Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 23, 1906)
A E « ,,.Yansl-teren«. i « - It Iqlvugcntltg Nyhedss og Oplyss ningsblad for disk dnnske deik iAme1·iks.1. udmtvgs as OAJldU Ll"k!!. TUTTI-. II " UT. Man Ach ,,«Ocnskc:cu « sung-Im due-! Inst-IF .—g -:—cd;tc, III-is pr. Aufgang Ue For-new Smter s 1.50 llvmndet -2cs(; Blut-ex heraus i Forstw. Grimm-U Ver-kling, Adkecsesonushting og under angimenve Wanst acsxetzfereN DAZ lsll LlTHL l’l’Bl-. llUleEL Blau-. Nebr. Reden-m A. M. Andeutu lllle Bis-sag til «kamketen«g Jndhow jihattdi1n-»H. Koisewostmcer og Anthe— U mhvn Un, bi».s übt-Hierei Jl W Vixdkneik Bis-is Mkbp THIS-J m me txgsfotjifck at AtaTk THE-Es ss second klas matt-ek Aclvertikmx Rates made know-o upon spplicir inu. ,.Danfkeren« III-et iendt n! Substtibsnter indtil Uhmst costs Opftzxelie modtages at lldgiverne, og us Ocld er belau. l Lockensflemmelse mev di zoieuedk Smiecs Initlouh T« " f Ruck Lasset-ne heut-endet stg M Fle du gutem- iBl(1det, enten soc m ksbe hog dem Ists for at faa L plogniug om set aves send-, Ists de eltid Qual-, at de faa »Ur-misse mtet i dem Wad. Der vil um nl Ies IUI Nytte . Tausthcd i Amerika. As Rontcsrchef Jens Mannian Der er baade her lijeknme og i Amerika mange, der tror, n: vor-: Udvandrereg Efterlommere tan ved blive ist være Danfie qennein san mange Elægtled, det flal være, H de glæder sig over den lldvidelfe af Nationen, der derved tiloejebringeg Da jeg i 1897 reiste til Amerika for i 23 Aar at Virte som Lcerer ved een af de danfte Højssoler, delxe ieg fuldt denne Tro, men da je; reiste hieni, var jeg ganfke unerbi vist om, at en varig Danfkhed hvex ten er ønflelig eller miiliq, og der-e Standpunkt hat jeg siden bevaret. Der maa være noget, et Mennes sie er helf. At leve faadan, ni man bverlen følet sig belt som danst eller helt som amerikansk, er uholdbau, utilfredsfiillende og oprivende; der er innen Fred og Ligevcegt i den Etillinm det hele er noget Kludder. Men belt danst kan man ikke vers-: i Amerika: det danste Aandsliov Rinde-an bliver blege og ofte ufor fiaaeliae for den, der tun tender Danmakkg Natur, Folkeliv on Sam fundsliv vaa Andenbaand eller fr: ef fort Bei-g. Selv de, der er votiet ov i Danmatk, oq som draqer over med en fyldig Tilegnelfe af dann-; anndeline VErdier, vil filkert ind komme, at de efterhaanden spler siz mere og mere fremmede for, bund der roter sig der bjemme. ; Det er noget helt ander med Zøni derjyderne. De er flere og levcrl safnlet under Natur- og Samfundsz « for-hold der ncesten helt svarer til( den Jordbund, hvori Danflheden hat hjeinme; de kan næmt komme til Danmark og har ofte Bequ esf Dunste; de faar danfke Blcide »F Tidssirifter lige saa hurtigt foin di fer; og de mærker ny Sie-minnqu ikle blot gennem Bøger oq Foredruz men ogfaa ved umiddelbar Forbini delse med Follet felv. Men hell amerikansl kan vore -11dvandreres Efterkommere godt blive, og naar de feest er kommen vel over den lange og vansielige Overgangstid lan de leve et lige saa rigt, dybt og rent Kristenliv og Mennesteliv paa Engelst som paa Dunst Der er not Omraader, hvor Danstheden et rigere, men der er vg saa Omtaader, hvvr den er saftigen Beile er ikke blot muligt, men susteligt og nydvendigt Amerika-z Sprog og Cultur er engelft. Der-, der itke er lige saa godt hjemme i engelst Sprog og Cultur som andre s tilfvatende Knar. vil alttd føle THIS sum fremrned i Amerika, som» Heils-derges. Danks Sptog og Col-l jin- .desnden- vilde da were et nd - M Pin- "foe den, der mageet Hei — liqesonsi grcefl ellee russist M indist Spuke og Cnlmr herl swsttn von-se en stot Mosis-. « Mk M en set-icele sont l 1 c—. Overgangsvanstelighedetne er den« eneste Beiænkelighed Der gaat al-« tid aandelige Bierdier til Grunde. red at siifie Nationalitei. Fort-»si-« diene er fesm en »He-ne med Ællingerzs de ian iiie vejlede Bornene i dei no ljler.-:ent: hele den aandelige Forbi:;-j delte meuem Forældre og Besen bli Ver svagere. De nnge Inn-a sele vaslge de engelsle Lege, de vil lean Sange, de vil fynge, Bogen de vil lasse, og Højsioler, de vil besten-T Og dei bliver let daarlige Lege, Ri- l vuevifer, Knaldtomaner og Form ningssioler, for den Siags er meget Jieiiete ai finde end det ægte og l dige, dei, socn Foliet i al Stilhed Ibar opsamlet i Tidernes Lob og lladei gaa videre fra Sleegt til Slægi. Des dcerre hat de dan le Prcesier og Lcerete tun ffeelden se, ai det oasaa var deres lede de ungeg Overgang —-— gøre et bevidft og energifi Arbejde paa lzil finde alt dei udmcerlede og ægie sen-J faliifi findes der ovre. De hat ledei af Begejstring for den abstrakte Dansibed i Siedet for af Kerlighed til de levende Dansie —— ncesten Isdeluliende arbejdet paa -1t udbtede dansie Verdier. Detie hat fm mid: leriidige Bereitelse, baade for de op tindelige Udvandkere, som maa ded blive at have deres nandelige Midi vunit i dei dansie, og for dei nase meste Slcegiled, for at Bruddei ilfe sial blive for brat. Men den anden Opgave er i Længden lanin vigtiaete, ganste vift ogsaa innni vansieligere, men desnden langi her liaere, fordi man ian arkejde med Sejkgvished og fynlig Fragt — ilie fom nu med Tvivl og Staffele. Dei anat, som Bissop Month san de, at naar man forst bar iagei sit Kors op, cipdager man ofte, ai det; flei iiie er noget Kors. l Rent praktifi, er Opgaven hellerj ilke faa vanfielia» færlig naar mcni lelfiek i Floh Shaiespeare, Dicken-Z Seoii og Kippling lceses her hieni me ,i Overfæiielfe: der tan man peqe paa Originaletnr. Saaledes oil den Smag og aandelige Sang der ptæger dei danfte Folis Val1 ai Lesestwi iunne overfskes ti. Valqet af engelsk Lcefefiof. Og naar man vaa famme Man de overføter den danfie Stil: nf famles til Foredrag om historifie da aandeline Æsmner og at fnnge·aan deliae Sonne, naat man samles ti! Msdet eller Festen — ja, da vil eMinfibelkten bevates i danfie Stifte, danste Tanker oq danfi Smaa, sele spm Baaernr. Foredtaqene oa San isiene alle for laengsi et engelsir. -s- Is- s— Ovenftaaende lilje k«lfbundiinq Dok 3n.net »Dnnfthed i Amerika« H kontnrchef Jene Warming foretom ,3i·rs:- og Etjekne« for Frist-um« Hvad der strive5, fyneg cis vet Vams Jt lægge Mærke til. Post. Ti; sselveg beoynder et Soer dertil med fclgende SpøtqgmaalI »Ah-n Der vix-selig er mange her hjemme og i Amerika, fom gcmr i den Tro, at dsIke Udvandrereg Eftertommere Ur: oedblive at være Dunste qennem foa mange Slægtled, det ftal Date-« Dexmed giver hcm faa egentlig War mqu Ret i det wesentlng Han vcl fau eslers ikke befatte siq med, hvor scenge Tanftheden san bedanke-T Jud Gud og Ungdommen om de1·'. Men for Danskernes Styld, for Ub vcmdrenes Skyld og for De Fore nede States-Z Skyld gælder det oni csi bevate vor bedste Atv faa lcenae fom muligt, saa der ikke tabes for meget ved Overgangen. Tte Ting sial vi ved Leflighedm nasvne, fom det her kommer an pau. Fsrft at gøte os fortrolige med den Tanke ——- og jo før des bedre — at Overganqen vil komme, enien vi on fker den eller Me. Dem-est gelber det om at fotberede os paa dennek Ovetgang, saa Fonds-eh Leerete ogF Prasser ille sial staa over-for Ung-. dommen fom Einen overer Æls lingeme«. Endelig vil det ogsaax viere af Bewdning at gste es al votligt og trofast Arbefde for Dunst kedens Ost-mis- i de fkkste Stege-I led, saa Ovetgangen ikke steck kom-! me, fst der er opdtaqet en Siægt,« der san ftlge »Ællknaeene«, Csctz at Mve vkd We Villedy i Bau dei. TM Hei et uetop det, di Ial passe m, at desk iMe stal Me- fotj W ved W Qg sei vkl dek, TM W U Me M O i Vor Historie. Hidti1, tan jeg godt sige, har jeig aldrig rigtig interesferet mig for, at vi som Samfund skulde brde os otn at faa vor Historie strevek. J det hele taget svnes jeg ikte nirge rnn Zelvbionrafi, sordi je-; ded, at enhver er udsat for at bedprnme fig« few fortert, og hvad det gælder om’ i enhver Historie, det er jo des-g den Jene Sandhed Men med Hensnn til vor Historie sorn Kirkesarnsund er jeg lige ved at siifte Ansiuelse, ogj rødei dertil hat jeg sauer as enl ’s.!fnmeldelse, som vor Ven Pastori Harald Jenien i »Kr. ngl.« give-r; as Pasi. Joh. Nordentoss Bog oms bans Bei-n blandt Dansie her i; Amerika. J denne Vlnmckldelse stri Ver Basi. Jensen nemlig bl. a.: »Hast-Z sPasL Norde11tosts) Only-J ninger orn Rivninnerne og Samlins Ferne indenfor danske luiherske Kir samfund er suldstcendia forkerir. Jan hat saaledes slet ikke ,.Nordiiki ten«s Dannelse. eiheller »Mir-ir Samfundet«s Udtrckdelse as »Den nor-sie sskal vcete den danskinor ste) Konserens,«—— og Bleib-Stolen regnet han for at have tilbørt denne ,.norste Konserens«.« As dette lille Citat skpnner jo entwer, der er nogenlunde kendi med de virtelige Forhold, at Past. Nordentofg Fremstilling er »fuld stcendig foriert«. Med det samnee er det maaske itie af Vejen at sige, nvad vi for vel et Aargtid siden læste i et as Usbenbnvns fremmeste Binde, at Post. Nimmt-Money der var lommet bjem til Dannmrt, hav de været Præst for »den danste shlienighed i Nebraska!« Vi ser jo bereis, at om vi end ilke selv brnd oS saa meaet otn at faa vor Historie streven, san er der? ..ndre, der vil sorge for det. Men« sml den strive5, saa burde den zoj ikriveg saaledes, at den pagser med! Bittelighedem ( Vlt Past. Nordentoft as Tilbpjs Hipksed eller med Villie gaar udens Hm Sandbeden, det er der vist itte mindsje Aar-sag til at antagr. Men oi ved jo of Etsaring, at de, blandt Odem han væsentlig bevcegede fig. nat viit stor Interesse for at sor nnrfte os og stille adstilligi under Stol, og saa hat Past. Nordentoft taget for gode Vater, hvad der Vlev ham formt. Men tan saadant sie nu, mens flere as dem,«" der hat veret med sra Begyndeijen af. endnu lever, hvad dir der saa itkc fnnne sie fidenk Qg da vor Esset ficeqt itte san blive fri for at faa vor Historie at bsre og lese, er det faa itte en ganske simpel Kräfte-ji pliat sor os at sorge sor, at de san fern den sandfærdig og virtelighed5 tro? - Grundlæggelsens Tid med sine Vrydninger, »Rivninger og Sam lingcr« er indviklet, saa dens En telthedet vanskeiig vil tunne udre des af senere Slcegter, hvis ikke der ffer Ovtegnelser dewm as Somi den. Og den er itie desto mindre as baade Interesse og Betydning. Dei hat sitfert alletede stadet isg meget, at man der hjemme deli mangler og dels hat saa sorterte ,,Oplysninger« om vö. Qg stal vor Kirke rigtig kunne feste deder og votse en sund Betst i Estetslægtem saa mäa denne gives trovætdige. Ovetleveringer om vor Kikkes Plan telse her i Landet Dette til Order vefelse fox Samsundsvennm A. M. A. Forstclligt Syn paa Zagen» Med Jnteresfe,lcefes Vist i »Don I steten« de «Llrtitler, der bæret Oder-l ftriftem »Guds Riges Komme til" vort danstr Folk i Amerika.« Tet. Oder saa tiltalende, faa indbydendcz og jeg vilde gerne betegne dem som smaa Soiglimt paa vort Folls arm delige Himmel. Ja, Sollys fra Gub, og Negn fta de himmelsie Slu set —— dei er det vi beder til Gud om for vort hauste Fell i Amerika Men jeg anede alligevel Me, at der paa saa »Mir Himmel« siulde melde sig faa vældigt et Tenden strald, som det »en tredie Lægmand« i HDansieren Nt.18 fotaatsaaer.. Jeg hat last alle digfe Jndlæg iben gebe Tep, at de, der strev denn meuee bei Todt. Bette trat feg few-» fslgellq end-m —- oafaa for »ei: tre ske —Mcikd«s. Wmdk Mut t- 1 ligesvm man ved et predovende Strald »ersten foevittes paa alle Sanserne, saaledes sotvittedes jeg ikke saa lidt ved hanss andet Inding i deime Saa, endslent det bat Ova slriftknt »Til Forstaaelse«.t!) Thi jea liavde oasaa laat Masrte til Re dattørengt »Hm-r eftet bans Evite«, hviltet jeg snntes aodt om, tbi det irxiaate ikte faa lidt as Pauli Laste Dertsed trocknes ieg nojere til at everveje twad det vil siae at vcere Læaprredikant as den rette SlagLL J mit stille Sind git jeg og ansiede. »O Jid jea doa maatte blive liae saa aod en Lceavtædikant, sotn hin erkedende Mund i Smedien!« — Lnslerne sit starre Soina. Jea ansiede, at vort Fall maatte saa manae as den Slaas Lceaprceditatp ter na Lckavrceditantinder, s— ja, jqu smnfede itle med at enste før de ajaldt den aansle Werden Tbi der cr nu lsleven min Overbevisnina, at Retden itte saa meaet lidet Man ael raa Prcedikanter i Ordets al mindeliaste For-stand, men mere paa saadanne --- ia, Paulus vidste det — ,,Jea er kesrsfaestet med Kristusx zelliaevel let-er iea, doa itte jeg mete, Inn-n tiriitus lever i min« lGaL L, Un. As den Slaas tnaa vi hver »so-r fia fremer alt bnnake efter at Felive Trent, om hvert Mennesie, Tsom i Daa better Kriftennavnet, i lSandtzed havde dette Stempel paa sit them, saa blev der Lægmandss mission as den berliaste Art. Det, som det acelder om i sag viatia en Saa, fom denne er, er at man itle ledez nd Vaa Sidejpor og kerved brinaes tangere dort sra Op aaveng Leönina Jea sandt da Elte Tsattoreniz Artittel: »Hm-r efter bang tfnne«, at viere et lwlserliat Mik del til Forelnaaelse i den Reminsi. Det var derfor intet llndee, at For virring indfandt sin, da ,,en tkedi: LæansanM faa hnvedtuldg kotn med sit: »Ist Forstaaelse«, lin jeg syn te5—, jea alletede see-d i Beateb meo at komme til Forstaaelse —--- Men jeg slnttede io san. at Di to maatte have sotstelliat Enn paa Zagen. og derved saat det vel blive. AlliaeveL ved at lasse hans Bei merkning Dm »Hund« oa »Papie tttænd«', tritn jea til at feile dyb Med nnt tned Forfatteeen s Q, min Ven, bvad gar det, am vi slal qøre ».),mndetjetieste«, naar vi er as san-s me Rate sont hende, vi læset om i Matth. 15, 22-—-—28! Oa« hvad got det, otn vi et »Pavirmee:td«, naar tiate der et Jld i os! -- Lceste vi itke fotnylig i en Artikel as P. Klausem Albert Lea, om den, der hat noget at betyde, nemlia Gud, sont give-: Betst Dette er ogsaa vcetd en »Omtanle«. Vi Mennestet kan leenge Planet da beftemwe om dette eller hint, men det duet itke meget,« hvis der ilte bag ved tan kættes: ,,Den.f)elligaands Besluts ning og vores.« At en Sag tan trives under tiekeliae Fothold i» Danmart, derfesr er det dog itle atvet, at samme Sag tan det tned ligesaa godt Resultat her i Amerika Det taler i hvert Fald daarligt for en Saa, naar der stal btuaes Mant« for dens Jndsøtelse. »Jtte ved Magst og itte ved Styrte, men ved min» Rand, siqee den Heere Zebaoth.«'j Men hvis Lægmandsvirtsomheden stal vielelia nettes her efter samme Maulestol sotn i Danmaet, da maal der være Tilltd og sand Forstaaelse mellem Leegfollet og dem, sont »Gut bar sat i Menigheden til Embedelö Foevaltning«. De, der ille gysee ved Tanlen ont at saa Mistillidensz Sied pas diese Sude-, vii jeg hat-l vtse til 4. Moseb. 16. Kap. Dette bar seg fundet en virtsom Medtein i Sygdomötilscelde as denne AIH Naat der ankes over, at man her er ved at indssre statslirtelige For-» mee, saa er det vel sordi man ikkei et s Stand til at stelne imelletnz staticirkelig og liekelig. Jeg sendet Menneflee, der san faee i hamist blos set en Peæstekjolr. De hat set. beu benyttet htemme t Stattktekems og san ttoe de,« at det et et Stylle Statt-trieben Pteesten sleebee paa, medens de glemmee, at« der ee nagel dersMMnßngudshuspgi W Mentghed under alle Seeheld til alle Alter« Ønhvset Aug Haar bebst under ten-mal SpendftMei tzxee Sein-ev pq Han es esl l ogg Mag j- tttlellae steh-O M W Land pl! sekv regt-lege Nile M ts- etpe g- e-« Wl l Stulde der nu vise sig at vckte IVansielighedet, der stod sil Hinde Ifor m mete omfattende Leg-nande viktfomhed, saa vat det dog den groveste Utetsætdighed at lægge Elylden paa Prcestetne. Thi ieg set oveebevist om, at enhver troende sPtaslt bellete end gerne benyiiet sig lof den Hierw, trocnde Lægtnoend ilan nde. J livert Fald hat jeg fun Zden det faaledesz hos dem, jeg hat Hendi. I Hvor der nu findeg saadanne Eduelige Lccemicend, og de findes vift jtaa mange Stedek tnndt om i Me «niahederne bvor siønt et det sank isle at se dem i indetlig Kætligheds at ftaa »Last og Brust« med detes. Priest, fanende Del i Atbejdet fo: cjceleg Frelse. Den, der virkelig nil noqet findet not sin Plads Her er Sondaasssolem den et jo messen udelnllende en Leegmandsmission ca at udbtede Bauer og Blade, sont Redaltøten bemcetlede, et da san delikt heller ikle saa tinae en Equ »i Guds Riese Oq sindes der las ubetjente Vladset i NcetlJedem lau »fnn en saadan Lceqmand jo viere til stot Nntte for sin Pkctft ved at lede Gndstjenesten —— oq andre Op langelsesmøder. mens Ptæflen tei Ter nd at missivnete i nannte Gan-: .Vilh. Beet sputgies vist en Gang nd bnordan ban fik Tid til at tejle sna megetx han svatede da, at han hav de manae Kapelanet. Gid vote Vtcestet ille maaite fattes saadanne »Kavelaner«. Der et Fort-Innern Paulus tiltaadet de hellige Rolog fenfen »Bedet tillige ogsaa fot os. at Gud vilde oplade vs Otdeis Don« Hvilken Stytke od Ovmnns trina maatte det ikke væte for en ttoende Vtæsl at vide sin Menighed fatnlet i Von til Gud for ham U for de Menneslet, han stulde Ptces dite for pack »sde Egne«. Bi ved lwad del bei-d for Vilh. Beck, da han sptste Gang stulde ptædile i Drum, hvotledes Gud lod ham Wunden se hans fottige Menighed bøjet i Bein til Gud for hom. Ja, da kunde hon proedile. —- Aa! jeg vil gerne gste »Hundetjeneste« af den TälagsL » Vi Lægfolt hat saa man-ge Kn -:e, twoei vi kan sljule os, men Herreng Priester Inaa bestandigt i »Fronten«. De »in-enges paa alle «J.lzaader«. De better Ansvatet, hvor oi itle gøt det. De hat Kompe, sons vi akdrig hat lendt. Flete Øjne hviler poa dem end paa os. Lad os vpgle OH for at stille dem blotte for Beiden. Dei tilkommet ille os at dknnme dem, hvetten fta »Livet« ellet ftn »Embedet«. De staat under en hsjete DomstoL Jeg hat selv set paa nætt Hold, hvotledes saadan noget fette Vedkommende til aandelig Rain. —- »Fater ikke bild! Gud ladet sig ikle spotte· hvad et Menneske sum-, det stal han og besit« Dette var saa nogle af mine Tan let om Lægmandsmission het i Amerika —- og da for Neffen oglaa i hele Vetden —- hvilken feg af al Flid ved Herrenä Naade vil pve, mens sagte ieg nynnetx »Heru, du« som ladet tegne Af Belsignelse saa eig, Laster andre istte Egne, Lad en Dtaabe lcste mig!« S. h. Datum. »Es-W Spotgsnmal til,,Tanfkeren. « til-s endt os folgende Gn Rost fta Missions matten. Dei ster, naar vi kommer stimmen berude paa Kysten og taler ·om de . Tit-g, dkk hmk sit Guds ewig-, at« der kommst Spsrgsmaal stem medi. I Gn, der undertegner sig Max, hark» l chfyn til Religion og Rrislendc.r:i, fom en Lægmand ille alfid kan be Ivaw Hvad var saa mete natur ligt og lige til end It gaa med flizie Spøtggmaal til IJlisfionsiKitlens Organ »Dansleken« for at faa de Iplysningek, vi stiften Vi tiuadcr o: del-for at sporge, om ,.Danfteren"' vil vesvaee saadanne Spøtgsmaal eller lade dem gaa videke for om muligt at finde Svar hos en sf Samfundets mange Priester? —- D. aiv mig et Even-. for jeg forfvindjr i Papikkurven. Max. Il- sk slt Paa ovenstaaende vil vi spare: Ja, set vil vi i Reglen gerne. Mer Spøtgeren maa absolut give Es Navn og Adresse, saa vi ved, hvem del er, der sppegen Novnet bebe rer del-for ille at ossentliggsreg, om Spøtgeren llle unstet det. Red. Til danflc Mænd on, ztsvindcr i De Fsokcncdc Stolen Budslnlei out Rom Christian dxn Jlicndeg Tod cx as Dunste ones-UT i Amerika blevm insdiaget med dist ca ogrigtig Sorg. Vi følte ale at et Ulssnit as von Jædrelandg Hi swrie var sinnen ei godt og erkli«.,: Livgarbejde spr: zil Ende, en kilri derlig oa hoiiinde: Mund Halb-: bott. « Og famtidi,1 gi: Tanlerne irr-it laarlig tilbaae til Dort Frckdreland, Tantet vernodig blide ved (Frindri!«2: neu oni vort Barndoinshjem hvad knien detie nn fortnede sig sinkt eliee ltnani. Minder fxa vor Batndcsm og Ungdom fitkmmede ind paa ess, cki vor Karlinlzed til den danife Jord, hvokaf vi cr rundne, Dg nd hvilten vi, time-di- fst de man-: Aat og den lange Udslillelse, hern Ier med end dybere Trofasihed vag dede frekn med fornnet Sinrlr. , Teil Tanle opftod da yos os, at det vilde væte rintigt og sinnli, om alle danikc Mcknd og Kvindex forenede sig om, i votl anmle Fædreland at reife et isliindesniceele, sont for Efieeslceqlm flal staa sont ei synligi Bevis fskr udvandtede Landgnsænds Trost-st lxed ovekfor TannssatL lsære Vidnes: byrd om vor Nations Trivlel rz Freinganq i De Fokenede Stam, kale manende til voke Binn, sont ifnlne Naturens Lov maa blive Ilmerilanerg naar de des-net deres Forceldres gamle Hiern. Deile Mindesmærle, hat vi tænlt Js, sliilde laqe Form af en Staer if sktsna Christian den Niende, sein slal npstilles i del nvbngede Chri itiangbotg Stol. Statuen stal via delleees af en dansimmeeikanfk Kunsiner, sit-des i Amerika, tin-e soni ogfaa Fodftnllet flal Være If mierikanst Granii. Kong Christian forenede i sin Person netov de Egenskaber i vor Vationallaraltey af hvilke vi er stolleft Sein Mund oa Fadek siad san sont ei lylende Elsempel for Zele Verden, som Furste var ban itofasi og vliglovfnldende, som Men nesle var han leerliq, aod og mildt bsmmendr. Kong Christian delle lii Fall Sorgee og Glieder, men l Ulylkens Daae bat han mere end fin Del as Binden Undet hans Regeting bar Damnark iillcemvet sig en erefuld Siilling i Nationa nes Stannard og naae vi Dunste et blevne san qodt modtaane i dee itemmede, Iyldes delte i hsi Grad Iong Christian; ban all l Bote-en fpe os need M uplettede Liv, og der ive sivlder vi ham Tal. . Med ovenstaaende Foemaal for Die er Underteanede itaadt samtnen lenk- en Wiss-näh medens Ov «-meua see-W WE All- YWR lrMle so staates-il set this wallte- Rock-se keae setz hx et Mahoms-. et en temtaclig Cum-US ljsklpcrtflellhvek Its-. Et- det tetklse unum? OF pas samme Mnudc et en Pløsloskpnmtoh det- eftekkadek ek- Desl As Fleck-n nd 11.rr Hmnminik dyk den-d Du III end bctslck for den. Deo sorbedkkdq U. s. cREÄM sEPARÄTOR det- hsk Vetdeass lecke-klet- tok Ren-Immule tust- mi-» l Wiss nd can-I fing-m a-- sss n s--s user-m listi- IIyMssa dvn »Ur-no Kon Itnsltnsn If Ihn-»Im- -Hsnk ot. U Ist — · - tu Ist-s III - J Ha mk hist-ds- ist Jst ff phqu ot· bundlspfl 1)- n b«-«· sdo Ihn-do M « a « J ssci «- h t Hi Inn-los ljtg sit as vom ist«-H san-ske- kamt-w r f I.81i w w hl i .1 i-«--·-.;--»1 H u vn unde- on pr. um«-«me Post, Der sk lot-Jst It qjijm cis-: n 1 mqu Du los-nisten pas doc. VERMONT PMM MACHXNE c0.. p uows FAUS. vEMnm Mi- thn centmlly heult-d diskritmdmz »du i« -...—« z i. knsuzzhont the U. s. und Lukas-I . I «. T u 2 S ALTMAYka « sspssx us !