Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 13, 1906, Page 2, Image 2
h-- — »Y ansskerencn ; Itsalvugentlig Nyheds- og Oplysq singsblad for der danste Folk j i A m e ri ka, ; »dann-i as VAlell l·1"k Il. l'l·lil«. H- ’ BE. Blan, Mehr. «Vanskeren ungaar kver Einem-; og Tredag ! hsis pk Eiergang Ist Formeln Stank 81.50, Udlandet EROO Blut-et betules i sammt sesttsittg, Beteling, Adressefomndking og Indes angooende Blatt-sc adkegferes: DAN ldll LUTlL l’l«Bl-. llUleE, Blum Nebe. Nehmt-is A M Anders-It Ise Bibmg til «T«mistekea«s Judholdz schwimmqu Korresponvancer og Akttktek « mion Au, fu«-J avregferets A UT Ali-denen Blon- Mehr toten « at the l not U: fix-e at Blau Neb» II second klas mutter Aüvenisias Rates made hoc-s upon sppucat Eim. «..Danfkeren« H Oliv-r sendt ul Subshih met jndtil udttyt « Un Opiigekie modmges as Udgivetue, og al Ocld et bekan. i Lockensstemmklfe med de Fokenede Steuer-« Unsinn-h Mk Lein-ne henvendek ng til Fels —du nett-m i Blut-m enteu for at ksbe hod dem Isn for at san x plysning om det avmettde, W be alnd omtale, atdesua Avertizfes Imet i dem Mai-. Dei vilsem ttlsesi M Nym. . Den danfke Kiste Dunst Brodctiatnfund. Nogje Bemcrrtnmqer af P. E. V i ,1, Luci, Wisconsin Je »Den danfte Vioneer« for II. Februar 154005 bar III-. R. Fi. Mem sen fra Rer Haven ftrevet en meqet velvillizq oq velmem Henvendelfe »Ti! Daner i Aln1indelik1hed, men Prwster i Zcerdelesbed«,’«) hvori hur tl. a. Mel-: »De! vilde blive iJf Jn ieresfe for mange, Qm en euer and-n danst Pkæft, sum muligvig læfek Rette, vilde jage Anledninq heraf til at udtale sin Meninq her i Bin det ..... « Med den Erede Redaktione Tilla delse tunde jeg not have Lust til at efteriomnxe den i ncevnte er im kalte Anmodning, og haaber at jee san note det uden at tale noqen fcsr non-. I. I. Lad miq da begnnde med at si ge, at i og for sig heb-ver der itte at viere Strid mellekn Kieken og Foreninger, som itte hat absolut kirtetige eller teligisfe FormaaL Jeg ttor eudog at lunne vise, at den kristne Kirke i den forste Festsetqu sestid, »k. Eis. i Rom, hat fundet Ly under en Begravelfegforeningg Dingen Og paa den anden Zidc er det vittetligt not, at Kirken ned nennten Tidekne hat fostret en nel Masse af Foeeningek, fom ikke boo de særlig likkelige Imme Lm jeg ikke tager meget fejl, ovsiod ,,Frimurerne« fra fstst af iokn er. Haandværkerforening indenfor Im ken. Kett sagt: baade fra den ene og anden Side fet, syneg Historisn at vise, at der ikke behsver at være Sttid mellem Kirer og Forenins ger· 2. For nu at tomme fra det mere almindelige til det fertige, lad mig, saa siget Heller ikke i vore Dage be bsvede der at være Strid imellem Witten og Foeeningee, som ikke dar absolut kirkelige For-nach Og det et min Ovetbevisning, at der heller» ikke behsvede at veere det mellem den danste Kirke og »Dansi - Beoba samfnniA Dei et min bestemte Me niug at det Elle et elle: vix bkive ttl M for nagen af dem, at der er det. Thi at der et det, og visi npt fremdeles vil blive det, hviö ikke der stet en soc-M, staat efter min Muthes site til at neegte. —- Men tilttods hetfot fckstholdet jeg min Bat-M- dee seh-bebe ikke at doe te det. Nei, der behsvede ikke at ve te U, seid m me D. V. S. blev " M Sees-fund ellet Kit E d « V.s.s.atsestmtetleengesom U L Sprog kan umulig bevates i Lang den uden danst Undetvisning i Hjem og Stole. Men saadant har, i hvert Fofd hidtil, hovedsagelig dætet Kitkens Sag, og vil del blivc Iset i Fremtiden. Dei var at puste, at D. B. S.-moatte faa Øjei op for denne Tags store Vigtighed sg fis-j te den i Forhold dertiL 4. Ligeledes et jeg for mit Bed tommende paa det rene med, at det et Hirten, den dansie Kir ke, umuligt i dette Land at optage alle de Opgavet, som akti gevel bat umaadelig Betndning for den, omend dens Bestaaen ikte abso iut afhængec deraf, faaledes f. Ets. gensidig Underststtelse og Samar bejde i sociale, literære og andre Die med. Med andre Ord: Den danste Kirte tan ikke undvcere det danske Folkeliv i god Forstand, heller ikke det dansie Selssabsliv. —- Vaa den anden Side er jeg vis paa, at dankt Foteningsliv i Amerika vil lide ver-, at Kitten staat fremmed og fjendttig overfor det, og hat vist itke lidt san lidt dewed allerede. tet beset. 5. Angaaende Striden mellem D. B. S. og Kirer lad mig sige: Der sial altid to iil at fttides, og der ;er gerne Stle paa begge Sider. iJeg for niin Del er paa det rene nied, at Kitten i denne Sag hat den fstste og alletstørsie Skyld, om end ikie den enestr. —- Dei er gon, at Kirken et aandekig; dct bsr og sial den date; idi uden dei er den dpd. Men »aandelig« tan den not rwte uden at væte ufotnuftig oq dpmme overfladifk. Og det et gan: sie vist en overfladift Dom at sige, at alt vetdsligt er det sammt fom Vantro og Ugudelighed. —- Paa den anden Side lan det not vere, at man hat været lidi for Tilbsjei lig til tun at sinde Stinhellighed on Hntleri det, hvor der var kristelii Alver, omend maasie pakret nied megen Uforstand. Men alt i alt er det anfatte tun et af de mange Beviset paa, at det ikte ek sa let at dsmme npattisk i en Sag, hvoti man felo er en af Partei-ne. H. ! 1. Or. Ulnnsen mener, n: much rettasntende dean Mund durde flu: u fig. til D. B. Z· Jeg Lan fixsr mit Vedtomntende Tige, nt jen i W Jid tcentte alvorlinx paa der r mite med flere af knine Gmkedirikc » dre der0m. Men jeq tunde iste. psz tun det itte endnu. Jeg fkol siden give mine Grunde herfmn - Men» lud mig ber, book der er Tale Vu« Tilflntninq sinkt Var der ikfe liix san sod, for ikte at sikze bedre lUæ ning i, a: dvek rettæntende Mond 1 D. B. Z. fluttede sig til den denftc Kitte, til en of de dansse Meniqhe der her i leerifak Maoer tunde ji gaa san oidt at sporget Var de: itte egentlig bang Pligt at gøke detk Tet Wann, han derer, sit han ikie det ved Dauben i den luthetsse Kir te? Er ban itte tonfirrneret der? Burde han itte holde sit Konsirnm tiongløfteP Knn noqen være et qodi Foreningimedlem nden at holde in Laste? Z. Noqen vix sige: Jeg km tun en lille Tro, en Tro med mange Hullek i! Nu vel, men bliver den da ftørre oq mindre hullet ved itke at flutte fig til« Kirken eller sage dens Vejlednian Jeg er meget merk af den Mening, at den, sont tun hat en fvag Tro, fertig bukde Hutte sig til Kitten og beuge dens Goder. Jeg hat aldtig forstaaet« as den Hex-te Jesus stedte nvgen fka sig, fom havde en lille, en svag Tro, og jeg mener iste, at den Kiefe, sont betet hans Navn med nogen Ret, enten bsr eller vil gske det. Ja, faadan et nu min Mening o: den Fing, og jeg trot, den er ref. Derfor udialet feg den ogsaa her " s. Men jeg hat aldtig fanden, at Medlennnet as D. B. S. enten var tet ivrige Kitketnedlemmet eller havde nogen Btug enten for Kiste ellet Prasi. Ja, jeg hat endog hsrt ikke saa lldt Tale sin, at nagt man var Medlem of en faadan soeeninz saa havde man alt, hvad man be htvede af Religion og den Steigt Sing. Og ikte saa helt faa beviste i Praksis, at de mente hvad de sag de.« Rit were det langt fta mig at ville Kne, at Foreses-sen sen sca dannslykdheti.elletskwm henved 22. Jeg hat dog maaste Loo til at tale med oin den Ting, her et Faa Banc 4. Det et mig en Olcde at hste. at He. Clausen selv et Medletn ai cn Menighed. Men det vilde gleede ntig endnu mete, sotn D. V. S. sin Held-ed maatte føle Trang til at stut te sia til Hirten. Gansle vist et der mange Fejl og Manglet baade ved Præster og Menighedetz nien en of Grundene hettil kunde jo maaste orete den, at saa mange as dem, sotn burde hpte til Hirten, hidtil itle hat gjott det og ladet os andre Smaafolt vcete ene otn at trclke Lasset, ellet, foin jeg tnaaste tettete siulde sige: opfylde vor Pligt. — Det et vist ingen Tvivl am, at mange saf de straften fom butde staa i Kittens Tjenefte, ilte blot staat uden fot den, men et maaste endog med til at modatbejde den. — Det et slemt for Kitlen, meget steiut. tnen det et endnu meget vætte for dem selv, eftet min Mening, og jeg et vis paa, at jeg itle taget feil hett. -5. Men helt vist er det i hvett Fald, at et langt Sltidt henimod dedte gensidig Forstaaelse vilde viere taget den Dag. da D. B. S.s Medletntnet sit Lnst til at fpge deteg Hjem i de danfte Menighedet og fnlde de Pladset, der saa laenge hat ftaaet tomtnr. — Og det vilde sil tert bidtage til, at mange af Kit tens Medlemniet kam til at se nied andre Øjne paa D. B. S. end det hidtil Vat dem rnuligL —- Det vckte mig i denne Sammenhæng tilladt at goke opmætlsom paa, at Kitlen ogiaa et en Fotenina og en meaet aldte Fotening end D. B. S. Dsrn et villig til at csvtaae Medlemmer, ivm et langt over 50 Aar, ligesom den hat mange, der et Undet 18 Blat. Qa hvad anaaat Bidtag, da udelullet den ingen, fotdi de er ude af Stand til at betale dekes AS iesmenis, liaesoin den plejet at un detftøite baade svge og fattige, svm tt ude af Stand til at tunne hjcelpe sig selv. — Men da alt dette er bes tendt, bebst-et Jeg ikle her at strive mere bekom. , TH. I. ch ital nu give mine Grunde, Istssrfcir jea itte tunde vcrre Med km as T· B. E. oq famtidiq være Wurst Ter er nn for det for-he Dem at det er en henmrelig Forening, « Vertil, saavidt jeq forftaar, fordre-r den Edgoflæggetfe af sine Medleux mer. Den bebe-Jede itte, saavidt jra tan fe, at oære noqu af Turm-, ed tunde olligevel tigefcm godt, ot itte bebte, arbejde for sine Formgal Ester min rinzae Meninq dar tim Etaten og Kirten som guddom melige Institution-Er Ret til at tra ve Edsaftceggelsex ingen Ferenim bar nogenfmnhelft Ret bertil. Zorn alvorlig Mond tan jeg itte aflcrqge enten lfd eller Lofte part Let, jeq itte tender. Om andre tax-. szøre det, lader jeq dem om. Clauien Inener, at Foreninqen itte tunde br staa uden bemnsetige Ord, Tekm r«f.v Hvorfor tunde itte Medtems intt udrette akkurat det samme? Derfom Medlemmer af D. B. ? maaste treetter paa Smilebaandet ad. hvad jeg her hat strevet, vil jea bede dem betænte, at netov Hemmt liqhederne og den uforsparlige Ei) eller Lsfte er Hindringer, som hol der itte faa borte fra Foreningen. 2. Hin Clausen roset Foreningen for dens ftsnne og edle Formaal vg gode Jndfiydelfe v.f.v. — Jeq stal itte her modsige hom, men tun sige: En Ting er gode Former-L en onden der-es Gennemfsretse i Pratsis, ligesom der tan være delte Menins ger om god Jndflydelte. —- Lad mig her faa Lov til at mevne to Ting, svm jeg mener bar btdraget uhyre meget tit, at Danflerne sont Nation sstaar faa hsii og bar gjort siore Fremstridt her i Lande« Hieni tnet og Sparfommellghedem Jeg hat været i mange hundrede af Otte ltge dansie hie-n t By vg paa Land her t Amerika, hvor det var mtg en Mode at komme, fordt de tevende tlluftrerede for mig det Ste og det 4de Bud: Ægtefollene levede sam men i Merllghed og Vorsatz og Ismene ceede og agtede deres For stder. Man delte troltg med hin anpeu hause Medgang og Modgaug, var sie-d ped- hversndrei Geistes-. sei for mia del et Meshelt vis M, sc MM Indsiydelfe mä Gemme-te hie aMd W got H et M absolut galt, me ! III Ojenimets Medlemmer sial ssge vg. fmde dekes nieste og bedste Selstab udenfok ermmet og væke megct bottc detska, udenfot den npdvendige Arbejdstid. —— :::. Den danste SparsommelighedY hat gjort stote Ting i Amerika. Ved deni .,«,;sjælp hat inangfoldige Jn fidder Familier i de stoke Byer naaet« til tosrscetdig Selvstændighed i Bys on daa Landen uden Undetftpttelse af nogen Forening og uden Ud---l sigt til anden Understpttelse end den, man kunde forstasse sig ved cget Ltrbejde og Flid. —- Denne. Sparsommelighed og Tarvelighcd« ksetkagtet jeg sont en af vort Folts» Weste Nigdomme, og eftekhaanden Ton den foksvinder og giver PladsI for Ngdelse, tober vort Folk i Kraft on Fremtidsmulighed Jeg hat en Anelie om. at dansie Foteninget just itte særlig hat bidraget til at. fremme denne Rigdotn hos vort« Folt, hviltet saa langt fra et mig en Glæde, at jeg tvettimod meneti beklager det. — Det tommer detfor an paa. om itte den Understottelse, Foreningeene. given itte alligevel, tet beset, for« manges Vedtommende er baade dyt sog Umkpr i i l 4. Saavidt min Erfating gaak, et den indirekte Underststtelse den bedin, nemlig den, som givet Men-, nesiet Anledning til i det længste« at hjælpe sig selv — og gske detl naa bedste Munde og ved de bedste, :Lsk’idler, ved Anvendelsen as de bed-; fte Evner i Mennesset, blandt bvilte jeq regnet Selvftændighedstrangem Anfnængelfen for at ovetvinde Hin drinaer og Fremadstræben. De: skulde derfor glcede mig ikte lidet, km D. B. S. maatte finde sig til smndet til, mere end hidtil er ftet,« at fætte sig i Svidfen for Amen-; gessen af danste Koloniety thr, mangfoldige Landsmænd, der nn fetet en lidet tilfkedsstillende Tit vckrelfe i de store Bner, kunde faa Anledning til-at siobe sig en merk selvstckndig Stilling. Det vilde væte en llndetftpttelse, der for mange vilde være af ubeteqnelig Verdi. — —— Jeg kunde itte vcete Medlem of nogen Fotening, for nu at sige det tott og godt, —- dee i mindste Maade vilde bidtage til at fotringe Hjemmets Jndsivdelse ellee hindre den Sparsommelighed, fom er vort Falls Atv fka det mindrerige Land, fotn fostrede det: thi derved visde jeg hverten gavne mit Falk, min Kitte ellet det Land, svm et mit andet Jede-elend « « I t i I L lV. l. Men jeg bar flere Grunde, bvorfor jeg ille lunde være Medlem af D. B. Z. med mindre der tan sie en Fotondring, iile nied detg tJtttndfcktnittqer. dek vist noi i csg tot fiq er baade aode og Edle, men med en Del andre Tim, fom viit ilte banget samtnen med diese Grundsætttinaer, ja maasle entwis fna hindrer dieses rette Gennenisp .selie. For nu ille at blive alt for didtlkftig, ital jen» fette miq herom z ninligste Seorthed 2.Hr. Claufen menek, ot den Prwfh iotn vilde flutte ftg til T-. B. E. vilde vinde alle Btsdtes Benstab og Fortrolighed « og at de imn Folge heraf vilde des-ge hans seit-le. Nu oel! Lod mig faa Lov til at spørger Naar stulde de knon faa Tid til det? Dekeö Lager synes io at lægge Bestag paa detes Op mæclsomhed paa de Dage, da Prie ster-ne sædvanlig Pcædilen For nu ille her at tale ud i det Blau, flal ieg henvise til folgende. sont er ta get as sannne Nr. as Bladet, fom btagte ht. Claufens Artiklel: J Gkayling, Mich. holdt D. B. S. Lege Stiftelsesfesi Liede-g den 27de Jan. Dansen sortsattet til nasse Morgen Kl. 4. — Den, der danfer til M. 4 om Morgenen, gaat siklert ille i Mike den Dag. J Chicago, Jll. holdt Lege Nr. 17 Dans til Motten 12. Studag den U. Fede. Danst B. Sams. Masterade i nghclla halt Lttdag den 17. Febr. Og der er meget mere as samtne Steigs- -— Jeg lan ilte tigtig le. naae de crede stsdte lunde fan Tid til at gaa i Mele. Z. Og felv om nu ille Panz II Masernde hindtede dem deri, san lunde del jo vere, at «de .vaade daxer. sein del-Ue Meine M meng le ped saadanne Lein-idean lunde hielt-e med deckst Dan- ion Drik et W Itseide, format fes, II Arbejde lkcevet Hvilr. Jeg antagct. Derfot, at de gode Brsdke, fom hats dansct Larng Nat, ttcnger til at; iove om Sondagem Det faak nu; live deres Sag. Men Kirtegang bliver der sillett ingen Tid til. ——· Wel, men dei et da ille hvet Sem-l dag, man holder Dani- og Maske-i tade, vil nagen sigr. Nei! vistnok« ilkr. Men hvot mange af de met-:Il Btpdre er der mon, der gaat is Kiste de Sondage, da Danfen itle hindtek dem deri? Som sagt, jeg menet itle, sitl Dans og Dril hører med til D. B( S. Edle Grundsætninget. Men monl de alligevel itle hster med til dethj PraksisZ 1 it. Kan dette itte ncegtes, saa trot? ieg ctte, at der er megen ildsigt tilJ at denne Foteningfog Kitlen lan arbejde sanimen til Velsignelse for noaen of Partekne, og uden dei« duer Samakbejdet jo illr. Ganfie vist tot jeg itte sige, at Tuns og Dril i og for sig er Synd,l og endnu langt mindre, at den, som; itte dansek og dritter, er heilig» Langt detfkm Svnden ligger itte i Brugen af disse Ting, men i Misbtugen. og denne sidfte sial itle vceke saa helt let at undgaa, for fiaar jeg. Og jeg et helf vis pha, at det er ille Synd at lade vcere med at dritte og danie. Qg det vilde oift itle være til Stabe for D. B. S» om det tog lidt mete Afftand fm disse Ting. Det lunde inaaslc verke. at de Asiefsments, som gaar med til de nævnte Ting, itte et faa hell smaa, naar der blev regnet iigiigt. —- » ö. Ja, faa et der da en Pkæ5t, sin hat taget Anledning til at Prive sin Mening om D. B. S Jeg hat iøgt at gsre det saa ilart, som det var mig muligt og saa uforbeholdent, som jeg lande, uden at støde an mod god Tone og det Henfyn, jeg styldek mine Web-nenne ftek. Jeg hat ingen Ret til at tale vaa andres Vegne, saa hvad jeq hat sagt, staat for min egen Reg ning. —- Jeg sluttet, fom jeg be-; gyndte med at paastaa: Der behe ver itle at være Sttid mellem sitt-l ten og Foreninger. Der burde itieJ vcete Sttid melleni D. B. S. vg de dansie Menighedet i Amerika. — -—-.O.--—-— Aandelig Sang. l (Jndsendt af Jus Miller, Taber, So. DakJ - ( Un Bonde det er, som de Sange(l hat strevet, 4 Enfoldig de eke, det tendes vel dein As Venner jeg ofte opfokdket ctl bleven, Dem til en Foræring at fly mit Paattæh Men da nu at Verden Paatmtter vil give, Og da mit Udvokteg betyder ej stott, Zaa vilde jeg hetmed mit Jndvor teg vise, Etønt langt fta jeg itte det selv have-: gjort· ca vilde man fpørge: Hvem et dets Forfatterk Eos vil jeg det sige for alle og hvek, Grad Helligaand er det, jeg haver at taste, zlt her ieg can vise mig selb, som jeg er. Den Dag jeg blev dobt, da blev des mig givet Alt tmde i Pagi med Tkeenigheds Gad, Da blev jeg en Atving til Himlen og Livet, da blev jeg min Ftelsers trolovede Brud; Da blev jeg aftvættet i Blodet og Baadet, da sit ieg et Smytte, som evigt be staat, Da fis jeg en KjoeteL som vel et en anderw, Men ingen den fea mig at Lage for maar. Nu ee ieg en Sendee vg helgen til Use, dvor tun det sig time — forunderi ligt nol; Men det, sont min Jesus as Rande bar given Er alt, hvad jeg havee at rose migv of vat fvndig jeg er, og ieg alttd hat verek Deeom mine Sange foteclletwimkg W dass-. dispens- er.· m min ««---— ; II» »F JA . Nun Jesus, mkn Jequ og eneste Stat Hvoe salig jeg er i hans blodige Bund-eh Dei vilde jeg Wdrh men Mc jeg kan; Men det tan jeg sige. at falige Stand-et Er ene at fcm yos den blodigeMand. Jeg hat det vel vesvet forsiellige SEND Men Jesus, tun Jesus min Lænqsel hat skilt Da Vlev jeg ispkt hanc Retfcerdigg heds Kleide, Da blev fptft mit Hjetfe as Sa ligbets fykdtr Nu ttodser jtc Satan og Werden hllige, Hvo vil mic. auflas-H naar Jesus et het· Saa hellig os. ren, fom hcm var her i Live, Sau hellig ok: ten Lan jeg mode en hver. Jeg gav han: min Znnd tsc, han gao mig fm Newby L hvilket et Bmte jeg hat-er dcsg given Hvot siulde jet- juble os. fynm og umhe, O. at dog- at Vetden mm Glæde wisse-N Men at! de! et stjult for scm mange, san man-ge, O Jesus, du ved det lange bedke end jeg. L- gid du bog maatje den-. vinde"og fange, Og dtage til stockt at Rades med mig! Ost stulde de Sange, som nu Ver den modtcser Bidkage end-Ja tun det mindssc der til, Da vilde de! vcete mig arme en Rande, Hvotfot jeg i Evighed fasse die vix. Og alle, som med mig i die-. e: for banden, Gid de dem maa lese med Edle-de og Find. De ete bag kModen i Hjetteg op runden: Hvot falig og stille hengik da min Tid. Jeg var vel atme, jeg san djg vel stie, Men, Jesus, du var dvg mit Hjeeie san neer. Du gav mig as Vundemes Kilde at dritte, Du fyldte mit Hjekte med Glekde og Ftyd. Belem da, fee giver, hvad du mig bat gis-eh Jeg givee det T dick velsignede Name Og snster, at hvo. spm des leser. maa keefe Tit aandelig Stnete og Sie-jenes Gern. En Slesvigs Bande. —-—q · v-————— Mcddclklfc. Tor vtl um tun Tid paa r: hur værende danikamcrikanft Forum udtomme en ltllc Vog, sum oms sauer, om mutig, alt, lwad du« hcrovre blandt us maattc vaer tnlt og skrevet um asdsde Rang Chri stian tx, Mindetnler, imn mnauc værc holdt vcd de forskclligc Seme fester Landet raubt, sann de Arm ler, Rougens Person, Liv og Ger ning vedrsrcndc, sont maattc tmdcz baade hist og lu-: i baadc danstc oq amerikanfkc Tidsskriftcr. Udgivc rens (en i gode medie lierovre kendt Person) Mening er her iqcns nem at give et chrblik over lld viklingenö Gang derhjemmc i den afdsde Kongeø Negeringstjd. — Da Udgiveren meget gerne vilde medtage, hvad der er sagt af alle Præster, der hat afholdt Sorge gudstjeneste, bedcs disse, om dc felv matte sanfte at have deres Minvetale mrd i den paatænkte Samling, venligst om at indiendc deres Manuskript til »Nordlyiet« 108 Fulton St» New York City-, eller undertegnede. Rev. Seht Christianscn, Perth Amboy, N. J. DANMARIC KOM. ( Mel-s Ut- Tommek. Texts I tot-komi- ktkmy Um Um like. Otto-. syst-, Ists-Essa- os Its-km ust Jl- hstycsllss Lust-yet sum cum o- litt-n Titus-h- s u Pakt-U- ponotm los Ost- l sit-stin- Isbvoe Gust- Ia Miisitswissdsmthi « · M M III- Ws » »«. . Ihn-. Ists-.