Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 23, 1906, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    e
Modeme Opfattelse af
Astronomi.
lAf Prof. Edaar L. LarlinJ
Rasen Artikel taa leg tot-leben i Brit-num
Amesriesaln Ia ket tatetonnner m a, at den
oed Eisen at nieget okllendt vntelig
lud-holder en Tel nnt pta del any-se Tini
made, ttt jeg von nl at Werkme- den. —
Paallendr. den maa interesiere entelte ai
c ladets ,,atlionomille« raste-te
IT l) r. Du i- i c n.
J tre Aarhundreder bar man nu
toretaget nøjagtige astronotnifte Be
reaninger. Eiter niaaste retteret
man har drevet instrutnental
Ylitrcsnomi i it Aarhundreder. J den
Tid har man haft riaeligt med Van
fteligheder da Stnsselsen Ved Stut:
ninaen af digie 3110 Aar, altsaa for
ncervcrrende, menek man at tunne
samle sine Anstuelsee i visse »Retut
tater«, der her toetelig stal otIItaleH.
Oele den synliae Del af llniverset
bestaar af Rum, Solc, Planeten
Mannen Taaaepletter, Kotnetcr.
Meteorer oa tosmist Stim. Ordct
»Stierne« butde ndeladeg fra astro
nomist Literatur Det hat innen
atteonomist Menina. szer eneite
IEtjerne, tom er innlia aennem det
trastiatte Teleftop, er en glødende
Sol. De findes i alle Varmegrader,
liae fra morterøde til den fkyateliatte
.l·)vidalødhede, sont man overbovedet
tan fvrestille sta. Bladene i en Stov.
fra den svulmende Knop til det anle,
faldende Lav, freinbnder itte flere
tldvitlinacsstadier. Hvad Tætlleden
eller Vceaten at disse Stole anaaar.
Flor den tannne Forstellialted sia
preldendr. Noale er forholdsvig let
tere end vor eaen Sol, andre am
trent lia den; atter andre er irr
10 til 20 Gange saa tunae, da entetfe
iaen er af en taa enorm Vceatfnldit,
faa al Sammenlianina nted ver
Sol hsret op.
Alle Sole er i stcert oa stadia Br
vcrgelle, gerundet paa Tittraetningen
fra de andre. Man tan danne sit
et Billede af dette, lmig man tænler
Ha anntet fnldt at en Inasatizi Bis
imrnsx Llfftanden meltem Vierne ind
tsnrdeg tan antazies at vcere lW
Will-) J et faadant Tilfcrlde vilde
Bierne finde i alle taenteliae Nennu
aer. Det tamme aor Solene, itle
tilfceldiat, men i ilavist Lndiabed
mod Tunadeloven De maa adlnde
denne alleftedsntervcrtende Kraft, og
de gar det tned matematist Nos
Ofttighcth
Det for-ste, som forbavser Beamt
deren i Astronomi, er den ubearibei
lige Storrelse af Verdengrumnlet
Dei sidste, sont overvcrlder Sindet
lsog den modne Astronom, er det
samme aldrig:endende Rum. Videns
stabsmændene ertender nu ss de hat
nylia opdaget det, men de gamle
Tantere vidste det fortesten oasaa —---,
at vi er ude as Stand til at fatte
Meninaen af folgende sets Ord:
Rum, llendeliabed, Evighed, Sta
lselse, Beqnndelle ca Ende. De er
alle ubearibeliae, oa Verdens stoefte
Matematitere prover itte paa at for
ltaa dem, for det er flet og ret Tidss
spilde.
Afstanden fea vor ,,Stjerne«, Eo
len, til deng ncerrneste Nabo-Sol,
er 25 Trillioner Mil. En Genitand,
der bevcegede sia 1 Mit pr. Minut,
Vilde bebst-e henved 49 Millionee Aar
for at tilbagelcegge denne Asstand.
Den nastncekmeste Sol er mere end
dobbelt faa langt dorte. Gaae vi
tangere ud, maa vi have Lysets
Hurtighed til Hjcelp for at beregne
Afttanden. Lntet gennemlsbee
186,000 Mit hvert Sekund [42,000
danste Mil]. Hvilten nfattelig
Langde ttlbagelægger Lyset ille paa
en Time, en Dag, en Uge, eller en
Maanedt Og dog heb-ver Lyset for
at naa fta Solen ttl den nenne
lte Stier-ne —- ovee 4 Aar! Men
dette ee tun ltae her i Nabolaget.
Jndvttlede Beregntngee, grundet paa
Lysbesiassenhed, Lystraft oft-s er ble
ven anlttllet toe at sinde Diameteren
at det tynltge Univers. Deeeftee
steuer nogle at vtlle antætte denne
til 10,000, andre ttl 20,000 og attee
andre til benved 30,000 »LyI-Aae«.
—- Et Orts-Aar er, udttnlt i Mil,
31,0(;««l,000 Gange 186,000. Dei
udtamne Factt tan man faa mut
tlvlteeee need 10, 20 ellee 30,000.
llaelom man nu sinnt Naevaeende
Artikels Faetattee et niermelt ttlbsiei
lta ttl athvlde paa de 30.000. Ot
dene endeltg etlee uendeltg t dette Til
I) Alle Mtleanatvelser er engeltte
Metal.
lscelde spiller ingen Rolle; det hele er
usatteligt for Menneskefotstand
Men nu en anden Fing. Male
matilerne hat« til en Forandrittg,
prøvet at udsinde Vccgten as samt
lige Sole, d. v. s. spat at udfinde,
hvor stor en Stasmcengda de alle
indeholder. De et kommet til et for
sbløsfende Resultat: Massen as alle
snnliae Sole er saa ubetndelig i
Zammenligning med den Masse, de
riöd elsisserer i Nummet, saa de oms
kteeni lan lade den synlige Del ude
·as Betragtning. Med andre Ord:
Sløtsteparten et ille selvlysendc.
For saa vidt lan man sige, at Uni
verset er naesten ,,dødt«.
« Folograslek as hele Himmelhvæl
vingen viser as saadan noaet son:
1s)() Millioner Sole. Men, som sagt,
oi lan godt lade disse hclt ude af
Beteagtning. Matematilerne ved
inemlig, al der i Verdensrummet sin
deS »Stof« not til deraf at danne
:s·2 Billioner Sole as samme Kvantk
lets:Jndhold som vor eaen SolÆH
og del et altsaa lun en rinae Brot-(
del as denne Masse, der er synlig for;
os. Men hvad stal vi tcenke oå om1
RestenZ Er des udslulle Solc, Pla-l
neler og Maaner, der vandrer om is
del nhyte Rum? — Om vi vil ternkei
os denne Masse sordelt i 32 Billioncri
Scle, og hver as disse omgivet as 8«
smaa Planeten som Tilsældet er med
vor Sol, saa vil Anfallet as »Ver
dener« blive 256 Billioner.
Den samlede Masse as voke 8I
Planetek udgør tun en 745-Del as«
Sol-nassen Dei-as vil ndsm sanftan
at Millionek as Kloder lan opstaal
eller tilinletgsres pludseligt, uden at·
det vil volde mete Fotslytrelse i
Universit, end om man kaster en·
Sten i Spen. s
s Temperatur-en paa Solene samts
dekes Vevægelset er sundet ved Hjælvs
jaf det 19. Aarhundredes største Vidis
zunden Tele-Spekttoskopet. Kunde
sNewtotL Kehlen La Place oa La(
Orange reise sia sra deres GraveJ
zog se, hvad man med dette Instrqu
;ment bar udfsrt, da vilde de nndtess
;Paa, om de i del bele taaet besandt»
lsta, Paa den samme Jord som spr
s Endnu et ufatteliat Mysterium børl
;ncevnes: At del overhovedet er mu
Iliah at saa ubetndeliae Væsener som
sMenneslene lan udsinde digse TingZ
l —
l
Den eurapceifte Situation
i japanft Belysnlng.
Tnftlnndx Jsolatiocs
Folgende LlrtikteL Ewig- ncrtcrthc
Jndhold sum det vil feg, »Fu. ngl.«
nd en Omvej bar sen et japanst Blad
i Totia, vil oasaa hog as læses med
Interesse. Den aiver neesten, synesj
det os,N-glc11 til den ellers faa gaa
dcfnlde Marolto Saa.
Jngen evropceisk Journalist bitt-e
tunne have qivet en meee rammenV
de Stildrina af den evropceifte Si«J
t:1ation, end den, sont er aivet as en
Japaner i Tolio Bladet »Jomiuri«
oq derfka findeg genaivet i det tnfte
tldenrikmninifteriums egentliae Hir
vedsraan »Kdln. Zeit.« forleden.
Tet bar dersar ssn Interesse, for
en Gang-Z Stle, at tige ind ad enne
Vinduer Da se, bvorledesis den stor;
:«-olitistc Stillan tcgnee siq i Evrolskn
for en intelligent Orientaler. I
Navnlin for as Danste, der hae
risse Vetinqelser stelles med Japn
neren for at lunne se das-, nogenlunde
nhildet Paa Udviklinaen, idet vi,
trods alt, itle paa langt ncer er faa
meget Pakt i Sagen som sele Stor
maqternr. Tysterne f. Ets. tan tkte
optrykle Artillen uden med bitre Be:
mærlninger, og en vig Fraftandsop
fattelse et ovethovedet nsdvendig for
at slsnne, at Japaneren hat wesent
lig Net l sine Betragtninget.
Disse gaar ud paa folgende:
Den tyste Kessees Hensigt —- af
Henfvn til den franst-engelste For
staaelse —- at sttppe en Storm lsg
t Matoklo og dekved at bryde den
hierteltge Forstaaelse, er aabenbatt
strandet og hat — i Stedet for at
ssille Franks-in fka England ——— haft
til Folge, at begae disse Lande den
Don i Daa staat i nøjeee Fokbindelfe
med hinanden end nagen Stnde spe
Hvad oö selv, her i Japan, ded
» H Hvorledes »Hei-. Mate
Inatikeee er kommen til denne MI
lIed, omtales desværre ttle l Attil
len. Santens er det vel stet ved an
dre »tndvtllede Beregntnget«, men
det havde veret eatt nol, om Fort.
hnvde meddelt ltdt om dtsfr. C.L.
Its-ten saa stulde man tro, at Mai-ot
lo tunde vceee os ganste ligegyldigt.
t Men det vilde dog Vcere en sterb
nesvanger Vildfarelse, hvis man be
tragtede Maroktoassæren sont los-s
tevet fta den samledez internationale
Politik og vilde feelde den overflas
difte Dom, at den itte vedrørte os.
Der herfter vel nemlig nceppe lcen
get nogen Tvivl oin, at England foi
Liieblillet er Tyftlands Hovedmod
standen
Men naak det got feelles Sag, i
Vest med Franlrig, i Øft med Ja
pan, kan det gøre og lade, som det
vil, og det er en Anstødssten for
Tysiland.
Man ncrrer heller itte i Tyslland
nogen Tvivl om, at det jo er fvært
at drive en Kile saavel i det engem
franfte sont i det engelsiijapanfle
Renstab. Af sme forbundne, Østrisr
Ungarn og Italien, kan Tyslland
nieppe vente ncevneveerdig militcek
Hjcklp til fine verdenspolitiste Pla
ners Virteliggsrelse.
Og at ttcede i et Forbund med»
Russland, der er ydmyget ved Ne
derlag i Reigen og nu lasmper med
de indre Utoligheders uhyre Van-;
slelighedet, vilde vcere menigsløft tig
i Fremtiden, naar det hat ovetftaaet
Urolighederne og gennemføtt alsidige,s
aritndige Reformer — umuligt. 4
Thi Rusland staat nu i Forbund
med og desuden i mangeartet Mond-I
misle Forbindelse med Feankriq.1
Men fremdeles gaar Frankrig Haand(
i Oaand med England, og iaa lcenge
dette nøje Fokbold bestaar, lan en,Y
mod det reitet, Fotbindelse mellemi
Tnstland og Rusland naeppe komme:
i Stand.
statt sagt:
DelcassesMaal:
at faa Ttistland stillet gansle enc,l
ei« trods bang Fald naaet. E
Tyslland er --—- liaesom en Tiger
i But -- fordmnt til Aftnagt. Og
dekfok flonner Kejserem at Tystland
fcsreløbia maa stille sia nogenlume
fnrfonliat. Deraf lominer hatt-I
Ztrwlien efter at hidspke et bedr:
Farhold til Enqland, at Pleje ven
flabeliae Forbindelfet med Franlria
nq at ntre aiiektendende Bemeerliiin
aer over for Japan· Men selvfølgeiig
traziter den fanane Tiger efter at
Linde nd, oa vi venter med Spren
diiiz1, i livillen Retnina den vil spae
at lirnde nd. Ja liele Verden venier
med finrndt Opmærlfomhed der
paa.
Saa vidt Japaneren, der eftee vort
Eløn hat fuldtommen Ret i fine
Betragtninger. naak bortfes fra, at
inan io endnn hat Vished for, at
det ille bryder los allekede iom en
Folge af Matotloassceren, et Til
fcelde, som heller næppe ital tænlcs
aanfle udelutlet ved ovenstaaende.
Den sande Moral, fom man lan
nddrage af Artillen, er i hvert Til
strlde, at Tystland er ifoletet, og ati
Maroltoassceren maasle tun derive
isndlader at give Anledning lden dy
bereliggende Aaesag et nemlig til
Siede) til en Reig, fordi man saa
lrenge hat forndfet, at den tunde aive
denne Anledning og derfor ligesom
tsarer sig for, at den virlelig stal
note det.
Men ondt Blod vil Konsereneen i
Yllaeciras satte, enten hos Franleia
eller Tyktland, og naar det er til
Stede, sindes der altid let Anled
ninger.
Thi Folleflaaenes Psykoloai er ilte
meget forilellig fka Enteltmenneslenes.
Fotward
Om Island
lAf Prof. Finnut Jonssoiu
Det er nu godt og vel 500 Aar,
siden Island lom i Politist Forbin »
delse med Danmakt, eller med andrel
Ord: i Halvdelen af den Tib, det
islandfle Foll hat befioaet som san
dani, hat det verret politili lnyttet
til det dansle Rige. Det er da for
ftaneligt, at det ved flere stækle Band
end del rent politisie ogsaa er for
lsundet detmed. Der hat til sine
Tider været Rivninger til Stede, isæk
of politisl Art; det tan ilke ncegtes.
De danlle Politilere faa itle altid
ulzildet og fordomsfkii not paa det
lille Falls Bestrebelfer og betettigede
Arm-, de i historier Forhold banden
de Kmv, som Landets Fjærnhed og
Follets Eiendommelighed saa at sige
natumødvendig medførtr. Deraf den
til sine Tidek haftige politiste Strid.
lom føtit forte til, at Island 1874
fil en egen Forfatntngglov og en
Ilovaivende Politifl Forsarnling (Al
stl)inaet, tidligere blot raadgivende),
OR tin for nylig sin egen scerstilte
Tlllinisten der slal- tale og strive Js
lnndst llJvilket omtrent vil sige det
samme, sont han skal vcere indfødt),
en som stal være bosat i Ret)ljavik.
lDet er for første Gang i Aar (190-"s),
at Landetg eaen Minister har mødt
Paa Althinaet oa forhandlet med
detteg Medlemmer.
Ministeren sfal rejse til Reben
lsavn, i hvert Fald for og efter hver
Altlnnagsessiom for i det danste
Statsraad at forelægge Kongen Lon
scrslagene og de vedtagne Lode. Der
elgistcrer allerede en —- meaet streng
— -- Ansvarlighedslov for den islandi
ste Minister. Han er Minister for
Island-Z ,,scerli·qe Anliggender«, san
ledes sont disse er bestemte as Kon
gen on den danske Riasdag ved Lov
as 2. Januar 1871, Disse »Sceran
liaaender« har den dansle Rigsdaa
intet som helft at gøre med, og den
istandsle Minister bar intet som helft
med den dansle Regering at gøre;
han tnøder ille der, og han deltager
ille i de dattsle Ministerncøder og
bar intet Ansvar overfor Rigsdagen.
Pan den dansle Finanslov finde-Z
—— nu samlet s-— forskellige Bevillin
aer til Island og enkelte islandske
Faretaaender, men med disse har den
icslandfte Minister intet direkte at
getre: blandt de der bevilgede Sum
mer er de 60,000 Kronen som nd
gør det aarlige Tilslud af den danstst
Statislasse til Island, et Tilslud,
sont Nonne og Rigsdag selv lsar be
ttemt lLoven as 2. Januar 187l),
on betraatedes som Erstatning for
ferstellige Jndtoeater as Island i
Leber as slere Aarhundreder ldes.
iblandt Klostergodser m. m.). Lan
det staar nu saa Politist srit on few
stasndiat som onsteliaL Kun maa dct
danile LUkinifterium eller dets Clsef
udode Tilstm med, at det islandsle
«Llltl)itia ikte overftrider sin Kompe
lenixe, bvad der i Virteligheden nceppe
lan anlaan at lttnne foretonnne.
Inrltaabentlin vil nit enlwer noli
list Etrid rnellem Island on Dan
tnarl viere udelntket.
Eelv om man nu lan skae, at den
politisle Forbindelse er noget los, er
der andre Forhold, der er bindende
nol. Desværre har man i Danntarl
---af Grunde-, som ber ille stal blive
drøftede -- ilte ofret Island, dets
Full og Kultur i Nutiden snnderliq
tPptnlrsrlsomhed og i Almindelighed
ter Kendslabet til det vcere forholdg
rsis ringe, oa alt for ringe, naar der
fes hen til, at Island er en ille helt
tkvigtia Del as Norden. Der har doa
rsceret enlelte Marnd, baade for on
scnere, der har gjort sig fordelaatia
lselendt ved del-es Bestrcebelser for at
1«dbrede Kendstab til Landet oa del-:
tlultur; nien disfe er ille naaet dybt
nol og hat ikle gjort den tilsigtede
Nytte Der er meaet saa Dansle, der
leføaer Island lbortset fra de for
l,1)ldsvis saa, der endnu har direkte
Oandelsinteresfer at varetagel oa
lkrrer Follet at lende ved Selvsyn;
der er ingen, sont anbringer nordtfl
tdapital i Foretaqender deroppe lFas
lsriller, Fiskeri eller andre industrielle
Foretagender. som forntentlia vilde
lnnne startes og drives paa indbrin
krcnde Maade) o. s. v. Derfor staat
Jslcenderne tennnelia fjernt sra de
ovrige Nordboere. Men saa bør det
itle vcere.
Jeg slal nu i de folgende Linier
aive nogle Oplysninger am forstel
lige Forhold as Interesse Som
Grundlag vælger jeg det as Al
thinget i Sommer vedtagne FinanS
lovsorslaa for Tonaret 1906——07.
Landetö famlede Jndtægt anslaaå
til 2,040,410 Kroner (er begge
Llar), den samlede Udgist lil
L-.250,999 Kronen Underskuddet,
la. 210,000 Kronen sial asholdes af
det islandsie saakaldte Reservefonds
—-— for saa vidt som ille Jndteegterne
bliver starre, end beregnet.
Som formentlig interesserende
Laterne stal folgende Udgiftsposter
lortelig ans-res. Til Lagevæsenet
trdes 240.000 Kenner (sor begge Aar
--— og saaledeö stadig i det folgende)
derunder ca. 59,000 Kroner til
«;:ipedalsthedshospitalet, der er ftiftel
af den danfle Oddfelloworden ved
Reyljavtl. Til Samfeerdfelöveesenet
bevilges ea. 806,000 Kronen der
under til Postvæsenet ca. 159,000,
til Danwslibss og Dampbaadsfaet
,ca, 117,000 Kronen Tit Mete- og
Undervisningsveesenet ca. 807,000
Kenner lderunder til Preesieftole,
Leegestole og heitere Almueslole o.s.v.)
og endeltg til vtdenftabelige vg lite
rcere Formaal ca. 340,000 Kronen
» Dis-se tørre Tal siger naturligvis
itle meaet, men det fremgaar dog,
at der her er Tale om ret betydelige
Sammet i Forliold til Jndbyggep
antallet (8(),UU()). Mere Interesse
lzar det at se paa entelte Poster, iscer
den sidstncrvnte Her finde-r vi Bi
ksrag til 4 beitaaende Landbrugsslixi
ler, til Jngeniører (Regeringskonsu
lenter), til Bedligeholdelse af Skove
oa Skovplanmina lhvortil Initiati
vet er taaet af fortjente danste
Mcend), til Sandfluatsdcempning,
Haandværterforeninger o. s. v. Seer
slilt flal beniærles, at der er bevilget
Penkie til Ovrettelfen af et lemist
Laboratorium i Reykjaoil. Blandt
Vevilgninger til enkelte Miend ftal
ncevne5, at der ndes Penge til gen-:
legiste 11ndersøgelser, til Mosenndcr:
iøgelser i praktifke Øjemed o. s. v.
Ja, der kunde naevnes mange enkelte
Bevilgninger, fom samlede vilde
give t udtnterlet Billede af Besteue
lsselserne for at ophjcelpe Land-et.
Men det vilde føre for vidt her. Cn
Sag af scerlig Vigtighed maa dog
l;«er lortelig naevnes, en Sag, fom
;voldte megen Strid i Altinget, men
sin det lyttedes at fore i Havn Jeg
kniener Telegrafsagen Man havde
,lirnge snflet telegrafift Forbindelke
«1ued Omverdenen, men først riu
forte Omstcendigliederne nied fig, at
»det tunde blive til noget med den
Zag. »Store »Nordisle« har nn
iaataget sig at lægge Søkabel til
l«·,:lands Jsttvst inod at Lands
lijta sen letaler det 85,000 str. aar
iliq i ZU Aar Landingsstedot for
sliindeg med de vigtigsie Siedet paa
iNordlandet og Sydvestlandet til
oa med Rcytjavit dels ved Telegraf,
jdels ved Telefon. Hele Anlcegget er
Iteregnet til ca. 461,0()0 Kr» hvortil
Store LUardifle dog bidrager Ined
Will-W str. Anlcegget stal vcere
færdigt i lffteraaret 19()7. Man
lhavde ventet, at denne Sag vilde
lslive Vedtaget uden videre Strid,
inien saaledeg stede det itke. Der
intelaa nemlia for Altinget i Som
Einer Tilbud dels fra Marconiselsh
stet, delJ fra Sienienö C Halfte i
«- ssn om Lufttelegrafforbindelse.
Wen det Vifte sin. at bque Tilbud
vilde blive dyrere for Landet og
degispen tan Luittelegrafen endnn
lanatfra siaes at vcere paalidelia not.
Lin Provetlud i saa Hensecnde taalte
Landet mindst af alt at vcere. Re
aerinqgforslaaet blev vedtaaet mcd
Iet overvceldende Flettal: Mindretakx
Ilet har i denne Sag voldt nie-ten
Ufred Da anvendt Midler, der need
«De ian siges at vcere ideale. Ni
er der saaledes den bedfte Udsigt til
.at Landets Handel og øvriae Er
lwerv lFisieriet isaer) endelia vil
Itnnne aøre det Opsping, det saa
chaardt trænger til, oa som forst kan
komme ved Hjcelp as den telearasiste
Forbindelse Denne vigtige Sag be
tcaner forbaabentlia et mcegtigt
lEtod fremad vaa Fremstridtets Ba
ne. Ad denne er Landet gaaet frem
ad stot, nien faat siden 1874.
th der er stet Fremsiridt ved en
lkver. som bar fulgt Beaivenhedernes
Gang. Oandelen bar taget stærlt
Opsvina samtidig nied at Damp
itilssiakten til og rundt om Landet
,er manaedoblet Tidligere havde
kBønderne ofte mange Dageg, ia
llaers Reise til den nærmefte Kob
stad: nu bringes Vaterne faa at sige
lsieni til dem, ialfald til den nier
nieste Fjord oa Hann. Samtidia er
Vejforholdene blevet bedre, stønt
Vejene endnu paa mange Steder er
nmulige for andet end Hestens Fied
der (Stier). Saa at siae al Trans
vort foregaar inde i Landet paa
Hefteryt -— en nieget langsom og
besvcerlig Transportmaade. Man
tænler staerlt paa at faa Korevej for
Motorvogne eller lignende. For at
hjælpe Transport og Samfærdsel
hat iovrigt bygget Broer over de
værlte og vansteligste Elve. Jkle
mindre end 8 til Dels meget kost
«bare og vigtige Broer er blevne ind
viede i indevaerende Efteraar.
Med Henfyn til Handelen stal det
isvrigt bemcertes, at den nu for det
nieste er paa indenlandfte spenden
Ved Siden af Købmandsforretntm
gerne sindes der flere Brugsforenim
ger, der arbejder med Held og til
Gabri. Tit stor Stotte for handel
og Foreetning er de to Bauten der
sindes i Reytjavit, Landsbcmken og
Jslands Bank ldenne oprettet ved
danst Kapital).
.Der er oprettet noale Fabriler
len Kladefabrih en Cementfabrih,
som fordaabentlig vil efterfslgses af
f--:
flere — En ftot Mængde Andelss
mejerier er blevet oprettede,oz.1 d
Yhar givet godt Udbytte Herved et
en ny UdførselsartikeL Singt-, nun
det,f oq der udføres allerede nu ikke
«an lidet Smør til Slotland, hpot
Vundet betales med ca. 80-—-90 Ok
Hovedudførselgvarerne er iniidler
tid Fist og Uld, der peaer paa Lan-—
dets allervigtigste Nekringsveje — Fii
«fleri og Landbrug. Hvad det spr
ste angaar, er der stet store Frem
ftridt, isekt derved at de gamle, same-,
csabne Bande for Størstedelen er as
løste af Dælsfartøjer, hvoraf der tm
elsisterer en hel Flaade paa det spit
vestlige Land. De giver et godt MI
bytte; soin bekendt er Havet omkrinsz
Landet overordentlig rigt paa Fisi.»
Der udføres Vater nu for omttent
S Millioner Krone-r. Hvad Latwer
xjet angaar, staat det derimod termin
lig langt tilbage. Det maa hoved--·
sagelig grundes paa chegavl (af
Fivceg sindes der nu ca. 25,000) og
Faareavl (nu ca. 900,000). Gelds
lede Grcesmarler hjemme ved Gans
Idene og Grcesvækften paa Sletter vg
mellem Bjetgene yder et lraftigt oqs
godt Foder; men alt, hvad hetM
lører, kunde drives efter en taugt
større Maaleftol end det sker nu.
hvis der foretoges en mere rationel
Opdyrlning af Jorden, hvis man
kfjt bedre Jndsigt i de herhen hørende
«Forhold, vg, hvilket ikke er det mir-BE
viqtige, hvis der fandtes en størrk is:
billigere Arbejdskraft. Dei er Mast-Li
len paa en saadan, som maaffe i
Øjeblikket er den vcerste Hindrina soc
Fremslridt. Der klageg — on need
iRette —- over, at Folk udvandret
fra Landet, ille blot til Amerika,
men til Kyften, til Købstæderne og
Hovedstaden Reykjavik, der før havde
2—3,000 Jndbyggere, hat nu i LI
llset af nogle faa Aar faaet ca. 8,«000
lfor enten at tjene deres Brod spat
lDaglejere eller hovedsagelig fom Fi
liserr. Uagtet der ikke sindes noget
Jocialdemokrati i Lan"det, er Ar
leidslønnen forholdst bej. Dei er
fauledes Landboforholdene, der krat
rser en betydelig Forbedring, og som
maa blive Reqeringsmyndighedeme
en Genitand for de allem-feste Oder
vejelser.
Man horer ofte udta!t, at Islan
derne fom Folt ftaar meget langt til
lsaae i Sammenlignina med andre
Folk. Sandheden heraf kan i visfc
Henfeender ikke bencegtes. Forsc
Iingen ligger meaet met-. Men pag
den anden Side maa vistnol enhver,
fom hat nogen Trang og Lyst til at
ftabe bedre For-hold, omdanne de
zmnile on itle ncere Frygt for at flaa
ind paa nvget nyt, naar det gælder.
Flere og flere er det, fom rejfer nd
og leerer-, som bringet nyttig Kund-—
stab til Landet, fætter sig i Spidsm«
for nnttige Foretagender, Skoler,
Fabrikker o. f. v.
Efterhaanden foni Kapitalen volser
eller staat til Raadighed, vil Frem
skridtene tiltage og forhaabentlig
dermed Rationalvelstanden. Som
Sagerne nn ftaar, er der al Grund
til at se lyft paa Fremtiden —- sent
fremt itle en nn indre politist Strid
opstaar, der vil kvccle alle Frem
skridtstnnler. Forhaabentlig vil det
iilke ske; men der er desvcerre for
jnroligende Tegn i den Retning.
« Billige Bach
.s«)aandboq i Kirlehifto
ric. Af Bissop Fr. Nielsen T«
store Bind. Lidl bmgt Sælgee
for halv Prig lbegge Bind- STA
Altenburger Testament
Lidt »sl)elftoorn«. Priscn et el
lers 82.50x lan faas for . VIE
Nansen i den frosne Ver
den« Lidt »shelfworn«. Nedfat
fra 82.00 til ...... 8120
Om A merila. Lidt »fhelf
lvotn«. Nedfat fra 82.00 til PUJO
McKin leys berømmclige LivHs
historie. Lidt ,,shelfworn«.· Gn
gelsk eller Dansix begge have-i
Nedfat fka 81.50 til . . . . ME
Life of Pape Leo XllL
Lidi bestadiget. Nedfat fket
82.00 til . . . · . . . . sub
De Hjem vi fotlod, og de
Hjem vi sandt. Stor ng
med 300 Jllustrationer. Nedstak
fra 3250 til ....... PLEZI
UBøgerne sendes frit ved Mod
tagelfen af hoöstaaende Beloh. De et
saadanne Bogen som vi itle san sal
ge som ny, da de set lidt daarligt ad
Danifh Luth. Publ. Bottich
Blalk, Nebr.