b
»Yanskeren".
Ic-Iclvugentlig Nyhed6- og Oplyks
magst-lud for det danske Fort f
i Um erika, ’
!
Ich-zum as !
DAZ Hi 1«1·«r11. Uns-. U si
sznp Nisbr !
,Oeastexeus« udgaar hoer Tnszlmg og inedkxg
Psis ok. Vorgang
I It Form-de Stank 81.50. Udlandec essclb
Blut-et betales i Forstub.
sestjlling. Bei-sung Adresseiokandrmg eg
endet anzacenor Bud-! adrwsereN
DAZ ldll Ll"l’ll. lTBL UUUSEL
Binn, Nebr.
Reden-m A M. Ilndeneth
Ille Viomg M »Danf!kren«s Jndholdz
Ifhandtmqek Lorsewonvancek og »Juki«-c
« mhou säh-. fremd avregfekets
U M ?1-.oi-He1:, »Amt« Nebr.
toten-U at the Post Ufkice St Eli-in Reh-.
u second Mag Ums-ten
Advenisins Rates made Inn-s upsm
ippltcm inn.
·..Danikeren«
Ilion send- nl Subfkribxmer mdtil Ihm-k
fsltg Lpsjgelie modtageg m BRUNan og al
Icld er bemit, i Lvekengstemmelse nnd de
Fort-lebe States-S »Es-Nove
Km Leser-ne deswean sig til Fort, du
tin-mer i Blut-eh einen for at Isbe has dem
Ists for at san Lplysajng om det armer-oh
Mel de alt-d omtale, at de ssa Unwisse
Imtet i dem Blut-· Dei gilt-te tilgen
Mindeömæcke
—sok—
Kong Christi-u lx.
Haft, at vi modtager og indsew
der Bidrag til dette Mindeåmærke.
.0idindtil hat vi tun modtaget fca
en enfe!t, men vi ønsker at vente
Ledt med at kvittere, for om der
Mklde komme stere. Hvem der on
fker at indsende Bidrag gennem os.
me saa venlig ikke at vente for
længe dermed. Vi venter formoden1
lig med at kvittere til i Ugen eftsr
den 8. April, da der jo den Sondag
skal forsøges paa at faa Bidrag fra
de dansie Sondagsstoler i Landst.
Red.
Spitgsnmal til ,,Dusteteu«.
Vi hat nu modtaget et Par
Svprgsmaal fta »Max«, som han
han Insket besvaret gennem »Dan
skereu" men han hat glemt Besin
gelsen —- fuld Navn og Adresse
maa meddeles os, saa vi ved, hvem
vs hat med at gete. Vi sendet itkc
.·Max«. Red.
Adgangen til Ptcesteemhedet.
Paa »M) teologiste Foreningg
Initiativ« holdtes der d. 13. Makjg
om Aftenen et Mode af teol. Stu
denter i Studenterforeningen i KE
benhavn. Fslqende lille Meddelelfe
derfra vil siktert mode Interesse
blandc vore Lcefere:
Emnerne var: ,,Præstekne5 Rat
delse« og »Adqangen til Præfteem
bederne«.
J Msdet deltog fokuden Studen
tetne nvgle Priester og Univers-stete
letters-.
Efter at Dr. phil. Edv. Lehmann
havde fortlaret Modets Hensiqt,
holdt Fuldmægtig, tand. jur. Efnuc
Hausen et Jndledningsforedrag om
det lkrkelige Udvalgs Arbejde paa
Præffekaldelsens-Omraadet.
Umiddelbart derefter holdt Tr.
Lehmann et Foredrag, hvoti han
paavifte Farerne ved en Niveau
Sæntninq af Prcesteuddannelsen
samt ved Lægmands-Adgangen sil
Prcesieembedet.
J den paasplgende livlige For
liandling deltog bl. a. Docentetne
Bang og J. Oskar Andersen, Prok
fterneHossmeyer og P. M. Lotsen
Lic. Glarboe samt de teologifke
Studenter Jtrgenfem Andersen,
Rechts-get og Jensen.
Med Undtagelse as Passor P.M.
Lotsen samt til Dels Doc. Bang
var Talente enige em, at der stulde
kndgaas til de kitkelige Myndigheder
vg Rigtdagen med en Adresse om
Skkring as en hsj, akademisi Ub
dannelfe fpm en Betingelse for at
imm- blive Preesi i Follekirken.
Ost-freut hele Fotsamlingen stut
jede ßg hetiih og et Adresse-wal;
.nedfäses«
VI fasset ei lige ind, at faul-an
de M og de cspiretende
» Seg- vg W Svn m
"Ost Welkg streitig-L Krav
M M Mk Wi
— IIWI
l d
kære Embedet vg betjenes af det —
hvad siaer den? Den Sag, som
enhver anden, maa fes fra fleise
Zidet. Den alademifte Uddannelic
snieset- vissjelig itle let for add, mei:
- -- her er Rum for Tænknim.
Absolutisn.
Jndledningsforedragg
as Past. L. Johnson
(S1uttet.)
Men dette fester os saa tLI
vargsknaalene: Mod yvern stal Ab
folutionen udoveok Hvorledeg oa
naar stal den udovess Man hat
svaret, at lesoluticnen var for de
,,ængitede Samvittiaheder«, ,,for Je
lodfærdige«, og for ,.de troende«.
jOg at dette er aanste rigtia, set
;vi baade as Jesu oa hans Apoitleg
iElsempeL De udtalte aldria Syndg
sorladelfens helliae Ord uden til
belnmrede Hinten og hvor der var
Trang oa Begier derefter. Og der
ei jo Foll sont mener, at de er al
deles fyndfri og hellige, saa de itte
behøver at vcere bodfærdige eller
bede Gud oni Tilaivelfe for nagen
Syndessyld At faadanne Foll itle
kehover noaen Forsilrina ira Gud
om hans Naade er en Selvfolge
Men hvordan tan Breiten vide,
lwem der har en faadan Zamvi!
tiabed, eller er bodfcerdig og troench
Vott Ritual siaerz ,,Efterat Præsten
bar bort en Stinderk Betendelse Jg
dertil fornummet en biettelka
Fortrndelse over Synden samt en
indetlig Lænasel efter Gudg Naa
de, med et trifteliat og alvoklikxc
Forfcet til en fand Bedtina, da flal
ban med Bestedenhed og Sagtmodiai
lled forebolde ham fm Stinds VE
deritnggeligbed og onde Fortjeneixe
efter Gudg Lov oa derimod fremfere
leerlig Trost va Læaedom af Evan:
celiet, o.f.v., og tilsidit under
Haandsvaalceggelse Ined vis oa fast
Zlutnina tiliige bam Enndernes
Fotladelfr. Eftetdi du af Hiertet
anater oa belender din Snnd o.s.«).
Eftek Ritualet stulde man altfaa
lunne fornemme, om der var »
hjettelia Forttydelfe over Synden
o.f.v. Men hvordan lan det fer
nemmes. naar Ptæsien staat blank-:
en del Flol af Altergæster vg ilke
hat talt med den enlelteZ Sagen
er, at vi hat mistet et andet oelsias
net Stylle af vor Kittes Goderr
Det private SttiitemaaLH La
Absolutionen, fom vi hat den-,
og det private Sltiftemaal horesk
absolut samtnen, tbi der er ille
megen Mening i at lægge Haanden
paa den entelte og tilsige ham Syll
dernes Forladelse eftet et alminde
ligt felles Striftemaal, hvvr d::
ingen Sundsbelendelse loder. OJ
dette Misfothold bar givet Aarsag
til megen Misbrug af den alt helliae
velsignede Handlina· Her gcelder
det at være vaagen oa at advasce
mod al falsl Trost oa itke mene, «
alt er i Orden, blot man udvottes
boldet fast paa Kirlens gamle Stil
le. Men trods Misbrugen tot Ji
dvg ogsaa tro, at Absolutionen.
losrevet som den et fra det Private
Steiftemaal, hat vcret og er til
megen Belsignelse. Guds Bstn tel
les jo blandt de bodfeerdige og hat
til Tidet en eengftet Samvittighed
og behsvet Fotvisning om Guvs
Naade. Da nytter det itte at stole
paa, at man en Gang var dsdt el
ler vmvendt, ellet fotssge at faa
Ftlelserne sat i Bevægelle med
starke Rystelfer og Sindsbevcgeli
ler, thi alt dette lan faa let dedrage,
og en Leisten lan ille leve paa hvad
ban engang hat verei, eller trsste sig
med, at han t Gaar ejede Gudd
Rande; han maa viere vis paa, at
han efer den n u. Der kommek
Absolutionen paa sin Plads, hvot
det dedrtvede . Guds Beten san gaa
til sin Sjeelefseger. og for ham be
tende sin Synd vg llage sin Nil-,
osg dan lau paa Guds Begne tan for-«
silee det om, at den gamle Rande
golden J Ttlknytning til den hel
M) Her tænkes ikke pcm det wurm
ne StriftemaaL som den ka;
tolfle Kirke bar, heller ille paa
den almindeliae Bekendelse uf
Svnden Guds Born imellem,
men paa den Tranq i evan
gelifk Aand til at gsre Bruq
af Kirkeng Embede efter Guds
Otdz ca vor Kirkes Anord
ning. Denne Tesanq er messen
forsvunden fra den lutherste
Mike.
I— - —
lige Nadvete hat Absolutionen og-«
faa sin Bewdning og et til Bel
signelse, standt dette er helt og fnldtI
stittens Ltditing. Jesus btuate denl
itte ved Jndftiftelfen af Nadveten,»
medmindre Fodtoaetningcn kan be-«
ttimteg sont bang Vlbsolution Hxn
siget jo til Peter ,,Dersom jeg ittp
tot dig, hat du inaen Del med min« ,
on: »Don fom er tret, behøoet itte
andel end at to Foddetne, men et
ganfle ten«. Men Apoftlcne og Kit
ten i de fotfte Llarbnndtede brugte
itte Absolntionen i Fotbindelse med
Tadoeten Toa hat Vlbfolutionen
uden Tviol været en stor Hjælp for
inange til en vcktdiq Nadoernydelse.
Tet heddet jo i Ging Otdt »Hvett
Mennefle orooe fiq selv og saaledesz
ade han af Brodet og dritte ai
»)talten««. men den lslotte Selvprpo
elfe lan itte note en Vertdia til Ny
delfe of den belliqe Nadver. Det,
Tom got vckrdig til at nett-me fig det
delliae oq komme i Fotening nied
zitistus er Zlnldeng Botttagelfe,
Zondetneg Fotladelfe. Den givej
i-- i leiolutionen Dersot tun
den troende oed Nadoeten faa Stad
sitftelfe vaa sine Znndets Fotladel
se, sont vott Ritnal sinkt. og Eint
te for sit Troeglio ved at nnde Jeeii
Legeme og Blod.
Der hat Vertet Tale onl, entxn
hslbsolutionen stulde vcere betinget el
ler nbetinget af vor Angek, Tto og
Betendels«e; hettil vil iea fvake nied
et Zpotgsmaak Er al Guts Nan:
de itte betingetZ Jtte sont Paven
:nener, at oi ved vanldelien as Be
:ingelfetne not og lelv værdige til
Wunden, thi ftnlde vi oed noget qøre
cis selo værdige til Zondetnes For
ladelie ellet lefolutionm da tunde
oi aldtia eje noacn fnld Fotoigninq
ein Gndg Rande. Tet ier vi ogsaa
as den tatolste Mitte-. Ten meddk
ler Zyndsfotladelfen i Taabsen ved
.s»mand5paalcknelse, oed Fionfirmatio
nen. oed Boden. oed den sidfte leic:
on doa blivet der Enndet at affoi.e
·. Etætgilden Der bliver altsaa az
drig Vished Nei, Betinqelsen tret
pes itle for Gnds Stnld men fot
vor Ztvld fot at aote os stittede til
It modtage Gudg Rande. Der maa
altid bos et Menneste aaa to Ting
forud for Syndåfotladellem det er
Inndgertendelse og Syndsbelendelsr.
Hvor det innen Syndsetlendelse .:,
lan heller itie vcere Tale om nogen
Betendelse af Synden, oa Herren si
ger jot ,,Detsokn vi betendet vore
Znndet tfor ham), et han trofait
og tetfaerdig, at han fotladet IS
Sonderne.« ,,Detfotn vi vandte i
Lyset, sorn han et i Lyset, have vi
Samfund nied hvetandte, og Jetzt
Miin Guds Song Blod tenser os
fta al Synd« 1 Joh. 1, 7. Se
ogsaa Sal. 32., Esa. 1, 18. og Esa.
4:J, 25-—26. Jeg er den. fom nd
sletter dine Lvettrcedelser for min
Ztyld, og jeg vil itte ihutomcne din
Snnder. Paamind mig, lad pe
gaa i Rette med hvetandte, form-l
du det, at du tan retfcetdiggstes.«·
Saaledes talet Guds Ord am BI
tingelsex ilte fot at forhvetve, for
tjene ellet gste fig verdig til Noa
den, men for at goce og modtageliege
for den. Og jeg hat lagt Markte til,
hvot tilbpjelige vi er til at rive Be
tingelsen bott fra Guds Forjættel
Je. Hvot disfe Fotudsætninger fatte3,
lan man ilke tto Absolutionen, itte
I Sandhed tilegne fig Evangeliets
Trost. Men den, der absoluten csg
den. der bliver absolveret, stal ikte
se efter, om Angeten er tilstræt
telig ellet bygge derma. Luther
taldte det »utriftelig Snat« og figet:
»Preesten maa væte vis ellet ums-«
om din Anger og Tro, derpaa Ug
ger ingen Bergt. Det er hatn not,
at du sitifter og beder om Akt-s
ning. Den flal han give og et dig
ftyldig. Men hvorledes den vil ly·
fes, sial han ovetlade til Gud og
din Tro. Og du stal itte fstst eg
ifremmeft indlade dig i Tvist, om din
Anger er tilstrætkelig eller
ille, men vier vik paa at din Anger
er tiltrodd for al din Flld Mil
steækkelig, og derfor fly til
ZGudi Rande, here band fuldvigle
»Ort) modtage det med frimodig Tro
og aldeiez itte tvivle paa, at du hat
Gnds Rande, ille ved din Fortjenes
«ste eller Unger, men ved han- nea
dige, guddommellge MVWT
fom for intet tilstger dig Syndernes
Iorladeifk Anger er file andet end
den Wegnedq Werdende Synd.
»Von de- dersør k et M er Un
ser, der Muse Wes
d- st sei W
f
M
M
AR
I YI
Angek maa til, ellers kan du jot
aldtig bade Snnden og be
gæte« at den fotlades di;1·
Qm Absolutioneng Form findet III
intet befalet i Guds Ord. saa der-·
paa ligger heller ingen synderlig
Bergt. Men jeg synes. at man in
denfor det stimme Samfund tunde
enes om at bruge den samme On
sorm, som vor Kirkes Fcedte hat
brugt. Hvorfor stal der fokandtes
ved saadanne Tings Og jeg tan
itte nckgte, at det stuttede i mine
Zren ved et Aarsmøde at høre et
Poe af vore Prasser bruge hver fm
Form ved lefolutionen ved den san
me Altetqang: »Du hat dine Son
ders Forladelfe«, fagde den enc,
meng den anden ftod ved Siden If
hass-. m bruqie den gamle kirkeli.1e
Form: »Im tilsiger dig dine Stut
ders Forladelse i Fadetens Son
Iirns oq den Helliqaands Mian
Dermed er faa min Jndledninq
til Ende. Den er mangelfuld nie-I
Seg baaber, at den tan blive en lille
Hin-w til at føre os ind i dette
Gmne faa vi san faa en fruqtbssr
Forbandling detom, der kan bjælve
manae til at qøre en ret, demand
sesriq oa audvelbehageliq Btug af
dette Kirfens Gode, Absolutionen
-0--- --
Religionsflolen.
J »Lutl)etaneren« Nr· 12 med
deles Referat fra et·Mode i Ei.
··lnIaar Kreig - »den nor-It fisk.
Ritte« s-, hvor Vlandl andel R-:
liaiongflolen droftede5. J Fsrhandi
lina am Ifmnet adkalte Prof. N. J.
lisildal Veff.;-rer for Et. Llns Kol
!cae. soll-ende« Tom vift Dafaa bar
Ilfrinde til os:
»Te! er llak:, at Etaten barpaa
taaet siq en Gemian, som den ilke
magter at gørr. Der er nu mange,
rnm Veannder at forstaa dene, selo
blandt dem, som før hat foraudet
del amerikanslc Elcilevcesew Eta
;cens ihcrrdiae Beslmdelfe hat aaaet
Jud paa at aere gcde Borgere ad esI
sOvlngninagoej, som udeluller Gud
Eos-, Reliaion, nogel som smmelthen
!et en Umulighed. For noan Tid
lsiden var jeg nætvcetende ved el
ssott Mode, bestaaende af fremka-"
gende ametilaktsle Stolemcend fra»
flcre af vokl Lands ledende Colleges
ca Universiteter, hvor nelop dette
Zwtasmaal var under Bebandlinq.
Hoet enefle Mand, som udlalte sig
ked delle Mode. var enia i, at Op-?
lvsning uden Religion umulig lau
fvæte nyaen fand Oplysnlng. Paa
idctte Punkt var der ille den tin-l
qeste Meninasfokstei. Andeklech»
Il-!ev del. da man flulde tale omi
I«·l?aaden, hvotpaa dek bedst lundel
Ytaades Bad paa denne Vanslelqu
Jhed Nngle mente, at man but-Te
andspre en Slags dogmelps Reli»
aionsundervisnina ved voke Stab-»O
Jsloley man siulde ille befalte sig
»-ned Belendelsen eller Troglckten,
wen blol saaledeg i Almindelighed
Undervife i Religion· Men del-e,
flønner doa enhver, er noaet »Nati
sens«; lbi der lan umulig være Tale
cm Religiongundervisning udck
Dogmeundervisning. J det Øjs
lslil, man begynder at undervise i;
Religion begynder man at meddele
llndewisning om Troen paa en’
Gad, og dette et jo et Dogme.
Man hat menl og talt og strevl
at Botemidlet mod alt del onde i
Vetden stulde vcre Oplysninzl
Bare Follet blev oplyst, menle man,j
faa siulde nok Synd og Last for-I
sninde fees del mennesieliae Saus-«
fund. Jngen vil nagte, al dem;
Middel hat vatet fotssgt i vort«
Land; men hvad er ResultatelY
For at sinde Svar paa dette
Svseggmaal lan man blol lcefe
Dagspressen og bespge Sie-Mana-i
llernr. Ttods al vor lovpristr. Ov-»
lysnlng er der dog meppe noget
fuldl ud civilisetet Land, hvor Last
cg Foebrydelser trives bedte end i»
Amerika Dei visee, at i alle Fall-l
ille den religionslsse Oplyöning, som»
Stalen meddeler, er del lllsirælln
llge Botemiddel
Bed neevnle Msde var der andre,
som falle for, at man i StatssioH
lerne flulde meddele Undeevlsnlng i;
Moral, aden lpeclell at meddele Uns-J
derrisslng l Nellglou. Men llge·
saa lldt. lom der lan bllve Tale omi
en dogmelss Religionzundeevlinlng,j
llge faa lldl lau dee blive Tale omj
en eellglonslts Moralundetvlinlnq.
Eu Momlundervisning- lpm ade-»
Mie- Citd fes hau- sryah ee kraf
l
L
vcere Tale om nogen fund Moral
uden Gud. Etat man derfvr un
dervise i Moral, faar man ogfaa
.mdervife i Religion, og sial man·
undetvife i Religion, faat man on-:
san undervise i Dogmen
Des er Tondi, at Staten hat for
træugt Wsrtigionsftolm Der er for·
megen Stole og for liden Undervixs:.
ning. Gn hel Del af vort Foik
fnnek at vcere kommen paa den
Tause, at vor Commonfkole er e.1
Institution, som et blevet saa fuld
kommen, at den siet ikte taaler no
genfombelst Kritik. Man fynes :t
.nene, at alt, smn et Menneske træni
ger fil i kenne Verden, fang i dissc
Stolen Sandbeden er imidlertid
den, at det et helt jammerligt, book
sidet vor Ungdom leerer i digse
Common Stolen Jeg gtundek den
ne ’ldtase!fe pack anrelang Erfatin»-,
fom vi tat ajott ved Si. Oluf
Eollugr. En bei Mengde af dem,
Tom kommt fra disse lovpriste
Eommon Schoan kcm simpelthen
ikke simvel Geografi ellcr Mithin-.
tic· Des er en gammel Yankeeover
tro dette, at det er saa herligt be
vende msd disk-se vote Follestolet.
Jeg bar qrundig ftuderet denne
Sag, oq dette er min fuide Oberbe
visning.«
Naar Professoren sagst-: »der it
hell jammerligt, hvor lidt vor Uns
dom leer-e i common Sloler«, lau
der vcere delte Meningek om den
Sag· Jea vil lillade mig at niene
— ogfaa grundet paa Kendslab —
at de amerilansle Sloler i de flejte
Bner er vol Pan vel ukrustede ul
Hi qive Bornene god og grundig
Oplysninq og Kundslab om de
Ting fom borer denne Verden til.
Vaa Lan-del lan del mange Sledcri
ver-re msinqelfuldL Aar-sagen lon
oqlcm vsrere den. at Bøtnene send-Si
meqet Urenelmchsiqt til Stole.
kllaar de saa dliver volsne, sinds-T
de til en Stole for at , raade
Bod vaa Foifommelfen i Born
aarene
Der las: vel —— som Prof. now
ner —— findes Elever im den of
fentlige Stole, fom ille lan »simpel
Geografi og Arithmetic«. Men detl
lan nceppe altid strives paa Stolen-J
Regnina. Ei Sied her i LandetE
traf jeg en Dansler, en Jnde, fonJ
Elle var llar over, om Langeland,
Msen on Bornholm hokte til Kon-»
geei2l Danmarl. Han var ille
,i:52-« i ,,simpel Geograsi«. Men degs
gaar ille an at bedsmme Folleflolen
i Danmall ud fra et saadant Til
feelde.
Naar mange, ogsaa blandi vorl
Fall, wsner: i Slaigflolen faar
note Born all, hvad de behsver af
elnndliab og Oplyöning, er det sil
lert Nek at laralterisete dei sosn
..Yanlee-Ovettro«. Del roher en
fergelig llvidenhed om e: Mennefleå
Vehov paa dette Omrande.
Vore Statsftoler hat den store
«s.s!angel, ni de et religionslos:.
Dersor et deres Kald og ngave
over for rote Born megei begrænd
iet. Det-. Livsansluelsc, som vi
ønsiee Bornene meddell, er den
mitne, den, iom lun findes i den
hellige Slsifh Den biet lidlig og
stedse gennem bele Vatnets Sink
gnng indpræntes i Barnehieri:t.
Kette lan iile gsres uden besten-i
llndervisoing i Striflens Verdam
me. Her lau Siatzsiolen siel like
gsre Tienestr.
Ptof. L. A. Vigness, Befmrer fo
.Pleafam Bis-w Luther College«,
Deltaqet i .samme fort-n ,omtal«e
Mode, soc-de blandt andet folgende:
,,Reliciongstolens Foriald var-I
ier ilde, site alcne for vor dykebare
Kirke og vott Joch men for vort
hele Lanf. Den iristelige Religion
er en Livssag baade for Kirie oa
Stat. M ttænget til at faa et kla
rere Syn paa dette, ellers vil dtt
gaa os i«Te, derom san der itke væse
delte Mpninger.
Ethvert Mennefke hat en tret-ob
Lelt V:")idfth-d: Selvbevidsthed,
Verdcnökevidsihed og Gudsbevidft
bed. Alle Mennesser hat Seh-ds
vidfthed ng en vis Bevidsthed om
den Vetdcm som vi lever i; men
!—vokledes er oet med Gudsbevidst
bkden for mangeö Bei-kommende?
Dei synes som om denne allervigil
txgste Bi«oidsthed mangfer hoc m.
fel Del Mennesier. Disse levet bis-is
et to Ttediedecs Liv, —- et ufuld-«
sterndigt og meget usundt Liv, idet
at de hat afsiaaret sig fta -Gub.
Saadqnne Menuesier er til imsta
de og Ist-Wiss bat-de for st
felv, deres Born on hele Nationen
Stal vi blive til Gavn og Wem-anei
se i Livet, inaa vi have alte djsfe
tre Slags Bevidsthed. Til en tin
tere Selvbevidsthed og Verdenehc
oidsthed kan Statt-n hjælpe es lud
sit Opmsninasapparatz men usw«
vore For-hold wagter den ilte at rn
elste vor Gndsbevidfthed Religian
oolnöningen maa Kirlen sorge kor
Bevidstheden om Gud maa Kissen
anstrenge sig for at faa indvkenkea
ellers maa det lyele tesulteke i et
dannet Hedenslab. th denne Ean -·r
baade viatig oa vansselig, maa ra
re tlart for enlwer rettænkende Fir
ften. Som Staten bat ordnet de:
borgetlige Stolevassem læaaer den
Beslaa paa alle Barnets Statt-c
oa hele Batneth Iid. Tette Its-a
fotandces. Kirlen Inaa faa Ti-« til
at undervise Batnene i den trittst
Religion; men det er just dene, fti:
ten for naskvcerende itle har.
Hvor en Menighed tan op- vil.
er det bedft at have sin egen Stola
helt tage sig ..f sine Bean Wiss-et
visning. Men san maa der bei-wes
Offre, saa alt tan viere tidssvaren
de. Stolelotalet knaa svaee ti:
jJtatsftolens sanitcere, ande, fsexs
ligtstnæssiae Bnaninaer. Te, kam
undervife i den danstiametituiste
Stole, maa viere i Stand til at
beuge det enaelfte Sptoa uden Zten
med Betoning. Tet siges ofte, den
Da den Taler Eitaetst som en Ins
fødL Ja, for den« sont itte Hur
Ore at note med, lan det lnde nas
tigt. Ros af Anmilaneren tan let
erl)oldes. Det bester til Dante-e
Naturen rigeliat at nddele Extrjisr
for siden at taae sig en ,,":-?slia
Grin«· Kun undtagelsesvis Jst-:
Udlaendinger Landetiz Spec-a ils-:
fnldlomlnent, at de: tales nden Freu:
med Betonina. Tet er uforlrsartizn
at læte Landets Born Lan-Setz
Spkoa spaettet med Standinarik
mer.
Den Daa er :««’ ciafaa Hein, «:::
til opvife tet man-ge dankt-nackt
lansle Stoler lBatnestoler). Tar
ten er saa sinnt og idiel paa Va
piret, men naak den stal virtektn
klares-, madet vi et Bjetg as Hin
dringet. Bote Mgh. et sont Ne
ael alt for smaa Mangel paa »Er-n
for Sagen og Mangel paa Enge
til at gennemfpre den, baade sit-end
Midlet og lompetente Lærere ans
gaat, er faa stor, at det itte nnt
ter at haabe vaa Sagens Lasnim
ad den Vei.
Der et faa Ferieflole, Lord-lass
ftole, og Borneaudstienesten ein
Sondagem Der er noget nnatutltst
ved baade Ferieftole og Ludan
tole. Fette burde viere Fette, Lpr
dag butde vate Fridag, hvad Stole
angetan Kun Nadvendigheden tvin
aet as til at gate Beug af dem, thi
Staten hat optaget al den artige
Tit-. Den siget: Bornene og den-Z
Tid tilhoeet os. Men her et den
gaaet over Stecegen, i hvert Til
fcelde over for de Bom, som vcd
Dauben tilhseek Gnds Mentahed.
Den hat ilte Ret til hele deres
Skoletid, naar den itte san paataae
sig at meddele Barnet Kundsiab on
Oplysning i alle de Ting, fom ha
ket med til dets Udvilling. Kisten
bukde gste Staten opmeektsom paa
dette Forbold og tteeve noget at
Barnets regelmæssige Stoletid til
Meddelelse af leisteltg Kundstab, tht
Bsknegudstjeneften am Sandagea
er og blivet utilstreeklelig til dette
Meinen
Rede i New Yort blev der fcsr
ca. et Aar siden dannet en Fote
ning, sont atbejder i nævnte Ret
nin·q. Hvor vidt man er naaei eller
vil naa, er ilte let at sige. Men dek
som hele den proteftantifte Kirte
tunde samles oq stille dette lom --t
faslleg Krav til Staten, blev den
not httt.
Hvis til Els. Hirten blev over
ladt een Dag hver Uge as de fern
regelmæssige Stoledage, vil nieset
tunne udrettes. Her stal da opret
its en Religionsftole i hver Merm
hed, som samler Menighedens Born
nævnte Dag, og meddeler dem lti
steliq Hundsfott De Bern, hvisi
Fomldte er nden for Kieer og fon
itte unstet at sende deres Born til
Neligionsstolem tan jo sont de ov
rige site Dage sende dem til Statis
ssolen, hvot de da lan undeevises i
nogle af de mindre vigtiae Zins.
som vi not ved, der bruges en Del
Tid til. Naar Wirkens Born kunne
fremlægge Bei-is for tegelmæssia
Deltagelse i Religionsstolem for
stil- zos sod Opfsesel i samme,
