..xfånfkeren·«.
It halvugentlig Nyheds- og Oplyös
uingsblad for det danfke Fotk
i A m e r i k a ,
udqmel as l
vgxlsll 1«1"111. I: ist« JE. (
«·an. Vika
»das-steten« udqao hrsssr Liszt-w va» kredag I
Ins pr Ausgaon «
Ue Ist-neu States 81.50. Udlcmdet k- 200
Bladet betales I zoxjtuc
sesttlling, Vereinig. Adresseforandriug og
endet angaaende Finder akressekeM
DAlell LlYTlL PUBL. llUleB,
Blau, JdkbL
Rede-tun A. M. Aal-merk
Ill- Bidrag 1i1 »Tsnstcken«s anholbt
cibuadtmger. Komsponoaucet vg Meister
If enhve1";’lit« laws adteeferets
A« M Assdekietk »Halt Nebe.
Daten-d m tue Pssgt utkjcp It mai-. Neb»
II second Ums nmttesk
Asvektisinc Rates made Inovs upon
Mlicsiinn
,.danskeren«
störet senbt ul Subfkribemet indtil udtryk
W Opiigelie modtages at Udgcverne, og al
Ists er demu, i Qverendsienmtelse med de
Foienede Stock-H Postlovr.
Hat Lassekue dem-endet sig m F«1f, du
III-toter iBladet, enten for at kpbe hos dem
elet for at sag Lptygning om det even-rede,
sites de cltib omtale, at de san Avektisfes
III-set i dem Mal-. Tet viliæte tu Ies
IUI Nym.
Fra Post-r Dorf.
Den tilsyneladende frimodiaded
hvormed man i »Tanfteren« i fta
dig kraftiqete on traftigere udtknt
cester nærmeke fortlaring as miq ha
forbistet mia noget Zelvfølgelifk
ved fea hvad jeg fiqter til: de der
sporqer maa ogfaa Vide det euere
er dereg hutommelfe meget jvccttux
da jeg imidlerxid ikte onsker at
komme verfoner til link, tun den
noget letfindige lsrug man underti
den bar qjort af ordinneiongretten
bar jeg itte i sinde at ncevne navne
ossentlig. Hvis hukommelfen fmdi.1,
Fulde fvigte dem der svørger er je-.1
vis vacx at en del af de ældre læq
fol! hat en bedr-: hutommelfe ligc
som jeg ogfaa er rede til privat at
stive navne til faadanne der Folger
deres stilling i samfundet mener utJ
kunne gore krav derpaa og fom itke
Not fpøtger af nnsiqenhed
A. Th. Dorf.
P I- I
Det forbavser altfaa Past. Dorf,
at vi æsker Redensrelfe —— eller TET
ssaaelse af, at han hat stkevet uvede«
bestigi. Han hat bestyldt hele vor
Kitkeafdeling for »letsindig Brug a
Otdinationsretten«, ja for faa uhkrt
letfmdig Btug af den, at »den Om
ftændighed, at en Mand ikke kunde
optages i Den danske Kiefe, rsak
tilstrcekkelig til at ssasse ham Lrs
dination i Den forenede Kirke'«. Dei
fordques derimod os i hoj Grad,
at Past. Dorf kunde udflynge en
saa gravetende Besinldning imod sog
for Ossentligheden uden at tcnke paa
at tedegsre for og bevife den over
fot samme Publikum. Er han nu
faa Im over Personen hvorfor var
han faa ikke optindelig lige saa øin
overfot Den fortnede Kitte? Oden
siaaende er ingen Nedegstelse Vor
anommelfe angaaende Vote egne
Sager ist not agtes lige faa god
sont Past. Dorfs. Hans Bemerk
uiuget ladet jo ogsaa ane, at han
sititer sig til andenhaandö Read
sind.
Men hvorfor ikte sige det med det
femme og faa Ende paa den Sagt
»Den formede dan. ev.-luth. Kirke
i Um.« hat absolut ille ordineret
sogen Mand, der var negtet Op
tagelfe i Den dankte Ritte, end sige
at fanden Regielse siulde vsre taget
13 sont tilsttcllelig Grund for hanz
OtW ho« ps. saa der et ikte
Spst If Saudhtd i Pasi. Dorfs
« MM ins-d Den formede dan
Det tu Mc engang
M- oos-. Dorf sag fig
det hu is. at han
det« illi, da det, som
Wt i den Ming
Den few-ehe dankte
?
Red.
Bart Ideal.
(Slutnjng.)
Dei var om den tristelige Ne
ligions Toletancp og Jukoletance,
vi lovkde»-at strivestt denn« Gang
til Stutnkng.
her tommer vi saa til at udtale
» ps em, hdad vi egmlis hat- sigtet
; has imod i de UMIM statusle-J
« passle om vors ! Ideal. «
i—
Vi vil her Miete den lldtaleli·e,
sont bar vckrei den væientlige Aar
sag iil hele kenne Lidvelsel xa
Tantendvetgliin"» Tei nir- i Vl«:
der »Ist-: I.:«i)s::!:i"nd i lldlandel",
islxiendc »Ja-knirs. for eloni ....,.-;.
K i r l f o l ! c :, fein er de messe
dcr rigiiq dass i xile .i«·8k·nieender.«
Tcrpsxa fraredc fass-. Pan J. Si.
sen-fein idrdi Die-: Var er: Att. If
liain i »Tfl.", de : sigzedeg Eil. Eidjn
fnlgte iaa TUionxr.-.cscn—:- Artikel i »T.
Pioneer« af .-«-·- Jan» hoch-J .i
ital anfore fielgendex »Den Pran·
som . . . . . e: en fand og fund
dllaadgiver for de Einige i selandenss
udscktier sig ilte for ,Verdens Børxiis««
Spot. Lan for-.:.1rsaqer ikie Fotaci
gelie, fættcr sig Elle til Tiomg over
icnderledeg iæntende, men vinder
Ejæle ved gode Ostsemplet og For
urageligtiex .««
Begge Udtaleiser liar det iiliasls
leg-, at de slnlder og iok .i,)ooenbcd
og Ufokdraqelinbed og fordtet For
drageliqded Dei-til tan fein lange-Z
Mommenfens lldialelser om New-.
skerg Vermesng og man-ge tit
ligeke Udtalelsek i Pioneeren
,..s·:ieloedgprckditanier« o. l.
Dei er slet itle vor Heniigt ei uns-.
i Reue med hvekicn den ene ellet sen
enden, nien on: muliqt for aUe cui
villige Lesete a: forllare, hvorfta
-.««lle flige Beslnldninqer iniod
siristne itamirer
Fiøtii et lkir i ienie ende Beina.t
Ringes-A Hi dirisme nienet flei ile
idet im du« betzer ilie sem: · den
Alex-, der nentndedeis iill, .:: REI
tcfollet er de eneite, der rietin diu
i alle Henieender. Bi er ijte den-.
mete, end di net lan ie, at der di
mange Vamro Mennestci, der cr
dngtine og reiiicine Verdenevoriere
ok: ndde Familieiædke og --«-.Uirssre
o.f.i)., og Vaa den anden Erde met-er
ui itte, at »Siirleiollei« rigtig dztcr
i alle Denkenden Zelv Origing
ndniyge Kriftne hat dereö Eli-we
liqheder, fient de sigier og strwmc
imod Fuldlonimcnnedeng Mch
Men ved Ziden af diiie Jndreni
melfer paa7taak vi, at naar de d::-1
iigiie oq of Naturen bedi: udtuiickis
og meit benavede Menneiier trinniex
til Troen paa Frelserem iaa blink
de forst i Sandhed dngtigr. Lg i-i
hikvder tillige, at vor Tids bedsn
Civilifation og dean Godet flnldc.
Qriitendommeng Jndilndelie i »Es-et
den, dels direkte, delS indereltr.
k Og naar He. Mommefen giper
JVraiterne deteg Getning overfor di
Junge i Aanden«, som om de ftær
like i Aanden ingen Brug havde fer
Reisiendommem saa er del og ets
iGlæde at lunne henvise ilte alene
til saadanne stætle Aandet i gamle
iDage fom Most-, Joiva og Dur-ji«
til Paulus paa Kriiti Tid iforuden
en hel Heer andre), heller ilte alene
til Luther, bang Medhjælpere oq de
Finster, der stod med dem, —- men
tiilige til vott hsjt hædkede danfle
Kongehuses Medlemmer, til dem
dort Lands Præsidenter, der paa
enlelte Undtageliet ncer hat beiendi
lstg iil Kriftendommen, vg, ikke c.t
forglemme en Mund som Gladsione
Hi England. Ja, de Stotmcend, der
jndtnygt hat stillei sig under Kor
lIets Fane til de fotstellige Tider i
FHistotiem —- deres Tal er Legio.
YLad saa hvem der vil mene fig for
laandsstore til at bsje Knie for Kors
Jselx det dlivek paa dekes egen Ri
Tita
l Sau til hovedspsrgsmaalet Man
Jfotdret as os, at vi ifie maa falle
zos til Doms over andetledes lern
!lende, og naar saa saadant ster, flal
FPræftetne have Stylden derive, nd
jsirigei for djmmefyge helvedspms
jdilanter. Men hvad var det ille,
afdsde Kong Christian den Rimde
ifagde til den siamesiste Pein-, da
denne beraubte sig paa, at euhvet bli
vet falls ved sin Teoi Jo, hqn spa
kede: «De tagee fejl, tun Jesu Kri
flk Sud- Stni Blod renset fra
Syndeu.« Bette lille Otd »san«
indcholdt Dommeu over W PM
fens og alle andre Religion-n den
Wut unt-tagen
M et, Kristeuddmmen et
Saudhednn den mep- fut
mde music-. Den ex imi
W Bd Uhu-It Mk M
Ul- et gis-zuwies- sei ais
L —
»
tilbudt Bryllupsllcedningen og hat
vraget den, ham ladet han lafte nd
i det yderste Motte. Det ligger i
Sagen-Z Natur, at Sandheden ade
lutler alt andet. En Kugle lan itte
være baode rund og sirlantei. Som
Sandheden er Kriftendommen in
tolerant. Den lan have Agtelse for
andetledes tæntende. Men hvud
Frelsessperasmaalet angaar man
den scrtte ftg til Doms over ander-;
ledes tcrnlende. Den Prceft, der itte
sætter sig til Doms over deres
Tænleniaade, der mener at tunne
undgaa Fortabelse og opnaa Ful-l
ke og Salighed nden ved Troen paa
Jesus Kriftus, han er ingen lriss
ften Priest. ;
Apostelen Peter siger: Der er itle
Frelfe i nogen andeu; thi der er og
itte noget andet Navn under Him
melen givet iblandt Mennesier, vcd
bvillet vi siulle vorde frelste. (Ap.
Gr. 4, 12). Jefus siger: Hvo, som
tror og bliver døbt, flal blive solt-U
men hvo, sont itle trot, stal blive
fordomi. (Ml. M· 16), og . . . hvo.
som itle tror Sonnen, flal ille se
Livet, men Guds Brede blivek over
ham lJoh. B, 36). Menge flere Ste
der lunde anføres til Bevis for, at
kommen over »anderledes tænlende'«
lsidrprer fra Jesus Kristus felv gsg
bang Apostle, men de anferte er til
ftrcetkeligr.
Jesus var itte Sandheden,
tun var ikke Frelseren, deksom
lmn angcw sig selv som Verdens
Frelser og paa sammt Tid fordqu
dem, der tænler ondetledes. Sau var
ban en Løzineh Tom ingen lunde
stole paa.
Men — Rennen tetsindige Liesc
ke, tænl over det: Hvad sial den-te
Fordmneligbed eller Tolerance bel
ter tit. naak Jesus tilbnder sig sont
Frelsek for alle· Hvem ee
der sca, der bar Brug for Toleeans
ten eller Fcrdragelighedsen uden
dem, der tnener sig llogere end han?
Eiern. der tnener at tunne finde Vejen
til Frelse bedre end han? Kun der
fvm Kri«endommen ilte tilbød Fett
ie til alle, bavde man ret til at for
dre Tolerance as den.
ifndnu en Tonle, en Sandhed.
VI er felv under samt-ne Dom. Notar
en leisten Breit, eller ser en Apr
ltel. torlnndet Feelfen i strittig-,
men Fortabelse for alle, der vtas
get ham, lau tror og siger vi, at det
femme gcelder os felv. Vi baaber
itte felv at blive frelfte uden ved
Troen paa Kriftus. Felder vi fra
hart-, faa hat vi intet Haab til
bage om Frelse. Slulde vi tko sau
ledes og saa foetynde noget andet!
Sau besonders vi jo at vcere Lea
nere!
Men vi sendet ogfaa til Farina
gelighed og Tolerance, men det et
itle overfor »andeeledes tænlende«
eller overfor dem, der vil vælge de
res egen Bei til Salighed. Nei, men
det er overfor rettæntende, men
sittbelige Medtnennefler. Det for
maner Guds Ord os til. Vi er selo
strebelige og strder an i mange Tinz;,
san vi behsver lelv at ocre Gen
stand vfok Overbeerenbed og Fort-ea
geliahed, ja Tilgivelse. Og er en
Kristen besfælet af det rette Sind,
san maa han ellee hun ogsaa have
noget af den Guds Kerlighed, der
elsier Ver-den til Falle, men ilte
dens «anderledes Tenten.«
Det er vort Zaub, at disse Ar
tiller maa have bidtaget til, at non
le af vore Lcleee et blevue befæstede
l Balget as det leistete Ideal, og
at andre hat valgt det sont det ene
ste, der er verd at veelge, fastholde
og strcbe feemad final-.
Tit ,Eben-Ezew Brunet.
Det er bleven nødvendigt at op-«
fsre en Bygning paa Sanft-prie
Landet, da Ejendommen, vi bidtil
har beboet, er folgt. Desuden bli
ver det nsdvendigt at anstaffe en
Del Telte til, da vor Husplads er«
aldeles utilstrækkelig.
Der er nu 9 Patienter, og 2 ven
teö de sprste Dage· De kommerY
hid fra vidt forftellige Egne:
1(Past J Molleyjra Denver,Colo.
1 ra Madiion, Wid.
1 ra Kenofha, Wis.
1 ra Oeonto, Wis.
2 ra Moorhead, Ja.
1 ra Kann-Ich N. Dat.
1 fra Saum Fe, New-Mexico (er
s hgmhsreude i Nebraska-)
1 Newton, Magi
1 Ru in, Nebr.
1 E Elegasim Texas (er hie-sahs
rende i Nebr.)
Endvivere hat vor Huslæge, Dr.
I— J
Coons, befluttet sig til at flytte med
os ud pag Landet. Han vil under
kaste sig en Kur, da han trænger
dertil og wettet-, at has os er del
saa godt sont noget Steds. Dette
er en stor Fordel for ofs og vore
Patienter, sont paa den Munde faar
stadigt Lægetilsyn. Vi vil ogsaa
nodig undvære vor vcnlige Doktor.
Hatt tcekte en Tid paa at rcjse dort.
Mcn dct krcever alt samtnen
Plads. Vi beder derfor hver af
vore Venuer, fom læscr dette og
endnu ikke hat betalt, hvad de lo
vedc at stotte Gerningen blandt de
stng med: Er det muligt for
Dem at betale i Lobet af
nogle Uger, saa gør det, tlti
vi trænger haardt til Penge.
Ja, vi beder enhver, som lmr Med
følelfe med menncsielig Nod og
Ade-lieh gørfur os, hvad De kan,
for at lettc Arbejdets Byrde.
Vi er taknemmelige for hver Gove
— stor eller lille. Send den til
,,Ebcn-Ezer«, eller hellere til Mr.
H. C. Kjeldgaard, 730 Clark St»
Denvcr, Colo. Opgiv Tercs fulde
Adresse-, og De vil faa ,,Føbe« frit
tilfendt for et Aar
Med Rærlighedens Hilfe-L
Ebers hengivnc«
J. Mal-seit
Missionsbønncn
Its Prof. D. L. Warneck,
overfat as
Past. C. ts. Kloth.
II. ;
Teriixed er di allerede tonme tilJ
Resvarelfen as det ander Hoveol
fverqcsnmak Hund skal vckre Mii
finns:-l««ok-nnene Ins-hold: Effer »Es
lssaktli Plnviszninar »J alle Tinq Le
fser lsderk Benirrinaer fremførti fssr
Tink- i Paataldelfe oq Von med Tat
kiaelser«, nma alt, fom volder Sen
euer giver Anlednina til Taksiaelfe
i THAT-sinnen indlsefaneg i Bannen.
Men der give-S ving Hovedgenftap
de, der saa It sine danner de free-:
bir::·tdtateaorier i Vonnen for Mi- ;
Nonen. Tersdm et Referat over Mi- J
Desgl-atmen ikie stal heb-e ud i end-«
Ies siasuisriL saa mag den ind
ittasnte Jig til disse, Vejen visende,
TCJoxsedgenstandr. Vi finde Rede pas«
hvjlte disfe er, bog Jesus Meist
der aav Missionsvefalinqen og bog
Rai-Fug den tnvisse Missioner fr?
alle Tiber Tet er den bedste Stoke
for Benneng Liv omhvgsrgelig at
isudere Ich og Pauli anneiio.
Heer manae ensomme Timer og
»Da-net hat ikke Jesus jilbragt i
Bon til fm himmelsse Fabel-, og nl
Tid fan vi af Sammenhasngen anex
nvxd hun færlia bar bedet om. Epc I
set for Mission-In et Jer Bøn forl
Adostelvalnet, bang nppeksteprænej
Eine Von on Bønnen i Gethsemakæ
If ftot Betndninck Støkre er Ud
Urtei, sont Pauli Breve giver os,
i lxvilte vi findet en Mangfoldighed
as Llnvigninger til Von og Farben
ner, der ointrent alle er fulde of
Missiongantydninaer. Ofte 11dfnl.
der Apostlenes Geminaer de aph
swlifle Bkeve.
Eaavidt jea fer, et der fem Ho
uedqenftande, i bvilte Jndholdet af
Missiongbonnen ladet ftg indbefat
te: Missiongakbejderne, de Hed
ningekriftne, de Missionsomtaader
ne behetflende Øvkigheder, Mik
fsonens Modstandete og Reisegef
fett.
l) Hvad Missionsatbejdeene an
gaar, faa heteee til disse de egent-s
lige Missioncetet, de indfsdte Med
bjcelpete, Missionens Ledete og de
kkristne hjemme, som beere Mis
sionsaebejdet. Den dem alle ped
ierenbe Bsn et en dobbeltx Benncn
um Arbefdere og den egentlige For
bsn For Atbejderne. J begge Den-s
seende er denne Bin habet-binnen
for Missionem Arbejdispsegtmaai
let et Missivneni Livbspsrgsmaai.
Uf Arbeit-um« som et, bvad detes
Ravn sitzer as Mist-entkommen
ne, sein legemliggsr stq i Mii
sionen; af lebende Mennestet, fes
hville der udgaat Liv, soebt be hart
Livet i sig selvz af be for Misi
siensaebeidet begavebe og velutnruill
kteile goldner; as diese levenbe Pet-·
soan afhcngee fometnmellg
Mid s Fremgang og UelstsJ
nellr.
a) M kunne lsee frembtiyse We
M es ständen Gab M give
ei bein. Vers-e bar Jesus seid bei
bei, It btin Wisse siye IMle
»so-kam Hm vie-ine- W ps
Ies- Hsm se ts- M W
dere i fm Host. Dersor bad Apost
lene, da de suplerede Tolvtalletr
»Du Herre. sont lender alles Hm
ter, qiv tillende, hvilten nf digse
to du lmr udvalqt!« Tetfor lmez
den antioteniste Meniqbed bedet den
shellinnnnd om at ndvcelne de rette
as lmnt bestemte Mel-nd for den
sorste, evotensrende :IJki-ssongre1se.«
Herved er alle-rede antndet, at den-ne
Von itle blot stal tnne Hensnn til
Illkissioncrrernes Anteil. Tllntnrlins
Tis« sutter Jxefn Klage: ,,«.·lrbejdernc
ere snn,« letissiongbønnen i Irr-!
hokd til Arbexdemes Arnal, at den-!
nscmtte stnn i rette Foelwld til FIE
stensz Etnrrelse Hvor dette ille
er Tilfceldet. er vi selvsolqelia le
rettinede snnvel som fortslintinede
til at lJede om slere Vlrbejdett Men
den«-any sont det oste ster, der lnn
bliner Order om Forønelse Is Migi
sionasrernes AntnL som o:n det me
littlende tmn nn van Mel-Unden: ja,
dersmn nmaste endogfan For-stellen
ksessemmeis til et Vist Anml for en
sie Tid er ndlnben, san er dette
.:t renne nketanist hvorved nmn
,-.icn!mer, nt det ilte tommer en
Jan »ltvnntiteten men paa Ftvalite
ten«. Tet er sandt, der niveg Miss
jiongselter, lwor vi behover maan
«·I)liszsioncerer, men hvad der er
nødvendinere, on det over alt, det er
mere ved nandeline Kvalisitation cq
videnslabelig antinbed ndmcerlede,
deres hoje Flald fuldt ud volsne
NRSsIonerreL blandt diese vqsan
sandnnne, sont i Beqavelse er et
Honed bøiere end Gennemsnitsve—
sonalet, Personliqbeder. som er i
Stand til at lede. I
Med Missioneng Fremstridt vest
scr dereH Opgaven Menigheds— ein«
litteliq Organisation, Uddnnnel-«
sen as en indsodt Leererstand,
Firembringelsen as en god nationnl
Literatur-, -- sor tun at nckvne
digse tre ---— tretver ogsaa teoloenst
dannede Mcend Netop ogsaa dette«
man ver-re scerlig Genstondssor vore.
Bannen Vi mangler slere Teologers
i Ulkissiongtjeneltem men oqsaa for
deres Vedtgrnnrende lotnmet det un
paa ,,.stvalkteten«. Det man Vcere
Teologer, som Ined Peter belendee:»
.,Vi have troet og ertendt, at du erl»
Siristus, den levende Guds Son,«l
vg: »Heru, du ved alle Ting, dui
ved, jeg elster dig.« Det inaa være
Teologer med en itte blot overflcr
dist men grundig videnslabelig Ud «
dannetse, seemsot alt eodseestede Bi
belteologer, som tmder ind i Mis- l
slonstjenesten for at blive i den. I
Estetsom Missionen udvidet sig,!
og Ktavet paa Opdragelse as·
Kristne Menighederi hednlngelamj
dene til Selvstændighed blivee stsne »
og alvotligere, blivee endvidte Bsn i
neu vm indssdte Arbejdeie as sti-»
gende Betydning, og det cnn soc-»
danne, som hat personlig Tro, can
dellg Ersating, som er grundsestede
i Etlendelsen as og Mars-eben over»
den teisielige Troj- pg Seehelterc,.
et i Stand til at vcte Leseeee og "
hyrdet soe dete- Landsmeeud. Om
Ridvendtgheden as en iadssdt Lee- ’
eerstand titles der io« see Ttdeu me
get, llgesom der blivee gier nieset «
soe at uddanue den. Neu jeg seng
tee, der bede- soe lldt see den, nann
fse den« eellgksse pg fedeer
Kulttet Pault Ufstedstcfe M de
celÆtz Mus, ’ spread-einstens (
eya Konntest-ne seen M sit-et
Hin-owe- es Mut bg I
sehst W l- NW Isl
tec; »was in dei- ene- W
hed se Milch-d beste-M
illdspdle Akt-Ziser Denk tIxTszttP
lte Jndhold.
For des .«..’·« It VII Nil-LIMIT
bejderne bemesme sont moc- ins
tntttes i klltikssonelmnten, forst
jkemmcst «II«’jEI-7i1n5sC-lflabetk Leb-TO
Nu lwilte Tier Vviler soc ftmt
Anfvan Ist ital liebes csm
Gud vilde Ists-. ne rette kljtcknd ti«
nt være Leder-s i Vlrbejdet for Illu
sionen, um«-: t: ftat sorctagei TO.
Vale List-Ist flal Der bedec— ksk
de Mcknsy Die- Illerekse frank f Vth
bejdct, at Hist mtde :ive dem VE
dom, lede rege-e dem vers ists-.
Fland. Herrs: flitldc Der rede-:
zaet met-e o-: ssne indexes-nenne s.
het vel ster.
Lin- Vetvrzxkcgen txf en tut-« »
LUZiLsionckrmtsr staat-:de r—:."« Ell-T
lionen del :i«-.-srret:e!, for der:
hcnde oq til Am ndende Eljlcnialst
lan der ins-et Tvivl vckrr. Tssn
bietet del-: Nesstknqest As Dis-.
ftenmanr «.«.«—:-fsona«-rerne, U ON
den er cljkiiksidfekh txred Henftm t-:
sit Underth -ktvifl. Vll der et ir»
sandan Illlikskrskaenigbed at du:
leissionem c- Den-:- Getninq fis
Illigsionen zur-etc solze, eiterss
Miglie-neue «Fk!:od stach sca ist«
Fonnetelietk Yet steil tandsez el-!
Ejindreg We Islrimd As Mangel 1871
:I.Ikidler, er ers ciiatig Genltand lxks
Bannen. sc vertit ee igen Ar
Esejdere nunkcsrttlioe At »in-J
ktiusxtte gir- drm m zwre dem Its
Jlade oet risftittede Redsiaber til
It Vætle o: ;-;e;e Missiongsands m
leckrliqhed Dieb-keinem book tilde
ligt stttlde II burde der ille her
Im bedeg.
b) As Usexxflaaende fremgaan
tt med Bannen om Llrbejdete been
ser samtnen Bpnnen for Arbede
ne. De to- Iing ladet sig ille het:
slille ad. Tgog er det nsdvendigt a:
komme ind pnscx den scrlige Farben
for Missioncr:erne.
Paulus lasgger sckrlig Vægt pag
l Fing: forsx Pan Ftimodighedet«
Nissionækekne maa have tkods de
ned dereg Kalb fordundne Lidelfsr
Jg Anfægtelsek. Som alleredc
JJienigheden i Jerusalem bad: Giv
fine Tjenere at tote bit Otd med
tl Fritnodigtyed, lauledes opfotdtex
)gsaa Paulus (Ef. 6, 19): Bedssr
Igsaa for mig, at min Mund maa
)plades, og Ordet «maa gives mig
til at lundgste med Ftimodlghed
Evangeliums- Hemmelighed, for
ävis Skyld feg er et Sendebud i
Lenker-, at jeg maa tale med Fri
nodighed beendi, fom mig bot at
rule. —- Fot del andet stal der be:
des for Missionækernr. al Gud
naatle berede dem Bei til heb-tin
xeknes Lande og Vierte-, lom det
Zedder l Bkevet lll Kollosfenserne
T4, 3): Bedet for os, al Gud vilde
wlqde oi Ordeti Dir til at for
Ilmde Kristi hemmelighed,fot hvls
Styld jeg et banden; vg i Brevet
cll Teilalonikerne (2. B, 17): Be
Iee for os. at heraus Ord man
have Ltb og speiset —- For del
teedle et det Paulus otn at stre, at
san og hani Max-beiden «ll(e
llulde give nagen Inst-b« ved deteö
Band-L »von det ijesten stal me
bllve last-l men at de l Helle Tlng
malte bevlse Hg lom Hund« Tie
um« (2.’ Rotz C 8 si) — For det
lith- begcsee W des-s Fort-In for
Mid- Uaatcgt hviltm Missiomk
IW i de ums-P felv Livel tru
sabe Mut-, W stil, llgesom de
zdeu M fsk Wohllaut-eine
Was Uccsst W pg leg
Iä W l Isid- lot dem
W » W It Pun
"«—4 «
kzsk Eis-; . »Es-s
SETFZEEE sks MES
sW1-L » PDTAKES
UHIU
Gras-til :—x et F-. Ins-»
creamrky .- SHDMLLL «
lsniry sv est-Uka
uxsacnww
Ukstul dwcnpkiusces «
OUNMICUCL I«
limml Sweepstskes
M AlNiJ Ysp
Das-J- swecpststlv s »Es
The Instit-il bot-to- »so-misc- II « K-««-i--16x:.««tou
for ski- nshtntsn sag . ; « .
sen-· Xi, I:
Tat . nltik «k«’ks « h( II i an us s: s U« s )’ si- » « sie-II M I
Ucnles »i- hctbdixs l « Ihn-d . e — ' - ’·
ist-Its
f» . kam »- psw an8«-.;;c-.
VEDRONT kAIZM MACMNE c0., BELUATS MUS. VT.
ld c.:str.!si Uns v...s-t..»»--« «t»-«s.gn -..t H «— l
