kc —.—-— .
»Yanskeren".
It halvugcntlig Nyhcds- og Oplys
Ringöblad for det dansle fwtk
iAmerjktL
til-: »g
DAlell l.l’«l. H Ul« ll "8E.
Flut-« »Es-En.
»Musik«-is- usganr hvet The-tun og Meong
« sts or- Aaran
III Ioiencve States stät-, llvmnbex -200
Blndet betales i Trunde
sestilltctq. Bet slmg. Adlessescmndung eg
nat-et angaaende Bl tdst a« wish-reg:
DAäldll l«lk«l’ll. PUBL. llulkdlå
Blatt, liebr.
Reden-in A M. Anoenen
Ille Bibl-as nt «Tauflksten«ö Jndholv
Wahn-mer« Jeotskspoimnncex og zstuckte
If enhoek An, bit-J abnehm
I M A set-Hen. Wink Nebe.
knien-d ge use Post um«-k- ae mai-. Neu
Usccoml klu- 11!:It«x- s.
ffhtlxsertisins Rates mai-he kam-s npucs
Wie-v soc-.
·..Danileken«
Illvet findt nl Subskrtdsnlet tndeil udttol
M Opftgette moving-H at lloqtoeme, og a
Isld et bemlt 1 Oveieuekstemxnclfe med d
" Forensve Statut«- Von-one.
.-«..-—
Mut Laterne beimesde- nq til F ll du
Ismene iB1«-dee, ersten for at tebe void dem
Inst-e at san Lsolventng otn vet avs rede.
W de alt-d can-ate, at de san nomizles
Mut i dem Ali-Id. »Der vtl san-e tcl sen
Ists Ratte .
Vokt chui.
Der tales og strives saa ofte om
Jdealer, og hvem vil itte have Okd
for at have et Jdeal at ftræbe frem
ad into-d. Ogsaa He. Mommesen l'.'"),
som fokleden (25. Jan) sitev inmd
Pasior J. K. Jenfen, striver mn
Ideal. Han fleiver nemlig, efter
at han hat anfprt et lille Smcede
digt inmd Ptæften »Nun — førft
suster jeg dog forstaaet, det er itte
Kristendommem jeg bar et flævt Økc
til. Tværtimodk Jntet tlædet It
Mennefte bedre end fand Tro, et
Erligt Liv og ydmyg Hengivenhed
til et højeste Ideal af Guddon1«.
Han set altsaa ogfaa et Ideal, et
»høje7te Jdeal«. Hvad Or. Momme
sen faa mener med Udtmllene »sand
Tro«, »cet1igt Liv« oq »e: højeste
Ideal af Guddom«, —- om ban me
net leisten Tro, et Liv efter
Guds Lov, et Gudeideal let
Mennesles Forestilling om Gad) eller
et Mennesteideal, idet Mennestet fer
det nennte Ideal fom Maulet for
sin Streben, ja det tan di jo itte
afgsre, og det er da heller ille det,
vi tcenlet paa. J det hele taget
tenlet vi ikle paa at distutere leder
len med He. Mommesen ellet »Den
dsnfle Picneek« om disfe Ting. Men
—- Udtryllet ,,et bojeste Jdeal nf
Suddom« lyder os san ubeftemt on
bedensi, og »fand Tro« og ,,ætligt
Liv« kan de hedensie Religionee jo
tnle lige faa højt otn, fom den
ttistne Religion lan. Derfor tagee
vt Anledninq deraf til at pege paa
Dort Ideal, itle »et højeste
Jdeal«, men selve Ideale t, baade
as Sud og Mennesket, det eneste
Ideal, der med Rette tan tales om.
Otn lau andre fslek siq opfordkede
til at veksle Otd med os derom, ja,
san hat de fo Fett-ed derttl
Den moderne Filosofk talder srq
san tilsyneladende bestedent »Agno
sticisme«, det vil sige »Jtle-Viden«.
Den get denne vistnol fra rent men
nesleligt Synspunlt rigtige Indes-m
tnelse, at der er mangt og meget, vi
ille lan vide. Vi lan ille vide,
bverlen hvsrfta vi et tomne, ellek
brennt gaae heu; vi lan ille vide,
hvordan Verden et bleven til, og vi
tan ikle hvetten nagte eller aner
W en vtttelig wrlonlig Guds
Alb-reife Demed et Agnosticis
men faa ikle lonnnen langete end
Pilatus og hanc Samtid var, da
http spntgtu »Mi- et Sandheden?«
Paulus tendte vgsaa til »Amt«-M
esse-« eller hemmelighed, »den
Mhed des var stjult fta alle
Tiber vs Slcegtet«, men han lægger
til: Wen unt er anbenbaret for bang
Den-« W- 1. Av.
It Witwen et ilte san
W sent den ladet til. Den
, IÄW tolerant. Da latet
M ist wide M pm End og
W m im m einst-ede
«" sites-atm-s estek Siden, sp
W M have spie-v ti
at siabe sig sin egen Gud i sin Fore
Ttilljng og dytke hom, blot han heu
xiver sig til «et højeste Jdeal as
Guddom«. trot dekpaa on sper et
Erligt Liv. Terefter takcteres Kris
stendommen fom cnhvet anden Reli
gion eller Jus-Religion eller Bantto.
Men paa sann-ne Tid, sont Agne
sticismen faaledes er toletanå, saa
indeholdek den Gudsfotncegteise.
Deus Tilhængeke paasiamz at de
ikke kan Lende Gud, oa at ingen an
den kan det, og en Aabenbating af
den ene sande Gud vil den ikke vide
af at sigr. Deres Fornuft er dercs
Gud. Dekfor rcekkek Agnosticismen
rg Rationalismen ogsaa hinanden
Haand fom gode Vennexn Vil saa
nogen alliaevel tro paa den sande
Gud og hans Aabenbating, ja saa
maa man bæte over deknked som med
anden Daatsiab, blot vedkommende
»Wer fand Tro«, »ceriigt Liv« oq
»ydmyg Hengivenhed« til sit Ideal.
Saadan omtrent er den modern
Tankegang. Alt stal nivelleres« blot
der er lidt stort ved det, blot det can
gsre sig gældende. Men den Taute
gang, den Livsanskuelfe kan vi ille
vcete med paa, enjen vi saa bliver
toletekede ellet ikte. Den er himmel
vidt forstellig fta Kristendonnnens
Livsanstuelse, Iden vi som danste
Krisfne ek«oploerte i. Lg sont et
Oplnsningsorgan blandt Dort danste
Folk i Amerika splet vi os for
pligtede til at advake imod fanden
Nivellerina, der allerede gtiber siærtt
onI sig blandt os. Saa langt hellen
,,.Kamp paa Kniven«. Dei elen
digfte af alt et dog drnne fade
Livsanstuelfe, at man sikke tsr tcems
pe for Sandheden. Nej, vort Ideal
er det kristelige, og det vil di for
svare og hævde og gsre gceldende.
enten vi saa faar Medgang eller
Modgang. Det et Kristendonnnen
og den trisine Liysansinelfe, der
hat raadet i vort danske Full i
Aarhundreder, det er Keiner-dont
men, der hat siabt vore moralste Be
grebet, saa selv de vantro hat den
at takke for langt mete, end de selr
er sig bedide (Mere.)
Staat Tcu for stiite i Furt
for Zammenstyktuing og Ruink
Tette EvcrgImaal lcm freni fo
miq, da jeg i ,,T«W·teren« M. T
tcefie Pastor Bl. M. Andersesis ktrtk
tel: »Am folid Ostund«. Eises
Den fotenede Bitte-S sidfte Flur-Empfi
tmr der jo vætet mutet aditilligt om
et Den forenede Riese var ved as
feile aqter ud med Hensnn til der
lutherfke Late. Andre, der oqskir
Isat lidt Begreb on: lutberst Leu
II Liv, hat tilladt sig at ins-ne m
ier flet ingen Fette er i saa Hen
seende. Nu tomtner Past. Vlnderfer
med fm Artikel o; stiller 05 en nr
Fare for Tje text den Gang er der
ingen Bugsemaiid), at Zamfundei
Paar i Fette for iinonciel Zamiren
stnrtninq oet Ruin. Last. Aiioerier
tror nenne-, at det nogen Binde vi
ste, men rauher »Na-It i Gans
for at advate mod Futen
Vi ovlyfei altssJa um, at Zank
fundets eller Elolens Gceld er hen
Ved 810,000. lJa »henved«: tlis
ncevnte Zum er vist lovlig hsj, ellers
stulde Samfundets Geld da have
votset ganste fokbavsende siden
Samfundets fidste AarsmødeJ O;
hvot kedeliqt det end lcm være at
lænle paa fin Geld, saa et det doc
det fovftandigfte oq i dette Tilicelde
saake npdvendigt. Ja vist er del
tedeligt at tænte paa den gamlt
Geld, og man Tiger der-for stundom
til sig selv: Lad os se at faa den
betalt uden nogen Blceft og Allgem;
thi man er bange for, faafnatt man
met-net denn- fclles Geld, da vil
mange fette et betænteligt Ansigt
op, idet man spie-ger- »Er Saum-n
dets Geld virkelig saa stott« An
dre stcldek lidt ud over, at GElden
er faa stre, medens man hufer og
maaske ogfaa udtaler en vis Frygt
for, at der mutigt itte er holdt hat
med Pengme sanledes, sont der sittl
de, og derfot bar vt den stoee Geld
Det blivek vel pmttent ogsaa alt«
man faat fta den Sitte til Golden
Nu er det- den Omsiendighed at
tagt i Betragtnkag med heuin til
Frygt for uprdeutlig husholdniusx
at hsvor der studig et Mangel, few
t de M Abschnian Last-H
see et Fore- fo- st rauhe-se M
leise M- sss stot, sont hvvt del
W xt IMWW If- zw
W TM
tx- xxx gest-? » H vis- M
for et Kirtefamfunds Arbejde og
Opdyggelfe her i Tiden, saa tager
vi itte i Betæntning at pege paa en
gle og dygtig triftelig Prieste- og
llngdolnsstole sont noget af sptsfie
Betndning. Uden en saadan tun vi
itte haabe, at Dort Feirtefatnfunds
Arbejde lan gaa frenlad og faa Be
standighed«. Dei er sande og bes
tcrntsoninie Ord, som det er vel for
enhver at niærte sin, der virteligt
I:.ener noaet med a: ville fremtnks
Llrlsejdet i Samfnndet. For pvrixit
bar det vceret fremholdt Gang efter
Gang, at Samfundets Stolegerning
et dets vigtigste Mission. Ligesons
man vel oasaa tør haabe, at alle
Salnfundets Bretter hver paa sit
Sted ved given Lejliahed lceager et
godt Ord ind for Sarnfundets
Stolegerning. Alligevel er der
Mennesier, der itte synes at tunne
satte denne viatige Sag og detfor
yder san tarria eller slet intet til
Stolen.
Vi er itte san heldig stillet, at vi
faar en Slump Penge fra Danmart
til vor Stoles Dritt. Men det be:
list-er vi vist heller itte. Vor Stole
er paa saa folid en Grund, at den
not ital faa det dagliae Brod i
Fremtiden. Der er sittert itle alene
saa megen Ydeeone i Sainfundet, at
vi tan drive den bedste braust-ameri
tanfte Stole i Amerita, men oasan
ssio menet Liv i Sarnfundet og saa
siieaen Forftaaelie af Sagen og Ker
liqbed til den, saa at det lyder frn
tusinde Munde: Samfundet eller
Stolen stal itte ictlde i Ruin af
Mangel vaa Stettr. — «
Men nn er Talen altsaa om den
aamle Geld· Og Meninaen dermed
er oel itte alene at advare mod
Zamrnenttyrtnina on Rain; nien vg
iaa at faa Zwrasmaalet frem·
roorledes ital vi san den gamle
Neid beten-?
Paimr Anderien tsptnuntrer til at
kiiue riaeligt til Stolen i Aar og
l.-lse:, at derfom der bliver Overflod
i Kassen, saa ital den blive beugt
H at betale Renter oa Underbalance
med. Men hvad forslaar det til
Islfbetalinq med den Smule Over:
i·:od, der nmatte i beldigste Tilferlde
leive vaa Lerrerlens )
Knn der itie blive taget tat paa
at san at Gcelden betalt i Aar,
euer doq det halbe. Men hvorledes?
Fra Millionærrnændene tan vi vtl
insgen Hjælp fact, Roctefeller f. Ets.
tan vel not endnu finde Afløb for
nrsale Millioner til Chicago Uni
rersitet. Men noget i Lighed med,
tsvad Nordmcend oq Soenste hat
aivet til dereg Stoler, tsr vi net
rede km on foroente at faa. Dei er
j-- itte faa lænqe fiden, at en Ente
flaentede Den forenede Kitte en
Gave vna nogle Tusinder, og hvcrs
tot tnn det samme ilte aentage sia
af andre irrende Mennester i visrt
Samfund7 Herren vil velsigne dein
del-for.
Manile det tan vare noget, ftp-:
sandan Gavmildhed atter stempan
mer. Jmidlertid maa vi se at fast
Gcelden betalt; thi det er nlieregne
lia, hvad Geld tchsi stade et Seini-v
fund saavelsom en Menighed, og det«
er nforspcirligt Aar efter Aar at
betale de mange Penge til Reuters
Det tzjcetper vel itte at epstille et«
Negnestyltex men ellers vilde jeg
tiqe: Der findes nvt hundrede
Mcend i Den forenede Ritte, der
bar Evne — mon itte ogsaa Villie
og Hierielag til at give hver 8100
for at betri Samfundet fra den
tryttende Geld· Eilet dog 850 hver.
der reduterer Gall-en til det hatt-e
J itdste Jnftans tun vi io henfly
til den gamle Methode, nemlig at
ndvælge een eller stere, der gaar tra
Der til Der og bunter paa, oin de
muligt tau beveege pz til at bettete
vor Gelt-. Undstyld, ieg er Inan
ste ved at dittere nu. Lad da rette
Vedtommende fremtoinme med en
Plan. Men nu er Saatet redet op,
lud ot faa det legt og aldrig mere
revet pp med at stifte ny Gall-, in
absolut. Og feg er vii paa, at der
er manse Menuester i Den formede
Hirte, der ilte alene stiften at Gol
den steil betete-, seien passe serue
efter Gpne vil viere med til at!
betete-dem- W. c. Visiten «
;.-. .......-..
i sszSee m w irre Seele-e
est-»Der M for-fli- derttb seen
es« Mode-floh i Wien-ter
lgs M ists tzle M Fernan
Messe-»s- www
t, ;
Biev fra J pun.
Dek er ikke saa, at der intet har
derer at strioe om hersta, heller ikle
er der opftaaet Ulyst til at strive,
men Jldebefindende har medfort
Jndsiraenkning i det Arbejde jeg hat
Lannet udføre, oa Brevslrivning er
bleven rmtrent hell tilsidesat. Jeg
aritser herved Lejliaheden til at bedr
alle de Rennen der foraerves hat
rentet vaa Svar om Undftyldninxn
erbejdet her ligaer jo ncermere for
Haanden og det er jo for at nd
føre det, at man er kommen hertil.
EfteraarsmpdeL
Bort halvaarlige Mode blev i Aar
asliotdt i Kumamoto. J meget var
det ligt de tidligere, ikte mindst deri(
at Mangelen paa Mænd og Mid
Zer soltes dybere end tidliaere. For
lunde vi jo da haabe at se Dr.
Peery berude igen i en neer Fremtid,
wen Missionens konsulterende Læze
lavde bestemt modfat fig Mrs.’lleert:s
Tilbaaevenden til Japan paa Grund
as Lunaesvaahed. De er nu i Den
orr, Colo. J det Brev fra ham, som
iea netop hat modtaget udtaler ban
doa Handel om at de maa igen tun
ne komme herud, da han trot, at Ler
ksen hat taget fejl.
Saa var der endvidere lldsigt til
at den nuvcerende Styrke vilde blivel
balder-et inden Foraaret idet Brown’s«
Ojemrejfe falder sammen med min.
Ganfke vift oil en no Mand Mr
Stirewalt, komme beend, men — de«
forste 2sss3 Aar, afholder Sproaet
bam fra enbver Art af direkte Mir—
sionssoirksomhed
Rundt omkrina fra lød det, at der
oar flere oa ssere aabne Tore, flets
aq flere at vejlede, faa der var ad
ftilliae Forflaa opve om at vinde
were Tid for Missionsaerninaem
endoa en saa upraktifk som at Kir
ken burde leje en Afrinddrena for
Coanaeliiierne si Dansk Mir-sinns
Vlad faa jeg for Reiten. at de ind
srdte Praefter oa Evangelisser i Jn
dien havde beaæret noaet lianende).
Ei slemt Tab bar vi allerede lidt
kserved, at dort lille luthersie Kir
teblad itte kunde blioe særdia til Ti
den; det blev oed at tomme haari
ter, indtil den nu helt holdt op at
udkotnme. Det bar tjent fom Bin
deled mellem vore adspredte Kristne,
og vi riille savne del meaet. Men oi
sattes Strioere for det. Her kan
man nemlig ikke redigere et lutherst
Kirleblad med Saker, com man·
itmes at være tilfreds med andre
Sieben
Den indfpdte Breit i Saga (r
ved at blive gammeL og stont llna ;
dom og Visdom ikke er nadstillelige
tan man jo heller ikke altid sor
udsaette at derfor maa Alderdom ozi
Bisdom absolut folge-Z ad. Han liar
haft adftillelige Vanfkeliaheder me’s
Menigheden der, saa den oedste Lots
ning var not den, der valgteg1 at
tade ham gaa andetiteds hen. Hur
har nu faaet Bopcrl i Hakata og stal
tsrove Pioneerarbejde for den hieher
ste Kirte i denne Bu. At dette itle
er noget daarligt Skridi er sikkert
not, thi han egner sia bedst til Pio
neerarbejde, men hvad faa Sagak
Der er absolut ingen, der kan taae
den Plads. Hvor sial vi faa en fra?
Der var :t--—-4 Mand, der vieler fom
Evangelister i andre Kirker der er
spart inde paa at blioe «Luther.1
ner«, men vi kan jo da itke hjeelpe
os fkem med dei Natinale, fom de
andre Riesen glades ved at blive
lvii. Jkke har dei vceret Skikken i
ten lutherske Ziele hidtil, og heller
:ikke vilde det bringe nogen Pelika
nelsr. Men det brendende Sie-ras
maal er saaledes fremdeleö abe
’svaret: hvorfra sial vi faa duelige,
Jwalidelige Arbejderes
Spsrgsmaalet var felvfslgeliJ
opve til Forhandling paa Msdei,
uden at der dog fremkom noget nyt.
,.Skolevirkfomhed« var det ensiems
mige Svar. her help-ver jeg dog ikte
at komme tnd paa Enkelthedet i
Dtjfielseeh »Pensian Lesers «
endnu hast« haabet jeg, de to
Artiklee orn denne Sag: »Als-sinni
cebeide l Japan« as C. L. seotvn (l
Ne. 14. i Mee) pg »Beste Bemerk
nktsef af undertegnede (k Re. 16
og 17). De indeholdt del Mentligste
oa det messe. Lan er Stillingen nu
were stinkende, ldek nogle af de For
hide seen den sang endnu m til
Ws km MM W «
i M bl— M Vielesighidet
»I! andre M hstde M. Lip
M den 7. Artikel of Was
Hemden-, ke- «yteaeuums. see-,
i
vendighed og Methodet« og lWasa
»Den tilendebtagte Ktig i dens Foc
lsold til Missionsatbejdet« hvoti han
iætlig ftemhcevede at den i Stean
for at stade, havde aabnet ni) Dei-(
fot Evangeliet. !
Fra Gadetapellet. :
At det ilte et let at ptcedite Geld-IF
Ord, behøvet jcg vel næppe at out-«
tate, men at ptædile i et japatus
jift Gadetapel, hvot man paa For ;
haand aldeles intet ved om hand»
Stags Lilhøtete man tan faa, Da
hvot man ofte lun faat liden Lu
muntting, des oftere udleet, og i
clletbedste Tilfælde næften altid hat
en støjende og udeltagende State
med entelte niete alvotlige og stitie
Mennestet iblandet -— at prctdile -t
faadant Sted, ja, Vennet, det et tunj
Guds opholdende Naade, der givetI
en Mod til det. !
Mangen Gang hat ieg gaaet baa (
de mismodig og bævende detheni
men sjælden eller aldtig hat jng
gnaet hjeta med de famme Fplelser.;
Dei var en Gang i November at
jeg maaste merk-,nedsiagen end tid
liaete git til det Gadetapel ved
Postbsiet, sont di hat haft lcengft
—- desvaette det enefte, fom jeg kegel
mcessig hat gaaet til stden Einkau
tet beayndtr. »Hvad lan jeg dog
tate. det lan gelte noaet Jndttut vaa
en faadan State? hvad tnn jeg
sinc, som jeg ille hat sagt mange
Gange for?« var Spsrgsmaalet der
ttcengte fig ind paa mig med aldeles
nedttyttende Jndflydelsr.
Men netop den Aften vat Her
ten dog fætlig nett og gav Stych
oa Mod til at tale Ordet, som alene
san afitedtomnie en Fotandring i
det as Synden slpvede Menneflc
l;ierte. Jeg havde som Ietst Lut«
f-, 57—62, hvatfta jeg spgte all
itemholde den forstes Kujoneti -—I
han vlev jo bange, da Jesus lod1
lmm fotstaa, at Modaang itle bitt-D
udeblive, dersom ban ajotde Alt-or
of sit endnn itte velovetvejede For-(
fast at folge Jesus-; dernceft den an l
den-«- Opiættelfeslnft -— han vildex
Vente til Fadeten var begtavet. ti-(
meliavisz var han bange for den’
Modstand der tunde mode ham fru(
en gamtnel temmelia stivnattet Fa«
net faa lcenge denne endnu var i Li- l
ne; og endelig den ttedieö Eftetgi
venhed, hans Lnft til at gaa Panz
Sklttord —— jea huftet Paftot Anteti
saade engang orn ha1n, at Fejlen vedi
bam var at han vilde fptft tage eilt
Sltidt tilbage, ist han tog nogetx
stemad Jesu Svat fynes at lyd:’
detpua, det ftemholdet jo Not-ven
tiigheden af at aaa lige ftemad oa
det hele Tidm
Eiter Moder- Stutning blev der
en una Mand tilbage« fom for
taite at han tidligete bavde beri,
men at Ligegyldiglieden igen havde
iaaet Ovettaget, nu flulde ·det vate
farbi, linn vilde heteftet komme til
alle Zannnentomstetne iaavidt han
tande. Oa han tom. Alletede nieste
andag tom han til :·lftengudiztic
netten i det centtale Kapel. og han
hat itadig bkagt flete oa flere min
fta undettiden «
« paa en Gang. As
dem et der nu 2 ellet maafte -t.
sont fyneö vielelig gtebne af Oe
dei. Bate nu Ligegyldigheden itle
igen ital faa Ovethaand i deteg
Hjettetl Jea havde saa nett sagt:
»der et faa mange til at hindre vq
tun oc- til at hjclpe;« Gud sie Lon,
at«det itle et faci, Gud Herren selt
nsed sin Aand lan hjclpe, hvot ·.«i
intet tunne udtettr. Hans et Get;
Ringen, og telv bat hatt Ali-i Sic
lene med Blodet paa Halse-then Hatt
stal vislelig itte glemme dem.
4 Daabshandlinger.
Paaitedag vat der-ja 3 sont mod-.
tog Daab hoorimod en ijetde var
bleven sog et Var Dage ist (se D. L.
Kittel-lud Ne. 25, 1905). Den-te
unge Mand, det blev djbt paa Pinse-»
dag, hat aldeles itle stusiet vote
Fothaabntnget. As Ratt-ten er shan
meget stille og tilbageholden, men
hatt tynes dog at udsve nagen Jud-«
flydelse i sit hieni. Fadeten blev
lyg af Thfui i Sommer, og hatt
tm til den Etlendelle, at hat-de det
ttte betet tot »Ssmtens Gut-T lau
havde han itte beholdt Livet. Bette
et to sandt not, men dog tue den
Sandhwx der fallen- lelv on den
twelletsvssaabuwhape -
Wisnssmhustw
Hosen-us n- als-«- kam-in die-, vg
dsbte hom. Tit al Lylle set det dog
ud til at han vie-selig er bteven et
hsoende Menneste, faa di trennt jo
da glasde og ded, at vort- Hebtde
ikle har Verret korgckves, selv om "th
We blev i vor Kirkebog, at dar-:
kscavn blev Indfert bemerke Dei kr
jo det vi deli: Viide see-meet noak
man endda tcn tro at"Rsonet er
strevet i Lammets Linsen-» Bog, sca
arme del jo endda an
Nu paa Juledag davde vi jnfn
to Dantsshandlinnen Der var oft
vierte-list Por. der den Düg III
Paa since ved hinandens Zide nss
Evens ieg dodxr dem i den teeeni.re
Guds Navm og scrrlig den ene der
Herren lede: paa underlig Mand
lworfor jeg not her nma faa sit-o
til at form-Ue nærmere derom.
Han er L«cspelsdeselsinspectst he:
i Numme, mcn dar i tidkigeke Tm
rceret anfat paa forstellige Stets-«
deriblandt onica i Nordjavan i sen-«
ne Etnbede. Medeas han var i
Matiumdto tejede ban en ungMandgs
Hug, med dvern han« efterhaandssn
btev meget intim til Trodx for pdr
stellen i derek Alder. Nu for 2 -1
.'«; Aar fiden flog den unge Man-U
Ewig Navn var Kobavasdi eLillesiDJ
sig los, lob dort fta Hiernrnet msd
en Danscrinde oq en Tel Penij
Je siakkede om her og der, indtsl
Bengene varc opbrugte, da var U«
jaa Danscrinfiens ,,Kcrrlighed« fr
rsi. og ban stod paa en Gang vernu
los og forlad:. Vende hjem siamnx
de han sig ved. Sau Turen gis H
Runture twdr han«-·- tidligere Hex-r
faderlige Ven opholdt feg.
Denne var en meget Inoralst Max-a
nq vidste im, hvad der runde »ers
med sandan en Stælm, rnen at In
ligion tnnde ver-re god for hain he -
de ban don en Anelse din, og rsr
seirte var tneget nær; altsaa tskr
imn ham over zil Yonemurm sp
tnlte hmn zdc den unqe Maan
’:4Fventnr on dad om at vi dog vkt
de ,,forbedre« darn. Or. Lilleskori
indfnndt siq osgsaa not Ida rege;
nteessigt on sE-!uespillernatur var de
; bonI! sinnt-c det end itte gsre ne
set dnbere oc. varigere Jndtryt pu:
denn fna tunc-(- bnn dog husse der
norte on gennårse det i Ernbedsmas
den-:- Bolig. »Da begyndte jeg at
forstaa, at isen Religicn var irr
andre end bare de siemme umoralkke
Mennester«, saqde han nn ved Ode-.
boringen lipe for Jul. Bog blev
det itke ham, men bans Hufen-, der
fdrfx blcv en af vore. Hun havde of
saa dort need Interesse og modtagct
entelte Inder-IT da Bajadsmageren
fortalte eller qengav vore Art-diess
ner. Sna torn hnn med til min Hu
itrnS Male vninqstlasse, og blstv
en regelmeegsig Gast i det cenkrcrle
Kapel, og modtoq Daad der i Fjor
raa Juledag. Siden bar hun vces
Iet en kro Missionckr I sit eget Dus
og didrog megei til at de Jndtrnt
hendes Mand havde modtaget blev
bedarede og uddybede.
Siden iea torn hjem fra Liergene
hat vi haft Msde hver Tirödag Af
ten, hvortil de begge hat prsvet et
faa faa mange sotn mutigt med. Dsrt
var en Ratetikmeklasse, hvortil vi
jegte saa vidt mutigt at faa d
bnnbefuldefte prrgere med
Ved Odem-ringen »lige fsr Jus.
iceniie jeg. at det vilde not blive
temmelig uinteressant da jeg jo saa
godt fendte ham og hans Stand-·
puntter, og dog glredede jeg mikz
ved dennc Overdsring i allethsiene
Grad: der var enng Meng- i den.
Mannen nf Sandhed RAE Ist-,
der er bleven til Dierteds Zie, M
personlig Etisring. Jeg fis-den For
Wug —- euvidt ei iMsnnestet las
have den om en anden — at her-n
var en Bei-den
. Meer den unge Mand set-? Ja
hsn hat-de j- paa en M baaret
Dem-der fra Lipseni Jlod Messen
kund-en fom nu dritter i intde Desg
,enedeni han ielv enden-»M- hat
Inder-end Beide-I komme-sein«
Ped Msderne i dere- snd temmer
han med, og et Poe Gage-sur de
endet hqm nted M Mete, newdeeved
er det ogsaa dleven Sdkkmyc hav
-de aldeig dort et Ord akellet om
Evangeliet str. Jeg dar needdelt det
her saa fnldfteendiq, foedi det das
glsdet mig ae se seitens Andern-He
Befe, hoc-lebet den san beuge fecv
de fee neun-stetige Diese mesi abru
W W Dei PMB-depqu
gi- sewd W se du«-g zei
W tm Gad- Ord sieh
O- M kfdwdecqende overbqs
Ost-de es Mastende M M
os da Me stiere os- Was
