Mi« H
,,Yanskeren",
it hawugemiig Nyhedgs og Opin
uingsblad for dct dunike Fulk
iAnterita,
nkisss siI kki
I
DÄDThU I«l:"i Il. ’·«"Zkl« ll USE-.
:-1.:, .!·.U-«
.DMsteien-« udqam txoex Tini-sag og Ende-g
VHS pr Ilmqanq
Od- ermeve Stank St ZU. Umanbex « 200
Bladec betete-J i Finstutr
ststtllimL Beugung. Adresskfocandkmg og
Indet angaaende III-Ihn ones-seies:
DAYINII l.l’"I’H-1«l.’lkl,.Il()l·dE,
Blan, »Mehr«
sehnt-pur A. M. Wink-erken
Ille Tätian tu »Ta11fkuen«s Jndhold
Wahns-gen Rorsedpononncek og Akt-tie
Is mhvei Au. bk».5 obs-Eisenst
A. M Ruder-im. thut, Nebr.
Daten-II at Use Poe-i Offius It Blatt-. Neb»
Ostern-tu kiisk unseres-.
Atti-entging Aste- made know-s upon
Iwllcm inn.
«.,Danfketen«
M findt nl Substribentet Invtil ndtryk
III Opsigelje movtages at Udgioeme, og al
Ochs et bemlt. i Lvetettssiemmelse med be
Fort-the Zumå Jesus-oh
Js- Lasfkme bestem-da Rg til Früh du
sitt-tot i Blut-eh enten for m kshe hos dem
Ilet for at faa L vlgsning pas bei even tende,
W de altid omtole, at de san Ivmidies
Mist i dem Bud. Der oil Mc til seu
IUI Nycte.
Vintecfugles«.
B. S. Jngemann.
Lille Fugll du kluger ved min Rude:
Sott er Skovem Mark og Eng er
gold.
Alnaturen ligger Lig herudex
Fuglen fryfer. Ver-den et saa kolb(
Lille Fugl! fra hine sorte Stove
faa du Regen fra min Arne vifk.
og du flagked over ftosne Bode.
dksmte her om sommergrsnne Rufst
VinterfuglL var du min Gæst i
Sommer?
Horte her du Sang om evig Vaan
Er det derfot, du med Langfel kom
mer?
Leder du om Vaar, fom ej forgaats
Lengselsfugll klag ej ved frosne
Rude!
Flyv herind og varm dig ved mit
BrysU
Kold er Vetden; alt er dodt derude.
J mit Bryft er Liv og Sommerlyst.
her du stal de gttnne Skove finde
og den Vom-, hvorom jeg sang i
Fjor.
Huuhom hvem jeg sang, hun er her
det ek Baar, hvor Kerligheden bot.
Vott Ideal.
sFortfatJ
Hedenfke Jdeaxer.
»Es·t?ere« — sluttede vi med fidsie
Fredag. Det er vor Overbevigni11g,
at dette Emae er værd at skcente
vor alvvrligste Opmcerksomhed Det
kredser om itke mindre, end om vi
som et krtftent Folt stal holde fast
Ved vor dyrebareste Arv, eller vi stal
gaa tilbage i Hedensiab, itle det
gammeldagfe, men et nyt modern:
Hedensiab.
En ftor De! -- Gud alene ved
kkvor mange -— af vore folkelige So
Tende i dette Land er allerede faldne
tilbage i Hedensiabet. De lever uden
Daub, uden Gudsdyrfelfe, uden
Kendstab til den sande Gud. Og
vor dansk-amerikanste Presse Cden
stinkste Del as den) ftyrket dem i dette
gudsforladte, hedenste Liv. Loge- og
Selstabslivei hed dets Morskabee
og Fotlystelser er ved at trcede i den
kristne Menigheds og de Helligez
Samfunds Sied. Det et paa Tide
at se Tilstandem som den et og
spsrge, om vott dansie Falk i Ame
rika stal besiaa som et Kristentfolk,
om det stal gaa fremad, eller des
sial falde tilbage i eiviliceret He
denslalk
M ved god Besied em, at der
studei Sandhedskotn i dedenste Re
ligion-. De hat detes Jdealet, haa
se Siede- og Meintestridealet Uden
her- et We Zpaa at komme iud paa
M Desstelse af« de tendte he
We Uekkgtonsfystemey vtl vi dog
M nagte Essempler.
»Mit Weg Dem som hat
Its syst-weis Uh. giv uig et Sie
Ei us fe. ye.et-s-Itee en at hm via
oI Wde pas den guddcnw
» ewig-iet- onus-es
" sue We m Wand.« M
l— A
»Og vi bede ligeledes om din Jld,
o, Ahnen! stark ved Reißet-Ny
hed ..... paa mange underline
Munder vor Hjcelp«. Jvrcaflet
».and txt itke l:ds.-r. neue det
nigres- imod dig few. det sicl du ist-:
cxøre imod andre«·. Ftcnsltcitis.
»Ist cstde at geke Utet. at opnaa
End, a! renfe sit cget Hierse, Hei
er Buddhas Reliqivn.«
Lgfaa fra vors met Folts beden
fte Oldtid ten-der Vi Mnther on
Ordfprog, fom offen at voke Fas
dre ikte var isdm tciigisife cig Pse
liqe Begreber, og deees Længflet ef
ter oa Haab om et andet, bedre Liv
var fasrliq fremlreedende. Mcn nok
bekom. !
Vi lan tryqt sink, at der var
langl mere Religion og Gudsfrnat
bos de gamle Hedninget end hos de
tm, og det er et Spsrgsmaal, om
ille ogfaa hines Scedeligbedsbegre
ber var sundete end disfes. Ethvert
Religionssnstem hat sine Jdealer,»
sine Gudeforestillingek, sine Sædesl
liaheds- og LnkfaligbedssBegteber.
dels ogsaa sine Eviaheds-, Opstan
delfes- og Saliqhedsbegkeber. Men
—- ja, der stal sættes et Men ved
denne Jndwmmelsr.
For det fsrsie vil vi anmcetle. at
alle disfe spredte Sandbedslorn sit
lert peger tilbage mod en auddomme
lig Aabenbaring for 11rfckdrene. Te
Viser ingenlunde, at vedlommende
ejede Sandhedens Erkendelle, konti
mod. De bar tun beboldt enkelte
Brolker af den, og derfor lan dekes
Reliqioner heller itle stille deres
Hiekter tilfredsT Vi kommet til at
lenke paa, hvad den norske Bisioo
Heuch faa stcerkt belonet i sit Sltift
,.Mcd Strommen«, For-stellen mel
lem Religion og Kristendom
Hvad der end lan indtpmmess de
bedenske Religioner, faa vifer Lend
flalwet til dem tlart — at de hat
lobt det sande Ideal af baade Gut
oq Mennesse, faa vel som de bar
lobt Evnen til at naa del. Der et
fotuden den lristne Religion knaen
Religion, der byder sme Tilhcknaexe
Hinte- on Samvittigbedgfred, erlfe
fm Overlrcedelse og Synd, selv for
de dnbeft faldne Mennefler. Kraft
til at begnnde et nyt Levnet, Opstan
delse fta Dpden og evigt Liv dg
Salighed.
Og al den moderne Tale om es
,«Jdeal of Guddom«. al Toletance,
som nivellitet alle Reliqionet, som
paastacm at »enhvet bliver falig ved
fm Tro« (som en siamesift Prins
engang vilde hcvde oderka afdsde
Kong Christian den Niende, men
hvoktil denne svaeede: »Nei, dirs
taget De feil; tun Jer Krisii. Guds
Ssns Blod renser fka Synden«)
det er ilke andet end Bantto og
Tilbaaevenden til hebenflab, Kri
stendotnsfornægtelfr. Dekfor lunde
ogsaa en Redaltsr for et af vote
dansle Blade etllcere, at han selv
innen Btug hat-de for Kristendom
men, paa femme Tib, som indtsm
mede den en telveltabel PladH i
vor Tids Civilisation.
Leser, Vennerl Spotgsmaalet er
llle om »el Jdeal«, men sial det
kcisine Ideal, del vi som Falk hat
akvet, viere vort? Eller flal vi blivo
Hedninget og npjes med hvad som
helll, der lau opstillez sont Ideal?
kMete).
To Stags Aktioan
Osm dette Emne bar der var-ei
fkkevet adsiilligt i »Kr. ngl·« i
Kobenhavm ngaa hos os takes der
om falste Alliancet, saa vi anfer
estetfslgende for betimellg Lægning
ogsaa het, og det er visfelig skiktet
til at faa For-stand as angaaende
falst og fand Alliancr. Fsrsi agtede
vi tun at optage det ftrste Stylle,
men da faa des Stylle af Ptovft
Muhme kom, beste-nie vi os til at
tage det med. Dei drager en egen
Side frem, som bit tages med i
Betragtning.
O O f
«Evangelisi Alliance« et et LI
sen i Siden, og dette Ltsen vil kom
me sicrkeke og starke-te frem, jo
mete Frelsekens Bin bliver Meinig
hedens Bin: «paa des de alle maa
vcere eet; liqesom du, Fadet, i mig
oa feg i dig, at de og stulle være
eek k vi, at Berden san tro, at du
hat udseudt entgl«
Der hat vi Atome-Lauten
Um der et to Stag- Mkancr.
Rogle vll have Miancen fuldbyts
dei m den Munde, at de forstellige
cEijend-Unmellsbeder ho- de fee-stel
lige Kirkefamfund udfletles, saa der
bliver en fotstelsles Enshed. Og
ganste særlig stilles da Fordtingen
til de lutherste, at de sial opgive
deres salramentale Syn, sæklia
»Genf-delsen i Dauben« osp.
Paa den Betfngelfe lan vi ikke
vcere med til nogen «Alliance: Der
er en bestemt Forflel Inellem det
luthersie og det baptististe. og den
maa ille udslettes.
For de baptististe lan Alliancen
Paa den Maade blive meget let, thi
de hat i den Henseende intet at
tade, men vi. der bat det som en
uroklelig Sandbed for os, at Guds
Ord leerer den underlige Hemmelig-«
bed: Genfsdelse i Dauben, vi man
sigeI Nei, sial Alliancen tun lunne
finde Sted paa den Betingelse, saal
mener vi for vott VedkommendeJ
at den er for dvrt tobt, thi saa bli
rek den falst.
Men der er en anden Alliance.
M. Pontoppidan striver i »Kan
lismen forsvaket«:
»Du er jo, teotetist set, ganste
tigtigt, at det, der sial forene en
Kikkes Medlemmet med hinanden, er
del almenltisteligr. Men praktist
set lonnner man ingen Vegne med·
dette almenlristelige som Program.
Thi praktist set elsifteret det al
menlriftelige slet ilke, lige faa lidi
lom Jlten, denne Nsdvendighedsar
eitel for vor legemlige TilvcerelseJ
noget Steds i Naturen fotfindes i
ten oa ublandet Tilstand.
Og der findes da heller ikle no
den Lunge indrettet til at indaande
den tene Jll. Paa lignende Maa
de gaat det med del kristelige, som
ui alle aandeligt flal leve ded.
J Tanlens Kolbet oa Retorter
tan det maasle noqenlunde uddesI
stilletes i ten Stilkelse: men i denJ
riirleliae Tilvcerelse fotefmdes detl
lun i Forbindelser. del hat ind-!
;-.aaet, bvorved der i de forsielligew
Eil-IS af Mennefleheden er opslaa-;
lei liqesvm forftellsge aandelige Alss
Hoffen-en doa alle med det sammes
Falles Grundelemeni«. »
Vi mener, at M. Pontopvidan hat«
Ket« beri. »
Bisse »altnenlirlelige« Mennefler,
tset vil have udslettet alle Forslellig
deder mellem Konfessionerne, der vil
have »uddesiilleret Kristendommen ij
ten Stillelfe« og ad den Vef vili
liave fremstillet en Alliance, bliveh
nogle underlige holdningsisfe Wen-T
neftek, der dtiver af Sted for ethvert
Lctdomsvejr. fom Stil-e uden Rot-,
og ved den Alliance tommet Bei-J
den estrr vor Ovetbevisning iUel
til at se Jesus.
Nei. staa uroltelig fast vaa, hvad
der staat for en som lristelig Sand
hed og saa ud fta dette faste Stand
punkt, trods alle Fotstellighedetne,
faden at slaa of paa, hvad der et
ens Overbevisning, dog teile dem
Brodethaand, der itle vil vide andet
til Feelfe end Jesus Kristuz og
ham lpksfæsieh
Dei er efter vor Mensng den
sande Allianee.
O II If
lfndnu ter
am den fande Alliance.
As P. E. Blume.
Tek Haar en Vlilianceg Lufmina
hen over Vor Hodedead Der arbei
desg paa at udslette Grænferne mel
km de man-Je fotftellige Zamfund
eller i hvert Fald paa at mlle hock
andre Broderhaand over Grensetnc.
Der er meget i denne Beste-edelst,
fom er tiltalende for Guds Boan
.Hjettet, meget, som ogsaa hat min
FSympati. Men denne Bestrebeise
»der have sm Granse; der er et
Punkt, hvor luthetfke Kristne
maa og flal ftandsr.
Jeg tsr itte « for Samvittighe
denö Styld —- lade vcete med at
advate mine luthetste Btsdrr.
Der er mange Kristne af andre
kirkelige Retninget, som jeg uden
mindste Betænkelighed, ja med Glas
de, san tætke Broderhaand Men
Gered-bete rækker jeg ille min
Haand Der ee Baptister, som Me
er Gered-bete Og dvot ubegribeligt
det end er for mig, at didse Men-»
nester tan vcere saa blinde, faaT
ganste uden Forsiaaelse af Her-!
read Getning i hans hellige Daad,
at de kan ncenne at lade deres smaa
Hirn vokze ap uden at faa Del i
Genfsdelsens Bad, saa kan jeg se
med deodeellgt Sind paa saadanne
Mknmstey staat jeg mtdee dem paa
mfu Bej og san merke Aaudens
Fellessiab i vor heute- Jesus Kei
Mtt Men de Bapttßm -fom oms
I— ff- f fj
—
dpbet barnedsbte Mennester, og somj
altsaa et Guid-bere, de er mig«
en sprgelig Gaade, og jeg set med:
Gru paa deres Forvildelsr. Der(
er de Baptister, sotn hat en anden’
Mening om Daabens Kraft end vi
lutheeste, og detfor en anden Meninqz
am Tidspunktet iil Dauben end vts
—- men de respekieeet dog vor Wie-I
ning. Men der er andre Baptister,
som haanee vor Daab oa talder den
»en Sjai Band« — jeg ved iitJ
hvad Herren get ved die-se Menness
stek paa Regnskabeis Dag: det til
tomnxer ikke mig at dmmne bekom;
men jea san ikke begtibe, at vi, sank
taiket Gud for hans velsignede Lys
over Daab og Nadvere. kan have
Eamfund med Bespottekr.
Jaennem mange Aar hae fes-,
som alle mine Priestebksdre i Dan
niark, ved hjemmedsbte Borns Frem
stilling i Hirten sagt og hierielia
weni: »Efierdi dette Batn er til
sotn dsbt og saaledes hat den.
Helligaand med SyndsforladelseJ
sna vil vi itke dpbe dei igen, at vi
ilte stal bespotte og for
baane Guds Helligaand
— —- —-!« Naat du set paa dit
dpvte Bakn og tatker Gud med
Motten Luther og alle vore gamie
luthersie Fahre, med Kingo ag
Brot-son, med Joh. Atndt og Spenee
og Stett-eh med mangfoldige ask-i
dre Guds Been. for Daabens Naadex
—- ian du saa glcede dig i Samfunss
det med dem, det vil dpke dit·
Batn ein? —
Der er noget, som er findende oaz
lsevceaeliat, ogsaa i Menighedensi
Udviilina. Men Herren vevaee vors
htiheksie Menighed i Danmark for,
at bang Sakramenier, vor Daab
oa vor Nadvere, vor Kiries Indem
nagen Sinde sial blive findende, fiel,
iabe bete-S straalende Glans i vorE
Ritte.
Vcnnen liiælp os!
.
l
l
Te: sitt-mer mod Jomargtidh mitl;
Ton formt-de Miete-Z Bluts-mode ton: I
wer Mr! Venncr as Irre Priestern ,
ter, lxd Pier Hin-J l.«:::«!’-:e Rom-te
user .«Jier:enie, Tag J ncnliede Nud
Kadix-Z ««Eeliianelie mer d-m oq del
use- Uns-e Hin r i: bereitet nder et
Vidma til Vewiteenletagfen
Jtte Tilvt Tiden for Dritt Platz-)
mede net-einer fu« mer- spie-; Tidenz
for del ftore Mode i Hinmtelem lwoki
Gudg Vorn ital ved Gut-:- Rande
samles til eviat Zamvær og qode
Kann men da nil vi vift create nzz
over enbver Llnledninq vi havde till
ot hielte men lod den ubenntxet i
Lil Vlargmsdet flulde Komiteeni
for Jndsamlingen jo gerne timncs
meddele: vi bar i Aar ockeet ij
Stand til at betale bver us Pia-its
cntetne det, som J tænlte, de bukde
have ihr-er Tlmt men hoordan tun
vi dette, derfom det ille kommser
ind. Vi tmr fetg linken der er ol: i
faa Dis-ji« :nen i let jo i Tag i·
,D. L. siirteblat«, hvot Kassekeni
sivittekingersts findes, at der er endnst
tun indlommen NOT-» m doq sr
der tun tre Magneder til Anteiln
k·et. Venner finnd eder at sende it
Bidkag til Feagsereren Paftor V. li.
Thifted, Staplehnrft, Nebr·
Feærlig Hilsen sm eders i Her
ten hengivne P. H. Millee,
Greenville, Micli.
« Email-Dunst Ordnun.
For de, fom Inslee at tilegne tiq
den atlutaie engelste Udtale af en
gelste Ord, da er Ulvestads Engelsl
Dansi Otdbog langt den bedste, den
at den angivet den beste-nie Udtale
as ethvert engelsi Ord med at beuge
danste Bogstaver og ved dem angives
den bestemte Lyd, som stal beuge
ved Benævnelsen af engelsle Ord. «
Tillige er der fuldstcndig Fortlaringf
over Meningen as ethvert engelsi"
Ord, lpm er answer
Denne Bog er absolut den bed
ste -for Nykommere hertil Landet og
anbefales frem for nagen andeu.
Bogen et paa 730 Sidet, trykt
med letlæselige Zyper, og er neesien
2 Tom-net M.
Weisen et 82.50, ftit tillendt.
Danish Luth. Publ. Hause,
Blatt, Nebr.
»Was et Ms Ord. As Adolf
l Xwr. eru Of Mr Sm
Y W« 64 Siden I Dust. Mc
VII-ist Luth. Buhl-· sonst-l
j kleinsten-. «
hole-Hm
erfabri -! es »nur-We Inn X
lerne er m! : L« -.1 «( . «cnl)- ivet com e-: As
s.)cty..1.1.i!ws.1 .--’. « Nz
Te L".«i«-:i Marc- Lkus sio isil Erim lu« X s
Nahru- -.,Hs.:1n 4. .4«. « »Hian us :l«1.!·.
Te wahr ca Tit-in- szdcx N « dc Haus«-w ;:..
somksk s1s711.—«i!«..r -s
leVLIsnO Mit Irru. s .
cnhvcr vhuicst »- smmdlcr ou sor« «
Tcm Nod l-(:«.1. - «- : Da Ihm M O
L "; »F »L- H sn Mann smMutmnpers
Einst ; Ja Z H «1-..
Ziff-du c«».:; « « C)-.I!!0r!-silt-- sk»
for ist«-Um I." Jsm V-!r«sn« jcmt
« ,,.Ui"arth.1L:«1»u..:-. Zloior Komm-L
»M, »Ur
» I. Unser Boot C sboe U
« - « " « " « " III-subs- Uu HUWL »Im
. · »F U«
FO- 1070
Fka Nybyggerlivkt i Alberich
C a n sald a.
»Als J· C. Gn nsde sen.
CFoktsatJ
Denne Mann flal jeg fort-ge u:
mcddele lidt om Menigltedens As
ksejde og Fremgang bekovpr. Tet
var nun den dnnfte Konges Fed
leledng i 15904 at jen modtrg
zinldsbrev fm Eilonmis Liceninhcd
i «Lllberta, SanadtL vg serst i Sept.
samme Vlnr anlom jen med min Fni
milie til stolonien Ton 11. See-L
lgoldt jeg forfee wann wudgtjenefte
i L· B. lkhristenfenk Sie-m, hol-r
tzsn ft rwtne Fest-net dir ti! -:edk.
dn en Tsel nf !«·!i’e;1i.·;heden5 Jst
rat bottrejst for at tat-te Sommer
atlsexde i Vrerne N vix Jernbnnen
Tet hat nl Tid stanet for mig, at
htsnk der er Und-g sei-J Fest-km
iselsc Un anmntenternes FUle
rinn, nmj der hlsldexs Emtd.-«.I—:sf.·rsle,
men for at der lan holdes Its-Ze,
man der vckre Bern. Tem vtr
sscr Na denne Tid itle man-te as i
Skslvnieth drin Vor der not til nt H
-·:)nde med. Ten «.'. Oktober, m k
!.oldt Mudiztjenefte W Kred. Peter
?eng,omanil«erede vi en Zenker-«
ftole med L Linn-, Fee-R Peterfssn
on undertennede. on ?- Born lnspr
Of de 4 tilbette Prceftefamilien Is-:
Hentn Locken, den enefte Familie
Ellleninlteden fern bat-de floleplizt
tiae Bern, pna denne Tid levede i
lsalqam Den 1R. December 1904
boldt jeg min Tiltrcedelfesvmdifen
L Priestehnfet sont vi loet i Fotveis
en Var f1vttet ind i. Hidtil bavde
vi haft vol-e Gudstsenefter omlrinx
i Dissens men siden den Tid sw- N
ftndin haft dem i vott Hiern. sont
sanledes i boastavelig Forstand her
meet Menighedens aandelige Hien-.
Fett hat al Tid tasnlt at in flere
flenne Minder, man lunde lnnne
til sit Hjem, desto bedie; voke Sen
:ang-.1udgtjenefter bar ogsaa bidm
Fret til at betige og fotftønne Don
Hiern. !
Den 28. Mai fidste Aar havde ei
cis Martean i vor MenighedS Hi
stum« idet vi boldl den føkfte Kon
fitnmtion i Alt-ekla. Tte unge
lxelxæftede detes Daabgpagt Ved
denne Lejlighed blev vi tillige min
tset om ,,Nokdens Enhed«, der var
nemlig en Dansl, en Norst og en
Somit For os hat-de Festen en
sceklig Betydning, idet vor keldsle
Dauer, Flirftine, var en of de tre.
J en anden Henseende var del vg
saa en Markttag idet Henry Lat-;
fette lille Pige blev debt, hvillet
var den fvrfte Daabthandltng i St- s;
loams Menighed i Alberic. 1
Den 22 Oktober havde vi Orte-J
gelse i Menigheden, hvorved 19
Sjeele stuttede sig til den; og den?
ex. Meer havve n kgeu Oele-l
gelte, hvoeved 6 votsne Personen
lagdes til Menigheden. M hat-del
en velsignet Jul. Beitet ellee FI-«
ret lagde ingen hindringet i Beten
fee at komme til Gudstjeneste og
Medee hvetlen Dag eller Akten.
Vort Julettee hat-de vt pgfaa l dort
Hiern. M var denne Aften 74
Pers-mer fortamlet med gamle og
unge.
Vel er Landet og Klimaet gebt,
men bet bedste of det, der er heg
oppe, er dog de leere Mennestm chl
destesteafdem,deeeebet,eeteo
ende Fell. Da de et kommen fta
di IWGMCO Muttng i vor fee
enede Mete, laa et m Pessteflole
here Mwueiyaeter vg l det bele
tean d- fort-ems- eixm as sap
Matt Utbeidejaade lendte og el
»siede af denn Von. Samfnndsbls
de: »Dan72s!en«, »Pens( luthekst
..Ftitteblad" og »Botnebladet« set
man da ogsaa i ncesten bverk Hien.
«Med Meniahedens Betst es ogjex
zvot Sondagsssole gaoet same-R
sNaar alle stolepligtigc Born i Koh
nien er ti: Siede, gaak Tallet ev
til M, for-T undetvises ccf I-’- Zer
daqsftolelærctex desuden bar vi en
Bibeltlasic. Tom ledes nf J. E.
Trontbut;. Endvidere fkal jeg fix
spie, at vi hat Satntalempde Ins-er
kOnsdag THE-Sen omkting i Hinunter-.
f Dei bar saare meget at beiydky
szad Elagås Zoll dej er, fom grun
idet en Koxoni. At fcm mange Of
ztsuds Von-; et kommen betet-, et as
sde Zins-« Tom vi Lan tilsttive Hek
"kens:« Eins-Ieise Men her er jo ogsea
dem, sont trænaer til at modtarie
Herrens- Jnkibydelse, naat ban sigerr
,,Hvo, fom Lasten komme, og bis-m
Tom bil, tage Livsenå Band ufvti
’skytdt«.
Vi hat nu faaet vort eget Poss
hus i sisloniem dets Navn cr:
Dittisom Ort-ed Carl Christiansen fern
Fvssmesset J Dag. den 7. Febru
ar, kenn-m Posten for forsie Gang
baut-. III-m vi faar tun Post en
Gana om Eigen, hver Onsdag.
Gortfæitey
f:«
« ;
SalmebsgeL
syser erstes at benlede Lpsmærts
spmbed TIT« noqle as vote soljde c-!
sint mdrsurkdne Salnieboger. Te
nye Pause-. vi bat faaet indemnan
er i fmsskksrre Bind, end vi for has
haft for famnke Weisen U Ae
Leider c: Dekke udsprL
Tette ist«-r nasften utmtizt i die e
Jden dr. .:1t fotbøjes: men ved m
tobe en as nebenftaaende Satmebscsek
vil Te Mir-e ovetbevift om Sand
Jeden dank
Følqendse Numke anbefaleö fee-Itzt
sont baade billige og solide, fmukke
m fnmgfuidh
Nr. 9. Enhnebogen med eet Til
lceg, nden Kollekter, Epistler vg
tsvaugelien med Guldsnit, esse
lignet Rnlvesiindsvind, med Kors,
Hakpe Og Linie i Gnld paa Bin
det, Smudöomsiag og FoderaL
Meget Iynd og pagfende Formos.
Ptis BUle
Nr. 29. Summe Salmebog sont
Nr. H, Inen med Kollektet, Episi
let og Evangeliu, begge Telsttak
fer. Denne et den almindelig
beugte Udgavr. Prisen et sont
fcdmnlig 81.60.
Nr. 31. Den Sol-neben hat i
leengere Tid vereint-folgt men nu
hat vi et godt Oplag. Den --r
lig Nr. 29, men i Gedessindsbind
(Moeokko) og ek eilig vætd de
20e mete. Den kostet 81.80.
Dette et en sterdeles statt, hold
bae Salmebog.
Nr. 49. Denne Salmevog er lig
Nr. 29 i Udstyt, og Bindet ligner
de andre, men den hat begge Tit
lag, iatt 992 Salmer, samt Kol
) letter, Episiler og Evangelier
fbeggc Tetstnekkee). Den Iosier
81.70.
Der er mange af vore Ketten-It
sont menget til en ny Salmebog.
Hast, Venner, at faa edek en ed
Salmebog nu, mens vi hat fan
danne gode nagen for Pengenr.
Ravn paattyktes i regte Guid for-,
10e essen-. Andre tagee ellees 15c.
Salmebsgetne sendet vor-Mein naar
fuld Pest sendet pl.
Danks-sh-Lnth. Publ. Dense,
Blasi- Neben
