Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 16, 1906, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Yed Zinsen
Et Vidundccbarn.
Nu om Stunder hører det ingen
lunde til Sjældenhedekne, at der
fremstaar Born, der er tidlig ad
viklede paa et ellek andet Omraade.
det være sig Musik, Sang el. a.,
men fom ellets er og bliver Born
paa alle andre Omtaader. Ved
at gennemspge gamle Arkivfagm
findet man dog ogsaa i Fortiden
saadanne Fremtoninger, overfor hvil
te Samtiden stod aldeles uforstaa
ende.
J Begyndelfen af det attende Aar
hundrede levede et faadant Vidun
detbakm Drengen Kristian Heinecken.
der var født i Lauenborg den U.
Februar 1721 og dode inapi 41«-.
Aar Sammel. Datidens Aviser, der
var imponetede af Vidundetet, be
ilceftigede sig meget med ham og hie-»
tegnede ham som: ,,et Barn, hvis
Lige Jorden aldrig ejede, og hvis
Evnet Fremtiden ej lan tro!« Es
ter hans Død sikev hans Laster ci
Erindtingsskrift over ham og ie
neke blev et lignende Sirift udgivct
as den kendte Digtee Heinrich As
mus over dette mcerlelige Bam
Drengens Fader var Kunstner Da
levede under besiedne Kam-. Drengm
var et fundt og velsiabi Bam. der
blev passei af sin Amme, en Sol
daietkone ved Navn Sophie Hinde
brandh og var ellers som alle andre
Smaabprm — — Da han var 10
Maaneder gammel, lagde man Meer
te til, at hans Opmcerksomhed blev
tiltrukken af nogle Figurer paa
Katlelovnem og da dette gentoa sig
Das for Dag, fortalte en He. von
Schmeich, der logerede der i Hit
Cet. ham. at detie var et Taam det
te et Faun dette en Hund o.s.v..
og neeste Dag tunde Dtengen vise
de fotsiellige Figurer, naar deres
Navne blev nævnte; dermed var
Inn opdaget, og He. v. Schoneich
besinttede fig saa til, med Fern-wri
neö Samtykke, at ovettage Drenaenfs
videte Uddannelse.
Dei næste Stridt var at lcere
ham at iale, og hans Laster gen
ivg nu de forsiellige Navne paa
Figutetne, alt imens Bat-net stir
tede paa hans Mund og sagte at
gmiage dem, hviltet ogsaa lykledes
for dam. Nu leerte han i Lobet af
gcnsie kott Tid at iale rent og at
genforicelle Historier, og da han var
godt et Aar gammel, kunde han gen
foetaelle Jndholdet af de fern Mose
bsger. Derefier lom Tut-en til Bet
denshisiotiem og fta April 1722 til
September 1723 lærte han Assyrer
neg, Phpniciernes, Persernes, He:
brenne-T Ægypteknes, Grwleknes
os Nometnes Historie. Da han var
s Aar Sammel, iendtes han sin Geo
gtaf saa godt som ingen 10 Aats
Demg; han kendte saaledes de for
Iellige Lande, detes Hovedstæder,
de vigiigste Siedet, de klimatier
Isthold o.s.v., og siadig gik dst
ftemad l
Hans daakige Jovis Nr disk-ij
Melk, Og hcm holdt fm til fm »Ist
Mk- san lcenge btm tunde ern-frei
dam. For at leere kwt C· sprfel
som vokgne Mennefker, satte mn
Vom ti! Bsrds sümijien med de
Mist Medlemmer of Familien,
M ngaa her sit man Bevis vrm
den ftembetfkende aandelme Udhtkik
fing san var i Besiddelfe af: han
Maminerede nemlig sine Bordfæk
let om Retternez Navne. deres Til
Ming og Zwar-km de forstellisze
Jstgtedienser ftammede o.s.v., kort
sägt. han vilde vide Besied med alt.
hver Dag havde ban sine Timer
T Syst og Latin, vg drev det faa
Adi, at da han var 21.--·- Aar gam
meL havde han leert et latinsi Lai
bn paa 7000 Ord udenad. Dette
Weide bam bog ikke i at stu
icte Ueckgitmem og hanö Lærer lett
it sum fauledes at citete en Meng
ie sit-cing pg deres Betydningx
« f ( Wsldeten tunde han frem
s » ei pur html-rede Salmer og’
sue Wer as bei gamle og nye
Erst-unwie. Da han havde sat Syst
M og Daumen-is Historie til
II, w san Hg i Lag med Nutz-I
M Poles-, England-, Frank
- US CW og Somng Jkte
gis-h m Wie-net Wasiet,
— U M psa en M.
M Music-stimme deu»
; is- ten-Ists W« me-;
« III-st- W sc s
- » « M m
[ l
Esaus Hjem for at se dette Barn
og overbevise sig om Rygtets Sand
hed, og der var som Folge heraf ct
Rytind til daglig; dette generede
ham dog en Del, og han længtes tun
eftet at komme tilbage til sine Bogen
naar Besoget var til Ende; thi san
ledes havde man maattet saette dxt
ivastem Foruden Tyst og Latin
leerte han inden sin Død at tale
Franfk, hvorimod han aldrig ovs
naaede at leere at strive, da hans
lFingice var for svage og tynde til It
!bolde vaa Pennestaftet. ;
Ved Midsommettid 1724 blev den«
lille Kristian syg, og da det ittel
bedrede sig, tilraadede Lagen ham
Hat sorandre Opholdssted, da Lus
ten maaste kunde hjælpe, hvot Mc
dicinen intet tunde udtettez Jdeen
fandt strats Tilslutning has den
lille, saa meget mere som han men
te. at tunne han faa sm store Plan
realiseret samtidig« nemlig at teer
til Kobenhavn og hilse paa Kongen,
vilde jo dekved være staaet to Fluc
med et Srna-L Reisen blev ogsaa til
Vitlelighed, og den A. September
Var han til Andiens paa Fadean
borg, ledsaget af He. von Schoneickn
Moderen og Ammen.
En glimrende Fotsamling of
letstaaende Hofembedsmcend i pragt
fnlde Unisotmer modtog den litt-,
der bevatede sm Ro oa Oveklegenhed
som en Volsen. Da Flsjdptene git
op til Majestætetnes Sal, git den
lille med over-legen No ved sin Las
ters Haand henimod de hsje Hee
skaber« Kong Ftedetit den 4., Dran
ningen, Kronprinsen og Kraut-kin
fessen samt Hassets Damer og Her
ret, og idet han gjokde et elegant
But for Majestætetne, sagde han:
,.Permettez moi, Sire!, que je baife
la main de votre Majeste«, et le
totd de votee habi: toyal«. Derei
tek begyndte han en lang Tale, sig
da ban pludseltg, hvillet jo ogsaa
tan hande for andre state Talere,
dlev totsttg, vendte han sig am mod
sin Amme og saade »Sitio·' fjeg to:
ster). Hans Ønste var hende en Los,
og sont vi andre saat et Glas Band,
fit den lille, hvad han pnftedr. Hang
Audiens varede ca. 2 Timer cig
Majestcetekne var aldeles imponetet
as det lille Vidundet. Ligesaa flot
som hans Entte var, ligesaa ele
gant var hanö Farvel til Majestces
ferne, idet han tog Assted med dem
med folgende Ord: »Site! jeg er ttte
den allethsjetie Naade vierdig, som
de hat vist mig; saaleenge mit Livsv
svage Vcege itte er sorteeret, vil jeg
kede til Gad, at ban vil velsigne
Deres kongelige Masestæts glatt-ast
dige Sceptet.« s
Zenere Var han til speciel LU
diend lws Kronprinsen og Kronprin
sssssn Dg førsi den 7. Oktober tejfte
han tilbage til sit Hjem hvortil han
ankoxn den 11. s, M. Nesultatet as
Ekiejfen fynteg at svare til Forvenl
nin.1·erne. Helbredet var betndeligt
bedre, men den Bedring varede lun
fort. Eftee en Uges Forli-b beqyndte
lian at tabe Kritfteme, og i Janua
1725 var han saa foun, at han tm:
Ied andres Hjælp kunde cha·
Tagen efter sin 4narige Feinds
L1a»q blev han alvorlig syg og nu
xil del Dag for Dasx ned ad Balle.
For nt hjcelpe ham til Kkæfler igen
7orsøgte man at give ham kogt Øl
ikfai Sutkek, Hvedebtød samt Ko-;
nælk. Fotandringen af Kosten gav
agfaa et godt Resultat og han syn
:es nu alter at flulle komme til
iktæftet igen, men desværre, del var
kun as fort Barigbed. J Mai Maa
1eds Begvndelse var han saa rast,
It han kunde begynde sine Studiet
nen, men ved Maanedens Slutning
knistede han Appetitten og plagedes
Lævnlig af Søvnlsshed J en hel
Maaned fov han sauledes ikle en
hel Nat, men med store Afbtydelfet,
og hvad der gjotde ondt verte, hans
Hjetne atbejdede uafbtudtx som et
sidste Middel mod den siadige Stdn
lsshed foksIgEe man siere Gange
daglige Knetuee i den feiste Luft,
men Resultatet blev negativlz han
blev snaeeee svagete end bedie.
Da han« Laster den 26. Juni ocn
Iotmiddagen tom for at des-ge
hom, fandt man bam lebende, men
den lille vaagnede strah, saasnaei
san biete hom. »Dort-an hat du
Uf« spukte han« Letet hanc. »Me
ges sieh sog-ehe den Ulle med wes
L , —
.-«
senere at faa noget Te, hvilket man
ogsaa gav dann Og da han havde
druktet, fagde han: »Jeg kvæges af
Tren, som Bandeeren i Helenen af.
Banden Det er vrioris status must.
tatio! Naar jeg nu forladet diöse
Riget, er det ogsaa print-is status!
niutatiol (Fokandring as den tid-!
ltgete Tilitand).« Derester bad han«
om at faa Anatomisielettet hen till
Sengen og eftek at have german
gaaet det med Leuten, idet han
nævnede de fotstellige Dele ved
Navn, gav han Ordke til at bringet
det bort og udbrsd dekpaa: »Ehe-l
den ek falleö for enhver Aldet«.
J de folgende Dage blev hans
Tilstand verke. Han laa stille hen
og tun naar hans Later tom til«
Stede, vaagnede han op, og talte
da ncwntig fremmede Spkog med
kam og citerede sine Klassikerr.
Aftenen for sin Død sit han et
Urtebad, og da han saa Dampen fta
Badetartet, udbrsd han: »Ja, vita
nostia fumus« tvort Liv er en
Rath han faldt nu til No eftet at
have fremfagt 1. Vers at Salmem
»Naar min sidsie Time kommet —«.
Ved Middagstid vaagnede han op i
heftig Hjettebanken og Aandenpty
cg alle«Midler til at lindke hans
Smerter glippedr. KI. Z om Nat
ten udaandede han med Ordene:
»O, Heere Jesus, modtag min
Aand2« Han laa paa ,,ltt de pa
rade« i 14 Dage og Tusindek af
Menneftet strsmknede til for at se
dam. Byens unge Damet flettede
en Laukbætkrans og lade vm hanc
Ooved, Avisekne btagte alentange
Nrtiklet om ham og Poetetne be
sang hom. Et favnes. et Mindes
mærke for denne mærielige Stab
nin·a. end ikte hans Fodeby Liibeck
bar reift bam et stmligt Minde, tun
Hans Leut-. He. Seh-mich og Dig
teren Heinrich Asmus hat efter
bedste Evne spat at bevate Mindet
um et af de merkeligste Atti-under
kssm Bei-den hat set.
Sehn
«
Ten indrc Stemmr.
En Lplevelse nf Paftnr L. anckcn
For kenne, lcenge siden, VisincsL
en halv Snez Aar Eben, gis jeg
en Affen bjem fta Hastedi. Je31.
mode besagt min Ven «2!che!i5, son:
nu er Professor i Mark-Urg, men
som den Gang endnu Var Procst i
en ns Bremens Fokstrkder nemlisz
det sprncevnte HAVE-L Jeg v r
xsanfke alene. Gaben var menneIe
kom, on ieq i!ede fremad i Storin
llridi. Men netop da Tom der en
pludselig Stansning. Jkke nt Ga
her-bete havde overfaldt mig, e..kr
It jea var snuksle og fcrideL st
Benne Sinnsnino tpm belt indc
fra. Jeg var kommen til de sen
kaldte »in- PckleC et cted pag Ga
den« hvot der den Gang lnn u-.·-· ke
Dritten og udenfot en af disse var
dei, at jeg Pludfelig maatte fis-abse
lkt svngt Ly- stinnede ud derftn.
Men det vat- som en indre Stemnkp
fndelig havde sagt Oil mig: »Das
Hat gaa ind i des link Hug» Rus«
Ir jcg just ikke et Mennesik, dck ers«
Tretlig anlaqt for indte Gemme-IX
Jeg et sjælden bleven lykfaliggjokki
kller plaget af den Sings Anbenbn- «
ringen Jen bar desværre anfer
Ifte oplevet, at «fromme« Folk be
raubte sig vaa nagst lignende nniik«
de vilde give sine eane Qrd m On
fier stotte Eftertmt Ja jeg hat«
erfaret, at der ofte sijulte sig Hod- :
mod, Hykleti og Sparmeri bagved’
de foregivne indre Summe-: —-— men
man man ikke tast- Barnet nd Ined
Badevandet. » s
Jeg hat ogsaa ofte etfaret, at
Guds Aand ved en indte Tiltende
givelse hat givet Inig Wink, og at det
var til mit Garn, naak jeg fulgte
en saadan Stemmr. Dei hat ogsaa
bist sitz, at des blev til Ulykte for
mig eller andre, hvis jeg ——— hvad
enten des nu var af Belvemmellgbed
ellet af Feighed —- satte mkg pp
detkmod N flal allerhellt fslge
fasdamte Impulsen nant de et os
abeceilige. Sau lage vk er, sont
viehbetkbenseserdeih vklde
guddommetkse Jst-ists for bei nieste
vm pl usedjligb
Qg fachen var bei meb migi
W Ins-M —- — Jeg ilede of
note W W, W miu nnge
m- w wh- mm mig, J-«
M- ost W M Bin »spi
w w- si- sit-s, «- «
l i- Ists- list-W
s J
boede het. Hvad vilde de sige, om
jeg ganfle uventet og utaldt ikaadte
ind til dein? Men alt dette hjalp
ilke, jeg dkoges altfor mcegtigt til
bage, og endslsnt jeg var gaaet for
b1, maatte jeg dog vende Im
Jeg vil naturligvis itte lovprise
Tobalsrøqningem men i dette Tit
fælde var det mig dog leert, at jeg
netop som en Roger havde Anim
ning til at detrcede Hufet. Jeg fit
nemlig den Jndstydelse at bede de
Folt, som boede het, om Jld til
min Cigar. Sack havde jeg dog et
lovligt Ærinde.
Gadedsten stod vaa Klein, og
ingen tunde hete, at jeg traadte ind,
da der ud fta Daten til et gansle
tidet Vætelse htttes nogle Borns
Steig og Klager. Bornene sad ellet
lnælede rundt om Modeken og siteg
næsten lidenstabeligh »Man Mor!i
vi vil have noget at spifel Moder?
giv os Brod« Modeten, en hIH
statelig Stillelse, sad der, bleg og
forgteemmet med Øjnene fnlde af
Taum. Soni en fortvivlet holdt
bun sitz for Stene og raubte: »O
Gud i Himlen! hvok lan du se paa
bette? O Gad, hjælp de staktels
Bom! L) Gud, jeg trok ille, du
kan here mig niere!"
J dette Dieblik traadte jeg ind
i Vertelset og bad naturligvis —
itle om Jld til min Cigar. Nei.
jeg lagde min Haand paa Konens
Sluldet og fagde med høj Stemme:
»Jo visi, læte Kone, Gud hsrer os
man Han hat ogfaa høtt Dem,
on ban hat sendt mig til Dem.
Endnu i denne Time sial De og
Deres Born blive matte.«
Mkder og Born var fotn finste
nede af Forbavselsr. De saa pna
mig, som oni de dtsmte (Sal. 12·3,
1). Men nu gjaldt det alletfsrst
om at bespile de hungrige. Konen
og jeg tog den allekftørfte Kam der
var at opdtive, og vi bespgte saa
eftet Tur: Bann-, Slagtet, Urte
lræmmer og Meeltehandler. Bot
nene lob naturligpis med og sit
ittats lidt at begnnde med hos Ba
geten. Aa, det var en lystig TutJ
Illdrin i mit Liv var jeg med paa
en lnftigere.
Pan Bejen fortalte Konen mig,
It knm førft fornnlig var bleven san
fattig. Hendes Mund havde vceret
DmnibuslnsL En sjælden Gang
lunde han faa en »Tai-r over Tit
sten'«. Pludselig vor han da »von
Rund as en Iltegelmcessighed« ble
Ien asstediget; dette havde han taget
Ig saa nar, at han havde gjott et
Zelvmotdsforfog. Derefter var han
vaaet fta dem, ingen vidste hin-them
Bett-ed var de beugt til Tiggersta
sen. De undscta sig for at tigge
skiet henvende sig til Faktigveksenei.
De vilde hellere d-, jeg maatte nein
·ig vide, at de var af god Familiel
). s. v. .
De var bog villige til at lade sig
chelpe af en, som vor Heere havde
endt dem, og min tckte Flotte maap
c endnu vente lcknge paa mig; thi
eg lunde ikte rive mig los fra de
slade, spisende Bom. O, med hon
cn lyttelig Folelfe faa jeg ikte der
saaZ Ved Ziden of qiordse jeg nqu
elvsplgelig Umag for at sige Mo
«eten oq hendeg raste ftnaa et godt
Ird· Man nimm jo have vcrret
if Sten, mn man itte havde haft
Zilæde beruf. Zelv Bomene stude
,«L;i hat dog en god Vothetre!«
Der blev natmligvis forget for
Familie-L oqsaa for Freunde-L
Det blev bewing itte for lang Tib;
thi Fadeten kom angekfnld tin-age
;x1 det lyskedes Mig at stasse ham
rasfmde Arbede hviltet han var
"oa gcad over, at han svor Snaps
en et evigt Fjendstab. Sau vidt
som jeg hat erfaret, er han bleven
sit Lsfte tro
Foltene ved »de tre Perle« hat
sidmeftet al Tid betet mink Ven
rm, fom jeg ofte bessgtex vi hav
de jo ogsaa gjoet en stot falleö Er
fating, som vär en Erfating om
Gud seit-.
Ti Aar senere udvandtede Fami
lien ttc Amerika. Skulde de leve
og lese bette, beder jeg dem melde
sig bot mig. Den cldste Demg,
fom var den, der hin Westens-het
lige Asten udstsdte de htieste stsh
blev nogle Aar seneke konstrmetetah
mig. san kom derestet til Mari-’
neu og fotulyllede ved en Emplo
sipir. Skibets Chef, der faa mit
Name og Idee-sen paa Vergänng
Konsiematipnsattest, var faa venlls
at fort-Ue mig det. dem M mig
om at wert-risse For-mea- Ost
gebudflabet fu« stasnfmi sont um
H
!igt, og sige dem, at der aldtig hav
de vcrret nogen elsiværdigeke, paa
lidesigere og dygtigere Skibsdeeng
end deres Sen. Maaste hang denne
Drengs fortræsselige Egenstabek vg
saa stimmen med hin Affen. Jeg
er al Tid bleven styrket i min Tro
ved Grindtingen om denne Afters·
Naar jeg gaar forbi ,,de tke Perle«
et det mange Gange blot for at
opbnqges ved Snnet af den elendiqe
Hutte. Thi den var bleven mig et
Monument for det gnddommeline
Forstw.
Af de foksultne Borns Steig oq
den foktvivlede Mode-es Raab var
hart og bønhstt af Gut-, derom net
tede jeq inqen TvivL Der er man
sse tritiste eller ovetdrevne »fromme«
Mennesser, sont fegen »Men dek.
som du kalder en fattig Kones Bon,
det var jo ingen Bon. Dei var lut
ter Tvivlen paa Gud, ja endoq en
bitter Bebteidelse og sijult Opsæt
sigbed.«
Dei-til sial jeg svare, ai i denne
Von, fnld af Tvivl og Bei-den« var
der eftet den quddommeliqe Maule
siok mere Tro end i tusinde indviede
Biffovet oq Præfters Salmesang
Oder: tbi Herren set paa HierteH
oa ban, der jo man vide det, fang
endog bete Bannen i de nnge Rad-«
nes Steig
Et ssaar fass: at Konen ved »be,
ire Verle« fra hin Affen af hat be
det akvorligt: forbaabenttiat hat
bendeg Mand, den fothenværende
Onknibiiskuss, naan prosifetef dek
af. J lweri Tilftklde bar den Mund
det, Tom sstiver dettr.
Fels Yi somit-I- kkn esn Presse If Dr. Port
« Stein can-. »Im lisllikedise flkt alle-i
wen-u- Tiluklsls as samtnen Forli-n- os
tiqs Pfingstw-onstShcsnckinnvisitsdledlrsnn
o- Stesvpnnomi dies-tiefsten Ascesi-est one-lee-.
RTSVENSONS ÅPOTHRK
Zion Rissen-Mo Ahn-» Minnen-»Um Mitm
Skok pkisneasaemsse.E
llxsgscxr Ul «x««r«r(l·-n«.1:z; mal-ist I'rä.-s. !
sie-TM l«« jlijshtsmsu Kuc- n«;.zle szdiwss
billig-· Wuka imls tp«!«---r11·! solkkt Up;
ti-l«-I.i-llcs Xumn- «-r Hulgt IN H Uskel
kssn skzsllw llesrr15m4rr til M- aus«-leis
lan- Prikmp Inst-'- B- sthling und-JACO
Mmrs M. »in um« uns-IT nuer icl tkmn z
ji«-»Alt- Ulwnsdsus portulrji.
link-cruc- hesqtislcx ishrr Nun-unst-. :
115- Til Forsvak for Kristemkoenss
Sanvhed. En haandsmlning for
Lægfoll, as Indem Jungersex,i
Brust ved KsbenhavnsValgmenigs ;
heb. 109 Sidet i Omslag. Neu-—
sat skq 40 til 50c. ’
117. Jldsignalet og en Eftersttift
To Bladaktillet (med et Jorord).
as Fieberil Jungerien, Vgl-gwan «
hebt-presst i Ksbenhavm 31 Sivet I
i Omslag. Nedsat sta 20 til 10c.
121. Folleftihed og Hsjlitlelijpeds El ,
Jndlasg i Nutidens Kulturlamp«
af A. M. St. Anmut-eh Kand.
leoi. 111 Sidet i Omilag. Neb
sat fta 40 til 20r.
124i Berlel Clmgaatd: hie-nimm
Bllledet fka Jylland i Somtene
1.885—86. 310 Sidet l Bind.
Nevsal fta 81.90 til 81.20.
125. Fta del spenste Klrleliv i de
sidsie hundrede Aar. Rogle Pet
fous og Tldssilldringer of Richard
Peletsen. 309 Sidet l Bind. Red
sat fta 8220 til 81.70.
126. Vev Sengetllx Co Moden
Otto tll sit-teue, af Augusta Mon
l klet, mev For-nd of Gegnern-I
Thomas Rsrvatm 129 Sidet l
Bind. Nebsal sta 81.00 til soc·
l127. Richard Peletsem Flre Lins
billedetx Weines Abrabamson.
Ludvig Tuch Mosis Urndt og
han« Forhold tsil Damm-Il, Mc
Msllen PS Sider, lndbunden.
Redsal fra 81.70 tll kl.00.
128. d. L. Martenlen, nyl Mdtag
lll en Katalterlstll af bonI Pic
dlten l del 19. Aarhmtdrebes
Ildfte halt-del, as V. NCMUth
Sogmptcest. 154 Swa, lud
sundew Redfal its OR M 81.
132. Dagny. Et Livsbillebe t dra
matist Form, as Wilh. Malling.
152 Stdn-, indb. i sint Bind
Nedsat fta 31.80 til 90c.
186. John Paludan-Myller. Men
neftets Komedir. Dramatist Dtgts
ning. 201 Sidet i Omflag. s
Nedsat fra 81.00 til 20t.
138. Religion, Religioner og Küsten
dom, Bidrag til Religiondphtlotos
phiety as M. J. Monkad. 509
Stdet t Omstag. Redsat fra 8240
til 60c.
I-!9. sind-g Frederit den Snvendes
Regeri:s«-.. Et Bidtag til km vam
sie StatsHistotie fta 1848-1863.
Ved Aer Thorsør. Farste Bind,
760 Stdn-, endet Bind, 1102 Si
det, bezw i Omstag· Nedsat fta
88.00 til 81.60.
J42. Schrot-eh Ludvtg, Forstandet
fkt Fnltehøjstoten t Astov —- Ole
Peter Halm Lotsen: En hisiotisi
Fottælling om det gudeltge Ltvstm
hos det mentge hauste Folt t dette
Aarhundredr. 252 Sider i Omsiag.
Nebsat fta 81.45 til 50c.
Us. Wamle i Gaatde, af Jens
Etwa Foktckllingen indeholdet
en Trkktfugt Det er Ttdsaanbem
Krvbstntten 182 Sidek i Omflag.
Pris nedfat fra 90c. til 40c.
145. Vennstr as de triftelige Forentns
get for unge Mcknk. lldatbejdet paa
Grundng as Bistop K. Krummas
chers »Lebensbildet« med entelte
andre Ttlfsjelfet of kaud. theol. h.
L. Lotsen. 100 Sitzen Nedsat fsa
40c. til 15c.
148 Enge-te og deres Pasntng. As
A. H. Anton-few Landinspettsk. 32
Sitten Nedsat fta 15c. til Br.
t49. Jst-er og Kttftnr. En Ovetseti
telse as Rabbtnet Lichtensteink Bog:
Jsdedom og Kristendom Med en
tut-lebende Afhandling af H. E.
Meyltng, Stagnatme 92 Stdn.
Nedsat fra 50c. til 2.3c.
l53. Ssmandslitx Gode Nachden
tede fka Livetö Alt-, til Opmuns
tring vg Vejtetmtng for unge og
gamle Some-nd. Efter Dr. Neh
hoff, ved A. Th. Jacobsem 137
Sitten Nedsat fta 50c. til 20c.
155. Nye Digtninger, af Christian
Winther. 290 Sider. Nedsat fta
81.60 til 50c.
157. C. H. Spurqeons Liv og Get
ning eftet ,.Tl)e Life and« Lobouks
of Pallot C. H. Somman of
Pest R.·Elf,inler ved CSchlegeL
Med For-Erd as Post Grove Ras
mussew Nedsat fra SO( til 25c.
IEJIL Tuberlulosen bog chkaeL Bi
drag til tran Belitmpelfe og Be
z!!(!!!s.".is:g. Af S. P. R.Asideiseu,
Dyklæae. Anbefalet af Bestyrelien
for Fyens Gift-Spott Zelslab.
28 SideU Nedsat fra 15c. til .'-...
MO. Kotifattet doningölære for
den prallille Landsmand, af I.
Kramp. 32 Sider. Redle fkq
16c. til 5c.
IM. hsjlloleliv i Tut-lerne og lenkte
Aar. Manbdomsmindet of Anton
Nlelsen 171 Sidet. Nedsat fis
soc. lll 35e. -
162. Fllososisie Ovemjelset. Min
dre Ashandlinget as N. Teilen
85 Sider. Nebsat fta Oe. til 20e.
165. 200 Menuer. Sammenlatte
og Udgivne of KarenPeterlen, Dus
bestyterlnde. 112 Sider. Mai
fta 40c. til Isc
166. Uganda, ei ltlstuel Lan-d l
Viertel as Afrika, as U. C. L
Gtowslasmutsem 96 Sitten Red
sal fta soc. lll Asc.
168. de Mibsommekttd. Felle
llvsbillede l site handllngek af Pe
dek se. Wink-. 208 Give-. Nev
sat fra 81.00 til soe.
170. Jsdefollet l Nasid-m El Fore
dtag, holdl l Odenfe den 20. April
IM, as Lic. Theol. U. S. Paul
fen, Slolsptæst. 34 Sidet Red
sal fta 14c tll 10r.
Daullh Luth. Publ. housp
Blatt, Nebr. -
Etradommc bivkmvt
- . · as de almindrlia sprrknnumndr — »
cl a l fm um« Jst-ski, h! nun-ku- ki wkxk Hmmn Ei Dut
—s———«s— « Und-( Jkgdommeth
————— del der vsl tmjc L leimt, wl tu
Dr. pcier’
Kuriko
hat me sin Lige I at tense Moder m hsaak pp Z:n"nsn1r!, Im bat værek i
VIII i over bunt-rede Aar----l«ruge nsxsk k1tlsmiiisdmx- Bkrm um riq ans-k.
TM inbcholdkk inm, sont ikke oil Anm- Nq axsrL jwux ttki Apotheke-tm
bekefkkks Mem specirilc Agmter suihunvxssx Mk Sk.
DR. PSTER FAHRNEY s. soNs co..
cmckom Iu..
113112
III-Is( so. flog-ne Ave.