Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 30, 1906, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    E - « --—-—--· »O « is! »Um-known !
l« «,s«« «- «« —
ssxlanskeretw « sp»
see halvugenligt Nyhedss og Op f
det enefte danike Blad 1 Amerika, J
- der ndqaar to Gange ont Ugem !
« , « udgiukss of »Das-im Luth. But-H
lysllmgöbllld spk a U 8:«s-Ui.sc « Vlaik, Nebr
« , Prøuc Ruthe sendes frit paa
. J Forlangende
i det hauste Falk i Amerika,
. ...-:.xcmklikgvogongebanmf «.«
s :« Mine- - Nocfkud Il. W 11 ,c-si !i.—
s« S- «.. 0200i Udlundet
·’ —--·'— P—M.l- -—".
—..--.-..
E
scäla lo
se d·
»C« I
Nr «)') Blair, Nebr» Fsredag d. :3(). Marts 1906. 15. Aarg.
XII-s
Dei trocknes-o til us
Storn1.
Revolutionisterne i anland
lægger Planet for ny
Opstand.
Regiringenk Undertryls
leiser got Folket taiende.
inzzoidene i Max-Tand er itte ti.
at uixse flog paa. Udenforstaaende
Inn site iiue tii Bucka i dem —
1-.o.a:«!«: det er vansteliqt not felv
five de indviede.
As Bitt-entrinnen Storknands:
tue-mer Vg Tyraniet er fejglivet des,
der it nu let not at Te. Men sag
bar net jo lige godt i den senexe
Tid set nd til, at det var ved .:t
ssulksr dageg for det statkels und :
fnede Fett Men fkol Lofterne blive
indsriede? eller er det hele et Stut
spit?
W Bnrmukrntiet itke vilde give
km af sin Mnnt on Jndflndem
bist-, end dei var nvdt til, det hu
disk tsn smdin Visi. Ln thaten bar
fprresten bist det fammr. Thi da
lssr kidsiedte sin Mnnifcst den 30
Lit. ffete des sittert. sen-Hi ban san
In founaen dertii. Eva-d ban tit
liaere bavde niveh det var knn Sma
ler If Enebersserens Rande Most
Manifeftet tog sig da virtelin ud,
frsns thaten gab Gnevcelden sra si-!
v-- Un Foltet Tel i Regt-rinnen
L ·«« III-J menie man so im onsqu nt
Miste var en Folfetg Msnd der i
sm III-je Stillst-n Milde være Gn
tcnts for Gennensferelsen of Mark
feste-;- Beftemntelser. Men Besten-:
Use-Feine om Namnnlfmfcnnsinnen-Z
Ginstenkaldekse m Ofenriendelsm
III-er of den-ji Ukedsenmier o. c.
Fssss D ists-Hex os-. her shan d««,
som Enevcelden endnu ftikker frei-,
sa-: Dei bele med Natins-.i.1!fors.1mliI
gen Dlot bliver en seen Rette Men
Ins-sk- fksser Folketf
Ikrdcr 27. ds. beteter der fr««
HEX. Petersbom at tkcdg inegertr
Aus-;- Icsrsitrinzx us en un LPTWrd
i ek- ncer Fremtid er en Unmxinbeix
skka trækker Uvejrftner km ca flee
Lin- tyder paa, nt en Eint-m nn
lkakis kan brvde los· for Varianten
tet weder samtnen bannen over
Reserinaens frnqteline under-tem
fende Forholdsreqlek, reiser Fol
ket, fcerliq Llrbejdsllassen i Byerne,
til Raseri. Dei er Vand Pan NE
1irlzreioniftemes Meile, der lcegger
Uslaner for en ny politift Itrite N
nlnksndelig Opftand. De trot, den
lsckejtjae Tid dekfor Dil lrlive mis!
i Dis-stil, ozx begge Tiber beredet U
WI- kmnd der vil komme. Lin Ov
III-en kommen vil den fandsnnli-1
dii tilive frygteliqete og btodigere
end noget, Russland l)idtil hat sei
Listen over Arrestetinkxerne i Si.
Fl—eteesbotg sidste Uge, ved Siden af
en frygtelig Lovløshedenii Tilstnnd i
Hovedsiadem et velfalende Witwe-z
bvtd om, ved hville Midler Rege
ringen html-er at afvmqe den trip
ende Eksplosioer.
Jfølqe Rapportctne er 659 Tig
n-.re, 215 Verse-net uden Pass, 217
Inve, 270 Stimænd oq 1,067
,,u!!assesieerede« Pers-mer Chvillet
Isctnder politist mistkenkte Persone-)
saget i For-darinn.
Jngensinde under Krian var
Ktigsdepattementet meke travlt be
stceftiget, end« det er nu med et
treffe Fotanstaltninger til at nahe
senkte bei fsrsie Teqn paa Opstand
Massengeveerer og Rennenan nd
fendei i alle Retninger. Tropverae
stiftes omtring og koncenttekeg Paa
sfkateaisie Puntfer. Pantseekllede
Ton stationeees ved Jeknbanecentter.
ok( jeenllædie Automobiler sendet M
de sum-e Byet for at bruges i Gabr
est-lich
Ver og k Most-no pastolleter Ko
Meer og andef Kavalerk Gadeene
Nat og Dag. Landet forsynes hat-.
ttgft med et traadlps Telegrafsystem.
iaa Regeringen ian vcere i Stand.
Itil at staa i Fotbindelsc med Lan
f
dets Jndte, om der stulde opstaa
Jernbanei og Telegrafist-Sttite, vg«
bSoldaterne undeevifes, saa de i Tit-!
fælde ian gøke Togs og Telegraf:!
»tieneste. —- Stattels nndektryttez
JFolL naar stal det faa en Mund
Istnag af virtelig Frihed? B
Bvdvfcengsel for Livstit
Det er Leo Augus’, en
anden af de 4 Omaha
Banditteks Dom.
Leo Angus, 19 Aar gammel ozi
den yngste af de site Bandittet, der
mytdede Rtels Lausten 20. Jan»
lslev i Mandags Estekmiddags cf
Dom-net Sutton dømt til livsvartqtz
FængfeL ·
Dommen udtaltes, efter at Angus
havde ektlæret sig itte stnldig i Mord·
af forfte Grad, men i Mord af an
den Grad.
Hatt blev bragt tilvage fra Lin
coln i Mandags Eftermiddnqs for(
at faa Anledninq til at afgivej
nævnte Ertlcerikm. Dom-net Sm
ton lod bcnn pag Forhaand for-staa,
at han vitde blioe denkt til Rossen-;
ligt FcengfeL on om ban ønsiede sit
gennemgaa Forhøty vilde det bliee
imm tilstaaet; men den unge Mond
ertlækede sig tilsreds med Dommen
Der er nonet interessant ded. bunt
han san videre fande. Hnn erklceredx
Tom sin Densigt at blive en eisern
Hnrift Fange on gpte fin populæk
hog Fængfletg Forstander og dets
Funktioncerer for san at blive be:
naadet ved Enden of de 10 Ack.
Tit sin Advotat B. F. Thomas
sagde han: ,
»Du et Drtt og Dansehnllern-,t
der bar bmqt mir-, bertti. Jtte defio
mindre, jeg protestekede imod Strd
nin·q, og efter at jeg hat tjent i om
trinkt 1« Anr, cnfter jen, De stxt
ssqe tstttvertmren dette oq sitt-e min
Bennndnina.«
Anan førtes samme Aften tilbns
ge til Statsfængslet Han sont-IS
lettet over, at hans Sag var ble
ven saa let afgfort
Epifovc i Entwurf-Ich
llnder Stmfstorlwret af Pris.
James oh· Anford, Praspsident for
Brizxfmm Wussa Colle-ste, i Entout
sagen bcr fors! i llarn spnrzxte VII
rotat tsurliszle Professoren:
»Er Te en Tilkjasnger of og tru-:
Tic Nu Læren okn Manqeqiftc?«
Btdnet fvarede, at fein om hast
rat en Tilbænger af Læren, qit
itte dette san Vidt sont til under de
nnverrendc Omstændigkskeder at be
fordre Mangegiftr.
»Bei er itte Svar paa mi.
Spøeggtnac11,« fortsatte Advokatm
»Im et sociologisk Synspunkt an
tager jeg, at Reiten til Mangegifie
vilde løse en hel, Del nu bestaaende
Samfundgvansteligheder.«
,,Det et itke Svar paa nn.
Spørgsmaal,« erklcerede attee Ad»
votat Carlisle. »Er De, eller er
De ikke Tilhcenget af Læken om
Mangegifte?«
»Ja, jeg ee,« kom det noget n
lende fta Vidnet.
san-il mellem. Ostekspen og det
satte Hat-.
Amerikonekcn Jackfon, der ophol
der siq i St. Petersbueg, hat i Fl.
R. B. ovettaget Udatbejdelsen af
förelsbiqe Planet for en Kanal mel
lem Sortehavet og Østersøew Nasir
Forarbejderne er fortdng vil der
blive udstkevet en Konkurrente: hva
Jacksom itke faar Koncession paa
Ante-Weh ask-her Stufen ham sur
200,000 Rnbler de af ham adm
bejdede Planet.
)
Stor Skibsbråtm l
Fra Newport, R. J» meldes it
Titsdags: !
Fall River Liniens store Hinl
dampek ,,Plc)mouth« brændte ligej
ned til Vandkantenz FragtdamperenI
,,City of Lowell« blev siemt be
tfadiget og megen anden Sie-de blev
entkettet under en JLdebmnd i Daq
Morgesk :
Jngen Mennester eintin menk
tretten Mund om Bord paa ,,Ply-I
moutb« var i Livsfare paa Grund;
af den Fakt, i hvilken Jlden udi
bredte sig. E
De to ncevnte og tke mindre
Datnpbaade stttlde alle nndergaa den «;
sædvanlige Qppudsning for Som-?
merfcesonen,o1 Skuret paa SkibåZ
brer indeholdt fom Følge detaf m.
Mckngde Maling og andet Mute-J
nat-. ;
Jlden udbrød paa ,,Plymouth«
ved To-J'.iden i Nat. Vagtmanden,
som saa stlammetne slcm ud (·f«
Salonen i Aaterenden af Skibet,
ngttede lmrtiast mutig de Mænd
fom fov om Bord. Da de tumlede:
ud af deres Køjer osg sagte at naa
hen til Travperne, tom Figur-J
wer-ne allerede fejende imod dem, U«
faa af Meendene sit Tid iil at grilse
deres Klædet
Qm noqle faa Minutter var hele
Bvenå Brandsmrke kommen tsl
Stede: men »lenoutl)« var alle
tede da redninasløsi fortabt. Dam
peren ,,(7im of Lowel«, som var
lommen i Brand, blev slæbt nd E
Havnem og Jlden blev sinktet af.
Veso-minqu paa Slcebebaaden.
,.Vlymcsutb« var en Hiuldamper
tma LZLO Nettotons, bvaaet i
Chefter, Pa» i 1L90. Den var 867
Fod kann oq værdsat til benvcd
81.000,0M. Brandsiaden ansicms i.
des here tii 1,1m,000. " l
Church social-Ulykkc
« « I
Tet er en fomelig Historicy foridj
det pkstserede er en Stændfel for
Hirten Mcn det onde ftraffes j
Imar des fores til Syst-L
Im letefield, W. Va. fortaslley
at en Mund blev drwbt og fem fai
rede, to alvorliqL i et Stagsmaal
ved en »fociul« i den epifinpalc
Lllsethodisttirte i Coaldale i Tir:
days AfteS.
Truges-sen pur en Folge af en bis
ter Itrid metlem Faktioner indeu
for Mensgheden okn Lpførctfen of
cn Im Ritteln)gnina.
En Pcæst udsat for Lynkhing.
Fra La Jimta, Colo. bereitet»
at W. Gauleu ConnesL iidligerc
xkrasst veii den presbyfcrianste Ziir
te i Bank-m oq som boldtes i Varr
fægtsarreft, beskyldt for umoralst
OpfstfeL blen. i Tirsdags hurtith
flyttet fm Lamar til La Junta fix
at afvætge Ll)nching. Connell havdsr
pludfelig forladt Lamar for to U
ger siden, men blev arresteret i
Waxachie, Tex. og fort tilbage fi(
Lamm-. Flere Hundtede Mennester
fnldte Gaden ved hans Anlomst, og
de ttuede med at lynche ham, faa
Politiet maatte fjerne hom. J et
fokeløbigt Forhpr bavde han til
staaet fm Skyld.
Sagen mod Olietrusten ailnttet
Fra New York meldes i Ons
dags: Vidnesprselen i Missouris
Sag mod Olietruften blev afsluttet
i Guar, forsaavidt New York Stcit
angaan Generaladvokat Hadley er
reist iilbage til Missouri for sn
genoptage Vidneførfelen dex. Naar
saa hele Bevismaterialet foreligger
vil han oversende det til Missouris
Hof-steter og for-lange Oljetrustens
License knddraget.
En Eil-been
Janus J· Hill psnfer paa at site
Jndiald i Castel-m
Omfattende Planet.
Jeines J. Hill er født paa en
Form i den canadifte Provins On
tario Da udvandrede derfta sin
Yngling til de Forenede Sie-ten
z St. Paul begyndte han som Jerns
Eianearbejder. levede simpelt og ou
lpakede sin Fortjenefte En siøn
Dag havde han lagt sig saa meaet
til Bedfte, at han lunde lebe nogle
billige Jernbaneatiier. Dei vac
Bequndelsem vgl siden voksede han
lidt efter lidt -op til den Stormaat,
ban er bleven. Dei er vel nu ilke
farliat at sige, at ,,han bar gjossi
det aodt i Amerika«· Han er baade
en Landmagt og en Samagt, nie-i
doa innesz han« lig Alexander, et
han«-« Rige er for lidet. Ei Tele
aram fra St. Paul oplnser, at han
iil Sommeren til vende til sit Fas
ireland Canada som Erobker. Hans
Gireat Northern PacificsBane stryger
tast forbi den canadiske Grænse, og
det liager ncer for den virkelystne
Mond med de ftore Planet at sendet
Sidelinier derind Han agier, bed
der det, at lceaae en Gren fra finl
Kovcdbane nordovek fra Havre i
Montana gennem Medicine Hat,
Silberm, oa til Provinsens Hoved
iin Editionton Den skal blive 440
Mit lana, oa fra den fkal der nd
studes Linier i Oft oa Vesi. Tit
liaere hat han en Linie til Ferniq
der naar on til Knlfelterne i Trunks
Tieft Pass. Gn Linie mod Øfi vil
naa frem til Regina, fom liaaer 600
Mil dorte· —Fra Reaan flal en Li
nie aaa mod Sud-it til Grænfeii
mellem Canadaoa de Forenede Sta
ier. Den loinmer til at indtaae
en ledig Strcelning midl imellem
Soo oa Canadian Pacisic oa ital
fnrbindes med Greai Norihern i
Mord Dakota. Man iror oasaa, ai
Mr. Hill nønfer vaa at fende Ist
R
Linie nordover fra Regina. ;c
Tiritiib Columbia lsnaaer ban ille
»lene lanas listasnfem men oaiaa nd
rivee til antem Naar lian der c:
lominen 2——.«W) Mil nordpaa, ftal
I-( Linie sendes over Kliisveliieraene
siliiaa til lidnmntmi Tiliammsii
isil alle disfe Linier blive omtrina
TIJWD Mil. »Den Ps.«
Johnotown Hochmut-sinds
J For-»was Licrcttcdeg fm Jol111-.s
:-:·Iisn, Pa. om en YOU-z der tru-«
De med at unt-me en Ldelcrqqelte
lik! deu, den itorc Overfvønnnclfe
..nrettede i MAX Sau flemt blei)
c-» itke. Men en af Brand-Hand
s..1bet blev drasbt oq fsere aluorlkq
fkmrede vcd fis-DONde Nun-, oq To
biet i Penser Vasrdi auslaas t:l
H,»n»,«n().
Jlden brød nd Sil. 12..«T«I om Rai
Im i Midten uf Forretninggkvaktei
ret. J Lobet nf co. tke Titus-r dreh
te den fix-L uden Bnens 12 Brand
compagnier var i Stand til at fan
ant med den.
Hvorledes Jlden opstod, ved man
iste. Den brød forst ud i en ,,whole
« A«
fale ;sfenkra1n-Forretning.
Ohio forhsjcr License til Is1000.
J et af de mest bevægede Moder,
man hat oplevet i Ohios Legisla-l
tut vedtog Statssenatet i Tirsdags
Repræsentanthusets Forssag om at
forhøje den aarlige Saloonffat fra
»Es-P til 81000
At Forsiaget sefrede, det giver
man dets Talsmcends parlamenta
risfe Dygttghed Kreditten for. De
fik Forstaget sat«under Debat on
Afftemning, sprend dets Mut-stan
dere rigttg var klar over, hvad der
gik for sig, og da der faa ved Nav
neopraabet viste stg 18 Stemmer for
og 18 imod, forandrede een af Se
natorerne (Beatty), der ellers for
var inde for 8600, sin Stemme.
Lzsan vilde hellere det end se For
sYAget falde·
Afholdsfolket raubte Hurrah «x1
jublede i høje Toner over den num
ne Seit, og under denne almindeliige
Jubel forcmdrede 4 andre Senatorer
deres Stemmer, saa Loven fik disse
fire Stemmet flere, end den lieh-V
vede.
Saa snart Guvernøren hat un
derfkrevet Loven, træder den i
Kraft. Eferne af Brngerier mener,
at Besiutningen vil gøte det af med
szalvdelen af Ohios ca. 6000 Sa
womit-.
»Gamle Mænd Infkes ikke«
er den Hiler niangen en værdkg
Mund erholder, naar han spørger
efter VII-beide Det er bitte Ord og
beregnet paa at drive ud det liste
Mod, der findeg tilbage, naar Hier
let er bedrovet De er ille san
gamle, at de ikte tan arbejde, men
tun unge «-Jtcend onsles, og det er
lfnden paa det. Hvad stal der bline
es digse Mænd, sont er komne paa
iset sorte Brcet, som endnu er i
Stand til at arbejde, og som er
nodt til at tjene sit Brøds Det er
It Sainfundgproblem af ftørste Wie-;
flfthcd
Det udbæver stærkt, hvot non
vennigt het Dr for en ung Mand at
lægge lidt cil Side for sin Alber
dmn Vec) streng Sparlommeligs
hcd tun en Mand, om hans Helbred
er and, i he førfte 40 Aar af sit
Lin lcegge lzdx Penne til Side. Men
blinkt han sog, forfvinder dette
fnart, og ban staat atter pengeløs
ltge overfos den lolde Werden
Hvor vixriiat er det da ilke, at
lsan er fotligtiq med sin Selbred or
Stnrte —- bang enefte Kapital!
Alle er tilbejeliqe til at evervurdere
fjn Stoer De forfømmer sin Hek
lsred, indt:; de praktisk taget cr
1-dflidte. Ont de as on til vilde
Ame en panlideliq Medicin. der lan
ssnrle Systemet og renfe Blodei.
uddrive d-: udbrngte Stosser, der
bar ophobet siz.1, saa vil Systemit
holdes i Orden.
Vlandt Medicincr af denne Slags
findes der fandfnnligvtg ingen, der
lmr Været anvendt mcd saada.!t
Deld og hat vundet scadan Yndeft
fnm Dr· Peter’s Kuriko. Den er
Eile en Avoteletmedictn, men feel
kkes til Focbrngerne direkte af Fa
lsrilanterne Dr. Peter Fabrnen H
Sen-I Co» 112——118 So. Hoyne
Ave-» Chiroqu Jll.
Til Abonncnter.
Læq Marke til Aarstallet paa
Addregfelappew Det viser om der
et Obetalt for Bladet. Ved at gaa
over vor Abonnentsliste sinder vi at
der er en Del som er meqet glemson1
me med at betale deres Kontingent.
Vi har mange Penge tilgode for
vore Blade, der skal indkrceves. Vi
bar bestemt, at vi maa have vort
Tilqodehavcnde indkasferet paa en
eller anden Monde. De, som har
været cfterladen maa sinde sig i vor
Fremgangsmaade, dersom de ikke be
taler fnart. Efter den 1. April staa
ner oi ingen; da begynder vi et sy
f-I-ematist indkrcevnings Arbejde og
standfer ikke før vi hat faaet alt vi
hor tilgode.
MDet qælder baade for Boger
cg Mode.
Danish Luth. Publ. Haus-.
Blatt, Nebr.
Pun! Peietfen.
Bestyrer.
Kul - Konferensen slutter
En Kæmpe-Kulsttike fyues
uuudgaaelig.
Mellem 300- og 400,000
Minearbejdere vil neb
lcegge Redskaberne
paa Man-dag.
Der har vceret Spcending i Lan
det de sids-e Dage angaaende hvad
Konferenfen i Jndianavolis vilde
resultere i. Udfigterne hat forresten
aldrig været lyse. Det eneste Lys
Punkt i Forhandlingen hat vceret
F. L. Robbins Holdning, fom ri
Derettede am sidsi. De andre Ejeie
bar vceret ubevægeligt siivualkedcs
hele Tiden. J Gaar lwste man, at
der af Efernes Repræseniantsr var
indbragt storsiag for Frelltskonfxs
rensen onl, at den nur-Freude Lein
irinasskala stulde gælde endnu i to
Aar. Men Arbejdernes Repræsew
lauter forkaitede det straks. Disfe
lsavde qivek faa meaet efter, at de
havde samlet sig am Genindførelg
sen af Lønningsskalaen for 1903,
ljvilken vilde give Aixbejderne eki
Lønsforhøjelse af 5.55 pCL Mc.
F. L. Robbins, den store Kulejsc
sra Pittsbum, optoa nu Arbejderne
Forslaa on; at genindfwe Lennincxsj
flalaen fra 1908, og lagde til, at den
flnlde aceldx for to Aar. Mr. Mi·
Vliell sekundcrede Robbins Forslaq
med den F,-oriidscetnina, at det blev
andlendt af de forenede Graveur
lejderes Kcnvention J sin Tale
for Forslaqet faade Robbins bl. a»
fasrlia rettet til de andre Grubejetsz
»Jele trot, vi staar onerfor en
stor Krise. Der vil i den irdustri
klle Virklomhed indtrcede en Stands
nina, som Vil fkabe nendelig me
aen Neid oa Elendiabed i Millia
net Mennessers Mem ca give deti
Beistand, der nu raafet i voet
Land, et alvorliat Kncet Med sau
isanne Udsiaier for Øje kan jea iksc
sorstm1, at J tun vedbliue at holde
det Standpunkt, J staat Paa.
Jea tillader nlia at irr-, at Bed
ing-elfen af mit Forssaa vildis fores
dnaae meaeu Strid Blidndandelfe
Sult, Oprør —-— itte at tale on
Ttenaetatn . . . Jea hinftiller til
cder, mine Herrer Arbeidgaivere is
««-. vpaiver iders Standpisnkt —- as
forteininasinæssiqe .c:ensl)«·. faa vel
Tom af Hesisnn« til vffeedrelandet oa
Liliennestehetcw Jeg haaber. J vi
forandre edcrg Standpualt oq vise
Bei-deli, at vi er ftore not til, naar
Di hat beqaaet en FejL da at ind
rømme det. Derfons noan vsl
liebrejde mic« at ieq lsr forandm
min Menim, saa vil icq spare, It
del vil jea aøre laa ritt-, i"om i:;
llønner, at jeg bar tazci fejl.«
Videre, særli1 ti! Grubearbes
deme: »Im ønsfker i det organise
rede Arbeit-es Jnteräse ut J ffal
stille eder faaledes, at der ikke kcm
isære Grund til at kritifere ede«55
Handlina. Jea anter J ssal be
holde den retfierdiqe Stilling, I:
lzar indtagel, da blive cui-J om sn
Lønninqsstala ssied de Grubeejes
i enbver Stat soni er villig ti«
at indgaa Vaa den. Derved vil J
redde eders Orsnnifation fvrebyae
megen Ulykke og flasse tschlcrftigelsp
iil mange, som vil arbejde Dt
er eders Pligt over-for dirs Land
og overtor deis Vrcefiden, vaa hviJ
Vlnmodning vi « fasnlet H-«
Ja, det saa io not faa haabefuldt
ud. Men til Morgen i Dag betet
tes der, at Konferensen er endelig
hcevet, uden at Parterne er bleven
enige om nagen Lønningssialm
Endnu maa meddeles, at Grube
ejerne i Gaar efter Konferensens
Slutning blev enige oin at opfordre
Vræsident Roolevelt til al udnævne
en Komike, som slal anders-ge alle
Forhold, der tan have Jndftydelse
pcka Lønningsskalaen og rapportere
til Praesidenietr.