Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 2, 1906)
Yed Zrnen Maus Zagen Skitse frcs Fixuand. Bindi- vdr en stille, ndmyg J.Ic«111s-, en af dem, man fkaslden træffer i U Vet- Han var ensom og fauig un im dum, at Das-de ftorc og sma» Morde User uf Dank foragtede vam og fojdte Dom »TunI-»J·Ikads:s«. Lg de Taldte dank det, made naar de snncs jede til bam og osn dam. Han var ins ydnusz at ban standfede og W Buen as og bojede sia Dnbt for alte, Lan umdre, on der gaoesp ikte det Mennest lan iktc mntes stod hojt over dank Hans Jævnlige samt-E Use i hele Verden, san liden das-« Han, on derfor Nes: Mode Ferner suc. fntfckkdelig enfocn midt blandt aile disse- Memtefter, sont omnav hnm i nenne store Ver-den. Hex-. Mndg Jæger, Zmrkel, hin-. Zorftod nti itte, twor stor Verden me. Des bavde innen jagt han:. Verden Our Zognct on san den lille Land-Hm Ter band-c hnn nasse-L Li: tr- Nabojonne bavde tun dort teil-J mu. at der fundtest Hnn levede N dIde i den Tro. at Werden ist-: Dur sitt-h men enddn fnnieg ban, den tm- stor N fuld nf mezjex 1nærkelii.1!, Lande at se II bere. Lg det Var en xmdetliq Werden snnies ban, Os! hakt tænkte i ·3til!)ed manqt II wen-L men Den bnvde innen at tafe used ont dei, han kænkte Han følte ligesom vnn TH, Jst innen mnkte foin has-, on san nede Imn for itke —: jin-e udlet. Hang Mo·r bavde baaret bnm Un« der Tit Hjem i Zorn on Ekam over är- Vancere. Tet var tanfke der, : you selv blev faa vdtnvg. Hun bar I- zajvet ham Live: for selv at fo: Tode det, on san var Livej blevet for kam fom en ftor Bodsdaq. Hat-. blxci Unwgter on stubbet til Eide, ka Skub on Sinn og tun lidt Mad, r ds hatt Torftod mindre end andr begyndte de at note Nat af bam up. It ad hom. Ltte Aar gammel maatte Lan begnnde fin Vnndring fra Gnnrd Kil Guard, sit overalt den markir ste Mad, den Rederfte Psads og de Heerdesfe Ord. Dei var altid han: des daarlige Humor gis ud over. De Udstvldte fm med, at Emn innenting for-froh on inqentinq følm en Zins Td uden Emade Hoved on Hinte, For Dum for denne Werden. Den eneste UndervisnimL ban M, var i Ekrjfjeftolen on den forftod M Me meqet of, ffønt Præften to: heim nfsides on fnoktexe faa for thaeliqt Fom mulint til darn. Te: entstr, hnn forftod, var, at der ei Sjtds langt bot-te faniteg en Its-: Od, oq at Gud bavde en Zon, sont neesten var endnu bedre end Thon, og san havde de bcgge en Men fojclper, fom knldess den Helligaand Wie ere var overalt on faa alt. Kett Jokden var derei, on man siu1 Ist jule med dem om alt. Inen Madzs chet syntesy ban iendte dem sna Tit-eh at han ikte knnde drifte fu. Tit at sigr Koget til dem. J den! M Tid hsvde han dog fokspqt at W- ndi mkd den Heuigcmnn spmf han ncesten frmtes find bam namen . 1 » wen Pan lmtede da altid eftet, otn hatt itle sknlde here nogen le opve SiDtmmelen Hcm var san vant til( us Milde gjork Nat of bestandig. Men; neun Bau jalje med den Helliqaand. htkte han aldrig, at nogen lo ad kam og han fvntes, det maatte vcere sagen rigtig gode Falk, de derappe," sog Is- -nstede, at han maatte tomme W 411 Lende dem lädt bedtr. Om Wette gkk han i Kkelen for at Its Prof-ten take om dem. Hart David Iangi nede ved Deren. Han Mi, des var saa sisnt at her-. «- . sur Otgslet spillede, og Mmighes II W; men naar saa Peeesieu be W at Tafe, sov han, og hars M, fstsi naat Oegesets To« It Ist-e Ernste gennem Tempket . III- ase eufmnme Mennesiee el fal Vl See-der fett en vae at De. Pakt-s · sitt-i cui-e Som both-edel- ejst alle-I wskste Tiliuslde at Euchs-Use Poe-lim- n: san Prisllstes ox esr sknncltmu toleedleeticlure ug Rtexensous Jledtcineh A enteronslces. MHIT TEVENsONS AP THEK o -. It net-He- Ak-» Ihm-um« ltc bis-m Zkooen Den forftod hnn pan sän Munde, og ban følte sig ille san en tom og ubessyttet der fcnn ander Ztedg. Han havde engang dort no gen talde den Gudis Sal, og det tnntess han om. Skønt ban jo itte rigtin tendte Gud, syntcis hatt, ot Skoven var dejliq. Hcm plejede at naa der med Heendetne paa Ryggen og bete paa Fuqlenes Sang og tate nked Teceerne, som han fyntes ban de horte og forstod hom. Og nogen muntre bgn jo have at tale med, hast ogsaa. « Endelig bændte det, at Mads Ja net bavde Held med sin. Han blev udlingnet fom Lcegsletn til en Gauen bvor ban fil det meget bedec, end hatt nogen Sinde havde haft der fer. Ten daakligste Mad on dsst nederfte Plads sit kmn naturlikwiii m- fom for, men de haarde er Var det fvnrfommeke med. Jfær dar Vceetinden venlig mod binn, og fu! ten var ban nu aldrig lcengen Te: var efter at han lom dertiL at Mad- Joeger begyndte at inne-. at ban blev lidt meee Mennefte ou ban feittede fior Hengivenbed for ulle Vaa Ganrden, iscer for Vasnin den. Han beundrede dem alle, men mest beundrede ban Hnsbond for-it lo allekmest af dam, og fom var en staut og start Mand, som endda ak: des-; flog beten. Det var en god on ever Munde llog Mand, snntes Madcs Joeger, on Mads Jæger arbejdede Im Morgen til Aften. Han vilde vife, book glad og tatnemmelig dem var, fordi de bnvde taget bam til sizrg Te mætleligste Ord, Mads Jceget lyavde hart i hele sit Liv, sit han here der paa Guarden. Osg det var itle ander, end at Verlinden Jnleaften fande: ,,Mads Jæger. i Aften sial du sidde tilbords med os andre Oel spise Jnlegwd med os. Der er innen Zorfkel paa Husbonx on Tie nee den bellige Juleaften, da vor tæte Frelfer fødtes.« Fsrft troede Mads Jæqer. at ban itte botte ret, at Vettinden gjotde Rat af bann, og bun maatte sige det to Gange, alvotlig og stillt-, fauledes Tom hun altid talte til Mads Jcegen Men fluttelig havde dem foestaaet, at det var Illvoe, « lxan maatte stotte sig op mod Vera gen, san bete-gen blev han. Efter at bade staaet fanledes en Stand uden at fiqe et Ord, havde hem taget Luen fra Stolen og mumlet noqle Oed om. at lmn maatte ud i Stoven I »Me» swnd die-« bate, at du in Htommet for sent bfeen til Aktens :maden,« bavde Beettinden sagt. LJJvad ital du nu i Stoven pna Juleaften?« Men Mode bavde intet svatet. Han havde bare trutlet Lnen ned over Leerne og gaaet og gaaet date over imod Stoven. Ja, hvad siulde Mads Jæger i Zioven Juleaften? Dei forswd dem til en Begnndelse ille engang sen-. Des var bare faa tungt at verre in de, syntes ban, og det var, sont om noget bviflede indeni häm, at i Sko ven blev det bedec. Jo neermere han; tom den« des lettete btev hans Fied? og hans Hier-te hovedet bat hanj rantere: vg da han stod dersndez blandt Trceetne, foeftod han, hope-E for han var gaaet beend. Han maatte derhen for at kunne tale om en markelig Ruheb: lese pp for Troe erne de undetbaee Ord, som hast-e gjort ham til et tiattgt Mennefte, til en som alle de andre. »Mein-s Je "ger, i Aften sial du stdde ttlbords med as andre og sptfe Jalegttd med ot. Der er tagen Foestel paa Husbond og Tier-et m helltg Zule aften, «da vor tote Me- fjdtek ! For hvett wette Städt han tog, sagde hatt dtise Otd om kgete Ig om igen for at alle Zwei-un alle hans Xexes-mer« statt-e hindern Scheut-us siedet-Monst kamst-Indes ÆMMCIIY Neid-se get-sc Myosin-Isa »Hu-m betet kniete-Myrtean MUQZMQWJLJCI s- W Zuges-d few mik s Its W og agtede heut hist fes l « stg PAGA-arbean has nten, sont om han havde vætet en fremmed, sont fad ndenfok, men ais lernteft saa han paa Husbond og Matt-Z Jæger. oa ban saa ingen For stel pas dem. De var som to Bro dke, sont Jcrvnlige: de sad jo ved famtne Bord og spiste Julegrød sum-nen. Hnn faa Hasbond folde Herndekne on lckfe Bordbnnnen, on nun san Mads Jeeqer gsee det sam me, og der oar ingen Fotssei. Og ban san Junge-den« sont blev ban ret ind i to Fade. Det ene blev sat fokan Husbond det andet foran Mads Jæger. Da Husbond afotde et ster Hnl midt i Grøden med sin Zke giorde Mads Jæger aldeles dct samme, og der var ingen For fiel paa dem. Han faa saa tndelig. lsvorledes Lnfene bemndte i Steiger ne, og bvorledes de andre ventede on andckxxtig faa paa, at han on Husbond tog for sig medens de bie de, til Tut-en kom til dem. Versin den, Zennerne Dottene og Pigerne, alle ventede. En saadan Jus hnvde han aldrizj Idrwnt om at fejrex en fanden Ins sog dejkig Jul! Tænk, om dette var den store Guds Von-L Dei gis jo alt, som ban vilde. havde Prcrften sanf, vix da maatte ban jo vckre — «.1 san zwi! Zcm qod i Juletiden! Lq ban pnstede, at han var mere findt med nam, kendt med ham som f. ess. Prcesien. Men det et ikse heldiqt at gaa i dybe Tnnker i Skvven ved Vintettid: thi Efoven er vildsom, og Sneen Tinnet tnnn og bvid ovetali, og in Fen Feier leder ud eller ind· Madå Jæger mcektede ogsan, at der itke var beldigt, da lkan fkulde Den-de ern og gaa hjem igen. Dei var Etumrinn i Skoven, og han bnvde ubeknntret Vnndret hid og did, san a: der ille var nogen Rede vea Zimrene Nanr kmn troede at baue fnndkst de rette, mcrrkede han snart, at tun alter var von den snmnse Plaksä fom ban netop havde for: :;dk, ca der blev ret nu klart for dam. n! de: vitde falde ham Van sjelizn at sinde hjem. Gaaet vide sgjnaet viid pag felve JuiesafietL da Lan Tknkde sidde iilboeds med de andre! Don git on zqit i den dnbe Ene, N Eveden randt; og Zinene scn fnejdende ud gennem Trceernr. Men ban innre-I blot, at Stoven blev al tid hvidere, altid mete stille, og Trce eine klev altid større og anmutigen-. Te sørqede for bans Styld, tænk te ban, men der var ingen af dem, sont Hunde hjælve, ingen of den-, som ·unde folge ham hjem. Tilsidsft muntre krian satte sin ned i Enexn i sw- Bedrsvelfe og han begnndte at nndre sig on at tcenke: Hrsik han nu var saa qod, denne isore bind, hvor kunde dei da rieth »n: han holdt ham tilbage her i Sto « i,en netop nu fom han siulde su de tilbotds med de andre. ! » Men som han sad der og undeedcT xan dem, tom bans Blit til at gli tde benover den bvide Sne og bunt Isaa Stamme efket sine Fedder deej thut ban bavde gaaet —- fotte Pier-» Zier paa den hvide Sue. Dybe, siygTJ .Spo.r, som drog sig hen mellem Stammetne on han Mutes hem leer-« re Madmors Stern-ne: »He-ad ss.!k’ du i Stoven Juleaftenk ( Han blev ernastelsg og nndetligz til Mode over —--— at han, Madss Jener, gis her og fullede til Gudz ist-ide, sm- Sqr i hoff-»ang- Tau-! Iet, ban. Tom var den mindsie af alles Menneskek? Og var det derive-, at lbin-c holde ham Mbagse, san hast ekle Bunde komme hfan M Festes-f Dm han nu« forsigte at take til nam? Præsten stgde fo, at han hit te og hfalp alle Mennesier. Sau Inn de han sanfte Mk til dum, sue-lebet som han talte til Tretet-ne ists-very take rigtig nd nf sit Vierte, vg kove hem, at han akdtig Ikkde gste det singt, seen han havde giott sinnt og oede ham hjeekpe sig pas den rette Bei Men Weit-me i Sneeu sitmfe hem, sag hsn me kurbe. De san stygge nd ne under Stier-sehenswe kein vg han senkte sig items-geb fee den state sub. han vrwz Luen W nedovet ;—Ørm,·tdi hcu fes-. Jst Deus-Um ; wagend i Lamme-me es lcnede sie , need en Sees-neuen s -; MATquIM Les Denkens-und Quin Thskiclds THAT TUHK ’M H· b is1.1cidnäutth1-kx" tki I. Ezsifes In los tjoidv Um unt spu. k Und um«-Inn cui :"s« « un. o.«-ss -ulu:is.:1snnl i Muts-Urman »T: suslssc m sur-w Las-Zu jxsxsi Wut-H Umwij tsni - hwr fnmuinh fu«-fern WHka Zufri ch«.-, "-.:iOcs"u-».I.«, Fort-als Lie, Man U- xc HM muss-h gIli. « vors-g IN iTk «!1s;l)t«rd·1ans «-rh «Dtk. uiulliau Virgutnrodsl mvd Ums-. , chu oq N kmond r Tssn er ziur In Ed PLU- , sont disk-« msr r- t . . - . - W » !-.—.-.xs.-i.2ms.::: at bin-.- Team-i .s-.« er lsqrsw ammtth for Vom inm sur stjrtsx Un TM-) us deinnssjistnin out Tnm De« jun-: ji«-r di instit TUU di si-. t Fort-m H o-. I ,rors«. m bit-»Oll·1"»1«srsn:1BIENin distctk13«i«—5:n-t.;sk’"s n«-Iu::1-H.1-. « - -slle, ’. : , - skxskk -.«-. ·1 " , f L ’« ..1.skc. Wu. kast: Hi PII must Han vidfte itie rigtig, hvordan du var, nien ban syntes Ined een Gan-, at hnn san rrt ind i Etuen derhjens me. Lq ban snnteg, han san, hvors ledeg alle snd rnndf Bordet, mec hani— enen Pladg stod tom. La han sau, Husbonden foldede Hccn dekne og begyndte Bordbonnen, nmx new i det samme kom Pastoren ind on fande: »Den stvre Gud spornt-L book Mnds Jæaer er. Hans Pladå staat tmn.« »Don er ude i Skoven«, spare-de Dust-sond. »Da man Te Denke, til jeq sank bentet heim. Den ftvre Gnd siqen at Te fkal veniex jeg sendet bam Hide no ved, bvad ban vil.« LzI Hin-a svntes Mads Jener-. at Præften "lom vandrende benimod ham met lem Træftammerne, ton ham ved Haonden og fette hmn nd af Sh ven, oa der nden at der blev singen Epor i Sneen. Han fsrfe ham ret til Botdet, bvor Grødfadene sind arm-re for der Var nok ingen, com kavde vovef at begnndc naat PM frens Gnd havde forbndt dem det. Men inss Tom Mads Jckger Wid fcrtte siq tilbord3, kom bnn M of kmsse de stvqge Spor i Sneen, on Lan stmteT hon We bavde Net til at sidde h.r Monds de andre. Oft foa spnrqte ban: »Ha: den store Gnd set, hvorledkiz jeg har trcnnpet Echen ned. Den but ftøn og hvid, og jeg hat gjort den ng og »weil« Men Præsien nillede og sparede: »Ja, han hat set det, men han bar dættet de morte Spot med ren, Wid, nyfalden Sne." Da drog Mnds Jcrger et dybt Letfelsens Sul, og ndmygt sagde ban, idet ban satte fm tilbords med de andre: »Ja, han et ged, den store Gub. Nu forft kender jeg ham rin tia.« Men Præslen soldede Handekne og ssgde: «Nu er vi alle lige. Der et ingen Zorsiel vaa Husbond og Tjener paa den heilige Juleaften, da vor Frei set fsdteö.« Neste Morgen fonds Gaardens Toll Mads Jæger fressen ihiel og »und Sinil paa Leben. —- ...... —-·. Hvor m Kilden2 (Efter Zymissioneeref .) Dei er sent om Aftenen. Ratte gardinerne havde lange veret trut Ier neb; ude falde en net Regu, men inde var der lyst og Welkgt M var gaaet til No under-gen Breiten sonr fremdeles Jud i sm Ohnoestol 7 Dagligstuen, apfaget Ined Lcsnkn gen af et interessant desstrift Da banker- det pac- Dsren. Pre sten læsger Bogen bott, fotndre over at faa Des-g faa sent og sum ’ den og bitter ap. Ude staat en uns We. invhsynet i et wudt Sieh gen I nein-Mit as Reimen - «ka Mit-W festst- lnts M .. steigen-Myr- Z »Jur »Jeg vilde gerne, at De stulde konnne med mig on dick-we Mo’k ind.« Præften tror sinke-, nt nun for staak det hele. Det er vel igen en siakkels fordkukten Kvinde, tænket han, scim ligger ovetende i Rende: ftenen, nden at Datteten kan faa bende paa Benene igen Te! hcends te We san sjældent i den Del af Vnen, hvor han var Priest. »Ob« er din Mo’k?« spurgte han ,.Hun er ved at to,« — Pigen begnndte at grade. —- »og jeg vilde saa gerne, at De Walde hfælpe bende ind.« Præsten san nsikker nd. »Jnd — hvor ind?« Præsten blev nkolig. Dei er alt san ille nogen fordrukten Kvinde, men en Sich sont snatt stedes for sin Dommek. Merkeligt not var dette endnn noget nnt i han«-E Sjælesotg. Han var temmelig ung og havde ille hakt sin Stilling fom Kapellan der i Mc nigheden længe: og Folt pleiede gee ne at sende Bud efter den celdre Medbkoder i mnbedej i saadnnne Tilsældr. Den nnne Kapellan bavde vækei glad til: ban var en Mund med temmelig vidtgaaende moderne An siuelfer, og ban havde sont paa Fo lelfen,fat hvok gode disfe end kunde nceee til at holde et Menneste oppe i bans Livstid. faa var det läge fom en anden Sag, naar de siulde bruges til Lægedom for en dsende i hans fidste Stund. Derer var hans allerfsksie Tanke den at bede Pigen gaa til Sognepkceftem men san sinnnnede hnn sig over sin Ulny Log sin Hat og fulgte bende nd vaa Anden. ,,Hvok bot II« spumte han. »F Lalleveifen.« Det var en Hang og finudsig Ein-ge et Kommi- Vej dorte, hun fette ham ind i. Jnd gennem et moktt Gnardgeum gik de. op nd to smalle Treppen on san fom de otns sidek ind i dej usle Tagkamrner, bvor den nnge Pigeiks Moder var ried at stride den sidste Stkid hun Inn fammenkksben Pan en Hat-uma dms i en Krog as Værelfet og Und-; je med Meje Homdet mod PecitenJ da han bpjede sin ned mod hendr. s Og saa toq han fni paa den svctkeT Ist-ganz som den ftcelvende Pige vedj band Side havde lagt pna ham —J ,at hjcelpe M0«e ind«. i « 1 ,.Gnd er din Fn’r, min Stück-, » sngde han, »o·a du er bans Bam, o. i smn elsiee Dis-U 1 Men inte: ekilimt as FoeftanelseI visie sig i den anes Unsinn der havde et næften forstenef Udteyt. »Edets Hierte fotfætdeä itke,« vedsH blev han, »tre) von Gud on feo pan mig. J nxin Feder-s Hus er der· manne Værelfer.« I Men Udtrnttet i bendeo Ansigti foevlev ubeoægeligL « Da tog han fa: pag Fortellingen one den fotloene Sen og fortalte km Fadetens ftoee Knriighed og Lerngiel eftet at modtage Syndere. Langsomt og endeligk fortnlie han og lod Fortcellinnens mest rasende Vunttee komme til sen fulde Ret. Og bog, da han var sen-disk fslte han, at han ikte var kommen i Oaatsbeed nceesnere des viekelige Maul —--— ,at hjælve bende ind«. J sin Haabltshed fyntes been at veeee ude i det evige Mitte uden no nen steeeh tæelig Haand til at anbne Poeten for sig. Da blev Preisen i Ha Fort-Div lelse deevest tilde-ge til sin Batndomö mfpkdige Tro. M Fort-klingen oen den weisend-n saadan sein nun hat-de biet den paa sin Moder-I SML Stylle for Stylle bkev den spe Frit! Frit cis ugk IIII MIIIIIIQ - Helbrchslsc for Dcrcs sygdoun Seitdes Dem frü. Frit paa begiærinep Jsrit III Dem. I- ’I-eII!«I-. III XII-II I:s..-.:.- rq TIIInde In de spa« N « phr; «·IJI"IIIII:IIHDII kons- IIII unr. III-en dr IIII I new-Juki Hi It-. Le..III:.: sen-J nIn In III Tusst beiIchIIiII-.II II .Y-—(. Mkd III« Indva ii IIIIII «I)-.. hm III q « :. III .IIIIIII TI- ? · III. Il.-·Ilt"k. IIIITIH I«-’- . Ins-II s-- - - . » , l I-. ji«-l I LUIF IU . T.l!—. I-. Jeg one-w de VII-»ab quzs -c!.-- q »F « sI fass-» i Isspnsmx ltIIchIaIxIex.-I. .. kannst-O Inqtnlksi Id IICIPII H klI H NL III s«’«: jIIIIIsI -I,i.".«· . --r::s IssiIb -1IIIII- I 7«r«Icc-·Ie."-.- .-: I »sich . II II I . sannst-se · Z« k-:.I« «.«-i«»z -IIrI,.:- Is -.!" LIMIIIIII Ls (-.I«II"." I« " - kru- IIII..-ch. , - II !II: J DIE-T : I Js-. Im Zeissw . « :«,. , csI - TTVCIWULIII «."I . ’ Utf Ein-Hex U«-. .·,-»- Is, IIII"IEI«I IIII . chIInIikr. Inn-I - · - I I« Mike-des oquIIIIIIOIse vakat IIcIdrstIkL-I-. Dei Ist TI.1(«n«IIkI-«. I :-I- Im TO ri-. esse-: Ins-E VI domTeIIdttnsJH I-: III-Ist TI i III-« »Holt-II s-: dtsnnIInkviI Im· - sr I?cI« - r;1IIsIIIrIIL-.ra-’I-«IIII sum-, alls- dInIsII..«-. ,. III-m III I;.I.I. Disfe lagemkdter vIl neun-ede. fes Tin: II III-Esel tIITIZ III- III IIILIIFST III-EIN JZIe VIIIUM 'T« N IN . .·’I sI«kc.!. VIII-VII THIS kk Ikle oIIsIIn IIIIIIIM Tem. HIcIr III-;- IIIIIIIITIIDIH TIIIk on -«- IIIIIIc TEII III I IIZIIIIInIen Inclu- cause Mde VIII ehste- IinI r- I- t· :Is III Texts -« JaII Te lade II:I. «- ? : cI:-.-d-:o:1(stcs. g Er Te II« III I.t " Im« z ; ·-I .II IIIIIIIIII I: Etlsn I-: ;:!I like III I- III-( d s III! :.. III-II IIIIIIIII Irrt » I cI fis-« ri- III-III- II IcIIs l.1rII-’I,l Is- I s . · Isrhudenku » - «t- III . '. ."I»: k« si. ::’III-.I . rh I CI q I - I .. . .- ris- II. I! in THE -"InIspi»I-IIII Mr r I IIIIII Zo. sxl NIIIIJCE s. e-- issgkon1,o.xz«1. I sksremnrinrite Ihr IIII«:ed·-IIIII enthr IIIII I« Te IIIII ellck Inn IF- III- I-.II «sI III-se Iwnrmdi » : krbe Tttc Z Ii I osc es It Inscdco Inz- .I non-»O IV dar-de III III-du .I nts Zso IIII Isnd II«I·, mne Tru- EIN I I: UdsllilqssLc »Ist-sc '«TI«- « ket TI«:II, H III-III I--:.- « Iqu- teIIIInn Im r IS . - I- I"I .ng eines-an II ro: » Inn-hart »s« -- « »Im noqet adeII IIIIII J III tsIIIk o; Inme Jst c IsinI »».e . Ante-firs- Dr. Jamkö W. Add ystz Il III- Ists Unmu- Fas., u. I. A. III vors I rss I-: M III-In Te.2i.f9r1·. III-te en IIIUe IIenIekIIIII nIIIvIItIIjI oq quIdeIln III-ge. IIIIII baade IIII on an Issnldsrnllc ndanaedeiotvIIgIeLs k. Inster ban- I dag rg ers-III d nne III-. Reis-III- III-II tkk . ku pas IYUI Ialt, den gamlr. gamle Historie onI, Iwotledes AkIqus dpde for vore Zun sset cg mu, IIvorIedeS felv den fut digfte og Ineit nrene Ian blive toet ,.hvid I LaIIImeIs Blod«. Lg da sieIe det, cII eerrfIIIn han IAIIe, Dennndte et Nun-I of Honi- kxI vife sig I de foktoivlede LIEIIIU ch der niI soIII m Isennndende Beoægelse vvek de Itivnede Trwt Et Lvs be andte at dctInre for den stuttelå IIIIHIIIIIIIde Einl, et Los, som disse IIII mantte fIJIde ind over den fn den himmeler Poet, der Tigesom nob IIede sin: for det fIIaalede med en oIt steerkete Glanz, indtil hendes Ansigt gav UNka for Tko og Haut-. Den Nat dsde ogsaa den We Kvinde. · Da Prersien nckste Don fortan-: Tildragelsen III sin Kom, sagde han stille: »Im Iror, hnn IoIn ind.« Men jelv hat den unge VIII-se for IndI TII ije Emde for ydnnsgI III IIkIIe sig det, hvorfra LIvseng Kilde sttsmmet —- ved Kotfets Fed. EII Vater Motok Tnkbine et billig III Salg. Danish Last-« Publ. Haufe anvisek. Den er S H.-K. og I god TIlfIand. Om De lsoe i Netheden of ei Vandfald, eller Inw- der er billig Vandktaft, da Jtan De med Fordel beuge denne IVandInoIon Den Inn III-es for IoInttenI halv Pris. Slkiv III-als W For den ««;2’illcste« Haut-J sum ni( s lmnqin Js-» n- qno We b-« soc vokonr ,m«, nun ««Hm1njt««uin, og man er Nutz uns-» Wut »Mit tun m Mahnung as Dr. petcr’i Kuriko. Ten belbkeon Denk naar kn- er Itoasseliqe, mit-a Ha wwqu Hod« W gjsr dem ftasrke m; robuste. I et er m algte zanulsmnsmuu ng 1«-1W-«-»»,. For alle Alme. Im usguleker Mem-n samt mnntlmk vennssn ng Ums-»p kit Mkmhg zdkkkwuvhko« Ti."«1!ktek«9.x11rit« kon ttki nimmt-g pcm JU« them-, men tun as weuclle Agemer. OR. PLTSR fslsschv s-, sONs co., III-tu so. Hoyae Ave- cttchCo, su«
