Yed zrnen
,,Deilig et Jocden«.,
Gnkithe Lemche.
Sygehuse1, Byens yderste Feier-ost
vsttatte sin lave Længe et Stvtte fro.
TVejen inde paa Marien og holdt
Mulmet i en Snes Alens Llfstand
med Lys fta alle Bindi-en
»Hei- ser jo not saa festligt ud!«
Kapellanen standsede og faci· sig
tilbage over Skulderen efter fm
husmh som stred sig frem"genne1n
Slud og Ætte med Kjolen højt op
wftet i begge Hændet, bestræbende
Jsg for at fætte sine Galostestpvler i
de dybe Spor, sont hans brede Fed
der havde efterladt i Snepløret.
,,Snnes du ikke, Vanda?" kom
»der lidt efter som en blid Henstilling
:il hende om at se Tingene fta den
åysefte Eide.
,,Jeg Lan flet ikke se noget —
ForeløbigX
Hun ftandskde et Var Siridj fn
Kam og loftede sit Ansigt inwd han«
Tosneen fad fom ftote Totter i herk
Qes Sim- og sivede i en sagte Strom
·«sra Hatteng hule Skygge ned over
Velgktavm Hun gos- let. —- »Lad
ms dog se at komme ind. Ring paa
den Klotke," fagde hun utaalmodig.
»Glædelig Jul i dette velsignede
Escer
Det var Lægen, som med tunge
Ovettrcetsstsvler paa tom plastende
wo ad Stien fta Byen af.
»Bei kan jeg lide — saadan cegte,
wfotsalskef danst Lillejuleaften uden
Ranebjælder og ingen RomantiLJ
Esaadan fom vi kender den bedsi til’
ZTtods for alle Beget og Julekoth
Vers’go at trine indenfor. mine
Hersiabert Deren et aaben, og Goe
fkerne venter. kan jeg fe.«
Den ene af de ftore Portflsje gled’
lithogr, oq Jnspektøren viste sigs
stramfog militærist med fort Hals-l
Dind gbg hsje Für-per J
»Belkommen og glcedelig Fefj«,!
sagt-e hatt og flog bukkende Hakeney
kommen
»Ju, lud US nu førft fe, bvad De!
bar at Ende paa«, faqde Lægen.(
..Vcers’ao ækede Fruc. De er jo som.
Wtcefteknne fortroliq med Lioeåfl
Forqængeliqbed og Tilbcenger af.
quelejets Lpbnqaelighed Gør Dem
singen Ulejliqbed med Gewinne-, He
Poswt Vi er Vante til vcerre
Stnuds end en Smule Juleføre »s
--f"-«ic-daften, Evfter Marsha, vil De
were faa venlig at fort Fruen ind i
Min Zwe: her trwkler det steckt uds.«
Overfnqevlejerssen Nod rank cg
wild Oven for de fire Trappetrin.
som fette op til Vesiibulen. Der Ver
et Prwg af Reaelmcessighed over hel
hendes Person, lige fra Ansigtets
rene Linier til Kjoleng mindste Foc
dek. fom indqød Respekt og Tillid.
Den unge Prcestefrue trat onl
hyggelig sin vaade Handsie af, inden
knm modtog den udftratte Haand,
ssom føltes lidt baatd og tør af den
»wegen quang med Sæbe og Kar
lksolvand Saa fulgteå de ind i Do?
wreng Verelse
En bebagelig Luft, mættet med
Lmee og friff Katbol flog dem i
Mdex ellerg var Stuen hverlen
gesifri eller indbydende med sine
Five kMsbler af galt, poleret Trce
DE Tüt .nyferniserede Guid.
»De«’·k Ler sog alle rigtig en stvt
Gleede ogsaa at "se Fruen herude i
Akte-IX sagde Diakcmisfen med et
- Zugs Anker-g as fynsi Accent, og
Mille med leite og evede Hamder
PW qf med OverisjeL «Ja,
gmje Post-finde kunde jo itke veere
HW Fu, sqq syg fom Pastoren
u, pg vi vidste flie, om Feu Rie
oeei kunde lide Synet af saa wegen
willst-OF .
Psestefxnen fornam en Braad dag;
W, wen fandt den paa en vis
M berettigetx W dsde TUTTI
spie H- fkmet einst felge siu Mund
.,« tut-Mig- spuken hst
. kz M Apis-set ellet endet Steds.
»H, he- mge als-tilgt Syst
Wes Miste hun, West
er tun et PE!
L I
uhyggelig bei-it. »Men hvad got
da Forckldrene paa sacidcin en Af
ieii?«
Diakonissen traf paa Skuldeken
med et beklagendc Smil, fom kundc
gcelde Prckstefriien lige faa godt som
Romena
»Alle Johanns er et Plejebarn«,
sparede bun, ,,og Albert hat en
fyv, otte Søsiende, og Faderen drit
ter, faa der er vist ikke mange Tan
ker tiloveis for ham.«
»Men hvad fejler de da?«
»Hun bar Tuberklek i Maven, oii
han bar Hiernebetændelse.«
Diatonisfen vendte sig mod DI
ken.
,,«a, Fruen maa undstylde mig
nogle Øjeblikkex oi stulde jo have
Trceet tændt. Vil ikke Frue Rieveks
fcdde ned saa listige-? —- Herterne
toinmer vift straks.«
Præstefruen satte sig i Sofaen,
dHi hun var alene, og saa ud for
sig med noget fravcetende i Bliktet
jHun var pludselig kommen til at
lenke paci Kcij og Else der hjemme,
som nu lcia i dekes Senge og drein
te oni den kommende Aftens Gleder.
— Sæt nu, at Dsden i dette Øjei
blik pustede koldt paa detes ftisie
Kinder, og de maatte fejre Juleafi
ten borte fta Fadek og Moder i
store, uhyggelige Jernsenge, ovetladäe
til fremmede Mennesiey for hvemx
Des-den var en Hverdagsbegivenhed,»
sont ingen havde Tid at opholdsei
Fig ved. !
Htm lwrte Toltor Jalobfens
baarde Zeernme ude paa Ganaen.
Hatt flsøzxxte paa ssn fædvanliae lidt
klaserte Maade, oa en aanlle ung:
Kvinderost lo vligtfloldia.
Hun lom after til at tænle vaa
de dødssnsge Born og foreftillede sia
med Gru, at bun en Gang lunde
lomme til at sidde her og Vente es
ter Liv og Tod for sine Born e
denne Mandgs Mund.
Der lød raste Trin uden for, CI
Doktor Jakobfen tom ind. l
»Naa, fidder Te her i Deres Eil I
fomhed or venter fom de artite Bornd
paa, at Juletraeet lsliver tcendt?« i
spurgte ban eg gned sine Handel
foran Kallelovnen. I
Hvor bliver Rudolf af?« svutark (
hun
»Don er inde at snalle et godl
Ord med as Inle Trine, inden bei
flytter hende lud paa Salm Ah
ja, Te lan tro, hun har laonch
kam al denne Tid, og flere med:
Elende Tet er vist ille faa For
lsandelfer, fom er stesgme op til Him
len berfra inwd mit inndige Hinwede
»Wa, den Tanle lan vift iile have
generet Dem synderlig.«
Lagen vendte sig rast om fra Kerl
lelovnen.
»Den om Forbandelserne amtfte
Vist illeJ men Tanten om alle de
npbyggelige Tieren-, jeg hat bersoet
disfe gamle Asener, som gerne vitxse
have et godt Ptæsteotd at de pas,
den hat sandelig vceret mig alt an
det end behagelig — Men hvorfor
- ..... qaak ogsaa den Mand
hen og sirctmmet halt-des Livet as
en ftatlels T-s, som hat fsdt uden
for Ægkeflab! Det tan jeg lorn Lage
itle sinde mig i, og det maa De da
Tom fornuftigt Mennesie tanne fo:
staa, lille Inn-·
»He-offne prpvede De ilke pas at
foresiille Rudolf, at han gil for
vidt?'
Fell Rievers Jndvending iom lunl
med halv Kraft, fhi i sit siise Sind(
begyndte hmr at forstat Doktor Ja-!
lobsens Standpunkt But da ilie
netop denne overhaandtagmde Om
vendelsesiver hoc Rad-ts, sit-e i de
sidste Aar hævde gfort hende det nee
ffen nmuligt at iniassae sig for
hanc Gemisc?
»Den fstspgte fs scsstt dems
men san blep has Mc oc person
lig, og det en- Ord tog det andet,
og jeg fakek jo heller ise freut med
«Lempe, naae jeg bliva cal. Ja, faa
var det, jeg United- Uic til det
Städt fest De sldtig In Eilgivei
mig, Mle Felle- ME s- Oud W
othe, ompekiiehavdectprtdel
iamme i mit Gott«
De tav litt Ucce, saa spuegte
Free Riese-i Wdex «Stal det da
un me feel-E need dette anudi
Iec see-a, Ide- De ice ladet dem
ca ind- tti des can-sie WI«
DIE-r Wes M Diesem
ice-merk til et iut Sinkt
.x«sssesessswwmig
Hm pas IEichelfe, mW
,,.Hvad vedlommer den Sag i!
Grunden mig?« l
Hatt lo dtengeagtig fand og gjotde
et Slag over Gulvet
»Jkke det bitterste, der er vi for
en Gangs Skvld af famme Me
ning, og naar vi stal vcere gansle
artige, Fru Rievek5,« — han stand-l
sede foran Sofaen og tvang hende
til at se i Vejtet og mode herkö(
Blit, sotn paa een Gang var sur-l
kastisl og fuldt af Velvillie, —- »saa
tun De lige faa lidt spm jeg sindq
Fodfæfte i de hsjeke Regioner, hope-«
han og Trine Jensen i dette Øjeblil
fætdes foruden SvimlenX l
Hun drejede Hovedet lidt til Si
den og baksede Lederpuden til Rette(
under sin Atm.
,,Hvem er i Grunden denne Trsne
Jensen?" sputgte hun for at lede
Samlalen hen paa mindre person
lige Omtaader. .
Han blev staaende uden at tane
Blillet fta hende; det var ilke und
gaaet hom, at den Kind, hun tsendtel
imod dam, havde faaet en dybere
Farve, end han for bavde bewertet,
og det faldt ham pludfelig ind, at
hun vift not maatte have set gansle
godt ad, den Gang hendes Ansigtl
ilte havde den vissenblege Fatve,
som nu stemmede det, og hendes
Zer ille det trætte og tomme Blit.
fom fstst havde valt hans Interesse
for hende. I
»Trine Jensen«, gentog han aands I
fravcerende, men rettede sig saa plud
selig i Vejret og begravede Hern
derne trodsig i sine Benllædelommer.
»Bitte Jener et for mig det.
meft siaaende Bevis for Vetdens
Modgang og llteifærdighed. Gamle
Trine lalder vi hende, men ved De,
lmor gammel lnm et-? Hun er faa
gammel, fom jeg om ti Aar vil være,
og bog« siget jeg Dem, hat hun iile
faa mange Krckfter i fm solle Krop,
at hun selv lan føre Moden til
Wunden. Lg vil De vide, hvad hun
fezlek, saa fejler hun ilte andet, end
a? hun et udslidt, fcekdig i sit to og
balottedsindstyvende Aar, som De
og jeg vil være det, naar vi er nær
de halvfetng. Hendes Liv hat vix
ret en enesle Arbejdsdag fka heu
des syvende Aar og läge til den
Stund, hvot Hospitalei aabnede sme,
Horte for yende, og vi maatte mka
yende til Zeugs-. —- Men dette viere
sagt mellem oI to, thi hvis -Ossent-—fi
ligheden sil Rys om Sagen- Sau-.
Irenhæng, saa var del paa Fang-.
gaardem hun flulde ende siue Dage;
yun hat jo itte tunnet okle sig frei-.
til den Aldet, hvvr hun er alber
doingundetftøtiei. Nu hat jeg vckret
jaa snedig at give heudes Sygdom
ei Manch som Byens vije Raao
refpelterey og hun faak Lov til a:
do i Fee-) inden for disfe Mute.
«- Rom indi«
Han vendte fu; utaalmodig nkod
Deren.
»Ei Ord tun endnu, Tolior Ja
lovsen.«
Præsten nat fulgt efter og stand
sede ham m« med derk ene Haand paa
hans Stunden
«Et det ogsaa raadeligt, at Peter
Julius er med i Aftens Hans Syg
dom et dog nu en osseatlig hemme
lighed, og has set heller ikle godt
nd; desuden hat haa vist Feder.
Jeg ved ogfaa med Sitlahed, at der
ex flexe af Latienteue som ille
seines om a: stulle neu sammt-Je
ins-di han«
Doktor Jakob-sen ins-rede fig. um
need et fuldstaecdig facht-edel An
sigt og spendte med begge de btede
spendet om sm- Heft-.
»Ver- Julius stal viere med, og
Denkst-m itte kaute-leert sepaa
hun, hat Lov til at blive verlet«
»He-m et Pen- JMT«st styndte
Im sievers sis Ast its-Ist
»Am det er Ae Ins-i fse disk«
tote Bandaz lad ej III helle-e lon-«
m of Sted.«
Pkæsten greb om Dstlcasen og
gis for-tu Log-n og Ftu Nin-ers
fnlgte lidt Wiek den ad den
lange Sang
,,hvad et det med Peter Julius?«
los-tat- hun kam W.
« »Von las singtig m hqu da
lvaeede saa pca sin sodaner ben
:ste Maade »Von spistr, fom alle
vi andre, af Links See-, men han
Im fo- gcupst pg sog stg ka- i
Ist SM M hcn fai i et bebst
vek Pilz der vel var lige saa small
at se M spat W anbel. san var
:icwi-MICX.—Meekmi-osg
zsqgwfidm is—oguaeehcu
s
I
F l
c
sagtnede sine Stridt, maafke for at
høre mete, maasfe af Uhygge ved
Tanan onJ det, hun snatt vilde faa
at se.
Doktor Jakober løftede paa den
ene Stulder.
»Tie: —-- ulyktelig, hvad vil det i
Grunden sigeTZ Man vi er stort lyk
icligere, vi andre, fom faar Lov til
at siide Livet til sidste TkevL Jea
trot. for min Part, jeg vilde fort-:
trcekke faadan en rast, lille Som
nietfugleleg, en, to, tre, Benene i
Vesret, fcerdig!«
De gik for bi en Dor, som stod
halvt aaben. Lagen stsdte den Albas
gc og tiggede ind.
J States fta et nedstruet Gas
blas sprang en stor Jernfeng frem
ira Vckggm De saa kun Omriik
cene af et lille Hebel-, vansiret af en
uhyre Jsposr.
»Der ligger ogfaa en, foni et
fetdig,« sagde Doktoren, »og han«
var endda tun lige begyndt.«
»Men er det da luttet dsdsfyge
Patienten jeg stal se herude i Af
ten?" spukgte Fru Nieders.
»Nei, vi hat tun de site, som jeg
nu hat presentetet for Dem, ja
og saa er der en Smule Tsö med
Tuba-Iler, men hende et det ikke en
Gang based at regne med. Nas,
nu vinker Detes Mand deroppe.
Ved De hvad. Fruc, han et lykkelizu
ban on saa Trine Jensen, som hat
siidt sig op, thi Himtnetiges Rige cr
detes."
»An, dei- er bog vel endnu lidt
Forftel Pan Rudolf og en Trink
Jjenfcn,« Linde Præftefruen lidt oni
findtliq.
»Ist-s unsre i lioert Falix end dssr
er paa Dem og mig.«
Hun lo tvungent, men sit itte
Tid til at spare.
»Dost- lsliver J doq ass« Pastet
Rievers boldt allerede Daten paa
Klein til Julestuen En Duft ei
fveden Gran trcennte dem i Mode.
Jnspettoren trandie til og flog
lviittende Torene op.
Lige iiiden for stod Dialonigsen
on opfordrede dem nied en Haand
Sevægelse til at træde neunten-.
Fm Rievets greb uvillaatlia on!
sin Monds thin. Syiiet af alle de
bleqe Llnsigtek oinlting i Sengene
fvldte hende nied en pludselig Angst
m da him i det sanime fslte st
liekoligende Tryk as den Atm, hun
lsavde sagt Tilflugt has, pnalom der
bende en egen Tryghedsforneinniclfc,
som gjotde hende Darin om Hiertet,
oq det lofiede hende ingen Oder
vindelse at fslge sin Mond tun-It
til de forsiellige Senge og lade siq
Tkatientekne foreftille.
»Er her er nu namle Trink, sont
til Its-re for dig bot ptintet sig nied
den sine Kappe: jeg bar sagt hende,
at du felv bar fyet den« — Trine
man bare blive lignende »ed, vi mit-i
spare paa Hirn-stean og Aftenen er
lang endnu.«
Fku Nieveks san med en strikt
blandet Medynt fnd i better kamede
og fnrede Ansigt nied Fattigdominens
fliddengran Farbe og det dsdstmtte
.I«Idttnk i Einem-. Hun maatte trenke
ciaa et Drit, fom er ftnrtet og gabs
liengfvent venter paa, lwad der vil
komme. Hnn hold-l oni den lille kro
gede Hannd, der var haard sont
Tut og med Kandet of Arbeian
Mishnndling, og hun splte for sor
fte Gang en lnugende Vægt as at den
uhjcslpelige Uret, soni Samfundäs
livet fttet med sig.
.Ru maa Im Riems virielig
se paa Træet«. sagde Diatvniisen
Fra Gnlv til Loft, fsldt af darn
lig Pynt og Flittet og med en Oper
daqdighed af Lys stracte chet sig
og gjotde Pladsen i Stuen traun
Paa hver Side siod en af Despite
lets Port-ret- sein Sikkekhedivagt
nied store Svampe paa Singen re
de til at sluktr. hver tendende Gnist.
; Pastet- Rievets stap sin hustruc
Arm og tkaadte den fotan de tut-»
Hede Flsjdste for at holde Jndled-;
ntngsbsnnen
Jru Mem-s filte läg pludselis
enfpin og til-vers; han« imng hellt
at- hm fin Mund viel-its Von
fandt aldrig mete de Ord fra betet
Ægtesiabt fttstr Aar, sont havde an
staaet besiegt-de Strenge hos hinde.
—- Pludlelig filte hnn en vcd sin
Silbe og viste strau, hvem det var.
»Ur-et- Trer. Hm Meyer-, me
faul-M« hvtflede Doktoren san sank-,
at Inn hun opfattede Otdene. »S
pas alle disle Gine; faul-des hat
Mstcue til alle Ubex Mast Wd
MstsJomcudhsthosms
ni- nn sox sit-. nu ine- M
—
l s
Mond Kristendommens enfoldige
Ord om Stier-ten over Bethlehem
og Herligbeden higset, og alle fol
det de detes Hemden men hvad iror
De, de tcknter paa alle fom en? —
Livet, dei gode, gamle, fyndige Jota
deliv, som vi alle samtnen hænger
ved, fokdi vi ikke kendek noget andei.
Se til Peter Julius der herme i Kro
gen, ellek Rasalie ber bagved os;
trv ikke, at·de i dette Øjeblik for
tryder noget, eller at Trine Jensen
ønsier, hun aldrig var fsdtx tro iste,
at nogen af dem i Øjeblikket snsier
sig Englenes Binger. Ak, nej; vi er
alle samtnen jokdbundne Mennesie:.
Tænk paa det, naar jeg om lidt stets
tek mig hen ved Orgelet der og
spiller Pilegrimssangen vm Livets
kanhed og Forgængelighed, sog
ptsv saa at lasse i disse Øjne.«
Præsten havde fluttet og stillede
sig hen ved sin Husttus Side, me
dens Legeu satte sig ned ved Or
gelet og pmludekede til: ,,Dejlig cr
Jotden«.
Fru Rievets afstog den Salmei
bog, hendes Mund bod heade; hendeJ
Zer føgte det feberblusfende An
sigt henne i Kragen.
»Er det Peter Julius?« hvisiede
hun, men Præsten lod ikke til at
lsote det, og hun behøvede heller intet
Staat-.
Nu bruste Salmen frem, baut-In
as Prcestens bkede Batyton. Fcu
Rieveks kom pludselig til at sanke»
vaa det Sangertog af Studenter,
hvot hans Rost for fskste Gang
kravde valt Genlnd i heade. Nu var«
det gansie andre Toner. han sana,
og de vakte ingen Genlyd. (
Teilen er Jotden,
ntæzitiq er GudS Himmel,
ftøn er Zielenes Pilqkitnsqann.«
Peter Julius havde dretet sig okn
paa Siden og ftirrede likie imod
lsende tned Haanden under den ene
Kind. Hans Øjne var store og bren
dende, og hun lasite i dem og fot
ttod plndfeliq, hvad de fande:
,,Dejlig et Jorden, med den-« tot
te, fnndige Fehd, deflig den
Fragt, sont Livetg Im bsd mine
tsrstige Leber. Stod det til mig,
ieg brnd den Gang paa Gang. »Gen
nem de favre Riger paa Jorden goar
jeg til Paradis med Sang«.
Lg Præftefruen Dreier sig halvt
otntring. og hun set to Ler stinne
fig i Mode med Glans af ubristende
Vobler midt i et votgblegt Anstat
ontluet as tødt Haar, og det er
Pludfelig hende egen ZjæL sont ta
let fta digse btisiefærdige Lian
ltendes Rost, fotn hviftet fra- digfe
bleglslaa Lceber
,,Dejlig er JotdenI Jeg ved det,
ca ten trot ille, at Gnd lan oærsr
rsked paa mig, fordi jeg elskede den
hnjere end hans Himmel, som jeg;
itte tendtr. Jeg fang nied denl
Rost, han gav mig, jeg elstede med
den Jld, han tcendte i mit Hinte;
jeq spkedte Glckde omtring mig med
tnin egen Glcedr. Jezt mistede detl
alt i denne velsignede Stund« jegl
glemmet Elendighedens Aar, jeg
fund-, at Tretet bredek sine favnende
Straaleatnie imod mig, Livets Tur,
mit heilige, jublende Liv som kom
mer til mig en eneste Gang ende
for jeg stal do. l
Men fta den tnodsatte Side as
Stuen naar en tredje Rost til Pete-l
sseftuens Dem en spinkeL klang-;
lss Rsst, sont stælvet as en frem-l
btydende Grund.
»Dejlig et Jorden! Nu fsrst for
nemmek jeg det, aldkig hat-de jeg
Stunder til at trenle derovet; al
min Gleede var nogle ftallede Ti
mers Stdn ellek nu vg da et Maul
tid Mad, sont gvde Mennesiet gav
mig. — Og ntt stal det viere fort-i
alt lammen, Gunds grsnne, dei
ltge Jotd stal jeg fotlade uden ot
at have naaet at skyde mtg over
den. —- AI, kcete gode Bosheit-,
giv mig blot et Aar entmu, blot en
Sommer med Blomsterduft og
Fuglesangt De siget alle, at jeg
im levet dtg til Æte, men det bej
ltge Tec, sont du t mtn Dtdsftund
hat tendt for mig, stger nei« og jeg
Met, at det hat Ret. Gennetn de
sagte Riger paa Joeden stal vt
gaa syngende tnd tic bin denkst-U
og ieg totmnet fotn en Sie-steh der
tagen sagte feiger lau vg aldktg
leerte at synge Lovsangen om det
Liv, du Mkede mig.«
De sah W k Wil- COW alle
kre, ds IIWM Ist VII-U ps
Hatt-mic- w en M m.
Der var stille paa de lang-e, tem
me Gange. og naak de alle pag som
me Tid tav, harte de Regnen pisie
paa Ruder-ne
«Lad os dritte paa en gleedelig
Jul for os olle«, sagde Doktoren
en trat en Vinflnsie op, som han
mode hentet i Siedet
Pastoe Rieveks ngtede itte paa
det Glas, som Doktoren havde syle
til han« lmn san nd for sig rned
blanke Linn og der sinktede et
Zenit om hans siegt-se Mund.
»Der var tre Mennessek, som
siulde dø«, saade han og snldte
Stilheden med sin dybe, vevcegedc
Rost. « »Bei dates mig saa un-:
derlig for, da jeg kalte derinde,
hvot Bodens Vingesiag Mede em
iring mig. Jeg fulgte disse tre
vaa deres sidste Pilegtimäfætd til
den stote Poet, og det bestes mig
for, at de to i Handel-ne bat biene
ftetvmvundne Stude, men den tredje
tun en stidt og keoget Kav. Og
Engle. fom stod paa Vogt, pegede
pna de blomstersmykkede Stabe o-;
spurgte: »Herr J ikte andet at
steife edee til?«' Og han rette ved
Blomsterne, og de visnede og falds
af alle Commen. — Men til den
ttedje sagde han: »Vis mig den
Einv. du steifer dig til.« Og han
rette ved den visne Kcev og se, den
skød Blade og duftende Blomsteei
Da sagde Engelm: »Saaledes goes-r
san det ogfaa edee selv, thi bvad
der blomsirede i Vellevned hisfet,
sial visne og fotgaa her; men hvad
der vanttivedes og visnede hisset
ssal omplnntes her og blomsiee evin:
delig.«
Han spate med sine Djne at fang-,
lln Husseug Blit, men hun san n-»d
m drejede i Tanlek paa sit Glas
med sine smalle, hvide Fingkr.
Leegen stod for Botdets Zide
niidt imellem dem. Hans states-s
Blil føgfe under de stride Brnn fta
den ene til den anden og blev til
flde brennende ved hende, den en .
somme Hustku og Moder, svrn san
cmhyggelig havde vidst at fljule sia
for ham indlil denne Aftm Han
saa, al Glasfet tystede fvagl i ben
des Haand og pludselig bksd ban
ud med et leodsigt HovedlasL
»Vi er ogsaa herinde tte Men
nester, som flal ds for ellek fene:e,
o·q maasse der ogfaa et en eller flere
af os, som hemmelig visner og nan
ieive5. Staat da for dem, thi söm
De selv sagde, Peæstemand: Quid
der visnet het. flal blomstre besser
Slaal Fett Rievekg, og Tal for
denne Affen. Han slpdte sit Glas
faa haaedt mod heades, at Hilxs
delen spildteS.
Paftoe Nie. rystede pao Ho
vedet med et godmodigt SmiL han
fandl Lergen ganlle elslvcekdig Skodsj
at hans Besynderlighed, og dess
den var hanS Hjeete i Øjeblillet for
fuldt til, at han lunde feste videre
Opmeetlsomhed ved det, lmn noli-g
bavde hort.
De stod udenfoe Hospitalets Poet
alle tte og tustede sig til en nn Duft
med Regntusiet og Æltet. ·
Petrsten bsd sin Husiru Armen
og flog bestyttende Regnsiærmen op
over hendr.
Lesen blev et Øjeblil staaende
oet faec dem fette sig i Gang med
krumme Knie og Sluldtene ludende
for Binden, der dtev dem af Sied.
lkyklede tret ind til hinanden. Saa
sen-gebe han med en Grimme Frat
leltaven ap om Dkene og boeede
handeene dybt ned i Sommerta
; »Deillg er Jst-dem ptægtig et
»Gut-s himmel, sttn et Sialenes
?Pilgeimsgang«' beummede han ben
lfot sig, idet han funge efter dem
med lange, plaflende Sttldl, lau
ISueveuedet siod l Spuke omlelng
hom.
IW
thersxnalerier - -
og andre Rimsimalmec iom Vorm-lieh
Blomsm iaim Landskabss og Manne
Scenet oiv., abska imukt og billigt. sed
! sie og fimite inwoktekede Famu. fluc
Coloky og prepated emqu hemmt-. - ·
Bestillmget Inodmges pas leg-ring« til II
tetkqmmtk div. H. JENZENs
Is. stosdvsy com-en Zins-. los-.
DANMAIUC koni. N
Stoff-tu 23128 Damme-. Tcykt s
tonkclliso Fuss-, viuk Ilut Jst
bunt-. syst-, Kot-stotte- os sittsa
ustt Ins hctydsliks Landbqu Its-ro
cum- ok stets-.
Tit-m- i in Psprulle pcktokm tot
Ost-. Isfluskkin cui-ver Its-I Ist-c
Ists- sic It Kett U Dis-sub
IMM W. MU- UOUIL
kult- Nil-t