I
- »Dauglkeren«,
JEIanstkerewn - -.i iden-insti-dauskeVIadiAmerika,
"-- - » « (
ket halvugenligt Nyhedz- og Op « I Mr JWJMF L HFZWI am Ugem
, . . « ndng m »4-nIIIIl) Luth. Publ.
I « lygmngsblad soc « « « » » · «
I Cz .. - - - Wuk ,Jla1r, Liebr. «
. mir Falk t Amerika, .
O-» , , , « Pumc Numre sendes frit paa
F W« C UWPMMFN """ ifvrlangende
l» .) H ALL- ck. G; .I·50 txt Acht-Habt11 . «
II «- . L. ,« i UU d , -- -«-;—-—--«----—-- -
» vM - Hhsoti all c!
Nr. 20. Plain Nebr» Tirgdagd 13. Makts 1906. v 15. Aarg.
Ny Stat i Union.
Oklahoma og Jttdian
Terkitory indlades, men
Qtltåzona og New Mexico
ladeki ude.
J- Fredags lilstemte Senatel Hu
fets Besiutning om at optage Qtsj
lahuma og Jndian Tekritoky som
en Etat i Unten under Navnet Ot
latpomm Forsiaget om Arezona on
New Mexico-z Optagelse nedstemte
Senatet derimod. Tset var de re:
publttanfte Rebellet og Demokraten
ne, der hjalp hinanden den-ed Det
ndtales som de Republitaneres
Grund, der var imod Fortlaget, at
Atizona itte mod sin Villte siulde
winqu til at gaa samtnen med New
L«Itetfco. Men Modstanden iArizona
fkal htdrøre fta Grube s Juni-ane
rg Tammekkompaaniekne i Arizona.
Je set hellt, at Arizona vedblivet at
rwkx Territoty, saa de bedte lan
ssalte og valte efter Behag. Demo
lralekne derimod baaber, lxvis de to
Jerritoriet med Tiden bltver to
Statu, da at faa site demokratisie
Senatoter derfta.
Den vedtagne Halvdel af For
slaget sial nu gaa ttlbage til Ne
vræsentanthuset for at faa dets
Sanktion.
Lotsen indeholder bl. a. folgende
Vettemmeltekt
J den Del af Stolen, som, nu er
III-Inn Tekritom man der itte
taslges beratende Dritte- de førfle
21 Aar og heller ille eftek denn-·
Tid uden Konstitulionsfotandrinq.
Alle mandlige Bomete og Jndia
Here. fom er tyldt 21 Aar, er stem
nsebeeettigcde og valgbare.
Settionerne 16 og 36 t hverl
Totonshtp scettes til Side for »Es-m
mon School« Interessente, saa vel
fom ogsaa 5 c- af Jndtægterne veds
Satg of offentltgt Land. Der er vg
faa for-get for Fremme of den hsjere
Eteledannelfr.
Tier opkettes to Forenede Stateks
Toskaner Distrilter, eet i Oklaho
W og et nndet i Jndicm Tetrttortk.
Guthrte er valst til foreløbisj
Lwoedktad men Reprwtenlanthusets
Nestern-nette, at den ftal vckke del til
19191 blev steiget
Statt Dampskib gaact under.
TM berettecs im London under
1·-. Js» at et fuer ntendt T-1«-1(pftik1,
Irr extent-J at ums en Plusia-Ermatt
Isr, er gaaet uninr i zltmdoest fcr
tltlsait Zen nd for Buttmnyg Ruft
sen-inn- Tags Morgen.
Stibet lob tun Grund i en lttk
Jizaae og affyrede thodstud hele
llttorgenen Det siter sna videre at
Ettbet attek tom fiot men fan!
etevtiltelig. Talset us Menneftelio
ten-Des tltr.
Wettern Colleges ftemmek for
Footlmll.
Der meldes fm Chicagm hvok
ältexsmtenlantet for ,,the Big Rine«
Kollege nylig hat holdt Mode, at de
bar bestuttet at have foolball i Aar,
cnen i en refotmetet Stittelsr. De
bar vedtaget bl. a. folgende Negler:
Jngen Student maa deltage i
,.,athletics« inden tmn bat dekret!
ved Stolen et Aar. »
Jngen Student maa i Reglen del-— ;
lage i athletiste Øvelser leengete end
i tre Aar.
College, »teams« maa itte spille
Fodbold med Elevet fta Hsjstoley
Akademlet ellek uafhcenglge konfes
sionelle· Stoler.
Nun fem »intercolleglate,, Fed
boldsptl maa opfsres i hvee SE
son.
Pension til Ex Priesideuter.
Representant fka New York
Wtlltam Sulzet CDemokray hat
for Hufet indbragt Forslag om, ot
Forenede Staters Ex-Pmsidenter
fkal have en Pension af 825,000 om
Aas-eh «
Dette Forslag fynes os meget ri
meligt, da det jo itke er Meningen,
heller itke Instrligt, at en Mund stal
være formuende for at kunne veri
geg til Vtæsident, og da Præfidens
tens Løn heller ikke er beregnet paa,
at han sial lckgge ftort til Side af
den.
For Tiden har Landet ingen an
den Ex-Ptæsident end Grover
(«·leveland. Han hat nu i 9 Aar
levek as Privatfotmur. John Adams
levede som ExiPrcesident i 25 Aar,
Thomas Jesserson i 16 Aar, Jamess
Madison i 19 Aar, John Quincys
Adams ligesaa i 19 Aar, MartinI
von But-en i 21 Aar, John Tylcr
i 17 Aar og flere andre i kortekei
Tit-. Om Forslaget bliver Lov, oil
Grover Cleveland kimeligvig kom
me til at nyde godt deraf en Tib»
Han er fjdt den 18. Marks, og er·
faaledes tcet ved 69 Aar· i
Ministeriet Rouviets Jan-.
Det var Torsdag i sidfte Uge.
Jngen anede, at en Ministertkisez
foeestod —- ille engang Regetingens
felv. Den tom over et Spsrgsmaalj
as mindre Betydning. Dei gjalth
llordnek under Fortegnelse af Nie-Z
teejendomme i Henhold til den nyej
Lov om nisten-; Adam-kne- sku Sta- j
ten. Mirvnte Uordner, i en Riese i
Landgbyen Boeche, var sesultetet I,
at en Molsi Stagter var bleven
dtælm Nu angreb de kletikale og
Hskationalisterne Regeringen dekfok,t
idet de paaftod, at der var over
Brutnlitet fra Entbedstnændeneg
Side. Socialiftekne angkeb den
fro· modfat Side, idet de mente, at
den havde væket for fvag og eftcr.i
givende. Pkemiet Rouvier forwa
1ede Regctingens Handlemaade on
Sienstillede til Deputeretkammeret Ji
vedtage en Daqsotdem som stottede
han«-« Sonst-sandten Ved Stemmei
nivningen degangaaende stemte tun
224 med og 267 imod Regeringen.
Ssocinlisternr. der ellers hidtil hat
kfnaet med Liege-ringen opdagede for
sent at de ved i dette Tilfcelde sit
stemme med Regekingens Modstans
dere blev Sknld i Ministetiets Feld.
Sanktlige Ministte indgav stra!—:s·
dekes Resignation, og den blev mod-!
tagen af Pecestdeni Fallieees. I
Man andres, hvad Judnydetse cis
Ministetstifte i Frankrig tust pag
dette Tidspunkt vil have paa For
handlingeme i Algeciras.
Begrqvet i en fraqu Mine.
.,:«.«« Mennefter siqcs
nmknmmnr.
Der beretteg fm Paris under
W. Maus om et frygteligt Tab as
Menneskeliv i en Mineulytte i Nect
lseden of Calaig. Etsplotionen stete
fort efter, at 1800 Minearbejdere
var stegef ned i Mitten. Der nd
brsd ftraks Jst-. 400 Mond und
siap fra Minen kokt efter Elsplo
sinnen, og siden er der reddet 120.
Men M sigeg at ville vcere et Mi
takeL om nogen of de vorige stut
de blive reddet.
Vranden er faa voldsom, at Red
ningömandstabet Me er i Stand
til at nætme sig Jndgangen til Mi
tten. Jndenrigöministrr Dubief hat
itaget Ledelsen af Redningsarbejdet.
M
is i s
De sidsie Efterretninger derfta
lyder paa, at 1,100 enten omkom sie
blittelig eller er siden dsd as drec
beude Ga- k Mitten, hvor de holdes
indespcekkede.
Stor Blodgudgydelse
paa Philipinerne.
As Atnerikanernes Styrte
faldt 18 og 52 iaaredexs.
J Lordaacs modtoaeg folgende
Melding fra Manilm
J et Sing, der varede i to Dage,
i Nærheden af Jolo bleo cis-U Mo
ios drei-di Det var en hel Bande
af 9tetseller, der blev udryddet veis
en Styrle af 400 amerikanste Sol-—
dater, Marinere on Mediennner af
set nationale stoiiftabeltorpis. Dis-is
tilsatnmen led et Tab af lR døde
osg 52 san-pede. va ai de Haar-ED
var Officerer. De dræbte var liber
vede Mand.
Lampen fandt Zted paa eet af de
naturliae Bjemfæitninaer paa Zula
oerne, hvor vilde on fanatifte MO:
bamniedi1naniiikxienter havde hold:
til i to Aar. De laa stjult i Kratz
iet as en udbrændt Vulkan, hour
de holdt en steertere Stillina, end
nogen Freitnina Militcertnnst tnnde
cspfere, on de leempede, fom det er
der-es Stil, til sidfte Mand. An
arebet paa dein bezinndte Tirsdag
Aften i sidste Une on varede bete
nieste Traa oa Nat, M Tinier. Spa
nierne havde i Lobet ai 200 Aar
fornaxves spat at indtage denne Stil
link-» Opad det steile Vierfxs SMA
ait det. htanonerne moatte bejfeg fra»
et Belte til et audet i Trigsevasiksp
General Wood siaer, at det var den
vansteliqftc Stillina, han noan Sin i
de bar været nied til at anarilsr. DetT
var en Hiamp paa Lin og Ded.
Bietaets Side var paa sine Stedekll
under en Vinlel af GO Graden
Denne Moross Stamme, ioni un
ior itedse er udrl)ddet, hat foretaact
ideliae Anfald nmd Bnen Jolo i
meke end to Aar, on den-J titlnn
dringet on Drab nur holdt ins-ed
Jisteittet under en Zlagg Ztrastre J
gimente. Dei var itte vlot Anmij
tanekne, de vetriaedex liaesaa ihn-k»
din angreb de Sultanen as Zins
Øen on ajorde ncesten daalia LlnareJ
baade oaa Ameritanete og paa frxs
delige, lonale Jndfodte.
J maanedgvig bar de amerikaner
klltnndigheder fokiogt nted fredelisic
linderbandlinzier at bringe Bands
time ti: at nedlcenae dereg Bank-n
on leve fom fkedeliae Boraere. For-?
da alte fkedetige Forfoa oifte iin
staates-lese stred man til Anwendu
fe af Vaabenmagi.
Da Meldingen om Slaaet mod
toneg i Washington, fagde Kriagnsi
nistet Tast, der -jo har vætet Gene
talqnoeknok ovee Øerne og er gis-di
kendt med Forholdene der bl· a.:
»Im hat itke den fjerneste Fran
fut, at Begivenhederne ved Jolo vil
tote til Opstand paa nogen as de
andre Øen De Leier-enge sont
»Banditterne ved Jolo hat faaet, vit
utvivlsomt have en afstraetlende Viel-—
ning paa linesindede omktina paa
de andre Øer.
Jolo- eller Sulu-Øerne er beboet
af to forsiellige Falte-arm Jolo- Ja
Lisma-Stamtnetne, de fsrfte er en
Malayer-Stamme, sont lange hat
boet paa disfe Øer. og sont er ble
ven omvendt til Muhamedantömen
Sultanen bot i en By af indfødte
i Nærheden af Byen Jolo og her
stek i Navnet over alle Moros paa
den O og paa Sen Mindanao. Den
sidftneevnte Stamme anerkendee ham
dog som Heere tun for saa vidt det
passer dem.«
Krigsminlsteeen fluttede sig helt
til den Ros, som amerikansie Of
sieeeee giver det tndfsdtes »He-Insta
bulaty«, der deltog i Lampen ved
Jota Diese Mond, sinnt de selv
er Mond-, veegkee sig aldrtg ved at
kempe og stempe med Udmæeketse l
de amerikanste Retter, naar det
zxælder at undertrytke Opwr Dg
Wyndring rundt paa Øerne. De er
saa tapre som alle Moros, og de
ssaas ligesom disse til sidste Mand.
Zuluoprsr i Stute-feiko
Fra
Febr.:
Situationen i Kolonien Natal et
meget foruroligende. En Styrke paa
WW Mund Regeringstropper
Oleven ilsomt mobilifetede for at af
gma til Byen Stanger i Natal, sg
andre Troppeafdelinqer, med Ar
Weri vil hurtigft følqe efter. Stan
qer trues af Zuluerne, som hat vces
qret sig ved at betale de nye Stat
fepaalceg. Hele Natal trues for-v
rigt af et almindeligt Zuluopwr
We saa ftort som for nogle og the
Max fiden. Byen erytonjn belejres
ifor Tiden as Zuluerne· J Byen fin
Des inqu Regeringstropper, men de
Jetiqelske Jndbygaeke hat organisc
jxet et Frivilligkorvs, som energifk
Iforfvarek Hjem og Ejendom imod
Zsznluerne og med Spcending venter
Ha den Hjcellx som de under Vejz
tin-wende Tropvek ffal bringe.
London meldeg under 205.
ckI
StatssHøjesteretssKeudelscr.
Mistoukis Højesteret har Glas
per den Lendelse, at Bidner, sum
fremstilleg for Kommigsærerne i
Etundard Okl-:Sagen, maa spare
paa Spørqsmaal am, hoem der ejer
Kompagniets Aktien Man trot, ci
Fette vil tvinge H H. Rogers til at
give de Opmsninger, fom Attorncv
General Hadlen nnlig forlangte af
bis-m under ei Forlmr i New York.
Hofe-steter siger, at naar udenforstaa
ende Korporationer kommer ind i
Missouri for at drive Forketniim.
maa de underkaste sig Statens Lom·
Be tan ikle nægie at meddcle st
lvsninger oq heller ikle Undslaa sisg
for at udlevere Bsqer og Dokumeni
iet, fotn lovlig indsatte «Myndighe
der fortanger. Einbedsmænd i adm
forstaaende Korporationer, som kom
mer til Missouri for at gøre For
retninq, man ogfaa ifølge Højeste
rets Mening indsinde sig i Stateni
for at vidne, naar det behøves. ;
Etat-In Teika Juloqdks Im Utah
Missouri, Manqu C- Terms Vom-n
Da Vlinericun Erzsresg Compan tm
der Anllaae for, at de tn hnvde insks
Haue-ist en Kontrast lnwrved alle ans
«d1e 11delufkedes3. Dette ftrider tin-d
sTcmsz Antitrnftlou Oefcfthret erklu«
rede demu- fnr konstitntmnel, op
basvcde alle de mod femme ftridendc
Kontrakser oq paabød Jembanerne
Da (5·xpreslompm1nieme i Sinken at
betale Mulktek, fom til Dato be
løber sig til MOUUML Dommen vix
lslive appelleret til en føderal Ret.
so- -s- si
Michikmns Højeftetet bar erklosi
ret Galbraith-Loven for ukonstitu
tionel. Den gaves af Legislaturen i
1905 og anqaar Befkatninq as Jem
banerne. Højesteret sinder, at den
fokesktivet Klasfelovgivning, hvori
mod Statens Grundlov siger med
klare Ord, at samme Stags Efeu
dumme stal befale den famme Steh
Ønfkeg.
- tin ersann Salgsmand ul at fælge Medi
cinek pg Hitsholdningsgenstande fra en Vogn
til Farnmr. Beugung per Kommission- Nei
feudgiftek bevilgeö og rimelig Fortsenesie
garnnteret. Raube gammelt og nassen-i
toeium til Tjenesir.
T e aller Pro rietan Co»
h H Blair.vstehn ,
-.v »so-as -
De hjem vi forlod, og des
Hjem vi sandt. Stot Bog
med 300 Jllustrattouer. Nedsat
-fra 6250 til . . . . . . . 81.25
xilll og sie-r blanol Lands-aliud
Dansk Bestindien. Plans
tagerselslabet aør gode Fremskridt og
bar Glcede af baade sm Bomulds-,
Fragt: oq KvægavL Dei er des
Jndtr1)k, som Grosserer Holger Pe
terfen, Plantageejer Landorpl)Lar
sen oq Kaptajn Ramsing ifla. »Vore
Landizmcend i Udlandet« bjembrtn
net fra dereg nnlig foretagne Reife
til Lerne, hvor nævnte Foretagen
der adminiftreres as Hn Schind
Felom
Om Chancerne i Cana
da striver John Glamlseck THE-I
Looniis St» Chicaxw i »Revyen«:
El »Jnveftment« i dette Land, hvad
knien Vedkommende ønsler at b-)
der eller ikle, er absolut bedre, merk
iordelaatiai, end alle Banker, Stock,
Mining Shares oa de mange fors
flelliae »Bei rich quick scheines«,
som Isioll syncs at viere s-.1a tilbøjci
liae til at scetle deres Penge i.
Dette er absolut sikkert; intet at
falle, men alle Udsigter til at vinde.:
Men taa ilke mine sOrd for det —!
gaa Da se for eder selb. I
i
l
—
Dei danske Biseionsuss
Iat i Chicago. Sand. jur. »L
Qldenburg, Søn af sOverpræsiden-·
ten Oldenburg i Københavm soth
en Tid hat været Sekretær ved Kon-s
snlatet i New York, er iflg. »Cyi·;
Pin« af den dansic Regering ud-.
nævnt til Vicekonsul i Chicago og
bar ovekiaqet Embedet Spørgqu
iiiaalei onl, hvem der stal vcete Vi-!
cekonsul Asseng Efterfølger er her-«
med afgiokt. !
. . , (
Den danfte Rittes Børs
nehjem i Chicagsy 975-—79
Evergren Ave» itte langt fra Hum-.
holdt Pari, indviedes forrigc Sem
dng H, Maus-) Det hat Plads
til 40 Born, oa om det gøres nødg
vendigt, kcm der indrettes Sovelcj
tighcd pqu Laster Det gamte
Die-me Plliaplewood Ave.) 25 Børn
fmldc flyties dertil i sidste Uge.
Som bekendt blev en stor Del Jf
ksssidlerne til denne Bygning ind
samlet ved H. C. Anderfenfesterne
sädste Foraar. Bygningen er i
,,Cottaqe« Stil, opføtt af røde
Mursien og med Skriffer Tag.
Lm Tnpuaraf Simon-—
Ten, sum i tin Lid urbejdede her
i Furtetninqm isten i de sen-etc
Aar hat urbejdet ved »Den d. Pio
11eer« i Qualm, ftriver dettc Blad
f sidste the:
»Von Mandaq reiser Tupograf
Z. Simonscn til Danmark, hvortil
bang Ouftru allerede for nogle
Ltltunneder fide-n afrejste. Simon
zielt, der er en scrrdeleg flink Mastin
lfættey furladet ,,Pioneer«en, led
faqet af alle tme Medarbejdercv
Vetvillie og qode Ønster, saa vel
fom af den glade Tilfredsstillelssk,
at han ikle Paa langt nær hat be
gaaet alle de TtnkfejL fom fra Tid
til anden hat indfneget sig i Bla
det. Alle Simonsens Medarbejdere
og Vennet vil ønste ham Lytke paa
Reisen og et langt og lylkeligt Liv
l »det gacnle Land·«
,,Dansieren« tiltræder dette Ønsie.
Danskerne i Syd Oma
ha er iflg. »D. d. P.« begyndt at
vcrkke op til Deltagelfe i Politiken.
J disse Dage bar man derude dan
net en politist Klub, hvor man ven
tek,at alle Dunste vil indmeldc sig,
uden Heusyn til Partianstuelser.
Klubbens Fotmaal er fstst og
fremmest at arbefde ben til, at Dan
slerne i Syd Omaha faar de poli
tlste Fordele og Rettigheder, som
tilkominer dem. Klubben, der alle
tede hat ca. 200 Medlemmer, hol
der sine Moder i den hyggelige Y.
M. C. A. Hall. Einil Hausen er
Betreten Klubben hedder »Dan
ffhsAmerican Political Club.«
Mqtokko-Konfereuceu.
Fra Algecirag meldes under S.
dg.: - Dei franste Forslag om Ord
ning af Polititilsynet i Marokto
under franst og spanft Ledelse blev
i Gaar omdelt til Konferencens
Medlemmen Det bestaar af fem
IParagrafer af følgende Hovedind
hold:
Politiet i Marokto organiseres
foreløbig for tre Aar og stal be
staa af moorifle Musselmænd under
Ledelfe af setzten fransie og span
ste Officerer og to og tredive Uni
derofficeker. Oele Politistyrlen skal
bestaa af mellem 2,000 og 2,500
Mand, fordelt med Hovedsæder i
otte Havnebner, hver med en Styx
le Paa fra 200 til 500 Mand. Na
tionalbanlen stal udbetale Lønnin
gerne til hele Politietaten og den-J
Administtition. Forslaget noevner
ilte nied et Ord noget internatio
nalt Opsyn med Politiet.
Man svcever fremdeles i Uvished
unt, lworvidt der-er Udsigt til, at de
tnste Delegerede vil aaa med paa
det franste Forslaa. Disse har ser
endnu intet afgørende udtalt bekom,
men venter øjenfynlig paa endelig
Ordre fra Berlin. Paa den anden
Side tyder alt Paa, at Frankrig
ilte er til Sind-s- at vige et Hauts
bred videre end allerede gjort over
for Tystlands Kran.
Deksom Frankrigs Politiforsiag
overhovedet tommer under Afstem
ning, er det efter Forlydende de
ameritansle Delegeredes Hensigt ille
at deltaae i Afstemningeti. Flertal
let af de europceifke Magters Re
pkæsentanter antaqu at være stemte
for Franlrigs Forslug. Scexlig at
l-eider Enqlcenderne oa Rusferne for
dette.
Banditter arrestctedc.
Ostiababladeue berettei i Lor
da«q-3, ntPolitiet der mente at have
de to af Banditterne, der overfaldt
og skød Kondnttør Flim), under
Arrest. Ten ene er en as Politiet
velkendt »despemdo nnd crook«,
Darm Clark, en lyd Mulat Hatt
lsar været i Ztatssasngslet i Miss
jouri for at have skndt paa en Pol!
itiljetjenti St. Luni-Z, og siden lsan
’fut« et Par Aar tilbaqe kom til
s anha, hat« lsan for mindre Fur
sbrydelser sum Hunsetnveri o. l.
ltjent over den liaer Tid i Bisenss
,Fcengsel. Den anden er en meget
merk Negety Carl Waln lellek
Warren), som er mindre kendt i
Omaha. Ta det rygtedes i Byen,
at de var arrestercde, blev der saa
stærkt et Røre, at Politiet srygtede
for Lynching og sendte Arrestan
terne til Lincolu.
Ester »Dann News« Beretning
Var det et Par Kvinder, sum stod
i Forbindelse med de to Negre,
der ledte til Arresteringen. En
KvindefortaltePolitibetjentBellew,
at Clark, som arbejder i Armour
Slagteri, var kommen sarende ind
i hendes Hus og havde kostet 830i
D, 10 og 25 Center i hendes Skød
og sorbudt hende at sige noget her
om. En anden Kvinde sortaltei
Forhold til Waln, at hun havde
fundet Pen e i sit Brændehus, og
det vakte endes Mistanke. Der
siges at være strecke Vidnesbyrd
mod dem begge.
Kvindernes Grund til at rsbe
dem,menerman, er Haab om at
saa Del i den Belisnnm , der er
udlovet for deres Paagri elfe.
En tredie Person er arresteret,
men Politiet tror ikke, han er di
rekte delagtig iOversaldet paa
Flut-y, men han har et daarligt
Ziygte paasig,« og de mener, han
ken er noget til det.
