- q
Yed. ZHXVZI VI .
Den blege Amen
M Adam Oehlenschläger.
(-Fortfat.)
Nidder sslage havde tikbtagt den
Flonneste Aften hos sin Fasteinø; nn
Ied han langfomt bjem on overvei
kde det store Lnkkesiiftc, fom hnn
ikte selv ret tunde fattc.
« Fprst da han neennede sig Sned
kexhufet. faldt det hum ind, at de
ßatkels Beboetes Stæbne var hojss
foeskellig fra dens· Deres eneste Sen
Zivald, der var foxlovet med Elfez
Term, laa i en bidsig Feder-, og
Znan tvivlede om bans Liv. Da Rids
deren ncekmede sig Hutten, hsrke
Tun-, at man grad bøjt derinde
»Al, han er vist ded!« tcenkte bon
·..swor selfomt er Mennessets Liv!
book omsiifteligts Da- jen var umt
1elig, var de lykkelige: nu da ieq
nndee den bøieste thksalighed for
fvivlek de.«
Da ban aabnede Huttedørem san
Lan Fader, Moder on Brud an
Fxrenge sig for at bringe den rasen
de fyge i Seng igen. Han sind med
et Los i Haanden med glødende
Islnsigt on fonte med Kæntvektckfter.
iom Raseriet gav bam, at vriste siq
nd af dekes Atme.
«Nej han fkal btænde!« raubte den
Svge opbragt, »jeg kan ikke udstac
des afstyeligt venlige Ansigt met
den lurende, truende Mine.«
»Mit! statkels Søn raser,« raab
te Faderen, »die-»O mig, Or. Rjd
der! at faa batn i Seng igen. Edeks
bcllede derinde, Manden i den lwidt
skavve med det tsde Kotg, hat be
Fjandig svævet bam for Eine. Te
dtev bam tilftdst nd af Smqu
tien greb Loset paa Verdet, da bar
vor alene et Lieblik, og bavde allere
De tændt Jld i Tavlen, inden noger
of os vidste deraf. Jeg banber, Jl
den et sinkt.«
Mdeten aabnede Toren og fand
sit Kammer fuldt af Rog. Molani
Billede stod i los Lue: midt i Flam
men stirrede endnu Stormesteeenj
, Oje med den forunderlig blidc
. Teufel paa Auge » og blev pluds
sesia fortcetet af Jlden. Auge lsb ·
Køkkemt hentede Band og llukkedc
Jldem sont truede med at opbtcendc
Ewset Jmidlektid bavde man braqt
den fyge i Seng, og han faldt i er
ims, dødlignende Slnmmer.
«Den blege Ridders Stue var igcn
Tyddelig, kun Sengen med den dode
Snedkerføns Läg stdd der. Ridder
sage havde forladt Hutten, betalj
Fig Leje og boede nu i en Adel-vg
ning as Borgen hos sin sisnne
Brud.
Den gamle Snedker stod alene
i fit Verristed og tømrede sin Sols-;
Ligkifte af Bogettce
FOu kære Tkæ!« sagde han; »Du
find detude paa Hafen. Hvot tits!
bat jeg som Batn leget under Tig
sog Æet med min Moder i din
--Zkygge· Pan min Bmllupgdag vur
jeg der ogsam og tidt hat jeg bunter
min enefte Dreng paa Armen dek
Indet Dig. Jeg haabede, at bans
seen ogfaa en Gang Walde leg-.
mudet Dig og være lytteliget jesg
vkkde fejre hans Brvllup under diir
Tep- Zyuilden flog ned i Dig pas1
femme Dag. den flog ned i Kitken
·Yu lebte jeg Dig, da du var sach
Its d«- Rod, og vilde ttnnte min
Spu- Drudeseng as dine Tiliee
Dei var iaabelith Dei Troe, hvoti
Theils-u staat neb, et et ulykkeligt
M —- Men til Lkgkisie kein da
its- god wi.«
Mddn Auge fad pas Bergen hoi
II M k Mlighedrus forttpligi
whic. Hlm Vilde lege need den
W Mike, sont han bar Ha
W Mike den op; M han
Anhyuthdedet www
· II sit W Im- Lyst sc
M W M: um hur
IM- etw hm stete.
M hi- M knd met
does
Z II, Mk tagt-te hu
L
fanl VI ges-der km wo Pkøve If Dr. Poe-its
« skm case-. vom des-thes- clet aller
vers-te Titlelckk at Uudpysd Fort-»s« os
1
l
sm- « pig liste- uvek einluden-wish »die-Mem k
og stevemuous Its-dichten Am nti tollste-.
Ast EvENsONI ePOTHe K
..)I n easy-lich Klar-.
»Han vil ikte lade mig se Bil
ledet,« sparede Elle
»Deri gsr han meget ilde, det er
doq saa dejligt malet og saa ligt,«
svarede gamle Karm: »kun stulde
Dodsdolken hellere varet den lillc
lpedenske Und Amors Kerlighedss
pil, fom Minnefangerne plejet at
synge. Men jeg maa dog se
Billedet, He. Riddet?« vedblev hum!
idet hun gav Aage et hemmeligt
Vinl.
»Ja,« svarede han, »J er en gam-.
mel sindig Kvinde, Jndbildningen
fyldet ikke Eders Hierne med for-.
.gelige Billeder. Der hat J det!" s
,,Og nu stal ingen af Jet fcm
del igen!« taabte hun vg lob nd.
Ufe, som havde sat sig i Hovedct
at maatte have Billedet, lob efter
sbende og vilde snappe hende det nd
,csf Haanden, men gamle Katen, der
flet ilke kunde tillade det, fordi hun
alt i den Anledning havde vaaget
een søvnløs Nat med Elle, betænlte
Isin ilke lange men lastede Billedel
Hud af Vinduet i Daumen
i »Bei var slet gjott af Dig!« taub
je Elfe form-net og grced af Brede·
Hetved opstod en Tavshed on
Forstemthed, der snatt blev afbkudt
af en virkelig ulyklelig hoj Klage.
Jnger, den afdøde Ynglings fei
lovede Brud, ncermede sig med Hu
lcn og Hutten. Hun gentog, at det vilde
ttsfte bende, hvis hendes Bejler lig en
fotnem Ridder kunde blkve begravel
i Kisten i Siedet for paa Kirlegaap
.den. Han havde væket Stenhuggek
«"og sorfækdiget mange Ligstene for
sodelige Herret og Feuer; nogle til:
bugne Sandstene stod endnu i Stu—
stel. Naat han nu blev begkavet il
Kirlen, og der blev lagt en smal;
Zten over hans Grav, saa lundej
bun sidde det og se paa Ligstenen,J
niedens dek blev ptcediket, og all-II
d( Litaniet og Messer, der Isd overj
rlIans Grav, vilde votde ham til
« Sjælemesfer.
, Elle og Auge fandt dette Denke
- laa naturligt, at de strals lovede at
iovfylde del.
. Aage gis selv i den Anledning spl
Iqende Dag til Prioren for Klosterei.
Da han lom tilbage til Elfe, sagde
han:
»Hast felsotnc trckssee det sig!
Jeg kan gøre denne dsde Ungetsvend
en Gaoe med den eneste Grundejens
dom, jeg hat i Don-met uden at
jeg felv vidste dei. Da min sang
Fader bleo begtavet, lobte hanö
Ven Mesier Hans for haus ringe
Efferladenftab faa siot en Plads i
St. Bitgities Kapel, at der endnu
e: Rum til et Lig. Den sial stat
tels Jnger have til sin Festemand·»
Der var ikte eftet Elfes Sind, at
e: ftenzmed Lig siulde ligge ved
Sfden af Auges Faden men huu
fandt ssa deri.
vetside Äv
Neste Dag kont Rane for at
Intensie de Forlovede·
»Und Aften!«
»Seid Ästen Riddet! Jeg baabrs
de næppe at fe Edee i Tag-"
,.Hvorfor?«
»De: regnet jo sterlt.««
»Ja, det regnet." .
»Saa er J bleven vaad.«
»Ja, seg et baut-R
»Vi! J have nogle were Mede
af mine?'
»Nei. Tals«
Her opstpd en kotk Tauf-bed. En
detig fagde None
»Det et sandt! — er det spude
»Ja, det er!« spatede Elsr.
»Amt« foelovei med dederen EX«
»Ja, gpde Pens«
Eil LIMM
«Bi tatketl fagde Ange.
Nu ovstod der en endnu lcngeee
,Tavihed, og Else fagde nebens
,,hvad not? J hat jo vctek i Ros
IMRX
»Ja-« .
»Der J kalt med KongenP
. »oui«
»Was han naadig?«
s«
Mr der Fremrnedek
»Is!«
MEP
«Zeaetsmcnd.« »
- ;- Md fee granste-Ends«
; W af Imaltigs M
MZE .
»Sei-Gipse de et Ie- M
»At Tempelhekrernes Stormestet
og mange andre Tempelhertee er
tsømte soxn Gudsbespotteee og Trom
mænd og levende btcendte paa en Ø
i Seinesloden.«
»Guds Blod! Dei et uniuligt!«'
raabte Aaar. »De slibbrudne So
soll hat jo bkaat en gansle mod
sai Efierteining.«
,,En Stipperlpan!« svarede Ratte.
»Jeg hat hart dei as Legatens egen
Mund. Molay hat ellers været gan
sle usinldig: hvotsoe han ogsaa slal
bade indstcevnet sine Mordere, Pa
ven og Konaen, inden Aaret er ons
me for Guds DotnstoL Paven et al
lerede ded, og med Philip et det
vel ogsaa snart soebi; thi han et
bleven gansse mager og bleg, sie-el
vee over alle Lemmee, lan hverken
svise, dritte ellee sove: og sendet
Bud omlting til alle Konget for at
nndstylde sig; tun sortnaae han des
ilke sor sen egen onde Samviiiighed.«
»God Nai, Else!« hvislede Mid
der Aage, idet han ralte hende est
told Dpdningehaand
Dei var blevet saa merkt i Hal
len, at hnn ille knnde se andet end
l
den sotte Stillelse, der stod soe
Lende som en Slygge.
»Aage, sor Jesu Skyld, bliv herl«
raabie Else cengsfelig.
»Jea kan ille. God Nai, god
«lI-at!« raabte han og sorsvandt.
Den gamle Snedler sad veds
Midnai og vaagede over sin Spns Lig
i Auges sorrige Vætelse. Liget lac.
lleedi i Kisten; to Tellelys beendic
ved Hovedet af den døde paa hsje
chesiaaer, sont Fadeeen havde siaa:"
tet og oberste-get med Kann-g. Den
as Kummer, Arbejde og Nattevaa-»
gen dybt nedbøjede Gubbe sad som
et Stenbillede, stottede Rinden til
Haandem Albuen til aneet oa stir
rede mod Jotden.
Aage iraadie ind.
Faderen saa i Vejtet,.oa da han
blev Riddeeen var, stod han op, gik
hain sagte i Mede, som om hak
itle vilde vcelle den dsde, og sagde
med dampei Rest: ’
»Al, He. Ridderi Kommet J saa
silde i Nat for at se min stallels
Sein? Jeg toller Eder, at J hat
sojet hans arme Brud i at saa bam
nedlagt i Kitlen.«
»Hvordan befindet sig Eders Hei-»
stru da Svigerdatiet?« spuegte Ridil
deren.
»De vilde ogsaa vaage,« svaeede
Gubbenx »men de udmattede Kraf
tee sordeede detes Rei, de er salden
i Ssvn derinde.«
»Da J, gamle Mand, behsvee ogs
saa Hvilr. Jeg kan dog ille sove i
Nai; hvis Edet saa tylles, vil jea
astsfe Jet.«
»Al, leere He· Riddet! dei er for
meget.' (
,Gal ind og lceg Jee til Ro; den-s
imod Morgen vil jeg lalde paa Eder
oa tage Assledx thi der sotesiaar mig
en lang Reise.«
»Im-ladet J Ebers flsnne Feste
til-Z«
,Nej, feg forladet hende ille,«
sagde Riddeeem «spstg mig ill
mete og degiv Edee til Ro.«
anben gil; Auge satte sig lige
over for den bede, da han fsest hav
de taget Svededugen as hanc An
stat
»Stalbrodee!« sagde ban. »Du
cst endnu blegete end jeg. Jlle sandi?
Dieblillet er ille saa bittere, smn
mangen Ktysier soeesiiller sig dei
Og nu sovet du dlidt qg ved intel.
as Maler-, Angst og sejlslagne Saal-I
Derpaa tav Rlddeten og stittedq
hen soe sig. Tilfældigvis saldt han«
Øine pas et Betei, sont gamle Thor
vald bavde sai i Mel for Tritt-;
künden Auge lendie straft Levis-s
gen as sit Billede, des var ei Sin
le as den hvide Knabe med des ksde
Kirs. Gottscettetd
—-———————’f----’
Tini-vorm
Blandt de fromme Kvinder, hvig
Minde i den gamle Kiste fejredes i
den forste Del af Rauh et der en
hvis Navn straalet som en Stjeme
of fstste Rang. Dei er »Theodora«,
hvillet betnder »Gut-s Gave«. Thi
bun svarede til Nat-ach var som
en god Gave til Mennesieheden,
levede og dsde com et sinkt strau
Fnkslelke hell-redet paa en Dag.
Tag Laxative Bromo Quinine
Tal-lett Pengene ttkbage fra Apo
thetmm W Mc hell-redet E. w.
LIt »Es Ravn paa hm Me. 25c.
L«.1mkcte1«lwldcr sinks Livskrasf
a fiilkis:.1«:1J-j,1seit-km Inde.
nr.t nnd nsnt Vind,nn«n Mun
o::D-k er stlznsn as Uforsthbcd
i MJV oq Tun-, oq stondcr
fmsnxsmsr lpr EnstcincL Mind
ftmndiq Um .ct Jede snruer t Ma
vcn. book-vers Inn-km Binde oq
Loch-us srrnnunqrcu Nnnr nmn
sum-J fznkcr sonn« .xk-1.f1ms»i-«J- Ma
vm sq nich nd, lnmruf Tnswpsi
blns I-:Il.1s"n.
Lä: Fund- Vlad Tranan knu
rcr : nun-rn. Im h sit-: Uhu-um
uq «X::d1-soldi«wforimnmisntnshshs
cwnc oq qtt Mnokn nnl :«.n. Mo
von nuka dumm« og d n nun
lt.::- :tnnnlx1tt«n !I·«11n«?c1« Fusd
TULJPXW lrdknszk us OPM til ut
Lskscns Kisten snkdnnsnkw
Nun tun gpnpksn :.- Waden
mcd s» kl-: Ullldc W nn:nlh.s-- Or
q«snsid:»«-l. F o rfxs g jn Its-:
Vtmi hmnnn nunz Un Passe
hu Fu z« bei-:- Hands lssnundrn For
III ( :-.:s.«—. Ihm-J tun U» h :1· dan,
du s nd Benxzsnp nl Stmtmnumxa
Mksdnnns Un» Ol)«1::o.2nch1, Ton
nxikusix H cn Pattc M Ut fsnst
nnd Poeten.
THEDFODDS
BlAcKsDRAUSHI
l
lende Etscmpel paa et hellsgt Livs
en salig Dpd i Kristi Tro, i Jesn
Fodspor, og endnu san Mindet on
bcnde være en god Gave og bringe
vore Hierter Velsignelse.
Theodora levede i Alexandtien i
LEgypten og siod i sin Ungdonsg
fagrefte Blomstting den Gang, i
Aaket 303, Kristendocnntens Ren
der sik Diocletian ovettalt til at udi
stede den Lov mod de Kristne, sont
vaany kaldte Fokfslgelsens Storm
fkem mod Guds Menighed, der den
Gang i en Rcelle af Aar havde haft
Fred og blide Kaut.
Medkejseten Maximilian, som isokt
Lande drevet paa at san Loven mod
de Kkiftne sat igennem, fendte sttaks
en af sine fortrolige og ligesindede
Eustratius til Alexandriem for der
med Jld og Sværd at udrydde Kri-;
ftendommen. Eustratius lod straks’
en Mengde Kristne fænqslr. Hanj
tocn foe at se Fangerne7 hans Øjney
faldt paa Theodora, han lod hende
talde for sig oq spurgte: »Af hvad
Ztcmd et du?«
»Jeg er en Kristen«, fvakede hun;
det var den Stand, hun satte mest
Tit-is paa og taktede Gud for at
kypte til. »
Euftratius spurgte videce, fes san
at vide, at hun var of rig og for
mn Brut-, og at hun var ugifU
for-di hun mente fauledes bedsi as
kunne tilbede og fjene sin FrelferJ
Men nekop det indgav Eusttatins en!
kigtig djævetsk Man in at oesejkeI
den fromme Kvindes Tro; han ten-s
esde hende ille med Pinebeknk, Bat-H
crig DO, men med, hvad han noks
tunde sisnne, var mange Gang-ei
oærre for en ten og adel Kvinde fon«1
Theodora, nemlig des bittestes
chendfel i Lastens Hieni. En sen-Hi
dan Tkndsel kunde ve! strwmrnej
endog en modig; men Thevdota’
siecemmede den ikke, dettil var den-J
des Teo for steckt. !
,'."s'eg hat tkolovet mig Ined GudH
l n vil bevore mig ubesntittet«, var
Paris Svak. z
Da Ensttatius lod hende staa;
pua Monden, raubte hun need hpj
Rest: ,,Ved min Gut-, jeg site-e itte,
jeg tilbedek itte Afgudetne, Hecken
er min Die-wert
As Hensyn til hendes Byrd og
Sie-nd sit Theodota tre Dages Be
.teeniningitid; da hnn estek Form-et
:af denne Frist stod fast iom spe,
lsvor den onde Dommet i Harme, at
nu siulde hans Tkndsel gttes tik
Alpen
Hun sagde: »Min heeee Kristui
ssal vel vide at bevate stn Brud
som et Land mellem Ulve. han« sont
steter i bei stjucte og hidtil hat
beratet mig, vil ogfaa berste mig
fes de utene vg- steendige Maine
sieei Volk-C
Sau flæbtei hun boet 1til det
gkuelige Sied, han bar-de tkuet met-;
nten hun bad:
»O Gut-, vor Bettes Jefu Krisis
Badeet m Inig nær og beste-ein
mkg fea de onde Mennestet, at de
ma- se, jeg ee Un Umeriudr.«
Dem blev M ind i et Kammer
i des Musik« put· Osten bltp
H .
lullet til, og hun var nu ene med
sin Gild, faa hun lunde i Bonnen
stytle sig into-d, hvnd der vilde
komme. «
Eiter en Tids Forlob gil Dosen
ro, en Reigen indfvovt i en oiiH
Kappe on med en Ojælm paa Hohe-l
del, som fljulte hans AnsigL traadte
ind. Da for førfte Gang saan
Theodoms Mod; sont Duen flani
rer angft og llagende onl, naar den
betet Honens susende Vinqeslaa
over sit Hoved sauledes lob lnm
steigende og jamtende fta den enc
Ktoq af Værelset til den anden on
legte forgæves et stærmende Sljul.
Det blev imidlettid stadfckstet, at
,,naar Noden er sinkst, er Hjælven
nærmest«, og at vi nted Sandhed
snnget om vor Gud: »Vej hat han
alle Steder".
Hvo lan flildre Theodoras For
liaofelse, Fryd og Talnemmelighed,
da Krigeren oplndek sin Mund og
sigerx
,,Sosiet! oær ei bange for mig;
jeq er itle, bvad jeg sones at verre.
Udvnries er jeq en Ulv, indvortes et
Fam: for at frelse dig et jeg koni
men. Elnnd din, bnt Rleeder med
mig, gan, jeg bliver tilbage og vover
Lioet for din Slnld«.
Dei var en from Kristen ved
Jlavn Dommqu der havde udfuudet
denne List for at fri den rene, elsle
lkne Loinde fra den forfckrdeline
Elasbne, lom var tiltcknlt bende.
Theodora hnllede sig i Ktigerlap
ten, sog Hjælmen paa, og Tydymus
lande:
»Man faa da nu i Guds Navn,
le ille vaa nogen, tal ille til nogen
nno din Bei lige frem«.
Dei gjorde dun on flap nantasset
udof Hufei, ligefom Salntnanderei.
aaar usladt gennetn Jlden, og Eva
nen spommer hoid og fleer i det
nudrede Band, snaledesz lom den
lellige Jomfru ubcsrnittet ud fra det
Sied, bvot uken Jld og ulædelinl
Smnds omgav hende alle Vegne.
Kost efter gil en Yngling ind i
Knnnneret til den formentlige Koini
de; —- han fandt en Mund derinde;
forundret udbtod han:
,,Forvandler Kriltus nu Kvindet
til Mand!«
Dndymus svateder »Vot Heere
Lesung hat ille forvandlel mig.
Kvinden et en Kvinde, fom hun var
tilfokn, og jeg en Kristi Tienet, som
jen altid bar væte2«.
Ynglingen ilede til Enstralius o-.1
sortalte, hvad der var flet. Podo
mns bleo stævnet og fortalte, hom
dan del bele var gnaet sil.
,,Min Gud sendte mig for at
frelse hende«, sande han; det var
ijans enelte Undslyldning.
Eusttatius domte da, at han forst
flulde hudslrnges, fotdi han ved Liii
ltnvde unddeaget Theodoka fta den
Ipende tildomte Straf, og at ha»
derpna sinlde balghugges, fordi han
var en Existen.
Dommen slulde udfores; men da
de lom til Rettetstedet, tkængte The
rdota sig frem for Eustratius oo
sngde:
»Hei er jeg, hoem im oilde over
give til Slændsel; Gud hat befriet
mig dekfka, nien ille fm Boden.
Jeg tilfteder ille, at denne Guds
Tjener flal do for den Karlighed,
tmn hat ndvift imod mig; jeg vil
do for ham og gengalde ham hans
Karliqhed Men lan del ikle tillcr
des, da lud mig ds med hom, at vi i
Forening lon naa Matlytltonen«
Da bleo lelo Eulttotius benac
getx i sit Hierle trenlte han, at de
Krisme dog vistnol var den fande
Gut-s Tjenete Men heult-n til
steifer-en og Feygt for hanc Verd
Ibandt heudetne paa heim sont for
tmn paa Pilatus; fkigive dem, sotn
hast havde Syst til, del tut-de han
ille; men opfylde Theodokas Ønste
em, at de maatte do samtnen, det
lunde han uden at behsve as eng
sles for Leiseeens Mishag, og des
bsd han at ste.
Da Dydymus hstte det, raubte
han glad:
»Belsignet væke Gud vor Here-i
Jesu Krlsti Federl«
Glade fulgles de to helllge ad l
'M Wut-II
sssq mai-ei
ne « gef- Wiæ I Mist-sied
Ism- amm »Im-« — Mia- iu
w —- st
,— W— Mis
«0-I.. stetan
usw«-m- EVEN-:
I
.ll o de e.
--- tm I-» selbe-II esse. des-i II: ( Ess
- I«·-- squ IT- mem Idee wes ca I sur-no
si sur-« «esm, »Hm Tal ssn e ed» «- Ell-se
« .)a- m enl l II »M- ;c:.san:,lms. so- deldLJ e
on Hut-s oq time-q- a «ksed.
MUS. M. sUMMEKS.
Nin D. Natte- Dgnns. Ines
Doden for nennen-. Jeden di indgaj
i det —
faliae Werde-us Hiern,
hvor alle Helgen l«c-.
Theodoraszs Minde lsleo Rom-:
sejrel den 4. April.
A. C. L. Gkovetliasmuofen.
Om Lediggang.
Forsatlerinden Mes. Pratl Mat«
Craigie holdt Hovedtalen ved New
York Forlsrnasfoxeninas ferntende
Aakssest den ZU. Januar. Hun tolls
om Lediggang oa gil ist« lss PEU
de Rige, som inaentina bestillee
Hun eellckrede slg impd aj sine Da
mer gaar omlrina i Fattiglvartei
terne og udfritter Velsoernr. Te
Falliae bar liae saa mean Re: til
dekes Familielpenmieliqbede1. sol: de
Rind. Det er nsorslammeg at us!
spøme dem oin deres Forinuesom
stændigheder on detes lmszsliae Zot
ger. ,,.Hvi9 man bad miq at güs
nd vaa en saadan Elssseditlsn iJldc
jeg gaa til en hojsoenem Dame.
som hat gislet sig med en »Lotd«'
lcg beeree Titlen Heelitainde saa oa
»saa. Jeg vilde spstge l;ende, on:
bendeö Mand driller, om Bømene
blivee soksømte, og om Hasel er i
Ysmaa Ocnstcendigheder. Jea vilde
soellare for bende, al jea ille Heute
noget ondl ined dem, men at jeg
Date deeves as Interesse sot dendc
selv oa bendeis Familieg Velsckrd«.
! Mes- Craigie sortsatte: Lands
menneslene er meget sjendsl stemte
mod de Riae, isæe inod dem, sont
gaae ledige. Flitlige Mcknd sont
Mai-shall Field vinder alknindelia
Beinedtina. Men Person«-, som
levee as dekes Penae og ladet Med
slabninaee atbejde for ssa og san
ledes part sin Formen, de staat larl
l del almindelige Omdpmmr. En
,Mand, som ille et oplaget as Ar
beide 8 Timee om Degen, ee iske
,ineaet værd. Hvis du ille selv ek
slzveevee dig dil Brod, blivee dn hadek
as dem, der slasset dlg det.
I ,,De stansle og engelste Revolutio
nee seemlaldtes as de ledige Perso
ner, bvis Penge var ekbveevede as
limier og som sandt sia lecknlede i
sin Llærdighed naat de ille ede
lcde Tiden bott. Arbejdet er i sig
iselv ingen Ulykle - del ek es- For
Inojelse —s. men der lan me- Ube
lnaeliglxedee ved at maatte ndssee
Ung, man ille er anlazzt ssee os
Eved Okngivelser. bvori man ille soli
sia bsemmr. Man blivet en Slave.
naak man er nodt til at gere, hvad
der ille passek soe en, og stal siaa
der sont en banden Hund. Tidens
almindelige Oplyöning og Dannefse
dar bortsejet al Klassesokfkei. SIC
-gel staat nu mellem de sikttige og
de dovne: de, som arbejdee ordent
Ilia, hat gfoet det of med dem, soen
.sluller. Jeg bot aldtig trufsek
Idovne Mennesler, sem var elslvoer
Idjge og gladr.
I »Den fine Vetden blivek smde
interesserex i Hospitaler og Vorne
kbjenk Til diese givee den stote
Zsunnnerx men de giver sig aldkin
;Tid til at tcenle over, bvoefoe a.
fulylleliae ee komne paa Hospitalet,
-(-’lek hvnd der slnl blive as Beamte
naat de lommee ud as det Fama
i)jem, man hat sat dem i. Mo
«de Rige vil give noget as deees
»Oveeslod, saa lad dem bkMge ok
ttsentlige Fabriller og Leiegaarde, w
»lad dem seemsor alt opeelle Mas
·set l voke Folteslolet, hvoe Efe
.veene lau lcee at stee et eiviliseeee
.Llo. Badeveeeelsee og Vastestel ,er
usendt soe mange, men med ltdt
Undervssning vll den stoce Wende
kleere at holde slg ten og net. del
et Tilgangen paa Band og sahe
onst-altes sont manglet ot«. «
--—«—-·..-«.——» »k.
sea Qapsladen til Use-Ida. In
Missiouthmä und mass
sisedee og Fort soe de unse.
Med Joeoed as Generalseteeteek
for K. J.-U. M. Olus Rieseln
152 Ser ( III-Mag. Iris Mc.
sea del msrke M Hort. Is S
h. hohler-. meist as See-nier
lsituanl V. Modu. 160 Ader
oft gingt-. Pest Ge.
M Sord. sievde -
las, VIII Oc. w