»i« sp«W-.Ms»-»
s-- -.
lige denndeingsvcerdige Fruater paa
det moralsle og eegthetisle Lmraade.
Denne Reliaiøsitet er jo nnidler
tid innen svunden Form sur »stei
stendcn1«. Endnn lever den i al
sin Finde i de romerst latlwlste
Lande. snart i den trag-se, laut over
ticiste Eitillelse, sont natnrlindig var
den dnpdiafte i Middelatdcrcn, og
sont direkte nenlalder dndtstaacndc
Former for Hedenslab, snart i den
nain inderliae, fnart i den disbsiw
dia aennemreflelterede «3liltelss’.
Den licekes oppe as den Riaddnn den
lsar afsat i Middelalderen, for-get
ved senere Sleegterg videre Bunde-eh
da af Almnens inderliae Vdnmngcn
Ved de aainle Andagtgslitte Ja,
den findet stadig nne Rodstnd ved
det Liv, der rører sia paa de natnle
on nne helliae Siedet-, der fcerlia er
viede Gudg Moder, og den ntodtaacr
irastig virlende Jncitamenter ved de
taleine ,,Devotioner« eller Banne-«
Vlndaater. sont er totnponeret as
Riesens Miend til Opslannnen oa
Fordybelse i denne »Froml)ed«.
the mindst holdes den olsve Ved
Riesens niange aanile on nne Fe
sten ved de toll-se Broderstaber, der
hat dannet sig til Madonnas Tie
neste, ved de Beretninaer dni Visie
ner da Undere as Hinnneldkonnins
den« der udbredeg, og ved de Tnsin
der as smaa Andagtsbilleder aa
Stitaaniedailler, der scelaes ved stir
lerne oa vieg af Prcesterne.' Den,
der bar reist i Papistisle Lande, vil
erindre en Meennde af praalfnlde
Madonnalirler, sont er reist i den
sidste Menneslealder sojn nne Vik
negbytd om denne Dnrtelses stadia
srisle Kraft, da man del-over bldt
at ininde am »Naadesteder« sont
Linn-des da Balle d illtmnpei for it
stønne mn dcns Asltaat over Student-.
Den nnder nah-L eller retten
netoty det litteliae Stnreszs Prolet
tion, da saa sorstelliaartede Inder
scm Pius den Niende on Len den
Tretiende lnnde itte dlive tratte as
at prise Rittens Bann oa Moder
on stemnre hendeg Dnrtelse, on den
nnvceeende «reliaiose« Pave ladet
itle til at ftaa tiltsaae for iine For
stænaere beri. Ronierlirten bar i
den Grad lnæsat da lodtaaet detje
Fromhedgliv, at det for enlwer evan
nelisl sit-isten er fuldftcendia ufor
s:acteligt, hvorledes de Hinter csa
Hierner er indrettede, sont saintidin
tan siae ja til Kirtens Vidnesln)kd
om Evangeliets Jndhold· Overser
det, man set her, rinder Motten
Luthets Ord orn «Skriftens Ord
ca klare Grund« en i Linde ined
Tat, da man leerer at slønne paa,
bvilket Storvckrl det var, at Refor
tnationen trods al Svaghed, stille-de
lig paa Bibelgeunden og fette os
tilbaae til den Kristendom der dyn
gee paa Troens neesvnliae Forhold
til den iorsscestede Frelser og Herre.
Men man leerer ogsaa at stnnnc
paa den Videnstab, der stiller sig part
den historiste Underspgelseg Grund
og seit ladet det Trostndhold sotn
averleveres fra Slasgt til Slægt,
gennemgaa Sandhedsprevelsen nxed
alle de Midler, der staat til vor
Raadighed. Thi er der noget, sont
Madonnadyrlelsen tan vise os llart,
saa er det, hvor let de dybeste reli
gisse Erfaringek ladet fig tnytte til
en opdigtet ,,Virtelighed« og saale
des scrlene denne nye »3andheds
garantter«, der ved detes »Bei-edi«
alter ksetager sein de Neids-e Dei «
jo nemlig sitlert de religiøfe Varr
dler, der gar. at selv de —— desvcerre
saa —- Mænd, sont hat faaet Øjet
op for den Fare, Madonnakulten
tndeholder for selve den kristne Tro,
tun kan optrcede trasteslsst i Kain
pen mod »Mtsbrugeene« —- selv om
Dedene til Tider lan llinge starkt
not. Jeg stal blot ans-re en Udtal
else as en nulevende italiensi Blstov
t et Hierbei-rein hvoki han bellager
»den aldorlige Fare«, soin bl. a.
Mariadytkelsen vg- hendes talttge
Helltgdomme nimmer for Kittenz
han erlleeret her, at »Sandl)edend
Sag sorsvates daaeltg ved Fabler
og Ltgne'« —- men »Sandheden« vll
ja slge, at selve Dyttellen as »den
seeligste Jomfeu« og de andre hel
gener ille lan opgives. Ovad nyttee
det s.:a, at han hat lnllet et enlelt
af de Mirakelsteder, hvor Handelen
med Bllledee og Medatller og An
daaterne dreves paa en Maade, der
mindede hatn om Hedenslabetl
bistotlens thnesbytd on
Madonnatnlten talee et tydellat
Sproa Dem-e Dhtkelle er as for
boldsvts -«sen Opetndelle J· den
eeldste Riese var den absolut ukendt,
t— I
:
og Dyrlelsen as de Mcend og Kont
der, der havde besealet deres Tro
n.ed Btodet, stieg sig lanai før ind i
E’.tt’enigheden, end nagen ttrntte paa
at ophøje Jesn Moder til den
Midlerstillittg, hun sencre tottt til at
,ittdtage. De tttttesiatnetttliae For
Hfattere hat-de jo itte stittet ltettde pas.
«cr. saadan «Zlad5, og ingett vidth
noaet otn, at Maria havde tidt Mar
itttrdodcn. Det ttye Testatttente bes
tretter og so overltovedet tnn lidt oitt
Esset-rette Moder, og de Ord as Kri
-stns, der er opstrevne i Lukas 1,1,
J27 s., er et tlart Vcern tttod enhver
«tverdrevett Forhertigetse.
« Hvad hendes Liv ester Jesu Død
lanaaar, ved vi desttden otntrcnt ins
ttet, oa det er beteanende, at den æld
ste Overleverina heller itte ltar sun
zket Anledning til at dvæle derber-»
svtoktte lod hettde derfor do forltold3
its-is tidlig i Jerusalem, andre tænkte
«siq, at hnn havde fulgt ApostletI
Johannes til Esesos. J Stutttingen
af 4. Aarhttndrede ertlæker ett sakti
tttndig Kirkelaerer sont lfpisaniog,;
at saavel Tiden fotn Omstacndigltess
derne ved hettdes Ded er utendtsht
cig hatt betcenrper heftig ett Selt,l
der haode toindeliae Priester til
Marias Ærc og bragtc ttcnde Brod-;
osre, idet han bestetttt hcevder, sttt
Maria ikte er nagen »Gttdinde«. !
Anderledeö blev itnidlertid For-i
lkoldct i 5. Aarltttndrede, da den satt-!
laldte nestorianste Strid ndbrødi
indettsor Hirten, og den atexandrinstel
Tlteoloastole, der tttere on tttere tatstei
Sattsett for Herreng rennesteliaU
Natur oxt ltang Liv paa .Jorden, on
sont aav Meniaheden et abstrakt
txkeoloaist ttristttgbillede i Stedct,i
ztsorde sia til Talgtttattd for ltdsi
trttttet »Gnd5 Moder« ottt Maria»
tsa sattttidizt bandede hendeg Eyntst
ftilted. (
Tenne Stietztittkt tttkstteg nted Bettes »
Bring as en stor Tel af Kirten »F
netttlia alte dem, sont var opsttldt ast
Benndrina for »det sotttfrtteliaei
L«iu«. Atterede i P-. Alarhnndresz
nten ganste scrtlig ester teristensor;
felaelsertteg katon traadte paa In
Dis Maade Llsketerne ind i Marm
ternes Der ozt pristes i Alienialteden i
de« haseste Toner. For ,,de ztttdittd
niede Jontfrner«, der sørte »tsttale
liv«, blert Maria Forltiltedet. og tpt
ltcd sta, at ltttn i Hintlen ntodtoit
dettt ttted det saliae Jotttfrntor· Nny
sorlpd det nasaa, at Marias Lege-H
me, netop sordi hun var Jotttfrtt,!
var blevet kejst as Graven og adv
deligajort —- en Tro, der dog aldtiq
tr tret-nat fttldt igennetn. Men flere
stetnraxtende Theoloaer sra 4. Aar
. » i
tntndtede ltævdede hendes onttds
srihed.
Da Synoden i Efesos 4:31 saft
stog hendeZ Beerdighed sont ,,Gnd»
ntoder«, var i Virtetigheden Dsren
aalntet For ltendes Forgudelse, og i
Lægntandstkedse i Kirte sporedes ntt
Virtningen af Masseovertrædetserne
sra Hedenstabet, thi nu begyndte den
tigesrettttne Dyrtelse ttted et Brot-L
der tnindede otn gatnntelt Hedenstab,
at tmnge fta aabenlnst frem. For
den ttedarvede Tanlegang ttted Min
derne ont de toittdelige tstttddonttne
Litev den ntte Æresbetegnelse den
nirtsotnttte Løftestang til at sorntte
setdgatnle hebenste Kulter med ct
kristeligt Prceg, og rundt om i det
gantle rottterste Riae tan man paa
oise den nojc Forbindetse, der er
mellctn Mariadtt Les n on dens
tiedlige hedenste Forgcengen
Riesen bar sat sit officielle Preis-J
herpaa ved de nye Kittesester til
Gudsmoderens Æee, ved de Meter,
der vtedes hende, de Altre, der bar
hendes Navn, og de Billeder as heu
de, sont snart syldte Kirkeenr. Fra
nu as er den splgestrenge Udvitling
as Tanlen ottt hendeö Naadesormtds
ling aldrtg afbrudt. Hun er blevet
den velftgnede Vetner for alle, der
er t Red; den, sont ved sine Bon
ner sottntldede den strenge Dommer.
J den celdre Middelalder antog Le
gettderne otn heudeö Ltv sastere For
mer, og Fortællingerne ont hendes
Undergerntnger Igedes stedse. Men
forst med Fornyelsen i det title
ltge Ltv stden 11. Aarhundtede er
den egentltge Storhedstid t Mal-on
ttadyrkelsen indtraadt tned de gen
lttetngrtbende Vtrkntnger t Ieotnhedss
iog Kulturlivet
Det er forstaaeltgt, at man tidlig
ssgte om synlige Bidneibyed otn
den helltge Jotnsru bog navnltg om
heut-es Grav« Allerede sst 431 hat
man stkkett baade t Efesos og Jeru
salem «ntent at besidde den. Jsslge
keett Oflettetttkng hat Bistop Juve
—I
nalis af Jerusalem, da han var til
Stede vaa Kiriemødei i Kalkedon
—151, bereitet Kejser Markian, at
Maria døde i Jerusalem i Nærvccs
relse af alle Apostlene, der ilede cil
fm alle de Lande, hvori de prcedikede
EvangelieL Kristus steg da ned fra
Ffsiinlen og føkte sin Moders Sjæl
med fig, men Legemet blev under hel
lig Sang jordet i Getiemane Men
da Graven aabnedes paa tredie Dag,
var tun Ligllcederne tilbage, og de
udbredte en ubesirivelig Vellugt. Sau
forfeglede Apostlene attek Graben og
fluttede, at Maria af Engle var
lsragt til Himlen.
Weins-Traditionen hat imidlertid
i mange Fiatholikers Zer faaet en
glimrende Stadfæftelie ved de Pisto
ner, som den synske Nonne Anna
Entheian Emmerich havde i forrige
Aarhundrede, og.foni Digteken Cle
mens Brentano opfktev. Hun stil
drede tueaei indgaaende og malende
det Sted ved Efesos, hvor den hellige
Jomfru var jotdet, cg i 1890, da
Brentanoi.- Bog kom i Hændetne Pan
noqle Kaiholiier i Smyrna, defini
tede man fig der til en nøjagtia
Eftetfotslning oin Siedet. Den 29.
Juli 1891 fandt man saa vikkelig
en Lokalitet i Efesos’s Ncerhed, som
man ined Undren fandt ,,nøjagtig«
fvarende til den synste Nonnes Be
sikivelfe. Fundet har vait stor Op
sigt i den katholfte Berden, inen vil
nceppe vinde fuld Anerkendelsr. Fka
Proteftantifte Side hat den berømie
arkcrologiste Forster W. M. Ram
say foretaget en Underføgelse paki
Siedet, der ganste vift ingenlunde
bar fort til hans Anerkendelse nf
Refultatets Rigtighed, han Paaviser
lincfrem besiemte Uiiøjagtigheder i
Visionens Stedsbeikrivelse, men paa
den anden Side saftholder han« at
cn Rceiie Enkeltheder roher et scn
paafaldende Kendstab til de gen-gra
fiite Forhold, at dei nceppe kan for
ilares paa anden Bis-. end at des:
inste Nonne maa have hørt Bestrive!
fcr fra Reisende, der liar haft Uns-e
siendstab til Egnen.
Klie r c s is d a Zank e :
Reedleth Cal.
Nn lslana nrn SUiaaneden -- ane.
sen-. mister at lijcklpe »Danfteren«
Eint fremad til at blioe et mer-c
alsidiat Blad for Falsch lad cH
letasnte den med en lille Jndsendelsc,
om itte mere end en Gang om Maa
neden —- saa vil det alligevel hjeklpe.
Tti lan ja itle Denn-, at alle vil
strive o, nej men der stal ja
pafaa noan til at teitisere osv.
Her er noaet, soin er nat for
dennc Gans Vedlommende, at vi for
leden Nat havde Maanefornmrtelfk
oa famtidia en svær Tordenitorm.
Lst lianende Tilfælde er itle tendt
af de Settlere, som hat verret her
i over 20 Aar.
Det lynede og tordnede i alle Ret
ninger for nceften 2 Timek; thi da
der ikle var Spor af Bind, blev det
staaende aansie stille paa en Plaks«.
Telefonledninaerne led itle saa lidt
Stabe paa flere Siedet-, da man ilte
her hat de nødvendige Forsiatiaheds
realen som et saadant Uvejr lrcever.
—- Her er ved at for-ne sig en«
ny Zioloni. En stor Pakt af dir-se
»Holt toinmer fra Nebrasta og Kan-«
sae. As tieteligt Navn taldes de
»Donkeks«. De er meget iøjnefal-;
dcnde med Henstm til dekes engl
fort-nat Dtagter, hvorved de adsiillec
sig fra andre Mennefter. —- En
divinde med Hat paa, og en Man-«
med Krave paa Frakten betraaterl
de som verdslige Mennefter. Bett
hat de jo Lov til — og kunde tet
hjeklpe nogen til Salighed, saa vilde
det jo være en let Sag at undlade
disse Fing. At Fotfængeligheden i
Gnds Kirke i vote Dage hat naaet
op til Toppunttet, tan vift ikke mea
teg, og sittett trænges der til Re
form paa dette Omraade; men hvad
gavner det faa at gøre sig afstitlende
i en anden Retning? Det har vis«
ogsaa sin svage Side.
--— Mr. og Mes. N. Mortensen
og Søn er nylig kommen hjem fra
Brnllup’med Hufets yngfte Dattce(
Myrthel, fom blev gift forleden il
Fresno med Kaptajn J. G. Win
thermute. Brylluppet stod i hans
Sesters Hjem, og Vieler korrekte
des af en amerikanst Preest af »Thej
Christian Church«. Pryllupsgesesteenej
bestod mest af Familien paa begge
Stder. De unge stal bo t« Free-uns
Maatte Herrens Velsignelse fslge
i
F—
dem paa deres Livsvandring — Her
ren til Ære og deres Sjæle til
Jrelse og Salighed.
Rasmus Christensen og Fami
lie, som for kort Tid siden kom fra
Minnesota, hat købt S. Widers
Hitg med 5 Acres Land til i List
Reedley. De modlog Pladsen for
leden. Maatte de san finde sig til
rette i dette deres jordiske Hjem og
lau strive over Døren med store
Bogftaveu »Im og mit Hus, di vil
»in-ne Herren«.
; — P. Haner har lobt 20 Arres
JNord for Byen, ligeledes Mr. Mad
;sen 10 Arres, og Thorvald Frandsen
HO Arres. De to sidste har allerede
»opført Hufe og bor paa Landet.
I —- H. C. Petersens lille, der —
smn før omtalt i ,,Dansleren« — var
meget syg og tilfyneladende Døden
nær, han lever endnu og er, saavidt
lLiliennesler kan bedømme, lidt bedr-.-,.
iDoltoren siger: »Dersom han konz
:mer sig, kan man sige, at her er skel
et Miralel«.
J Den leere Gud kan vist not gøre
idlliiraller i vore Dage og vil ogsaa
Here det, naar det lan tjene til
bang Riges Befcestelse i Menneste
Hjjerter. Sam Jones sitiver, at
Yvor Her-re ofte maa have et Menne
»ste. i Sygefengen for at faa sinj
Siillelfe i det og tillige i dem, som;
ital vcerne om den syge. —- Paa den
kJJeaade skek der ofte et Mikake1; thi
det er jo dog ei Mirakel, at et
Mennesle bliver ftelft, og ilke mindst
i den Tid, hvori vi lebet-.
---— Eben-Esset Menighed hat nu:
lsine Gudstjenester om Sondagen i
Byens Stolehus Kl. 10 Form. —T
Dette er jo«et stort Hus med mange
Virtelsem men der er heller
itle mindre end 8 Fatnilier, som
stal bo der paa en og samme Gang.
Naar Gudstjenesten begynder, san
zsyiiges der i 3 Sprog, bedeg i Z
Sprog og tales i 3 Sprog, nemlisx
iTnsL Dunst og Engelsf. Nogen
Bilde maafte tænle, at det vilde vælte
Foriiyrrelse, men det gør det itkez
de: fnneg fnarere at vcere til Opti
lMie. J Fnrftningen var der lidt
Jllempe for Foll, som ilke var lenkt
med Lolnliteten, at finde i den rig
Itiqe Baus.
— De dansle llvinder her i By
en og vaa Landet bar tæntt Paa at
ornnniiere fig til en Flvindeforening
inied det Formaal at arbejde for
Guds sliiges Fremme Deres første
Mode stal afholdes den sidste Tots
dag i Februar hos Mrs. Anton
Nielsen. Det ser ud til, at Kasse
logning og Drilning stal voere ban
lyft ved deres Moder — en ny Tid
forestaat.
Tag LEden on Dritten bort fra
Opbyggelsesfammenlomsterne og
brug den Tid, det optager, til Bon,
da faar vi se, hvor mange der hor
beengt paa for at pleje den gamle
Adam. " Korr.
Callendkr, Ia.
mee er det jo nu siden, at der
lar vckret noqu i ,,Dunsieren« her
fra; men her hat da heller ikke
iscrret nonei, iom hat haft siprre Be- i
ipdninq for Offentliqhedem men da
frei jo,nn er sandfnnlixxL at dei vii
lslive fidfte Gang at jeq skrivcr her
fm, saa fasnite jeq at ville strive
lidt om, hvad her hat foreqaaei
i Vinien
J Januar Manned havde vi en
fiem Jldebmnd her i Byen, icet
Posthuset brasndie, og alle Posisager
med. Tillige gik 3 »Siore’s«, som.
laa paa den øsire Side, op i Luernes
bei var nok egentlig der, at Jldens
limnndie
« Onsdag den 7. Februar havdeI
Mes. Chr. Johnson indbudt Kvini
deforeningen til et ekstra Mode, da
det vilde blive sidste Gang, hun
runde have dem, førend Ehr. Joha
fons nu reifer til N. D.
De folgende Dage var der
Missionsmøde i Kirken om Efter
middagen og i Hjemmene otn Afte
nen; om Sondagen havde vi Gabs
tjeneste med Altergang om Formid
dagen, og otn Eftermiddagen holdi
Pastor J. P. Heede fra CounciH
Blusss Fotedrag for Ungdomsfore
ninqem hvortil de gamle ogsaa var
indbndte. Emnet var Romerbrevets
første 6 Kapitler. Om Afienen
holdies Slutninqsmøde hos George
Espersom hvor Proestetne boedr.
—- Mrs. H. N. Hausen hat Været
underkastet en Operation og vieret
fna for længere Tib, men er da nu
san vidt, at hun san gaa omkring,.
s——- l
og det gaar ftadig fremad til det
bedte.
— Martin Madfom sont snart i
et helt Aar har været mer eller min
dre syg, afgit stille og gudhengiven
ved Døden den 27. Jan. Kl. 12.15
Da blev begravet den 29. Januar
Pastor Engholm talte ved Bauten
J Hjemniet talte han lort over 2.
Kor. 5 1, og i Kirken over Heb.
9, 27, oa 1. Thes. 5, 9——10, og paa
Engelsk over Phil. 1, 21.
Martin Madson var født i
Vancleve, Marshall Co» Ja., den
20. November 1889, hvor hans For
sældre dengana boede. Aaret efter
flyttede de saa her til Callender, hvor
han saa blev døbt af Den norske
Synodes Prcest, da her ingen dansk
Meniahed var denaang. Efter at
vor Meniqhed oa Søndagsstole be
ayndte, hat han stadig besøgt den
og blev konfirmeret af Pastor Eng
lzolm den 27. Marts 1904. Da
Martin blev hjeinkaldt i saa ung en
Alder, er der jo ikke meget at sige
om ham; dog dette stal siges, at han
lsar sin Sygdom med Taalmodighed,
og efter at han den 13. Januar
havde nydt den hellige Nadverc,
oentede han stille og rolig paa, at
Døden flulde komme og forløfe ham,
hviltet jo saa indtraf to Uger senere.
En stor Skare af baade Standt
naver og Amerikanere havde samlet
sia i Kirken for at se Martin for
sidste Gang og sige ham det sidste
FarveL
Fred Vcere med dit Minde!
Vi fes irren, naar Kriftus kommen
Link, Wis
Masslinaer har fra Beghndelsen
as dei nne Aar arasseret ncesten i
eihvert Hjein her i Luck og Omegn,
hvor de har Bøm Flere af de
Vokgne, som ille tidligere har gjort
Bekendtflab med denne Sygdom, bar
ogsaa vceret anarebne. De flelte
Tilfcelde bar dog neermesl vceret i
en mild Grad. Dog har Bvens Laz
sser haft fuldi op med Arbejde.
- Efter Forlhdende har de not
tcrnit paa i en ncer Fremtid at op
søre en dansk lutherst Kirke i Bhen
L.:;:«. De hat jo for kort Tid siden
dannet en lille Meniahed5 hvor man
ae EIJiedlernnxer de er, ved jeg ikie.
wen jeg ved saa Ineget, at her er for
flor en Virkfomhed for een Prcrstx
lhi man hører jo saa ofie iblandl
Folk den Betncerkning, at de ler
ilke Prceften uden oin Sondagen i
Fiirtem og den Lejlighed, de her
har, bliver desvcerre for mange
Mennesker meget sjcelden saavel her
som andre Siedet-. Prcestens Hus
lsespa ikke alene blandt sine Menin
hedsmedlemmer nien ogsaa iblandt
Foll udenfor hans Menighed, fom
ilke tilhører nogen Kirkeafdeling,
har en fior Beiydning for Guds Ri
ges Fremmr. Dette gcelder ikke
alene hos os men Paa alle Samfun
dcts Prædikepladser. Hos os hat
Venesten nu ikle meget Tid til Hug
lnføg men har nok at gøre med at
Varetane sin Prcesteaernina
En Del mere Arbejde iblandt
lingdommen er fikkert ogfaa en stor
Nødvendighed i vore Menigheder,
hvis ilke de llnge flal aaa tabt for
Kirkem
Nu, Meniahederne her er sikkerl
oasaa saaledes stillede i titnelig Hen
seende, at de lan føde to Præsteg
familier. Dei limelige burde nu ille
vcere en Hindrina for et livsvcrklende
og opofrende Menighedsliv.
—- To af Menighedens Unge,
Martin Jensen og Karen Hausen,
havde Bryllup den 8. Februar dg»
blev paa Grund af Brudens Syg
dom ægieviede i hendes Forældres
Hjem. Vielsen foretoges af Palin
Vig. —- Til Lykkel
—Bi har for Tiden godt Slcedc
føre her i Skoven, hvilket sen-spl
gelig er en Gliede for dem, der stal
køre Troe til Savmøllerne og Brett-;
de til Siationem thi her er ikle sacH
lidi Trasik i den Forreining. !
Korn
Rustin, Nebr.
Dei tun vel vcerc paa Tide at
meddele lidt hersta, især da vi lau
lsegynde at tale om det ,,store« dan-;
sie Settlement ved Rusiin. !
J de fidste t» Aar og da navnliw
det sidste hat der været handlet omJ
sofarme efter en Maalestok saa for
ffellig fra tidligere Aar, at det lige
ftem vælker Forbavselse. Nogle faa
I
s
ljar vel folgt ud og reitet bott, met
andre hat blot folgt for at Lebe
;igen, naat de hat set, at der var
EFiotdel detved.
i Paa satntne Tid et der kommen
jDanste fta andre Egne oa hat til
idels lobt af Atnetikanete, oa Datt
lsletnes Antal et detoed beindeligt
sforøget
Dei et ille tttange Aar siden, D-:
ts;5,000 ansaas for at vaste en gos)
jtllris for H Section Land, vcl be
jbnaget ttu betaleis der Pedant-, og
for en »Eiahty« 85,()0«. Jlolett hat
i de sidfte Z a 4 Aar verret udtttoettst
Log Priserne ligesaa·
Penge et let tilgættaeligex fothen
tunde en Mand da gaa nted dem i
Lomtnen, uden at de ttnltede, ja, tm
»ttylket de vel heller itte, ntett af en
kanden Grund, de et netnlia impose
ztede i Banken, og Fattneten ttælter
Iuok saa flot en ChectsBog op, naat
than ital betale, itrioer et Tal og
isit Navn oa sigetc ,,Gaa til Rustin
JBantC
’ Jeg siget itle, dette et en Regel
for Betalingstnaaden, tnen anspree
det kun for at Vise, at Farmetne
tjener Penge, flete end de onslet at
fete omkting med sitt. — le ja! oe
aamle Tider er fotbi.
Saadan set den materielle Stil
ling ud for Øjeblilket; den oilde vel
totnnce til at tage fja andetledes ad,
om Velsignelfen fta Herren ttdeble.-.
der er fitkett not dem, der regt-set
med hatn, men lige saa sitkert er Ists
mange, sont ikte aør det, oa det s.r
det ntislige ved Saam
Den Sorgløshed, der vises i set
aandelige, maa dog tilsidft etOe i
uerstatteligt Tab; men saaledes er
det jo og hat altid vtttct, at Frem
aana i det timelige meget let fett-e
til Tilbaaegang i det aandelige.
Byen Rustin hat oafaa faaet en
Fotøaelie af Dattike, oa Byloddernes
Vætdi et steget til det dobbelte.
Dei hat lcenae dastet felt sont et
Javn itke at have danfk Kobmatth
fortetning; dette Samt blev afhiuf
pet, idet en M. Christi-Mein der tid
läg-etc fette Fortetning i Argo, Ne
l«tafta, ntt hat aabnet en Dty Goodö
og QJtocety Stote i Kompagni med
L. Lantiifen, tidliqere Eletk i en af
de celdte Fortetnittget het, begae et
unge og tutinetede Fortetninas
mcend.
! Ai Dansterne Deiydeliat hat til
tage: i Antal het, fes doa tnaasle
bede naat vi om Zondagen fatnleäs
i Hirten, hvot oi maa patke asz
ilemmelig godt samtnen og benyite
smange ekstra Scederz der er jo en
zDel, sont itke formelt hat fluttet sig
Htil og men doa tommet, og det tot
Tnot siges, at fot de flestes Vedlomi
Intende et det noget tnetc end blot
Ica bar Nt)sgettial)ed. Vi hat da agi
saa af og til den Glcede at kunne
taekte Broderhaand til en og andert
Til at beayttdemed havde vi ett
Stald, der kunde tutmne 16 Poe
Heste; saa maatte der bygges en til
as sammt Sinken-H og tin i digse
thtae bngger man paa den ttedie»
ist«-m flal give Rutn til 20 Pat. --——
)Ejerne af diszfe Hefte ntaa altsaix
lvcete Fall, der ltar faaet Trang til
Hat bete Otdet, og det et jo allede
Jlian thi saa et der da stet en Be
anndelfe, et Sltidt henimod noget,
der hat Betydning udooer Døgnetss
Jimaa Sorget oa Glcedet.
J Almindelighed vil man tegne
Faitigdo1n, Sygdom og Død ilke tiI
dc imaa men til de stote Sorgeex
lad saa vcete, at de et det, men der
aives dog en ftøtre« sont paa famme
Jid et den siøtste, og det et Sor
gen over Synden· Lige saa al
mindeligt vil man finde de state
Glceder i Sundhed og Velftand; met
der er dog en Gloede langt stotte,
fordi den vatet nd over dette Lip,
og det et Glæden i Gud.
Jeg hat nylig lcest Bogen »O
lylleligt Liv«, af H. W. S., og jeg
benytter Leiligheden til at sigex Dei
var noget af det stonnefte, jeg endnte
bar liest. Til enhver, hvem Stdn-—
den et bleven en ulidelig Bytde cg
Smette, og hvis hsjesie Maul et
Glæden i Gut-, anbefaler jeg Bo
gen. Den er streven for leetnpende
og befvtetede Sjtele og lover ille
for meget, naat den lovet et lyllei
liat Liv i fuld Overgivelse IS
Tillid til Herren. Bogen fang Hur
45c i Danish Luth. Publ. stufe
Vlait, Nebr. - D
., ».-,-—.--———.-..———-—Z-SI-I
Din Brot-ers Blei-. M M. von c» »
Paa Dunst ved M N. P. RG- -
sen. «174 Sidetp J- MUS
indb. Oe.