GIÄWKommc til vott
danfte Folt i Amecila.
Hvor de er hennes og bvad der
lan og niaa gereg for at finde dein
og føre dem til Guth det er ikke
knin Hensigt at bcsvare disfc Spørgs
snaaL inen lun at udtrylte tnin
Gleede over at se dem gjort til
Genitand for Drøftelse i ,,Dnnfle
ken«. A. J. Dahin siger i sit
Eitelke, at «En Lægnmnd«-3 Forslag
om at gøre Brug af ældrelseqavede
ergmcend fom Missionærer paa
Inder-, hvor vore Land-sinnend ille
hat præstelig Betiening, er And. —
Det synes jeg ogfaa. Men dn jeg
cngang udtalte mig derom ti! en af
vore Prcrftep fil jeg det Svnr, at
detie ille vilde gaa her, saadan sotn
hjemme i Danmartz Forholdene et
for lese her i Amerika, og vi mang
ler en Mand som Bill-. Becl til at
lede en saadan Lægmands-Virlsoiti
lied indenfor Kitlens Rammer,
Haand i Haand nted Samfundets
Præster. Lad oö dog itle bilde os
ind, at vi ille lan drive Mission
uden den eller den Mand, og saa
lægge Heenderne i Siedet og vente
paa, at Herren flal fende os en
Mond som Vilh. Beck. Nei, »Kon
gens Ærinde hafter". og det gcelder
udndelige Sjoeles Frelse, og der er
sillerlig Mccnd blandt Samfundels
Durstes-, som er i Stand til at lede
en Lcegmands-Virksomhed i det
rette Spor, hvad der jo for en stor
Del tommer an vaa de Mcend, der
beflitles til denne Gernan. Det
maa jo absolut vcere Mænd, sont
ille vil samle om sig selb, men vise
lpen til Kirlen oa Naademidlerne,
Meend som vtl lede Bruden ttl den
rette Vrudgom, vor Herre Jesus
Kristns.
siære Venner, Præslek og Leg
illa-nd, lad ille denne Sag do heit,
men for den frem. Det er Herrens
Sag, og han vil felv drage frem i
Zpidfem seitende og til Stir. Og
lære Guds Born, lad saa ogsaa dc
Mcend, som skal lede denne Sag
frem, niærte, at vi staat som en l-:
dende Tzlnre omlrinn dem.
En nnden Lægmand
f—
En Modus Bon.
Der er en Von, fom jeg daqlig bedien
raar freni til Gnd jeg i Bønnen
ttcedet,
og denne Bøn et min Hinteng
sra nn og indiil min sidste Dag.
Blandt mine mange oq store Godcr
bar Gud forundt mig at væte Moder,
jeg kalter ham for de tære Stnaa,
der smilende her omiring mig staa.
Mit Moderbjekte for digse banker,
isefiandig dvckler tun mine Tanter
ved dekeg Vet, og jeg icenker paa,
hootdan der vel stal faainange gan.
Jeq vnster ej. de ital Rigdom finde-,
og ej den joedifke Æte vinde,
jeg bedek tun onn, at mine Smaa
en lillc Plads man i Himlen fan.
Jeg føler vel, at jeg tun er liden,
naat jeg skal iæmpe mig frem 1
Siriden,
naar jeg stal leve et Liv, der Inn-J
Eisempel vcere for mine Smaa.
Dei-for jeg daglig i Bøn man ones-,
thi Kraft og Stytke, der san behsvesz
ja, trang er Vejen, og Fjendens Heer
nied starpe Vaaben saa taktig et.
Da stulde Herren blandt mine finde
en stattels Simi, som han ej Lan
vinde,
iiek sig fotvildek og fra ham gaak,
og aldrig, aldrig til Hjemmet naar,
i Tto og Haab jeg da Gud paatal
det:
tag Batnet fea mig i spiede Alber.
Om Savnets Taare end beyder frem,
fao ved jeg dag, det gaat roligt hieni.
Ja, bei er Bannen, sont jeg opsendee,
hvek Gang til Andagt ieg foldee
spendet-,
at vi Forældte med vore Smaa,
um Herrens Throne maa samlet staa.
Johanne M. Jensen
i »Im Kv. og Hj.'«.
W
Tag «og lass Cn Andagisbog fo:
un . Kotie Læsesiykster til Bibel
- Miee paa hver Dag i Waren M
Alag. 429 Sider. J Omllag N.
Fadh i komponetet Bind 81.60.
Dcniih Luth. Publshvufe
Blei-, Rein-. «
Kæklighedens Ame.
C. P. »
TJerfor Kerlighedeng Ame icendes:
For at lyfe klakt, naar Mørket rn
s ger;
for at varme mildt, uaar Frosten
Immer-;
for at troste amt, naar Lnkken ven
des;
for at Livefs Strenge kunne kling
sammen spdt i rige Melodietx
for at Sjælene, naar Klangen tier
lutrende til Gud sig kunne svinge.
Derfor Ræriigheden Ame wende-N
For at to stal dele Sorg og Gam
men;
for at to ftal virke trofast samtnen,
og mod Maalet dem-i Kræfter spen
des-;
for at de ital dele Binden lige;
for at de stal votse, mens de celdes;
for at de stal lofte5, naak de fcelch,
gennem Ramp og Møje til Gudks
Rige.
»Tale nden Rand-« —
»Bau! af sm Samtid«.
Det var fidfte Zonnner i en Bu
til, jeg førtte Gang kom til at
lntte til, hvorledes Edisons Tale
maftine tan ndføre det Knnststvkle
at efterligne den mennesleliae
Stennne. Jea bar endnn de ferne
Jndtrnk deraf i min Hutommelfe
J Førftninaen Vatteg en Del For
lnnselse da en Zlaqs vernodig Beun
Prina bog tniaz men Benndringskn
talste sia nnnfle bnrtiqL
»Den aandeliae donnner vel all«1
Tina«, lasrer Paulus DI. s-— Det
dar nqsaa det, jen qjorde i nannte
Jilsaslde Thi Gndsbarnet hat nol
nndiat at qøre Brnn as al den
Msnnnelrafh sum det er i Bcsiddelse
af, naar det fardes dernde i Ber
denskslivcts bronede VtitnmeL
Mastinen ndsprte vist sit Arbede
til »Pnntt og Prit« til Ære for
tin Lipfinderz den sang, den lo, det
ranbte, oq det danfede inden i den
in tnenet tnere.
Jea spurqte ntin selv: »Mcn hvcd
ei det don, dn l)ører?'« Zvaret lød:
,Det er Tale nden Uland«. Delt.1
sloa ttti;1; oq dermed sank ogsaa Br
nndringen for hele Ll.lkaftineriet, for
bele Opsindelscn. Ia siden, hvet
Gang jea hører det fmnme Mastine
ri, saa lnder det til mig: »Det er
Tale uden Aand«. »
Forleden Sondag ftnlde jeg holde
Sondagsslole i min Nabos Hieni.
Jeg vidste, at der var indbudt nogls
Amerilanere. Jeg var i Forvejen
anmodet onI at være lidt færlis
forderedi. Jea følte mig lidt merc
angstelig end ellers, da jeg ved sau
danne Lejligheder lun benytter mis
af mit lære dansle Sprog.
Jeg aabnet Deren --- tænl dig
lsareT Hvad hører jeg? Jo, der var
Mastineriet igen. ,,Det er Tale
uden Aand« —- og jeg stulde tat-.
paa tsngelstl Hvor det pinte mig!
— Min Huftru fagde, at ieg dlegs
nede.
En af de fremmede havde btagl
Maslinen med sta, fortnodentlig i
den Wanke, at den maatte vcere et
fastliq elftvcerdiat Opbnagelsesmiddel
ved en Sondagsskolr. Aa ja —- san
gerne vcerex men jeg siger ellers fast
mange Tak.
Men til usigelig Fryd for mit
arme Hierte standsede Maslineriet
dogx og det blev stille —-—— ogsaa i
mig —- saa andre Tonet tunde
dens
Jesus og Paulus sit nu Ordet·
Men dekes Tale hat aldkig lidt al
den Stude, at være uden Aand.
Vor Tid er jo Mastinerietö Tid·
Mange gode vg nyttige Fing, som
elletö ilke tunde udspres, drives nu
af Mastineki. Med Gleede hilfst
vi enhver nn Masiine, sont dullet
frem for at lette vore Byeder vg
fastter os i Stand til bedre at gpre
os Jorden ,,nnderdanig«. Men naar
man vil til at mode frem i Aqu
dens Verden med Mastinet, saa si
qek vi rigtignok stop. Thi der kan
slet ille bruges Mastiner. Aanden
kan kun drive Mennestefjcelr. —
Det et vist et Sartegm der pur
aer vor Tid, at den er uden Aand.
Der spøtges ikle saa meget efter
Aanden som efter Mantua-; derfor
faar man Mastiner i Siedet for
Aand. —
En aandlss Ttd er Grtnets Tit-.
Jo hist, man vil have Grin; derfor
laves der Masitner ttl at gste Grtnl
« Kan du ikke høre det, o vantro
Menneskehed2 Dit egei Grin gaar
nu ved Mastineri. »Men vc
eder, J. som nu le; thi J
fkulle sorge og græde«. —
« Saa vemodigt tiinger det gennem
min chrlt »O, du Mennesieilægt
i vor oplnsie invende HundredaarL
vvilke Born opsostrer du til at vcerc
Bcerere af den kommende TidZ —
OTr en ,,Talenmftine« dei bedste, du
kmr at møde frcm med, da kan jeq
fine din nden nt ville voere Profes:
den kommende Tid vil vlive uden
,’3li1nd. Da er hver Lyd af hin
,!Ukastine en Haan til dig --- »Tale
Duden Aand« -—-— det er au, du kan
.prodncere » det er alt, du onsier
dig « »er nden straft -—-— Hoved
vnden Vierte-V s
Man derer on lceser saa ofte de
iseiendte Ord: ,,EIJinn man begynde
med Bøknene«. Tette anvendeg na
«turligvi5 i alletbedste Betydning og
bar vel sin Oprindelse fra vor store
Mestec felv. Enhver tto Esterfølger
af ham mener selfølgelig at trcede
i hans Fodspor, naat han ellet hun
»begyndet med Bornene«. Med an
dre Ord: denne cedle Tante liggek
bagved: »Fau: vi bare Barnet leert
nt elste Jesus, saa vil den voksne
YMand og Kvinde ogsaa elste ham«.
. Men du tan viere vis paa, ut
«chevelen tcm ogsaa leere nogei. —
ZSer han, at han i Barnet ogsaa
tat-er den Voksne, saa begynder han
kgfaa med Vornene —
l Dette giver sig til Kende i ineget
Zaf det, der gaar under Navn af
l,.Legetøj«. Djoevelen tendek godt
kBarnetsJ Natur, deis titodtageli,1e
Sind on den vaamiende Fantafi.
Gan ved ogsan, at sætligt gennem
Øjet og Lret beftnntesz Tankefore
itillinqen, hvomf Jdeerne fødeg. Er
Tanlcfokestillinncn rnadden, san bli
Lser Jdeerne det oqsaa, on dermed
,licle Livet. —
J vor offentlige Stole bavde vi
i Fjor en Lcererinde, som ellerg var
·l«-egavet on dygtig i sit Fug og gjorde
riii alt i en god Metiitiq. Men den
s«gode Mening« staat itke aliid til.
.--- Styilerne, foin hnn anmodede
Bornene at leere til Jnlen s--- innen
of dem gik ud over det, der stulde
fyideg i Mauern og dekncest dei, der
tunde befordre Grinei. Dei var nu
l«ende5 Jde om vor Frelseks Fed
felsdaq. « Zom Jdeen saa Hand
lingen. Hun vilde glaede Bornene
hver med en lille Julegave. Megei
pænt! Men her valgte hun igen as
ifanune Skusse. Hun sum-rede dem
.hvet et Spil Hort. Dei vil fixie,
zdei var itie of den gamle Stags
Zined ,,.iiløt:dknasgt« eller »Ruder.
.Dame«, saadan som vi beugte dem
i min Barndomk men inegei. megei
lvertre·
i Pan nogle af nævnie Kort var
der teqnet en Skikkelse af noget —
Ijeq ved ikke hvad —- og med et til
»svarende Navn naiurligvis. Var
Idee et Rige, hvor Dfævlene er iførl
·Kød vg Bind, saa vilde jeg iænke, at
.Jdeen var heutet berste-. — Dei
var natukligvis Meningen, at faa
isan noget inaaiie vcere den rette
Stags Tidsfotdtiv for Bøtn, sakr
Higt i Inten.
! Jkle sandt, chevelen forstaar on
saa at begynde med Bornenr. Hon
»ten Forberedelse havde han ilke her
zgjvrt forud for den heilige Historie
Zum Englene, om Hyrderne og om
Jefngbaknei. —— »Men hvo, fom
iorarqee en af disfe smaa,
Tom ito paa mig, ham var
det bedte, at der var hængt
en Mollesten om hans
Hals, og han var kostet i
Havets Dybhed«
Derfoty J take Jefu Mand, J
dee staat forrest i Gerningen iblandi
de smaa, J stal itte have Ris af
eders ,,egne«: thi een crlig Akbejdek
—- lad viere at den er megei stro
kielig, naar bloi den et i Mesteeens
Haand —- er bedre end 10 Keiiikere,
der altid see Spsgelsers Men J,
der nedbtyder »Gnds Verk« og lieg
gee Foratgelse for de Smaa, J sial
have Ris! Werken skal slaa
Jotden med sin Munds
Riö«. — Es. U, 4.
»Man er Barn af sin Samtid«,
siger Ordspeoget. Saa maa dei vel
passe. Desvcerre passee det vel
alifor ofte. ,,Eksempletf fmitier«,
siaes der jo oafaa7 oq dei føkste er
vel en Folge af det sidstr. Jeg hat
engang liest en Foriælling om
.;Kroemmeren og «Abeene«. Dei var
vist i Naihuernes Tit-; thi nannte
Krumme-e sokgie Nathan. Eftee
fsrst ai have forfvnet sig med en
saadan Nntbue lagde han sig til
Livius under et ftort Trce, men anede
ilte, at der i Toppen af Træet be
sandt jin en Flut Aber. Om Mor
geilen sandt han hele sit Lager af
ktiathuer forfvundet. Til fin store
Jsorfirrdelfe opdagede han Atserne i
Jrretoptsem hber med en Nathne pan
Hodedet Hvad slnlde den arme
Mand dog gere-? Han fandt paa
Rand. Hurtin fnapper han sin
Nathne af Hovedet on laster den paa
Jorden J ncefte Øjeblik gjdrde
Aber-ne ligefaa, og Zirwnmieren red
dede sine Nathan-. Ja — ,,(Ltsemp
let iniitter«. Her finittede det med
l«pperliat Resultat.
» Ovenstaaende Fortælling bar be
baret sig i tnin Hutommelse siden
Hinin tidliqste Barndom, vel fordi den
da ajorde særlig Jndtrnk paa mig.
Foruden det morsomme deri fik jeg
loistnot det Jndtryk deraf, at det var
grimt at vcere en Abelat. J hvert
Fald liar jeg det nu. —
O, hvor dejligt var det ikte at
bære Barn af fin Samtid, derfonx
alt i den var godt. Saa kunde
Finan frerdeg san trygt og lade sig
taavirte af alt og alle· Men saa:
dan forholder det sig siet itle. Thi
«det mefte af det, der er i Berden,
Her ondt; og det gode, fom finde-«
Hder, trcenger bestandig til Underfø
Iqelfe »Weder alt«, siger Paulus
isZ a aselder det da for Alvor oni
Hat være befæstet i Bibelen, i Sand-s
tliedsordet fra Gud. Thi den har
nldrig vceret Barn af sin Samtid.
Den bar gaaet sin Gang igennem
1leiden trods ,,Jld og Svcerd« trods
»Dann oa Had«, men bestandia
liipaavirket af sin Samtid oa vil det;
Lindtil Daiienes Ende. Oa denneH
Bibel er i Stand til paa sine Borsi!
,at fastte et Bran, fom Sanktidenszs
Llsudvand itte formaar at afvcidsle.»
Ten aiver os Ret Da Evne til at,
I,.p-røve alt«,ok1 at ,,dømnie alle.
yTinam oqfaa det, der i Dag prek-;
Her vor Tid, og til at forkaste alt-T
iset onde, oa beholde det gode. Ln
nnd er tun det, der hat sin Op-;
1indelse i Gild, sani aav det.—s- Run.
arutnme lidt Sandhed vil da findes
vi anførte Ordssproq for Gndsbari
Enets Vedtommende. Betragt Vor
«ss.oke Messer og ertsek, Jesus Kri
iins. Se ham, »Løven af Juda,,,.
iaa sin Kongegang midt i den ariis
zxiqfte Tid. Se bam do paa Kor-!
set. Hans Satntid fortnaaede ikke
at give hans Liv et enefte Lliiftrøg.;
«Du siger: »Ja, men han var Gudsl
:Søn.« Men betragt faa hans Di
tifciple med Undtagelfe af en. Se«
hvor Samtidens Præg udslettedeSI
i dem ved quang med Frelseren
«Se, hvor de mer og mer prcegedes(
«af deres ftore Mefter, saa de endog
Itunde do for hans Sag. Vi IadckI
"en af dem, nemlig Paulus, tale for
-s1«q selb: ,,Tl)i jeg er rede ilte alene
at bindes men og at dø i Jerusa-.
Zlem for den Herres Jesu Navns
leyld lAp. Ger. 21, 13.) Der
,for, min Broder, inin Seiten pas
paa, at Berdensstøvet itte lcegger
fia paa dit kongelige Præg, men
iat det kan stinne tlatt og fes tnde
ligt, hvis Prceg du beeren Sas.
vil Saintidens matte Lerprceq ta
l-es mer og mer. Lad vor Tid ver
re nandløs. Vor Bibel siger: »Mi-j
ver fyldte af Aanden.« Lad vorH
Samtid lade haant om det helliae.
Vor Bibel sigerJ »Bedrøver itke
Guds heilige Aand, med hvilten J
er beseglede til ForløsningensDag.«
Lad vor Samtid mcette siq med sit
sts Lyst. Vor Bibel siqerx »De,
sont ere kødelige kunne itte tcektes
Gud.« Lad vor Samtid forspge at
udvtste alle Stel. Bot Bibel siger:
»Stiller Eder itke lige med denne
Ver-den« Lad vor Samtid vise
os Kulde og Ltgegyldighed Vor
Bibel siger: ,,Baeter brcendende i
Aanden, tfener Herren.'« —- Saa
staat vi, ,,faste og ubevægelige«' og
i »Ist-uns fulde Forviöning« —
luktet for vor Samtids Usselhed.
mens paavirket af ham, »der ek
og der var og der kommer«.
S. H. Darum.
Jesus er Beim decholder Predi
·kener alf Ptcksterne Blick-felle As
fchetifeldthatvfen og Matthtesen,
Ifamt en Lev-nedsstildrsing: «Min
Wille Dastrine«, forsallt alf Jst-idee
Missioncr J. Klim. 39 Stdn
J Osmilag Isc.
Slmaa Schene til Oertens Has. 80
Sitten J Mag 10e.
Danitsh Luth. Publ. hause
"«"« Malt-, Nebr. ·
i
(
Roger er i Weien.
TiIIc fksslrlsn mIgivcr det, diI Ildf HIIH offer dri
MIIlIgviH du ith Ind lwnd du sI IIIII IIchd du vor
ngIIc, IIIIsII du vil iIIIIIsII III-il Nun-, omdusokfpgcr
Dr. pctcr’5
Kuriko,
tm ·Inmlr, vrlnrookde Urmnibdkl Ton inbcboldIr inm, som ikkc vil gjste
dIII anm. UII unsir « Iotut IInrfcI lIclI Linn-mit un IIIII ikke Iabt fin
IIInII vId· III liqac non AImIlIeIrIIIIg Dulden zorhandch Lunas specirlle
Achttcr.
DR. PETER FAHRNSV C sONs cO.,
tust-( so. Hoyne Ave. cHIcACO. Il.l...
J Nssssssssss yssssssv sz s , «
LIZ M :«: .9:E k: ..x«,t«:»:? :::?» rkr :4:!:;:: Mxkk Txgvkrsjerkkxthr
»Es-s Ny Testamenter Ost
ps Oel dunske Hihclsclskubs Lugan
E ldssithlksihhs I..--·«.I·I I-«;·l««:IIII·l .. .. . ....... 2«s-«
..l
III
J
"
-..-«
W-.
CL- «
,
SOLO-»O
LJLHZ
T
I
II« ll · III-III· I I lIIIIIIIn I··II·I·«I wII Imjs lng stIIIIIIIgHIIIIssI mit sIIit LIsss
sv
XI· li( IINIIH I 1.-·)IIIIII· IcIIIIi :II. VIII. I»II·- ljgk NIIIIII Ing. Muth-I il Hit· III-« ;«,· f
« .’·I·«H·-IIIHIII««I I l.·IIII-sI·-s«I«II1-Ii. » I-I.ls«j-.-Iiu·1stiIIIjIstsIsIIIkl.III·-«lk)III— 4j
»F slnu isg l·«·-·l·-IIII. IIHlns jII·IlI.. I·III(I·- ll»I·-II«II·:I«. .................. Das Ex
- ·« .I·-Il·-III.s-III·-I I l«ssIIIII-·«l»-II.«:II. ·«l·,·-.·III. IIIj-—li;zl l«:s- l·-I-IIjII·i. Is« l! «II- T
ELJ ·l·-Isl-"ul·l««II. ·-(III·l·- thun-IstNIIIIIilguIIIHJIgsz l-«sI·-;;·! HUH Exp
fk Minimjipl l»·i;.s«II·-I HIIII HIIIIIIIHJIJIJ . ....... ··«.k RAE
.-. XIULH Jus-I IH FIL·1W«1«·I:';I-1-Ii’«FUHL .. . .. .. .. sl.«-" j·
ch: EI-:
f U .Xll·s I·-I(- N) "l·-»I:IIII·-III·—I· ·-I· IIIIII·III·-I··-«I-« lI.I IUIIIH IIk. II« linksh- ;I
II l'-III·l ·-I«——I·--I:-!I sItsIlsicIulIIss fisriss HU er ins-zu —.-I;I-.-I:.;(I«—. k;·-III»-.: du s
s If I l,;·-·Z««!I.I:s·I III ·-II l)·-H«s. lI·« VII -..i-1-·- II.I»"—·-I«·I·- — sti I;.iv·- Isml IRS-· s
PH: l«-sIIIuI·«-·I·«: «·
DANISH LUTH.PUI31·.H0USE, Zin
rk: .
-x: BLAHQ Hunn. IF
«E«V4«4«4«4«4«» s 4 ««WFN14—41»-4xq-qu«q1skxkqxsk
shdkzzkpsøMudpå JMQA -»- « J Hex-» ."
South Dakota «
The canci of Plenty
llitsh wil. u Inil(l («llnsilte. ;in(l uliundunus old iiiitosr
liuHs nimhs Nouth llxikotst »Hi« »l« Uns lot-St itLl'j(«lIl
turul state-s ni tlns linon
«l’h(« soil ol« l«»vinisn ( uuiith sz unusucilly i«isl:· ll
i» :i lilinslx louni ujlh u )"c«ll(m· tslxiy sulisoiL The ex
te-iis!-)ii !!··-«!;:ls Luni-en Hinsi» kostspullis iiuilt hv tho
Zhicago, milwaukee ö- St. paul
Ranan
hu- upisnwl up ii part of tsiat Stute hjthisrto spxnsplz
with-il Lunel is« now scilling in tlns rat-« ot« l"i«(un IN
toslkskin Here. iiinl it. is altogtstlnsr proliitlile tliiit
valuntjons will jiicrisuso lii0 to 200 p(-t. within u »Nun-.
South lmkotii offers mein opportunities for the
snnill invosstor. .t hook on Nititli l)nl(otu for two
Muts postiigm
For free Zooks snd Foldcts about soath Dakota kindly Pill 0ut This coupon
and mail to-dsy to
P. A. NAst G. W. A» l524 kam-m street. 0MAI1A. NEB.
Nenne
Rtiwst Auch-ist«
my « « stati
l'i·ol)«kil)l·s llosi.ination
WE
G TO PG l-. l-. -l·. lsO -l·.. -!·O l-. l-. l«. Is. FOR-O
—
f
)
O
Is.
»M0(l Strømmen" · . »
» M nyiiu il(l«(i·- ilHinxy
08 ,,sVal· . ......- i. («. lud-Tit
Ist Xxij Lust-unlink- ll«-g. sicsr InHi («i-(-Ht.1;u-1,(lis (;i«iiii(iigii(-J,
iUxiriitssl »F Als-ils i-(-li«iii-il(-s- uns Titls list-St hinsinipinle kir
lxtslnxxs quirgssnnixil Nyrsilinnxilisiiipii, sitl in » »gu- lutlusrsic
Nissinlpnnkh lmr iilssisuiul liest-s ni Hiliwr Inn-mie- Maiul »g
lx’i«in(ic«.
l(«·-s·i’«itltsr(-ii skriwis wlv i sit Furt-ni: Juks liiir skosnst for
)ii.Nic.Iis-«I)i:.x«. ikke lin· "i’he«lux.kprn« eile-r wiin l"«i· Theti
lssgssmss kun. Dir-»Hu dil! ssgsaiisiss nein-i- mtsii til Xl·«iijglieden".
...Xl»·i Simnnntsik or ils-it i l·»lg«n(le Assniiz Religion ng
krisiesmiumz Moral og Liv i limi; Den nyo l(’oiicyndoise;
liussssis Uni. Jesusiil Nazaret; Tisuou ng i3ii-(-ikriukken;
spiwll is«:s«k.,slnin,iz.
lieu l»i«(-iizxgsi«n(lts nyss l"(igave er lisyict pas-i with Pupil
misil stunk-ke- og l)"«i·«liuk-, (ianske ’1’y1ier, 24608 183 Sitten-·
sit-im« i tust Hinagknliil Huld til en Pkis ni« 81..')0.
»Nun-« s-I-’;.(ess Hast-Miit gotit inclbnnsim. til .'-0e.
DANISH LUTH. PUBL. HOUSEp
sum, NEM.
si- Osi Oss Osi Osk Osi Osis 00—k Ost Os-« Oik » Mosk
’i"
.. sk-. T-. PG
..,Å,
l
's
-O ,!«O
««s."ks«.«k«.-f« .
LOO k. ?-O l«. EIO
Osrsosksossosksoiko
O z·
MOOWWW W«
Portaellinger og L agaer.
If h. I:. Beteili.
Dctte utlinmrlcuic Yikrk i trc Sumlinger anbefales varmi.
Furstce samiing. 328 Si(1cr, koste-r 4()c» miden Samling. 344
Sidcm Sile-» trctiic san-Hing, 288 sidetx 50cs.. og hele Vætket
s1.4-0. ltuiimndcn i Papbind med soiid Ryg. lcøb den, for
den er u(1suigt. s
Dis-nist- lmtir. Publ. sonst-,
Zieh-, Nebr.
J- iscsiscskcskcwwwchw
»Ist- Oslsuslsy" «·«I·0·c-00
Isi III-JOHN