LL I
»Yanskeren«.
It helvugentlig Nyhedkp og kayzs
aingsblad for det danfke FULL
iAmerika, "
»das-wes as
VAXISH UT U PUBL. ll "·8E,
»Hast Nebr.
·Dansies.m« usginx hoer Tixodixzz rsg zum-,
Psis pr. »Um-gnug
m For-nein Stank 31 50, Udumdex JLOL
Btapet buntes i For-such
BRUNO Bemljnq. Rdtewmtcuming og
endet aagaoexioc indst akxensgrek
DANldll Ll"l"’«. PUBL. llchlsL
Blau-. Hebt
Nehmt-in sä. M. Ruhme-u
Alle Viorag nl «Ta;kstetcn«k Jadholdx
Ifhanmuuek Za:semotwancek og Music-.
Ii enhvec Ru, DUJ um«-fem
LL C. ’!- der-fu« Mark Jst-tm
toten-il m Un- Pust Ostsee ist Utah-. Neb»
Is second kkiss mutig-L
Athen-thing But-s made know-s upon
spplicm jun.
,..Vanskeken«
Uhu findt til Substiibmtet mdcil udtryk
selig Opsigelie modtages af Udgiveme, og at
Geld et veralt, i Lverengsiemmelie med de
Formel-e Staats Bomolie.
W i Stadtt, enteu for at kjbe hos dem
ist- fot at fac- Lplysning am der segnend-,
sites de altid ommle, m de san Arm-Me
smtet i dem Bind. Dei vil Im nl Ies
IUI Rim
Den sidfte Nofeuspakte.
Wlxel Madfen.)
Dei var i Kalmartrigens Tid.
As Reqn og Sind var Egnen fid,
Og trcrg for Heftehovr.
J Dijen stimtes Damewa
Kong Kriftian stævner hjem paa To-;
Fka Bestergøtlands Skovr.
Svagt dæmrer det mod Morgen
stund.
En liden Rytterfkare tun
Med Heltekongen fulgte.
Hel farlig var den Vikingfcetd,
Thi Gustav Adolf med sin Heer
J Tqagens Mulm sig dulgte.
Kong Kristian standsei brat sit Ridtz
»Na hat vi flattej milevidt,
Og ved ej hvot vi stedess
Ttæt stsnnet alt mit edle Dor,
Her maa vi bie, til det gyer,«
Og Sol paa Himlen scedes.
Methaft han sig afSadlen fvang,
Sau Reden mod hans Brynjetlang,
Og Flotkeu fulgte efter.
Streu Rosenfparte, Kotfmt Rud,
De holdt ved KongensSide ud,
Med Ungdoms Mod og Kreftet.
Glsd Danmarks Drot betragted
dem; —
Da, sont af Jorden togtet frem,
Bat Spenstehæren rede.
Med Baabengny vg Heftetramp,
Lsd Gustav Adolfs Raub: »Ti!
Kamp!«
Heu over Stelling Hedr.
,.Svctt gelber det!« —- brsd ud
Hi. Stren:
«Med ti Monds Styx-te nu hver en
Af es faar Sværdek svinge!«
Men Korsint ham paa Siden red:
»Mit Freude! — vel bli’er Stun
den hedx
Men dag, din Jld du tvingeS
For ydetlig stal ej du gaa!
J stsg en Ulivsfate maa
Web Klsgt man Modet parte!
Eins paa din unge diene Brud,
Og hast, du et det sidste Skud
As Ættm Rosenspatke!«
Da lpfted hsm sit Hoved sto!t:
»Ve! du mig her i Minde holdt
Den Aw, jeg sit at verge!
Lad lyne Sværd, lad strige Rom
For alt dog gaar mit gode Nava,
Og det stal jeg vel bjætge.
For yderlig gik aldrig den,
Som blev sin Konges fuldtro Ven.
Hvor Klsgt vil Æren mutet
Ticbage J, — jeg fremad man;
Bil Cad, stal Danmark huste paa
Sin sidste Rosenparre!«
Sau spored han fm forte Dest.
Dei gjsldt saa stolt en Ridderfest,
Sein Æren tutde tret-.
Sek- xaste Rottere var alt,
hoc-met han Soerrigs Helte faldt
J standen iud, den gove
Kort var den koklle Alvorzleg,
, W fu«-i hu lau paa Valen bleg
Mkd Mr vkp Saat i samm.
M Ab »sei- blcp sp- Danmarts
W
It Is- M Wahn-I feste Slot
p- shie M trink-.
l
I—
i—
IDa Sol-u hsjt paa Himlen sieg, :
Og Taagen for dens Straaler veg,;
IOg Rim sank over Jorde, E
ISteen Rosensparte laa i Blod, «
IMen hos hom, Gustav Adolf stod
Lg vasmpet tog til Q:rde H
Med Borg gaar Bud bag Sand-,
L og Belt. ;
I
Ver ligget han, den unge Heli,
Vel singen, men ej tagen!
Gid hver af os, hvad end maa ke,
Saa kcekt Icm mode Dodens Ve,
Naak Herren vælger Dagen!«
Og Taarer fra hans Lje brød:
»Giv mig, min Gub, san støn m
Dsds
Ej stpnnere der fmdess
Ei hpjete mit Ønste gaar,
End dp som Helt i Ungdomgaar
Og al Tid ung at mindes!«
lVed Kvæld et Tog drog langfomt
. hen
«Mod Motiv-. Svenfte Adelsmænd
Red Vagt omkring en Karte.
iEn Grankvist over Dælnet laax
lDen lagde Gustav Adolf paa
lBot sidste Rosenfpacrc
«
Mssiousb
Llf Prof D. L
Umle
W a r n e c t,
«Dekne
ovcriat as
Past. C. IF. Klog
i I
i
(31uttet.)
Lied Eis-en af
b.
;I.I(·:-:—iion-:—urt«cx
ftutde
ztristne occre
de
den
indfodie
vigtiaite
Oemiingx
wenin
Ifor Fortsonnen Jst-g immer, at detic
itke af qutideni Missiongoethr
suiver Oetantt i det Maul, fes-m de.
vaarer til Bemdninkiem der tiltoux
mer Siriftenheden i Hefmingcverdc
nen.
Nuar vi acnnemqaar ticmli mir
I
I
!
Forbønner,
Ibænstand
faa
cl·
itte
findet
Vl,
De
»du-inne
of
itte
Leise-,
to
Gruan
deder on: Jztke scrikuies
ttgen for de Des-Denkst
for M fortne,
Ded
c;
At
Krotzingan
.i3e-1ninzx«xr:i’s :
ch
n»
dex -.
men
Cl.
th
.7i
.I ' :
fcskdi bt «
i
OF
ski
Il
as egcn Grfarin s
Al
inde er Den
futdtmismet,
-:Det?)c1!!«:tn Uhr
iLjIL
llicll
syst
HAVE-IT
de
i
lrifætia
tkrtendelsc
Ists
r
sont i Istri":en!ir-et. cito-ist ei
at de midt i deres hedenfte L
er udsatte for store
derfnr i hoj Grad trænxxer
.
.
sJ
bønnen
For
det
anbet,
fordi
BLY
-.-Q- t
s!«u«i.sc. «
Fripekter
F r
«
Ug.
,
If Vidnegbtrrder,
de ijflægper mit
US
Tro,
fort af dereg hetkizze Bari
del, ved hvilten de stulde vcrre Lu
k· k!
Exllf
for
RAE-H
- . -
Linqtdeth
cis
hængek
ligesaa mequ
for
It rifwri
kommen-Z Udbeedelfe
fom af
Mig«
sionceternes Arbejde. Paulus am
altiaa det samme og af de komm
G—unde, som Jesus got, naar him
i sin nppetfteptcestliqe Bøn lieder.
ved
bam
ban
stulte
20. ),
Apoftlenes Ord
!Joh.17,9.
til metrug sinkt:
itte for Bei-den« men for dem,
fon.
tro tun
og naae
«Simon,
at
,..
cl
mon, Satan hat beaæret figte
Eder snm Hvede men jeg hat hedt
for di·a, at din Tro itte maa vi
børr. Da naar du engang omven
der dig da styrt dine Brsdre« (Lttf.
22, 31 ff.).
Mere Selvudbredelse af Leisten
dommen gennem indfsdte Kkiftne
ifte Not ved luldede og Istmede Lck
rete og Peæstet men ved Maxing
deme, dethenimod man der steckbes
on derom maa der for Alvor be
des i Nutidens Mission. Det var
det mesi glimrende Vidnesbytd for
den apoftolisie Missions storartede
Resultat, at den hat-de grundlagt en
Kitte, der, ogsaa da den direkte
Seudelse fea Midten af det andet
Ausbund-rede snaet ophstte, dog for
maaede at adbtede sig fett-. Dette
formaaede den, fordi der var en
leistellg Mmighed, i hvtllen der
tlle blot var et Ordeti Bkdness
bytd fta Jndivid til Individ, men
ogsac en Getningetnes Bei-Mem
der seinem de Kristnei Liv, deees
sfgjpete Was-esse af alt hebenifl
Besen, betet hewissne under Adel
set vg svtfägessen dete- mange
ssdtge Bambiettighedttvelfe pg de
tes gensidlge swdetfcrllghed titsc
de nie-sitzt M Mond-nennst Ub
drei-ist
m us ni skqu- Wede
Ws ves- su Man-id- pp
» ans s«nm- Ausnu
der tscnshed vce
Stets-Me
Misdsufot
P
be- sp- sit-.
Menighederne: Lin at de maatIJ
Vokse i Erkendelse, en Elendele
Hmrvcd de knnde besinrkeg i Troesi
oq rridfasstek i Kmligtiedsen (Ef.
T, lskffJ Ti. ll5.: Fil. 1, 9 f.:
.l:8en:«s.1,5». ll.)
Jet ander. seist er wen and fr
hin-J Korb-Jn. er den ler—.1n-.1e!iet dast
Pizxc Wandel ved lnsiiken den tristlc
Trzsxi Umf- ilIiiIi.7-Vre—:-, Gute LrN
:«·.- Nnd few-— wish-, U fajledegs dr·.
Jes: en Virlninjssiuld TUTTI-Rom »Der
for beder jed« at J unaxle vasre ken
01 iiimseline til Jefn Kriiti Dan,
cvfnldle nicd Reiimdithedsfruaieel
Wird til Lon« tffil l, 10 f.). Tilf
Kollossenferne l1. lOl slrivet bon:
Ali J mindrer Vcerdeliqem Herren
til alt Beim-C frnqtbare til qdde Ger
i-inner.« Nalnrlizwis bar Vlvofilenss
Forbøn Mrei nie-Hei nsere must-Men
de m alssdiq, end dei fremnaar nf
de ansprie Siedet
ZU Som tredie sJovednenftand for
L!,löi6:"ssionsbpnnen nckvner Ave-filen
Konaer on Lvrinbed il Tim. 2, 2.).;
Teile kunde nmnfle ved føtfie Dies
kais overrafle os. Men de reqerendey
bar ille blot for Mennessenes for-«
disse Velnaaende ei viqiiqi Gmbede
men lan og ove stor Jndflndelfe
used Hensnn til Gudskineis Unbes
delfe i Bei-den Derka bot de bat-e
en fremraqende Plads i den Ben
fom fordres af de Kriiine »for alle
LIskenneflekC J de meanqu Runds
sale vaa denne Jprd blivet jo Mis
sionsfolkenes Reff kiælden bort paar
men ved Missionsfollets Von for
dem, sidder de i Guds Rand Tom
et alle Konaers Kome. Al ver-ds
liq Tokinbed vil leofilen have inde
fluttet i Forlsønnem den lrisielise
fna vel fcsnk den bedenfle: altfaa
lsed Eiden Of thlidens Kolonial
«ce.1crin«.1er Das-Ja f. Fis. afrilanffe
s««s-udkn7er, iaa vel som japanste og
iinessike Mantis-Anna Jlle deroxn
«··.il der Liedes et de ved deresz Verdö
lisic Iliagtmidler fknl qribe ind i
FiriiOendnnnneng Udbredelie, men ai»
under den-E Nenimenie dereå Uni«
derfaniiexx farzikk de kristeline, maalq
le lex-e ex rolifzt Da stille Levne!.(
JokiqlicNenL Tone-ne er at befizrdre
kliet m klketicerdislied at jene for;
Orden ca Eitlerbed. Hindre de onde
Ueminqek cq leflmie de gede. Metzi
senter m fordker Apoitlen itle oh
sein« m ixkeke besserer ejbellet Nil-;
Fideng Mission Men hvillen en
list Ijenelte bliver alle-rede derred
’«-lii.-e":r-nen til Del, naar Lvtinbedcn
zsetek et faadant Regimenir. at Guds
iLillie lan fle, »a: alle Mennesier
Pan blive hjulvne cg komme lil
I Zaudbedkekeendetse«.
H 4l Dei finde, der ilal være Gens
stand for Missionsbsnnen er Mig
sionens Modiiandere. J l. Fiel-.
"-6, 9 taler Apollen om manqe Mod
7tandeee, fom modfiod ham i Efe
f115, i Rom. 15, 31 om ,,vantto i
Judoka, som truede hans Liv oq
Getning: til Tesselvnilerne talee
han om »ufokfiandiqe og onde Men
nestet, som i Korint voldle ham me
meqen ije.« Overalt i hans
Breve er der Henvisninger til be
denste, jodifte og jedetristlige Mod
standere, of bvilhe han og hanc
kllligfionsgerning havde meget at
lide. Som det er levende Menne
sie-.- herhjemme og detude, der te
fordtee Missionsgerningen mess,
saaledes er det ogsaa de stimme haa
de hjemme og ude, der hindter der-»
mesi. Raat Modstanderne er Hed
uinget, da er det itle underligt, thi
de staat under Msrkets herkedsmme
og vide Me, hvad de gstr. Men
naar det et dsbte Kristne, som mod
staar og belæmper Evangeliets Ub
bredelse, da er dette ulige verre.
Intei hindrer Missionen mete i vor
Tid end Navnekristnes Modftand.
Hvillen stadelig Jndflydelse sves
derude af de mange blandt Helmin
gerne bosatte Navnekristne, der ved
deees Vandel tun gtt Kristendow
meu Stam. Dei et ikke blot de en
kelte Judividers Synd, men endnu
mete Stabe Ivei der gennem den
henfynttsse Selvsyge, der kendetegi
net omtrent hele den commercielle
vg politiste Omgang, fou- pleiei af
den ktistrllge Occideut med den Me
tkistelige Lethe-d Vetcnker man,
ved Siden as de mange ondaeiede
Inst-b paa Missiouceetm og betet
M, de Ivivl der herbei over
bis Its Wust Wie-thi
Oed Qisqanseu med vanito
,fm. gemma Ieise-sieden
M Ame-ins cost Fieber
kit- i WGW
must-s s- Helm
, des M ts, end
nu meke energist end mod apoftolifle
dirisine. reitet den panlinsle Infor
dring: zeæmpen hjaslper os al kann
esc Ded spen, at dereg jjiagt maaixe
made-» og Illig-stauen forlescs fra
dem Naac Lilieledeiz aasldcr dgl
im n lebe for de Hunge, der dra I
get nd i den iile lrisleliae Verden,J
De nxaane acre strisxendcknmen
g innen Eleuth
linke-list lisnxner Di til »Tai
sit-ei cn'·. Paulus formaner thil
4, si) til Talssaelse shan falle-Je
ists-s i im BM for Mission-In All-c
lang Bonn-T er fnlde af Tal Oan
lar nstek at bebe km, at for-Haue
til, ja endogfaa at tevie for, men
lan tattet al Tid forit, — en fin
iciinslia Visdoni. Tollen with-,
saa man af det iunae, der trinke-,
ille nedtrnlie5· Lied Tollen faar
Brrsnen Birne-:- Tatien for del
noli-, man let bis-S andre-, bevaeer
fcsr enssdia Kritik, og boritaaer
Jrenefcriielien deng Brod. Tal
len leitnrler Troen oq er Nealen
til nne kliaadebevisninaer fra Gub:
,.Ten, der ofrer Tak. miser mig, Da
dct er Beim paa bvillen ban fla!
le »Ein Frelfe« fSal :-», 20).
Hvorfor iakket Paulus? Til
Rinpeene flriver han Mom. 1. Li:
Forli lallek fea min Grad, at ederg
Iris omtales i den aanfle Ver-den
Til lffesernc lsfier at iea har høri
vm ederg Tro vaa den Herre Je
Ins- Da edees Karliahed til de bel
liae. iaiker jea min Gnd for edel
n, 15 f. 2, 22. 5, 1. 14 sil: til
Tegfaloniiernet Vi iakke Gud als
iid for edee alle Da mindeg edersti
Gemina i Troen ca eders Arbeide
i Flskeliabeden oa ederg Taalmodiis
lieh i Haut-, farlia i alle eders For
fklstelfer ra Trænafler Cl. 1,2 f: :-3.
l«: ;.’. 1,-'-’.: L. 12): til Inwiew
Jes rasler min Gud Da minder-Z hin
Listen-te Tro f2. l. Z. Jl: oq lis
rsende flrider han: Jea tailer min
NO- icr ederg Teltaaelfe i lsvanse
linm im den speise Taa indtil Im
el, II: Da til Floriniierne fl. l, i
ff.): In iaslcr min Gud allid fin
den Nuds Tilaade, iom er given edcr
i Krisen Jesu. ai J Ved bam ers
asorke riae i ali. i al Leere oa pl
Lundflalx Tei er aliiaa detie, focn
fasrdeles er Gensianden for Pauli
Tat til Gad, at Gud bar aabnel
Tkrens Der for Hedningerne, at de
er blevne bedarede og grundfcefiede
s Trnem at deres Tro hat ntret sig
i Vidnesbnrdet for Verden, i Kar
Tiahedens Gewinnen ved i Taalnw
kiqhed at lide alle Haande ondt for
Jer Eitle at de er blevne berigede
sned manaebaande Naadegavet.
Nu ian det jo godt vere, at de
trifteliae Meniaheder nu om Stun
dek i manae Tina staat tilbage for
de apostoliste; men vi vilde itke folge
szmstlens Spor. om vi stirrede os
blinde paa deres Slyggesidee oq
derover glemte at kalte Gud sue
den Gernina, ban dog hat begyndi
lslandi dem. »
Der er virlelig blandt Hebam
gerne megen barnlia, enfoldig Tro,!
wegen iillidgfuld Ben, hengivensi
ewsfuld Toatmodighed i Lidetsku,!
Standhaftighed i Forsplaelfem OH
frrvillighed. oasaa virlelige person-f
lige Beviser paa Evangeliets nn-1
ltabende Kraft Sammenligner vi,
bvad de Kristne blandi Hedningetne
hat været med hvad de er blevne,
saa sial ogsaa vi med Paulus kom
me til at sige: Fra den Dag af,
vä hsrte det, glemmet vi itse at kalte
Nud for edet.
Ja« vi hat endnu mete ai iatke
forend han. Naae vi see den stoc
aetede Baugele sum Jesu Befa
ling: »Gaar weil« hat feembragt
siden Pauli Dage; hvotledes Gud
i Das hat aabnei Vetdeni Dsee
og al Tid mere aabner dem, saa
at harrt Ord liber fta Seien- Op
gang indtil dens Nedgangz hvorledes
han i alle kristne Rationer hat le
vendegiott en Miifwnstrang og gi
vet store« Statet as Evangelistet,
som i hundredee af Spec-g og Tun
gemaal foelyudee Guds stoee Ger
nlngm hvoeledes ban blandt ded
ningeme i 4 seiden-den hat sam
lei sig en Kristall-d det tclles i
Millionen da hat vi sandellg
Grund til at taktr. Verlor ingeu
Mission-bin udeu Tastgelse Salt-;
lebet et bei beerdigt og ret: Cim
Guds Maul bei styttee vor tw- og
opmunmt es til unt Ueber vg
Meile-en W M Wiese
og M, TM user-us its-Mk
benM ist Mi- WW sq see
Miti- III et IMM,
ist-( re
H
cn Troens Fragt og ihutonnnes af
Gud. Gud starke vor Tro og leere
as at bede i Lontammetet og for
samlede for hans Aasnn i Wenig
beden.
——Vætkelien.
Der bar i den senere Tid meet
lwrt oa læft saa Ineget glaedeliat
dekhjemme fra om aandelig Vert
telse, itke alene fra Kobenhavn men
fra baade Vett- oa Østjylland ca
andre Stehn-, saa det synes, som
Danmart er Genitand for en at
mindelia Betpgelfestid fta Herren.
Da vi ded, at det vil gtæde alle hos
os, som beder og atbejdek for Guds
Rtges Ftetnme og Sjæles Fressen
ne lasse demn-» ftal vi, maafte i flere
Estnmrr. meddele et Udvalg as Beut
ninger, der er foretommet i »Hei
tteliat Tagblad«. Det vi meddetcr
denne Gang er af Joh. Gøtzscth
Sognevrcrft i Hernina, nænneft tm
Vestjntland. Neste Gang tcenler di
at meddele fra Lftjnlland.
III st- II
Dek er i Winter mange Siedet i
Jylland en starrt aandelig BevcrgeL
se. J Hammetum Herred, t hvis
Midte Herning Hagel-, hat Beme
gelfen vatet i Gang paa itte fa:
Stedet, et entelt Sted hat den ost
eet saa statt, at der hat kunnet siges
om den: »Det set nd hos os. som»
alle vilde med,« og der er næppe
noget Soga, hvor den ille er ble-(
ven wettet
Nogle almindetige Bettagtningee
over Sagen vil maaste derive tunne
væere paa sin Plads og af Interes
se, baade for dem, der hat faaet
lignende Oplevelser. og for dem,
der langes detefter.
Batkelsens Forudscet
ning
fcxnes over alt at være Guds Ordi
Prceditem
J Hammerum Herred hat der i
Zunge Tider verret prakditet uhyre
wegen Der hat været en bel lang
Eifer-Ue as tkoendc Præstep og en
sjor Starr as Lægfolt bat arbejdet
mrd Prckdiken og Vidrtegöyrdx m
dette Arbejde er fortsat til Dato.
J Zamfundene har der været le
riet er frnftiqt Samfundgltv, hvor
man hat samlet sig om Bibele11.
Ved den rigelige Prcediten og Kenn
ssabet til Gudg Ord er der i hele
Vesolfningen samiet en Sum af tri
ftelig Zeundstab, Respekt for Livets
Alvor og Overbevisning om, at
Grtds Ord her Ret, sog at ei Liv
irre er lntteligt eller sont det stal
verre, fsr Herren hor faaet Viertei.
Dette udelulker felvfslgelig iste,
at her er Synd og Ugudelighed not,
ogsaa Mal-stand og forloren Kri
siendom i kigelig Mengdr. Men
alligevel — Guds Ord hat i nagen
Maade ptcget Besolkningen vg Li
het.
Dermrst er der fra troende Men
nesiers Side i lang Tid sigtet di
rekte mod Bettelleu.
Siden 1897 har der itte veret
nogen stertere mindeng Wgelse
i Egnen, felv om der overalt, hvor
der prædites Omvendelse og Son
dernes Fette-dele hat verei fulde
Meter og Nimmst-use
Der er da faa fra troende Meutre
sters Side blevet talt megei om
Vettellen og bleven bei-fanget det
for. Bedeugerne hat Aar for Aar
Tamlet meget store Starer i Mit
sinnst-using ogsaa as Meintest-h
der elleri sicldent kom der. og ved
andre Moder Hex sinnen M
dreier sis est Quelle J herging
hat der de to sidste Aar ymk ZU
bog Aften vætet afholt Federn-der
i fvtsiellige Qjem i Bnen
Vettetfenglldr1«.d
smldes ovemlt Wtissionsxtdesknk. Tei
prcediteg sittett itte bedte e Mik
skonsugerne end eller5: der prekditesz
væsentlig af de samme, Tom Alex-J
toter Okdet i Egnen
Dei er mest Egneng Prasser csz
de Lcegfolt, com viejer at Sonn-si
til Eqnen og pkædite, der tm upon
Arbeitsei, men den stadiqe Itrædis
ten Aften efter Aften hat date-,
sont naak man rnstet et Tra- nnd
modne Frugter. Mcn der ex blevck
fanget mete esset Talekne, end min
fst hat beugt det.
Og ifær hat
Bedemsdernk
vætet af Betydnink1. De er trsmmek
ganste of sig setv. Den føtfxe Af
ten, da vi begunnte Missiongngen
i Herning, var vi ca. ZU Menneften
sont blev tilbage og git ind i en nf
de smaa Sale on nnd Herren vel
signe Order. Jnden vi var kom
men til Ugeng Ende, var der mod
ste 3300 Mennefter, son! btev ozr
deltog i Bedrwsdet. Der blets ajon
alt for m san alle ligegntdige nl m
gan; der tslev gjott et kawid DI
rene blev nat-nein for at ssnsie feist
Luft: man vaoedkede alle, der itte
snftede at væke med, til m aaar
det btev ndtryttetigt sagt. ex de:
ftod enhver Seit for, om non oilde
tnæle ellet tstive siddende M sin
stttads -— nam- Bedempdet kegyndte,
var der fnldg f Hufei, og san not-!
fom hele Fokfamlingen tnaslede ned
og deltog i Bedenk-den sont venede
omttent 10 Minnttek. i bvilte 4-—5
Mund bad fort. Naat Bannen var
cndt, var der Mennesiet, som inde
Iigt tkængte til, at troende Men
nesiek vilde antage sig den-» on det
er faa stet.
Dog et det meget fau« sont er
kommen til Hvile i Troen ved MI
detne; for de fleste et det siet hiern
me i Entmu. Og der-over hat vi
vertet glade; der var deti en Tenn
hed i Bevidftheden sm, at det var
Gut-, der giorde det, og itte Men
miter.
Om
Verktelsensz Omsnnc
ex de: ittc saa let at udtuik fig.
Des-J ·scr vi Mennesker tun, hvad
der er for Øjet, og Gud alkne fe:
«)jettet, saa vi Lan jv tagt fejl«, dek- ·
for hat man meget omhyggettgt
undladt at Taslling og lignende, og
nogle ondskabsfulde Rygtet : den
Retning er Lsgn.
Delg synes det, som om Befiel
sen langt fca et endi; der et Ste
dek, hvor den fstst i de sidste Dage
synes at begynde.
Dei er især de unge, fom geil-es.
Dette et ganste naturligt og time
ligt, de uuge et mest bevcegelige, og
de unge hat ikte ved et langt Liv
i Syud og Beedslighed bundet sig
og dsvet deres Øre over for Guds
Kaid; detfot maa Vettelsen ifcr
gribe dem.
Men fta de unge gaar den til de
etldre, ja, til de gam1e, til Meinte
sier, der er faa gamle, at man paa
thhaand vil vcre tilbsjellg til at
mate, at her san intei sie: ei» en
lett Sted bat Vetllelsen vertei» to
Manneder om at naa fta de unge
til de echte.
staudx deunge et det Um de
beendeij stin, bit fstsi gtides.
Blandt de Hechte er det i memqe Til
fslde ogfsh iet at finde ihm-leih
" Ärbe«dsøko »
l Atti-akkadk».
skimhuygkkk Ist-umarmen minnt Äklikidkkk ,« i
et fix-Um sitttct for Dir-seiden ins mlwu
Magie
Qrdkrct i stssc sts er o::.'-:«i1ns.«kk
Udspsxtoa Sonn-man izs :.1-««"«3«H-.n"st
og bmclczn j.wxsc«1c«,:. Iz- is. Wink-ask
spM Jkrlh Zu -.·1 m jxsxtc »Um ".·.Ik.ni:l-«
Du sorutbntwus ij De kxissxmr Äntssixsrxc
og oette hat th Mumr Ein um«-. »He M
dre i Osmia-nor tkl Snirtk m Don-bar
hkkk Paastmx M T o hu Nu hanc Msyfk
Sco, M jcc ein-c Äonsrnumk«.:!!.1-1!ct xsxm
Saal-JU. Leim xjauuenoc ml chriyne
Dem med dem.
For Sondaagsso ellrk Zvndnsrflci Mr
De bntgc »Dein-Muts- Denk-Iro
k. Usyek soc-l C shos co. f
silwsahee. Ils. «"«
