ad hvilken Bevasgelfen et flhdt; dekl«
er fort sagt Bonnernes ·Opfyldelfe.!
som Vettelsen aabenbaret. Men det«
et ogsaa IJiennester, som hat vætets
langt ude okI i stark Madstand, som»
tommet med.
Udflagene as Verklelsen
et meget fotsielligr.
J det the maa det siges, at der
hat vætet stat Sundhcd over Vckls
telsem l
Moder-ne kendetegnes af en dxsz
Stilhed, medens der ptcedikes, ag(
medens man elletg tidt hat saaj
trale med at komme hieni, givetj
man sia nu meget god Tin. Det hat
vætei hhppigt, at de gtebne hat be
tendt den-g Shnd, og fertig enkelse
Zhndet —- file offentli«a, men cui-i
Vat, i hemmeligt Skkiftemaal for
Ptctsseme ellet de ckldre i Sam
hinderte
De Aftenetz hvot det ikke hat
von-et ossentlige Moder-, et man sam
lkde i .Ltjemmene, og der hat de be
lnmtede spat til.
Gamle Fjendstabet et bleven gjort
op, og begaaet Utet et bleven gjott
aod igem
Og blandi de ttoende hat Vert
Ielsen vitket fom en stor Optimu
tking oa Glædr. Vidnesvytdets Fri
modighed oa Gliede et taget til, ag
Offetspsisliqheden hat sseke Gange vift
sig sttn og stark; og af mange Pras
ssek og Læafolt er der blevet arbei
det overotdentlig meget, mete end
man paa Fothaand kunde troet def
mutigt at ptatsterr.
Og Trangen til Herrens Rad
veee et ssleven statt, og Prasser da
Menighed hat om Nadverbatdet
gjott nne, tiae Etfatinaet om, hvot
dan dei et, naat Herrens Hetlighed
aabenbareg.
Gud vcete lovet for hvet Sie-,
sam hat fundet Fted ved Jesu
KOCH-!
lcsu thledtting.
Jeq vilde nodiq, nt »e» ni vori«
Pkeester«, sum jin omtalte i mit
lille Ettiktih under Literskriften
»Mutte- Niqce stumme til vort dan
sie Folk i Amerika sittlde komme
til at staai et daarliqt Lyss lioö nu
gen of ,.Danskeren«szs Leefeke tma
Grund at de Evcm vedkommettde
gav miq under vor Emmale um
Milde Riqu stumme til vokt hauste
Fulk lusr i Amerika eller rettere
sm, hvordan vi sstillc naa at bringe
dem Gilde Ord. Naar hatt lagdw
»Forholdene er for lese-« vg: »vi
mangler iin Mond som Wilh Beck«
neinlig til at lebe en snadan Lieg
maudooirtiomhed inden for Kie
kettg Ramme, Haand i Hat-nd med
vort Samfundes Præster, san vil
jeg lege at lcde tit ret Forstaaelle
dems.
»Den tredie Lasgnmnd« skriver i
,,Danfleren« Nr. M, under Oder
fkriften ,.Til Forstaaelie«, at diese
Svar l)cviiek, at vedkonnnende
Prcestina bettrnkelig paa Sagen.
Ja, det er not mitligt, men af hvil
ten Grunds- Sikkerlig ikke af den
Grund, at han havdc uoget imod
Lægntanevirksomhed, men meget
mere paa Grund af gjortc Erfamp
ger, iaa icg vil bebe Manden frita
get for Angreb i forstttævnte Ret
niug. Og naar ieg alligcvel be
nyttede mig as disse Som, san var
det tkke min Mening at kluge over
vedkommende Prkrsts Betrenkeligs
heder, men at slaa fast, at vi kan
drive Mission ved Hicelp af Lægs
mænd uden de Mænd, lom vi itke
har, naar Jequ rigtig kunde faa
leert oe den ydmyge Kunst at ar
bejve med enige lVierter og famlede
Keæfter uden Heniyn til læg og
leert-. Det er vist ogiaa L ed
mandsvirtsomhed at byde den
gamle Kone Armen og fsre hende
over Jien ved Kircedøren«), og
det er vist ogsaa Leegmandsvirks
iomhed at lebe vort dankte Falk
hen til den stsnne Tempelvsr, vor
Heere Jesus KriftuIL
Tit Slut et Spsrgömaah sum
bedes beivaret af rette Vedkoms
mende:; Gered der for Tiden noget
ud ira den toten. d. Kirke for ved
Lægmandö Hjælp at bringe Gut-e
Drd til vere Landömændislmes
rica paa de»Steder, hvor de lever
uden regelmæösig præstelig Bette
·) tet var den Iamle Kones udtalte tak!
vq Hatte tlt zkltæukerem vt trakt
paa lom en qumandsvitklomhrds
Itttctnkereu blev jo den-ed ledt ttl
- Omvenpetlr. Mel-.
ningP i saa Tilsælde, hoor og nn
der ltvilken Form?
Ja, kære Urahnser lad oc- knn
lrcede srent sra Anonyntitetens
Sksnl og ocere vor Ringlsed de
kendt, oa »Ei! andetthegtnand«
vll da komme til at biete Nadnet
Z- N. M aller.
Til Bunds i Sagen
om ntuligt.
Der er meget godt, at man kotn
tonnner tilatdroste det store oq
olatiae Eporaszntaah otn lwad der
tan da maa gores sor vore manae
Landenncendd Jndsamlsng i lnkale
Meniaheder, saa de kan bliue Nude
ere stadiae Till)orere og derved
komme til den levende Edelsteinen
der er absolut nndvendia sor at
blive salig. Drostelsen as dette
Eporgømaal sknlde jo sore til mere
og Inere zilakbed oa dette vil den
sore til, hold der ltliver drostet paa
den rette Maade nnder Vejlednia
as den Helligaand Men det vil ta
ge lang Tid at komme langt ind i
Sagen. Maalet bot viere at komme
til Bund-Z i den, otn det er ntnligt.
Rnn langsontt kan vi bevaeke oss
l)enintodMaalet; nten bat-e det qaar
silkert, saa har vi god Grund til at
vcere glade, selv unt det gaar lang
sotnt. Hastvoerk pleser sor det meer
at vcere Lastvaerk.
,,Lcegmanden«, der skrev i »Dan
skeren« for Z. Februar, skrioer bl. a.
saaledesz: »F slece Mentgheder sin
desZ der enkelte sretnskredne Inodne
Medlemnter, sont ltar oceret um
oendte en Tel Aar, har en THE-ide
ersaking og en Tel zinndskaber o·q
ovet Sanes. Naar nn diöse vildej
opalve dere Stillittq, ltvor de er,«,
da resse hen et Sied, lsoor der til·
Ets. Var en ti a H danske Familien
Te knnde da nedscette sig der. Eæt,;
at de er Farntere, saa knnde de soI
bare bylte Farnt og saa een, l)oor,
de keisekttL Det sortte de knndes
gere, var at satnle til en lille Son «
dagszskole as de Vorn, der ntaatte»v
verre, og saa snart det kunde lade
slg gore, begynde ltdt Sondaaz
gndsztseneste o. s. v. , sont nn Gilde
Aattd vilde lede dem. « i
Lasg godt Meerke ttl »Es-sammt
den«-Z Ord! De tndelsolder otrkelig
gode Tankee stort ester sigek han: »
»Det knnde jo ogsaa ske lser oed en
saadan Tiakonvlrksotnl)ed, at derl
Paa en saadan Pladø Ined Tidenj
kunde blioe et Præstekald.« «
Eaa siger han videre: »T’ «·nr-sp
de so viere soljde Mcend, sotn yar
Mentghedens Tillid, sont staar be-;
stemt oversor alt Sektvæsen, der
skulde vælgeg til saadan Diakon
tjeneste.« «
Hatthattke er altsaa, at saadanne
Lægsnaend ltovedsageligt skal have
deres Udkontnte ved at arbesde iz
den Livsöstibing, de lndindnl har!
hast. Men da hansidst i sit llllez
Stykke siger: »Bed denne Frem-;
gangötnaade oilde vi rist m dSand-i
hed knnne sige tre Ting: kl) Vi
havde Moendene, L) Vt havde Pest-i
gene (thi der behoveø vist ikke
mangel, og ö) Det var vist tsznd
velbehageligt,« saa ser ot, at hatt
ogsaa mener, det knnde vceke rig
tigt, ont de sik lidtGodtgørelse i4
Penge for deres Arbesde, om dette«
behooedess. Dette sinder jeg sor
min Del rimellgt nok.
Hans Mentng er ogsaa, at det er«
nodvendigt at saa slere Præster an-;
satte. Men om han mener, at Ub
sendelse as slere Præster og saadanss
ne Lægmænd, sotn han soreslaar,s
vilde klare hele Sagen, det ved iegj
ikke. Jeg ved aldeles ikke, hvem
vedkommende »Lægmand«er. Maa
ske seg kender ham personllgt, hviös
jeg sik ham at se, oa maaske seg ikke
kender ham. Hans Tanker synes
jeg godt om, hvem han end er.
Jeg er ikke as den Mening, at
Udsendelse as slere Preester og vel
sktkkede Laegmænd vil klare hele
Sagen angaaende Spsrgsmaalet
otn Arbeidet soc vort Folkd Frelse.
Jeg skrev i mit Stykke i »Danske
ren« sor 9. Februar: »Men nu,
gælder det om at saa reddet, hvad
kedes kan. Lad dem, der ved de
bedsle Rand herrit, komme srem
med den« Jeg indromtner altsaa,
at vi endnu troenger til at hore
Raad as andre angaaende Frem
gangdmaadeni Arbeidet sor vort
Fvlkss Frelse. Men Ieg er klar over,
at vl bot have mange slere Ptæstek
oq noqle Missionaecer nd Hvad
l
l
;
niere der bor gutes, vil jeg gerne«
have noget at hore otn af dein, der
niaatte vide det bedre end jeg.
Pastor J. si. Jenseit har i »Dan
skeren« sor ltlde Januar henledet
Folco meærksonihed paa. at en
gnselia Mænade as vort kære danske
Folk i :)liiieriki1 er nden sor Fort-in
delse nied lntherske Meniahederl
Tette ital han have Tat sor. Vi erz
attid liedst Uent nied at vide saaz
noje Beste sont innliqt anaaaende
den nogne Virleliahed
At en Mcengde as de Danfkei
thuerika, der staar ndensor stillen,
tneaet ofte hor aanske nær ved dansk
linherske ziirkelinaninaeo dette har
jeg oidst i inanqe Aar, oa jea hur
de inaaite have hecnærtet det i init
forrige Sttikke for at nndgaa nntlia
Miszsforstaaelse
Det er iniidlertid godt oa gavn
ligt. at der i »Danikeren« sor 1:3.
Februar bliver holdt frein sor Lee
iernes Line nogle Ekszenipler paa,
hvor mange Tanske, der hor i nogle
as therne og i et Par Laiiddistrik
ter. Bi ser oasaa, hovr lille Pro
eentantalet er as dein, der linker
stirken til der.
Saa sindes der jo endnn her og
der i Te forenede Stater Steder,
baade sor Vyernests og Landdistriks
terneö Vedkoinmende, hvor slere
og sasrre dauske Fainilier bor nden
at have dansk luthersk Prcest i deres
Midte, Jo niere ligegyldige de er
part iaadanne Steder over for de
Tina, der horer deresz Sjæleø Rel
ie til, desto haardere trrenaer de til
at have iaadanne Priester ililandt
fig, der er overinaade nidkcere for
Siæleneits Frelie J tttndcs er
anL Il, 23.) liedder det: »Da
Herren sagde til Tjeneren: aak nd
paa Veiene og ved Mirrderne og
nod dein at aaa ini Tette Gnds
er har oasaa sin Berettigelie over
for de as vvre Landsmrend, der er
allerinest ligeghldiae oa haarde.
Vil de itke selv taae iniod ttlndsz
Erde Tjenere oa nnderholde disse,
saa er det tssndcs Villie, at hans
Meniahed skal fende saadanne nd
til deni oa sorge sor, at die-se kan
saa det nvdvendiae tarvelige Un
derhold der,
J Vnerne Chieagv, Linaha og
Raeine, der er ncevnt sont Eke
enipler paa, at en Meengde as de
Tanske, der staar ndensor Meniq
hederne, hor tret ved Menigl)eder
nee« stirkebngninger, er der jo net
op en stærk Trang til en hel Tel
slere eretsz Forkynderes og Sire
lesorgeres Anfecttelie. Naar en
Menighed tæller godth)()9.lcedle1ns
nier ined store og smaa, saa holder
man sor her i Amerika, at den er
nogenlnnde stor, og at den har saa
niange Mennesker, som een Finste
sorger kan overkomnie at pleie Det
er indrøinmet, at knn ea. en Inven
dedel as vort Folk i Ehieago horer
til Mcnigheder. Scet at hvert Tu
sinde as Danske i Chieagv havde
een Prcest, saa skulde der jo vcere
ea. 30 danfke Priester der i But-n
Vort Zamsund har knn 4 Priester
der. Hvormange det andet danste
Satnsnnd har der, ved jeg icke. J
Lmaha og Racine behoves inere
end dobbelt saa niange Prcester,
sont allerede er der. Saaledees i
slcke Btzer og i starre danske Settle
meiner.
Vort Maal bar vaere at Kasse
mindst een Prcest til hvert Tusinde
as Danske her i Amerika. Om det
te naaedeg, saa var der endda for
saa Præfter her. Der lieh-des slere
Priester her i Forhold til Folkes
inængden end i et Land som Dan
mark; thi der er Skolelærere ansatte
alle Steder, iaa hvert eneste Barn
har Anledning til at saa Unverwe
ning i Religion as disse, og de skal
io have det. Her i Landet stal Prie
sten jo ikke alene proedike for vors
ne og des-ge diöfe as og til i dereö
Hjemz men han stal tillige se efter,
at alle de Born, der sødeö indensor
hand Birkefelts Grænfe, hliver J
dsbte og siden oplcerte i den kristes
lige Bornelærdom Hat han en,
Menighed med 500 Medlemmer i,··
da hat han jo fuldt op as Arbejde
med Sjælesorg og Bornened Un
dervisning ved Siden as at prcedike .
og lede Kvindeforeninqsmsder og »
endnu mere. , -
J vort Samfand er der ester·
Aar-beretningen tun-l Priester, der (
har over 500 Mennesker indftrevne
iKirkebIgerne fra den Menighed
We de Meint-heben M er inden
for deres Birkefelto Grænier. En
femte Prcest har næsten 500 Med
leintner, netnlig Pastor O. R. Ol
sen i Albert Lea, Minn. Te øvrige
Prcester har nden Tvivl Arbejde
not alligeveh selv um de bar fcerre
Mennefker i deres Menigheder.
Naaede vi saa vidt, at vi fik en
Præst for hvert Tnsinde as Dunste,
der er her, ug Liver Præst naaede
gennemfnitljg at faa 500 Meinem
nterifin Menighed eller Meinig:
l)eder, faa vilde der endda være en
stur Missiondmark blandt vort
Folk her; tln tun Halvdelen var
Menigl)ed-Zlentn1er, og sclv om en
Tel af den anden Halvdel giktilx
Mitte-, saa vilde der endda vierei
Inange at gaa efter for at finde
dem uq nøde dem at gaa ind i Ars
bejdet i Vingaarden. Der vilde
vcere not og mere end nok baade
for Prassten Lægprædikanter og
andre troende Mænd og zwinder
med at finde Reiten as vore Lands
tncend i Amerika og lede dem til
Rud.
Lcegmandem der striveri »Dan
fkeren« fur Z. Februar, vil, at de
Lcegmænd, derskal holde Stdndagsz
skole og siden holde lidt Sondags
gudøtjeneste paa saadanne Pladser,
hvor der bur kun nogle faa Fami
ljer, og der ingen Prcester er, skal
være saadanne, som har været um
oendte en Del Aar, har Livøerfm
ring, Rundskaber og øvet Sans,
som er befæftede i det lutherfke, og
iom har Menighedeng Tillid, hvor
de er komne fra. Ja, heri sum
stennner jeg ganske med ham. At
faa dem ud, der er nye i Troen ug
nersarne, og sont vilde sage Ære
blandt Mennesker ved Siden af at
sage at vinde Mennefker for Ric
kens ydre Organisation, vilde viere
til en forfcerdelig stor Stude. Lad
oc- dog endelig søge at nndgaa
dette!
Lad oø faa ogsaa af al Magt søge
at faa fromme, troende, selvopof
rende Præster ud. Og lad os bede
meget om, at Guds Helligaand kan
faa Lov at vække Inere Interesse
og Begejstring for Sjoelenes Frelse
iblandt os. A. J. Dahin.
, Forsagelse as Synd og
Valget as Jesus-N
En ny Sang.
Weh HM m san-les omkring Flur-eu
Vil du gaa ved Jesu Side
Fretnad mod Erstaus, som sordom
de to?
Bil du for den betone stride,
Sonn er Lan for den siristneg Tro?
Even jeg vil gaa ved Jesu Side,
Otn vi tun er ene to:
Jeg vil frenmd Vejen stride,
Om der er Sten og Tokn for Inin
Fod
Math. 7,1Iä--1·i. Luk.24,13«-—1«.
Vil vi ej med Jesus vandre,
Da sorstaa, vibortstøder Guds Son.
Vi san ej wende Herr-er tjene,
Dele vort Hierte med Synd oq
Guds Son.
Ril vi sor stedse uaa med Syndcn,
Da bl’er Lønnen den eviqe Død;
Pinen tilbage paa os salder,
Zorn vor Fresser paa Korset udstod.
Heh.:)-,15: 4,7. R.6,2:)-. Aab.21,8.
Lad os oni ska Snnden vende,
Hvor as Naturen vi iever saa trygt.
Lad os stem til Korset trcenge
Qg modtage den kvægende Trost.
Ja lad os om til Jesus vende
Dg i Trer omsavne hans Vtyst;
Lad os bort sra Synden vende,
Hvor vi hat levet i Vantroens Lyst.
Ish.8,1—5. A.G.2,37——42. Kol.2,12.
Lsad tun Bekdens Glieder svinde
Bart med Naturens den syndige
Lyst.
Lad os den trange Vej udsinde,
J Ordet er Jesus en talende Rust.
Bad os den trange Bej betræde,
Om det end kostet dort Liv og vori
Blod,
Vet var den Bei, som Paulus valgte,
Dei er det Fodspor, Jesus esterlod.
Rom.6,1—-3. Luk.18,24. A.G.9,6
dar vi annammet Jesus ene,
Er han vort Hoved, ledet han vor
« Fed?
se vote Syndet tveettei eene «
II) Fotsatimn et en gammel
Mand,- som sotsluar Tidm
i. med ut Amme paa Djemlandss
tpner. Red.
Bn Tjenestckokh der lkks mnlket Korn-c
kene vkd h-. er Matthias er en temmcllg
stinkng11j:(:1pertilt-tthvek III-IS. M dec
tejkkc stlitumk OF pas stimme Munde et
en Fl;sdc-sesj-csrntc)r, disk eitel-lude- en Del as
Flwlku nd h x er Hkunminx, dyr bvud Da sa
eod bunter sur deu. Deo folbcclredt
u. s." ckeEM set-Amt
flet- liak Verdensslkekorclea kot- Kot-stummle
tsqor mors- Pmslø nd nnd rings-n usidssn F«s1mrnl«r« Don-s shylkias dot- sskmqno Kna
strukllnn ni slitnnnnsnppure ««l. VI OW- --t« us »l-« Dis-s tissli.si UH hinten-« m. kl«t vt Alkm
er somit-»O Des-I txt-mits- IIJMA nt HE- « cl--»S tsk rast uk »und-« Um es at vom est-»re.
sum-Ju- Kutulngsr t» st. Skw »k- N sc st »Hu-ask iig vl vst set-M- an pr. umso-wass
1’ost. Dot- ok bodst nt gis-m der nn. tuan Du lmnk or pas dot.
VERMONT PMM MACHINE co,, DEmes FAUS, wian
Eiclttcco matttu heute-d distributing warum-ums throughout the U. s- BUT-I cum-Its
JOH
Udi hans det alt frelsende Blod?
Svar, ja Jesus er mit ene,
Oan sial lede min vaklende Fod
Over Vejen, fom er ftenet;
Det stal gaa fremad mod Himmelenfz
Port.
Aab·:3,,20. Matth.7.13-—16.l
Han har forjættet og at samles
Hist hos vor Frelfer, Guds kære
Son
Ej i Mørtet mer omfamle,
Men vandre i Lyset sont er Guds
Son.
Der vi stal synge til hans Ære
Og bcere en Krone saa skøn,
Takte, fordi vi har den Ære
At være hans Smertens Løn.
1 Te.4,17. Joh.8,12. Aab.14,3.
Der er saa godt for os at vcere,
Hart har en Bolig for dig og for
mig.
Spørgsmaalet er, om ni vil lære
Kotset og Kraften i Evangeliet.
Lcere om Synd og om Naade,
Loven, fom viser as vor Synd og
vor Pligt.
Jesus for os opfyldte Loven,
Da han paa Korfet brød Adsiillel
fens Verg.
Mark.13,10. Ef.2,14. 1 Kor.1,17.
Her er vor Tro saa ofte prøvet,
Hist er Tro til Bestuelfe omvendt;
Der stal vi Sabbathshvilen nyde,
Der er vor Modvind og Prøve alt
endt,
Der sial vi Himmerige besiue, ;
Som vi i Trer faa dunkelt tun
sau,
Der sial vi alt Guds Folk bestue,
Eje et Liv, som aldrig forgaar.
Aab.21,1—3. 1 Kor.13,12.
Der stal vor Taare ej mere rinde.
Der er borttaget for Døden al Frygt,
Der ftal Parti og Had ej brænde,
Ter hat vi naaet i rolig Havn saa
txt-gr
Der sial vi Livseng Tra- bestue,
Ja smaqe dets livsgivende Frugf,
Som Moder Eva tun forspildte,
Da hun af Edens Habe blev udlutt.
Aals.21,4; 22,14. 1Mos.8,24.
Der skal vi vandre paa« de Gadnz
Som er nedlagt af Guldets Edle
Glass.
Hist, hvor Tusinde Englesiarer
Synger Guds og Lammets nye
Sang.
Ja med dem stal vi istemme
Et evigt udødeligt Halleluja,
Som stal runge igennem Himlen
Til Ære for Gut-, som er alt udi
ak.
Amen, Halleluja, Amen!
August Rasmussen.
Syng, syng sagde Luther. og
Djævelen stal fly af Vejen.
Synger Salmer og aandelige Vi
fer og vpbygger sauledes hvetandre,
fagde Paulus.
J Nøden Davids Harpe klang,
Og liflig tonede hans Sang.
Nyt for Sondagsfkoler.
Vceggekort til Prydelse af Son
dagssiolelokaler faas fra Daniflf
Luth. Publ. House. Dei er meget
smukte Kort med folgende site Skrifks
fprogt Matth. 18, 14; Sal. 106, I;
Joh. 14, 21 og Mal. 4, 6; trykt
med store klare Typpet, saa de Lan
lceseg vaa Afftand. Prisen et scr
deleg lav 10c netto Stykket, (Pot
tofrit tilfendt). Køb nogle af dem og
bæng dem op i Sondagssiolelokaleh
De er meqet passende og fmagfulde.
Størrelsen er ölfz by 41AJ
T stäfh Luth. Pubk Hoafe,
Mai-, Nebr.
s—
vw
-
·0 ksO «!-O Es. Is. .?«O««!—.. .!—O k-. Is. ?«O FOR-Mk
Det fortabte Bakn
csller
Ralph Harbingtons
Levnet og Døck
N l«««lcT.-1·:I.l·lN(-. iszisr ritt-Und sing-(- s«j:·sl(-.i
Sirrdtslcsslnscl clfk Hort-. Ynxxljngp ug Pigmx
gis-n Hilliq mutte- ntl : Vrnloskk mm Hiten
gesinnt-so tsrhmlt Miste-lin- ()p«lr;4gks,ls·s eslksr ojzszm
gsssnmm ils-» trusicsus Umls Aal-cis titlligo liest-g
ug erknjngxssr pxm llj(-rtc-t. kisnclesr links-i til den
tixkiimsnmslts Yesrslksns kraft For santlmnw er
tltsnnts 3»r««tning, S Histdelusknsd i xltsnn(s0nde«
im- «re-1·j.ikes ’l’i«l. lusnmsrkningsvItsrdig ug nyL
tikx zu ki-«sl·«, ji« sum ist« st)-1«kt«n(l(-1.:t,-1"(l»nmm
s()ge-1Is;«s-·ss i lHNNi l.1 m. l«1»1sI-.ll()is.stc.
Hain Nebr.
50 sitt-»F fmllmmlcstk
Pris 30 Gent-L
« »w-« Eos-O Eos-« » » » xLO .1.«Og—0sz—0 sxs 0
z
OWOOS OWO TO »F .«k Osk O.«ks.si;!sks" O skssOHW
ONHMWNHOHHOMFO sksxdsksosksmsk
Testamenter ass
Det danslcc Bibelselskabs Udgsvr.
ldcst l)j1ligcst,e, Pia-tret- piia Bau-»l« . 200
Mi-!letnsijlekt i Dom-»etwas« sum bojisljgt Nhnungsbnuj todtsnlt, 356
Melkemstikst i Lommet",()rmut son bgjdigt Slsjtwtjngsbiml bald-mit Zot- «
Meilen-giltst i Nimmt-furan Hutt, liojvligt shirtingshinC used Om
slag og Poch-roh beier imm» rund-— thuner .................... soc
«- leiellemstilet t l«0r1nm-i’»mnu,uns-Juniv homle l-m(lm-t)iml. milt un
der Gultlstsid, kuntlo lljm«tim«. Snmdsumslag ug Fusloml ........ Il. 00
Storstilezd Fugen-ei still shirtingsbiucl ........................ . Mk .
Messer- storstslot chgave for wich-o Full-. .................... .. . .. IUUI «
Alls-. vom Ny 'l’e«,kn-a1n(snt·srer imporusmdss km Dummle De hat«-w .
lsiml er Historie-U jtmälmmlne koros og er ins-got sum-solch sterlig ils-L «
iLusJerbintl M en Doth Ue vil vaer pas-wende sum Gans veti risse : ,
Lejljghodor. «
DANISH LUTH. PUBL. AOUsE,
Ist-AM, READ
; ,
----·-·- »so - -- - - -0-s(.
MWWMVMV IMVZ Jus
---.----«-h«-i-- -.