»f- -
..Yansheren«,
. It balvugcntlig Ryhcds- og Oplyss
uingdblad for dct hauste Foxk
is)lk:1e1«ita,
udsrssset as
VANHH 1«l’«l«U. ist«-. l! ’ sk,
Nun, «)«’."v«..
pwsssterens Usng hvek Tude og ,n-edag.
Psiis pr. Umgeng
Ist Forum-( Siatek 81.50, Uolandex - 200
Blut-et betales i Form-d
sesttsing. Den-ding, Adkegiefotandtiag ag
out-et engem-me Blavpt ones-fests:
DAd lsll Ll’«l’ll. PUBL. HUUSEL
Binn, Nebr.
siedet-m A( M. Hund«-um«
Alle decag m «Tasu·kccen«s anhold:
shanblmgec Lockejpondaucek og Atucm
II enhoet As-, de».5 odxesfekets
U As Ruder-den« Vlstjlc Nebr.
Interxzfsstftfie Post Ottsce gt til-in Neb»
II second Mu- mutter
Asvektisiivk Rates made know- upon
Ippucat lon
,.,Danfkeren«
Ist-et sendt nl Substribenler invtil Umst
hlis Opsigelie mehreng as Udgioekne, og Cl
Okld er brave i Evereusftemmelfe med de
Ists-sure Lukas Postka
Haar Acri-me benomdss ng nl F.-lk, du
Meter i Blut-eh enden for at III-e hos dem
Ists for at faa Lotygning om det aveueteve,
W be olkid munte, ne de fca Avertisfei
samt i date Wad. Der vix seen nl gen
IUH Nym.
Il
Vort Ideal.
(For:5at·)
Den kristne Reliqiong
J d e a l e r.
De: var Fauste fort, vi ftandseosr
ved Betragtningen af de hedensle Re
ligionerg Idee-let Hensigten var tun
at vise, at vi itke tan være tjenl
med dem. De ftilek altfor lam. De
tilfredgstiller Ikke Menneflebjerlers
dybeste Trank-( ——— Bangen til Dei
sonliat Sawfund med ci
rersonlig Gud oq til eoizat
Liv i fuldkommen Cis-lia
hed. Derfor vender vi 95 fra dem
for at sinde noaet bedre, nogel vix
keliat tilfredsstillende, oa dette bedu
har vi allerede fundet, det er givet
os i Arv med den« kristne Religion»
Derfot vil vi nu vende es til Be
tragtning af dens Jdealek. Oa Vi
baaber, det sial lnkkes os overfor alle
Velvillige Lesete at vise, bvorfor di
vaelger disfe som vore, og hvorfor vi
ogfaa vil kaemlsse for, at vort danfte
Falk i Amerika ikke sial give flip
lsaa disse Jdealer.
1. Kriftendommeng Gudss
ideal. Dette Udttnk bruger vi i
Fothold til Dort Emne, men vi vil
straks gute opmcerksom paa, at den
kristne Religions Gudsideal er en
Virtelighed. Dei er ikle blot en
Forestilling ern en Guddom i Eig
bed med andre Gudeidealer —- tun
uendelig stannere og mere ovhøjet
Nef, her kan ikke egentlig vcere Tale
om noget Ideal, thi naar Jdealet
naan, forfvinder det jo, og her er
bei eei med vor Guds Fuldlommeni
hebek fra Evighed af. Bi forlader
del-for Udtrykket Jdeal og striver ons
vor Gad
Bi seh-ver ille at være vidtløftiqe
bet, idet vi kan forudscette vore LE
setes Kendstab til BIrnelcktdommew
Bi kender jo vor Trog første Ar
tikel. hvot vi bekendek vor Gud son
den almcegtige Fader, Him
melens og Jotdens Staber. »Hast
kalte, og del site-; han beid, og faa
stod det der'«· »Hast fagde: Bliv Lys!
og der blev Lys.« Alt siabte han ved
sit Almagisord. Guds Egenfkaber
sendet vi fra BItnelcetdommen
Decier stal vi her ntjes med ganste
enkelu Ung.
Ost Sud er like blos en Kraft
eklef en upetsonlig Rand, nej, han
er m Person, med hvem vi Men
-W lau have personligt
Samfundx thi i han« Billede ee"
U Indie. Og sont Person er han
Mc W bei ophtjede, det almægtige
z IS OW- hvem vi maa siygte,
nei, not er has baldig i Besen, men
W W Mut et Kotiighed
YOU-zu list selbige seelig
OIIW ZW· Saal-an
P W ßz Den er alt
M sie sin- M, vcldig til
W dem-g tmod note
". sauer erben selbige ter
W M M M rigtig
M II M« HM
i- M Hob alt
Se
r- gennem hele sin Stabning, men.
tydeligere taler han aennem sit Ord,
og aller thdeligft taler han genneml
sjn Zon, der derfor oafaa i hojestes
Fokftand letdeg Or det Han ex
ten ful ldlonme Aabenbarina af Fa i
deren. Eeiv oidner ban: »Don der
ser mis, fer Faderen", ca Hebmez I
lsrevets Jserfatter talder ham »He .
liahedens Afalang oa hans Besen-»
Udtrhlte Billede«. Derfor tilbeder vi«
ille »en ulendt Gud« som Athenieusi
terne paa Pauli Tid, nej, vi tilde
der ham, om hvem det hedder: »Detlez
er det eviae Liv, at de kende dia, dul
eneste fande Gud, oa den du udfendml
Jesus diristug«.
» L. Kriftendommeng Men
ne fle i dea l. Det var fortrinsvisl
Jden leistne Religiong Mennesleideal,
ivi agtede at dvcele ved. Bette Je
nssder os allerede ved MenneftetH
,Stabelse i »Gut-Z Billede", og deil
taoes ilke ved Sondefnldel. Menne «
flet taber Evnen til at naa Jdealet,f
men Gud slaar ille af vaa det Ideal,
han oed Stabelfen hat sat Mennestet.
Hans Laster om Frelse, Udvcelgelsen
af et Ejendomsfoll og den Lob, ban
aiver dette Folt, vidner Iiae tvdelint
om at Jdealet flal opholdegy og at
det stal tman ngaa her lan vi Ia
torudsætte meaet forn kendt. Vi len
der de ti Bud, som ved Moses blev
aildet«til Jstaelg Foli. Liaefaa len
der vi Forjættelfeme eller Guds Lofs
ter om Frelfe Men vi flal pege poa
cnlelte Tina, hoorfor vi elflek dct
IlkennefleideaL der moder os i Gad
Loo Fordrinaerne er saa praktiste,
oa Lovencs ,,flal itle« scettes absolut
imod det onde, oa tun ixnod det
onde, oa denH ,,flal« anaaar tun,
hvad der er godt, hoad der vsl
par-ne oZ felo oa andre. »Du flal
ille stjæle«, »Du flal itle Ihne« ssige
falsi Vidnesbvrd), »Du stnl ilte bei
pcere'« tilliae med de andre Forbud er
sxegct vealtisle, oa Looens Hovedhud:
»Du flal elfle« er siltett ozasaa meaet
praktisi. Det er ille noqet hen i
VesreL som inaenftetö hat hjemruc
eller Vlnoendelfe Vi hat Brna for det
T det daaliae Lin, i Hiemmet. i Fes:
l«oldet til Ckaboen i Handel oa Van
del. Gud er felv Karliahed o-; has-.
Yordrer af det Versen han hat flath
i sit Billede, at det ftal elfle. Tet
flal fuldt ud taale Neffen ved srn
Side, fom sideordnet »scm dij
felv«.
Og saa det heftemte, det uhrndeliae
»du fkal«, »du stal ilte«. Det er
ovhsjet, stsnt og stott. Om Men
nesset not laa meget siger: »Im lcm
itte«, saa staat Lovens »du flal« der
lige fuldt. ,,Gør det bedfte, du lan«
— del vil Loven slet ille vide af at
siar. Det vilde heller ilke være andet
end at fænle Jdealet. Men det mac
ilte sænkes, faa et der ingen Fuld
lommenhed at nan, ingen Saligbed
Jdealet stal holdes oppe, oq del flol
naae5. Osa hvotdan det ster. detoxn
sfal oi prøve at strive nceste Gang.
Om Reiten til Anremøaet
Jeg hat netov faaet Brev fta W.
N Calloway, General Passengek
Aaent for SooBanen,n1ed Or Shi
ning om, at Kompagniet hat hevil
get 810.()0 »tound tkip fare«' fra
St. Paul eller Minneapolis til Aar-J
mødet i Kenmarr. North Dakota den.
13.-19. Juni 1.906.
Der et endnu en Del at foa
ordnet, f Eis 115- fare fra Dele
aaternes Hjem til Minneapolis rg
St. Paul og tilbage, de lovede Pass
ttil nogle Priester-, Delegatetnes Bil
letter paa Soo-Banen etc. Der kom
met not i Orden altsammen i sm
gode Tib. Men da jeg alletede hat
xfaaet flete Forespsrgslee om Reisen
stil Raum-det, mente jeg, at det var
jbedst at bringe denne Oplysntng for
Osieutlighedw
l Sau vidt jeg ved nu, vil det altsaa
tofte 810.00 fea St Paul ellet
tMtnneapolis til seen-note og tilbage
ttil ftespeevnte Poet-, og fra Dele
gaietuei hjem og til met-nie Lytt
ellet Wste Jandlou potnt« paa
See-sam, og tilde-ge lgen 1128 far
Vvad dette vil Nive, lan verweste
Agnel oplyse one.
Were leitete, me alt et ordnet.
L. Johnseeh Seit.
Guds Rigks Komm-e- tis vors
danfle Falk i Amerika.
Det hat veret af flok Betydning
og Interesse for rnig at læse i
,.Dansleken", hvad der hat væket stre
vet om Lægntands-Vitksomhed.
Uden at ville tale nedfckttende otn
Sioleuddannelse vil jeg hævde, at
Aandens Stole er Nr. en, Einund
dannelse Nr. to. Begge Dele et gode,
men hat en Mand itle vceret i
Aandens Stole, faa er han meget
saftig, hvor god Stoleuddannelse han
end har. I
Jeg vil understrege, hvad denj
«anden Lagmand« sttivet i den Ret-;
ning, at »der maa sindes Præster i«
dort Samfund, der kunde styte Lag-T
mandssViktsomhed indenfok girreuss
Ramme«. i
Vi kaldet jo et Menneste, fonH
mangler et Lem, en Kuh-sing Er»
det ille det, der hat lrøblet vort11
Samfund. at man hat faa lidl San
paa Lægmands-Vitklotnhed, at detl
er mange Mennesler, Herren lunde
beuge, men som holdes tilbage, fotdi
de ilke bar Uddannelse. Tag Les-g
mandsWitksomhed fra JndkeiMis
sion dethjemme. og den vilde sncerpe
ind til en Ktsbling.
J el fundl Legeme et alle Lem
met i Arbejde, lwet paa fm Vlads.
Det ene lan ille sige til det andet:
jeg hat dig itle behov. Noget better
Legemet, nvget stnret Legemel o. f. V.
Saaledes vgsaa i Gnds Menighed, —
nogle til at beere, og andre til at
linke, nogle til at slaa med den store
Hammer-, noqle til at rette, pudfe af.
og ,,altin·a ordnet sig saa let, naar
alles Kraftek lamles ret«.
Det set ud, fom man bjemme ar
l:ejder mete i Ftilitleretning, og at
man her ptsver at indføte mete
flatglirkeliae Former. Den Dag, hele
Legeknet lommer i Arbeitse, Vil Lege
mels Sundbed vende tilbagr. Histo
rien siget os det, og under Arbejdet
udvilles Kræflernr. Da Guds Rine
vil komme, naar Dcemninqerne mis
kes as Beim og man ikle vil lamle
om sig lelv men famle om Krillusz
Menigbedens ftote Overhntde.
En tredie Læqmnnd.
Vokt Samfunds Fremtid.
J »Tantteren« Nr. H as Zu. Jun.
hat Pastor Vl. LUS. Andersen en Arti
tel med Lverftrift »Von solid
Grund«, og i Nr. 11 its-mer Post.
W. C. Nielsen om der er Fare neu
Tende, hvad Ecnifnndets Frennm
ongaaic Vetter Nielfen bar dcg
selv besvaret sit Eporggmaal emtrent
faulede5: Der er ingen Fore, om e:
bvert Medlem as Sanifundet
touvel Lckqnmnd som Præft - er
tro iniod Gud on. imor Enn1fundet.
Men for at lnnne være tro i Wer
ninqen, man vi tende vor! Rald cg
kove en ret Fortmaelle of fiele Stil
linqen. Der-nagst inaa der tanes fat
paa Vlrbejdet med Vigdcm og Lin
tanle, for at ille vor Gerninq ftal
strumpe ind og blive of liden Vceidi
tot de kommende Its-raten Vi innai
begmide fra den rette Ende.
Herr-eng Bald til »Den forenedc
dansle ev.-lutli. Kirte i Amerita« er
forst og fremrnest at bringe Evangc
liet til Vore Landsnicend i Atnerilsi.
Det vil vilt inqen benægtr. Der-nass
bør vi, naar vi er i Stand til at
naa videre, fortnnde Evangeliet vg
saa for Hedningerne. Men for at
lunne drive denne spredte og entfal
tende Mission iblandt Danslerne i
Amerila, maa vi have Meend at nd
sende; og da vi fom Regel itte tan
gsre Regning paa at faa Priester fra
Danmarl, maa vi felv uddanne dem.
Det fsrfte, fom vi derfor maa bede
Herren om, er, at han vil uddrive
troende unge Meend fra den timelige
Gerning til det store Hsstarbejde for
Gudö Rige.
Bisse unge Mand, hvad enten
de lomener fra Byen eller fta Lan
det, maa have en nogenlunde grundig
Uddannelfe, hvillet krcever baade Tld
og Passe Men her msder vt bot
fleee troenbe Mennester dette See-I
lym at de stiller Sagen vaa hope-l
det, idet de ikke vil begynde med
Agnus-elfen De vtl give til Missio
nen, Billet er tet og godt, en Kei
steni Privtllegtum og Pllgt; men- de
hat ikke Syst for devendigheden
as at yde tll Uddannelsen af tro
eude neige Month san Arbeit-erne
Ial san fee-ges Der er teoende
M; fsm need Gliede ofree til
at oplwide MMetne Csctllg
paa Hedningemarlen), og de lan be
vceges til Taster, naar de heter, at
en Missioncek eller bang Familie
lider Nied. (Dette Sindelag er
stønt og cedelt.) Men de vil lnn
modvilligen ofre til Præfters og Mis
sionasrers Uddannelfe. Arbeidet ved
rior Prcefteftole er Samfundets førfte,
vixitigfle og sterfte Mission: thi derfsa
flal Jlrlsejderne udqaa, fom sial brassi
le nnt Land, saa Ordets Scrd og
indfarnle i Menigheder saudnnne, sotn
gerne annammer Guds Ord. Vi
Inaa hufle paa, at til Grund for al
Ydremigsion inaa der altid viere en
traftig Jndremissiom der igen ncetes
ved nne Kræfter fra Samfundets
Ptæftestolr. Gaar vi i Staa nied
vor Jndremissiom vil Ydrernissionen
fnlde samtnen of sig selb, hvillet
Herren i sin Naade forbydez men vil
vi beftaa og qøre Fremgang, nie-r
vi handle med Forftand og begynde
fra den rette Ende· Vi maa ilte
stille Sagen paa Hovedet. Jeg for
mit Vedlornmende frygter ilte for
Samfundets Fretntidx men saa meget
ek sittert, at flal vi blive i Stand
til at ovholde de Ydremissioner, sont
vi allerede hat paabegnndt, for ille nt
tale okn Udvidelser, saa maa vi het
efter ofre rnere til Jndremissionen
zsg scerliq da til dennes fsrfte Gren.
Vrcesteftolem
Der er bleven sagt, at Stolesagen
i vort Samfnnd stuger alt for
manae Benge. Jeg mener det ill-»
Men Grunden til Underbalancen paa
dette Punkt er, at Stolefagen i vors
Samsund bar altid været ftedmoder:
Flig liebandlei. Hiltotien bevidxxer til
Hktrcelteligt at der, hvor llndervisninq
Ilioldes nede eller qives den en under
sordnet Plods, der vil Udvillingen
jlanimes. Vi bar flere lediqe Prcestes
»lald, og fra mange Steder taub-IS
kder til es om Betjeninq, felv ovre
Lfra Australien lvmmer Rai-lieh »Kon:
Hover og hjmlp oS«: vi vil aerne, men
tvi nrnnqler Mcend velnddcmnede
)Ma-nd, at udsende.
f Jn, siger nonle, det var nu een
Fing at osre noget til Præsteflolen,
cnen den anden Llldeling ved Stolen,
Collegeafdelingem flslner jo en liel
Del Penge hvert Aar- Den bar flet
ingen Venne sluat i flere Aar, und
Itagen lnmd det bar kostet at vedline
holde Bngningerne og holde dem usin
1eret. Desuden er det en givet Sag,
at dersom den forderedende Afdeling
ved vor Stole ille holder Slridt
med Udvitlingen i vort Samfund,
iaa gaar vi glip af de bedste Kraf
tcr iblandt vort Folls 11ngdom. Te
vil spge hen til loerdere Stolen hoc-r
de tan erbolde en bedre Uddannelsc.
lSamfundet burde lunde ofre san
Inieget paa Zagen, at det holder
Jngningerne vedlige. Herefter, naar
"vi en Gang faar Gerlden leistet af,
ril Udgifterne til Elelesagen siet
ille blive san store.
Samfundetz Aarsitisde hat pac
logt Stoledirettionen at indfatnle
Lcrrerlsn ved at ndsende Lister cq
pive et Fingerpeg til de enkelte MS
nigheder angaaende dereg Del at yde
i erhold til Antallet as lonfirmes
rede Medlemmer, opgivne i Arles-be
retningen. Vi bar lignet lwert Med
lcm tun 40 Cents. list det for
fvcer en Byrde for et Medlem af den
levende Guds Menighed at bere? Er
det for ftor en Zum at nde til Sam
fundets grundlcegqende Mission for
et votsent Menneste, der er delagtigt
i alle Kirlens NaademidlerZ Er det
for svætt et Arbejde for en Meni»q
hed at se til. at disse Penge ind
famles i rette Tid, for at baade
Jndre- og Ydremisswnen tun have
en fund, ged, fremadstridende og
gudvelbehagelig Vælst og Udvitling
iblandt os? Thi dersom denne Ligs
ning blev taget til Feige, vilde Sinn-»
fundet ille have paadragei sig een;
Centt Geld ved Stole-is DriM
men snarere betalt as paa den gamle«»
Geld i den Tib, Direktionen hat.
styret med Slolein !
Vor Stole gaar for Tiden eet
gebt Der er Tilfeedihed pas alle
Sider. Dei her vceet vor Sorg, at
vt i de senete Mr hat haft saa faa
theologiste Elem, og vi hat bedi
denen oen at uddrive Arbejderr. Ttl
nieste Aar er der ikle endnu nogen
Udsigt til For-gelte; men i de 3
yngee Kloster i den soeberedende
Afdeling er der —- taltet veere her
een —- rnanx unge Wand, bei hat
heiligekov sig til Arbeit-et i hereens
Ringen-ed- «
Ved Isidste Aar-wide Wuttede
Samstag-lieh at Lieeeelsnnenv Milde
viere indsendt til den 1. Jedem
IM, M Me, Milde Kreisform-n
dene hvek i sin Krebs se til, at den
blev indsamlet. Jeg minder saa het
ved Kredgfotmændene om denne dere
Pligt. Enhver ian jo se eftet i
»Dansk lutherst Kitkeblad« og finde
ud, hvor meget der er indkommet i
der-es Krebs. Alle Menigbedek oq
Ptæster blev amnodet om at indbe
rette til mig one Jndsamlingensp
Nogle bar samdittighedsfnldt giort
zdet, men de fleste hat forglemt detxt
men nu er det jo fom sagt Kredsfot-,
mændenes Sag efter den 1. Februar.I
Med broderlig Hilsen,
Paa Dieektionens Weg-m
J. J. Kildiig.
»Hm eflcr hans Evne.«
J ncervækende Nummer of »Dsl.«
slkivek ,,en lredie Lægmand« one
Leegnmndsviklfomhed Underionen i«
denne Drøftelse bar man lun Grund
til ol glcede sig over. Dei er jcs
,,(,sluds Nigeg Komme til vorl dan
sie Foll i Amerika«, der qaar igen
nein alle disse thiiller. Sonnne
Zul ellek Infle gaat oisi igennein
tiglig nmnge i votl Samfund. Ogd
km delle Sul og Ønsle rigiig blev
til Von og Handling, vilde Herren
vlst here og Velsigne del.
Men lige siden ,,en Lægnland«
strev og bekørle »Lceqnn1ndgvitlfom
lied« link del flaael for os, som der
butde siges et retledende Ord, og del
er nu bleven voe Livekbevisning, cll
saa bør fle, for Dtpflelfen af delie
lfmne forllceiies videre.
Der flriveg, sum om Samfnndei
cllee dog dels Præsiek var impd
Lleqmandsvirlsomhed i Kirlen hcs
os, oq som om »Den for. dansie
Kirle« innen Lcegmandsvirlspmhew
Rande-. Dei er sillerl en flor Fejllas
Felle Rednlloren foln en af Sam
fnndeis Vrckller er siq i hveri Feld
bei-ill, nl hnn et bjerlelig inde for.
al nlle virlelia levende oq fund-.
Flrcefler i Gnds Menigbed bog os.
dlivet sal i Virlfonlbed, on han bar
ille erfatei, ai noqu of Prceflebros
diene steiler sig derilnod.
Men lwad schl Vi forslno ved Lass.
kr:nnd5virlfoknhed? Ter et visl flere
of Latinen-, der hat bekl, hvad oi
lcr vil forlckllr. En bekendt Pfeils-n
ler lom en Sondag ind i en Riese
hjemme i Damm-et Prcesten faa
hanl og icenlle, at nu flulde han i
sin Ptædilen riglig lcegqe an paa al
overbevife denne Felle-mich Med in
detligl Tnsle om Frilcenlereng Om
vendelfe prcedilede Praslen san godi
han lnnde. men Frilcrnleten folle sia
ille mini. Dei var ved Vinlerlide
Dei var glal udenfor Kirledøren
Der siod en gammel Kone og lurde
ille vove sig over Jsen. Saa bsd
Frilænleren hende Armen og hjasxs
hende over. Hun blev san glad dek
for, cli hun siqer lil hendes Vel
geker: »O hvoe jeg ønfler, al lnin
Frelfet var din!« Delle Hjeklensnn
fle, udlall i ligefremme, hierlelige
Ord, Virlede mere end Ptcklleng Pras
dilen. Dei var ille el ossiciell Vill
iiesdyrd. Han foeslod, at den gamle
Kone havde en Fallen hun var glad
ded· Dei ranlle ham ng blen hmn lil
Omvendelsr.
lssn anden Tildmgelse, vi for lern
ge siden hat læsi i ,,Flki;lelig Sam
let«. Dei var en ugudelig Smed, en
xiglig Spottet· Saa var der en as
bang leoende Kendinger, der blev rig
tlg belmnrel for Smedens Falle
Han nmaiie gaa og lale med Sinc
den ons, ai han vilde ende i Fortu
!l-elsen, om han blev ved at folge den
LVeL han »vor paa. Han forderedle sig
ltiglig godl i Forvejm Sag gil han
Yen Morgen lldlig og slulde den iil
ISmedem Men paa Vejen labie han«
thad han havde belavei sig paa ai
Isigr. Don san hell foklegen ud. Da
han kenn til Smeden, begondie den
ne lom sædvanlig al spotte. Monden
Jng sig lll al gteedr. Dei var Band
paa Smedens Mille. hvad gecedee
du son —- og san besd Spoiien
Ikigiig les. Men den iroendesMand
lagde, ai del gjotde ham san ondi
ai lenke paa, al han (Smeden)
Walde gaa foklabi, og deefot var
kommen og vllde iule med hom, og
del var detfoe han grad. Bisse Saa
ree og deiie enfoldlge Vidnesdned
ttunde Smeden spotte ad, all hvad
I
hanvlldh men feig-re sig foe deees
lBlelninY del formaaede han like
iMandens Taaeee og enfoldlge tild
nesdyed dlev Midlel lll den spoilens
de Smeds Omvendellr.
Pl nie-sey del et cisemplee pack
»Wie Siegen-annheb, fon- del
Ivae godl pm vl bnvde meee of. DerJ
dir Vift innen tilgst-er til Ente
denne Virtsmnlsexv Den Dmscsk m
tritt-Des nf en noxric stunk
Ein-i nil ni Tuns-« til-EIN L« fl
dcn betsnntc E "::· »Es-Jud- ; "I.-«-.
« I
Berti m few-Iris «-I·«." tat-Iris .:. »
«..«1-1« i Emmcmik Tit lnsfdstt -c’!"
Man dr: is) enis; Linhsth is
l--:n til ficrlzr Z ff-1::i’·
fim titn dn hpsrssx Visssss i
i dit eztst Laut
Man dn ej N indre tedks
smn Nu Eaisslhediz TM
san tnn im in flitti.i liess-—
N
- ·O
Ums, Amt-. »ein ek.
Man M nndrsxs stj sonnt-ins
til »E.aiidl)nsti«:kisg«,
,
fim ten In rit» Fittictis Jst-(- J i
stinnc un »Dis— Time
Ja, »Um-r sites i:n—:
siaw der i sinkst-sey hist Dir-.
tsrllksis Ostn llhdslinxgsn m I-.-.s:::sk:·
s« Ist
Herren nun minnt-: sites
Wär-i one sie m l. .
mi, der ittc i«-..«..«.»«.« ,» »
Jan UND sll stnt i J s » I ;
« rittiilcntcisc :l.««c:iiicstcs zsskz sc
tizi friftedc til. Ellen Fir· -:
niindit here-J Virtixzsztilicd. fsst -.!.
Din. Tet er nnd Finder-« "
fi·rtc af, minder ,,.«l!.-) FUle
innen itsiz1(»«, »t»:«-:r tm Hirs- wr«
Wen lnscr isstci r:n-:- von-.
Dkt et den risse Listnkxksisss
fotnlicdf Den dir ««:(«r «1"«) fix
funde dimsfter ! iskxidiJ .l,1('-«s:s-i«’:---,i i
Juni Lidct ritt-— der nun-)
sit en hel Tis: La«:«!asik«.s
Einen af de tirdiperche Bis-k- E
Mist-in bin WILL-Teiln- Li
Dirtfomhed ittc kxnskkser j »Es-»O
«-«r um its.-:::
Men finde-:
».
Lirjnnkim fis-m tsn s
«’F
«t ——»’Å.
se ltfs ."-. l«
,
fmide Hub-:- It
t Dei Mir tdsnt Nil-» tkl EDUARD «.
in lssd im Nin : »Es ten
Munde efter LELZ Ists-« »i«f:--: «5·!
sin (7vne«.
Ha des n- Tkii f.—r-:n
siiktc da heilt-.- ««ek- ists-» sus
t«-l«i)s:r tust-c sinkst-«
Mr Tslurglsmtnin
dir iiiodfnttt TO
Ji JEndelesssscs »Ein-«- »Er
en ««uifskettiis:«firiip-tx
ziet inmit, ni Dis-« nenne
lich linfte pas-. Plan-te If dem-» 1«-.-,
under erhnlhe Txtn i Dinnmrt lst
ki- lmve nirlct inni J!idrc-:iissi:1nc» -«.
lmr Vi krdincrct fordi Di Inn-II
til Dem Tom Wust-L m DE lmc e
Frilied til rt isrdincrc dein. T .1 JL
Linftændith :-«-:·, ..s.t ni Ette ldf
txt nmnxie stmitch frrn tnn Zwan
les-·- itieh dens, de irktxer fnni Jndrk
ziciisiicsnasrer bei-lisc.i.::i«:, im« sont it«-s
allercdk ex i Bin-« issm Prasditantcr
Ins-k- OLJ. Tet Vol-Her ban Forvirrint:·
om man foncr Ttlkamlernr. lwor de
ille findes. Vi tm vg itte just i
Emnd til at iskiiweqe Gnmden til, Of
Gndg Nin-e itte vinder rnsterc frei
nd itslandt von danfle Folt i Antr
iita, end Jilfikldct et. Men Grun
den er da sittert itte, at der fin
des en bel Del itittede eretå For
binden der ikle sank Lob at tenire
frem.
Til Zlntninx riil di tisie niinde ist«-.
en Virtsotiihed, Tier drivcii eitle-He
Eteder. lintelte T: Etlkeniilichsn i"c!-:
tez til at ndtsrede Zaktxsnndets
Mode-. Dct er Dafaa en antvasrdia
Læamandsvirtfomhed Qa scm er dick
Art-Sinkt i« Smmquftolm Lq two«
irr itte, fom der hortes om fra Sm
talisian forleden, indbyde til Kkte
ogi lckqge Kræfterne samtnen for it
fvlde Hirten til enbver Gitdstjeneit»xs.
Maatte der ved Guds Naade du«-.
tcsmme meke Betendelfe, aandgbækui
Vidnesbmb og Sang frem, soa fan
ni ogfaa mere Lægmandsvirtsombed
as rette Slags ----- »alle hjælpe, ingcn
svige« —- ,,hvek efter hans Evne."
En Watek Motok Tukbsne
er billig til Salg. Danifh Luth.
Publ. Haufe anviser. Den er R
HEFT og i god Tilftand. Om Tse
bot i Nærheden as et Vandfald, ell-r
hvor der er billig Vandktaft, da
kan De med Fordel bruge denne
Vandmotor. Den tan tsbes for
omtrent halv Pris. Striv strals til «
Danifh Luth.Publ.houf-, H
Blair, Nebr.
Et Lin i Savios-ed As Robert (k.
Speer. En Biogkasi of html
McAllMet Beaver. Autoriseret
Oder-sattelte of K. Rat-er used
Fett-grast. 208 Sidet i Omslsg.
Pri- soc.