Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 03, 1906, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    soz, .Z,!Iatmtskerett«·.
set Esset- » qut Nyhcds- og Or
»r
mqaainrSchg ogFredn-1« ou fssk
.«n Aam I Fotssud UND ITc Im sw
I ----— ——«
i »Danskereu"
! i
Z det eneste danfke Blad 1 Amerika,
« der udqaar to Gaum om Ugem
udgith nf ,,Danis sh Luth. Publ.
Dunst-Z Blair, Nebr
Pruuc Numre sendes frit paa
! Forlangende.
«,«« « Wink-for
drtdattfte.,» z- Amerika,
Stank og I2.(l) i Udlaudet.
sngkwc
Nr 96 n Blum Nebr» Tirgdag d. 3 April 1906. 15. Aarg.
Kulstrikm
Det begyndet at trage-.
Dcst synes, som Ejetne
man give efter.
J Lordags Max-ges lceste vi: J
Llften vil 509,500 Knltnineistlrbejs
deke gaa paa Stelle. Unionen hat
i sin nationale og i lotale Stat
lantre 82,500,000.
Det saa jo noaet truende ud.
Men allerede samtne Daas Af
jen lasste vi, at »Tl)e United Mine
Lfltorlerg of America«5 Konvention
i Jndianapolis med overvældende
Majoritet havde besluttet, at Fore
ningens leltedlemmer stuIde have Fei
lted til at understrive Kontralt med
Sonate-ern sont vilde betale eflcr
Lonningsflalaen as Ums-, oq fort-—
lastte Vlebejdet, oa det vilde redu:
eeee Etriternes Antal til lnn 40«;.
La faa i Dag til Morgen lese-T
at der næres Haab oIn, at Eferne
vil undekteane den af Akbejderne for
drede LonsflaltL Franc-is L. Rob
bins vil aaa foean, Da faa menek
man, at de andre folget efter.
Tier lan dog ille berettes noaet
Resultat endnu i Dag· J lslaae holdt
Tlnicinen Helliadag, ,,sU"titchell Dag«,
ca i Daa vil ksfothandlingeene om
Stalan attee blive fortfat. Fra en:
kelte Eqne bereites der onl, at dee
alle-Jede er ajokt Stritex faaledes
siaes 5(),s)00 at have nedlaat Ar
beidkt i Illinois-.
Men, fom Vi fleev for noaen Tid
seden, vi ttot itte, der blivee start
nf den Stelle. Det bar jo set mstlt
Da tkuende nd: vældiae strafter stod
rede til Kamp imod hinanden. Men
naak vi alliaevel ilte troede, det bles
til noaet, faa batide det ftn Grund.
Ja efterhaanden cr vi bleven met-e
overlsevifte onl« at der bliver ved
Trug-len.
For det føefle var der faa lnnq
Betstntninastid og dele Landet hav
de i lcvende lfeindkinkn hvad det vil
fsae at- faa en tigtia ftoe Knlstkite.
Gn saadan Etrile vilde faa Fol
teltemninaen link-d fla. Da det ha:
ilte saa lidt at betnde. Derfor has
di Jafaa set, hvot cenasteliae de hat
meet paa begge Sidee for at faa
Stylden for den mnliae Hemms
ltrile væltet over paa Modpaeten.
Tet vilde blive en lna tnng Slnld,
at Vattekne hvee for sig frygtede
for at faa den paa sine Stuldre.
Og Landets Regeeing? Kunde
den se rolig paa en laa vceldig og
indgribende Arbejdsfoeltyeeelsr. Pete
sident Roosevelt, sont gteb ind i dcn
anden store Kulsttlle da sit den bi
laat, formanende jo ogsaa de stridende
til at mødes en Gang mere og forts
exe at afvcerge Stellen.
Sau kam Staalindusteten og
glotde Keav paa, at dens Konteatt
maatte udfyldes., Den vtlde lngen
Standsnlng t Kulleveeancen tillade.
Og da Msdet af Repeæsentanter
for Ejeee og Arbeideee traadte sam
tnen midt l fotetge Man-nd og At
bejdeene gtt lud paa Skalaen nf
1903, og Efeene begyndte med del
lamme lNobbtns l Sptdsen) —- alt
dette tillammen tndede paa, at det
blev not ved Teuglen denne Gang.
Vi faae nu le, men den Forme
ning lever vt t endnn.
Oprskeude Eftertetninger.
De mest oprørende Wierreminger
csm Hungersdsd oq Kansbalisme hat
naaaet St. Petersbom fra de frosne
Steuer paa Halb-en sibnkchiT A
sienö Ydetgrcknse mod Nord. De
Weste as Rengdvrene døde af Hun
cer i Vinteten 1904s -05, oq Jnds
bvagerne lodeg uden Fsde og Kom
munilattonömidler. Renödnrenetiener
fo til begge Dele. I Lobet as sidsie
Vinter er hele Stammer uddstr
Medletnmer af Omolon og Olaiya
Stammekne, da de saa Hungersdø
den i Øjnene, befluttede de at hvert
Familiehoved stulde drcebe Kone og
Bøkn og siden drcebe sig selv. Paa
en sm- og isdcellet Plateau sam
ledes de og udførte den gruelige Be
slutning i Binterens Meiste, san ikle
et eneste Mediem af disfe Stammcr
let-en
Af Stammen Yutahir er en Mo
der og 9 af bendes Born døde af
Hunger. Faderen og en overlevenkc
Dotter tilliaemed en Ncevø levede pcm
de døde, oq da de Var formen-by
dræbte Faderen sin Naiv-.
Dei er en kussisk Pelghandler ved
Kann Dolqanof, der hat bercttet Si
tuationen til Autoriteterne i Yakutst,
Eibetien Hatt tun ind i en Hytte,
mens Folkene holdt vna at spife Ho
vedet as en drwbt Slæntninkx
Ttaadlss Telegraf.
Sender 572 er over
Atlanterhaoet, 3,200 Mil.
Jfølge hvad Funktionærer for »Te
For-est Wireless Trieng am Sy
stem« i New York beteuer, sendtes
der Onsdag Affen i sidste Uge 572
Ord over Atlanterhavet, fra Conen
Island til Jrlands syst, en Af
stand paa .'.3,200 Mil, uden Kabel
elker Traad ellek noget andet Mid
del end Atmosferrm Tette trans
utlcmtifke Foretagende betragtes som
det stprste Fremstridt, der endnu er
gjort i Udvitlingen af traadløs Te
legrafcrinq.
Der blev i det bete taget affendt
1si00 Ord fm Coney Island Sta
tiorr. De sendtes i forfkellige ,,keyg,
Pitches or muri-« for at komme til
Vished om den rigtigr. Fra Jklcmd
Ravpotteredes næfte Dag, at 572
of disfe Qrd var modtaqet oq neb
sirevet. Hidtil var den lckngsie Af
stand, der var opnaaet, mellcsm
Conen Island og (folon, «1!ananm,
Stationerne, 2,1M Mil.
Af de 1000 Okd er der tabt 428,
og 572«er naaet frem. Sammenlia:
ning vil nu vise, i hvilken »W« de
var sendi, der naaede frem, og denne
ngle vil blive as støkste Betydninq
for Vear i Almindeliabed paJ
dette Ltnraade.
Dowie affat.
Den Imonkundiqe Jokm Vllerandxr
Trunk-, Stifter-In uf »Ehe Christian
Ohuwolic Cl)um)« og den-H føksie
Apostel, er den i. April bleven ass
sat i et Mode of ZWO af uævme
Mitte-s Tuba-wert oq Wilbur Glenn
Polika der alt i trugen Tid her
ledet diikteng Vlffckrey er valgt i
lmnsJ Steh. Selv Max Dowie var
med til at forftyde fin Mand, os.
deres Zon, Gladstone Dowie, fulgfe
Moderens Essempel og ftemte for
Voliva som den nye Leder.
De fleste af Kittens Entbedsmaknd
var tilstede ved Msdet, og mange Of
dem anllagede Dowie for at hat-e
ødslet dem- Penge bort i Etsiravas
gamr. Mødet fralagde sig dog den
Tause, at Dowie med Vidende og
Villie sittlde have feilet, og John G.
Spelcl)er, en fidligere Opsynsmand
og den næfte i Kotnmando eftet
Dowie, erklctrede, at Dowie var
sindsforvirrei. Mes. Dowie tilstemte
denne (.5rklæring.
Dowies Affe-Helle fulgte efter
Modmgelsen af et Telegram paa
200 Ord fra ham i Mexico, hvor
han for Tiden opholder sig. J Tele
gtammet okdkede Dowie Diakonen
Alex-. Gras-mer, der er Zions finan
cielle Beswrer, og som hat været en
af de ivrigste Ledete i Bestrebelsep
ne for at faa Wirkens Assærer paa
en solid sinanciel Basis, IjeblMeliq
offer Telegrammet nævnte viderr.
at der tunde ventes Beet-, hvork an
--
dre Funktionærers Fjernelse vilde!
blive omtalt. .Et Møde paafulgte,
og det blev bestuttet en Gang fo
alle at afgøre Spørgsmaalet om
Kirkens Ledelfe, og Resultate-L blen
for ovrigt som ovenfor ncevnt.
Reddede fra Mineulykken
i Frankrig. I
De fortceller om
frngtelige Oplevelfer.
Lasserne vil tnmdes den frygtelige
Grubeulykte isFrankrig for ca. i
llger siden. Nu bereites der under
ZEIT-L Martg on1, at 113 af de inde
fpnerrede er blevcn brant levende for
Dagen
De reddede Minearbeidere er unne
eraftiqe Karte paa 17——25 Aar med
Undtagelfe as dekes Leder, Henrd
Neum, der er ZR Aar gammel. Alle
better de tydelige Prceg af dereg
frygtelige Oplevelser —- udmagrede,
udmattede, blindede.
Deres Opdagelfe og Redning
nagte oætdig Bevceqelse. Retende
Scener vifte sin, da Hustruen Me
dre og andre Elæntninge saa den«
de nn alt i nonen Tid havde be
nrædt fotn døde Te reddede ønsiede
ftrats at naa hieni. men Doktorer
ordrede dein forelsbin indlagt tii
Behandlinn vna Hofpitalen
Om der-es Qvlevelfer i Gruben
stal vi Ineddele efter dereg eqen For
ice-Hing
Nenn-« dere; Leder, fortceller cnn
deres Fangenfkab fanledes: ,,Efter
Etsplofionen famlede jeg omkrin;1,
ftnmlede over dode Legemer oq sagte
ut finde Besknttelfe mod Gassen
Jeq fnndt nonle Kammemter i en
fjern Riche (Væfoordnbninn). M
md Jord on Var-l i R Dane, on san
flnp diese Forfnninner op. Vi blev
ned at famle orntrinzx for at finde
en lidgann af Dort Fee-unsel, nun
vi dreveg ntter on atter tilde-Je. Vi
fandt nor-et Hex sum vi and, oq tu
Trank fenere fnndt vi en dod Des-,
fcm vi fkar i thker og and sinn
men med Høet Dg Butten VI led
nceft af Vandnsangei. Endelig be
gnndte vi at fortvivle og delte osJ
i ire Gruppen fom holdt Forbindeise
med hverandke ved Raub. J Af
ies folte vi Trcrt af frist Luft, hon
tet endelig ledte os til en Aaaknrinn.«
Der tnødte de faa et Redningis
parti og blev djulpen.
En anden af de reddede fand-c, da
han blev spurqt, om de sovede: »Vi
luslede aldrig vore Øjne. Sonnne
Tider døsede vi, men Netny, der tm
Kommandoem vilde itte tillade as
at sove.«
Atter en anden fortalte: ,,Jeg hu
hørt Neums Fortoelling, og den cr
correkt, uden at han glemte·Gulle
rødderne. Bi fandt nogke i en Sand-,
og de udgjorde vort bedste Maaltii.«
Nemy viste sit Ur, fom han rei
gelinæösig havde trullet op og dens
ter regnet Tiden· Men de havde paa
den Maade mistet site Dage. De
havde været indespcerrede i 20 Dage
i Siedet for 16, som de mente.
Ekgplosionen fandt Sted den 10.
Marks. Straks efter Katastroer
savnedes der 1,212 Mand. Der er
fundet ca. 500 Lig, og der er endnu
ca. 700, sont man ikke ved Bested ons.
L
Norsk Kirkeforeuing.
Reprresentanter for de tre norfts »
lutherfte Rirkesamfund, Den notsse
Synode. Sanges Synode og Den’
norske forenede Kirsc, bar holdt et
Mode i Minneapolis de sidste Dach
af Matts for at drøfte Spørgsmaa
let om ncevnte Samfunds ForeninzL -
Det oplnfes ved Modefs SlutniM
at der sfal voere lyse Udsigter til
Forening af de Samfund, Modet
repræsenterede. Not et Møde sial
holdes den 10. Oktober.
M oq link til-W Landsmann
»Daanevirte«5 Medudi
giver R. U. Christiansen
afgit ved Døden Onsdag Morgen
ved sel. 2. »Dannevirte« af’ i
Onsdags striver om hang Sygdom:
»Han hat i lcengere Tid vceret
eg i den sidste Tid inegei lidende,
men indtil i Sondags var der dog
nceppe nagen af Ziem« der stod hatn
nærniest, der tcenkle, at han stulde
vlive taldt dort for hans Huftrn,
ist-m nu i længere Tid hat værct
ipgivet af Lcegerne, og hvis Lins
traft ligesom dranbevig ebbet dort
med hoer Dag, der gam
J fidste Uge gik han endnu hver
Tag en Vending ned i Blien og
san indenfor paa Tryttekiet. Sid
ste Gang var i Juba-IT J Lør
Lang havde han store Smerter on
mantte holde sig inden Døre. Søni
Lag Morgen tidlig havde hcm en
stosrk Oplastning af Blod, og Læge
lilkaldtes, og lidt over Middai
Lande han en ny, beiydeliq Blodops
lastning. Laegerne erllcerede nu, at
Oan itle vilde kunde overleve et lredie
inndnnt Tab af Vlod, men at dep
var en, otn end svng Mulighed for,
at en Operation tnnde redde bang
Liv·
Skønt han ncepne felv habde no
ncn lynderlin Tilito til, at en Ope
rntion vilde hjcelpe heim. gik han
End Paa, at en saadan blev foretas
7et sent i Søndcigs Efteriniddags.
Ved denne Visle del fig, bvad Lee
gerne havde fortnodet, at den ncers
nieste Aarfag til Svgdommen var et
Mavefaar llllcer). J Mandanss
benlaa han til Dels i en DIE-» men
txlfyncludende uden Insekten on
nonr han var dannen, var han ved
fuld Beoidsthed. Oan lendle san
ledez strals sin Brodes, der var
kommen bertil fm Mitmeme oa
kalte Hannden nd on bød ham GOET
nnn. Trcet og lvnkx sont han vak
sande ban imiNertid lnn fna Ord,
ok: i Ganr Var det lendeliqt, at ban
itle havde ret lang Tid tilbnge.«
Christianer hnvde vceeet Medars
beider ved »Dannevirke« lige siden
dets Begnndelle i Eli Horn og i
Forstningen særlig ftøttet Bladet
med Midler.
OTn of de usldfte stand!
nadiske LUknrmoner, Mel-Z
Ic. Petersem tkphrainh Utah, er iflg.
,.llabl.« nnliq afqauet Ucd Todes-.
CJ Aar gannneL Hatt Var fodt i
Zoeriqe, tom sum sanfte unq til
TannmrL twor txan ldlev FUan
paa en Fabrik. Vlllerede i 1852
fluttede han sig til Mormonismen
og blev en af deng ledende Mænsd
i Dank-met Hcm udvandrcde til
Utah i 1854, reiste med Otseltefov
Iring over Prcerierne og tom til
Zalt Lake City i September 1j-’:'«-’-.
J Utah hat han gennemgaaet megeh
tlev ruineret ved erghoppetzdx
Iccggelser, forjaget af Jndianere og
Ied Fængselgfttaf ifolge Edmundg
Tucker Loven. Siden 1866 havde
Jan boet i Ephraim, hvor han var
tsn agtet og anset Borger.
Om Prcesteuddannelscn
Irksles der fremdeleg Ord i »Dann.«
"cerlig mellem Præsterne Falter oa
Vorf. Past. Dorf ftriver bl. a.:
»Den teologisie Elsamen bør af
"øses af en Modenhedsvrøve efter
et foregaaende frit Studium —- sau
Tedes lyder det Ønsie, fom nogle
Bretter og Lægfolt paa et Mode
Tal have udtalt, og Pastor Falter
Tynes, at det er fom talt ud as hans
Vierte, medens vi, der udtaler os
mdeledes om denne Sag, nærmefH
naa heutegnes til de gammeltow
servative, der ikte forstaar Tiden og
heller tkke folget med i Udvikltngen.«
Dette ,,frte Studium« og denne
,Modenhedsprsve« san Past. Dorf
itke fotstaa. Vi itke heller. Der
maa ikke ,,studeres til Præsc For
os har det Smag af ungdommelia
Selvllogsiab og iritikløs Selvtillcd.
Dunste i Philadelphia.
Om disse striver »Nordlhset«:
Der lever 600 Danske i Pbilladels
phia. Til daglig moerter man ikke
meget til dem i denne den mest
nmerikanfke blandt alle amerikaan
Byer og denne den meft fpredteStad
i Unionen. sum ved festlige Lei
ligheder tropper de mandftcerk op i
hele deres Vælde. Den fiørste Sam
menkmnsi, fom crindres i de dunst
ehiladelphianfke Annaler, var Festen
i Anledning af Kongens 40-aarige
Reqekingsjubilceunt.
Den talrigste Del af den nordiffe
Stamme er Svenfkerne, som en ow
trina 5000 i Tallet. Af Nordmcend
er der kun 500.
Vi fkal gøre »Nordlyset« den
Tjeneste oi oplyfe, at der iflg. U.
S. Census i 1900 Var 984
dansifødie, 692 norsifødie og 2,143
fvenstfødte i Philadelphia. For saa
at naa Tallet 5000 Svensiere maa
vi multiplecere Tallet af spenfkfødie
med· 21,Z;. Multiplicerer vi saa Tal
let af danfkfødte og norskfødte med
famme Tal, saa faar vi 2,1,79 Dan
fke og 1615 Nordmcend i Philadel
phia. Altsaa over tre Gange san
manqe Dunste, fom ,,Nordlyfet" op
given
Jndsørslen til U. S. fra
Danmark er ringe, ogfaa sam
menlignet med Vergeg» J Zion-be
løb den sig til en Værdi af godt l
Iltillion Dollars, hviket dog ner
fcnterede en Stigning af 50 pCt.
fm 1Wl· Men Udførselgartitlerne
er fan, og et Pius af dem faadannky
som vi maa stumme os ved at tu
fcsre, f. Eis-. Hader, hvilke Tystere
on Ameritanere —— mere end vi felv
« forarbejder til Fodtøj, der saa
atter udføres l)ertil, for at vi kan
wve den forædlede Artikel Fodtøjet
Eaa ringe er vore Gaverier og
Eamarbejdet meltcm dem og Sko
tcssjgfabrikterne! Glcedeligere er vor
lldførfel af Osten-be
Amerika-H Udførfel til Daumen-l
er forholdsvis meget stor og langt
Letndeliqere end til nogct af de an
dre flandinavifte Lande. Artiklerne
ex saadanne som Majs, Hvede, Mel
Vomuld, Oleomargarine, mineralsie
Lilien Landbrugsmaslinek, Jærn og
Staalvarer, Sideflcesi, Sirup, Las
der, Skotøj, Svedsker og andre
Frugter.
Nuldbrnllup i Farwell
Ten ZE. Markg, ftrioer klinzmus
Jenseit fra Ellia til ,,Dann.«’, var
der lstiildbryllup hog M. N. J.
Lang oa Huftru, Jnacborq Lang,
i FarwelL Howard Co» Nebr.
Guldbrudeparretg Hjemfted er Gred
sied, Jemved Soan ved Nive, on
de drog til Amerika 1979
En af deres Born, Nielg Lang,
er død herovre; han var Præst i den
forcncde Kirke oa vil mindes med
Kcrriiahed af mange. Hans Ente
oa dereg to Børn var med til Guld
brylluppet saavel foni seks af Guld
bkndeparrets syv nulevende Bøm
Det blev oplyft, at Slægten
Lang nu tæller 51 Medlemmer, 35
af disse er Guldbrndeparrets Børs
nebøm
Dr. Lang er ncesten 78 Aar gam
mel, og hans Husttu 73.
En dansk Farmer, G. M.
Jensen, der bot i Ncerheden af Hah
ward, Freeborn Co., Minn» stal
have gjort en Opfindelse, der verk
ker Opsigt i amerikansie Landbrugs
liebst Opsindelsen, som hcm hat
iaget Patent paa, besiaar i en ny
Maade at opbevare Gtønfoder paa
Binteren over. Hidtil hat man her
tun tendt Opbevaring i »Silo«,
hviltet er temmeligt kostbart. Efter»
Jensens Opfindelse stal det kunne’
presses samtnen i Stol, faa Luftm
paa den Maade vcefentlig holdes
ude uden lige fra Udkanten; denne
Opbevaringsmaade skal være taugt
billigere end i ,,Silo«.
w—- ——--—
Automobit-Ulytke.
Fra New York meldes under 1..
dg» at Mer Alvina Stein af St.
Louis og hendes Søfter Mrs.Geotge
J. Heuchler af New Rochelle, N. Y.
i denne By blev paakort nf et Auto
mobil og dødelig faarede.
Mrg. Stein var kommen til Byen
i Anledning af hendes Søsters 73
Aars Fødselsdag. De to Søstre
gik paa Vejen og horte ifke, at Au
toniobilet, hvori to Mænd og tre
Kvinder kørte, ncetmede fig. Mrs.
Stein fik venstre Arm brækket og
Rlev invendig beskadiget, saa hun
dode faa Timer efter. Mrs. Kuchler
sik Hovedet forslaaet og fik ogsaa
indvendine Besindigelser, som hun
formodentlig ikte overlever.
Automobilet sknndte sig bott, men
Politiet mener at have faaet dets
Nummer.
Hvem tilhøker LEgget
»Ovem er den lovlige Eier af et
Æq oq detg Afkom —— Mund-en
der ejer Hønen, eller Monden, der
cjer Stalden, fom den ftolte Fugl
rsalgte som Stedet for den store Be
givenhe17« Dei er et Problem, fom
for Tiden sætter Juristerne iiDam
ville, Jll» araa Haar i Panden,
vaaftaar ,,Cl)i. Rec. Hek.«
Der er opstaaet Søgsmaal og
perfonlin Fejde over Spørgsmaalei.
Historien fortælles fauledes: En
Mand ved Navn Tate, bavde im
porteret en Rugning »banta«i« Ækx
fra End Carolina for tre Aar tu
vaqc, oq siden havde han Pan fre
delin Munde drevet Avlen af denne
Lsønscmce Men saa opdager han
en skønne Dag en »bantam« Hone
i en Nabos Menscwa Han vidste
ju, den maatte stumme fra et Æg
of en nf hans Haus« J Ærgrelfe
over, at hcm ikke kunde have sit
Erhverv i Fred, render han Hønen
ned on vrider Halsen om paa den.
Siden grvv hnn den ned. Naboen
lud ham stævne o. f. v.
Skal Castro affættes?
Im New York formelles under j.
dS.: En Sammensvcergelse med de:
Fornmal at gøre et Jndfald i Vene
zuela med 15,()«« Soldater oq drioe
Præsident Caser ud uf Landet slal
være under Opfejling i De Forenede
Stater og Europa. New York World
striver herom bl· a.:
»L54n Del rigc Købmcknd i New
York er interesseret i Planen og
dilliq til at anvende 85,()()t.),000 paa
deng Gennen1førelse. Hensigten er crt
affætte ellek drcrbe Præsident Castro
og indsætte en indfødt Venezuela
Statsmand i hans Sied.
Det forlyder, at Castro, fom ven
ter en Revolution, hat realiseret det
nieste af sine Ejendomme og anbragt
Pengene i Amerika og Frankrig.
Letsiutsig Skivefkydniug.
Fra Chisholm, Minn» bereites
folgende sorgelige Tildragelse under
2. April:
El lille Barn tilhørende Mr. og
Mrs. Frank Bovet blev studt og
dræbt, medens del laa paa Mode
tens Arm i Kollenet i deres Hjem
i Glenn nær Chigholm
En Del Drenqe flød til Slive sen
halv Mil fta Boveis Hjem, og en
Kugle kom genncm Vinduet og
drehte Bat-net