its-— . s
..glanskeren«,
schalvugentlig Nyhedg- og Oplyo
aingsblad for dct do Jst : Foxk
i A m e I i » a,
IIDIIIIIII as
DAXISH l«l·’s"11. l«i«lil«. H« "SE.
Blair Hebt
«DTIIjkuI-II udgam does TI So III vg dag
Bris pr. Vorgang
I U Idrmch States sl.50. Udkiudei :200
Blatt-I becau- I FoIsind
sesiIuiIIg, BeIIIIIIIg, AbtegIrwIanoIItIg ug
sah-I aIIgaaeIIde Mai-II av:e·5feres:
DAIN lbll LUle PUBL. 110L78s,
BlutsA Nebe.
Wovon-In A. M. AIIdeIIekr.
Alle demg III .TIIIIIkI-(en«s Jndholdz
Ifhaadsmqer Korrespondaucek og Art-Her
si euhveI Lux, dem-« adregserets
A. "i Audei IeII BIIZII sieht
Date-est as the Pokit Utfites Ist Blatt Fed«
user-uns ! Ha- matt- I-.
Ach-endlos Rates made know- upon
Our-min.
.D a n s I e r e n«
Ums findt III SiIbskrimeet Indtil IIbtryk
hhs Opfigelie modtagrs III Udgivetne. vg III
Held et hemlt I Lomnsnemmelfe med de
sonnt-de Stanke Unwet
Tour Læsekne henveIIder sIg til Fou, du
Ometet i Bladeh entm soc In kpr hos dem
set for at fac Oplysning oIII det Caurus-,
W be alnd omIale, at de faa somizses
Instit i dem Bind. DeI vix san Itl sm
— Nym.
Daqu Nationen-Sang —
Kappesttid.
En af vote Venner striver til oi
i Anledning af, hvad der hjemme i
Fcedrelandet hat vceket strevet ons.
en ny dansk Rationalfang:
»Hm-Man vilde det verre, km
»Dansteren« indbød til en Kappe
strid ringen Prcemie) paa dette Om
raades Den taader over adfkilliac
gode Betsemagere. og det er tcen
leligi, at den kunde staa som »en
Andreas, der ledtes til Mefteren«.
—- De Udvandtedes Blik er
selvfolgtligt blevet mete uhildet i
Forhold til Nah-»I- og Genbostridig
bederne, vg Genbo- eller Brodep
tvistrn fotdum bot nu helt begrave5,
og Hentydninget dertil udelades i
den kommende Nationalsang.«
i s- «
Med Glæde tager vi imod Hen
stillingen og ladet den gaa videre.
Dei stal være os en Fornsjelse at
modtage og udsende Fotspg i den
Retning. Vi tcenker ogsaa paa, at
Bidtag i den Retninq maasie kunde
W til, at vor dansie Ungdom
her i Amerika kunde faa Ofet op
ladt for Ase-ven, vi hat faaet der
hjemnn fra. Red.
Tanker og Virtelighcd.
Jeg hat læst mange Ztykter i
»Danskeken« i den sidfte Ttd um
Lægmandg Virtsomhed· Jeq Lan
have Lyft til, dersom Rednktøren
tillader det, at fige min Mening um
den Sag, Det er farste Gan-J
jcq hat strevet i ,,Dansteren« eller i
noget andet Blad: men den fidste
Artikel i »Dansteren« uf en Las-m
mand synes jeg itke om; thi der er
ikke at stjule Synderg MangioldU
hed at komme frem for Lissentliqlke
den med Præstens Fotograferina i»
Prcestekjole o.s.v. I
Det kunde gerne overlades til et
endet vift Blut-, som er villiqt nof
til at optage faadanne Artitler.
Jeg hat sei og opleoei meact vg
faa paa dette Omraade, af Leg
mands-Virksomhed. Ester min Me
ning et der ogsaa stor Fare for
buudeu med den. Meningen er jo
not deu, at en Lægmand, som paa
taget sig en saadan Vikksomhed, skal
være et ttoende Menneste. Det er Yo
nugei godt for ham selv, men der
med er fiet ikke afgjort, at han san
ved Cudi Otd og Forjættelset lede
andre sc steife i Kristal. Efter
wi- Mg bit en Legt-taub staa
under den samme Konttol i Kitte
samfsudet som en Priest
Jig hat selv sei og hsrt meget
as Holl, fom ikce lau ftatendes
Ins-. M sum hat sotladt Mr
U Dei er ogsu Oregon-abs
Moshed For mit et det et
bitt-M. Gu leser sin Bibel
M ski- — m enden den Bef. Deus
I
L l
L
Ihan vieler i, og for det itedie et han
banden til Kirlens Trosbelendelse.
Der er en and-en Sag, fom läg
get mig tue-get mete paa Hjettet, ksg
det er alle de unge Mennesler i vor
luthetste Kirkr. Jeg frygter —
Gud give, at min Frygt var again
det — jeg lan ikle blive fri for den
Tante, at nacu vi gamle med det»
graa Haar er hensovet, at manifke
Siedet vil vor lcete luth. Kiste lide
et ftott Nedetlag. Det er ilke For
kyndelsen af Guds Ord, der er
Slyld deri, heller ikle er det Man
gel fra mange Ptcesters Side paa
at famle de unge om Guds Ord;
særlig paa denne Egn et der givenl
meget for dem, navnlig ved Lovq
fange til Herren-Z Ære, som jeg er
glad ved den Dag i Dag.
Nei, det er Sproget. som get ssg
gældendr. Hvilken Forandting nu
fta 25 til ZU Aar tilbage i Tiden.
Jeg sendet danske Forældte, som
sjcelden ellet aldrig taler Dunst til
deres Born i Die-much og naak
Bptnene saa lommer i Slolen, saa
tat-es al Interesse detfot. Naarj
saadanne dansie Bøm saa komm-k
ud i Werden, faa faat de Venner vg«
Kammetatee af andre Samfund,
ifær Methodiftet og Baptiftet med
deres mange Gang flotte Gudstje
ineste, og jeg trot, Grundaarsagen et
jSptogei. Jeg troc, det er en vigtig
Fing for Kirlesamfundet og Prie
Hterne i de fvrsiellige Menighedek
tat gore noget for, at de unge iklc
Iforladet Hirten, ved Undetvisning,
Iholde Foredrag og tale med dem
Tom Kristendommens Sandhedet i
det engelsie Sprog.
JVg hstet og set del hver eneste
Dag, at del dansie Sprog bliver
uldrig beugt iblandt de unge ind
bntdes.
Thomas Lotenzen,
Upland, Nebr.
Zohan Thcodosms
van der mmn
Den Mand. ewig Nur-n fmar fern
Lverftrift til dem Sinne-, llev
født i Aaret 1747 i :)i-.1nerdan:.
Holland, on var Sen nf en Prasr
der opdrog ssne Born i Tuqt cs
Herren-H Fortnaning. Men — sen
det jo kan fle, at de Born, der of
Heerde Forældke bliver holdt mess
nær til Herren, medene de er Inn-:
manqe Ganqe vandret lang-n bei-:
fta dank, naar de bliver stem, san
ledeH siete det ogfaa med Keins
Miit beqavet, fom dem var, lafiedr
ban fig fetft over mange Zlaxzs
Studier, kom san siden i Militasrs
Efeneftem hvor ban hurtiqt vanin
Rang som Ritmesier, men Don-sank
me Tid sank han ned i et rynqeslolt
oq gudgfotgaaent Liv, hvillet fcr
en Del forvoldte dunk- Faderg TM
wen lieu ovzaav dog fnnrt Tjenefnsn
fcr at fuldfnre sit Studium i M
dicin Han blev scnere en ame(
Læge, men alle bang reliqiele An«
stuelfer var fuldendt Vantm og M»
Hvar lmns Glæde at spotte med Rrk ;
smg og hans Ord, med Gunstjenefie
da lebende KriftendonL oq, lwor tun
fondt Lejlighed dertil, at onna-De
fjendtliig imod samme. Herved fil
han en Del Lighed med Saulu5.
der senete blev en Paulus og en
Hedningeknesz Apostel; thi Kemv sil
ogsaa et Mode med Herren, ilte
ded Baum-easy men under en Lnfis
tut paa Maasfloden med Hultru
og Dotter lhan var dlven gilt med
en elstelig troende Kvinde, nogen
Tid fsr han fuldsstte sine medi
einsie Studier); her reiste sig mad
felig en Stornu et Vindstsd lern
ttede Banden, og degge hans leere
drutuede lige for hans Øjnez han
selv detinwd biet-, fom ved et Un
der, added Dette dlev Dekrens
Kald til dam, og han adlsd det.
Cn Rsst lsd i hanc Juden »Du
man ille blot overgive dine leere
til End, alle Tinqs Staber, men
til mig«, sg han forstod dam, der
kalte, og stunde: »Ja, Vette, det
gis jeg«, ogsaa sig ser pveegav han
l Frelseeeuz header og dlev et
glad og Mkeligt Meintest-. fvldt
med Gudi Ind. Jra un as dlev
sideim dass MM III-Ellen han
studekede used Idee og Fäd, de
acrlla estet at komme til at Lende
II W dem es steiler og
hie-M Idee.
Mist Wsdsdsn
NOT-It DIE-Miene
III-www
I— 1
—
men fotst efter megen og indeklig
Von meldte han sig til Mission-The
ftyrelfen i London. Han blev an
tnqet, og i Anret 1798 dtog han im,
samtnen med tte andre IJiigsionærer,
til Fiaplandet tDette er beliggende
i den sndlige Dei of Llfrita og be
kees af de belendle hollandsle Bon
der ellek Bot-re Ten indfødte Be
foltninn er Hottentotter og Fiassem
sotn Boerne gjorde til livegne Tzc
neee, og de, der ilte var form-jede
med derei- Etilling kunde wmmH
Heini amtom de den Täl. Mart-J
1799 efter en stormfuld Reise· Pan
Zitibet, der flulde til Avstralien,
Englands dnværende Fotbrndetlolo
ni, med Zle grove For-hinweg bleo
de Redstabee i Heu-eng ishaand til
flere af diser Omvendelse
Der ssgegz at Hottentottekne m
Fiassekne et et godmodigt og fted:
sommeligt Follefcerd as Naturen,
men i højeste Grad ma, uvidende.
istenlige og dorste, vg, angaaende
deres aandelige Tilsn1nd, at de er
i megel dyb Elendighed De bar
innen grov Afgudstjenefte: men i
Etedet berstet der den strætleligite
Ovettto ved Eiden af en navnløs
iloidenhed og Aandgflsvbed Lea
nere, Inve, Hortele Morden
Tioldniænd, Befvcetgete og Regu
mageee give-:- der i Mcengde, on
Lereg hele Religion er sandselig Ha
todt-Ha fom deteg Liv. De hat to
Gut-en en kiod, Musikan og en ond,
Badima Lm Eieleng lldsdelisi
lied ved de intel. Tette betegner
oltfaa Tilftanden ointring Dei Stut
ninqen af dei attende Llaehundredn
nu er den stokliqen forandtet.
Iil dizfe Mennestee var det, cit
Von der hemp lvm at ofre sit Lin
on sine älræiter for deres Zieles
Feelfe Han on en as de tre andre,
en Pugliens-er ved Zielle Ednlonds,
Liede-( lige ind til Flassemes an
Ring Guitm som estek en lang Ver
tetid gav dem Lov at bo og viue
i Landen Edmonds todte hurtipil
Moden men sie-nd boldt trolig ud
on vaiidt en nnderlig Magt blandt
Isolier. Tet lan vi se detaf. at
in Maria« der var Texte, fendte
lelaita Vud til hani og lod sigez
»Bei ee geufomt as dig at sige nij
lmis du Vldt taiter dig paa Knie
faaat vi san megen Regu, som ri
web-ven« Men forft da Budet loin
ior anden Gan-g lfsrst var han nein
lig danae for« at det ftulde san lldi
seende af, at han ejede Trolddomis
magt af famme Art, som Reaan
gerne koste sig af at eje·) lod Kett-v
sig oveetole og fvaeede: »J Gelds
Navn da«, gav siq san til at bede·
og Regnen steommede ned Dage i
Ital. Gaila scndte til Tat en
Offe. lsom Keinp dog sendte dont
»tilbage), men tilfpjede: »Hold en
enden Gang lidt mete Maadex thi
tu havde ncer drutnet os!«
Zom ovenfot antydet, var det
Kassetne, han fstst vietede iblank-t..
Ofte uden Hat og Sto vandrede hats
out paa Klippesiien mellem Einme-l
lrat for at opque deres spredie
Hyttet, og han vandt saa megen
Jndgang hos dem, at han til fidst
sit en hel Stute of Rossernnglinge
at undervise. Men paa die-se Osm
vandtingee lom han ogfao i Beto
ring med Hottentotier, af hvilte ban
sit sine feefte Daabslandidatee. Sau
oploni der Reig, og Hottentotteene
blev nødie til at flygtes tilbage til
sie-Fleisch og de bad faa indiani
gende van der Kemp om at folge
dem, at han til sidst gav eftet og
ssvttede med 60 af dem til Gtaaf
Reinen Kun 16 Maunedet sit han
lacledes va at arbejde blandt Kai
fetne, men ttods deees Slsvhed var
band Geening der itte sorgen-es
En opvagt Kasiee digtede leistete
Sange og dtog ssyngende og be
hende gemiem Landei. Og da fe
neee Missioneetek lom til dem, blev
de modtagne med Tillid og fandt
Jesn Navn lendt og seet pas flet
Siebe-.
Bau der Kenw sit et Par Med
hiielpeee frei W, pg Mist-wen
t Stuf W tvg et stott Op
cviuz Ine- smi visi- dek H
Uvbsanln Me If d- Wit, met
tif Umne. der holst thtteeue
fstsimcdytpsUleMennesieb
de hat-de sag-lede- ea Wtifk over
W faskhdeudu »Jaget
L I
Forhold til de flatlels Hollentvtierz
En Missioncer bestyldte en Bonde
for at have slndt et Mennestr. »A!
nei, Mynheer!« fvarede denne,,,Gud
lenare niig for saadan Synd!« -—
»Men hat du da ille findt din Tie
ne.ielarl?'« -— »Na, Mynheer mener
digie »Schenfelgs« (slreat11rer), dem
lfsar iezcl ssudt mange as.« Mod
sunden mod Kemp ser var ogsaa
leinmelig lritist Boerne foreaaii,
at han havde ophidsetsiafferne iniod
dem, omringede Graaf Neinet og
fokspgie at finde hatnx nien baade
da og flere andre Gange bevarede
Herren ham pan vidunderlia Maa
de. lkn Dan, han og en ynare Mis
sinnacr gil nennen-. en Stolz mpdle
de en Flol Firigere med truende Mi
ner. »Lad os: bede!« raabte den
unae. Men van der Kemp son
reder ,,Min Ven, bar du ille holdl
iljloraenbon i Dan?« Oq de fil
an at fortsælte detes Reife i Ist-ed
Han havde befalei fix i sin lrofaite
Herresz Vold da blev ille besserm
met.
For al note en Ende vaa Banne
liglvederne forefloa Gnvernøren at
nnlckaae en nn Missionslolnni ved
«.-:laoabnalen oa der iamle de Iris-T
ne Holleniotterr. Van der Kemd
udaroejdede en ndførlia Plan vg
tsrød av llQnY med over lM Ind
fødic, lwillet Tal vaa Vejen did
tsolfede til det dobbelte· Men de:
varede lcenne, for man lom iil Na.
Forli vaiand oa Krig, dernarsts
Landets Tilbaneaivelie til Holland(
ved Freden i Vlmiens NOL virledei
iaaledeg, nt Missionckrerne Incd
derei· Meniabed maatte føae Blitqu
i ei Fort. Te blev endeliq anvisle i
Land paa en tesr ufrugtbnr ".Eletle,l
da den der arnndede Koloni muntre-i
larmpe en haard Fiamp med des
ugunftiae Forbold Den blev lalj
del Betbelsdom Gnvernsren bad
Flenin am at foreflaa et Nnvn, lunl
inaatle det ille viere bibelfl. Da
foresloa lmn Betlielgdorp i Tillid
til at Guts-einstens Bibellundfiabi
ille Var faa atundia, og det Navn
Bands Bifald.
J Bethelgsorp vitlede van der.
ziemv san til sin Ded. J 1205 vael
der noale Boere der tejite lil Gn i
tiernøren for ut faa Tilladelfe til als
fmde Kann cenere blev de lMis
sioncererne) anllaaede for at itale
.i Forhold til Lande«-I Fiel-der, de
Flslen stcrvnede oa opholdte fra den-»I
:-)lrbejde i ni Maaneder. hvorfor de
.til sidft tænlle paa at forlade Rap
landet og reife til Madagafiak.
Men snart tocn Herren dem til«
Hjcrlry idel han i 1806 lod Eng
lændetne erobre Landri. Saa fort
satle aamle Kemv sit lrofasle Ar
beisde i Bethelsdorp for de indspdies
Ein-leg Frelfr. For en Del mann
lede han pralrisl Sans, sckrlig lili
at udville Jordbruget, og begrunl
det paa, at han gil op i det al stiqe·
ned til de indfpdle for i Kerligbed
at blive dem liq, bavde han ikle
rigiig Syn for den ftore Opgave at
løfte dem op i mennesielia Hen
seende. Og dog ilie desto mindre
virlede Evangeliet der, ille blot dra
aende Paa Hottentotterne i vide
Kredse og frelsende i evia Beend
ning for manae forlomne Hednins
ger, men ogfaa mennefleligl for
asdlendr. J Aarel 1808 var Ko
lonien voksel til over 1000, hvoraf
200 tilhtrie Menigheden, og den
lecke Egn havde ved ihærdigt At
bejde faaet et forandtel Udseendes
endvidere voksede Kvægavlen, mange
Slags Haandvcrl berief-, og et
Sallveetl blep spaltet J 1811
blev han laldet af Londonermisi
siensselstabel til Kapstaden, og del
var detles Mening ai lade hani blive
her sont Operleder as Missionenz
men ved en heftig Gipng blev hat-s
den 15. Det. kaldei ind til In Ver
eet Gliede eiler en lorl men sengt
bar Arbeididag.
»Dein-ten var en exeenlrlsi Maul
og gjnde mcrsellse Eing, Tom vi
llle vll forsvate«. lagde en as han
Mebatbeidete Wen han- applic
lkIc Its, dass Wlige Ertrags-ed
til de speist-me es han« uselingede
Seil-Wulst i Verru- MS
her bietet Hm Tit-s. og end-m den
Das l Das laldex Kasse-ne de ind
fIUe stiftete »den der M W
W —- S c R
Fred med Konqerne pas Indem
naat de gaar med Visdom frem!
Habe de fsrsi Lys og Orden,
Jugenttng san tedde dem
P. A. den-erg. .
Santfotn
Det heddet faa slpnt otn ham.
»Du-usw blev stor, ag Gud Herren
Velsianede han« og Heere-is «.Ilaiid«
l-eat)tidte at dtive datn.« iDoin R.
24. 25l. Digse Qrd pagser Pan
Herren-«- Tlglteniahed i vor Tit-, tin
aasaa den er bleven stor, on Her
ten-J Vland driver den; og dette vil
Aanden vedblive nied, saafteint den
ille inwditaagk Dejlige Staat i
Gudcs Tltige! Oa som Satnson var
ene itnod Løven oa Overvandt denl
i lijuds Kraft, fanledes tan vi Da l
saa i hans straft vcete starke til at:
lttide iitiod Sjaelefienden oa vinde
«E-ejr, oa itte alene imod darn. inen
oasaa itnod den Beiden inden i ok
og uden nni os. Millionet hat iteidz
oa vnndet i denne Kamp, hvilte vil
Linie til Oe fra Himmel na Finst.
J Joh. Und 7. Kap. spsrget en
as de Vlfldite Johannes-: ,,.t,7vokfr.i
cre de tomne, disse, sont ete ispktr
de lanae hvide Kjortlet?« Da lian
sparen »Herr-e, du ved det.« Lg
lian iaat til Evatr ,.Digfe eke de,
som ete tomne ud af den state
Trænafel oa have tvættet derei«
Kjortler oa ajott dem hvide i Lam
tnetg Blo1.« Her er Trænasel Den
bar Herren iite lovet noaen af sine
Rennek fri for. Tvcertimod. Lq
den et netop et af Ftendeteqnene paa,
at man er et Gudz Bam· Vi ital
vaaar oa bede: det forsømte Sam
son.
Det et svært, fordi Leid og Blod
ilte vil underlues, nien Naaden aor
det let. Vi stulde in leve i Lilaiiden
og aaa fretn i samme, saa vilde vor
Bei viere liflia til Hintlen; ag tat
vilde vi næte et Lys for vote Lin
aivelier. Oa nn. VennerL lad ex
tiltaae i Herren-.- Naade oa stund
itatn Men Dalila nakrede Zank
ion til at fige sta« twori hang ftute
straft bestod ,,T-etioni man llip
iser mit Hovedhaat af, er jeg sont
et andet Ajtennefte,« laade Samfon
til Dende Tette lod stvinden atsre
ned Hierlv af en Mand, iom hnct
havde tiltaldt. Da dette var stet,
var jo bang Kraft veaen ira hani
Guds Kraft.
Hvomtanae unae Mennestek
ja aanile med — hat itte ladet sia
narte til Synd lig Samson, iaa
with Aand er veget fta dem! Ja
,,mangen liggee evia sangen, sont
raa Vejen var«, fynaet vi i en
Sang. Der aaat nu disfe Kreb
linaedstristnc og for nagte-z Bed
lomtnende set det nd, sont om de as
Herren ee lieitandig fokladte. Dei
et jo en historift Sandhed, at Men
neftek er falden i Synd og hat al
drig reift sia mete. Men lad os
lilot blive i Nntiden. Jeg hat tendt
Memieitet bjeinme i Danmart, hvil »
te vistnot i sin Tid var take tro
ende Menneslet; men de faldt til-:
baae i der-es gatnle Synder. Lin.
iaadanne blivee reddet fea For-ta
t-elfen, ved alene Herren. Men
iijuds Otd siger klakt: »Den, sont»
bar smagt Guds gode Oed og denz
tilloinmende Verdens Kraftee og
dekeftek faldek fra, san ikte atter
sornlies til Omvendelse.« At dani
nie er itte vot Sag. Dei gælder blot
for os, aldtig at blive i nagen
Stint-; det et for farligt; det lan
toste den evige Salighed.
Saa lcenge vi lever i Stsvhytten
bek, blivet vi itle fei for Fejl og
Faldx dog dette vil Heeren sei os
fra; nien vi maa ja betende med
Luther, at vi sqnde daglig megetzi
heemed menet han silteet itte dei
ftoee gtove Syndee, der et aabenJ
baee for Verbeu. Det et ja nu
de smaa Saum-, hvoeaf de stoee
tonnneez deefoe maa vi ragte as for,
dem vg hvee Das tragte eer at
leve et fuldkonnnent Liv, Men ee
man falden, og sitali gaae til Je
sus —- just sont Apostlen Peter give
de eftee sit state Fald, saa vtl man
finde Naade igen ligesaa Itlleet, fom
hatt kandi deu. Og Gud sie Lovi
bette ee ogtaa siet i vaee Vase. Da
am Samt-ne tIe vt oqfaa not tro,
at han attee hat Mket sub- Rand
ind i sit diesse. Filistrkne hat-de ja
fanget hanc og Haltet han« Sitte
ad og beendet ham med Lobi-erlan
lee pg tat haen tll at male l sauget
ees Dut. Der gaae me den blinde,«
fee faa starke Lampe da dreier
IW niesen han« We
Wdte at votfe es titles-oh under,
hatt- legemllae Meilen han« Lea
Eil sub. —- sl heb je, at san sit
In gemi- M, kla- tst M. Dem-«
m li- st« It Inn M see-·
aus-ed Ufecdetcpdkos
l
i
altsaa habe Konsekvsensee for hele
e: Mennestes Liv. Lad os detfor.
fom det hede i Sangenx »Ved
Von og Sang gsre Satan Tädm
lang«, saa at hcm itke steil ovetvindc
vg, tæte Venaer i Herren. Og hvis
sei sauledes vandeet gladr. sit Ver
dens Born merkte, vi bar en Kreid
fom de ikfe hat: og sac- vil vi veete
en Livsencs Lugt til Lin for alle
Mennesier. Lad os sege at opbygge
kwerandre med den Kraft Herren
vil Mensch san formeker Vi selv vor
Kraft, og Gabe Rige stal exact fee-n
iblandt os. Maasse der bog komme
en stor Vatielfe iblcmdt des das-IV
Falk i Amerika, men sial det kostet-,
maa de Heilige stoa smnmen OT.
voeke til Velsignelse for bewundre
samt bede inderligt. For en Tid
siden sitev en Brodet ti! wies fsa
Damm-eh at der gaae en Meilelkens
lege over Landet, saa stot som als
s« .
mg fet. P«T·L.1kfkn.
»-4
Fta Duelle-et
Denne lisje -.Etcrtnmdse: va: »
af mine Enmadrenne Lkenvideses
til, san jeq tsr godt Oft-an BUT-en
lfor Beeetningens Sundhed -- F-:
iDng i Ferietiden sid«!e Zorn-»e-.
Ffom de fad rcn en steil DOHRN-.
sning og legede, tun-te de et ynfekixx
stille Steig ovre i nonle fmen Vuste
Ha den modsatte Litan Te
Hemde strafe, m det var en Its-Oh
der pan en ell» anden Mendc km
Jommen natt of Sted, on spian
Tor for nt lobe over on fange den«
Einen san san de et lille »Nonet« Ly«
Tme knuende ned ad Straunir.;e:1,
der itle rintig lignede en Fee-»
men dog var nsgrt, der havde LJ
sog kunde tote fig, og de blev tr.
»sidst kloge paa. If det var en graste
-lille Harennne Pna sammt st
,vakte5 dekeLs measrtsomhed m
;en span, men artig anlder es
Stett-wen Were oppe ved Buskensz
zog da de Lastede Ljnene derben,
san de en votsen Hure, der han«-e
uavlt eller foriystede sin pen- is-!
Munde, fmn de endnu aldrig iknisfe
set — den hoppede tilbage og san
feem igen, altid imod et vist Pnnfz
hvoe den gcw nogle Innsnate Ssrcb
med Forpoeeene fulgt af de at
eige Lnde. ,
Endftpnt Trengene not hoch
Lust til at fange Haken ogsaa, blkv
de dog ftaaende lädt Engstelige kvce
den-z fotundeelige prseseL Te
Uev snatt kloge paa, at del lille Dne
hveeken var tosset ellee instng, thi
ted et af detg Tau-b vendte der sia
noget gult i Gen-sieh on san var
Gnaden lpst den var i Kanns
Ined en Stangr. Sag hurtig Bie
nene foestod dene, lob de fokstreeh
jede hjetn for at faa mig til at gca
derben og flaa Slangen ihje1, hvizs
tet jeg dog ncevrse havde given med
enindre den havde oceeet af en gis
tig Aet. Jeg vilde dog gerne have
set Stagsmaalet, men uheldigoiis
var jeg ikte hjemnse, og da jeg est-se
et Poe Tintees Fort-b com der
over, kunde feig itte se noget Spoe
nf Tvekampen, san ieg deog den
Glut-eing, at Hafen havde sejrei vJ
iaget Slgngen i fn Hub-—
Denne lille Tildeagelse gav Inig
faa en nn Opsattelse as Udtryttek
,.at fcegte med Ostens Vanben«,
on lagde ligeledei en andere Meers-H
i dette: »dann- fom en Datemodet«,
thi nden Toivl var det en date-no
tier, der gioede sig haatd for It
Aste-ins Stle da jeg ille nor, et
her, i Udkanfen as en By, stude
Snpge Kote not M at anfalde In
wesen dare. RWWW
r
EngelfksDanfk Okdvog.
For de. som pnsiek at iilegne sig
den altutate enaelste Udtale af en
gelste Ord, da er Ulvestads Engelss
Danst Otdbog langt den bedste, ved
at den angivet den bestemte Udtate
af ethvert engeglsi Otd med at beuge
danile Bogstavek og ved dem angite
den bestemte Lyb, fom sinl bruges
ved Benævnelsen af engelste Ord. —
Tillige er der fuldstcendig Form-tin
over Meningen of eshveri enges
Ord, spm et angivet.
Denne Bog et absolut den bed
fte for Nykonnnete hettil Landes on
anbefales stetn for·nogen andeu.
Bogen et pqa 730 Sidet, tryct
med letlceselige Zyper, og ek messen
2 Tom-net int.
Prisen et 82.50, frit Ulfendt.
Dsuish List-s But-L dont-,
plain Nebr