. Jo, del lan lade sig gier. Bed og arbeid. saa gaae det not; ved aandelig Le «dlggaug og Drommeeiee bliver de kntek seh-reitet Lad os bede og ak bejde, at vi maa faa en indetlla Kmligheb indbhtbes, faa dee san sllve et stsnt og gehe Samuel-ede of alt Gabe Falk baade Preestee og Lsgfolld Rad pl bede, at pl man faa en nafladellg Setz l note hier« let for voel lasse sollt Ftelsez da fsse II MI- Me Ud at disk-iet LWMW m ssl It sek somhed og fau sua truvlt med at fumle ind til Herren de munge hun dreder vuntro Lundsmcend, son-. vrimler omkring os puu enhver Egn. at andre mindre vigtige Spsrgsmuul vil blive lugt til Side til mere be lejlig Tid. Jeg mener itke, at Leg-· mandvirksomhegen er uf ringe Vis tighed Jeg tror tværtimod ut den er uf saure stor Betydenhed; den hat udeette ftore Ting buude i Dun muri og de andre standinuviske Lan de, og jeg mener, at den er, og hau ber at den vil blive, mere og met-. felt og kendt blundt det dunste Folt i Amerika; men ulligevel bliver det efter min Mening et mindre vigtigt Spørgsmuul ut drsftez thi bliver vore Hinter tigtlg vurme for Her rens Sag, du er der-ingen, fom kun, cig heller ingen, fom vil, forbyde dig ut arbejde med de Evner, Her ren bar givet dia. »Opløftet eders Ljne, og let Mur lerne, ut de ete ullerede hvide til .prten«, sua lyder Herrens formu ninde Rest til huns Folt. Muutte del unspore Guds Folt til ut af Hrnfte den Ligegnldighed og Hautb ll lzijertethed, som hindrer us i Arbejdet for Sjæles Ftelse. Kætligheden mau Flecke den dtivende Mugt. Den fliegennyltige Jesu Kritti Karlighed om tuuler og lider alt, og som fyl der vore Hiertet med Ynt og Med lidenbed for dem, lom guur For tabelsen i Mode. Hvis Guds Fell deines uf den Kcetligbed, du tun osg vil der blive Bettelle, og chele vil blive vundne for Gudz hur tsi den stie, du vil ul vor Sttæben op Llrbejde være foruceves. J denne Tib, bvor der flides og strides um Men neftenes Sjæle for ut vinde dem en— ten For Gud eller for chevelen, lud itle os. Guds Born, i den f. P Kirte, sove dort bele den lange Ar kejdsdug. Lud os bede ou urbejde i Tro til Gad. Jumes P.Jen1en, Northfield, Minn. -———-...-——— Vtetkelje i seulivictegnesu Hekoppe pag Nordsjckllands Skor 1ever et ejendommeligt Foli. Nov net »Kulsviere« hat de maatkes licere fta gammel Tib, da de beend te Tecetnl i de store Zkove Og Esnder pacx i chelland hat man iuyttet noget molboagtigt til dette Futt: ,,Kulsviert:p« var det Spotte nann, man gav en Tro paa hvad ssm helft, heroppe i Skovene havde jq alfteng Lvemo en god Turnk plads. sum et fort Uddrag om den sid ste Tids aandeliae Bevægelse stal isi meddele eftek »Kr. ngl.«: »So-a brod 1 Vintek Bettels« feem i antbnen oppe mod Nord iærlig i »Oui«-erst Missionsfore ning«; de troende of JndreMiHs fion kunde qlckde fig ved at here ons den-eng store (Herninger, og Vers telsen der fnldee dem med størn Zorventning o; inderkigere Bøn om Guds Aand. Tier blev en iskigsionsuqe bestem-( Hiertetne bævede1 mon der siuld: komme en Vertielfe frem? Dei blev underlige Aftener Zitaks den fees-e Affen marked man, at Ledet bavde Magt ove Hjertetnr. Natutligvis var ogfad bet et Sangtor bleven dannet, og di ,.50 Sange« rette Sindene nach het. Og Hierterne aabnede si·q. Gub Liand sik faadan Mage, at Menne sier sit Frimodigbed til aabent fo( alle at bekende, at nu vilde de siipspet deres Vantto og give sig over tsj Gut-, ogsaa Mennesie!, «der i lang« Tider havde sat baaedt mod Evan gelief. Dei blev en Vællelsestid fom aamle Dage. Der kunde bl·ve en 400 Meinte stet tilbage til Bedemode oq Effek mpde, og des var ille vansteligt as finde Mennesier, der vilde vejledes 1 deees erlsessag. De troende si not at gtte med at føre Menneste« til Gad. Hele Familier blev grebne af Nessus-, Ganrde Iunde nu faa des Overstrift: »Jeg og mit Hut, v vflle tjene Herren-« Dei hat ellers hidtil —- thi Hofe tiden er ikle soebi endnu —- veeee tveevejende de unge, der bat valu« Jent ti! betet Neuge, ogsaa es bei Dei gansse unge —- mange tm eude Forælbee hat set dem stetem underer dsuhmr. Was her brusee Magd-inspir gen« gerne gennem Missionöhussi« ted Msdetnes Slutning, den, dek« i de sidste Tiber særlig er bleven kopulcer blandt de unge: »Hvor et det stott, hvor er det tig', ja, swnt som Solens Stin! de unge til Jesu Ejendom itcm vie Livet Ind! —- — FDet dejligfte Syn, mine Øjne faais Iek unge paa Knce for Gud.« Og dette »det dejligste Syn« bringet Gnds Aand i denne TO Iogsaa her oppe frem Aften efter Ästen-« - Hos-« .—. IFra Kredsnmdct i tslncagm Som tillyft oft-Um Illinois Kred skt Fomarstnøde i Golgatha Mc :nghed paa Chingo Sydside Ha nor P. Nielfens Kald) fta den Li. til 25. Mart-» Menigheden tm faaet sin Kiste t,elt ombnaget, og en nydelig Ritt er det nu bleven med et dejlgl ,Basement« und-r. Den blev inf liet Sandagen stkud for Kredsmn dets Begyndelse. stredsens Mode aabnedes Ort dag Aften mcd Aabningdtale cf Pastor N. Bentsen over Jos. l· ..tj-—1Ld. Paftor Meler bsd Vcls tunmen, og Fisrmanden ertlærecse Medet aalmet i den txeenige Gus :i)avn. Segstonitden fastsattes sax tedegs: Treftelse af Ernste hver läs term. fra 2—u; Aftengudgtjeneftx Kl. s. Torsdag Einr« drøftedeg Einmi ,,.f»wilte Farer er scerliq trucnde f i .«"-iristenlivet tblandt ost og hvar’c des stal vi mode dem?« Det blevi .ndledet as Panor L. PedeksesJ Der blev peget Vaa Faeerne sp leriftenlivet ved at de Mennestee,! fom udgiver sia for Kristne uden i Zandhed at tende til lebende Ort-« lendelse og ved Djævelens stadige Flamp med de sande Gndg Vorn fes utter at dkcebe Livet i dem. Snirt fager han at faa dem ind i ZEIan i;ed og Sittethed, snart i non-n Ialst Latre. Og E vore Meniahed r et det not itte den mindfte Fore, at blonden Stallet melletn tkoende Des tantro er reven ned, faa Gran-V lerne er bleven flydende. Sau er cgsaa en slem Kxititlens Aand ten men frem med Sttid her og d «, endog stundom mellem troende M;. : nefler. Torgdag Aften præditede unde-« tcanede over 1 5lut. Z, 18. Fredag Akten Jndleddedes af u« dertegnede Ernst-t: ,,Otnvendelfe-«« tnnttet til Av. Get. «7, SO. Dez pegtes paa: Dens Mulighed; ders L!teelen; dens anvendigl)ed;« af hvem og hvvrved den vieles; dens sahe teendetenn ---og: slal den fortsætteQ:«« Fredag Aften ptadilede Pakwr Lind fta Dwight. Lakdag tfstnn fortfatteg m J Jreftelfen af de to allerede in .-:dede Emnek. -—— Lordan Afte mtet Mode· Angaaende Spitdaqene veds s forftellige steedses Meder see m-.1 dem beteanede tom »den stote og fidste Dag«, den rigefte, den mit oelsignede af dem alle o. s. v. DI .iaa for os blo Studiuan ais-selig Tden rigeftr. Otn Fokmiddage.: prædttedes der E de fokstellige af Dort Samfunds Menighedet; men om Eftermiddagen og Aftenen san-. ,ledes as alle vore Menighedet i Chicago saa mange, som tunde og i:2ilde, til Falleömsdr. Om Eiter "middagen indldsdes af Pastor J. JM. Hanien Ein-set, sprn var naht Jas Golaatha Mecsighed: »Bei-re Kot «jet med ,Jelus«, lnyttet til Mathi. 316, 24. Det blev paapeget: Den ftetste af alle Korsbærere var Jesus-, T,.han bar sit Rom« Men han bar det for os, saa i Jesu Kot-Meeren ihat vi vot Befrielse fta at flulle ! bæte det tungefte af alle Kotg: hel » vedes Lidelse; men dette gældet tun dem, som hat taget sit Kurs op og vtl beete det med Jesus, d. v f. det . gældee dem, sont t den stoee Kors « better hat fundet det evtge Ltv on saa t han« Kraft gerne vtl beer '»sit« stor- eftee hanc. Nogle meiste «: at tun det tunde kaldes »Ein-IT som Eet Menneste bar sont ,F-lge af at r vare bleveu et Guds Baru, at san - ledes alle de Staa, de maatte bere. .- og som ogsaa Versen maatte bete, del vae tkke Kot-, its Ett. Sygdom. - Andre mensc, et ansaa feel-cui enn naak de bat det som fande troeme Mennefter. Ligeledes at det, som for fomme blev et strengt Kors, runde andre tage ganfkc let. til Ets. Vagtagelfe. Alt det, Paulus naiv ner i 2 Kot. 11, 24 flg· synes hcm at kunne bære endog med Glæde, kdet ban tunde kaste des alt pao Je sus. medens derimod hans csgne Strebeligheder bkev ham det svæi resfe ——— se 2 Kot. 12, 7 sig. Om Aftenen var der Stutningss mode, bvor de forsiellige Ptæftee aflagde Ever et lille Vidnesbntd. Formanden erklwtede Mesdet sink tet i den treenige Guds Navn. Paa Jndbndelse fta Post-u Mil leks Scskenigheder i Michigan bleo det besinne-i at holde Kredsens Ef tekaatsmode derovre. Alle Kredsens Præstet var til Stede soc ncer som Miller og Borg gaard fm Michigan. Saa til Slutning en Tal førft cg sidft til vor fælles gode Fader i Himlen. 1:«-:««, csgfaa til Gohath Menigbed og dens Presse for ker ligt oa zzodt Samvær. ist. Rasmusfen, Sein W Det lysner lidt. Ter soteligger mig nzz et Poe Vteve ske. Medletnmet of Kometen for Jndsmnlingen til Windes-ums ket over de soldne Standinavet i Inn-Drang hville scetter miza i Stand til at give nogle Qplypniw 4:,et, som jeg ilte ssr hat lunnet give, on sont jeg nor vsl give Ia :en en mere haabesald Udsigx for lids Flotte fra vokt stote Amerika. Tet sigtigste er nenilig rette Akkom iikende: «.Ildregser saa at r-? nn bar doget sa: at holde os tsl. — Selte tseren stkivek egenhcendig og Lalle ,Dansleren" sok den lovedc Anb nqu cf »Du-es Spottet for Sauen chan lan endnn itle liave modmch ««.ndleegd.e:. sont den bar stem, de- de1 Quer lang Tid sot Post at gaa stet» rg tin-wen Saa endvidere mel der bun. It den Sum, de endnu nangler tun e. 100 Pd. Sterl. essömy -— en lLlle Snm —- ser er cntusiastist Rignzand var den lun et erb i Lommen. Seleeteeren et Nordmand, os Frans Adresse et: Mr. B. Enochson, Kimbeclen, Cave Colonc), So. islskiecn cizx Rasserekens Ade-. ek: Passe-e J. E. Noreni1(s, Eis-sehsle General Mission, No. 10——12 Davieö St» Toornsonteim Johannesbuen, s TransvaaL So. Afrika. Lin attsaa nogen nn sslet III nlslynde!, enten til at soketage Jud samlinza i sin Lmlreds, eller eigen klxcendig nde sin Biere-, san er Pa. sxok Notenius Monden, som Pes Exene bot sendes til, og der lan gcdt ssendes smaa Bis-eng ved Intern-· Zional --coney Ordets, og der er v:l sinaen Bidtagydek, som vilde have ihr-get ins-od, at den lille Omkosts Inich med Pegesorsendelsen blsv iaaen nd as det Jndlomne. Man tot vel nceppe hande, at indflydelse3 tige Mænd vil laane sin Jndflns delse til saa tilsyneladende lille en Sag, sac: at vi bsr vente paa, at« der vil sle en General-Jndsamling lslsndt alle Stundinaver bee, sont vistnol vilde give stsrst Udbytte, lviö saadant kunde ske, saa jeg me cker, at des silkresfe er sor de s ma a ille at vente, mer yde hvad de ten stralö for ikle at gaa Glsp as Be vidstheden om at have· gjort non-l for de kommende Sleeam paa he deeens Omraade ved at rejse dem Minde. Hvor qlade oq stelle er vi Lille for de Minder, Torsekdkene bar ejvet os» Jeg kan ille tro, at SA «gen er voke sverske og noeske Bee dee hell ubelendt, men det henlsggue til dem selv at aste, hvad de nsl sot den« Julius Lohns-du« ! Man-even ne. I De tso Bsrsdth As M. J. A. Pan Danist ved Pastor N. P. Mai-few 286 Sfden J Omflag 60c. J smukt komponeket Binb 81..00. Spmandens Mille Bog. Gud til Æte. Udgsivet ais Stimandsptcrit Sen-» rin Sirensem 64 Siber. J Osm slag 15c. Danish Luth. Publ Hause Maik, Mr.