ZE. ,-.
»E! anskerensx
It halvugentlig Nyhedss og kayös
uingsblad for det dmtske Foik
i A m e r i k a ,
ubaist c»
DANISU Ll"l"il. H·lsl-. U— " SE,
Bun, sieht
Muster-M udgaar hver Tirgdag og Medus
Bsås pr. Dlo qoug
ist Formeln Seiner s 1.50 Udlcmdek -" 2.00.
Blut-er betales i Forstud.
sesttsitig« Betgsling, Abtessefomndring og
Inder angaoende Vtadet abkegferexsn
DANLSH LUTlL PUBL. IlUL’d’E,
Blatt, Nebr.
Jedem-ZU A. M. Andeneir.
Ille Vidmg til »Tauskeken«s Jndhold:
Ifhaadlnigrt, Korresponoancer og Attiklet
If enhver An, be»cs adrkgseket -
A. M Anbeksen, Blau-, Nebr.
Unten-d at the Post Omce at Eli-in Neb»
II second klss matten
—Mvenisins Rates mode cito-S upon
Marion
,.,Danskeren«
Ubetfeadt nl Substribemer indtil udtryks
III-. Opfigelie moving-S at Udgiverne, og at
seid et bemit, i Lvereassiemmelse med de
Foreaede Steuers Bostlove
—«-—
Raak Lasseme henvenbek sig til Fou, du
time-set i Mal-eh taten for at ksbe hos dem
Ists fpk at faa Ovlysning om der avenerede,
W he alud onnale. at de san Avertisfes
samt i dem Mad. Dei eilte-te tilgen
IUI Nym .
Diese Rapportek.
Der er mange af Prwstetne, som
endnu ikkc hat indfendt deres Paro
chialrapport. Disfe bedes indfende
den straks, hvis de ønfker at faa
den i Aatsberstningem
Waupaca, Wis» 1. Marts 190f3.
L. Johnson, Seh-.
Et ankefnug.
Ei lille Agern fra Egen faldt s-—
det trillet i riadende Flod;
den gamle fasten »Han bliver Evalk
og fester aldrig Rod!«
Den tusindaakige celdre Strpm
smaaler ad den gamles Strack:
»Endog jeg priser dig, brav og Hin-—
du er en gammel Grei!
Vel gi’r du Skygge og Skærm og L-"e,
det er dog ej altid bedft,
thi aldtig blev han et kraftigt Træ
fokuden Sol og Blæst.
Nu hat i Sekler jeg malet Sten
og dynget Grufet paa Strand,
og ladet, gsdet med Fistebm
en lysrig Strimmel Land.
Derhen jeg bceket din lille Son,
der faat han en Plads ret nu,
der vil han vvkse sig stark og stpn
med Kennst-vertri, som du.«
Faitigmand.
Fta Distriktsmødet i
Oregon,Wis.
J Dagene fra den T. til 11. Je
bruar afhokdte5, Tom tiljnst i Jam
fuadets Blase Tistritcgmodet sc
sydlige Wisconsin i Oregon, Wis»
Pastor N. Hausen-H Kalb. Meint
aabnedes Lnshay Fokmiddozz Kl. 1I)
med en fort Præditen over en -.:f
Davids Salmer, Pafwk N. J. Binxsp
prcedttedr. Lin tfftermiddagen var
der stor Begrnvekse i sinken, en
ung Mand, E. Eprensm og denneg
sztet blev beaae begravede under
vældia Deltaaelfe fra Befolluingeus
Side, og intet Under! Disse to
Mennesiet i deres Livs bedfte Kraft
og Alder, kom i Sandhed af Dage
paa en sprgelig Maades Ssndagen
den 4. Februar ksrte de til Byen
for at ovetvceee Sprgetjenesten "
Oregon danste lutherste Kirke i
Anledning af Hans Majestcet Kong
- Christian den Niendes DIE-. Pan
Jerubanespotet lige ved Byeng
Grause blev de ovetkstt af et Chir.
sc R. W. Teg, der lemlæstede dem
frygteligt og dræbte dem begge paa
Siedet De to Sistende boede sam
mesz de ejebe en Faun pages uden
fee Oregon By. Huttigt fta Tiden
« ins i Mkbemä Bed Begravelsen
.Mditede Pastor hausen paa Danst,
ei es enden af Ptcstetne takte paa
" Speis-. Dei var en alvorlig Stund,
W Vierter fyutes geebnr.
» « MS par vi M Landes, nein
« II i Wh, Unmi- M Oregon.
W i Lust-me
W ask-» iu- pas-i J»
, W W MU
" — sp. W m We as
i
der iaare vigtige Emnet Liiivendel:
sen, indledet llart og godt af lia
stor Chr. Hansen, Kenosl)a. Mangi
traftige on deiliqe lldtaiexfer faldt i
detle Sinne-, tivilke ji«-Hi itte her tm»
kienqioe Herren give i Rande, ci.
dir !I.I2eiknester, sum liitiede Anna-J
senkt cil hin stønne lsftccxsiiddazi is
Liiutland Mitte, mag have hvrt lEi
Reisizmelfe frr deres Einsie.
Fredag lmvde Di alter Gxidstje
nefte i Oregon, the tilliqe »Deine
nes Bord«, Gudgs Alter stod dætlet.
Paitor Mildng prceditedez og Siedet-J
Bettst, fein Stil er, tjente ved Al
tktet. Om Eftetmiddagen indledede
Paitor J. Kr. Jensen, Hartland,
Einnet: Retfckrdigziørelfem Klact
on smult blev Gudsz retfærdiggørende
Rande i Kkifius Jesus freinholdt.
Ptæsterne deltog i Mode-L hvad de
for Reiten gjotde Ved alle Moderne·«
Lørdag boldt vi Hviledag. Jtse
Zahbat paa iødift Vi5,ejl1eller ipils
lede vi Koniedie pack adoentiitift Vis,
imen fom evangeliste siriitne bvilcde
Jvi baade til Legem oq Ziel. Lin
Fokmiddagen famledes vi i den gast
fri Prcestebolig, hvis Tore under
det hele lange Milde itode paa vidt
Gab. Her tilbtaqte Pkæfierne i Fccl
ilegilab et Var gode Timer, hvorefter
;vi reiste til Madiion, vor Stets
inkutle Hovedftad Førit bei-nie us
Prof. Rasnius B. Llnderieiy vort
Lands forbenværende Ilfsending til
dort gamle Fædkeland Tenne elit
direrdigze Og diniiiqe Mand underholdt
jcss vist Oder en Time med Form-l
ilingek fra bang- Lpbold Oed det
stanfte Hof. Zinult mite ban ern
Ivor gamle, hedengangne Lonzie izi
den hele lkIL Familie: det bringet
durfte Mcends Hierter til at fvnlme,
zitle Of forfænaeliz Etslthed tri
lfis-it innen Tin-; 12 Oære itolte Live
»—- men af Glcede, naar man boten
ledilten Glanz- den l2:l. Familie bot
itaitet on taiter over dort leere Zeus-II
Fædreland, san ilde mediazxet As
ftorsnndede, nretfcerdixie ozi gridise
Vpldsincend
CFn enden Zion-ge omialte Preis
stindersen derimod ilte godt. Tit
var »Koan Altohol«. Te::ne ZJ
tang forstefødte findet tun alle Vsz
ne, men fcerlig betriaer ban bam ves
ut befinde hans stcerte Befcrilninqer,
Patent-Medicinerne, E. Els. »Lodi-1
Panlhnms Vegetable Conipound«,
.»Pe-rusna« o. f. v.
z Fm Prof. Anderion dit Vi t«
chatstavitoliet for ai hilse Das-a ver
Stats Guvernør, He. Tanidimu
han vor desvætre itte at finde· Der
efter begab vi os over i den histori-!
fte Samlinq ved Etatgitniversitet.:,
hvor man-ge mterlværdige Ting to
xxes i Øjefyn og til fidst endte Ii
med at løte os en Tut i Daniel
Webiters Vogn. Denne findeS nein
lig i den histoeifte Sar:1lina. En
statelig, stærl Karosse er den at
se til, mange Stormcend feskuden oH
liar lørt i den ved bøjtidelige Lei
liqheder og intet Under oin en Dis
kisjtidelig Følelse greb os, i det
mindfte Nedsiriveren af disfe Li
niee, da han bogstavelig indtog Da
niel Welt-stets Sæde.
Sondag var den store Hohn-H
dag fom al Tid, hvor Kkiitne sam
les. J Oregon pmdike Past. Elias
Prøvensem Racine; N. J. Bing
tjente ved Alteret, og ude i Rut
land peceditede Past. Chr. Hausen,
og Stedets Præst tjente ved Alteret.
Pan begge Siedet offredes til Guds
Riges Sag. Gudstjenefte om Ei
termiddagen i Mailand-, hvor alle
Ptæfteene var til Stede og tee us
dem preditede, og om Aftenen Stut
ningögudstjeneste i Oregon, hvor
de flefte af Præsterne talte et As
stedzptd, eftet at Past. Kildsig hav
de kalt vor States Sag. Vi hat-de
et that. btodetligt Msde i Oregon
Ausland Jkke en Miskyd htttes
Wen fta den ene ellet enden Side.
Vasanen gav en klar Lyb. Lad
dette ikke me sagt i en hohen Acad
p nei, staat hat vi meget at bebe
ou Nat-de for, og must og nieset
Hm end-u Albas-, fst alt er
Wei,lomdetgodtmdevcre,
M used Tat til sem- Ial det
M at me Sand-ist m Den im
Mel-I Prspey W U fesselt for
W Seiten-sen M iscde on
GUchuszisstil at iud
wsg set-Mes- M es READ-«
—
Hierter og Hjem var aalsnede for
es, og derfor frger oi Herren og
Eulennefler Tak.
N. J. Binn
Kredsfelrelæn
l
Evigt Liv.
lArel Madfen.)
(Sluttet.) E
Jlundeliq Desd er andre Eleder i
Slrrften taldt Sielens Forlabelfe;
ou lwor frnnleliq en Belndning denne
Bencevnelse bar, lan vi faa en For
slaaelse af, naar vi lcegger Mærle
til de Ord af Jesu egen Mund, der
leerer os. at om vi end vandl den
ganfle Verden, vilde del dog lun
være ensbelydende med el storl Tab
for os, hvis del slere pcm vore dyres
lpble Ziele-J Beloftning. «
Hvad er Sjcelens JortabelseZ Det
er ille alene legemlig Straf· Slræl
leligere end alle de lllnller, som vi i
Fanlafi og Virleligbed lan se horn
gende over et strafvckrdigl Liv, er
den ntindlle of Frelserens Bestei
velser af Sjceleng evige Forlabelfe.
As labe sin EjæL er at lade den fid
sle Rest elf Gr!d:—lsilledel, den sidsle
Rest of Renhed, der maatle vckre i
eng Versen, og dermed Kærligheden
til Zandhed og Ret. Tel er at lobe
al Gndbengivenhed, al Andel i del
bimmelsle Hand sog al Kakusghed til
der Gede. Mai-set af Mennesler
Jvandrer pack denne Jord met Titel-,
lcm allerede er fortnbte. Den, der
lsar rast alle rene Hensixrley al hellig
Elrwlsem alt Hast-b- onI evig Essig
ised, hole Ein-l er nedstegel fra del
isøje Ende, bvori den i Taalen var
sat, og er bleven denne Werden-s og
Jene Inkle State« er fern et vis
dent faulen Trek, der all er i D
"ien—:« Vold. Tet lan ille harre Fragt
sne rcnrer lnn paa at blive yuggel
Ins on leslel i JldenI ;
London er del Lin og den Die-H
worum Evangeliel laler. Demje«
Einer-·- og Todens Proceg foregaar i
Hjaslene nver enene Dag; vi lever
alle er dorvelr Liv. H den tiduge
Morgen opmger Holen i stumm
gtsxnsi over de grpnne spie-je og raprer
m wyidensrwr »der »Wie csg Bycr.
Mild: mrer den rgennem Ruden og
rseeller Zellenneyleoørneng verlier dem
til at deltage i Bogens emd og
Use-je, i Dageng Sorg og Wedel —
chen dette rnl faa endet Bedenkz
l,—eden5 note Procegncsn Itrider fort,
men dens Bruder yendor, og den-«
kperllgyed stunder mod wenden. Dog,
der er del, lom aldrrg faar endet
llnder al den jordyle chwlhed ar
Lejder Ejælen paa al venemme den
-«.-lcrbne, som den slal limes i Ewig
l«-eden. Der findes dem, der forI
timelig Vinding ofrer der heitnokngez
ungdomrnellge Hiern, — der for dels
Guld, som de modlager med den ene«
.«,;)aand, borlgiver med den andenE
deres Ærlighed, deres uvefmitlede«
Eind, deres Sjcelefred og Salighed5-I
haaiz — der bortvytter dyrelsdll
Elenflaix en god Samvitlighed, ÆreJ
Tro, Sandhed og Relfærdighed; ofrerY
del allfammen til deres Stollhed,
Villerhed, Misundeise og onde BegæsT
ringerz men idet de vindet et tilslrs
neladende Gabe, foslrer de den usin
lrge Ded! — Der sindes dem, der
fynes at lrinmfere over den heie
Berden, men som hele deres lange
Livsdag lun er beflæfligel med at
oprejse el Gravrnonumenl, paa hvils
len slal staa strevel: »Herunder hin
ler en, som ssgle at vinde den gan
fle Werden men table sin Sjcel«. —
Der sindes ogsaa nogle, lom Gleeden
get mere lalnemmelige, Sorgen mere
gudhengivende, Fristelsetne mere tro
faste, Ptsvelserne mere starke, —
hvis Sie-le i de aandelige Lampe
hat sejrel under alle Slebners Om
sliflelser, — der ldet de fulgle Fiel
seten med ydmyge og lydlge hinter,
ved hvert Stridl, de leg lmod Gra
veu, etfarede mere af del evige Liv,
fern de all havde begyudl al leve.
J diise faa Bemerkuinger hat
jeg ille lalt our Wandern hvotpaa
man lau ethelde del evige Liv, men
hin pm dels Ralur. M kunde
esse-er syst-, at dette maalle me
miß-bist »Zum belvlvlek —- bit-;
set der spuegt —, al detle et del«
est-de pg wiss give-« Ps- ei su-«
dass Spiegtmcal kunde man leiste-,
til al geender »Den W kroe
helf« —,Dei er new pag dem
Bein-Oh cl IX III-der SWW lz
It W Mk- sdm M Mahl
Hist ku- TM se viteedergecve
W If et seh-kee- Mk
relse. Da Gud i nogles Mening ek.
en absolut og despotist Herster, mener
man maaste ogsaa, at det er nnd
uendigt at lyde beim for at sitre stg
trans- Behagx men hvor dnb er i
Hiertekne den Ovekbevigujng, at i
Itkrrtåqbed til Gud, ved Jesus Kri
s.u-.s. i den batntiqe Hengirenhed
i den saligc Folctfe Ha Fort-Sinkt
out Enndernes Forladelse for strisrl
Btuis Stnld bestnar Ejælens heiest
Liv. Vi æret Kristus med tradi
tionelle Ord og højtidelig kirlelig
thldest, vi since. at bans Liv var
suldlomment: men et vi lomne til den
Lvetlsevtsning at de l)ojestc, dc
heuiqste, de mest guddommelige on
meft onsteltge as alle Ting paa
Jord, et netop disse aandeliae Egert
slnlsen som i ham var aabenbarst
for de dødeligeg Øjne.
Hvorledes stiller vi os til det ann
deliqe Livs enleltc lflementekZ Vi
scr, Voorledes Mennester elsler MamJ
mon, hvorledes de jager efter Ver
deng Anerkendelse og Beundring: ——
liaaer det os paa Sinde «at saa en
liae saa stot Kerlighed til Saudl
bed on Ret, som Ver-den bar til
bllimmer og totnnie Fernomener.
Vi ærer et tetsindigt Mennesle, men
oore lovtalende Ord indgiver den
Forstnnelse, at Retsærdtgbed, Afr
Liabed oq Sandhed tun er Redstaber
for noget hojeke end dem selb. Maus E
te vi sorstaa Frelserens Ord: »Sa
line ere de, som bunare og tørste esterj
tltetsærdiqbed«. Man skal ille nleuc
udøve retten-diese Handlinger, sordi
at man itte tan undlode det luden
i
t
at vesteemme sig selo, men sur Rot «
sætdiszedens Væsens oobojede Stor
Jede Elnld Den sande tetfaerdtasx
lden retsærdige i Kristngjl eisige
Retfærdinltedem som Kunstneken el»
ster det stpnne, sont den sanfelikxe
slster sme Fornøjelserx bnn bungrec
Da tøksier ester den: tmn man cje
den« eller aaa til Grunde
J Litedet fix-r at sone Zaudlpedm
i tfvnnaeliets Leere om det evixje
Liv, henvender man nu Omnærlsons
heden paa denne Verdens l·,erfteni.se
Trogbelendelser, der alle sorsikrer, at
Ejælen stal foke en sortsat oelscqnet
Tilværelse her estcr. Man mal-er
leijt on lndt om erlse men det
siines, at man vil have EIJkennester
stelst med detes Sond, i Stedet for
sra detes Synd Nogle Mennes::
stger paa en Maade de heilige Tin
det, fordi de stngter den edige For
jubelte For at vitle vceve sig en
himnielsl Rlasdninq ved egen Kraft,
sætter mnn endog de mest herluliste
Vlnsttenqelser ind detpaa. det mis—
lyttes doq. J de sande helline Dn
der er selve det evige Liv, men tun
Gudmennesket Jesus Kristus tnn vir
te dem i Hierietne ved fm Hellia
sand. Hvis man havde villet erken
de det Liv og den Aand, sont Jesus
tom sot at meddele, som man er
tender Verdien as en god intellettuel
Order-acle god Omtale blandk
Mennester og Fremnanq i denne Ve.A
den, da vilde Tusindaatsriqet have
væket kommen. Men endnu en
Gang. hvis der er nogen Mening i
Jesu er fundstnld en saadan Tals-—
sotm), da man det sokste Sltidt
Ema Kristendommeng Bei blive en
ztltodtagelse af det evige Livs Natur«
thi det maa nsdvendigvis sindes i al
fand Kristendom —- det Liv, som
Vibelen talder Troens Liv, det gen
sndte og helliggjorte Kristenliv.
Den Tro, sotn vi seh-ver, bestaak
ilte i denne ellet hin Mening om
oisse religisse Stridigheder —- en
Helvedes Arv ska den msrte Tibe
:lder, som endnu saar Loo at plagei
Verden ester sin Ttd —, men enä
fast Iotvtsntng em, at det samme
Sind, som var i Kristus Jesus, erk
Sjeelens blieste Gon hvii vt ille
ejet den Oveebeviining og lever ester
ben, da et Densigten med vor Tit-.
oceelse endnn sorfejlet. Hot- vt
vol-et t Veedöltghed, medens Tiden
til at fotlude Betden nætmee stg, —.
hviz vore Silbsjeltgheder vedholdenz
de et estee de joediste Ttng. met-end
haanden bltvee euere og mete ude af
Stand til at gtibe dem, —- hvts M
nandelise Liv, sont alle dtbte havde
setingelsetne for t Bornhommeu,j
astssekp tdelægges og bottdstz da;
can Opmntngen lomme ltge san·
gvdt tstst lom MI- dvvr siegt-list
det end vtl bltve for den, sont hat
otaget det evtge Ltvt Gewe.
Med et Ord, set at snmle, hvad
der es sagt: des vcseatltge Knatter
ttck af- Schen- W Ltv et Met
ckghedxu· FU- Nesfcrdighed pg sand
ßed pg- ttt Gut-« sein er den nieste
reso- -c sen-ruck- eg M sen
» - s i
i—
Kristaö, i hvem Gud et aabenbatet.
,,Vi elsfe hom, fordi han elskede nd
ftrft«.
de hellige Ener i deres himmelsie
Tintefo det er Baandet, som sam
menbinder den himmelste VerdenH
Hietatchier, —- og den, som ejet det,
et besicexztet med den hellige Natur-?
——-s
Dei er dette Liv, som opfiammetl
Zitceben ogx Gliede. Men Ver E
den, med at dens Ptagt og Herlikx .
ded, vil blive tilbagedkeven fra Him«
melens lukkede Vorte. Jngen Hof
lighedsfotmet vil nytte der, thij
Engl-m med Flammefværdet lade-r«
!
ftg ikke bestiktr. Men for den, fu«-J
bar det evige Liv, er han end cui
Tigger, jammerlig, blind og nogem
for en saadan aabnet Himlens Porte
sig af sig fett-. Han et ingen frean
med det, thi det Liv, sum et i han1,
sindek der sm sande Vetden og Birke
treds. Ejer du det evige Liv? —
I
Tit fokstaaelfc.
J »Tansteren« Nr. 15 sindes enz
Itirtitel nied Ovekstrist: ,.Hver efter
bang Evne«. Oveksttisten en støn,
i Stand til at vastte Interesse hogl
Læseren, idet man nemlig lckngesz
ifter at se, om Jndholdet svarek til
Tverstkisten Her er fotslellisge Op
fattetser, der got sig aældendr.
Tet- ek mange stanne Overstrifter.
s lfstsx over »Tr. Beten-Z Futrito«.
Ter er vist slere end undertegnede,
der ns Lockstriften over samme ofle
siistes til at lasse Slutnimien fortt,
da Rositien sam oftest sidder i Poliz
enden.
Ter er intet at sige for mit Ved
kommende uden cht am Jndholdetz
mange gode og sunde Tanter er
tcsmne frem. Jeg vil doq lige te
ji«-erte: vil man lasse Slntningen
forsL trirsser man et leertizsement,
ten-list oin Bogfalq oa Binde osv«
txni Lasmnænd tixnde tazqe op. Ist
er vel i sin Tode Oden, lisicsaa at
dicklpe i Enndaqizitolen o.i.v. Man
Nr inmn itjrttnd tit at tro, at fes-r
fixieren tmr imod Lckmnandgvittsonk
NR Men hoad jeg vitde sine til For
smnelfe: der et stak Foritel paa. itte
raste imod ellet nnste en Tina, oa
tna faa Ihn for etler acvejde for det.
Itaar man avertcrer, saa mener man
mere end ilte have iniod· Som Sam
fund er det itte lievist dirette, at
Priesterne dar imod Lægmandgvirli
sonilied Men saa mange, som bat
fulgt med i Bevægelsen oin Præste
nmnglen, oa lwad der bar Varet site
ver om stimme —- Tonen, der kiit
iaennem det Dar, bvokledes man sitt-le
san Priester o.f.v. — Dekaf synes
man at tnnne domme, at Præstekne
cnten manalede Inn paa Lægmandg
virtsonilied eller indirette var deri-:
mod. Der hat itle tfaavidt ieq ved)
iscktet anerteret om, at troende Letzt
znasnd, som niaatte spie Aald sta
Herren til at qaa Bud for ham,
ønstekz i D· f. d. Ritte. Naat For
iatteren ncevnek, at det var strevet,
fmn om D. f. d. Kirke ikle havdeLcei
timndsvirtsomhed —- io! men det er
so som en Draabe i det state Han
Det var vel ilte Meningen at nasgte
stet, men det er jo ille let baade at
viere tartiattet on saa undgaa Mig
sotstmielsr. Man vil jo nsdig be-.
svcere Redattoren og Laserne nied
soktneaet Omtvæd, oqsaa dette til"
Fotftsa tie.
Eiter den »anden Lagmand" It
dumme sit han jo det Svar as en
Priest, at For-holdem her var for
leise o.s.v. Vi manglede en Monds
som Beet o.s.v. Dei viser i alt
Fald, at vedtommende Ptæst sit-i
betentelig vaa Sagen. Det et ofte,
man faak him, ja endog fta Pec
dtteftolen, at prædtte Guds Otd et
ttte sot almindeltge Felt, det er«
tun entelte, herren bruger dertiLI
Nu ja, maaste? —- Dee ee bleveni
sagt, at der er Tendenser til her l«
dette Land, at beuge Lægsoltet noss
get i Retning, som en Jeeger beu-(
get sin hund. En Jæger forteilen-J
hvottneget han hat findt Banden«
derimod omtales Me, ellee bog fiel
den. Sn Missionet spende, da
han blev spuegt am, hvoe det tunde
vere, at chmandsvtrtsomhed fiel-·
den eller «aldrtg blev omtalt: »A«
vt ee baee Papirmcnd«. Lad vere,
tset var en svsgende Bemerkst-in
Det ee bog vætd en Omtanlh Det
er muckte kendt, at Beet og Matten- »
ten engang set-lebe Des einem-endet
Logmandsvtetsomhed. sitt-wen
spvtgte Muse-des Leeng Landesrec
Me, It kund- Mest Ost-! Ida-:
MUtvsbetItÆMJtptss
diter Dant« e.s.v. Jeg ee tntidxetx
tid fortatt as en Præst herein, sit
Beet svakedet de Ptæditee itke. Essen
de stal vidne. Det verte, sotn de! vis.
Paulus strinex at han »itte toxn nnd
boje Led, fr: at Krisis Ker atta
ftulde tnbe ftn Kraft«. Jeg te: end-—
nu itte nozieg til Hindet keep at
Begade Ekar der er TUTTI-mangel
tsnn nonen Munde knnde afdiælne
Manne-sen nndek Kredsfdmgkxitssenis
eller nennteer Ptæsts Tilf1m. gar-r
Sakramente-me og andre Eåtteline
Handlingek Fortettedes as en EIN
neret Herrean Tjener en skksx H
Gange tnannektikx
Ter er Tisndenfet for Hex-Inde
Prasster. at fna den lange Erste
Rjole W, Tom om den tunne
stjnlc Sonderi- MangfoldigbedP IN
en iiue wisse-ex En Inn-se ikp nas
var ordinerex on itte havde Regen
fast Viktfomhed, preditede nxtssiz d-:
for en cktdke Brot-st. En Teig. den
gamle Ptreft gaar forbi en Photo
geaf og betragker Billedernc Iden
for, set hcm Billedet af des-. imae
Prasst med Kjole paa. Ved net-merk
Betragtning vpdnger han den unae
Prckft var ifstt den gamlcis Protest-:
tjole. Der var et Mættr. besopr-J
han gentendte den. Den unge Pkcrft
yavde bentzåtet et gnnftigt Eise-tät i
den gamle Ptæsis Frovcrretsse m
listet stg ind til Stussen, book Pra
stetjolen lan, og laant den, Jesus
bang Bitte-de dtev taget, og sog lag
de han den stille paa fm Madå
tgen, smn on! intet vor vagsereL
Han var jo Prætt og stnlde engste
sende sit Bittede Hjem, san det Zur-:
de bevifesz Men nden Ivtxxä her
han gäemt, nvotdan han sit fa: i Im
sdrte Fijolr. Hvotledes nie-n Tun
vtl udtægge Salomonis Ord: fis-ri
Lser Recvene, de smact Ræve o.t.D-. -— :’
Fortcetjingen er fta en Liksaxut
Herren-J Tjener, sont motekie ji«-;
tustelig dervver.
Hermed er jeg sekkdig for denne
Gang, jeg mente at burde sttidc nczi
te Linie-r ti! Foetaaelsr.
»Den .tredie Lcegnmnd«.
Anm. Tia ovenstnaende Jnsernt
ncetmeft er reitet inwd Reduktionen-Z
Artikel »Dort efter hans Evae«, vil
vi itte nægte at optage den. Laterne
faar saa par-H hvod de tan faa
bedft »Forffaaelse« af angaaende
,.Lægmandsviktsomhed« enten nar
veetende Artitel ellet vor. Men el
tees vilde vi Tege, at naar nogen vtl
koste Sten paa Redattionen eller
nagen anden tendt Person eller
Stand, san faar han veree sen
»snil" at komme ftetn fta Anomymis
tetens Stint.
En enden anonym AttiteL hptg
Foefattek ille engang hat meddelt
Ds Navn ellet Adresse, ladet vt
zansie evlig gaa t Papikötuevem
M get abfolut Fordktng paa at
nde, hvem vi hat ened at gere, scr
ltg naae de befattee sig med Ketttt
Red.
DA. st Generalfotfasnling.
»Dann Liriietitanst ZejftaMJ
ionstituerende General -Forfamlinti
sfholdtkk i Erste! »Sherman Honse',
Fhicago, THE-day den 22. Februar.
Dei as )icsi::::1i5sionærerne Mordel
dede zorfma til Bilove vedtoges m
som Zelstmsegi fotste Tirettøker
Jalgtess ng Kirsegaard Cha-.
Z. Hinweg Henky L. Hertz ft
z Aar: Hasvrsr Jacobfen, Viggcs
Lnngby, E· R Estesen for 2 Aas-:
Ihorvald L-k!ob, Sophus Nebl’.
Fritz Schumann for 1 Aar·
Direktorerne valgtes folgende Be
styrelse: Henry L. Dutz, Formandx
Dalvor Jacobfem Sau Franciöco.
Bing Lyngby, Cedar Falls, Iowa
-g Thon-old Oktob, Salt Lake City,
Utah Vice Form-nd E. V. Esiefen,
Retth Amboy, Kasferer. Jvar Mete
zaatd, Rache, Seitetær.
Som Selssabets Fortetningsfsrer
mlgtes Chas. J. Rybetg, Chicago oq
ket bestnttedes at oprette et Kontor
mder han Ovetopsyn, hvotfra alle
Selstabets Forreiningsanliggendek
skac ledes og afgsreö. .
Endvideke: 1) at indbyde dansse Ta
lere til at holde oplysende og be
Tatende Fortdng i dansi - ameri
kansie Kredfe for dette Aats Stuf
1ing, nemlig: En Landbtugsstonom,
m Stets-kommt og en follelig For
fctter. 2) at tefcrveke et Mitreise
ligt Untat af Damvsiibgpladser for
deltagere i en Felle-tut til Dau
natt med et as »Sie-chinesi» Ame- -