LE- - ..-.-...—-.,—,s., ,.-,, «
-»Yansl-keren«.
Ist halvugemlig Nyhehss og Oplyss
uingsblad for Vct d.:11ske Joik
America,
U« « XI «
DAXXSU l.l:ä«. i !·I’-L. H HE.
» .-J.. ...I««:,
«Dcwskeun« ais-guck- dvez Tusksxsz sq »Er-as
Issls pr. Amqanp
Ost Formeln Stank 81.5« UvisnIde. 200
Bladet betales i F wirke-.
-sest1lliag, Becaling Avcetchmandking og
nat-et achaaende M Ib I a Iesxfe es:
DANLHU 1«l"l«!l. U. Bl-. 1101 ds.
Was-» sieht-.
Bevor-du A. M. Audmm
Alle VII-un tu ,,.Tm»"k«1en«6 Jndhotd
Ifhandtxngee, normpondsmcet og Muh
If mhvcr III-. Ochs Masse-sent
LL M Ilnbksxsem Tit-Ir, Zieht-.
Isterml II tlsc Post Oljices at Blatt-. Näh
Istcund Mut- main-n
Mvettitiins Rates made knovcs upm
Ippllcin00.
..DanIkeren«
Mk sean m Subfkribmiek mdtil udtryk
ichs Opfigelse modmgeg at lldgioerne, og o
Icld er botan i coercngstennnelie med d
Fomuce Z::tc;-I xcsxicor.
Kur Lasseme derive-Ase sxg II! FssIk du
Ostia-et iBXude!, einen for at ksbe hogs dem
Ilct for at faa Lplysning om det ave i--rede.
sites de altsd much-, at desaa Avenizies
samt i dem Bud. Tet vi! satte III seu
IUI Nym.
Den nokske Professoksirid
Den 27 Jan-rat d. »l. udnæomei
Dr. theol Johannes Ording til
Professor i softemmifk Theolog
(Dogtnatit, Troslæw oed Firiftia
niag llniversitet, oq dermed er er
Sag, der i flereAar bar sa vEin
dene i Norge i Bevægelfc, afgjort
rnen om Striden degangaacnde der:
med er endt, det er anden Sag-,
Men for at vore Læsere stal turme
faa nogen Forstacelse af denne for
oort Broderfolk saa Vigtisge Za;,
maa vi give en kort bistorifk Oder
fsgt over den.
Denk Bentmdelse liqqer omkrinx
Z Aar tilbaqe i Tiden. Den LE.
Januar 1908 døde Professor i
Theologi ved Kriftiuniaå University
Frederit Peter-Ten, og den L. Fetsid
f. A. blev det Ved hans Død ledigt
blevne Professor-at i fvftematifk Tbk
ologi tundgjort ledigt.
Ved Anspaningstidens Ulle1.
kzavde der meldt sig 4 Anfogere til
Embedet -—— Tr. theol. Chr. A·
Bugge, llnioersitetets Stipendim
Christian Jhlem fho. per. Kapellan
Joh. Ordqu oq Kand. theol. Thor
leif Hemmt Ved kongelig Refotu
tion af 2. Maj f. A. bleo det til
ladt de forstnæonte tre Anspgere as
deltage i en Konkurrence for det le
dige Embede, oq ved samnte Reso
« lution udncevntes som Bedsmmelses
tomite for disses Arbejder Prof.
Dr. Mit-betet og Prof. Dr. Odland
ved Kristianias Universitet, Prof.Dr.
P. Madsen ved Kobenhavns Uni
versitet, Prof. Hi. Danell oed Upsaba
Universitet og Stiftsprovst Gustav
Jensen i Krisiiania.
Bed Konturrencetidens Udløb sao
Kand. Jhlen sig npdt til at melde
at hcm paa Grund of Sygdor
maatte trælle sig tilbagr. Der vi
saa tun Bugge og Ording at væl
imellem. Resultatet af Konkurrer
cen blev sau, at Departementet anfp
det for rigtigst ikke at anbefale r
gen as disse to til det ledige Er
bede, for den fststes Vedkommen
paa Grund If hans vidensiabexi
Studiers Retnina oa for den ande
of konfessionelle Hensyn. Her
det sag, at det tigtig kommer fre
som Striden hat staaet am, nemi
De. Otdkngs konfessionelle Stank
punkt. Date er væsentlig reformes
i Sakramentleeren, og dels stylde
bau ogfca for Nyrationalisme.
Wen nn blev det af Kitkedeparte
M need Storthingets Sankti
- Seit-IN at lade Embedet i fyftemc
; W Theologi foreltbig staa ledigt or
Verwende Prof-besagen til For-e
Eins-M i dette sag. Men da d
Mlyktedes Departementet at fa
II W UWI Ordniug
W str ty Unget- Tid, anbefo
TJUI bei W, at cmbedet sank
W es at bei stulde kunn
HW If Wstabtmch
W. Ell-W blcv de
W W den 29. Sep
- M Hm Uns-gen meet-t
«-;F zw . - »» »
cl. Universitetets Lærere,
os. Ja Forhandlingetne dec
e atademifte stellegiunl i
e« ndenlandsle fninndiqej
U d xllte Fatnlletg Flertals
Hko snkefalcdr. at det ledhe
G- -rde Denkede Tr.
TrsY
Trr «i rch san Forsøq neu at
fas- vrmnisz i Stand ved nxl
um at srnlætte Rand. Jhlen, oq
Kirtenrinifter Rnndfen holdt lum. at
Tr. HDREI lldnasvnelse flulde lu
Hcettes. indtil Oprettelfen at et nnl
tsllrofestomt kunde blive bevilsqet as
lthlthinsset faa den lutherlte stand.
Jhlen, der efter Departementetz Me
ning er jcevnbnrqu med Dr. Ori
dinn, lunde anfættes samtidig met:
denne. Dette glippede imidlertid,
Qrding blev anset, og saa tog Knuds
sen sin Afsied som Kirkeminifter.
og Prof. Odland nedlagde sit Pro:
fessorat ved Universstekei. Fokuden
Knudsen ftemte Statsraad Vinje
imod Dr. Ordings Anfcettelse. Dr.
theol. Otto Jensen er ndnckvnt til
Kirkeminitter i Knudseng Sted.
Dr. Ordinq er altsaa nu Profes
sor i fnkessatift Theoloqi ved Kri
stianinLJ !’niversitet, men Kirtesoltet
prptes«es«s. De mener, oq siklert
rssed WHA- at den norste Kitte, sont
er l""-»sp bar Ret til at fordre, at
den Wspes der flal blbringe de
esse-XIV mrsrskter deres Lærebeqre
lser, ee lIltbersi. Der er fenete holdt
Moder af Rittefoltet for at over
vefe bmd de under Omftaendigbe
derne l-» anre. Den ortodolse
Orest-« ssdtaler sin imod, den libe
rale Wes-e holder med Reaerinqen
i kmad den bar qjoet. Vi ssal
WH» sed at anføre, bvad en norst
K»»«·««de"t til »Kri59eli·at Tag
blad'· I K«ssenbavn flutter med.
,l’""«"«ss rnn- Dn fIsland sag
banis wen-e Meninnsfæller an oq
Ret, Bklendelfe og hist-Inst UNB
länJ tun sin Side.
Es ds: dreier sig jo her ikte ern
en NOT-» eller end031 Jlnxindezis
gej« · --d, nen rkn Eckern-Js
Leerks ,:ejvisere:1 fcr De ntan e
. s ltxer ndcver del kunst;
EIT-! T«rtnnde Eranksflkeh
Its-Un- ei n«ed Rette at luan
lrcerse It en lutherft Miete-J everTe
Leim-. at han er absolut tro Ined
VI «
«- E « «?"· Isissenflnäsjn
-··"- eng PEedTE —
sf dette msitzolige
T« spsdknq e"e1- it!e
Es --s lnet rIn txt-»Wind
Ordinsr er 11dnævnt, det bele FI
t·s de-"e«, Videnflabenås
Js« fee-« «E-·e"s sit-Its
er ot« - Liereeen i Treglcere last
W " ·«es--«« «".11?«åonfa«
n-"« ’Il««"«e l"s-r"eernnet
en « « Ins-Wer qNr Otto Jen
·e" ··irt moderne Syn pag
Tin e-!e bat afløst Ht Knudsen.
Som man Vil forftaa, er Kunden
slrammet.
Mens dette fleives, holder Tr.
Odland med Zeller et traftigt Pro
:e:7lmøde, og det vil blive fulgt as
stere.
Det hele fnneg for Lieblillet at
Des-re notsaa ftcertt hen imod Stil
lcns Adftiltelfe sra Staten.
Thi, siner man, Riesens Rost ble:
Altlaa itte hort: Sen hat ingen Arm
til at forsvare sig, innen Lov og
Ret, naar det tomrner til Styllet.
Andre paastaar, at selv de ivrlg
sle prcestelige Forfægtere af Frilirlen
rgii kaue- lseslemt litt-sage for at klipp-:
Statens skonomiste sikre Understpti
leise, san bei bete nok vil falde til
bage i forholdsvis Ro, naar en Tit
er gaaet.
Bi faar nu se. Den netmestl
Ttd vtl bltve af. Interesse.
ngaa derfor, fordt taugt uhygi
geltgere Meister er vtrtsomme indes
den imer Ktttr.
M sigter ttl Dr. og Storthingöi
mand Alfred Ertkseni ltgefrem neds
Lendende Arbeit-e over-for Bibelenl
Paaltdeltghed, ja llgeoverfor selvc
Krtstt Endborst, Mm en faadar
»Amt« bitte Wende m sin Post
da er Ordtngs Udnævnelse for
intet dertmod at regne. I«
WIOU
« M m- er«-» M
Tuns-MI- fmm visit Use-I Ists
Isjih Durst-sitts- III-Ists
UMMIWUM
Mitw
« Mit-Mystiker
klagen-Ists- same
I wquunmavumkk
l- IMW gest vorm-.
( - Ell « CL Zu VII-·
Vor unvækende Ki edsoroniug.
J Anledning af Pastor P. H.
Millets Spørgsmaal hidsættes
Aaksniødets Bestemnielse om den
ny Kredsdannelsr. Den lyder san
ledes:
,,De to Nebraska Kredse lægges
,iaininen til een. De to Jowa Kred
Ise lcegiges samtnen til een. Min
nesota Kreds fotbliver, sont den
er: ligeledes Nord Datota Kreder
og Atlantik og Pacisit Kredfene.
De to Wisconsin Kredsene lægges
samtnen og omfatter tillige den Dei
af Michigan, fom ligger Beft for
Michiganspen Illinois Kreds (vor
Virtsomhed i Missouri ogsaa), og
den øvriae Del af Michigan udgøx
een Krebs« lAarsbr. Side 90).
Hat-ber, at enhver Prceft og Me
nighed vil finde sig til Rette, efter
detie Fingerpeg. Maa Helligi
aanden faa Lov til at være vor
store Bislop eller Tiliynsmand i alt
vort velfrgnede Irrlicht-bede
J broderlig Ærbødighed
G. B. Christianien
»Nein Mel i Busen«
J ,,Dannevirke« Nr. 6 af 7.
Febr. sitiver Paitot A. Th. Dorf
lVræst i den dansle Kirte), blandt
zaudre mærlelige Raritetet ogsaa
Idennc »Vi er desuden itke det eneste
dansie Kittesamfund; der er jo an
dre. J den forenede Kirie hat man
Partei meget got-mild med at med
dele Ordination, somme Tider hat
det set nd, fom om den Qmstcendig
bed, at en Mond itle knnde optages
i Den daniie Kitte, var tilstraette
liq til at stasse ham Ordination i
Den forenede lsinke-« Det er itte
rcnt Mel i Poten. Der er tun
een Kandidat, som hat henvendt
tin til Den forenede Kirle fra den
Den danste Kitle oin Ordination i
de ti Aar-, den hat elsifteret; men
ban blev af Mangel paa Kvalisita
tion itte otdineret af Den forenede
Ritte.
J al Ætbsdighed
G. B. Christiansen
Fotoxnaspzpørgsmaalet
Til »Donfferen«, Maik, Nebr.
He. Redattøri
Da jeg lckste i Tanfteren af den
M. Februar et Spceggmaal fr-:
Paftor Carl M. Olsen ,,.f,)vem stxxl
.man rette sig efter?« vil jeg get-see
udbede mig Plads til nogle fw
Linier i »Danfkeren« angaaende des-:
jte SpekqgmaaL
Da jeg er Fotograsist sog tilherer
Text for. dankt-lum. Kirku man in
maner blive undstyldt, om jeg blau
kser min i dette SpøthmaaL da det
nemlin er en Zag, fom jepl hat stn
deret menet Dao i flere Aar, men sont
W ira Iid til anden hat ladet gan,
da jeg faa pas det fom en vidtlpftjq
Zag, oq en, Tom man maa taae
fat pcm med Alvmz om den fkul
ttive en ,,fucesg«. Jsørst og fremmest
ciil jeq des-J siqe, at detsom det bm
xcfkenst pcca Miste Aarsntpdr. at det
Hulde- anegx oa at Paftor P. L. si.
Haner i Jan Franciseo sittlde lse
sorge det, faa vil jeq tilssynde en
bvek Priest i vor Samfund til ne
sende« ban-. et Fotogmsi fnaeeft mu
liqt, da der jo san alleeede et gaaet
meget for lang Tit-, og nd fta den
Forstaaelse visde jeq paa ingen
Maade lilande min i det. Men deri
mod, derfom det ikfe er Tilfældet,
oa Spøtgsmaalet er aabent endnuk
bvem ssal gsre Atbejdet? da vilde
jeg gerne stille mit Ktav paa det
ved Siden af de andre. Dei sont
niig i Tankek, at maaste en god Udi
vej vilde vaee at lade Sagen hvile
indtil Aatömsdet i Juni Mauned i
F Kennst-eh N. Dak. og saa lade Pre
’sterne ved et Ptæfeemsde sage en
EBestemmelse om det og faa faa en
Tklar «understanding« em, hvem der
s stal gtte Atbejdet, og hvoe det sial
» gutes, da det er en Sag, fom man
enges fat paa med Energi, detfom
den sont sagt sial btive en «sueeess«.
Jeg falle nemlig til Pastor Gert
sen om det, men da han ille var
til Siebe ved sidste Nutzen-by kunde
han Mc give mig nogen videee Ov
lysning i venne Sag.
H Saa for mit Bei-kommende ee
bete Spithmanlet, om set W be
stem M siMe Aussen-by at Pasiot
» . Q. T. hausen M des-tat
ils-b JOnI san et, da M keg paa
f
ingen Maade blande mig i det, mei
ieg syne5, at dersom det var Til
fældet, saa burde Præiterne vide4
yvem de stulde rette fig efter.
Med Agielfe
J. C. Petersen
Foiograsift.
Hutchinfon d. 17. Feb. 1906.
»s-—-O«.- —--—-—
Roglc gode Regier.
i Der gives naturligois utallige
«gode Regier, sein Forældre der
overholde ovetfor Born. Blandt
denne Meengde vil jeg imidlertid
lzer tun ncrvnesfire, som til Gen
gceld er uundveerlige ved enhver god
osg fund Opdragelse.
Den første Regel er denne:
Veen dine Born til Orden.
Orden og Punttligded spiller en
taugt ftøtre Rolle her i Livet, end
mange trot. Der er ligefoni en vie
Forliindelse mellem Sandhed ok;
Orden: vi vil ofte finde, at i de
kHjenL hvor Bernene opdragcs til at
itale on handle samt, der lcrrer de
tillige at overliolde Orden: til Gen
geeid ser man tidt, at de Hieni«
Ekvor alt gear, sont det bedft kan.
ihr-or der itte er faite Reqler for del
ji«-dre, daglige Liv, der er heller itie
svidere Kerrligbed til Sandhedens
kHjemmet er holdninqsløst baade i
indre oq indre Henseende.
l Orden ital der til, for at Tiden
7tan blive benntteix de Mcnnefter
naar aldrixi noget. der itte f.i«ftaar
at ordne deres Tid og Eslrbeide
Uorden er Grunden til latet flere
daarliqe .L«-je1n, end manae aner:
Iden asiøder Fattindom Utilfredgbed.
Ueniqbed niellem Akaiefcrller, dank
ligt opdraqne Vern.
Ten enden Regel er:
Leid aldriq Bernenr være uvirt
somnie, men hold dem til nonet
nyttigt.
Paar vi Ter, dmd vctkne Men
nester, der lever i Uvirtiscsmlied Da
Lediqqang, tun finde paa, lan dcst
san undre cs-:«, at ni.)rftandine Born
der overladesz til a! mivende Tiderk
sent de seid bar Lust til« faar ct
låtnl di i!v«.mer U Undder, tort
sont bliner alt nndet end nelovdreigne
Beruf Ter nedlænses vaa den
klilaade liqe san farlikie foni link
tiaitiiie Spirer i deres Brust, Spi
ter, der entrang i Tiden tan lægge
deres Livslytte Ide.
Liedentlixxt. reaelret Artejde er et
of de bedste Midler i en deragets
Strand Ved del leerer Bornene at
holde of Arbejde fanitidig med, at
de leerer at statte Hvile oei Frihed:
de leerer Selvftændighed da Aatelie
for sig lelv derved. —- Naturliavis
her Bornene itie vverlcesses med
Arbejde ellee stilles vanfteligere Op
gaver, end de formaar at lese, og
kseller itle bøt Arbeidet være of fu«
ensformig Art, at de bliver treette
of det. J etbvert Born er der en
lebende Virkiorndedstrang, som ital
.tilfredssiilles, on det der sie ved
nvttig og afvetslende Bellæftiqeltr.
’ Den tredie Tit-get lnder:
Tillad dine Børn saa meeiet sons
muligt.
» »Det var en net Regel«, herer jcg
mange udbryde: »det vilde not blies
nogle yndige, lydige Born!« — Ja·
det vilde det saaniernd ogsaa, de1
tommer nemlig an paa, hvor meget
du tror at turde tillade dein. Der
findeö nemlig Forældre, som er al
den Ansiuelse, at man slal neein
Bist-neue iaa nieset Zorn mutigt fo
at faa noget godl ud as dem. Her
handler de irnidlertid ursgtiat7 bvak
det tomrner an paa, er ille, at alt
bliver dem neegiet, men tun alt
lkvad der tan stade dem. Btrn sta?
netop have en klar Islelse af, at
dere- Forældre under dem alt godt
at de gerne vil gsre dem glade oe
nsdtg vil bedtsve dem; thi deevet
faar de Tillid til deres Foreldre
dere- Kcrlighed til dem sged og be
freite-, —- med andre Ord, de vix
gerne selv til Gengcld site For
cldrene glade og using bedrsve dem
Neste- dee dem detimod alt, ja sue
blivek Felsen ofte en Ftlelse at
Miitillid til Foecldrem og seinem
lette- let til selv at tage, hvad dei
bliver dein neegtetz fort sagt, Resul
tatet bliver ltge det modsaite af
Widder tilsigtedei.
Endelig er der den fjerde Regel
den kydet tott pg godt lautet-es
« Alt, Ist-ed du Mk Lan tilladt
Beinen-, det steil dit FW bestemt
L Zerq- taie minsHsr. at
W M- W M Mcks CI
W Meer ved at place en
Inoget: »An Mo’r, niaa jeg ikke net
— aa, hvad?« der biivet den Regel
ikte overhvldt Tilsidst blivet Soo
tet: »Nun ja, saa got det da. lud
mig blot blive fti for det Plageri«.
Jeg behpver næppe ncekmeke at
udvikle, hvor fejlagtigt detje er. s
Bstnene leerer itie deraf, at der er
nogef, de maa, og nvget, de itke
tnaa, — de lreker tvcertimod, at blos
de Ninek ver-, faar de der-es Villisz
kEen Gang at have sagt Nei, man
Essære tilsttæfteligt, —- de mcm for
staa, at ved den Ting er der itke
mete at gete. Dei vil give dem
Respekt for Forældkene, og det vil
give dem en gavnlig Lcm fosk Livet.
L· i .,Ugens Nyh.«
L —-—-—-.-o.-———-—
Lidt om MadonnasDyrfelsetr.
Af Docent J. Oskar Andetfen.
Hvad enten man fester sin Sp
mcerksomhed ved det rent ndvoues
zFromhedsliv i Middelaldekenis Stor
;beds- og Slutningstid eller loddek
Dybderne hos de mest fremtagende
Mcknd og sivinder fra bine Sterne
lcd, vil man bestandig mode Vid
lnesbnrd otn Madonnatulteni ver-l
«digt indgribende Betndning. Skola
stifke Theologer som Thomas Akt-i
ner. Bonaventnra og Dran Scotus,
Mystikete sont Bernnrd af Claievanx
og de fleste af de senkte tyste Sta
ler, For-steh Riddeke, isjcinnefangeke
isom Walter von der Vogelweide og
Rai-nor von Zweterfk Pradiknnten
Legendefortckllere og vigionckre Kinn
der som Biknitte fta Vadsjena da
Fdatatina fm Siena kam-es med
den store Masse of delviss ellee
asdeles nfendte Dintere og Knnstnere
um at hylde HinnneZdrwmingen on
derei— Tanker oq Følelser findet den
rinefte Enngbnnd des-s Lscn U Lærd,
tin on fattisg.
Dei meft ovbsjede Ader fr!
Middelnlderens Foreftillaner otn den
belliqe Jomftn et vel nivet i »den
nuddonnneliae Komedie«, hvor Dante
i quadiscf moder den hellizae Ber
nard, hvis Sind nu belt Da fnldt
Instit-r i Würden ved Betragsninnen
of Nide Modus Its-sched: l
. . . »Z-.11iadeden.»
; dem Liv vil utendt for ps
san lcenge sont dir Bkäk er vendz Indd
neden. l
Nej stn mod Kredsene. der fjernesp
ere, I
Eil for dit Snn den Tronnina er or
runde2,
som herfter over dejie Riges Hex-est
Saaledes lydee hang Tale til
Dante, medens ,,.Hinnnelrofen« med
olle de salige Aanderg TIJaniadet
fttaalee for Digterens undrende Blit.
Mer end tnsind Engle, festlig hvide,
glidet med aabent Vingefang hen
mcd Kredseng Midte, hookhen Dan
tes Tje draus-, fordi Un der i
Straaleglanfen sek:
. . den Zionhed bvexn Zangen
hued,
tilsmile dem san født, nt Wir-» Glæde
trindi i de andre frommes Djne
lned«.
Zaa blendende et denn-: Zion
l,cds-herligk)ed, at Zjet forvikreiz og
Tigtereng Ordinnst iike icengere dil
statt ham bi. —- Men Ljets Kraft
nma hwtdeg, thi tun i Madoursass
Fvettiahed giveg der Etsvetåg Born
Uvne til at sfue Sonnens Hang
hed sauledeö fom den beciiggjorie
Cistekrienfekfadek for-klarer ham det:
»Den-unt det Aasnn nn, Tom tignet
Keine-T
thi tun dejs Lys kan, naar dit Bitt
» vi( segne,
dig give Kraftee til at sine Stint-DE
Den, der fragte-: eftet den im
»ste Naade, maa der-fah from i
- Sinde, i ydmyg Bsn ftkcebe at vinde
Himmeldtonningenö Vcrn og
Gunst; og nu læggee Beenaed den
Iklokentinste Sanget den Lovfangds
tone paa Leben, der peisek hin
» Jomftumoder, som. et »du evig nd
,vqlgte Maul for Feelsens Godet,
- vcd hvem den jordiste Natur er ad
1et, i hvii Sksd Kettighedsgnssten
standes, hun, der bringet Himmel
Ifeel-en i Mennesieei Sind, hvis
inndgtundelige Rande et haabets
Bald foe dsdelkgec hun, fein det
,;foe med Rette siedet hsjscdet i de
jsaliges Voliget Fast i Gkanfen af
s Mode-unn- Øje er det, at Dipteren
Mit lenke-, las W sintxefkg can
i Aue det Maan VII-de, der toller
kkm ch Im M
ists-Wim
-.«
s
J Samnienjigninq med Danies
imponerende Tolkninn of Madonnni
dyrtelsens rciinisse Jndhold koni
mek del rsitg den Bcgcjsirinn rzz
Ejaslsrindijin fern vnx nedicsgii
Tniiddelaldmnis fnth I)ndkfuldss,
fnart ftorladnc inxndcnnasnnne vg
Leqender, iil tork, on few Zkønlpr
den i den isisxiockidende eine List-Ied
innst, dek, nnpkint inspikekct af den
knderlinite Makliahed hnr forderlixxct
·«Jinria. innn tiiennr fcsk d-: ist-Mask
tinc on mniende Ord, fmn sit-us
snker frn den dndfindine Tiigiersz
Hierin Men i bvert Faid giver few
et flnniini Blit von disse Levningszk
ifm Fortidcne Fkoinded os et ask-is
melint Jndimt af den Ziel-zweiter
iled on den Riqdom i Ejælsrsrekser
ne der er innite Ved Lijiadonnnitcsem
L Sten pnn Zien er tagt genncxi
JZlcegiek as J ttignnnd on Rigmarsd
»i Aandene HOrden i:! der Tempel,
der saaledegs c: bunget for hinde; csg
bvor vi vendu os— hen i End ellck
Nord, mødkr oi Genilann nf de
fannne Toner. Te kein tlinge nn
digt on mit-: nennein Legendens
Stildrinn nf henoeg Bnrndomi
Tempch de fvnlmer incjeficktifi,
nnar Englehiifenen eller Rongemes
Tillsedelse nf Barnei ioiieg i Or
cller med Ver-ich de ejer de bitte-se
inenncsselige ifrfkiringets gribende
Kraft. nnnr De sordndek sig i den
sincmrinc Moder-J Jud Lidelset«,
de svinner iin Stier frinjoti op, ncszr
hendes Herxiggsretse oq streicht-;
prifeg, on de dreder jin i en Fvide
nf forsseltiqtizkvede Harmonien nam
de stildret c: hendes Eikaadeindgki
lsen frn den Himmelskan man bit-r
bringet heiide. Her ci- lanni instre
end bioi dei, at en romantifi Iid
i bende scr Jdenici as nl Kinn-Tis
linhed on pdeler nlle fine lsedste To
tcr on Mienen for nf fremlokke set
enefmaende Billede us jdinfkueiii
»J)nde, Mildded Stdn-ded, PMB-Id
Ydmnqlnd, Trofciihed og Hoff-ex
kct er ieivcs Dei rciiyidse Liv i fsskt
indekiie dedcr, der er djetgtnqet of
kenne selvssnrie Stitieiie: og Kri
stendonimens dylsefte Jndhold, der-Es
lenliniie Lsxithler c-; stinste Hoch
er Drufkti VII bende.
Ele frn rssiri innige middeinld(
lige Norden hat di intende Wid
nesbnrd om, bin-d LIJkadonnadyrtck
scn bei-d for Lceq og Lend. Lic
sna der lpd ved Gndstjenesien de
siønne Miner Sange. der stadig
Lan gkibe felo Laien, som gaan
Inaa afvise dekes Tankegnng —- for
ille at inle risn det Ttylleti. de sin
dig ndpver over Knniinete: jeg min
der blot om Grieas deilige a Gepei
lc1-Kor iil Zangen »Vine, mutig
stella« CHil dig Oaveis Stietne,
lsnlde Gudsmoder. eviae Jomfrm
salige Himmelport« osv.). — ngna
der gav den Foikesangen nye To
ner, som i den sisnne, enfoldisie
Vise om »Makistjold":
Cn Jonifrn ten optunden et,
en Rose over alle Kvindet,
hun er den vernesf i Verden iiL
hun tnldeö Himlens Keisekindr.
Hendes Hals var hvid sotn Himme
len,
hendes Kinder faa eoseliq tade;
for hun var saadan en Jomftu sin
fkulde hnn Vor Hette fode.
Og den stemie den gamle Ddenfe
Breit Hr. Mittels Ziel til from
Lohns-ig
Min Hu« min Agi nied alle min
Linde
den sæiiet jeg iii en kundig spinde,
som er as Hirn-neckst Ækr.
Hnn kaldes i Striften Jecfes RE-,
en Per hun et for Paul-M
Maria monne des vere.
For ham er hun alt, fyldet hans
Tante i den daglige Dant, ftlger
med den, naak den Indfer om de
helligste Sing, ja, hele hans Reli
gissitet ek inm uden hendr. Hun
er da stunelig pgsaa for hanc den,
som et Wenn-stets gvige stellen
thi paa Dommeni Das lydec het
tens Ord til de gode est-r han
Messing
Guak ind udi min Faden Mac
som J her staat bot mig Witz-.
og Iovee End for han« Rande.
Med mig stal J have evig Lin,
for J feste tidt min Mepan Don,
edek times un aldkig Baade.
Man bit milden at Moden-m
dytielfen et et as de fnldigkte og
Mknggtwe Qupitcet as den mid
W sengt-sites- Historie,
M dy- srider dgl-as dybt heb i
dei- Wm in den has isqu