Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 9, 1906)
, Yed Zrn en Den blege Riddet. Pf Adam Oe—hlenfchläget. (Fottfat.) Jeg stod1 om forstenet, holdt mig ied Masten, — det blev fort for ruf-e Ojne, og jeg vidste ille af mig felo at sige; thi jeg lendte hende sym. Det var den væne M-, jkg Bat-de fet i Italien socn Maria med Jesusbarnet, og som siden den Tid aliid bavde smvet mig i Tantet. Zskk bavde jeg tænlt paa hende den Dag. da jeg blev Tempelherte og kwt aldrig at gifte mig.'« »Ha: J fvoret en saadan Ed?«· spatgte Elsr. Bot Orden er ophcevet, og vi et givne Vetden tilbage!« fvarede den III-ne Widder »Da jeg kom til mit kelo iaen sandt jeg Morderen gen Iemdoret for mine Fødder ved Sis den af det slønne Lin. Jeg bat hen-· de ben paa Dort Skib, og da vi lom til Cnpem malede jeg hende, som san laa nied Dolfen i Brystet. Der m begkavede vi hende under msrte Ermessen Det totn mig for, sont m min jordisie Lylsalighed var beqravet med hendr. Nu førft bleo jea en ægte Tempelhetre.« ·Og Billedet?« fpurgte Elte. Beter jea endnu paa mit Bkyst.« »O, vis mia det! Lad mig se. om Ligheden er faa stor.« »Jeg frngter for, at Zynet for sktætter Eder.« Bist itte! Vis- mig Billedet!« Hast ten et Miniaturmaleti frem, smn bang bam i en Guldtapfel oni Halten i en Guldlcede, luklede op —- cn nu blev det næften fort for Fäss- rbi bun saa sia felv med brufts ne Lin-U opløft Haar, bleae Kin Akt-, lslodiget Klædebon, Da en Dolk nat dnlst i den sksnne Barm. »da! jea ilte, sagt,« vedblev den Ilegc Ridder. ,,at Sinnet vilde fo sende! Men leid dette Tilfaslde itlr elf for meaet undre Edet. Vi for imoses over Stabetens uudtømknc Täg- Almaat i Dannelfen af de for Mige Mennefteansiatet: knen stund — am maa der dog indtrcesse en Lin lied. For mig hat denne Heendelfe m fløn Betndning: saa lcenge der innen Muliahed var i at faa min Flfttc var lnm mig berøvet, var km død for miaz men neppe er je] ; IS- fra mit Lpfte, saa lever hun f met op.« ’ »Bi lomnter nu««, saade Ridderens ,til en Tid i mit Liv, der var vix-. Ha for miav og mange. Je-; hat hids til elle« talt der om og stulde aldriq Save gjort det, bvis ille de strandedc Fransimænd i Dag havde bragt miq set glade Evangelium fom jeg nevs pe vovede at haabe, sont pludfelh but endt mine Lidelfet. Men. her vil jeg fatte mig lock kbi bvad der er fiet er en stor Be aivenbed hvis sprgelige Folger er notsom belendte, oa lender J dem site, faa sial jeg fortælle det en an ien Gang. Den franfte Konae Filip den Fålulle fpkbandt sig med Pave Ele Itwis den femte; de var begge mig xmdelige vaa vor Orden, lotlede en stor Del af os til Franlrig, lastede es i Fængfel, oa under gnselige Muster tvana man os til at be lende Idtbrydelser, vi aldkig havde begaaet. Man bestyldte as for at hope forncegtet Kristus, haanet Kot hx tilbedet Djeevelen og for Trot Hak Det halve havde vieret not for es gste es styldige til Beden, hvls sei havde vctet sandt. Bistnol tun »,di-ni ilke spare til, hvad vote For IWC Ist-de gfott Endnu i Mo W Sid, W han blev Sternle ITMMWDMgUdIems Mk Wke at ttede og M M Rotfä» »Me- Matial« taabte Elle for — W M m We as Ugudelighed,« RIEM, »Den Ofen dank-· Its-; M sage-u — ein« " sen- Otlses wisse mal- Cl; f M M W bltv beugt! WM nu- Wie-doc L ,,J sets Aar smcegtede jeg som saa mange andre i Fængfei. Sas tramenterne blev os ncegtede, ingcn af os, som døde, kom i Krisienjord, men blev begtavet i Fængslet· En delig blev Tottuten beugt. Pon sard di Gisi maatte ligge i en Gru be med Handerne faa fast bags bundne, at Blodet sprang harn ad af Neglenex Richard de Bago bleo saa længe holdt til Jlden, at KI det bkændte, og nogle Dage dens ter faldt Knotler ud deraf. J ven det Ansigtet bott med Afsty, tcere Jomfru. Tro iste, at jeg hat Lyft til ved min Fortælling at lægqe Ebers Medlidenhed paa Vinebceni ken; men jeg meddeler disse faa Trak, oin itte til min Reisen-dia gørelfe, saa dog til nagen Undsiylds nina, at J faae en tydelig Fore stilling am disfe Forfætdeligeheder. Det var isæt Kotigen om at gsre at knuse den Edle Molay, og man fagde mig, at naak jeg vilde vidne imod ham og tilstaa, at de Bestyld ninget, man gjorde hom, var fande, iaa vilde jeg stippe med Livet. Med fløkste Foragt høtte jeg en Tid lang paa saadanne Fotslag7 men Kum mer, usund Luft, slet Kost, dag lig Angst forvandlede lidt efter lidt den ubændige ste til et tamt Has dyt. Jeg blev sag, og neppe var jeg nogenlunde kommen mig, fri mine Bødler benyttede denne Til ftand til at afpresse mig en faitt Tilstaaelse. Jeg blev btagt i Mar tertammetet, hvor der stod en Ma stine, der lignede Rullen hernede i Kceldemu site Knægte med grcesse yliqe Ansigtet drog den tnirtende )Pinebænt, hvorvaa jeg stulde fpckn Hdeäy ftem og tilhaar. J »Akk« futkede Else, ,,nu begriliki jeg alt, nu forstaar jeg alt!« , »Man truncata om jeg vilde vid ne nich Molay? Man forsiktreu, at der itke vilde vedetfares Stor mefteren andet, end at han blev af fat fra sine Værdigheder. Man vifte mia en lana Liite over Tempelber ret, fom alt havde vidnet; man le rsede mia Frihed, Foemue, og for sitt-ede, jeg vilde redde Stotmeftetea. Jeg tafiede Pergamentet med Af fky paa Gulvet og raubte: »Aldrig:« Dtocb mig!« —·- Jeg blev spændt paa Pinebcenten, men tunde ilke udhotde de usigelige Sinettet og taabtet »Jeg vil understtive!« -—— Acker-m bavde jeg sagt dette, for jei blev lpit af mine Baand og Lern ker. Jeg sitev mit Navn og var fri. — Det foretmn mig, som on jeg havde indgaaet en Pagt med den Onde. Man gav mig en betnss delig Guldfum, da jeg maatte for lade Franktig. Jeg var som Kain da ban havde ihjelslaaet sin Bro der Abel. Jeg haabede i mit Fabre land at finde Lindring i min Hier teanaft; men Fokbrydeten bkagte nveralt sin Forbandelse og sit Hel rede nied. J fynget en gammel Bis-, Jomfrn Eise, om Agnete, sont i mange Aar blev hos den hedensie Havmand da hun endelig engang igen kom i Kiesen: ? Matten trinek ad Kiekederen ind, og alle de Smaadilledet de vendic sig omtking Saaledes vendte mig ogfaa alle de tære Ungdomserindringer Ryas gen som fortsenede Engle, indtit jeg saa Edet. Da var det attet Ma ria med Jesasbatnet paa Flugten til Ægypiem mig iykkeö, at jeg endnu paa min Fliegt havde reddet Jesusbatnet i mit Hjeetr. Da de gyndte jeg at haabe paa Molays Redning. Umultg var den itte, ej engang usandfynligx thi naar den wegerkige Konge havde faaet sin Billie, brudt Tempeklzertetnei Mast og var bleven Eier af dete- store Rinde-innig W lunde det da end nu glede ham at myede en nstylsj dig Mand. Wen han havde alt deeebt saa mange nstyldtge!— Saa ledes afveMede haab og Jeygt i nun Bat-n til i Dag« da jeg hat talt med de stetige franste Se ;meend, der bringet M det Evan gelium Melan ex lyltelig bannen nd as sit Mel og et deaget til et af stne Cmtkueiee i Franktia bvoe han ttedfe mag ophplde tig stille og eckig. M eejsee han ndea Nonsens Staat-Mc hat han for sen-U fix Liva - = . lhan Hat en stot Ven af Tavshedetn «Hvad hjcelper den Snalken tilP ztcrnkte han. »Den et Mennestets fu«-sie Ulykkr. Hootaf komme-: Kika As Sack« Kan man ikke vorke friik og fund, sve sit haandvætk, plee, sau, gaa Paa Jagt, bygge Dase, avle «Bvrn, søke Krig uden at male et "cneste Ord? J Ustyldighedsstanden tav Mennestene som Dyrene og for ligtes; men nevpe havde Eva smagt det fordømte Æble, for hun begynds te at yppe Klammeki med sin Mand. Slig Sth gad vor hetre ikte bit-. og saa jog han dem nd as Pa: radis.« Da Rane og Negner havde siddet lcenqe stumme, sagdc endelig den førster »Jeg misunder Pilen!" »So-erfors« »Den ttæsser Maalet.« »Juki-i den sigtet kigtigt; hvo der got det, trcsser ogfaa.« »Else vil site have mig.« «Saa lud hende gaa.« »Bei bedrpvet mig.« »Daatsiab!« »Jeg elfker hende.« ,.Jndbildning!« »Hm-d Melan »Adspkede1fe!« »Hvotdan?« »Neisc—« »Hvokhen?« 1 «Til Roeskilde.« 1 »Kongen tan itke lide mig.«« ! »Snak!'« ! ,,Hvotdan fotsone tnig med hom?«» »Opvarte ham.« ! »Im vil kide did!'« « ,,Raar?« ( »Jmorgen.« »Godt! Sle jeg med?« .;Ja!" »Godt!" Denn-ed var Sanktalen endi, vg( næfte Dag ted de til Roskildr. ] Gottfckttes.) 4 »- «.k »H Den sidsie, han vandt. C. C Claufen sich llen havde tinget Llfganzn Landganngrckttet Var tagek dort scnptejnen havde givct Lebte lil at kalte los-, da en ung Mund lsanede stg Vej aennem Mengden hell nd tkl Gelder-let Spejdende flsj Mandens Blit over Tællel, snart blev han den v-1’r, han sogle, en asldre grauspasn : Heere med tat tillnapvet Fralle mililckrifk Holding. »Farvel, He. General « Gud mer nie-d Tem, han bringe Den: ltllislin til Dei-es FaedtelanM l1il-:— Jesn Tifciple, lwor Te lonmnr l:en7» .,-«Faroel, Ox. Blen: Und vare »Aha med Dem, og nid lmn vil lade os famle5, lwor intet Rotz-Cl meee flol lyde!» klsfleden var tagen buttigeke, end del lan fortællesz nn gled Dianas-e ren sagte botl « tke rungende Hur n, san begyndte en endelss Viflen med alt, hvad man lnnde beuge. Den unge Mond siod lcenge med Hatten i Hanndm vendte sig ons. med lidt Nslen, gil san indad nnd noget tungete Hinte, end han var kommen. General Houtvlch bat-de belegt Europa. Han var ellets Amerilaner. Pan denne fm Reife var han bles kien tendt med den unge He. Blei-i det lige var bleven conv. theol. Den gamle Krigstnand var bleven hell fotelsiet i den ange, belevne Mand; denne, der havde reist en-, indttl hnn traf Getrunken fqa need Ærbsdkghed pp til den ældre Mand. dels paa Grund sf dont Mk Rang. dels sen-di han san venligt Tom hats i Mede, da han pan del store, frem ncede holel detovte i London san, hvotledes den unge Mund Ilel lagen »das-de at stutte sig til; Inen mest af solt san Bleen op til Generalen, soe di denne var —- en Fristen " Dei mctlede han ved fskste Sam iale. · Generalen bat-de reist meget, Inn de fort-se yppetclgt vg, hvad des var of stot Blgttghed for saa ung en Mond lom stem, han ten-de koni tne lud alle Begne, faa alt at fe, blol ban nnd-rede sit Redn. - Nat-, Meningen et itke den« al give es Besieivelse af detes Reise femme-. M vil fjlge Generalen pas Iss seit P se sk De Pult M W sictu83«. Mise- hssnck neu-usi F « Is. ko lan- os i ste- einst l F Al hans Reise nd mod det store Bestra. General Houwich var bleven op livet af sin Reise i Europa; havde han end fundet megen Sletth »Ist Naahed. saa havde han dog ogsan sundet nmnge sande Kristne; han var heller ille sont hin mystisle Prins tejst ud paa det uvisse7 han vidste saa nogenlunde, hvor han trygt tun de henvende sig sor at finde Venner. I »Herr-en velsigne den unge Mundl« mumlede han, da han saa denne gaa bott, »han hat et fromt Hinte, vil nvt holde fast paa det, han hat«. » Generalen git ind i Rygesalonen, lændte sin Cigar og var snatt sor dybet i Optegnelset sra sine Reiser. »To: feg sporge —- et det itle HHL General Houwich?» —- En tant, ssitstaaren Skittelse var teaadt ind. s »Jo, hvad er til Tjeneste?« siger jGeneralem idet han noget aandss fraveerende set op. » »Mit Navn et Genau-, Konsul i New Yotl!« »Naa, den engelste KonsuL ja, san, det et mig en Gleede at teeksse en san udnnertet Mand. — Tat. fordi De vilde hilse paa mig!« Gen eralen samlede hurtigt sine Opteg nelset samtnen og siger smilendct »Mine Oplevelser og Jndtryt fn Reisen!'« Snakt er de inde i en meget dyb sindig Samtale om Europa, som tinnsnlen see sotagtelig ned paa· Genetalen op til. » Bedst som Samtalen er i Ganq, ofbmder Konsul Gertnet med den lost henlastede Bemærlning: Erin drer De itte, He. General, at Vi ioJ for bar hast en Sammlr. ; »Nei. det got jeg itte, hvor vak; det?« »Det var ved en Fest for den af j due amerikanste Præsident!« j »Im erindrer det saa fandt its-: » mer-. bi lädt, hvad drejede Sammlan siq onl?» s »An, den qit nasrmest i teligipiz Retninsz« l »Ja, man talek jo med san nimmt-» om det, der liqaek en paa Hinte. san man hufter de scerreste!« ,.«E-elvfelz1eliq —- ,.aptopoö« — jej soc-N jo for Generalens Optegnels ser: jeq hat oasaa gjott nogle en Gang. jea strev alle de Mindesmær . let op, jeg ttas paa, og en Smule om deres Historie: det var et sor nøjeligt og interessant Arbejde.« »Ja, jeg hat jo ogsaa en DelMin degmcrrter i mine thegnelset, og hvad holder De mod mig, Konsu!, de er starke end Deres og tun text: ksoer en eneste Mand2' Der gled et Smil over Konsnlenz htlnsigi. —--— »Na, Generalen tcknler naturliqvig paa, at jeg fest fande, c.: Franlkig var det Land, hvor j:—! mindst hat verset, og nn troe De maasle, at jeg helt the qlemt dettxs Lands stote Reise-: --- nej, det har ieg dog itte!« «Jeg tæntte i Liebliktet mindft paa Napoleonx det ee over en Mand, der vat langt meegtigere!« Konsulen stsd Underlæben see-n og iænede sig estetteentsomt All-age. »Saa sorstaar jeg vitteltg itte, hock ledes -—?· »Ja, jeq tan share Dem med to Linier as en Salme, feg httte i der ltlle Land, jeg lommet sta, de lsd --— og fees hnsler lun lige dem «har til stolte Mindesmeertet Meter alle tkindt paa Jord!« «Ah——a, ja, saa sorstaar jeg, den Singt Wetter hat jcg eis tignot itte optegnetPs Generalen tagde sin Hat-nd pai: Kauf-Zeus Slulder. —- «Dee set De, He. Konsnl —- den Konse, feg tin-h stretter sin hetstetstew over sitt-e Eiendomme end selv haui W den engelfte Konges Kun de De ttte have Lnst til at tjenc fand-m en wusch Konfnlen flog det hele heu; snakt feide han Generalen, sont med en sagte hoheddrysten stter tog sat paa Paptketne den tras lige pas et Steh, hnor hon hsvde sttevett »Um do, du er jo nettv udvatgt og udset ttl at Wenn-Irrt« Gaste bsjede den gamle. teo Kei gee sit hoved og had en Bin for den Mand, det llge havde sotladt hat-n — — - Der lsd et Steig — et mdselk feeldtsttngeende Wider-ab sta- Here Mede Mennetket Den stoee Dann-er et wesele as en alte-. ges Mutter og sit vix see Zgriff Fadek tempee mod Ssn og Ssn mod Fadet for at faa et Rednings’ bælte ellek totnme op paa den fu« .nede Damm-. Fokwivtene og Nadsel —--— eller ftotst Hengivelse i Ulytlen —— tun entelte er rolige og fattede. Ten gamle General staat med et Redningsbcelte i Haanden, det Kap tajnen lige hat katt hom. Der er en brendende Bsn pac. hans Lceber. en Bpn am, at det man væte Guds Villie, at disse Mennester ilte tnaa gaa bokt i del-es Synd l Selv hat han mangen Gang set Døden i —Øje. hat lannpet for sit jordiste Fædteland — han et terms thi han ved —— det bcet mod Hirn len, hvok han ilte mete vil veere en enfom gammel Mand. . Han følet pludselig et magtiat Tag i sin Atm. »General — for Guds Barmhjeri tigheds Styld, hvad stal jeg gske min Hutten, mine Bern!« »Hast din Sorg paa Gad, men flynd dia, stynd dia. ftynd dig, Men« neslebarn« am etSetund - - Her, tng det —— hils mit chreland » Generalen hat rast teyttet Zion lulen Redningsbckltet i Haandenx det var hpje Tid —- nu syntee de — nu siaar Vandet over dem — endnii et Incegtigt Steig, saa er alt bot-te lslandt Vkagftumpet svsmmet Men nester tundt — en Del siftes op — Llandt dem Konsulem -— Men den gamle General, ja, ham saa ingen mete. Aviserne meldte: »Ztot Ulylte — - Den ftore engelste Passagerdanuscs »Am-wich« Da den amerikanfte Feaa dann-er ,,Battimore« tolliderede i letlanterllavet As de ombordvæ tende ni Hundrede Mennester red Jede-J tun Hundeede. Blandt Pas saqeene var den for sin TIJtennestetcer lialled betendte (-.5enekal Hautoich Da den tsritiste tiensul Gertner. Ten fidste teddedes, hvokimod den namlc tapre General sank tned de ones-tu Mre vekre hans Minde!« « Ter reistes et Illindesmærte frle flere Lande. Den unge Emnandsprasst i New glatt N. W. Bletn stod i Spidsen for at faa det reist: det betet Ind sttiftenz »Jntet et stotte end det at satte Livet til for en anden!« Paa ten anden Side: ,,Vel, dn gode, tm Tjeners du hat væket tko over li det, jea vil scette dig over tneget nat ind til din Herres Glasdel« Midt paa Stenen stacm Gehe eal Hat-wich, der døde for at redde cn anden — llan elflede Gud m Fadeelsndet!« Xltaar du reader ind bog General konsnt Gertner, der hat foeladt New Ihr-et for ot tiene sit Fadteland an t-etitedg, saa meder dit Øje et stort Maleri, malet af en betndelia Kuns: net Maletset forestillek den toesfeeftede Jesui- - - under det et steevet: »Du dede for at ftelse ask —- og naak tSteneealtontnlen faar at vide, at dts er Ftkiftem saa fortæller han dtg maasle am statt-strafen i Atlanter bavet og am, hvokledes hau blev stellt, og han vil stutte med de Ord: ,,.t-Fre vceke Gud for alle Ting; men mest tattet feg dam, fotdt han fendte en Mand paa mtn Vei, der bed General Houwich.« M ——— ——--— H. Pentoppidam lenkte-Wen As Qtfeet Ricaed i «Kk.ngl.. Det vitte sig for ilte saa lange si den ved en Afftetnning, et Blad hav-· de tat i Gang iblandt sine Leseke,! am lwilten Joefattee de syntes bedsts ov, at Deutit Pontoppidan sont End lpm en sinnt Ne. 1. Han tan attsaa taldej den dansie For-fasten der t Diebltttet ee mest populeer. Alene as den Grund er det interes sant at lcse hans honedveetkee — Trilogien »Muld«, »Bei sprictteae Land«, »Dontmens Dag« —- og nu ban- sidfte: «Lylle-Pee«, der first tom i tin-, otte Zigee og allerede ee t Felsenwand Thi de givee es alt taa et Jndkltt i Folleti. ellet ret teee, cheveedenens Smag keinem me. Men itte blot i denne Denseende et »Am-Pet« et Tidispejl Den et del endnu meee, fort-l den ligefeem Ivtl give en Still-eins at Fortattes ten-l Samttd. Den er t sag dense sende et Stdestytle til Palastes-MI lee- ,,Adatn W-— es titllse Ied Eli- umudelkge Ists-l In W Ug Fette-et et M M- Im ums-« delig forsiellig vor Tid ee fra den ivundne. Begge «.f;ielle'« er Prieste spnner W ligesom de to Forfattere. men her er ingen Alma, ingen reli aiøse Sonetter; Jacobe er deinde oq Fritasnlerz san glimrende en Pl Je nun ellers er. Bogen er heller it le streven paa Vers-, men i Prof-. men Lllonloppidan ineslerer del danste Sproa sont PalndansMiiller stne L«llaver. J sin glimrende Stil har Henril Ponlopvidan baade Mester stalsel blandt vor Tids Digtere — og lilliae en as Fortlaringerne til sin Popnlakitet Han er laa deilia nem at liefe. Det gaar lige faa hier lial loin at leeie en Avis. Men han hat sillerl ille strevet sine Sider lige faa hurtigt, som rnan sitivee en AvigAelileL Lcrseren market blo! ille den Kamp, Diateren hat fort med Sproaet for at faa det til nl spie sig saa lindl og lnildl oin hanz Tanler; -— en Sannnenligning rnel lem 1. og 2. Udgave viler del aller tndeliall. Men paa den Maade blivei band Von til en Fortcrlling. Pon: lonvidan fortaller, og Laseren he ier eilen allural sorn naar vi ftd der og er sterrll interesserede, hvos der lsereltes noget one Fall, di godi under liaenllia ,.lp(rndende« er des itlex lige faa lidt som der i Reg len fler lisnsndende Ting i vor Be lendlslabslkeds. Vi fee Per etnan einere sin tea sit leere, oelodolöisli sle Prerilelpienn der var loldl som bate, bvidlallede Veragex et Meint-c Vroielt nled et Kanallyllem arbeitet tin frem i bank: bans Optaaelle i cl rial, isdiil Mein bringet heim mer til Plnnens lldførelle oq tllline nkrr til den bedlle nf Hlllets Dstre. Lende loigler hnn siden foln A dam Plan iamtidig nied, al Barnc mänderne aller faar Tag i han« Lunis sinke Plan lister andre fm lum; for den labte Kerliiglicdszlnlte fnar nun en lorl, ndoldbar Er lalning i et hinglestab med en Urteile-Falten Han endet foirl en en flink, nlnlkelia, trodsia Sterling — « IF Zlntninnen er linelom i del fcr riqc Onvedvcerl del svaqeilr. Sc, del er bete »Hmldlingen,« men de frei-teile Lasset-es »Handlin»q« er jo interessanten Bonens sinnst er da foknden dens Stil, dens Mennefte ilildringx og del er derved, den bli Ver laa lerrerig. Vi ier hele Ti den --- baade at del gaar de Men neiler laadan, og oalaa hvorfor. De er stildrede saa lebende - -s ille mindst Viperlonerne — -, at vi fnnes, vi len difr dem nd og ind. Les-ferne et be itandiq Medviderex men stort mere lsliisee Vi heller ille; vor Mcdliden led scrlteg mindre i Bevcrgelle. Der let ladet Forfatleren for nie-net sm ihpvedpeeloin Per, i Stillen: nmn snnes neelten, han af oa til vrernszfr ad dani, som Paludan-Miiller ad Adam. Her are-user Forsatterens Zlyrle ov til hans Svaghedt Lee ierens Nudelle greenler op lil Ærs stelle. hvor del er alirnrende »g pverleaeni. leenler man, —-— og lpor del er irriterende vlgtigll Der er allerede naaet rnegel ved en Bog, naar den taler del lmntte fte Danlh tslildee ltore Stylrer af tin Eanltid og giver os et godt Kur-fees i Mennefletundflab. At den ital indehvlde direkte strittendinn lan ille fortanges, —-— medcnindre den tillige gaar nd paa Personenkr religisle Udvitling. Men del ge nu nelop denne Bog. Og flsnt den ner ilaar langt over saa mange an dre moderne Btger. sokn synes at npjcö need llriftlige — og nieset plumrede »s- Kilder, naar del gelber Estildringer af del religlsle, faa ladet den dog ber megel tildage nt Inflr. Thi vel .har Pontoppidan læededes i noget videre og land ligere Kredle end hine; inen siulde flzan itte have andre Bidrag at Iive til del liekeltge Tidsbtllede end den luee, foreeldede Oetodotsisnre og den bavlende, starltfortyndede Grundtvigianiimel Stalleli Per. ban fandt llle andet paa tin set, og del git da ogsaa ringe not need dam. Men der springer rmeee oz Ilreiftigere Kildevæld i vor Metath; og dem malte man gerne have biet flidt mere til i saa beed« et Tlds !——--· «.... ou u-.«M Wiss M Its-ists tu is MITU m- M, ist« e M at Mit lpt II. - floh sitt-. Ist Isme- etee l« ht- Inet.—— —Ios VII »so-. —- Isiusiu Ist-a used note st· wtlsb III-ils del-M Ue, sen m have set-Is l blickt-XII stät-Todes Ielv Its lud-sit fu«-es »s- .. san-« su,