Yed Zrnen
gKkistendom og Danuelse.
M Provst M. F. Høftek i Als-J
Jtte sjceldent trceffer man dan
nede Mennefter, hvis Kendsiab til
Kristendommem faavel dens Histo
rie sont dean Versen, et forbavsende
tinge —- Folt, fom i Kundftabsfytde
og Hiertedannelse endog kan Zerstre
fentere mere end det almindetige,
men- syneg sanfte blottede for Fior
staaelfe af, at Kriftendommen over
hovedet et noget. ;
Dette kan jo not give en noget at
grunde over, og mangen Kristen, der
bar Lejlighed til at færdes mellexn
den-« man til daglig Brug talderH
,dakmede Mennefter«, vil ofte have
haft Grund til at staa stille overforj
detse mærkelige Fcenomen. Hodende
tai det neinlig fortlares, at Men-:
tiefrer i ’Jlarevis, maaske endog i ist«
tht Liv, kcm bestæftige sig med sil.
days Læsning og aandelig Ins-I
selsættelfe, vcere Udmærtede Tillus-;
tere overalt, bvor der bndes pag
noqu »interesfant«. maafte endog·
felv være fortrceffelige Fotedragst
holden — men fau, naar det kri-.
sielige tommer Paa Tale, pludfeliJz
Væce saa underlig forudsætningsj
lsse -— sont aabnede der siq i dereå
Bevidsthed en Lakune, et tomt Rum,
der itke befolkes af en eneste klakz
Junke, naar Kriftendommen moder«
dem paa deres Vei?
Er Grunden den, at naar dan
nede Mennesier indladek sig med
Kristendommem maa de med dcil
stimme forpligte sig til at here op
med at tænke — noget. de hvekken
Lan eller Vil? «Eller er stiftend-mu
men og dens Historie paa Jorden et
san kedfommeligt Objekt at bessert-.
tige sig med, at hverten den historiske«
Saus eller Eftertanken kan fængsses
les derafI Eller siulde det tnnliql
bange saaledes samtnen. at Kriftenis
dommen ikke tun anfes for andet end«·
et fokbenet System af ,,Dogmet«s
—- disfe ftakkeläz udstregne Dogmer
f
s-— sont ingen Nutidsmennester kcmt
i
file sig opfordrede til at binde an
med?
Dei Evas liqqer naturligvis lige
for og er Das-Ia i og for stg rigtiXt.
m Tau lænqe e« Mennefle ilke trcens
get til Kristuå ch bar fundet ben xl
barn ad den gamle Vej, fom entwer
sotkabt Stmder maa vandre, f-.:u
lcessqe brvder kmn ssza heller ikte m
mrmere at lockte ssq ind i. lwem bunt
egentlig er, og bvad del er, han«
hat fat i Gang paa Juden. Denk
te er saa felofølaelith, at det knaxtT
bebt-ver at sigeäx
Men alliqeveH LIlf ei dannet Men
neka lau man jo med Rette lrcevH
at han ikle interesfeløs gaa fees-Si
noqet som helft Af det i Livet, der
er sinkt og befndningsfuldi. sum
den, hvis aandeliqe Habitus er susp
ledes udviklet, lan gøre Krav pIJ
aj regnes mellem dem, der hat Re:
til at bcere det af faa mange eher
tragtede Nahm »et dannet Mem-ic
str!« Den rent formelle Turmes-c
cller Halvdannelsen regnet vi ils-:
med het. Men altsam Forftaaelfenz
Rapport til det stote og belydnings
fUIdk- Prøvelsen af det for Tan
Xens Domstol — det lcm inqcn
dannet Undlade at tage op. Og
detfvm del, der er stort og dem-)
ningsfuldt, tillige stiller et dybt ver
sonligi Spørgsmaal til hvert en
fett Mennesie, er del just den dem
uedes — fremfot nogen andens —
Pligt at opgtre sit personlige For
pld til det. Saa meget hprer der
til at væke et »dannet Menneste.
Nu vil imidlertid ingen kunde
sogle, at Kristendommen er det stor
ße histvtiste Fænomen, der er op
ttadt paa Historiens Skueplads.
Kristrndpmmen hat mere end noget
f Indes forandret Verdens Skikkelfe
—- m alle »Dir-cis Omraadet. Og
Iei- ogs det ganste vist heller itke
Its posses, at der i Kristendmns
M W et Ist gruelige Tierg
·« ji M M Tiber sigefrem er
W beugt til at hemme det frte
Menge Raub-TM til at Mel
sc W vg Samvkttighedet —
ee M- dsg tue-u vaduing
— W M til at MU
- - , o
Z
i
s
l
S
l
t
FF
J
Heller itke vil det kunne nagte-H
at adstillige af MennefkeslcegtenI
cedleste Mcend og Kvindet hat vie
tet Herren-s Lcetlinge. Vi ttæffet i
Historien de ftøtfte Aandet og dc
«ftatpeste Tænkete inden for Ktiftens
"dommens Enemætket. Det kan alt
.saa lade sig gest-e paa een Ganz
·nr stna paa Videnftabsenä Runds
sdannelsens og Tænkningens Hoijr
da —- vcete indlevet i Ktiftendomi
Zinens Hetligbed og under dens Vei
ifignelfe For mange Nntidsmenneftet
litaat dette fern en Umnligbed Men
idet betot paa en Misforftaaelfe
inackt man fotestillet fig. at det h. r
Itun et Tale om et Enten Ellen itle
lem et Vande-Og. Det et en sterb
Inetvancnet Lætdotn, man i vote Ta
ae hat ttavlt Ined — i visse Kred
se —- at indpode scetlia den optiot
sende Uitgdom linen for Resten on
taa andre, det aidet høte van deti,
at Tidens Kultur tun lan betragxe
Ktiftendommen sont en fotdumnien
de, ftemfltidtsfjendtliq Mant, der
luet Tidens ftie Betstegelset Da han«
met Sslceg tens autoncsme Udvitlin«.1.
Historien anbolder en fnadan Pan
stand som ganfte uholdbar.
Men tet intellektnelt et Kristtn
dommen sandelig bellet iLte til et
limfe ad. De, det satttet Ptls pac:
teue, only-jede dylse Tantet, vaa «lt
lultes ind i en Vetden nf intellektu
elle Glas-det, beaive siia til Kristen
dommens Taufe-Tempel! J Sand
bed et hetliat Tempel at aasstek IN
tendet ingen faa tanletlge For
fattete fom Paulus-, Peter Og Jo
hannes. Hvad hat disle Mænd dosi
itte aennemtæntt og nandeligt gen
nemlevet i de Aar, de dtoq om m
tottnndte den Korsfæftede oa Op
standne? Ost bvilken Intelligenz —
i LtdetLLv besieer Ferftnnd --— Prwgct
ikte detes sitiftlige Ef:etladenftabe:!
Vi vil jo allefamcnen Ferne vctte
intelligente —- Sandbeden et den, u
vi itle just behsvet at flvgte —- hvad
faa mange get — for Profeter.
Goangelitter og Llpostle iet at holde
Es til Ziehlittets Bis-wend, nsin
ganfle toligt knn riente at ttctffe In!
nicrdvanlia, eneicaaende Rand-Z !
kraft bos de Matnd det var Red
ststbetne til at leite den gamle Ver
den af dens Hamaslet og lede n·:-t
Blod ind i Slægtens Tlater. Hvots
fest et dette sasalede55? Fotdi disk-se
helliqe Mcend vaa een Gang hen
Dendet sitt band-: til Junke, Smnvit
cighed og Hjette, hvad de sattelte
endoq af Menneftenes udtaarne hat«
evnet· Og beltandizz bætet den-I
Tanket de hejefte og dnbeite Var
diet frem, foin ovetbotedet taki kn
des Menneflet. Det er dette, der alle
Dage hat dtaget dem til, sont i
Tantens Vetden hat sont mete end
n blot øjeblittelig Fotlnstelfe, hat
taget Sigte paa Livets Beoatelfes
Betst og Fortlpnnelse
Mange dannede Menneflet paa
siaat, at Ktiftendommen paa dem
gøt et kedeligt, fottærpet, korflidt
Jndttvl. Det kan jo meget godt
tcentes — oza er desvcette inaaflg
ofte faa —— at Folt i Stedet for«
at lytte og blive gtebne siddet pg
gaber og disttaheres eftet en ftøtte
Maalestot, naat og hvor kristeliget
Ting et paa Tale; men dette ers
attek itke Ktiftendommens Skyld;·
det et dens Otdsptete, der ikke staat
paa Heide med detes Opgavet Al- I
dtig behøvet den, det flal täle om ?
stiftend-un at staa toin og idefor.
ladt ellet tntellektuelt hjælpelss pat
tin Talesiol; den Ia ntevetden, han
til Troens og det aandelige Livs
Vcelst, stal vplade for dem, det ho
ret hom, flippet aldtig pp.
Dersom vi nu hdermete hat Ret
til at sige, at den, der etc-der Kri
ftendommen paa rette Maade d. e.:
det, hvot den ptl msde hem, et laa
langt fta i det hele at faa sin aande
ltge hortstmt tudsmevtet, at han
tvoettimod i gansie fertig Forstand
faat Plads og Rum til alle Sidet,
da stutde der seines atvcte al An
ledning for dannede Messer til at
we sigs den Ulejltghed at Kiste met
meee Wal- wed Amendem
umh Wen det tot-staat fig- der
fiel vcete Alt-or t Methode-U Et
l I
dette. Man tan tun bellage de Men
netter, der —- af Uvidenhed eller som
Folge af en Slags Suggestton —
!ever hen i den Foreftilling, at den
tnn er til for de aandeligt umyn-«
dige og uvidende. Selv om et Mens:
nefte ikke tommek længerc, end at
ban gennetntrcenges as Ærbødighedl
for Kristendommens Stothed osg
Skønhed dette er dog altid noget og
bnrde vcere ethvert dannet Menne
fles Streben Det er tun taa Fri
tænlere, der got Kriftendotnmen til
Genstand for Gtin eller Spot; vir
teligt dannede kennesler tan not
angribe den, men maa i Kraft af
deres Dannelse stedfe samtidig vcere
nennemtrængte af den dybeste Mr
l-ødiahed for det, de retter deres
Banden itnod — ligefont omvendt
en dannet Kristen stedse tespetteter
enhver Modstandet, der fester sin
Kamv for Sandhedens Skyld. Vi
Kristne maa stadig dygtiggore os til
1t forftaa dem, hvts hele aandelige
Ein kwiler paa andre Forudsætntn
yet end dort eget.
Tek vil altsaa væte naaet ilte sag
Iidt, hvis man tan faa Tideng dan
tede til at indse, at der tabes intet
nen tan vindes adstilligt ved at ta
se Keiftendommen med op i deres
nennellelige Aandsliv, fysle med«
senk- Tanler oq gøre sig fortrclig
ned den-Z Livsanstuelfe. Stillet man .
tg naa den Maade, tan der —- ng .
zil der for alle tedelige —- tomme I
Here nd der af. Endemaalet et ja,
tt enlwer faar Personlig Brug for(
Jesus strittns sont sin Frelfer ftak
Znnd og Dsd og fyldes af haan
tfortjente Rande. .
Stnlde man finde en Devise for
Iorholdet mellem Kristendom oa
Dannelse, tunde man maasie bedftj
Tinde dette udtrytt i Apostlen Pau- -
i Ord: »Alt er eders, men J er !
Iris-W (1 Kor. Z, 22——23). Det
sr faa maaeløft ubetinget, det Ord
1s den store Apostel, ham med den f
tolede Tænlning, de brandende Ord -
Ja den vtdtltuende Aand! Alt er
sdersk Tet betnder: For en stritten «
er alt tilgængeliat, undtaaen dest
-nde. Han tan btnae alt oq des-H
Zov til at fette sia ind i alt, hvad
der tan beriae bang Lland oa Hierte ««
— fta alle Menneslelivets on Me- :
tiahedslivets Omraadet. Jntet
nennefleligt er ham ftennned: det
ilhøret bam paa en gansse fast-list
Ia enestaaende Mande. En Kräften. «
Der er kommen til Modenbed oa
elativ Hvile i sin Tro, er altid et -.
neget videbeacerliat Mennefte. Liass «
am ban i sin Tro bar erlendt den :
sybeste on hgjefte Farnqu faaled-«5.
t det ham om at gste i alle Tina -
ct tende og trænge ind i Guds Tan- ·
er. bvor ban sindet dem i Livets«
sroade Ltrimmel Og jo mete hast
aaledes med Anspændelfe af al:e«
ine naturliae Eurer tan gribe oal
otftaa, desto dybete blivet Sam-,
nenhaengen i hans triftelige Längss
pfattelse, desto stcerlete det Ende:i
sens Baand, han evnet at slynge one 1
klle de AandsveerdteU hatt hver i
l
Dag lever as og Paa. Sammenhaena
sg Enhed er det just, det oftesl stoc
et paa for den blot menneftelige·
Dannelsr. Den triftecige Donnelse
eriknod hetnger samtnen i alle sine i
nielte Led sg Dele. «
Den Kristne hat tun eet Hensyn
it tage » dette, at han helt og
poldent tilhseer Herren. Bette Hen
ykr betyder: at han sial genann
taenge alt need hans Amt-, ogt att
MS Liv sial tjene det me For
nael: at forsetltge herreni Nat-n og
pjaelpe til hanc nges Udbredelse
rsaa den Man syndige Jord.
J voee Dage streber alle efter at
blive »dannede«. Ktlstmdommen er
Den mennestellge Donnellei bedstc
Ve- og Pest-täten
-——--—-—— J
De hvide Binsen
Peder R. Msller.
Der lau en lille tiaaks Dteng i!
en Lænesiol, som han havde Hub-l
bei hen til Havedstem og kiggedel
med et Var klare, nysigne Øjne udi
i den vide Verden. Handerne stak i!
Lommekne paa et Par korte Knecsp
vukser, og et hprgult, tætllippet Haar«
tom til Syne over Matrostrøjen
med den baandptydede Kravr.
Ud for Havedøren var Læbæltrt
mod Ydethegnet tlippet til Hak, faa
plldsynet mod Vest var frit, og her,
taugt ude bog de flade Marter med
de levende Hegm tundede Himlen
Fig ned bag de svsmmende Øer i det
jbfaagraa Baud. Novembetsoten »d
l I
farvede i stn Dalen mod Syst-stan
den det stillestaaende lette Stnlag,
og gennem en liden Rist i Tæppet
sendte den et stemningsfuldt As
skedsbtit nd over Reinen. Dette Blit
traf Pnrten i Lænestolen, liggede
hncn gennem de dlna ane lige ind
i Sjælen sOg i samme Nu var
han midt inde i Afventyrets Land.
Fantasien laante hnm sit Vingepnr,
og san drog han Pan Langsart nied
den suntende Sol.
Farten git hen over Havens Bustel
eg Zinser, standsede et Øjeblit ved
Kardindlcebletrceet, som endnu bar
en Rest as gulgrønne Blade pan sine
tnudrede Greue. Og den lilIe un
drede sig over, at Bladene gulnede
og inldt nf —- hvorsor gjorde de det?l
Kunde vi itke lige saa godt beholde
det gronne altid, den lyse Himmett
den vnrme Sol? Hoorfor tom den
lwide Ene, den arimme Kulde den!
frosne Jord? Ter dcrmrede noget
skm en Forstaaelse bog ham af, nt
det bang vist samtnen med dette i «
Lærektoqen om Fortrænteligheden t«
Wen alligeveL Eolen var jo onscn’
iorlrienlelig,o oq den faldt dog nl
stig ned en sluttede5. Ja, hvorsors
an hvorfor? l
Nu var Solen ved at glide ind «
« g Etrmndem og san nit den bott«"
ned det samme bag Øbanken derudr.t
dem nierde noqle Slng med Vin
xerne og fløj mod Solen, bort med
Den. .
Nei, book Verden var stor! Sit f.
Sen et uditratt Hav med eindendel
Holder, der lna uddredt for da ’;
In de kunnte twide Zeit spredt Oper«
badet. ranskende i Solstinnet mer
vIet txsi Mind! Ter lcni et stott
Ztib strnnende, det liqnede en viel-«
sig, brufende Fual An dankend
e det frsa Omslaaet pan sm Stett-e
Zsog, dei var Niels Juels Admiral
"!ib i Lege Bunt. Lg der er et »
1ej sstken et Stibt Det er Kon-!
sendener Dranestib med Sitt
ejl on nnlden Ran, on det kommst
ned Trpnninn Dngninr srn Bod«
nerland Men det lille Stib der:
— nei, det er intet Süd-, det er en ,
Tommerflnnde med et ctylle Lær «
red lnekndt ud til Zeil, on Monden,
dm ithrek Pforten er Rnbinsonv
Truer na, hvor lmn tender bemi! !
Lwnret svandt, som Han floj videre ·
ied Zeilen Farten qit hen overj
Znnde nied boje Viel-ne von Zwis:
Tonne den eviqe Sne tindrede i Sol
tinnet: den over Date, dvor Trek- ·
me Var dejlig nrønne og lyste med
ode FrugterJ videre, folgende Soten
nd dens Fakt, over Lande-, over
ane san store tom smnn Etntter
is Evigheden Han flej og stei, »J:
ein nnaede ban det vidunderlirsse
:f alle Lande·
Her standsede Zolen sin Fnr9,’
iod stille og l1)ste med en forunder-«
ig Gland. Palmerne iteaalede i·,
xyldent Ster, Blomsterne duftede-·
annt liftigere end Blomsierne bien-- «
ne i Fest-Z og Mo’rs Habe. Hat-U
unde se til Bunds i de klare Sper«
n Floder, hvor det vttmlede used
Huldsist Han tlnppede i Handerne
Dg jublede: »Dein man være Parn
-iset!, —- —
»Ja, dette er Paradiset«, lpd det
sed Sie-en as hom. Og da hcm seut
ig orn, stod der en Dkeng, itle stet
re end ham selv, hos dani.
«Hvetn er du?« spnrgte hon.
«Se paa mig«, svarede den enden.
»Du hat Vinger — nein, det hat
leg ogsaa.«
»Men dine er ikte hvide ——— itte
endnu.«
Han san paa sme Vinger og inn
tes, de var tennere end den stem
mede Drengsz de straalede i alle de
Fort-eh han haldt mest as: det
stcerte rede, det stinnende gule, det
valre blan, alle de Jan-eh som den
lyse, var-ne Sol stabte ved Som
mertid. Sau saa han paa den an
dens Binsen de var tun hvtde, slet
itte andet end hvtde; nien so mete
hnn san pan dem, des hvtdere blev
de, san stete, klare, blondende hvis
de, at alle de stcrte Furt-et dxegnede
i dette undetsulde hvidd
»Mein et dess« spung han igen.
»Dir Den og Kamme-ak, lsd
SM.
»Bei tust-m teg Me, tss but
jo aldttg set dig ist«
k »Ref, soe du ten tkke se mig, san
Ilsens- dte tm htemme m Ioeden.«
»Ohne dar du da dient-nei«
»F hinsteu; der leger seg soe Guds
Treue«
»Du-e san du san me nein Hain
gemis
-«:-.«s-. U- ws wir-M
l
I
(
i
l
t
1
e
1
l
t
ste hat sin, jeg er din.« Og mens«
han kalte, stinnede hans Vinget
thrrkere og stætkere i blendende
)vidt. i
»Hvis du er min Engel, faa gi :
nig Vinger som dine«, sagde Pur-;
en.
»Du lan jeg älte, det san kun:
Zud. Men saa maatte du sprst dø.«
»Dø —- —«
Den fremmede Dtcng traadtel
pam gansie ncet og saa ham hd i«
Zjneim
»Bitte Vinger hat Jotdlivets
progede Ferner-. Hvis du bevarer
sigse Farver teue, saa giver Gud
sig hvide Binger, naar du du«
,,Naar jeg dar —- ———". Det go-;
Butten. ,,Hvorfor ssal jeq sprst
Is?«
»Fordi at alt, som hoker Jord
ivet til, maa d-, det er for-tranke
igt alt sammen.«
»Ja-sa, det staat der ogfaa i LE
cbogen.«
,,Blomfter og Blade visncr og dpt
sver Winter —- Mennestet maa vg
aa d-, for at det lau opsiaa paa
iy som Blomsterne om Bauten. Jeg
r din Engel, ilke starre end du,
nen jeg volser med dig, og jeg vil
piælpe dig at bevate Jordelivets
Finger rene og uplettede. De er
Jud-Z VuggegaveH til Menneflet, csx
se fokvcmdles til lwide Vinoet ved
Bodens Poti, men kun, naar Gud
on lende de oprindelige Fatver.«
Morgenfolen siinnede ind i band- ]
minmet J Lænestolen ved Habe
Osten, hvot han om Aftenen fad;
a faa ud mod den syntende Sol, s
iavde bang Moder trusset bam sc- -
sende. Hun bar ham ind i hansg
kommen Ilckdte bam af og lagde
pam i Seng, uden at han var klar
sver, hvad der fotegik med hom. Nu
sod bun i Motgendkagt bsiet over
in snvende Dteng oa saa sig glad1
saa dam. Han aandede sundt eg?
et, o»a et Smil lau over hans frifke
samt Udtrnllet var spendi, for-. J
nttede han, som siuede ban i»
Dromme.
De bvide Bingcr holdt hans
Ziel fangen.
k) Daabsgave —- vilde vi bellere
sige. ,,Dsi.«s Red·
III-»s— Den svigtcr aldrig T—————
Dr. Pctcr’
Kuriko.
Dasska LTL Zchasj. 112((lin:c-::«)1:tmxir, JimsinL IT. J : «Kukiko hat
gieuncm Lerche Velsignklfe hinfort viduudkkngk Nehmt-klein«
(T"n«Tank(-, som rr blrvm ndtmkt Tusmkw ma Imde as Wange- af
de Zum og Abenden »Zum »m- rn luden Tun-Im »musme Ilnvcmhni
get W- dcl qamlk, tsclxmmcdts llncmiddcl km l;1s(«1·-E-cat rsg Tcrrttouum t de
for-euch XEme Lttto til
DR. PETER FAHRNSY ä- sONS co»
ins-« so. floyne Ave» ctichco, II.I...
flso satt frioml
I f m: --.-v d s ! i« ’«11-(-««l-:·e. U « s l ' »
-7.«n» ! :.- «.s « - » n it sc-·
y- Hu. s- H-(--k.:-« · ; »Hm h O
unt-n z s· k- -(-» a .-1. ; («.-skl «- « «
A genug-»- «-i-s,-H»-1»uk» tksc its-Ittlss««e. »l
ptmsszxs Pein-»Im ., -c«--- «
inpzene
- «»-,»
- phe is sit-et
— 1 - Ins sh
. v · -—
.. ,-». .
xcsdsci.csciw — ’I-y«s»x c
I» ; s l-n;«y:l.e- I- .c: »u· a- m c .s!-.--»-1.l-!;- ,
) » lki »H-».«m» Ihm-I s - - ! »s- «
Iss « ·-i«-«1-.;- »mi. --. ..«.-.«». -«« ji«-:
b»--k·l8.-f«s11kieis inac- U
IAIZNALLCIL OOIIAIY.
du« . ususssnsoan.tms. L
ist »Was USE-VIII km U-« Ewig-wiss I s-- fu«-s L- - - i
JTU"J TU «· « I« ’
Borste jembane med Deb
beltspot molk-m Missouri
Hoden og Chicmza
Direkte Linie til st. Paul og
Xlinnenpulis.
hin-Mc Linie til lslackklills.
S. Duk.
But-ste- Unie til BonesteeL
s D., Ridscbml Indias Re
sen-minn
Cennemgaaendesovevogne
til Urkund-Eh hvcst riet vcd
Unionsmtiun hulslcss direkte
l-’«,)rt-imiclsc sur Akgang us .
chicngo ug andre Punkt-et i
»Hier-.
Inkscn Fidi·sinkelset.
littet Tugskiita
Nortlnnsstcrn bele Vejen.
Ätmeixteixitc Frisch Ruft ug
Komplcm man Ue hcn komis
-»p «
-..- - z
Ucm til niertncstc Agun tstlcr
skrive til
Jotm A. stunk-.
Ä.().1««.öc P. A»
Umnhsk
LIWWJ Its-Ist W".’f -·;· ..
Eck.
Dövhed og
Katarrh helbrodet
I L , V CI
VluD ' Acl lNA .
UT us ll)««l«i1f«-cl-ss« iif lMI Ins L k«« .,·.«-.t UI
si-! kunsiskm,« «- 1c«-u:1«ns«.k « ktnmsk
sann-Hi 1 Uns-wo csH--r Aphis-Ha T. Lust.
Mit-«- Ssliwt Hhtsmprclc us hxttcsickssilskr Af
sti--1drics;;-sr,si«s.Hundstern-—nihusrcnsistlspns
Brutus-ku- stiehlt-Unze
Als-s--«lrm« » ek hurt
ljcmckt cr ngui lieu-re
tlsslsc mus.U. litt smer
Un: Inn il LI· nun-I Hen·
nein S·.«-!-—-ink eHek
H«;«««ux, den-f hum
ysivsr stil. txt Ulrnlmxek
»i( Luxu- ilalce sum Url
Isnssisn Und-immer sk
s.-;·-kkps-ml un,«UW(«. Af
msr est-» ·.«1»»«’««hk!l
Kut- sur K.-t-«s«h, lass-f
srsi III-Hing Ist-d lsrukzes
us '«A««tin.k"’. lten lusmps
ais-disk sum vkuth 1
’A-«:hm« sog grun- Urv
nssm tlts ssudcskisks Nol
imx l M«-«k1-mrcst, oplep
set sie k:«!·-Ir«ly1(c As
snmlslnxtsk zum si« Ves)
sein«-m «l"»l»-rne. III
pour-I- lsrnsms illa-n
m«·s. Äms-un »F dris
bisjlri l Ilet Inst-endigt- U«-, scsu ut il-- mich
misdtukelige furch- nnnilxus l.)·(lvihrnti»n».
»Aus-»F hat Hirt-sen amtliqu at tun-etc
Summe-n sur Orest-«v VI bar kjrnsh l««lk. set
lAuke vix h-- lldt asilcsmie uhrhugssllge Por
nem1n(:loc, sum er Ochse Insthnsilrtlk Inn-s
Upsek vctl die-me vsslunslerlige »Im-Melan
'«Actlns« hell-kecker «)I;Iasl,ns’-«s«1»s,Aufs-ist«
Vrcxnbitlt. nam- llciln, einige Lunge-z Forli-)
lclse, non-Wüste »F alle malte l·isl(-Istsr· sum
alle direkte- ellek indirekt-« kommt-r tss lscus
Unle «Auiu«" sen-IN phrtusrlt jcts ist-ow
skrlv tll t-- um Den-s 'lfili«.«c1«l(-. H gis-» liuml
krit 03 den«-into Revis-» sur llrlhrkslclms
Fristen-tot Wille-m Hm Milder link- «"l·rentl-e
tm l)ise.-ute" srlt. TilpLsis New Ysork tin-l
Lunilun låleclrlc Assswlatimk Dem-. EIN c,
929 Vfmänut Hirn-L Ksinwks L itz-» Mo «
KIND-kön
Det made-te nie-I schmissen-je ou
mirs-nei- Isom lasse-. Ost-mete- fehl
Malt» o- »Im-ils holdes-let this-indess
at Las-eh kränkt os Dominiks-sinn
ljeet esse-te Usltöl sont lkke er beku
sende. lovek 15 Ast lot-coeli M til
ssstet la bit-det. o l tue Tit-stritt
21 vet des des-te sit sinnen-. sond
Asemet cis-hoc skriv M
ahl-I cln III c0.. Mo- Its
I .—-«..-«I -«-u.» pur-— .»- zip-«
RLOKKER
scat- Im Ums-lot c. s. soll co« M W. O
En fin, ny Udgavc af Viblcn
i Lommcfokmat med
latiuske Zypern
Vi gnfker at heult-de Opmaerks
lsomheden paa en ny Udgavc as
· Bibleu i Lommeformat mcdlatinske
Typer, Starreise 5x7 Tommer og
z 154 Tomme tyk, trytt paa sint Pa
Zpik med mange hclsidige Illustra
«tioner godt udførh Det gamle Te
stamente er efter den uy Dversæt
reise. Bindet er meget imagfuldt
med Forsiring og Guldtryk, Læders
Overfaldsbind med afrundedeHjørs
ner og ligner en fin cngelst Bibel.
Biblen er med Gukdsnit, runde
Hjørner og tydelig Tryk. Den er
iærdeles passende som en Gave til
Konstrmander. Der er god Plads
til at paatrykke Navn i Guld. Bib
len er meget billig, da den sælges
for 81.75. Navn Mc etc-tra. Por
ofrit tilfendt.
DAMSH PUBL. AOUSIL
ist-Am. meinst
