V e d Z rn en
Guds Godhcd er uendclig.
»Gammel og 11ng«. Norshj
Pan tortere Tid end fire Wer
lkavde nun mistet sin Fader og M-.
det. Det var en svæk Tid for Ma
thilde —- den forsie i Elendes-J
nnge Liv. Men hun gav itke over.
et Ord, som hun havde fra fm do
knde Moder, ftod klakt og lvfendc
for bendes Sjcelt »Hvad der sag
end moder dig, Bam, hold fast oed
Trer paa Guds Kjærlighed. Kurz
da er di i Sandhed ulylkelige, naak
vi hat tabt denne Tro.« Dei var en;
kostelig Erfarina fra Elendes egcil
ievægede Liv. i
Midt i Sorgen lærte Mathilde.
at fokstaa dette Ord, det vandt L:v(
op- Magt i hendeg Sjcel Da det bleoj
hende til en velsignet Etøtte alle
Deut
Hun bavde ogsaa stor Grund til
äkke at klage: bun var nemlig flet
Tclke ensom og forladt. Hun bar-le
en Brod-ZU den femtenaariae Verk
lwld, en elskværdia og fjelden bega
Vet Gut, o; sin Jedwed-, en ung
vamand ved bviZ Side bim fnart
stulde leve et Intleliqt, forafrit Liv.
":Nathilde bavde lovet den døende
Inder at bruge den lille Formue,;
km- var igjem belt til Verthele UdO
dannelse. Lg det havde bun lovet
faa gerne, saa meget were Tom bun
Mart siulde gifte sig, oig bendes til
iommende Mund var meget for-(
Mucnde. Da hendes Forlovede sikk
Eoide dette, smagte det just älte, oqj
staut han saqde, han elfkede bende,!
ærgrede han sig bog dngtig over, ais
Lan ingen Penge flulde faa med;
heade. Og en Tid efter flog ban:
vp med bende, da han fokftod, atJ
Herr-des Broder Dirkelig fik alle del
Uterladte Penae. Det blev vel cil
taugt Slaa, men da bun derved ritt
M leere fm Fotlovedes Karakter a
kjende, var hun dog alad over, at
des blev forbi; det vilde blevet spart
for bende at fkulle leve et belt Lin
samtnen med denne belt iqjennetn
egsisirftk Mand.
Vetthold var imidlertid kommen
M UUiveksiccht, Ost her band-E hgxs
sMM et hædtet Navn baade vesÄI
link Evner og fm ftore Mäd, for-!
ogfaa ved sit alootlige Liv.
Efter nogle Aar-s- Forloxi haer
Vektbold fuldendt sine Ekxxdmz
Ist bavde ikke Været Vunfkeliszt Jst
heim at sinde en amqu Da indbrjrzs
Txende Stilling. Men her biemme,
mente ban, var alt saa fmaat, lnn .
rilde derth nd i ftørre »zwka Uzz
drog ttl Amerika. Hvorfor Milde bm l
itte forføge sin Lnlle der? Med·
hflkcs klare HOVLD oq »lefeligz:
Hund« fom ban fagde, maatte lmn (
finde Lykle
JOg hvorfor Elle-» spurgte hakt
forbaufet, ncesten ækgexlig, sin Se l
kur, som blev rent forftræklet, das
Lan fortalte hende om sine Planet.
.Zcm kan jeg ogfaa meget bedres
sorge «for dig,« vedblev han, idets
Hain misforstod hendes Frvgt. Ak
iset var ille det, fom gjorde hende
Uhr-ver Hun havde jo saa meget
sgety at hun ved at arbejde og bruqe
sen yderkigste Sparfommelighed vis
de kunne Flaa sin igennem.
JDU maler jo,« hat-de han engang
sagt. »An ja, nogek maa Mennesict
Vase at interesse-re sig for.« Hun dil
de Mk spare ham, at hun malte,;
fordi hun var nsdi til dei, og folgte ;
W sotat han ikke stulde mang- «
te Wt under sine Studier. ;
" Res- hwi vat ilke netop bange
set Wmet Men alter Matt-1
hu degrad- Ønftet og Haab, som.
et samt M altid hat« dvot .
hat-de btm ikke siedet sig M Ok.
W note sama-u meb yam, dele
.-ss-I«k--J
YOU-. «
Mel-m sg am des
im!
« Ists- W Dej- stille
kkke sum-te
dig paa det, og du sial se, du har!
en taknernmelia Broder. Alle mine"
Rigdonrme,« føjede han til, ,,vil jeg
lægge for dine Fødder.«
»Mein ikte, Berthold, at det vilI
:«1ive mit Livs lntteligste Dag, naar
dn injen trceder over denne Tærsiel,
knien du sna er fertig eller rin.«
»Eom fattig fer du mig aldri.1
inein« sog et stolt Emil fle over bans
Jlnfiai. »Jeg tror Vaa ,min lnkteligs
Haand’. Der vil vist itke fejle.«
,,Gud Vcere med dig, rnin kjcere,
kjære Berthold!« svarede Mathildc
alvorlig.
Endnu en Gang omfavnede hun
ham, endnu en Gang saa han ino
i disse kjærlige, omme Øjne, saa
trog han, og Mathilde blev ene
tilbage.
Aa, hvor tomt syntes itke Livct
hende, hvor ensom følte hun sig ist«-.
Et Hand luste vel i det fjerne —
men naar vilde det opfyldesZ Kanste
aldrig? Hun var faa ofte bleden
stuffet, og en Følelse af Bitterhed
kom op i hende. Var det Guds
cherliqhed, at hun ingen finlde
have, fom hun kunde elsie og glcede
fis ded?
Doa denne Stemme ftulde ittc
faa Mage; den maatie tie ved Tau
ten paa den dpende Moder: »Jsand
bed ulyktelia er tun den, smn bar
miftet Troen Paa Guds Kjærlighed.«
Aa, at hun dog boldt paa at Mem
me, hvor god Gud havde vceret tnod
hendeZ Hvor bavde itte hun Aarsag
til at takkeZ Hun bavde dog et Hjern
on saa en Broder, sonr elffede heu
de, og sorn i det fferne Land dag
lig tænkte paa hende og arbejdede
for hende, og som snart vilde vende
tilbage — var det ikte altsamrncn
Guds nfortjente Godhed!
Aar gif, Mathilde levede stille oq
arbejdede flittixu nu og da horie
bun fra sin Bruder og da var det
ret Feftdnge for hende. Dei gik hat«
gndi. »Du fer, ,min lnkkeliae Haar-d«
fører miq«, strev han overrnodi.1.
Rig blev ban oafaa, men Livef der
over var dog i uafbrudt Jag, san
ban strev eceaunm ,,Jea onster un
dertidem jeq var hos dig i Fred o.:
Ro.« Zenere fis bun et jublende
Brev, hvori hnn forteeller, at hcn
var gift med en ung. vakker Dann-;
denne sendte ogsaa en tjærlig Hcl
sen i Brever. Men hvor stammer
Mathilde sig ikte over sin Egens
kcrrlighed, der itte rigtig runde isreus
me sin Bruders Jubel? Stulde Eile
hun raste gxud over sin Broders
Lyitek Men bun tendce en stillen
Je Imme: »Na er ogfaa han bor
e for n1ig!«
,.Mon Berthosd er luktelianpurag
c hun ofte sig selb. At Inn var
ig, vidfte hun af de store ZLenge
ummer, bcm fendte hende gennexn
n Bankier; men par hart GENUer
Dg nu bavde bun itke hart fra her-n
saa flere Aar, og bei giorde bende
aa ondt.
Endelig koer der ei Brev kncd
ldenlandkposfem men Haandskrffs
en var frennned for heade.
,,Men dette kan da ikte væcr
andr? Au nej,« — hun forspzzte n«
milet ,,1lmuligt!«
J et Hospital i London lan est
Rand farlig fyg; man bavde itke
under andre Virpitkr hos hatn end
t Brev fra hans Ssster Mathilde
Jmler. Man hekkvkndte siq tir heu- «
e i Herab o·n, at hun Vifde gjpre «
zogen da den fyge laa der udenl
Boot-tende. «
Men kjærr. beste san jo ikke vcere «
Zettholiz min eige, anfeede Bruder?
Der maa være en Fotvekdlingx hart «
r jo gift, og der er san mange af«
set Navn III-Ied- J
Meer da hsm senkte sit et Brev til,
naatte hun alligevel ltro, det var
Brett-old »Mei! dem et jo gift, el
Ler sanfte han- hnstru er lett-V
Dgscareistehuntilsonwnos
fandk ogsqa frem M Despite-ten
»Der-te Ind, ver mig neu-disk
bad hun, da hnu stod for-n en
Zeug, hvor fhendes Wie-ne sendet
lan. »Na nei, dette man me en
Feiliagelle!« Sau finme kun
be site heade- swder se Id. Wen
wunsygestssMesnviste
hun, at der var has-. .
Wthvldk WI- htm »Hm
Vers-Dz« Der sit sein et Streif
If- M M han- Unstgix m
M M klei- tt M, fsia kam
s-.-;-·-. -«--.--.-—-..—.
Hun strøg ham mildt over Pan
den.
»Skal jeg itke faa vcete glad ved
at være hos dig igjen? Aa, Bett-«
hold!« hnn trykkede et Kys paa hans
Bande.
»Dø Vil jeg — hjcklp mig til
det, om du er glad i mig. Se!«
raabie han« idet han løftede de for-;
bundne Arme i Vejret, »jeg hat in-1
pen Hænder til at ende mit elendige
Liv med. Aa, hjælp mig at dok«
hvisiede han, ,,jeg kcm ikke leve lern
ger.«
»Du sial nok blive frisi, og sau
ssal vi leve samtnen og have det
oodt og vcere lykkelige, Berihold.«
»Lyktelig —- jeg? Stille, tal ikke
et Ord om det, jeg taaler det ille
Lylleligäs Aa, du ved Me, at dul
bar for dig en Tigger, en Kreis-sing
ei odelagt Mennesie, der intet mete
bar at haabe, og som ille tror pcm
noget mer. —- Min ,lyllelige Haantf
tobt,« lo han bittert, »tabt Formue
og brudt Troste-b, hvad hat jeg at
haabe2«
»Par: Guds Nasde,« vilde bun«
sagt: men hun kom itke med det,
endnu var ikke Tiden kommen til
at tale om Gud med hom, mente
bun. Hun fvutgte ham heller ikke
Um noget, hun saa jo tydeliq, hcm
havde lidt Skibbrud paa alt, og
dei var not for hende.
»Hvem lcm den fnge Heere væke,l
der Oder Ton spadserek sammen medl
Frolen Tl;lleller3« fanledes spurgte
man flg i hendes Hjemlsn Lg snart
olev del deljendl, at del var hench
III-oder, Tom engang bavde vceret en
tin Mand, men bavde lalvl sjns
Formue ved et lenlierfirmag Fal
lit. Hang stolte Fkue skulde da
ltsave forladt halt-, da lsan blev fal
:i«,1, lnm flattede tun bang Benge,
men ille blan ljærlige Hiertr. Lg
Lied en lllylleghændelfe havde hcm
edelagt lsenge sine Arme ogsaa, saa
imn var aldeles hjcrlpeløs. »Sol
lelå Spsterl« sagde man.
Men Tllsathilde var slel ille ulyf
Selig: tverxo11:· tllu lmvde hun fm
lasre Brod-er hok si:, fom bun nn
Unde fe I pleje made til Legem H«
til Zjæl Vlt faa hjælpe ham til
Gud Var bendek dagliqe Bøn og At
bejde. Hvor lnm lallede Eind, ul
Bettbold var lommen lil hende’
Lm ban ntt lnwde maattel versc
llandt ftennnede«, lænlte bun. M
ltmne faa bjcelpe ham nd of Bil
kerbeden on qjsre lmm glad oq fri
nmdiq injen ——· del var bendes Lv
:ave. Qq bendes omme cherlighek
Elev nldrig lræt If nl vleje on htm
Ie for Broderen Han blev ofle
Iweftig og minima- men bim var
Iltid den samme, mild« og stille, oq
i8d, som km bim Elle lmisde hktl
Jans bitte Ord.
Noget of del, som ærgrede hom,
par, at ban, der havde vceret den
ine, felvstcendige Mond, nu Flulde
tiefes af sin sattige »Besten Lg
Naslttderne var ofte en Pine for
senqex ban maatte jo modtage hver
Sid af Sssterens bound, selv lim
Ie ban ille føee Maden til Mun
-en. Hun legte da at snalle munterl
sm fotsijellige Titm, foeat hatt fluls
se Klemme sm pinlige Stilling. Men
fte sit Billet-heben sOvethaand, og
la raubte han-: »Læd mig heller do
rf Stlt end leve pack denne Maade.«
Hun lagde ou Gasiel og Sie both
steckt-de munin mu andre Ting,
il hsm om en Stand lunde sigek
Ren du nu spise, Bnchold?· Da
verde han grcese fm et Born.
Hewdeö Talt og Finsslelfe gjottse
Igsaa» at hun ilke spurgte uogel
ridere om de We Aar-s Handeler
neu lidt efter lädt fortalle han
dende dog del meste, og da han ofte
na cg saaklede med sig selv om Rat
sen, sit hun vide Besten beruf. Da
fotflod hun tilfuldh hvpr ulyckelig
bei er, som et uden Tto paa Gut-.
Zu Rat, da hatt site sit seve, og
hsn lau og stralkede med sig felv sil
hun Rede paä ,Ulylkeshændelsen«
l London, hvot han hcvde faaei
Idelagt stne houder. Han havde
fees-Hi al styde stg, meu Bande-let
var sprungel og hat-de Idelagl hans
Handel-. »Wal« raubte hart og ka
stede stg sttnuende tilbage paa Pu
den, »Mit sial jeg gitre for at faa
Ende pas dette sag-list Adl«
Aldtlg hat Mathilde fsr ladet
ham spesiacn at hun havde vide
npget M me Mahle hun fis lud
til hast, da W trocde tun kun
d- essh- hm l m- kommen-»
O- lu- M sue-W les-et
· "« EIN VII-II
stelle ltdt paa den. Du hat jo viel
tet dig som en liden Gut, der hat
drsmt noget leit,« sagde hun smis
tende.
Han blev sorvirret· »Ja, gid det
havde vckret en Drom, men deövæcre
et det ilte sau. Ja," lo han« ,,en
uduelig Guttehaand var det, som
itke sorstod at omgaaes Vaaben
deras al denne Elendighed!«
»Nei, en Lykle var det, Betthold,
on Gnd bar vendt det til det godcz
se Gnds Godhed, hvot den er stor!«
»Spotter du mig? Guds Godhed?«
sagde han bitter. -
»Ja, Berthold, din »lyllelige«
Haand maatte du miste, forat du
tunde blive lyllelig. Og den Daa
vil komme, da du ogsaa vil stge det»
selv.« ;
»Genos- Godhedl —- Snal ikle
mere saaledes, hol-et du? Jtte et
Ord mete. er du snil!« Han vag
heftig. i
Mathilde lagde Haanden part
bang Bande med: »Nei, jeg stal itte
gis-re det, naae det saaret dig san.«
Linn vidste, hun vilde holde Ord.
»Da nu slal du sovel Drtl lidt
Vand og sov nu godt!« Hatt tozt
vtlliq tmod som et Born; hun lyk «
sede ham paa Panden og all. I
»Mode- Godhed!« endnu maatxe
ban lægge nl sin Bitterhed ind i
Ordenr. »
Mathilda harte det. Hvor hun
ba·d om, at den Dag maatte snarl
komme, da han vilde sige de Ord
med Tal. I
Bauten var kommen og med den«
Ltskg og Vatmr. Men var det ille,
som der begundte at lnsne ltdt i
Bernnsids Zjæl ogsaa? Var der
itte tommet som noget mildt over
hom? Fulgte han virlelig hende54
Atbejde med Interesse? Var det
itle, sont hans ntskte Øje sogte net-;
get, der lunde interessereZ Jo, disk
saa ud iit det. I
csn Dag i Maj sidder Mathilde
csg han ude i Hoden Mathilde havdix
Itetov lagt Valet og Pensel bort sor;
at strtve, hoad han diltekedr. Hcm
lyavde netop begyndt paa et-viden
staheligt Llrbejdh sont hun strev sor«
ham, og som slulde sendes til et
vidensksmige Tidsskkift. Hvok html
et gladl Men hun ter lnapt give«
sig hen til sin Glcede og Feygt sor«
ttle at sttive ret; hendes Broders
slal saa se, at vander ogsaa lan«
Leere lige saa torkelt sont en Mand.l
Og hvad der idag særlig optagcks
hende er, at hun hat lcest to velsth
:-ede Breve. Den ene er sea en be
tjendt Professor, der opsordter Bett-s
lold til at blive Medarbejder i et
videnslabeligtsVerl; det andet er sta«
London, og deri staat, at Berthol «
dog sank noget igjen as sin Fokmnes
Me-: hoad vil ban sige til dettek
Slulde han itle juble7 Hun bar Lust
til at give sine Tonlek Lust, men
bun tst ikle sor Broderen. Hvad
tcknler han?
Hun sidder og venter paa, at han
steil distere videre. Leder han est-et
Ord, eller hvotsot saa tanlesuld?
Endelig hat hnn sundet det rette
Udttylt FGuds Godhed ee dog nen
deligP
Mathilde saa over-kostet op. Men
dette passede jo ttte ind t en Af
lyandling oin Magnetisme
Han rot-weh da han msdek heu
des Blit, og nu ved hun, hvad
det Ord· betyder, som tom saa suld:
warnt-e over hans Leder.
Hun resset sig, stiller sig bag ham
og sitt-get sagte over band heim-,
tyjsee hanc og stgen »Ac, Beethom
hwe jeg er lykkelkgl«
Hast vendte sig mod heade, og sok
fakste Gang, stden han lom hiern,
sec- han paa hende med det aabne,
Akt-de sm, hun lsendte saa godt
sra str, og en Taaee listede stg ned
ste- hans Me.
»Ja, Sud- Godhed er uendeligt«
gientager hun med behende Stein-ne
og san taknemltg pp mod Hinder
(
En Kongedattcn
Michal, Sauls Daim, elsiede
David, hendes Broders Ven. Den
unge Helt var nylig as Profetenl
Samuel paa Herrens Befaling sal
vet til Konge over Israel efter
Kong Saul.
Saulg mange lumsle Angreb paa
David hat vel styrlet og nceret Kret
ligheden mellem de to, og til sidst
blev hun oqsaa qivet David.
Men det hat sillert veret en svæt
Tid for Michal, som aldrlg kunde
være rollg for den elslede hast-only
« .- ..(«-.«- TJY :
der blev teuet af ntallige Farer.
Stadig maatte Michal vcere paa
Vagt for ham mod den lunefuldc,
grusomme Faden
Til sidst blev det da saaledes, at
hun —- trods Lpftet til David —
hlev givet til en anden Mand, til
Palti, Laig Son, fra Gallim.
Michal havde haft trange Dage,
flont hun endnu var ung, men dette
at niaatte lyde Faderens Magtspwg
og fvige den Husbond, hun elstede,
blev bog den tungefte Sarg for hea
de.
Palti var siltert god imod hende,
thi han elstede hende. — Som Aa
kene er gaaede, hae hun maasle
slaaet sig til Taals.
Men saa lommer atter et Magi
bud paa hendes Vej; denne Gang
fra David, som nu var bleven Seie
berre i Israel.
Han fendte Bud til Sauls Sen
Jsboseth, at han strasts stulde ad
levete Michal, Davids Hufteu. Js
boseth toa faa szteren fra Palti
oa fendte hende vaa Vej til David.
Men Palti fulate aredende bag eiter
hende, thi han elsiede hende megct
heit. Saa befalede Jsbosetl), at
ljan flulde aaa tilbage. Fstlt dn
ail han.
Men Michal, bvorledes mon hun
Var til Mode? Ja, hun havde ebl
slet David, og nu var hendes Helt
bleven Konge oa Herster over Js
eael. Hun lcenates sittert og dran
til bain med bævende Gliede —
»Nn,« hat bun vel tænlt, »nu en
deliq flulde Lyllen bo has ham og
hende."
Da Michal lotn til David, blev4
lnm stusset. Den feieende HeltÅ
Tom havde fordtet hende tilbage,
var nu ille mere lom en Gang ben
tssk :!J-s.:. Han bavde andre Hu-!
steuer. Han var Inægtia, elflet ai
Follet oa tilhsrte det.
Men Michal var Konaedatter —
dele med andre - nejk
Michal er gaaet gennem nianae,
Lideller i Konaeksoram bar mal-illa
cglaa tun lunnet se alt del marte,
der medte bende, bar derinmd itle
set Da foritaaet de store, slønne
Eaenftabet has fin tongeliae Herre,
og mindst af alt hat bun for-stauen
hans ydmyae Tjenetsind overfor Js
taels Gud.
Dekfot bannes lnm ved at ic»
ham fornedre» sig, idet han syngerk
og danfet foean Arten. En Konsk
ac, der gør sig lig nied sine Tieneths
hvor foragteligts tænler hun og
gaar ud til ham oa spottet dam.
Det lan verke, at hun fatstcd
dam, da han fotst nansie jævnt og
roligt sen-klarer hende, at han gjorde
dictte ,,for Heerens Llnsigt«, ogfaa
da ban llatpt og vredt siger, at ban
vil Eies samtnen med de Tjenere on
Tjenestepiger, lnm hat talt am.
Men da ee det for sent, for da
var Davids Hier-te for bestandiat
vendt fra Michal. og bun var for
stødt til sin Dsdsdag.
Kvindet fra det aamle Jskaell
hvoe J lianede vote Dages Klein
det, sssnt Tusindet af Aar er rullei
lien mellem edet og dem.
Summe Haab vg sammt Maalx
samme Gliedes-, samme Sorge-.- on
lamme Fell.
Em. i »Kr. Fbl.«
Fan- Vs atemlos seit pn Prin- at Dr. Patie
- Stier cui-e. sum hell-kecker Jst Iller
vor-te Pius-Iet- ss such-seen Fort-m- ok
ssc Dei-liste- 0vek Sinnen-assist- Medic-tatst
«- sssgssssesaseesssztnsskæcksknisesssss
M Kiyo-stets ver-» pflanespollen Kiste-.
, l
En sin un Udgave af Biblen
i Lommefotmat med
latinsie Tut-en
Bi Inster at heulede meækks
fomheden paa en m) lldgave af
Biblen iLommeformat nicdlatinfkc
Typck, Starrelfe 5x7 Tommer og
114 Tom-ne tyk, trykt paa fint Pa—
pir med mange helsidige Illustra
tioner godt udført. Det gamle Te
stamente er ester den ny Oversæt
telse. Bindet er meget smagfuldt
med Forsiring og Guldtryk, Last-er
Overfaldsbinv med afkundedeHjør
ner og ligner en fin cngclst Bibel.s
Biblen er mev Gnldfnit, runde
Hjsrner og tydelig Tryk. Den csr
saerdeles passe-we som en Gave til
Konfirmander. Der er god Pladss
til at paatrykke Navn i Guld. Bib
len er meget billig, da den sælges
for 81.75. Navn 10c ekstm Por
ofrit tilsendt.
DAMSH PUBL. AOUSE.
Ist-Atte. Astan
Stok IIW
Roger til overwklcntlig nuliiit Pris
l!ct1)"ll«tjiigxheciekn. Kuh klug-sie aktiisse
billige liogolll indem di- or 11(l—slet. De
urloliultc Nin-ins er sollst Im vi ilclsce
lczm skasscs ils-n- lzuqok til des auf-site
Zuve- Priscsic Inäm Bis-tilling ansensles
Hintre-»kl. »in ins-n »Du-leer ringt-s zit· ils-m
Rom-rni- tilsesnsllsss p(-rl«ft'il,.
il« Uns-lik- hcstillcs esftcsr Nun-mer«
172. Lanka Kielen Silhouettet.
Hl S. Nediat fra 75c. til 25c.
173. J Aarenes Lob. Digte af Mo.
lbilde Levetzau. Med Forord af
Paitok Vilh. Berl. 58 Sitten Neb
iat fta 80c. til 15c.
175. Tændeknes Ftenibrud cg Elifte
populætt fremstillet as Dr. med. E
Engelsen. 48 Sitten Nediqt fta
206. til loc.
178. Qm Kendilab til Bill-feig Spot
Foredrag ved den ssrste not-dist
Jagt og Fjertrwudstilling as C
Verlier-Schilden-Holslen· Hofjæget
ineslet. 39 Sitzen Nevlat fra 35c.
til 15c.
182 Den gejsllige Død. En Forml
ling fra den kalholile Prcestestand
of Emil Marrivt Authorisetet
stersckttelse as A.Kiernls. 271 Si
det. Nedsat sm PLKS til 50c.
186. Frei del brede Lag. Forml
linaet og Siildringer, as Pedet R.
:».«:oltc:. 196 Sider i Ort-Lag.
Nedsnt im 8100 til 50c.
?.«;7. Lmhers Vennet. Ritlehistotb
lle Niltids-Slizzer, fta West-TM
land og Elsass af Paitor Fr. Ny
gcmrd. —l-0«7 Sich i Q!!:slag. Red
sot sra PLGO til 50c. I
TM. Om Forspgene pack at grund
lcrsse en religionsløs Sædelærr.
Ei deredrag af N. Teisen, Adjuntt
ved Osdense Kathedralstrlr. 43 Si
der i Omslag. Nedfol Mc. til 20c.
l"«l. Te ti Bud. Kristelige Fore
Vrag im »Bethesda« as J. Schaus
bor. Sogneptckst Ved Garniions
ils-sitt 214 Sider i O«nilag. Neb
sat sra Si. 20 til Puc
l:)-l. Firiiteliq Hu:vcn. Doglig Lots
ning limitet til de nor Evangeli«
letiter. As A. G. L. Grove Ros
mussen. 224 STdeL J Omlla;:1.
Nedsat sra slIlO iil 50c.
TM. Man-us - Evangeliets Op
saitelse as Herrens Liv. Fremftillet
i Gruntrwl af A. Andersen, Sogne
presst 310 Sidet i Omslag. Nedfat
sra 81.40 til 80c.
197. En lille Huspcstille med Predi
iener til alle Kirteaatets Son- og
Fesidage af Lauriiz N. J. Balslev,
Kapellan i Haorslev paa Fyen og
Halm Hausen, Svgneptckit i Viby
Paa Fyen. 298 Sich i Omslag.
Nedsat sra Mc. til Mc
198. Als. Feinti sels smcm Vers,
mest i teligiss Anat-, vev Aoretg og
Livets Fest- og Mindedcxge, as —N.
Med ei Fotord as Basler Vilhelm
Vert. 32 Sidet, elegant inbbunden.
Nedsat sta 50c. til 25c.
2sf)1. Peder R. Meilen Dramatille
Zinaating. 163 Sider i Omllag.
Nedsat sra 70c. til 40c.
202. Folke-Æventyt. Samlede II
udgivne as Klang Berniien. 188
Sider, i Omslag. Redsot sra 60c.
til 40c.
206. Dei ltistelige Liv fremstillei i
8 Preditener og een Vielsegtole,
holdte over de sotestrevne Tekster
fra 4———10 Ssndag estet Trinitas
ils-· As F. Helveg. Nevsat sra 40
til 15c.
207. Billeber as Nordens Historie.
Ved Fieberil Barsoed. 294 Stdn
i Omslag mdsai sm 8120 til
50c.
208. Gunde Austritt-and Ei Vidtag
til Danmarls Historie under Fre
derit den Tredie. As Chr. Brunn.
284 Sibet i Omslag. Nedsat sta
81.40 til 50c.
209. Fta Bitnegudstjenestem sein
Præditener med tilhsrende For
tcellinget as Christethllentlitttst
ved St. Pauls Wirte i KWw
henry Usfinz Haut-. theol. En
regne Mith, Gaud. theol. 72 S.
Nedsat fta 32 til 20e».
210. Embede og Ordiuation i dem
iwdbyrdes Grunbsotdold. Ei hi
storill Weilst Fort-g Ei st«
Billi. Aal-ersah thst og Segm
preft. Nepsat sva 81.60 til soc
211. Luther. Ot litt-list Festspih
af Dr. han- derig. Autorifmt
Oversættelse estet Original-us lit.
Dplag, okf cito M. 94 Sidet
i DURCH Idevsat sta 50 til Lise.
M. Eva Mselstvden til det stille
hav. Fette-Eimer af polste Zor
sqttere, ved Ich-n Grove. M
Ader, i Dmib Nedsqt sra 81.40
til soc.
Mit Fehlt-blas Haus-.
sitt-. Neid-. -