Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 13, 1906)
I - »Dauglkeren«, JEIanstkerewn - -.i iden-insti-dauskeVIadiAmerika, "-- - » « ( ket halvugenligt Nyhedz- og Op « I Mr JWJMF L HFZWI am Ugem , . . « ndng m »4-nIIIIl) Luth. Publ. I « lygmngsblad soc « « « » » · « I Cz .. - - - Wuk ,Jla1r, Liebr. « . mir Falk t Amerika, . O-» , , , « Pumc Numre sendes frit paa F W« C UWPMMFN """ ifvrlangende l» .) H ALL- ck. G; .I·50 txt Acht-Habt11 . « II «- . L. ,« i UU d , -- -«-;—-—--«----—-- - » vM - Hhsoti all c! Nr. 20. Plain Nebr» Tirgdagd 13. Makts 1906. v 15. Aarg. Ny Stat i Union. Oklahoma og Jttdian Terkitory indlades, men Qtltåzona og New Mexico ladeki ude. J- Fredags lilstemte Senatel Hu fets Besiutning om at optage Qtsj lahuma og Jndian Tekritoky som en Etat i Unten under Navnet Ot latpomm Forsiaget om Arezona on New Mexico-z Optagelse nedstemte Senatet derimod. Tset var de re: publttanfte Rebellet og Demokraten ne, der hjalp hinanden den-ed Det ndtales som de Republitaneres Grund, der var imod Fortlaget, at Atizona itte mod sin Villte siulde winqu til at gaa samtnen med New L«Itetfco. Men Modstanden iArizona fkal htdrøre fta Grube s Juni-ane rg Tammekkompaaniekne i Arizona. Je set hellt, at Arizona vedblivet at rwkx Territoty, saa de bedte lan ssalte og valte efter Behag. Demo lralekne derimod baaber, lxvis de to Jerritoriet med Tiden bltver to Statu, da at faa site demokratisie Senatoter derfta. Den vedtagne Halvdel af For slaget sial nu gaa ttlbage til Ne vræsentanthuset for at faa dets Sanktion. Lotsen indeholder bl. a. folgende Vettemmeltekt J den Del af Stolen, som, nu er III-Inn Tekritom man der itte taslges beratende Dritte- de førfle 21 Aar og heller ille eftek denn-· Tid uden Konstitulionsfotandrinq. Alle mandlige Bomete og Jndia Here. fom er tyldt 21 Aar, er stem nsebeeettigcde og valgbare. Settionerne 16 og 36 t hverl Totonshtp scettes til Side for »Es-m mon School« Interessente, saa vel fom ogsaa 5 c- af Jndtægterne veds Satg of offentltgt Land. Der er vg faa for-get for Fremme of den hsjere Eteledannelfr. Tier opkettes to Forenede Stateks Toskaner Distrilter, eet i Oklaho W og et nndet i Jndicm Tetrttortk. Guthrte er valst til foreløbisj Lwoedktad men Reprwtenlanthusets Nestern-nette, at den ftal vckke del til 19191 blev steiget Statt Dampskib gaact under. TM berettecs im London under 1·-. Js» at et fuer ntendt T-1«-1(pftik1, Irr extent-J at ums en Plusia-Ermatt Isr, er gaaet uninr i zltmdoest fcr tltlsait Zen nd for Buttmnyg Ruft sen-inn- Tags Morgen. Stibet lob tun Grund i en lttk Jizaae og affyrede thodstud hele llttorgenen Det siter sna videre at Ettbet attek tom fiot men fan! etevtiltelig. Talset us Menneftelio ten-Des tltr. Wettern Colleges ftemmek for Footlmll. Der meldes fm Chicagm hvok ältexsmtenlantet for ,,the Big Rine« Kollege nylig hat holdt Mode, at de bar bestuttet at have foolball i Aar, cnen i en refotmetet Stittelsr. De bar vedtaget bl. a. folgende Negler: Jngen Student maa deltage i ,.,athletics« inden tmn bat dekret! ved Stolen et Aar. » Jngen Student maa i Reglen del-— ; lage i athletiste Øvelser leengete end i tre Aar. College, »teams« maa itte spille Fodbold med Elevet fta Hsjstoley Akademlet ellek uafhcenglge konfes sionelle· Stoler. Nun fem »intercolleglate,, Fed boldsptl maa opfsres i hvee SE son. Pension til Ex Priesideuter. Representant fka New York Wtlltam Sulzet CDemokray hat for Hufet indbragt Forslag om, ot Forenede Staters Ex-Pmsidenter fkal have en Pension af 825,000 om Aas-eh « Dette Forslag fynes os meget ri meligt, da det jo itke er Meningen, heller itke Instrligt, at en Mund stal være formuende for at kunne veri geg til Vtæsident, og da Præfidens tens Løn heller ikke er beregnet paa, at han sial lckgge ftort til Side af den. For Tiden har Landet ingen an den Ex-Ptæsident end Grover («·leveland. Han hat nu i 9 Aar levek as Privatfotmur. John Adams levede som ExiPrcesident i 25 Aar, Thomas Jesserson i 16 Aar, Jamess Madison i 19 Aar, John Quincys Adams ligesaa i 19 Aar, MartinI von But-en i 21 Aar, John Tylcr i 17 Aar og flere andre i kortekei Tit-. Om Forslaget bliver Lov, oil Grover Cleveland kimeligvig kom me til at nyde godt deraf en Tib» Han er fjdt den 18. Marks, og er· faaledes tcet ved 69 Aar· i Ministeriet Rouviets Jan-. Det var Torsdag i sidfte Uge. Jngen anede, at en Ministertkisez foeestod —- ille engang Regetingens felv. Den tom over et Spsrgsmaalj as mindre Betydning. Dei gjalth llordnek under Fortegnelse af Nie-Z teejendomme i Henhold til den nyej Lov om nisten-; Adam-kne- sku Sta- j ten. Mirvnte Uordner, i en Riese i Landgbyen Boeche, var sesultetet I, at en Molsi Stagter var bleven dtælm Nu angreb de kletikale og Hskationalisterne Regeringen dekfok,t idet de paaftod, at der var over Brutnlitet fra Entbedstnændeneg Side. Socialiftekne angkeb den fro· modfat Side, idet de mente, at den havde væket for fvag og eftcr.i givende. Pkemiet Rouvier forwa 1ede Regctingens Handlemaade on Sienstillede til Deputeretkammeret Ji vedtage en Daqsotdem som stottede han«-« Sonst-sandten Ved Stemmei nivningen degangaaende stemte tun 224 med og 267 imod Regeringen. Ssocinlisternr. der ellers hidtil hat kfnaet med Liege-ringen opdagede for sent at de ved i dette Tilfcelde sit stemme med Regekingens Modstans dere blev Sknld i Ministetiets Feld. Sanktlige Ministte indgav stra!—:s· dekes Resignation, og den blev mod-! tagen af Pecestdeni Fallieees. I Man andres, hvad Judnydetse cis Ministetstifte i Frankrig tust pag dette Tidspunkt vil have paa For handlingeme i Algeciras. Begrqvet i en fraqu Mine. .,:«.«« Mennefter siqcs nmknmmnr. Der beretteg fm Paris under W. Maus om et frygteligt Tab as Menneskeliv i en Mineulytte i Nect lseden of Calaig. Etsplotionen stete fort efter, at 1800 Minearbejdere var stegef ned i Mitten. Der nd brsd ftraks Jst-. 400 Mond und siap fra Minen kokt efter Elsplo sinnen, og siden er der reddet 120. Men M sigeg at ville vcere et Mi takeL om nogen of de vorige stut de blive reddet. Vranden er faa voldsom, at Red ningömandstabet Me er i Stand til at nætme sig Jndgangen til Mi tten. Jndenrigöministrr Dubief hat itaget Ledelsen af Redningsarbejdet. M is i s De sidsie Efterretninger derfta lyder paa, at 1,100 enten omkom sie blittelig eller er siden dsd as drec beude Ga- k Mitten, hvor de holdes indespcekkede. Stor Blodgudgydelse paa Philipinerne. As Atnerikanernes Styrte faldt 18 og 52 iaaredexs. J Lordaacs modtoaeg folgende Melding fra Manilm J et Sing, der varede i to Dage, i Nærheden af Jolo bleo cis-U Mo ios drei-di Det var en hel Bande af 9tetseller, der blev udryddet veis en Styrle af 400 amerikanste Sol-— dater, Marinere on Mediennner af set nationale stoiiftabeltorpis. Dis-is tilsatnmen led et Tab af lR døde osg 52 san-pede. va ai de Haar-ED var Officerer. De dræbte var liber vede Mand. Lampen fandt Zted paa eet af de naturliae Bjemfæitninaer paa Zula oerne, hvor vilde on fanatifte MO: bamniedi1naniiikxienter havde hold: til i to Aar. De laa stjult i Kratz iet as en udbrændt Vulkan, hour de holdt en steertere Stillina, end nogen Freitnina Militcertnnst tnnde cspfere, on de leempede, fom det er der-es Stil, til sidfte Mand. An arebet paa dein bezinndte Tirsdag Aften i sidste Une on varede bete nieste Traa oa Nat, M Tinier. Spa nierne havde i Lobet ai 200 Aar fornaxves spat at indtage denne Stil link-» Opad det steile Vierfxs SMA ait det. htanonerne moatte bejfeg fra» et Belte til et audet i Trigsevasiksp General Wood siaer, at det var den vansteliqftc Stillina, han noan Sin i de bar været nied til at anarilsr. DetT var en Hiamp paa Lin og Ded. Bietaets Side var paa sine Stedekll under en Vinlel af GO Graden Denne Moross Stamme, ioni un ior itedse er udrl)ddet, hat foretaact ideliae Anfald nmd Bnen Jolo i meke end to Aar, on den-J titlnn dringet on Drab nur holdt ins-ed Jisteittet under en Zlagg Ztrastre J gimente. Dei var itte vlot Anmij tanekne, de vetriaedex liaesaa ihn-k» din angreb de Sultanen as Zins Øen on ajorde ncesten daalia LlnareJ baade oaa Ameritanete og paa frxs delige, lonale Jndfodte. J maanedgvig bar de amerikaner klltnndigheder fokiogt nted fredelisic linderbandlinzier at bringe Bands time ti: at nedlcenae dereg Bank-n on leve fom fkedeliae Boraere. For-? da alte fkedetige Forfoa oifte iin staates-lese stred man til Anwendu fe af Vaabenmagi. Da Meldingen om Slaaet mod toneg i Washington, fagde Kriagnsi nistet Tast, der -jo har vætet Gene talqnoeknok ovee Øerne og er gis-di kendt med Forholdene der bl· a.: »Im hat itke den fjerneste Fran fut, at Begivenhederne ved Jolo vil tote til Opstand paa nogen as de andre Øen De Leier-enge sont »Banditterne ved Jolo hat faaet, vit utvivlsomt have en afstraetlende Viel-— ning paa linesindede omktina paa de andre Øer. Jolo- eller Sulu-Øerne er beboet af to forsiellige Falte-arm Jolo- Ja Lisma-Stamtnetne, de fsrfte er en Malayer-Stamme, sont lange hat boet paa disfe Øer. og sont er ble ven omvendt til Muhamedantömen Sultanen bot i en By af indfødte i Nærheden af Byen Jolo og her stek i Navnet over alle Moros paa den O og paa Sen Mindanao. Den sidftneevnte Stamme anerkendee ham dog som Heere tun for saa vidt det passer dem.« Krigsminlsteeen fluttede sig helt til den Ros, som amerikansie Of sieeeee giver det tndfsdtes »He-Insta bulaty«, der deltog i Lampen ved Jota Diese Mond, sinnt de selv er Mond-, veegkee sig aldrtg ved at kempe og stempe med Udmæeketse l de amerikanste Retter, naar det zxælder at undertrytke Opwr Dg Wyndring rundt paa Øerne. De er saa tapre som alle Moros, og de ssaas ligesom disse til sidste Mand. Zuluoprsr i Stute-feiko Fra Febr.: Situationen i Kolonien Natal et meget foruroligende. En Styrke paa WW Mund Regeringstropper Oleven ilsomt mobilifetede for at af gma til Byen Stanger i Natal, sg andre Troppeafdelinqer, med Ar Weri vil hurtigft følqe efter. Stan qer trues af Zuluerne, som hat vces qret sig ved at betale de nye Stat fepaalceg. Hele Natal trues for-v rigt af et almindeligt Zuluopwr We saa ftort som for nogle og the Max fiden. Byen erytonjn belejres ifor Tiden as Zuluerne· J Byen fin Des inqu Regeringstropper, men de Jetiqelske Jndbygaeke hat organisc jxet et Frivilligkorvs, som energifk Iforfvarek Hjem og Ejendom imod Zsznluerne og med Spcending venter Ha den Hjcellx som de under Vejz tin-wende Tropvek ffal bringe. London meldeg under 205. ckI StatssHøjesteretssKeudelscr. Mistoukis Højesteret har Glas per den Lendelse, at Bidner, sum fremstilleg for Kommigsærerne i Etundard Okl-:Sagen, maa spare paa Spørqsmaal am, hoem der ejer Kompagniets Aktien Man trot, ci Fette vil tvinge H H. Rogers til at give de Opmsninger, fom Attorncv General Hadlen nnlig forlangte af bis-m under ei Forlmr i New York. Hofe-steter siger, at naar udenforstaa ende Korporationer kommer ind i Missouri for at drive Forketniim. maa de underkaste sig Statens Lom· Be tan ikle nægie at meddcle st lvsninger oq heller ikle Undslaa sisg for at udlevere Bsqer og Dokumeni iet, fotn lovlig indsatte «Myndighe der fortanger. Einbedsmænd i adm forstaaende Korporationer, som kom mer til Missouri for at gøre For retninq, man ogfaa ifølge Højeste rets Mening indsinde sig i Stateni for at vidne, naar det behøves. ; Etat-In Teika Juloqdks Im Utah Missouri, Manqu C- Terms Vom-n Da Vlinericun Erzsresg Compan tm der Anllaae for, at de tn hnvde insks Haue-ist en Kontrast lnwrved alle ans «d1e 11delufkedes3. Dette ftrider tin-d sTcmsz Antitrnftlou Oefcfthret erklu« rede demu- fnr konstitntmnel, op basvcde alle de mod femme ftridendc Kontrakser oq paabød Jembanerne Da (5·xpreslompm1nieme i Sinken at betale Mulktek, fom til Dato be løber sig til MOUUML Dommen vix lslive appelleret til en føderal Ret. so- -s- si Michikmns Højeftetet bar erklosi ret Galbraith-Loven for ukonstitu tionel. Den gaves af Legislaturen i 1905 og anqaar Befkatninq as Jem banerne. Højesteret sinder, at den fokesktivet Klasfelovgivning, hvori mod Statens Grundlov siger med klare Ord, at samme Stags Efeu dumme stal befale den famme Steh Ønfkeg. - tin ersann Salgsmand ul at fælge Medi cinek pg Hitsholdningsgenstande fra en Vogn til Farnmr. Beugung per Kommission- Nei feudgiftek bevilgeö og rimelig Fortsenesie garnnteret. Raube gammelt og nassen-i toeium til Tjenesir. T e aller Pro rietan Co» h H Blair.vstehn , -.v »so-as - De hjem vi forlod, og des Hjem vi sandt. Stot Bog med 300 Jllustrattouer. Nedsat -fra 6250 til . . . . . . . 81.25 xilll og sie-r blanol Lands-aliud Dansk Bestindien. Plans tagerselslabet aør gode Fremskridt og bar Glcede af baade sm Bomulds-, Fragt: oq KvægavL Dei er des Jndtr1)k, som Grosserer Holger Pe terfen, Plantageejer Landorpl)Lar sen oq Kaptajn Ramsing ifla. »Vore Landizmcend i Udlandet« bjembrtn net fra dereg nnlig foretagne Reife til Lerne, hvor nævnte Foretagen der adminiftreres as Hn Schind Felom Om Chancerne i Cana da striver John Glamlseck THE-I Looniis St» Chicaxw i »Revyen«: El »Jnveftment« i dette Land, hvad knien Vedkommende ønsler at b-) der eller ikle, er absolut bedre, merk iordelaatiai, end alle Banker, Stock, Mining Shares oa de mange fors flelliae »Bei rich quick scheines«, som Isioll syncs at viere s-.1a tilbøjci liae til at scetle deres Penge i. Dette er absolut sikkert; intet at falle, men alle Udsigter til at vinde.: Men taa ilke mine sOrd for det —! gaa Da se for eder selb. I i l — Dei danske Biseionsuss Iat i Chicago. Sand. jur. »L Qldenburg, Søn af sOverpræsiden-· ten Oldenburg i Københavm soth en Tid hat været Sekretær ved Kon-s snlatet i New York, er iflg. »Cyi·; Pin« af den dansic Regering ud-. nævnt til Vicekonsul i Chicago og bar ovekiaqet Embedet Spørgqu iiiaalei onl, hvem der stal vcete Vi-! cekonsul Asseng Efterfølger er her-« med afgiokt. ! . . , ( Den danfte Rittes Børs nehjem i Chicagsy 975-—79 Evergren Ave» itte langt fra Hum-. holdt Pari, indviedes forrigc Sem dng H, Maus-) Det hat Plads til 40 Born, oa om det gøres nødg vendigt, kcm der indrettes Sovelcj tighcd pqu Laster Det gamte Die-me Plliaplewood Ave.) 25 Børn fmldc flyties dertil i sidste Uge. Som bekendt blev en stor Del Jf ksssidlerne til denne Bygning ind samlet ved H. C. Anderfenfesterne sädste Foraar. Bygningen er i ,,Cottaqe« Stil, opføtt af røde Mursien og med Skriffer Tag. Lm Tnpuaraf Simon-— Ten, sum i tin Lid urbejdede her i Furtetninqm isten i de sen-etc Aar hat urbejdet ved »Den d. Pio 11eer« i Qualm, ftriver dettc Blad f sidste the: »Von Mandaq reiser Tupograf Z. Simonscn til Danmark, hvortil bang Ouftru allerede for nogle Ltltunneder fide-n afrejste. Simon zielt, der er en scrrdeleg flink Mastin lfættey furladet ,,Pioneer«en, led faqet af alle tme Medarbejdercv Vetvillie og qode Ønster, saa vel fom af den glade Tilfredsstillelssk, at han ikle Paa langt nær hat be gaaet alle de TtnkfejL fom fra Tid til anden hat indfneget sig i Bla det. Alle Simonsens Medarbejdere og Vennet vil ønste ham Lytke paa Reisen og et langt og lylkeligt Liv l »det gacnle Land·« ,,Dansieren« tiltræder dette Ønsie. Danskerne i Syd Oma ha er iflg. »D. d. P.« begyndt at vcrkke op til Deltagelfe i Politiken. J disse Dage bar man derude dan net en politist Klub, hvor man ven tek,at alle Dunste vil indmeldc sig, uden Heusyn til Partianstuelser. Klubbens Fotmaal er fstst og fremmest at arbefde ben til, at Dan slerne i Syd Omaha faar de poli tlste Fordele og Rettigheder, som tilkominer dem. Klubben, der alle tede hat ca. 200 Medlemmer, hol der sine Moder i den hyggelige Y. M. C. A. Hall. Einil Hausen er Betreten Klubben hedder »Dan ffhsAmerican Political Club.« Mqtokko-Konfereuceu. Fra Algecirag meldes under S. dg.: - Dei franste Forslag om Ord ning af Polititilsynet i Marokto under franst og spanft Ledelse blev i Gaar omdelt til Konferencens Medlemmen Det bestaar af fem IParagrafer af følgende Hovedind hold: Politiet i Marokto organiseres foreløbig for tre Aar og stal be staa af moorifle Musselmænd under Ledelfe af setzten fransie og span ste Officerer og to og tredive Uni derofficeker. Oele Politistyrlen skal bestaa af mellem 2,000 og 2,500 Mand, fordelt med Hovedsæder i otte Havnebner, hver med en Styx le Paa fra 200 til 500 Mand. Na tionalbanlen stal udbetale Lønnin gerne til hele Politietaten og den-J Administtition. Forslaget noevner ilte nied et Ord noget internatio nalt Opsyn med Politiet. Man svcever fremdeles i Uvished unt, lworvidt der-er Udsigt til, at de tnste Delegerede vil aaa med paa det franste Forslaa. Disse har ser endnu intet afgørende udtalt bekom, men venter øjenfynlig paa endelig Ordre fra Berlin. Paa den anden Side tyder alt Paa, at Frankrig ilte er til Sind-s- at vige et Hauts bred videre end allerede gjort over for Tystlands Kran. Deksom Frankrigs Politiforsiag overhovedet tommer under Afstem ning, er det efter Forlydende de ameritansle Delegeredes Hensigt ille at deltaae i Afstemningeti. Flertal let af de europceifke Magters Re pkæsentanter antaqu at være stemte for Franlrigs Forslug. Scexlig at l-eider Enqlcenderne oa Rusferne for dette. Banditter arrestctedc. Ostiababladeue berettei i Lor da«q-3, ntPolitiet der mente at have de to af Banditterne, der overfaldt og skød Kondnttør Flim), under Arrest. Ten ene er en as Politiet velkendt »despemdo nnd crook«, Darm Clark, en lyd Mulat Hatt lsar været i Ztatssasngslet i Miss jouri for at have skndt paa en Pol! itiljetjenti St. Luni-Z, og siden lsan ’fut« et Par Aar tilbaqe kom til s anha, hat« lsan for mindre Fur sbrydelser sum Hunsetnveri o. l. ltjent over den liaer Tid i Bisenss ,Fcengsel. Den anden er en meget merk Negety Carl Waln lellek Warren), som er mindre kendt i Omaha. Ta det rygtedes i Byen, at de var arrestercde, blev der saa stærkt et Røre, at Politiet srygtede for Lynching og sendte Arrestan terne til Lincolu. Ester »Dann News« Beretning Var det et Par Kvinder, sum stod i Forbindelse med de to Negre, der ledte til Arresteringen. En KvindefortaltePolitibetjentBellew, at Clark, som arbejder i Armour Slagteri, var kommen sarende ind i hendes Hus og havde kostet 830i D, 10 og 25 Center i hendes Skød og sorbudt hende at sige noget her om. En anden Kvinde sortaltei Forhold til Waln, at hun havde fundet Pen e i sit Brændehus, og det vakte endes Mistanke. Der siges at være strecke Vidnesbyrd mod dem begge. Kvindernes Grund til at rsbe dem,menerman, er Haab om at saa Del i den Belisnnm , der er udlovet for deres Paagri elfe. En tredie Person er arresteret, men Politiet tror ikke, han er di rekte delagtig iOversaldet paa Flut-y, men han har et daarligt Ziygte paasig,« og de mener, han ken er noget til det.