Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 2, 1906)
Johannes Falk. Romanito Dele.-—AfH.F.Elvald. Anden Del. lIortfatJ Johannes lwrte Md tnviz Betymring pan sin Beni-I Lseeetni1m, der tlllttcde lned de Ord: »Halt lna lmn min, sum Um ban vildc æde min; lnxn er en sinnig- ltnrl, csn del Ergker mig, lnier wann jeq man Inge Hatten nf for ham.« »Da lzvud tasnter du om denne Festen Füchs spuknte Johanan til ils-it, ,,foin Folt hat san tratilt med«’« »Gnd forlnde llendesz snlutte Line«, svarede Stall-»F ,.lnm lasgaer formclint anvpaa dani, —-- jeq er overbeviit um, at Foltene i det Punkt bar Ret.« » ; Den fidite Dan, de fremmede Herrer apholdt inv; paa Reldgdorn beslnttede Helna sia til at des-ne Olivl«1,j Iyi hun tllnde itte lerngere holde den pinliae Uniglledl ud; hun nmatte telv se sin ftattelg Ventnde, der nu i al» tin Højhed var san illnttelig. Hnn vidste fra Clau5, sitz Herretne den Tun janede i en Stdn der laa neeften en Mit fra Ketdgbom m» hun var altsaa sitter Paa at træsse Olivia alene· I Det lyttedes hende at foemaa Johannes til at note lkende Selstab; men da de naaede Keldgborn, sagde han« at hun helft føtft rnnatte nun derop alene; han steg derior as Vognen ved ltjitlerporten og nav fig til at spateee i Heiden. ; Da ban nckrmede sig Stoven, ftndsede ban ved at» lmte en Hundes rasende Gøen og en tvindelia StemuieJ der rnadte om Hin-Un Han lob efter Lyden og opdngede inart en Dame, fmn var sprungen op pna en lclvt ansnt Bogenren og sont med en Kern lntn Inaalte have fund-Its Elterrbedetn værgede tin mod en stor lvfegul Hunde Wid. Dnret slcd med sine Tænder i Kcrppem men Da nens fvage Arm vilde sittcrt snart blive nødfanel tili at siipde Vequet, on Turen totn da til hendes Fitcrdcrl on bende selv. ( Johannes tendte Hunden, der var af den glitt-fiel Buldoqnerace2 det var en af Læntehundene paa Gan-e den, der var flnppen los. Han illindede5, at dette vor fiel en Wanst for, U dn lnwde den nær antettet eni liqnende lllntte. sont der nn var Fnre for. Hnn nnaede lsnktiqt Lampen-Z Eltlepladg oa Ved et velrettet Slan Past Tyretg Snnde nied fln Ztot iit dnn det til at slippxs, san det lustede hnlende af. Damen lnttede et Liedlit Ljncne, spin om lnln due neetved nt liefvisnex men tnm lom doa til sin set-: igen, on idet lnm llnn Streiten. bvormed hnn bavde for svnret fla, iteq knln isællsende ned of Trcket for at tatle tin Bett-ich »Merci!« rsdldred lmn ined Innres i Øjnene, ide: lsun todniede on alter isten blen: men ftønt hun i et fgkfte Zielilit nav sine Folelset Luft i sit ModersmanL lscdlzlev hun don Pan Dantt sinnt mcd en ndpeæget Meentt »Im tatter Dein af mit ganste Hier-te, nlin Herre, for DeresJ Visiand! Var De itte tommen, vilde jeg veere bleven spnderrevet·« »Snndfynliavi·3«, fvatede Johannes; »n1en del varl dog itte nonen ltor Oeltegerninn af en Mond at ilm en Hund« hvnr qlnlsende den end var«. . »Es sitættetigt Dink« ndbtod hun, idet hnn Syst-Hi Johannes gættede strats, hvem ban havde for siqxi nlen hvetten det blide lldtryt i hendes stønne dlaa Øjne eser den flinde, tnwrnied Helene Filtst trods den nytiq ssekttanede Steckt nit hen til hatn oa taltede ham, bettelt heim. Hnn saa pan bende med et gennemtreengende Blit, idet hun otdnede sit Shavl o·a spnrgte ham, om han til den alleeede beviste Velgernina vilde fsje den at folge liende ned til Garn-den Hun gil, og lmn folgte hendr. »Hm-m hat jeg den Akre at tale med?«-spntgte hun· »Im mna dog vide, hvern jeg tun tatte for lnin helle-« Hnn neevnede sit Navn, torn var hende qnntle ndetendt. »Jeg fotnioder«, føjede ban til, »at jeg taler nced Festen Helene Fürttlsp El gracinst Nil detreeftede det. »Im er en garnmel Ven af en Dame«, vedblev han« »Dein De stnlder megen Godhed, nemllg Kammerherre inden paa Keldsborg.« »Ja saa!« svakede hun i en toldere Tone, idet lmn opmaskttornt betragtede hom. Olivia havde atdria. det hun etindrede, omtalt nogen He. Falt for heade, es mellesn Alexiö oa Olivia var Johannes Falls Navn i lang Tid itte blevet mean Hun var aabenbart i Foklegenbed med, til hvilten Samfnndötlasse hun stulde benfjte sin Redningsmand Hans Klaededragt var sun rel, men hans Holdning og Tale en Gentlemans. Hun totmodede« at han maatte tilhske den leeede eller geist lige Stand; men hun var for meget Vetdensdame til tlrats at udfritte ham demn. Hendes Formodning be ftyrtedes dag, idet Johannes tagde: »Im hat stellt Dem fea en frygtellg Mshandling, maatle keddet Deted Liv. Slg mlg nu, hvorttl De vil beuge del og den Stsnhed, Gud lod ustadt gaa ud af WI« »Da, hat« lo Helene med sm veltlingende Stemme; »et ortgtnalt Spiegsmaall De et formodentllg Peæst?« «Jtte ganste; men jeg er en Mand, der elftee Sand heden, itte styer at hste den og udtaler den, hvor jeg anfet det for at vcre mtn Pltgt.« »Du er tntet rlnge Studienaah De der giver Dem sah; men hvad det sidste Punkt. at slge Sandheden, mate, da vtl jeg haabe, at De ttte er taa stem, fom de loder.« »Stil«-der De mtg et Spiegsmaal — De er tot thig Kalholtth · « , «Det —- ved jeg vlrtellg ttte.« «VG dcd del ttte?« »sei, del vll stgq jeg befatter rnlg aldeles tlte med Wu; thl mln stattels Felder stiftede to Gange see-, es da den Sag voldte ham taa wegen Mein-wen Wied- ies Ist Mc at Winke entg pm den Stag Ting. Dog har jeg en dunkel Erindring om, at man liar fortalt knien at jeg er dødt, jea tror i en iatholsl Wirte Hvorfor vil De vide dets Hvad Dem angaar, Haa er jea Dem liae tatiieintiielia, enten De er en Kristen eller en Tyrl.« »Im Vil saatneend itte onivende Dem;. det vilde nat otkcritiae mine Krceftm men stønt jeg destoværre nu man antage, at De bar maattet savne tristelig llndervisnina, saa bar Tie doa vel et Beareb oin Moral-In? Den ded tender De Dem da?« »Mi« Herre, De fornærtnek miak Migbrug ikke min Tatnemmelighedsfølelse for Dem!« »Di- hat Ret, det var en Fornærmelsez thi Lovzn er ftreven selv i det vantro Menneftes Hiertez De bed, at man itte niaa begcere, hvad der hprek ens Nceste til: nien jea forncermede Dem i en god Hensigt. Jeg vil lievise Dein en starre Vetaernina, end da jeg frelfte Dein fra Hunden: jea vil advare Dem. Falk taler itte aodt mn Dem: de fixier, at De bedraaer Deres Velgøterinde ein« aør liendes Mands Hierte toldt mod hende; er dsst sandt?« Helene blev dsdbleg. »De er et strcelleliat Menncfte! Gaa Der-es Beis« ndvrød inni. »Streettelig ee jeg tun«, ndbrød Johannes koldvbsp digt, »hvis Deres egen Samvittighed anklager Dein. Jea haaber don, at De endnn tan reddes, og jeg vil da ssae Tem et — -- ftol itle vaa hamk Alexis Etchstedt er ialfl soni Havets Stum« »Ha, hat« lo Helene tvunaent; »at jeg stulde trcesse en rasende Hund oa faa blive frelst af et Menneste, oer er itte mindre rasende; jeg trot nassen, jeg foretrceller Hunden.« »Im ogsaat Hellere fanderreven end fortabtt Te ei staln til at udbrede Lytte on Velsignelse —- vil Te tslive til Forbandelfe oa ende i Fortvivlelfe? Helenc Fürst, vend om, mens det er Tid!« »Godmorqen, niin Heu-ist« svarede Helene, idet hun ltejede med et iartastist Smil. »Ernst det — han er troløss on falstS Saa, nn bot zea ajort min Vligt.« »La jea slal aøre inin«,« svarede Helene med et ln nende Blit, idet Hamen overvældede hende7 ,,1e·a ftai innig, naar dlaiiimerherren lonnner hieni, underretxc l-am oni, at en aanimel Ven af hans Kone og en dødelia Isjende af ham felu lister sia om i hans Bolias Nærhedx jea vil da, fiden De reddede mit Liv, advare Dem on itle at tonnne her oftere.« »Ein liam det tun oa alcni itte mit Navn -- Ja bannes Falt! Jea vilde faat liam det samme, jeg h..r sagt Dein, livis det tunde nt)tte; men for Dereg eaen Etyld man Te hellen tie oa flt)ate. Har jessi itte Ret?« Gn Ziemine i Helenee Jnderfte fande, at han havxic Net: men lnln flygtede fra l)am, der var Sandhedens Praest Da fizate Bestyttelie tin-:- l)ain, der var Løanens M Znndens Tjener. Hnn njorde det, ftønt lnln steelvefie dcrved, oa its-at hnn ofte senere i Drømme saa Johan nes Falls drandende Blit hvile paa sia on harte den mersgtige Zandlicdens Rost, der davde talt nd af dam. Men lian ail roliat, sinnt dybt bedtøvet fm Ves. Linn følte itle mindste Slrnpel over det, han havde ajart: han havde handlet efter en Jndslndelse, oni hvis Verettigelse han itte et Dieblit tvivlede. Han git ov og ned i en as Havens Gange, da Helga tom oa areb ham i Armen. Han saa paa hende med en aandsfravcerende Mine, da hnn i imertelia Be vagelse udbrød: »Im bar eaentlia intet faaet at vidc, Johannes oq bog frygter jea det værste.« »Hvorledes fandt du hende da?s« »Ængstet, nedtrylt, men dog hjertelia mod min. Hvad hnn lidet, det stod tydelig ftrevet paa dendes Vlasym men hun antlagede ingen, sagde itte et Ord, som tunde lede til nagen Fortlaring; og da jeg itle tnnde veherste niiq langen, og jea spnrgte hende, om jea itle i nogen Henieende tunde veere hende til Selstab, Hjcelv el!er Trost --- det var vist nrigtigt, at jeg gjorde det saa blev lnm blttssende wd og spurgte heftigt, hvad 1ea mente dernied. Men ftrals efter tyssede hun niiq oa sagde nied bevæaet Stemme men med et Blit, der min dede niia oni den modige on ftejdige Piae, hun var, da di lendte bende: bryd dig ilie om mig! Gaa hiem, trete beina, on veer lyttelig nied din brave Mand on dit Warn. Dit Bam, føjede Linn vemodigt til, det ek sandt det bar jea jo endnn ilte set: jeg stal snart komme over til dig; og hnn forføgte at smile. Saa git jeg, Jo hannes, nie-n nied et tungt Hieete.« »Helga«, fagde Johannes, ,,hvis J vil have mig, saa blivet jeg her, til Spillet er ude«. ,,Gud sle Lon, trete Johannes! det var en fornnftig og taeklia Beflutning.« »Ti! Spillet er ude, sagde jeg; en Anelse sigee mig, at det vil itle vaee lange, inden der slee noget tilgs rende, jeg ved itte hvad; og man lieh-ver itle at vaere nogen Profet for at spaa det; thi ttte dlot hat vi nu hprt laa meget, men ieg saa ham felv Paa Begravelses dagem ulyltespaaende var hans Bitt og hele hans Wiesen« Johannes ansaa det for sin Pltgt ikte at esbe for noget Mennesie, at han havde msdt Helene Fürst, og hvad han havde sagt til hendr. De havde ladet Vognen tsre til Btvde Keo og git nu henad Bejen deened. Johannes blev ftaaende, vendte sig om og saa tilbage nwd Bergen, der havede sig fmutt mellern de omstaaende Buste og then-. »Jeg synes«, iagde han, »at den foegyldte Flsj tsaa Spieet ee botte.« « »Ja«, fvaeede Helga, »ved du ttte, at den faldt ned, netop da de var tomne heettl, og da Kammerherren ag Festen Fürst vilde gaa ind paa Slotteti Den stoee Kugle davde mer tnnst dem. Nogle mente den Gang, at Spteeti Fald spaaede Maioeens Dsd —- nn tnnde man leistet til at gsee sig andre Tanker deeomt« ,,"Leve,nde og dsdt sammensveerger llg tmod dem, og dog vtl de have deees Mitte; den fiel eaadte Dieevlene t Kon« ,,Sig ikle saadanne frngtelige Ord!« bad Helga, osnkiitet af bang Heftiqhed o«a» hans lynende Blit. »Hoad er mine Ord tnod Virteligheden selb? FAM irr dn itte det orrrstef« »t»t jo, tære Johannes! Hur jea næret nogen J,oiol, sna er den destoværre forfounden i Dag. Jeg kalte, inden jeg git, med Madam Lonrirzeiu Inen jea aider itte qentaae, bvad hnn fande.« »Godt«, svarede Johanne5, idet de ail videre, »vi liar giort vor Pligt i Dag, daade du og jeg!« Men Oelna forstod ilke aonfte Meninaen af bang Ord. N. Kapitel. . Den klogeste Mond crf tre. Den muntre Store af Geefter, der var tommen i cri« iaa sorgrelia Anledning, forlod den fyvende Dag KeldLE l.ora, oq der bleo atter stille paa Gaarden. , J de to paafolgende Daae fyntes Godgherren ikle at have Sang for andet end Forretninger. Han lut tede fig flere Timer ad Ganaen inde med Godsforvalie ren, Viste sig tun ved Maaltiderne og var da nie-get rrdlnap. » Hvor nhnggelige var itte disfe yppige Maaltider med al deres formelle Glansl Var Hufets Heere told og tavs, saa lcefte man tun Belymrina i Fruens Aafyn, ea den stønne Helqa iaattog dem begae nied et spændt ein« lnrende Blit. Der svævede noaet mellem disse tre, lpvortil der itle faldt mindste Hentydnina, men sorn doxH var til Siede, en Stygae, der omsusede dem ligesom med« Flagqermnlevinger, betog den smukteste Sommerdag dens. Mang, Blomfterne deres Duft, Retterne deres Belsmag. Sau stmtes inlet at vide eller at ville, og dog vidste lsan alt, oqsaa at han var Genitand for Folkesnak, og at Johannes Fall havde ftrcemmet Helene Fürst ved en Adoarsel og ftemplet hani selv fom falst: nn havde han taqet sin Beslntnina. sum, hans nll)tleliqes.s)ustrn, var oasaa bleven tun altfor vidende, tlii der var tjenstfcerdiae Aander i( lkendes Nrerhed, der ojorde bende tloa paa Sagernesj Zamnicnbceiia, oq en af dem, Madam Lauritzen menie liende det aodt; hun havde endoasaa staffet hende et siltert Revis i Hrende Paa, at der bestod en hemmelii Jorftaaelse mellein bendes Mand og Helene Fürst, nemlig en Villel fra den forfte til den sidste, der Var bleven frmdei. Olivia vidste altfaa mere end not: men hnn var itle kommen til en Beflritiiing. i Men hvad hende angit, der forst var bleven fort i Fristelfe af dann men hvis Lidenftab nn var vokset bans coer Hooedet, da fis-sites alt vlndleliat at jckvne sig paa en aaadefuld Monde. Hirn traadte nemlig paa den tredie Dans Morgen ind til fm Velaørerinde og under rettede bende om, at bun endnn famme Taa agtede at forlade Keldsbora. Hnn havde af en Bekendt, der var anfat ved de tnste Leaationer i strebend-non faaet Anvi3 nina paa en Plade som Selllabsdame, oa den agtede hun at bemitte. Saaledeis lod hendes Fortlaring, og Olivia lrorte den med dlnsfende Kinder oa et harmfuldt Blit; men da den ntalnemmeliqe Vilde tatte hende for den Godbed der var bleer hende bevift, da bod hun hende at tie oa aaa. Hun reiste da uden Fatvel; nien da han, der ior en Maaned siden haode fort bende ind i Huset, nn forte bende nd deraf og til Wonnen, var hendes Minkv bverlen anaerfuld eller forlnyi. Nn var de alene: boad vilde der faa fle? Olivia lema rlede, at ban lod palle ind, fom om han vilde reise. Hirn ventede Underretnina af bam deromx siulde de merasse nn vende tilbage til Paris on beaynde det gamle Liv forfra igen? —-- dei aamle? nej, et nyt: hun tænkte med Belnmring paa, hoorledes det vilde blivex men«dog lod lnm ham bverlen se Vrede eller here Bebrejdelser, tln hnn eiftede bam endnn, oa Helene Fürfts Fjernelte var det Halmstrao, bvortil lnm tnyttede Haabet orn en Forandrinq ril det bedre. Jnden Sol git ned, sit lmn at vide, hvad han vilde. » Han traadte ind til hende om Aftenen, som hnn sad ved det oobne Vindue oq saa nd over Sloven ind i den dalende Sols Glancåx Hun vendte Hovedet om, foer stimmen on todmede, da lnm faa det var hom, og vilde reife sin; nien han bad hende blive siddende, toa selv en Stol og satte fia vaa den ved Divansbordet. »Im er tommen,« bennndte han efter nogle Øjei blitles nhnagelige Tavshed, »for at meddele dig min lPlan for i Sommer, og iea haaber, ot den vilvinde dit Bifald.« Linn san naa heim med et spændt Blitz hans Ub trnt var roliat, toldt og nigennemtrængeligi. »Forretningerne talder mig til Paris-, men jeg man formodentlia fenere tilbage hertil; Rejsen frem og til bage vilde blive befveerlig for dig; jeg vil foreslaa dig, at du bliver her i Sommer, indtil —- jeg henter dia. Alt stal her blioe arrangeret for dig paa den behage ligste Maade.« Olivla reiste fig op og git hen til hamz hun bleo staaende dodbleg foran ham og saa ham ind i Øjnenez han blintede med dem og siog dem ned, idet en flygtig Nodme for over hans Ansigt. » »Alexis,« hviftede hun, »du bedrager mig. Du! vil forftøde mig -— forstvde mig for hendes Styld. Jegl ved det — jeg ved alt; tro blot ttte, at du tan narre mig!« »He-ad mener du dermed?« spurgte han heftigt, idet han reiste fig. »Hvilte Taubeligheder hat du nu ladet dig bilde ind? Tror du ogfaa den dumme Saat om Helene og mig, som Egnens Stadderhanke hat foelystet stg med?« Hans morle Øjne saa frcett paa hende, tdet han talte; hun Syste, fjernede sig fra ham, gik tilbage til Vinduet og lant om paa Stolen. Var hatt det famme Menneste, der for sire Aar siden var kommen til hende i Lysthnset i Sandbækgaatds Hade, hin dejlige Sommerdag. da Solen straalede og Sommerfnglene holtrede lig i» Lasten, da alt aandede Kerltghed og Frydle Var det denne Mand, der var traadt freni for hende som en af de bedste af sit II der haode svoret hende evig Trostab og lovet at s hende lntleligs Havde han, der Var san ond« da W paatnge iig en Engels Stiltelsesk Hnn l)avde havt et Vevis mod ham i Hændh Its-I lxun lmvde det itte niere; det var blevet tilintetgjort as hendc, greben af Sorg og Harme, sont hun biet-, da lmn leeer del. Lmn Vilde desnden itte optroede som W Antlanen hellere vilde hun daslke hans Stam, og hmt liavde derivr ogsaa sagt til den gamle, der gav header Brevet, at del illc Detydede noget. Madam Lan-sitzen troede ilte nenne Fortlaring, uaatet Billetten var strik Ven pcm Fransl, og nun ilte forstod den; Inen bun fes-die tiammerherrens Haandstrift og kunde se, til hvem Amt var stilet. Slulde htm nu fortcelle ham demn? Hun gjotdt del uvilligt, inen niente dog, at det var hendes Pligt, for at lmn ille flulde befmitte sin Mund med flet Løgne; men da hun, lned Ztnmrødme paa sine Kindes-, ljavde fortalt han! det og sagt dann lwad Billetten inde l,olt, sonrede han finilende: »Meget mulith Jea hilfter dei virtelig ikke mete; jeg lmr for Leier Styld flrevet niere, end en Billet til Oelene Fürst, der indeholdt naraqtige Galanterier. Leid oLs san ilte spilde flere er paa den Zag; men hist nu, l:-vad jeq vil sige dist! Den AJiaade, hvor paa du hat csvfuttet dette og Ineget andet, gen-, at det nnægtelig i Fretntiden vil blive vanjteligt for 05 ai have Fotnsjelse af at leve samtnen Lad oLs da, fiden du itke vil vide as Staansel tale rent ud om Sagen. Vi passer itfe sum-. men, plaqer hinanden, forftyrer hinanden enhver Glædcx bvorfor skgille vi da ikte stilleg og leve hver for sig? Du her, og jeg i Paris. Vi bar jo Raad dertiL Her pakx Kjeldsborq Lan du føre et behageliqt Liv, og jeg stal sorge for, at Midlerne dertil ilte ital mangle.« Saaleded indfriede han altsaa sit Løfte til den af døde, at han vilde behandle fin stone godt on kaman Mon ilte, naar han først var dorte, Sagen nilde stille sig sauledes, at Tilladelfen til alt, om det fac- kun var at flytte en Planke, maatte hentes fra Paris? Bilde ljinn lyer olive andet, end en taalt Gcrst, og fkulde hatt Essa. naar han muliqt konI for at se til ssn Ejendong spille siomedie med bam for Verden og indbilde den, ai de var rette qutefolls Hnn osfrede intidlertid ikte hans honnette Fotslag en enesle Tanle: nu bar-de hnn iaget sin Beslutning.. thk det var bende nmuligt at tage Naadsengbrødet af hatt-» esterat ban i sit Ofekte uigenkaldeligt havde fotfcudi liende.. Zandt not, hun havde, taklet vcere Justitsraas denii Frekiisnnethed, sin egen Fornine og ttængtes itte til l;ani; nien selv, om hnn itle havde ejet en Stilling, vildc lsnn handlet ligesaa. Hnn reiste siq up, en bendes Aasyn dar nu ligefaa toldt fom hang, Inen hun talte til beim med en Ifan on Beerdighm sont forlsløssede ha1n, der havde ventet sig Bebreidelser oa Klagen »Du slal itte faa niegen Ulejlighed af mig gnereI sngde hun: »jeg forlader den Tag i Morgen Keldåg bota; tør jeq lsede dig gaa din Vej og ikte oftere komme i disfe Verwier saa lcenge jeg er ber?« Men det var itte saaledes, han vilde have det; tun vilde nndgaa Skandale og slippe bort nden at for-— trcediges. . ,,Olivia!« udbrød ban, idet han pludfeligt MS noget af det gamle fledfte og indsniigrende Besen, Joa slemt mente jeg det virkelig ilke; jeg mente blot, at vi flulle stillez for en Tid; vcer nu fornuftig og lad os nndgaa al Opsigt!« »Hvad Ondt du bar gjort,« svarede hun, »Landf jeg itle forhindre; Inen jeg vil itte være den Knabe. hvormed du dælker dine Synderz dn hat ilte foeiient »dek; gaa og lad inig i Fred!« - » Hang blussende Aniigt visle, book haakdt han tcrm speise nied sig selv for at faa Bngt med fin· Fotbittelsex imen det lykkedes hani. Fruentimrner?« sagde han med et spydigt Smil. »Stra csg de Herligheder, jeg her stiller til din Raadighed..«· Nei, rig var hun egentlig ikke; thi Halt-harten af lzendes Formue havde han paa lidet nær for-ht. »Im vil imidlertid ikke forceke dig; betænk dig rel, inden du fokkasier mit Tilbndt i Morgen kalt vi igen takes ved derom.« Hnn blev ftaaende Paa farnnie Plet og faa Pan ham sont en Søvngcengerslez hnn børte flet ikke, bvad han sagde; men da han var atmet, lostes Forsteneifen« og lntn brast heftigt i Graad. En Time tilbragte him i feheraqtig Ovhidfelfs hfemspgt af alle de svundue Nutz smertelige Minder-, indtil Summen af det bete forelaa i Slittelse af — ,,hans Planet for i Sammet-". Ai han var ted af hende, og at hun var hant tii Hinder og Besvæy den Tante var visfelig Elle nd« ide bende; men dog havde hun ikke ventet sig et afgjrendsk !Brud; thi et saadant var det, hvok sint det end var lbleven indledet. Hun havde dog tænlt sig en Bedtins af« Forholdet mulig og maasie fenete et taaleltgt lykceo ligt Liv. Hun teentte undertiden, at han- Kulde var altfok unaturlig, at den omsider maatte sinekte, og mes højhjertet Karlighed vilde hun da tilgive ham M Forvildelsetz hun var villig dertil nu, straft. Gewande-J . « ,,Naar fandt man Fornnft og Selvbeherstelfe hoc-'- et rig er du do heller ikte, at du kan kimse ad Keldsbotgz ..Wl« M-«Ww.-.ww
