H » -
.,Yanskeren".
It halvugcntlig Nyhedis- og Oplysi
ningsblad for det danfke Folk
i Am e r i k a,
uksqigJ as
DANISII l«l."1"ll. !'l’l’-1«. U- · SE,
Hm ( :.’kdr.
MMnstetm utsgaax hvek Tugdag og psredag
Bus- vr. Vorgang
Ue Fotknevk Statet 81.50, Udlandet s- 2.00
Bladet betet-s i Forstud.
sestilling, Bett-Ung, Adkelzfcfomndring ag
endet angaaende Bladet ermessan
DANISH LchL PUBL. llUIJle
Blum Nebr.
Bedeckt-n A. M. Auderjeth
Ille Bidmg nl »Ta!1ikeren«s Jndhold
Ifbandlinch Korsefpondancer og Art-Au
If enhver An. l)k«-.å adregieret «
A M Andersen Blan, Nebs
Daten-d st me post omcs in Bist-L Neh.
a second klas- matten-.
Advckticias Rates mutig-known upon
spplicatimh
».,Danskeren«
Ihm sendt til Subskkibcmer indtil udtryk:
Uts Opfigelse modtages as Udgivekne, og al
Icld ek bemlt, i Lockensstemmelie med d(
Foremde Skakets Posilovr.
—«——.—
Rast Læseme hetwendet fig til Falk du
tin-met i Bleibet, enten for at hbe hos dem
sitt for at faa Lplnsning om des sperrend-,
W de altjd omtale. at de sca Avektizfes
samt i dem Mad. Der vilscre ttl seu
IUI Nym.
Vott Ideal.
(Fottsat.)
Maaste not nogen vil mene, ai ni
i det efierfølgende kommer laengere
ind paa teologifle Spørasmaal ens
pasfende i et folteligt Blad. Elle-en
det er netop for Folketh »Aan Di
ffriver dene. Det er Vor dnbene
Oberbevisnina, at vori Zelt E da
med den triftne Religion bar face:
Tsn dnrebaxeste Aw. Vi mag sue
med den israelfie Zanqett »Zan
rerne faldt os vaa de liflliae Zrc
dek, en herlig Arn er iilfalden oH'«.
Dg fVM folteligt Organ er der der
for vor Pligt at pege paa denne vo:
Arn Z; gste dort til, at den tun
agteS Dytebar, fom den er. Der
stille-; Fristelfer nok for vori Falk
! modfat Retninc1. Men Vi man fige
til vort danste Folt, sont der fordusn
blev sagt til Jsraelt »Kendte du
dog!« Aa ja, tendte vott danfise
Fall fin kristne Aw, faa oilde ingen
give slip vaa den. Terfor vil Vi
prpve paa at hjcelpe alle villiqe i den
Retning til saa wegen Kendflab sont
muligi.
Hvocledes Jdealet holdes
oppr.
Der er nol, som vil nedsiemme
Fordringen, fvækte Jdealet. De
gamle jsdiste Farifæeke oprettede en
egen Retfærdighed i Siedet for Gudå
Retfcerdighed Og de stolede pas
sig felv, at de var tetfcerdige «
Jdealet var naaet. »Ist-ad feines
mig!« fagde en pralende. Men vor
Hme Jesus sagde til dem, der
fulgie han« »llden eders Reism
dighed ovetgaar de Striftlloges ssg
Fatifceernes, komme J ingenlunde
ind i Himmeriges Rige«. Det Ide
al, Fatisæerne havde naaet, var ilke
det fande. Det var et Ideal, der
var aspasset efter deres Evner.
Der hat til alle Tider veret Men
nefter, der lignede dem. Vor Tid
gst ingen Undtagelse hersta. Hvad
viser de kendte, fotsiidte Udtryl:
»Hu saa godt, du kan«, »leve og lade
leve«, «enhver bliver salig ved sin
Tro« andet, end man vil optette en
egen Retfeerdighed, man hat nedsat
Jdealet til at passe eftet det faldnt
Meunesteö Ennet og moralfte Kraf
ter. Hvem san vel paaftaa, at For
btywen ikke ogsaa gie, saa godl
has kanl
Ren det duer iste. Jdealet man
absolut holdes appe, det Ideal, du
e: sat Musik« med dets Stabelfe
i Sud- Billedr. At sveelle ellei
feste det betydet Jortabelse for
M Hvad nytter det en For
M, one ten fast Straßen eftev
ss W M i Ftihed, hvil
W sit MWI
M Im Muts W pp til
vjl absolut, at der flal vcere Frelfe
for Mennefket. Dei-for fokdkes dek:
s »Vorder hellige, som jeg (Gud) ce
l7ellig«, ,,værer fuldkcimne snm edersk
Inder i Hikmnelen er fuldtdtnnren"·
»ind1i« Himmelen on Jorden for-:
gear, stal ikke en Bonstav ellet Tod
del af Lnocn forgna«, »nden Hel
lighed flal inqen se Heere-Inst Krä:
ftendommen kendee flet ilke til non-en
Zlaaenaf paa Grund af Enndes
faldet, ingen Lemnelfe efter det
faldne Mennesleg Krcefter. Det er
da onsaa godtx thi — som auerede
bist —- er der tun fand Lnlle on
Saligbed at naa, nJar Jdenlet
naaes.
Hvorledes Jdealet neean
Ligesom Opgivelse of at naa
Maalet, of Jdcalet, vilde betnde
Fortabelse, faa vilde det feste
til Zortvtvlelse, om Jdealet
fastholdtes, uden at der lunde nnd-Iz.
Men er det da muligt for det faldrte
Mennesle at naa sit oprindelige
Ideal, at blive »hellig som Hereen«.
»fuldkon1men fom Faderen i Him
melen«, fom oi dorte, Fordringen
l!,-der.? Ja del er. Den kristne Re
ligion kender en saadan Muligbed —
Ja Virtelighed Dei er dens uende:
lig store Fotttin feemfor alle andre
Religioner Mennesieidealel er nea
et, idel ,,Orde: blev Find og boede
iblcmdt os«. Jesus er del lebende
Mennefteidenl Han er Loven i
Kød og Blod. Lovens For-»dring oJ
psesu Liv er tongrnente, dcelker bin
unden, falder aosolnt famnien »Hm
Hirn-de ikle Fund, der «l)lev ille fun
den Evig i bans Munk«. Zelv
vantro Menneflen der bar nogeg
Kendftab til Jer Historie, indem
mer« at han er det ideale Menneste.
·J ham fom »Menneskens Son« U
Elægtens Stedfortrceder er Mennxs
stets ovrindelige Ideal nanet Jll:
saa principielt er det naaet allerede
i Jer Jordeliv. Derfor kunde bcm
ogsaa alter som Gudg Søn Vg
Menneste tillige indtagk fm Hung
bkd dss Fadskms Lckg i denne For
tbindslsc Miene :i1 Ledet »Wie-:
deghed. fordi jeg Saat ben til Fade—
«
ten .
Men ilte alene for feg selv bar
Jesus-, vor Religions Stifter, naaet
Jdealet. Han hat ilte blot opfyldz
Loven. men han hat lidt Elenssen
for hele Slzægtens Lvertrcedelser tu
Forssmmelsen »Don er lautet for
vore Ovettrædelser«, ,,Sjkassen e:
lagt paa hom, for at vi flulde have
Fred«. »Don et en Forfoning fcr
vore Synder«. J den Forftand
runde vi gerne fynge med paa den
belendte Steofe: ,.Verden i Kristus
utfcerdig er vorden'«. Der er
Syndsfoeladelfe og Retfækdighed i
Kristus for den hele Werden ste:
alet er naaet for den hele Slægi.
Men her, i en fort Avisattilei. er
ilke Siedet til ncermere Udvitling af
denne Sandhed. Vi sial denne
Ganq flutte med nogle Ord on!,
hvorledes det enkelte Menneste naae
Jdealet.
For at naa det maa vi hen til
hom, der hat naaet det. Vi maa
maale os selv med ham ellek med
Guds hellige Lon, i hvis Opfyldelfc
han levede —- som du vil. Og saa
knaa vi Sandheden tro etlende oq
bekende, at vi over-for ham og Guds
retfcerdige Krav til os er Undekmaa
lete, Syndete, Overtrcedere, For
beydetr. Bi maa fordsmme voee
Synder og tassete vore bedste Get
ninger og i Siedet ved Teo tilegne
os Jesu heilige Liv og band Forsc
ning for vote Spuk-en Zvoedan alt
dette gener-til, flal vi ikle opholde us
ved het, meu blpt sitze: det er den
Helligaauds Gerning, fom han got
i alle, det ikke fette-e sig imod hans
Birining i Sie-len. Pan den Maa
de ster det, at det enkelte Mennesie
naae Idee-lex at hcm imtdetommee
de auf-m Jud-enga: »so-m hei
»lise« o. f. v» »vere- full-Mete«
.o.s.v.
« MWIWWIRMMM
swwatpwlietww
TIetM,m-etMl1-oen
M UW Ko W Wus
Theoti —- Pratsis.
Ved at læie de sorftelliges Me
ning oin. bund der stal nettes for at
Eredde de nianae «- af dort Folt, der
levet udenfor Kirlen on dens Jnd:
slydelle, toni jeg til at lcente paa de
.to er —- Tneori on Brut-is
th stille en Tlnori op, der tan
tage sia glitnrende ud, bebt-Des der
tust innen livlig Fantasi til. Hvot
er den Krititer, der itte tan styre
vott Land liedte end vor Ptæsident
—- eller vort Sainsunds Sager be
dre end vor Fortnand og Ritterw
iet —- eller vort Fotlagghus bedte
end vor BestnretZ Jo, vi lendet vel
Manden paa Gadehiørnet —- paa
wtsrocem lsox»en med Rniven on
Pinden i Haand Han, ja netop han
et fnld af Theorien Der er tun
exn Hage oed det, Theori er passiv,
medens Pratsis er aktiv. Theoti er
Formen, niedens Pratsis snlder
Formen. En Theori hat tun Verr
sdi i Fotbold til den-S Virteliggotelse
ki Pratsis. Lad os ie. Den Theori
Hei stiller op: for at redde vore Lands
niasnd, der lever paa afsides Steder,
stillde en troende Mand, sotn dertil
soed sig taldet, rejse hen og bo iblanit
dein. Dei er Theorien Tazilen er
vitte nn i Beiden Bi lender jo vel
lBtødtetnenighedm der her hat ladet
Theori oa Pratstg gaa Haand i
ckWand xzi tender onsaa den store
sBelsianelse hine fromme »Ist-du«
bar været Beet-etc af. Vi glaeder
Ins des-mer« Hvad di lærer as dem er:
den ovitillede Theori tan lade sitt
acnneinisre i Dunst-:- Gennemfsre?
Ja, men paa Betinkielse Lad nsiq
forst spat-ge: lan denne Theoti lade
fia aennesnsvre iblandt os? Ja, men»
Dasaa pag Betinaelir. Betinaelsen er
denne: at Vi bar noaet as den Tto
Tredrenxeniabeden er i Besiddelse as:
ten Tro der tan staa ene.
Her er det, jeg nor, det vil samqu
s« os. 1
t
i
i
i
l
1
lkrfarinaen viiek os, at voke its-.
ende Fall vil itte staa ene. Lin det
er, iordi de ille tan, stal jeg itte
non-Kam men der er nie-get, der peget
i den Retning. »Vi tan itle leve
l-et« laandelig talt) —.,Her savnet
ni de Helliaes Samfund« —- »Hei
Het Vi saa lannt sen de Helliges Sam
snnd": saadanne Udtryt hat oite
veetet Stunden til, at Guds Bern
er flattet sra Egnem book der traan
tes til dem, at de tunne viere et
Salt midt i Dsdheden. Hvot vilde
de ben? Der hvor andre Guds Born
tioedr. Her hat vi dette med Slosj
ven, hvor det ene Trae er en Hjcelp,«
ja ofte en Livsbetingelse sor de:
andet. Det lalder man de HelligeYI
Sanisund. Hvok oste hat det itteI
tieendt sig, at man hat, fotat sljulei
tin Tkos Svagbed, forladt de entom-l
ine Egne og tyet hen til en levendel
Bindi-. Man havde ilte den Tro, deri»
tunde stan ene. Finder man saa paal
milie, iaa er det som ostest Jammeri
og Sut og Klage, man msder hosl
dem. Kun lidt as dette: Her harl
Herren fat mig til Velsignelse, vgl
at jeg ital vate en Velsignelse. Hasti
paa Abtahaw ene i det hedenslel
Kanaan — ja, vel eneste Troende il»
Ver-den Vennet, som vil vort date-i
lebte Falls Frelse og Redning, lad(
as se Sagen lige under Øjnex —j
itte lsbe med oeltlingende, men apar
tiste Theorien Gaar itte Strom-l
men as Guds Bsrn netop nu fraj
de ensomtne og ·afsides Samt Ladl
as ftemme Stummen op, at deni
tan gaa fra Gudö Folc, den le-.
vende Menighed ud til de assidea
Egne. Se, det er Theorien. Kan denl
saa lade fig Humans-set Dei kom
mer an Paa, om der sindeö nogen
med den Tro, der tan staa ene. Jeg
trot, de et saare satt. Og hvorfoe
et de fan Ja,no nogen Grund et
denne: de helligej Opdtagelle man
gen Stedi hat meet faul-am at de
er blevne aaudelig sottclede —- de
hat haft Tjenere og Hiclpete til de
re- Raadtghed, saa spart de feilede
ltdt,dehaettteptsvetmemeddee
ten at ßaa fis gen-tm Worth
hedey Sorgen Auswahllee oq Fet
ßelseh Man dar Mag tildeli op
sitet Titer paa «De helltgu Sam
snttd.« Dei er: matt M for og
whatveteudenfotdesdels
läge- Samftmtt staat staat itte hstet
Mitteshultsslstaitwesda
M g W Ist its W da
lGronland — Vortesen og Slkefs
tud i Santhalistan. »De Hellige
Samfund« et en TrosartikeL som v
ogsaa er dobt paa —- og indtil Gud
Born iblandt os leerer at sige hvc
Zfor sig: »De Helliges Somfund er
shvor jeg er« —- indtil da bliver de
Hkin en sion Theori: at vote vantki
Landsnkasnd funde reddes ded, a
7troende Folt finster hen til dem. TYJ
jagen ftyttet —- man vil ikke bot
fta de Hclliges Samfund; man s-·
ille opdragen til at staa ene.
N. P. SIrenfetL
If II J
Anm. Der et visselig noget i
hvad Post Sittener sikiver, at mar
teoretiseter angaaende modne ttoendi
Ktiftnes Udflytning for at sve Jud
ftydelse paa vantro Egne, og soc
flokkes disse, hellexe end de sptede1
sig. Hoad Teori og Praksis angaar
da siulde de jo folges ad. Teoti udko
Pratsis et, fom Past. Sprensen se
toner, ikke meget verd, og det er not
Halten til denne Side, di er mef1
udsatte for. Men paa den anden Zi
de — Peaksis uden Teori gaa helles
iske godi. Erfaring viset, ot en Sag
maa opagiteres, fst der kommer Fort
i den. Stal der komme ftsrre zart
i Missionen blandt vort Joch san
maa der takes og strives derow, san
maa der tastes Lys over Fotholdene.
saa maa Guds Foll komme til c
se Nodvendigheden detaf, ellets bli
ver der næppe nogen Pralsis. »J
Noden lckker man at bede«, og »Na-H
drivet nogen Kone til at spinde«
Ovetbevisuing om Nsden blandi
vors Fell maa der til, for at dkt
lau blive Alvor i Bønnen og Fast
i Arbejdet. Red.
Missionghønnen.
Its Prof. T. L. Wn kne( t«
ooeksat of
«4·L«;f;. ts. OF Kloth.
Vønncn er en Eturnlugt i Endi
Ni-: e. Odems-net d n bar «-.«l«-ret:et
II i Taa 1ui,ket:er vil i bete sit Lm
fung. fern txlivs scheut-part paa den
Tan, sont fLJl briner det stjulte freu:
for keusch Jnndlertid fee vi alle-rede
nu noget Of Bonnens Mngt i san
danne Menncsters Liv, fom ester
tstudg Bedvmmelfe er »bedende« Men
netter. Fra sin Lindendelse af bar
Pauti Liv Lvetstrifmn »Se, han
bedec«. Tiers-Un man Vjtde ptøve
ma at fortlaee de store, velsignede
Zeugin as denne Monds Missions
arbejde uden at tagt bang Fokbøn i
Vetmgtning« da havde man ude
iadt en Hovedfattor. Den Apostel,
svm i at Ydmnghed tutde sige: «Jeg
dar akbejdet inere end atte", maa
have haft en meget stor Mening on.
Von-uns Magt, naar ban formater
fsrft for alle Eing, at der gere
tsdmtzgelige Bearrinqet, Bonn-m For
bsnnet og Tatsigetfer, naak han
itte blivee trcet of altid paa nn
indtrængende og hpjtideligt at bede
de ttoende om »at hjælpe hatn nt
tekmpe i Bsnnen for ham til Gut«,
fes-m om det gjaldt en Kamp, i hvtls
ten Seiten tun tunde vindeg ved
ved falle-H Von. Mom. 15, M: Eph.
12 f.: stottos. 4. ': l. The-st. S'.,
25x 2. Idee-L » U
Denne Apostteng stote Mening om
Bannen-: Magt tan tun sorttares
af hang Trogvished, at Gud got
det, de bedende begatten Det vilde
være at trænte Apostlen at antage,
at Bsnnen for ham tun var en
indte Kontentration med btotte vie-to
togiste Vietninger. For ham sæiter
Troenö Von guddommelige Kraftet
i Aktion, hvitte uden Binnen itte
vilde btive satte i Beveegelsr. Vel er
det et stort »Myfteeium« ved Bin
nen, at Gud —- mennestelig talt —
derded ladet sin handlemaade be
stemmes. han er bestens herre·
hoem det er mete magtpaaliggende
end od, at Frugten bliver indhssiet
Hase givet Ackede og treuer de
ees Urbejde med velsignede Frugtee
og bog bvdet Jequ »Bei-er ds
steui hem, at han udfendee Arbei
dete i sin hth svm om dette hat
helf asheengtg as vor Ven. M Kam
der fotan en ligech hemmettghedis
fuld fom tilbedellesmdig Ins-get
bewichiuanden af guddommelig
Wen- og wenn-stetig Mathi
ntus Udm Gud tun vt intet gste
og uden os vtl Sud intet gere. Mc
deutdetpaadenmestdemaayd
W es vyvt, at zeugten as m
: it hett sWrat etszud fee
m den W Std- W
W, at sub eed m dgl-te
os faa Dei i sin Gerning. Dei et
Z Gnd alvotligt om at note at tin-W
i sit Rige ved Mennesterx derfor fe:
Z dter han iile blot dereg Arbeide incn
- ilgsnn dereg Wonnen fom oin n!!.
, felv bang Gewinn-n var afhængin Of
t os. Hart vil derved fore oz til fnld
1Bevidsthed om det pna oiz lwilende
t Anwar, ligeiom han Vil unde oH Post
i Mee- og pflasde at tane atliv Dei i
tsit Rigeg lidvredelie. Dog, lad VI
- ilte fpetulere over en Hemmeliqded,
«det førft vil olive afsløket for os,
innen Troen er bleven Bestuelfe. Liad
los heller tatte den tære Gild, at lmn
itte lslot hat opfotdtet til lebejdsy
«men ogsaa til Ben. Derved bei-r
ihan mnliggjokt os bestandig at ned
«lbente baade Gaverne oq Hjcklpen
sont Vi lieb-ver i dem-:- Tjeneste
Jster i Missionen bebe-ver vi den
Styrte, Bannen given thi med Hen
fyn til den storflaaede Gerninftz
»seiner alle Folt til mine Diicivle«,
sfoin er lagt i vore Heender, on de,
i den tnest lomplicetede Finde. nnd
Udferelsen of denne Befaling for
bundne Vansteligheder og de den
modvirtende Magtee, overlonnner
der os en oververldende Fslelse af
·ltilitr(etleligl,ieden af al menneitc
lig Kraft, der maatte aldeles qore
os foriagte, derfom ilte Vønnen
lilev stillet ved Siden af, ja, fotnn
thbejdeL Missionsarbejdet maa drin-:
cis til Bem, on Bønnen bete Mist
lsionsatlsejdeh derfom Arbejdet ftp-l
Wie-j- Tersor er det et Spanis
maal of den beiseite praktiite Betnd
nineh yvokledeö Missionsbønnen ital
viere beftnssen for n: note Artede
lfxugtlmkn Tette Energsmaal fnlder
i to Tele, tned Heniyn til
Personen, on med Henftm .il
Zonen Med Hensnn til Personen,
moa der femme-T bookledes man den
ledende viere-, med Henfnn til Set
penr bvillet Jndhold ital Bonnen
ists-TO «
i
l List-»in lnn itte udenvidere ci
fordre enhver til at Jede ic-: Atti-.
sscsnen. Dei er mequ onnftelåneke xt
bede for end at give til Rhein-sieh
Til sine Diieiple reitet Jesus TO »
sordringen til at bebe om Aktiejdeess
i Haften ssltiatth. co, ZU Brødrene
bede: Paulus om Fort-sen Mom. 17-.I
TM Ensb.6,1t); 1 THAT Z, LJ
-The5s. » 1.).Diicip1ene er Jequ
trlever, de, der eliie beim og sslxers
liam. Oa ·,Brødrene« er Menmei
ster, der er tommen til Trer uns
Jesus Kriftuå oa bar annamntet den;
sønlige Udlaarelses Rand, i liviltssi
de wobei-: »Abe! Kette Fadet!« ea!
som, ved at være freue-s om Evan i
geliet, hat Samfund med hveecmdre
Ved dette Samfund et de ogfaa in
derlig forbundne med Apostlen oq
tagee diettelig Del i Vlrbejdet for
Guds Rige. Dei var Mennefter paa
l-vem det qjorde Jndtkyk, naar han;
soemanede dem til Fort-In »ved vor;
Heere Jesus Kristus og Aandens
ltætlighed«. Saadanne Mennefteri
sont ved Jesus Kristus hat fundeti
Abgang til Guds Rande, og somi
,«l)edende« bot i Helligdommen, er.
moden for Missionsvsnnem Memi
tan tun da i Virtetighed bebe fors
Miene-new derfom man ovekhovedet
tever et Bønnens Liv, og et Bein-!
nens Liv tan tun de leve, som hat
fundet Livet i Samfund med Geld
Gamle Blumhardt sagde enganxn
Hvok vansieligt er det dog for en at
tomtne saavidt, at Gud tun sige
om en: »Don beder«!-son det be-»
vidneö os om Kotnelius og Pau
lus.« Dette er et besiemmende Dies-i
nesbyed fra en Mandj Mund, dekJ
vidste Besied am Binnen, et Vidil
nesbyrd, der atter og attet maa dri-:
ve ej til at bede som theiplene:j
»Vate, leer vs at bede!«
2) Nu er Missionibtnnen Foc
bsiy og uden Tvivl et Zinnen for
en felv leitete end sinnen for andre.
Iordjnnem som frembæter frem
m e de Juteteisee tot Guds Frone
need fanden Alt-et pg Giebe, som
om de var eu- egne. forudfeettet tlle
s biet en Modenhed t stumm wen en
«vamhcd i bete Krisis-MAY scr
T lig M Mode-heb i Willst-dem der
- givet ei ptcfteitgt Vierte. Jeg lau
sure des-stetig soeben, neue Bin
nens Senitaud t Saudhed ligget mig
- pas hie-te It Gut-s Ravi- wankte
,«forherltgei, at M Mae maatte
s UZWZ M Billi- sih W Ins
s les M da Rh- med fuldt Ulvvy
tsurdlsfeßstethbievuemäz
see-M- Wk - «
i
i
4
i
I
i
i
!
gaar mig versitan for hvilken jeij
ikte blot legende interesserer mig,
men som leg Hat hiertelig leer —» satt
er der Modenhed for og Trang til
Missiotrsbptk Ved almindeliztze Feie:
maninger ladet denne Von sig itte
fremtvinge, den bliver todt. um«
den vollen-Je Modenhed i Krittel
lidet giver Oe et prcksteligt Hinte.
ZU Her-til Sommer et tredie. son
cr Forudfæming for en tut-zuvor
LIJliizsionsSlwz at man ved nvget om
Mit-sinnen Menge Banner, itte bl:«t
for Missionem lider af den Ertgdont,
at de er for almindelige og Jerfcc
laa uttdvreraedr. Ofte bedeås due
lange Bis-ritter, men uden reckt Ind
ibold Jezr horte Moodv forteklle, ut
en fimpel Kvinde i et Bpnnempde
bavde Altar«-J en bedende, bviS Ben
itte sit Ende: Men bed dog samt
om noget! Den, der vil bede. mna
kede om neiget, hviltet er en litte
faa simrsel sont ofte itte befulgt
Sand-ed Etat Missionebsnneue
itte være indholdslpfe og udfsatte for
Futen at dtive ,.Jraser«, faa man
vi sidde inde med noget Kendftab til
Missionen, ogsaa nogen ipecitl
Kundstcrb for at vide, bvorfor der tm
Inetop maa pedes for bestemze Vi
-hov, en lsestemt Rod, ochn fvt
lat ttmne sare bestemte Person« tkl
jGenstand for For-donnert Lan
saadcmne ttundskaber setter i Stand
til at tonlretisere og individualisere
schnnetL Tek gives naturligviåi oc
jsoa Betmer i store Tret, Tom ten
Dem-the kig Daa bibelsse FordiEedcr,
Tom f. Ets. paa de J forstc Bsnnisr
t Zudem-on Bisse er dog mere Te
maer for Donner-. forn med Henblit
)paa de færtige Forhold til Nutideus
Mission maa behandles kontreti
feret. Efter It Paulus hat formanel
til Bem, Forbsn og Tatsigeltse frr
alle Menttester, fpecisiserer hart den
ne Opfordring paa Kongerne gez ul
thighex od, offer hen paa, two-d der
specielt, weis Hensyn til disse. ital
Essedes om i1 Tim. 2. 2). Er man
Hot lidt fortrolig med vor new-r
rende Wie-stock san blioer man it·e
ikaaende ved det almindelige Zerna:
Kotiger exzr Lvrighed men get en
beste-ne trifrelig eller bedean Øv
rigbed, exter deres personlige Neptu
fentanter, pas hvis Iorholden nie
get tommer an paa netop nu, til
Genitand for Fort-Innern Dei »Er
ligesaa med Bpnnen for Missionass
eene. Den stal heller itte holde ssa
i det rent almindelige, men speciali
seres paa entelte, man tender per
sonlig eller as deres Beretninger og
paa visfe scerlige Beben »Hjælper
mig at tckmpe med Bin for mig«.
Lieder Paulus og hvor ofte gentages
denne Von as Nutidens Missiometen
Der ligger en vcldtg Beityrtelfe i
Bevtdsthedem man beder for min
Ior den entelte ofte anfeegtede og i
Iaker stedte Missiomer er del deb
belt trsstefuldt at vide« at der bedei
for hatn persoalig. Jo mete man
Lseder for et Mennesie, man Levdey
og for fertige Stils-IN man er for
troltg med, desto alvorcigere, mere
indtreengende og derfpe ogsaa dirs
fommere bliver Missionsbsnnem
Ginttey
Billige Bogen
.i.':aand:soq i Kirlehisto
rie. As Biflop Fr. Nielsm To
store Bind. Lidt knqu Seelges
for halv Ptis lbegge Bind) IRS-J
Altenburget Testament
Lidt «shelfworn«. Prisen er el
leks 82.50; san faas for . 81.50
Nansen i den froöne Vet
den. Lidt »shelfworn«. Nedsat
fra 52.00 til ...... 81.20
HOm Amerika Lidt »Helf
! worn«. Nedfat fra 82.00 til sLOO
McKinleys bersmmelige Lins
hiftorie. Lidt »sbelfwotn«. En
gelfl eller Danstz begge have-.
Nedsat fra 81.50 til . . . . 75c.
Llfe of Pape Leo XlIL
Lidt besiadiget. Nedsat fta
8200 til ........ CLOO
De Hiem vl forlod, og de
Hiem vi sandt. Stor Bog
med 300 Jllustkationer. Nedsat
fra 8250 til ....... 31.25
Ist-gerne sendes frit ved Mod
tagellen af hosftaaende Belsln De er
saadanne Bsget, fvm vi ille lcm leis
ge com ny. da de set lidt daarligt ud.
Danish Luth. Publ. Deus-,
slciy Reit.