-I
- --—. «
og blinde paa vor egen Uduelighed,
men heute Opntuntring, Mod, Herab
og Stnrte i og af det Ord, der er
s lebende og mægtigt made hernde og
derhjemtnr.
Den anden Mond er en nf »Ja
lsnns Drosteheste« en nf dem, der
træller en Jintitisha; fom Regel er
Nat-met træssende nol, thi de bliver
efte meget finiple for ilte at sige
dyrillr. Vel var denne unge Mund
langt fta den laveste af sin Klasse,
hon har lun truttet Jintitifhu et
tkalvt Aars Tib, hat faaet alminde
lig Stoleuddannelfe i en saadan
Grad, at han lan læse og summiert
er en foretagsom ung Mand, men
Jtnritishamand er hnn jo alligevei«
og dog —- her lnælede han samtnen
nied denne Embedsmand --— og d-:
er set op til her i Japan endnu merk
end det noaen Sinde var Tilfaeldel
hiemme l Danmarl.
Frclferen hat i Sandhed nedbrudt
Adsiillelsens Mellemvceage, itte alcne
den, der adstilte Mennester fra
End ellet den, der adstilte Jeder og
itlestder, men og de manqe falfte
Messer-»meine som Mennesler eher-—
tmanden her sat op mellem forflelligksr
Klassen
St Træk om denne Mund man
jeg her have Lov til at unsere. Bed
Overdøringen blev han spurgt om,
naar dan havde hart Ordet alter
fnrske Gang. ,,Det var ved Juletraset
i chr«, sagde han· Men Tilfældet
var, at han var kommen tidligere;
hvorledes forholdt det sin? ch
spnrnte hnm derom: ,,;o tidliqere
havde jeq not vceret der flere Gan
ne, men tun for at se. Juledaq lem
Im fnrfte Gang for at l)øre«. For
llnringen var jeg fuldt ud tilfreds
med.
Det Var :;, den fjerde var an
nanste lille Mand, der indfandt sin
bog es den lR. Nov. Vi havde nn
tnrligvis onstet, nt hnn stulde have
Veret dsbt tidligere end det steh-,
men Bernene lslev fyge forst Nenn-,
dernckst Maga, og Nylommeren nnd
gil heller itle. Det er en Stang
Insirtenzcn der angriber snart 11nx1e,
snart gamle nndertiden endog med
stor Hefthbed For omtrent en
Manard vnr vore snma inne, faa tsi
tnnde ltte tnne dem ud til Kirlen
Den 2. Jan. sit vi san Beføq of en
Mr. John Hay Kuhng fra Omaba,
der for Tiden er Lærer herude i en
Reqertngdsiole chan er en Brodee til
den belendte Luther M. Kahne-, der
talte ved den i Dnnsieren meget ons
tetlte Unionsreformationsfest i Fre
Itont, « hans Fader bar tidligere
lwldl Foredrag i Blatt Stole, fan
kkdt sen er underrettetx han er For
retntnasnmnd, og snller at dtive
Zorretnlng beende, men vil fsrsi leere
Japanesisi og se Forholdene og Ti
den an saa han hat taqet sig dennc
Plnds foreløbiq. Han er en nid
keer Arbejder oqsaa for Herrens
San, vg bar en del Mcengde Vi
lselklnsseh dels for bang Elever dels
for bans Medlcerere, han bavde til
drnnt Jnleferien her i Kyufhu hoö
dans Troeöfeller, og den anden Jan
nat var Dosen han stnlde komme
her). Vi lndbsd vore evrige Ven
ner. Mr. Livvard talte over 1 Joh·
Z, 1—2, medenö Mr. Brotvn nd
forte Daal)sbandlinaen, med Mr.
Rufs-E Mes. Lkvvard oq Mr. You-e
Imra lom Fadderr. Eiter min Feder
dies den laldt Sseen Kristian
Ssndagsstolen —
dar l det spundne Aar haft god
Fremgang. Ved Juletrceet den 23.
Ver. davde vl 124 Born fra Kit
lens Sindagsslole og 39 fra von
Indekewet der t Odem hvor vi hnr
Mode for BIrnene for det almtnde
llsge Mode begynder.
Det fanclede Antal af Born var
—- saa vidt leg t Dieblttlet eetndrer
216, time-f altsaa 92 enten var
dleven treette eller hat flyttet dort.
Dei samlede Antal af Bei-g var
ltdt over 3800, attsaa i Gennem
snlt enntetng ved 68 hver Stndaz
det sidste dalve Aar var Genueser
lnltsantdllet dog en Del hsjere, der
dar Iere Ganae vceret over 90 og
tun lleelden under SO.
bvad Frugter ans-nur tun med
deles at et Par eeldee Plaer dar ad
tnlt Øntlet om at modtaqe Dank-.
Gered Mem ee leisten, men de bar
Antil haft en Unltarer tll Peæslz
Ihn dadde dog innen Jndflydelfe o
see dem dvoefve Forcldrene send
ft dein til os oa stell den ene. san
den enden foeandredei t deees Mc
Woænnelse l htemnetä Forstw
its fees det og glædede sta. og de
«
indsaa not Grundem Unitarpræften
blev overflpdig for dem. Endnu har
Ide ttte stuttet fig til noget andet
Kirtesamfnnd, nien lommer sum of
test til os. Dei var i deres Hjetn
at 5 af vore Spergete er blevnc
bebte. Dette vil næppe gentage si,s,.
Mifs Johnson havde jo i Sinde at
aabne ny Sendaasskoler i forsiellige
Dele af Byen i Efteraaret, men hens
des Lærer var syg, da vi tom hjeln
fra Biergene, faa det hat hidtil
værec umuligt, Leereren ek dog nn
rasi igen og de hat begynds
at se efter Lotaliteter, og Lokal
lan not faaes.
Vi hat meget Haab otn at se
Frugter fenere hen af Sendagsstw
len. De Vorm-der Uge efter Uge
kommer og hprn hat langt starre
Mulialiedek for at lunne afkaite Af
andekiets Aag end de der itke hat
hørt Evangeliet før de blev wian
Naak jeq lommek tilbage igen tror
jeg at jeg sial scette mere ind paa
at faa Sendagssioler i Gang end
jeg hidtil hat tcntt paa. Jeg hat
Idet Haab, at de hil» blive mere fragt
bringende end Bistlklasserne for de
nnge Mænd
Udfigter.
Forholdene her i Japan er vist
som Helhed lysere, end de hat været
nogen Sinde tidligere, og jeg vilde
si Grunden helft itte have kejft hjem
i Aar, var det itle fordi, jeg hat
grundet Haab oni, at jeg netop der
tsed kan vinde nye Kraftet til ut
Vende tilhage med. Opløbene i To
tio, hvokved flete Kapellee fornletnv
pedes, og et Var afbrændtes, hat
l«-ele Landet stammet sig over. Dei
var den laveste Pøbel, der asstedlone
dem, og det var desværre en Evan
gelist, der ved et Frilnftsmøde i en
Pakt agaede Pobelen til at angribe
Flielerne — hanc-« eget Hus var for
IResten det sprste, der blev nedbrændt
- ded, at han ndstældte sit Folt
for deres « nn helt fokglenite —
Utilftedshed med Fredsilntningen;
at det famtidig loin til at gaa nd
over en svensl-an1erikanfl Fransfon
V.lkissionær, sigeg at være begrnndet
i. at denne tidligere havde agsifteket
vedtonnnende Evangelist vcd Fri
lnftsmedetne der i Poeten. At den
tatholsle Kitke blev nedbrcendt, tun
not ogfaa let nol fortlates. Den
franfte Geistlighed hat jo helt igen—
nem staaet paa anlands Side, og
saa dekes Missionæket hernde hat
haft stal jeg sige Mod? Dumhed?
l!forftand? Taltlsshed --« not til
aabent at erklette, at Japan var en
Nar, da det beghndte et saa for
tvivlet Værl sont Krigen med den
ltpikristelige Nation: Rusland. Hvad
de siget nu, Ved jeg Elte; Patercn
her i Kurume siget, at det var —- —
—-— Tilfældet, der sind Japanetne hi.
Disse Optsjer tan saaledes alde
les itte antages for Udslag af Kri
scendamsfjendsiab eller Fiendstab
inod de vestlige Nationen Vi hat
aabne Døte alle Vegne for Ordets
Praditem og der er lldsigtet til, at
Vedertveegelsens Tiber itle nødvens
digvts endnu er langt horte. Hvor
nat de er —- ved vi ilte; men Her
ten regem, og hanö Magt martes
mere og mete ogfaa herude. Bcd
for os og for Landet, at der maa
snart sse en stor Jndhoitning.
Brodeklig Hiler
J. M. T. Winther.
ltnunnr. 14. Januar 1906.
Skrøbklig, dog fiærtx
Qvenstaaende er Navnet paa en
tristelig Fortcellina af M. v. O»
der sikkert tan leises med Interesse
oa Udbntte baade af yngre og addre
Paa en staaende Maade stildres
den tapfe, misfotstaaede tille Karls
enfoldige, baknlige Sankliv med
Herren: Karls Selvforglemmelse Jg
Opofkelse for den vilde Otto, og en
delig Ræklighedens seitende Mast
»der denne.
»Af diendeg oq fpckdes Mund vil
ieg betede mig Lov«. »Bei for
Meunestene uædle og det, socn itte
er noget, hat Gud udvalgt for at be
sicrmine det, som er nogeM
Bogen lan faaö i Danish Luth
PubL Hostie, Bleib-, Nebr. Køb den
og læö den.
Ella Johnson, Kurumr.
Beck: Min Kmämvationsfovbete
helfe. , Jndb. i Auf Mnd Jus
Fortcllingek as sechs Streit-s
Pan Dunst ved R. P. Motten
456 S. J Omsl 90k, inw. Ugo.
Gut-s Riges Klnnme til von
danslc Falk i Amerika.
Dei er got-L at man begin-idee- for
Alvor at spørge om, hvor den store
Mangde as vort Folk i Amerika er
henne, og tale om, hvad der dog
lan og maa gøres for at sinde dem
og føre dem til Gud.
»En Lægmand« soreslaar i »Dan
sieren« sor 2. Februar at gøre Brug
as ersarne og begavede Lcegmcend
om Missioncerer paa Steder, hvor
e Landsmænd bor nden at have
Qtjening as nogen Prcest. Han me
ner, at om saadanne Lægmcend er
Jsarinere, kunde de scelge den Farnk,
de bor paa, og købe en anden paa
Isaadanne Stedcr, hvor der er Trang
til den Tjeneste, de kan yde blandt
Landsinænd Hans Tanle er god.
Den Tanke, at lade ældre bega
vede Mænd uddanne til Præsteger
ningen paa kortere Tid, er ogsaa
god. Vel er det uheldigt og sicebne
.svangert, at et stort Procenttal as et
sKirlesamsnnds Vrcester er Mand,
der tun har liest en 4 eller 5 Aars
Tid ved en Præsteslole, slønt flere
as saadanne Mænd lan viere bedre
Gnds Ords Forlyndere og Sjalei
sørgcre end andre, der har laest en
halv Snes Aar og selvsølgelig gen
;nemaaaet en hel Del mere as Un
ldervisningsstoh thi der behøveö nie
lre sor at vcere Prasst i en Frime
»nighed i et Land sotn Amerika end
Tat knnne pradile vel og øve Sjcele:
’søraergerning, samt lede og styee
Isiodt i en Lokalmenighed. Der ho
lrer ogsaa arundiat Kenslab til Proc
»stestoleva-sen og Kirkesamsundsstyre
stil for at lnnne sylde sin Plads
zaodt i et Fitrlesamsund som Præst
»i Amerika Doa vil det vaere uret
sardigt og uheldigt at spærre Ad
hanan til Prcrstegerningen for en
srotn Mand, der er kommen en
Del op i Aarene, sordi han ittc
blan aaa hele Forberedelseslnrsnset
»ti( det teologisle Studium igennem,
indcn han saar Lov at begynde pas-.
ldette, saa stemt han søler Kald til
oa bar Evner til at lære det ab
solut nødoendiae for at blive
lArt-est, og han derved lan blive i
Stand til at vraktisere som saa
dan. Lad en saadan Mand brnge
et Var Aar i Forberedelseskursuset
ca sine trc Aar derester i selve det
tcoloqisle Seminarinin, og lad os
saa saa ham ind i den praktile
Virlsomhed som Priest, hvor der
er Brna for dank hvis der er Miiligs
l».ed sor, at han paa nogen Maade
itan saa Udkomniet der.
Dosten er stor, men Arbejdersnj
saa blandt or- Dansse i Amerika.
Beder dersot Hostenz Herre, at han
isdscnder Arbejdere i sin Host. Ar
bejdginarlen er nie-get vanslelig sit
aøre Hostarbejde paa; thi Markt-is
ssfyrste bar sin Ondstabens aandeliae
Hier nde i lrastigt Arbejde Paa den,
og denne Hær hat gjort sorsærde
lia stor Slade i Mangden af Men
tiestehjerterne blandt Dansle i Ame
tila. Dersor er det saa meget net
vendigere, at Gnds Riges Arbei
dere tonunek ud paa Matten. Bkl
ingen nd og arbejde paa de Steder,
»vor vore Landsmcend bor uden at
here Guds Ords Forlyndelse )g
nden at lade deres Born døbe OR
ovlcere i den lristelige Bernelcerdoin,
saa lan Gud itke lade sit Rige kom
me med Retscerdighed, Fred og Glas
de Paa Saadanne Steder; thi Gud
arbejder ved sit Ord og sine Sa
lranienter sor de sorvildedes Jud
samling i sit Rige.
De, som ille selv lan gaa ud sont
Priester og Missioncerer «til vokt
Folk paa de i aandelig Henseendc
saa Ide Steder, tan paa anden
Maade virle sor Guds Riges Konk
nie der ved at bede om Ar
beideres Udsendelse og ved at give
Penge til vort Samsnndö Krebs-·
missionslasser og dets centrale
Missionskassr. Bin og Penge stal
der til ved Siden as ihærdigt Ars
bejde med Pradilen, Sialesorg osg
Berns Underviöning i Kristendom
hvis det stal lylkes at vinde slere
og flete as vort Fall sor Guds ngesp
Ved Aaret 1860 var der navpek
not 6000 Danske i Amerika. Men
fta den Tid as begyndte Falk sra
Danmatk at reise hertil t stedse
llsrre Udsttaelning. hat-de to eller
tre fromme, teoende duelige nnasre
Præstersra Danmark kenn-net- her-til
taa tidltgt som 1960 eller noale saa
Aar senere, ogsdtöse dar-de saaet en
Vræstesble i Ganz-saa unae Manki
runde have saaet3"en chensigtttnieM
I
Uddannelse til at veere Præster for
Dunste i Amerika, da tunde vrrt
Falk have faaet Prcefter, efterhaan
den som de nedsatte sig her og der,
cg da havde itte et faa forfcerdelig
stort Antal af dem været uden for
Samfund med Gud og hans MI
nighed den Dag i Dag.
, Bel er det sandt, at mange
Dunste et komne hertil, ifaer i de
senere Aar, som er næsten helt spo
lerede i aandelig Henseende af al
den Vantro, de har faaet ind i sig
Zier hjemme ved Lcesningen af de
Islette Bager og Blade, srm de fri
tcrnterske og gudsfornægtende Stri
benter hat fyldt med deres sjælrs
fordærvende Læsestof. Men det er
rsafaa sandt, at Fortyndelfen af
Guds Ord kunde have vundet nogle
as disse, hvis der havde været due
lig Guds Ords Forlyndere til at
taqe siq af dem, da de tom hertil.
Og det er endvidere sandt, at de
flefte af dem, der vilde høre Guds
Ord, da de kom til Amerika, men
som er bleven ligegyldige her net
op af den Grund, at de itke sil de:
at here, da de var modtagelige der
for, lunde nu have vceret med i lo
tale Menigheder og maafle have vak
ret troende Kristne i Aand og
Sandhed, hvis der havde verret no
genlunde Præster nol blandt Dunste
i Amerika fra Begyndelsen af.
Ja, der er spraclig mange af vore
Landsmænd i Amerika tabte for
Guds Ritze paa Grund af, at der
itte var Præster vg ordnede Menig
heder til at lage sig af dem, da de
tom hertiL Men nu gælder det
om at saa reddet, hvad reddes tan.
Lad dem, der ved de bedste Raad
bertil, komme frem med dem.
Herre, lad dit Rige komme til
rort dansie Folt i Amerika!
A. J. Dahin.
Den tonnne Landsbnlirkc.
Dei dødgtncerledeinbolag.
Jtte en Historie; ille nalmindeliqe
Forbolde
As G. W. S»tevhenson.
Der staat den smutte Landsm
tirle, Vygget af hvide Mut-sten. Det
Mode sZollyS findet Vej gennetn de
farvede Ruder i Vinduerne og de
.ftraalet de tomme Sei-der og det
stovbelagte Gulv. Kirtens Belu
genhed er smut, høj og tot. J Bag
atunden flnder en tryftalllar Strom
opfriflende alt om Sommerem oni
Binteten er den bkolagt med Js.
Der er fmulte Inodetne Farmhufe i
Nærheden til alle Kanten Det eige,
lsølgede Land atqioer en velsignelseg
ria Afgkødr. naar det betoreg af
Flid Majs, Byq, Hvede og Havre
zirnr paa Mai-lerne Flotte oa
Hjorde arcegfer paa Engene. Fug-:
lcne syngek i den nækliqaende Slovs
Tretet Det er Sondag Eftermids
»dan. Der er innen Kirtegaengere i
Kisten. anen Heite oq Kaketek i
de lange Stute. Stilheden for-stor
tes ilte, hverten as Lovsang eller
lttlrcrftens Rost. For itte lcrnge si
den var det itte sanledes. Engana
tunde man hver Sondaq Eftermids
dag se lange Rceller af Hefte oa
Wonne, læssede med Mennestet, un
Lge og gainle, komme fra alle Ret
ninger til denne Kirte for dels at
tilbede og dels velsle selstabelige
Hilsener. Engang var der en strk
Zondagsslole med mange oprigtiqe
Leererex engang var der en leistelig
,.Endeavor«-Forening i fuldt Arbei
de7 engang var Bønnemodet midt
i Ugen nscedvanligt rigt og Vel be
søgL En lvindelig Hedningeniis
sionsfotening og en Hjcelpefotening
var engang lnyttet til denne Menig
l,-ed, alt hjcelpende til at velsigne oq
opløfte denne Omegn. Nu et det
alt botte. Nu staat Ktrlen øde og
fotladt, beugt tun ved tilfældtqe
Bearavelser. Tht Folk dør i det
Nabolag, ligesom i andre.
Hvad hat bragt denne udpreegede
og forbavsende Fokandringit Det
flete otntrent saaledeö. Føest blev
der organiseret en Farmetforentna
uden noaen Tanle om, at den vtlde
komme til at staa hindrende i Beten
for det litteltae Arbetde. En ball
blev bnnqet til en betvdeltg litt-risi
Saa kmvede Forentnaenz Atfeem
tlle lille Dommellnmhed oq Wen-se,
Iaa noale af Mændene nden ret at
lntde det beayndte at fortamnte Bøns
nemsderne oa de ossentltae Gudsties
neltee. De bavde for trennt-on va
for trætte til at bruae».sqa mean
Tid botte fra Formen. Sau kom
nogle ivrtge Arbejdere og organisc
rede en »Gleaners« Loge, og snart
linteresserede dette mange af Kvin
derne og de unge, as hvilke nogle
Iliavde været Livet i Menighedsarbej
det og kristelig »Endeavor«. Jngen
synteg rigtig at vide hvordan eller
lwornaar, men Hjælvesoreningen do
de, og Missionsforeningen ophørte
at vcere til, thi ingen havde nogen
Interesse i at holde dem gaaende.
Logen votsede og trivedes meget.
Den offentlige Gudstjeneste, Søns
daggstole og »Endeavor« var det itke
saa lige en Sag endda at faa tastct
overbord. Der var ingen Tanke om
Iot opgive dem. Jngen tæntte pag
saadant. Der var dog Tegn Paa
astagende Liv. Den gamle Tids
Lyst og Begejstring manglede. Kri
Tstelig ,,Endeavor« havde haardt Ved
at finde Ledere, og Emnerne blev
ille overtcenkt. Gudstjenesten i
Kitten var told, sormel og pligt
mcessia. Mcendene havde helt sor
ladt Bonnemøderne, men to eller tres
sKvinder hænate haardnattet i for en
Tid, ligesom den drutnende siges
at tlnnge sig til alt, der lan give
»ham Haab.
! Den verdslige Aand tog til. Son
dagsslolelærerne var esterladende og
nsorberedte. Botnene blev utaalmoi
diae og brød sig itle om at gaa.
J Begyndelsen var alt i Forbin
delse med Logen lontrolleret as gode
tristelige Mænd og Kvinder, men
der var andre indslydelsesrige sta
digt i Arbejde og bestemt paa at gore
sig selv gceldende. Løsagtighedens
og Tojlesløshedens Aand blev mere.
og mere paatrængende. Den helligel
Alvor tog mere af, og man opgav
Vordbønnen.
,,Gleaner« Logens Moder holdtes
hoer Lordag Asten. Det vakte stærkt
Ettere hkö Flertallet en Aften, liae
for Modet sluttedes, da en una
Mand, der altid hat-de vceret kendt"
for sine religiøse Princippet, for-:
flog, at det nceste Mode sluttedesz
med Duns. Dette Forslag blev hat-I
tig stemt ned, slønt mange var indes
for det. Forslaget kom frem atterg
oa litter, hver Gang med slere il
lich Favor, og same til at protesteres
tiaftigt imod det. Flertallet sagde:
,Der stal være Harmoni i Logen«.
Den forste Dans gik sor sig efter
de strengeste Sommelighedsregler og
med ndspgt Pragt, saa de, der vari
limod det, blev tvungen til at indJ
rønnne, at det var ilte saa galt»
cnddu. Dansen bleo afsluttet is
Tide, saa de tunde naa hieni»
Ifor Sondag Morgen. Man lagde
dog alligevel Man-te til, at tun faa,
nseget faa as disse lystige tom til
stirle den næste Dag. De var trcctte
op» itke oplagt til at gaa i Kitte.
J tort Tid blcv Lordag-Llften5i
Dang saa populær, at ingen gar-;
kplgt paa Tidens hurtige Flugt. De«
ldansende hvirvlede om og om til
længe ester, at Klotten havde slaaet
tolv. De tom itte til deres Hjem
sei-end Sondag Morgen: men som
deI gil, folte nogle, at de Var ved at
deine med Strømmen, oa de blev
cengstelige for et Øjevlil. Andre
var ligegyldigr. Blandt de sørste
var en una Kvinde, en lns og for
stundig Kvinde, Leder for alt i Lo
pen, ligefom hun for havde vcekkt
i Kisten. J stere Manne-der havde
bun itte været indenfor stirtedøren
Gamle Steptiteke gned deres Horn-s
der med inderlig Tilfredshed on
sagde: »Vi vidste godt, hun mente
itte noaet med det, da bun sør
lavede saadan et Versen as hendes
Kristendom Hun er ligesoni alle de
andre Hytlere«. Hendes JndflydelseZ
var meget stor, meget stadelig. Nogst
le, som havde set hen til hende for
Hjælp i aandelige Ting, og sont var
stroheligere end hun, led suldstændig
Slibbrud paa dekes Tro paa Grund
as heudes Vantro. Hun, vel meke
end nogen andeu, var ansvatlig sor
den Stemmeafgivning," der luttede
Ktrken og gav Præsten det Bud
,.Vi er nsdsaget til at oplyse Dem
om, at vi itte langer er i Stand til
at holde reqelmæssig Gudstjeneste i
denne Menighed«.
De mest betlagelige Resultater
fulgtr. Starpe Jagttagere saa,
bvorledes monae as de unge Mir-nd
beayndte at drive om oq dritte.
Familiebaandet blev mindre helltgt
oa Imt. Der soretom meaen Mis
smdelse oa man-te SlaosmaaL J
denne Hvtrvel af« Eoenkcerliqhed bes-(
anndte maüae at leoec over Cvne
Der» var tastet obsolut intet, der
knnde bevtrkg at;’««Godg-renbed og
lteaennvtttghedssblkb dragets stetn ’o"g
I 5 lst’k
Odelaqve fulvstænvig miue
Ren-ed
Raatte holde pp met at prie
dite i to Aar-.
Dr. Alles- Nervine Styx-de
mig steckt igen.
OT De umf« Spvesr Te qodtP Stuf M . II
WM insf on sum-? Er Deus hin-u Ihr s- emsi
ni-— Im, da lass der folgend-. St Weis satte
-s1ds-nt«e it b«eve- dclheds t.
»J» wogte Aussidcxs sikiea Somit, III-as Wh
umns Ren-er og hell-km Jeq les Mit-list C Ists
( Hisvedct og Lebe l H««ve’s·ifkalleu. ses Isude MI
sere, oq ein-r to Aar-:- Lidslfek mai-tu II WIL
Imsh genung og flnnr ad vaa min Ist- VIII-sont
tonune tu Amster. Men der htalp Me- Mist-us
liisg vg P.-unnmdikitm htagte istei Its-tut II
aq: ovewrdcmuq any-s oq cmtabel oc tue-e suec
cxdm (cs(s(rrreligt. Stksi made leg flet ika tut-. Ve
mm ftc I ndglsevetgelb lenme Blut-et tildovedeh Ist
es nat simc kommt-s jcgmat viaae Dr Mut-«
ftomnv Ast-Lunte Eszex Brug of en Flusse met-sehe
m Arm-u - iaa ieq vxdbiev at jage det i yama et stat.
Im n Nah vers at kunnr fige at les iklc were her
SmertenHoocdet ognervøse vatelier. Nin vaetft
ek act-, ou Im tun prchitctrk cause ou Stabe e
um« at bnvt nam Jeg unser Dr. Illes R I
iotn den 1 est viduamrkiw Meinst-, set-owns et
von-gut « Ru- D. Ell-J. Palme-, Orest sehn »O
Ihn-et Marien Jud.
Alle Anat-ten folget o sit-steter its ARIE
as Dr. Muts Leegcmtts ef. Skris s
New-sites og Fjertciygdossd
Ughi-It co» Ubert. sus·
ndvittet. Bibelen var tagt til Side,
og ofte latterliggjort. SIndagen
blev en Dag for Forlystelse, hvor
man holdt Selskaber, siftede, gik paa
Jagt, laa og dovnede sig, eller, sont
for nogles Vedtomtnende blev den etc
Arbejdsdag ligesom de andre. Jn
gen snnteg stødt over at høre Host
maftinen eller Staamastinen forstyr4
re Hviledagens Stilhed. Jngen syn
tes endog at have spurgt: er vi lyttess
lIgere og bedre ftillede end i de for
rsige Dage?
To flaaende Omftcendigheder tan
incraer bedst belyse den Forandring,
der var stet paa denne Egn. Fprst,
da Menigheden blomftrede, da Fot
tcne bad, da de Unge blev undervtste
i de stønne Sandheder i Bibelen, da
Sicelebyrden gik ind og ud iblandt
dem, blev en Tag pludfelig en siøn.
Ian Pige, Grase N. meget syg. Prat
sten var der. Det var en underlig
Milde til Trost for Forældre og Ven
ner at høre Grace deres enefte Grau-»
tale otn hendez Tro og Tillid til
bendeg bedfte Ven. Det var smukt est
se Korset og Kronen dannet of
Blonrster liggende paa den hvide Ki
jie, en Gave fra kristelig »Endeavvr«
Foreningen. Alt vidnede otn et pænt
og rent Liv og om et Herab, der
naar hinsides Styggedalen.
Et Aar efter at Kirlen blev lut
tct, blev en anden af de Unge rakni.
Fomsldrene var forfærdede og for
strcettede. Lasgen btev tilkaldt, wen
ingcn Præst, thi der var ingen Præst
der. Jordifte Lægetnidler formaaede
miet, on den nnge Mond visnede
mere og mere hen, og saa lukkedes
hang LIer i Boden. Endogsaa da
nasgtede Foreeldrene at fende for en
PrcesL De havde haft saa meget at
udfcette paa Kristendommem de hav
de forlænge forsøtnt deres aandelige
Vet, saa nu overlodes den eneste te
ligiøfe Handling, der blw udført, tiE
Mich sont den unge Mand tilhørte.
Iset enefte Blodstertegn, der sons, var
et brudt Hinl.
Der Var Folk ved denne Begra
relse, der tom til at tænke alvotltge
Tanker. lange-i- efter de forrige Da
ge, on sont fast befluttede at finde
Vejen tilbage til de gamle Stier,
sorge for, at den lille Kirle blev
aabnet igen, samt gpre alt i dekes
Magt for, at Gnd tunde faa Ærem
at de tunde leve et højere og bedr:
Liv, hjeelpe andre til at lende hum
der fagde: ,,Følg mig«. .
Nedstriveren af dette har tænkk
mon ogfaa det Forscet blev gennems
fort? Hei-n hat andret sig, mindeste
er det eneste Tikfælde af den Glass
Mon itke der er andre Pladser, der,
gennenitkængt af Verdslighedens
Aand, er kommen bort fra den evigc
Klippe? »Fau: ikke vildx Gud la
der sig itke spotte; thi Ivad et
Mennesie saur, del samme stal’heln
og hsste«. Vi undres ofte over
bvad mon hun tænler, der hat vie
ret den ledende Aand i at fste dem
Afvejr. Bil hun vende om iges sg
blive den ledende til at fsie ind
paa Livets Vej, lägesotn Inn M Hur
til at ji«-te ind pao Dsdeus NO »
(Efter ,,Ratns Horn« —- over
sat af N. P. S.)