Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 9, 1906)
kc —.—-— . »Yanskeren". It halvugcntlig Nyhcds- og Oplys Ringöblad for det dansle fwtk iAmerjktL til-: »g DAlell l.l’«l. H Ul« ll "8E. Flut-« »Es-En. »Musik«-is- usganr hvet The-tun og Meong « sts or- Aaran III Ioiencve States stät-, llvmnbex -200 Blndet betales i Trunde sestilltctq. Bet slmg. Adlessescmndung eg nat-et angaaende Bl tdst a« wish-reg: DAäldll l«lk«l’ll. PUBL. llulkdlå Blatt, liebr. Reden-in A M. Anoenen Ille Bibl-as nt «Tauflksten«ö Jndholv Wahn-mer« Jeotskspoimnncex og zstuckte If enhoek An, bit-J abnehm I M A set-Hen. Wink Nebe. knien-d ge use Post um«-k- ae mai-. Neu Usccoml klu- 11!:It«x- s. ffhtlxsertisins Rates mai-he kam-s npucs Wie-v soc-. ·..Danileken« Illvet findt nl Subskrtdsnlet tndeil udttol M Opftgette moving-H at lloqtoeme, og a Isld et bemlt 1 Oveieuekstemxnclfe med d " Forensve Statut«- Von-one. .-«..-— Mut Laterne beimesde- nq til F ll du Ismene iB1«-dee, ersten for at tebe void dem Inst-e at san Lsolventng otn vet avs rede. W de alt-d can-ate, at de san nomizles Mut i dem Ali-Id. »Der vtl san-e tcl sen Ists Ratte . Vokt chui. Der tales og strives saa ofte om Jdealer, og hvem vil itte have Okd for at have et Jdeal at ftræbe frem ad into-d. Ogsaa He. Mommesen l'.'"), som fokleden (25. Jan) sitev inmd Pasior J. K. Jenfen, striver mn Ideal. Han fleiver nemlig, efter at han hat anfprt et lille Smcede digt inmd Ptæften »Nun — førft suster jeg dog forstaaet, det er itte Kristendommem jeg bar et flævt Økc til. Tværtimodk Jntet tlædet It Mennefte bedre end fand Tro, et Erligt Liv og ydmyg Hengivenhed til et højeste Ideal af Guddon1«. Han set altsaa ogfaa et Ideal, et »høje7te Jdeal«. Hvad Or. Momme sen faa mener med Udtmllene »sand Tro«, »cet1igt Liv« oq »e: højeste Ideal af Guddom«, —- om ban me net leisten Tro, et Liv efter Guds Lov, et Gudeideal let Mennesles Forestilling om Gad) eller et Mennesteideal, idet Mennestet fer det nennte Ideal fom Maulet for sin Streben, ja det tan di jo itte afgsre, og det er da heller ille det, vi tcenlet paa. J det hele taget tenlet vi ikle paa at distutere leder len med He. Mommesen ellet »Den dsnfle Picneek« om disfe Ting. Men —- Udtryllet ,,et bojeste Jdeal nf Suddom« lyder os san ubeftemt on bedensi, og »fand Tro« og ,,ætligt Liv« kan de hedensie Religionee jo tnle lige faa højt otn, fom den ttistne Religion lan. Derfor tagee vt Anledninq deraf til at pege paa Dort Ideal, itle »et højeste Jdeal«, men selve Ideale t, baade as Sud og Mennesket, det eneste Ideal, der med Rette tan tales om. Otn lau andre fslek siq opfordkede til at veksle Otd med os derom, ja, san hat de fo Fett-ed derttl Den moderne Filosofk talder srq san tilsyneladende bestedent »Agno sticisme«, det vil sige »Jtle-Viden«. Den get denne vistnol fra rent men nesleligt Synspunlt rigtige Indes-m tnelse, at der er mangt og meget, vi ille lan vide. Vi lan ille vide, bverlen hvsrfta vi et tomne, ellek brennt gaae heu; vi lan ille vide, hvordan Verden et bleven til, og vi tan ikle hvetten nagte eller aner W en vtttelig wrlonlig Guds Alb-reife Demed et Agnosticis men faa ikle lonnnen langete end Pilatus og hanc Samtid var, da http spntgtu »Mi- et Sandheden?« Paulus tendte vgsaa til »Amt«-M esse-« eller hemmelighed, »den Mhed des var stjult fta alle Tiber vs Slcegtet«, men han lægger til: Wen unt er anbenbaret for bang Den-« W- 1. Av. It Witwen et ilte san W sent den ladet til. Den , IÄW tolerant. Da latet M ist wide M pm End og W m im m einst-ede «" sites-atm-s estek Siden, sp W M have spie-v ti at siabe sig sin egen Gud i sin Fore Ttilljng og dytke hom, blot han heu xiver sig til «et højeste Jdeal as Guddom«. trot dekpaa on sper et Erligt Liv. Terefter takcteres Kris stendommen fom cnhvet anden Reli gion eller Jus-Religion eller Bantto. Men paa sann-ne Tid, sont Agne sticismen faaledes er toletanå, saa indeholdek den Gudsfotncegteise. Deus Tilhængeke paasiamz at de ikke kan Lende Gud, oa at ingen an den kan det, og en Aabenbating af den ene sande Gud vil den ikke vide af at sigr. Deres Fornuft er dercs Gud. Dekfor rcekkek Agnosticismen rg Rationalismen ogsaa hinanden Haand fom gode Vennexn Vil saa nogen alliaevel tro paa den sande Gud og hans Aabenbating, ja saa maa man bæte over deknked som med anden Daatsiab, blot vedkommende »Wer fand Tro«, »ceriigt Liv« oq »ydmyg Hengivenhed« til sit Ideal. Saadan omtrent er den modern Tankegang. Alt stal nivelleres« blot der er lidt stort ved det, blot det can gsre sig gældende. Men den Taute gang, den Livsanskuelfe kan vi ille vcete med paa, enjen vi saa bliver toletekede ellet ikte. Den er himmel vidt forstellig fta Kristendonnnens Livsanstuelse, Iden vi som danste Krisfne ek«oploerte i. Lg sont et Oplnsningsorgan blandt Dort danste Folk i Amerika splet vi os for pligtede til at advake imod fanden Nivellerina, der allerede gtiber siærtt onI sig blandt os. Saa langt hellen ,,.Kamp paa Kniven«. Dei elen digfte af alt et dog drnne fade Livsanstuelfe, at man sikke tsr tcems pe for Sandheden. Nej, vort Ideal er det kristelige, og det vil di for svare og hævde og gsre gceldende. enten vi saa faar Medgang eller Modgang. Det et Kristendonnnen og den trisine Liysansinelfe, der hat raadet i vort danske Full i Aarhundreder, det er Keiner-dont men, der hat siabt vore moralste Be grebet, saa selv de vantro hat den at takke for langt mete, end de selr er sig bedide (Mere.) Staat Tcu for stiite i Furt for Zammenstyktuing og Ruink Tette EvcrgImaal lcm freni fo miq, da jeg i ,,T«W·teren« M. T tcefie Pastor Bl. M. Andersesis ktrtk tel: »Am folid Ostund«. Eises Den fotenede Bitte-S sidfte Flur-Empfi tmr der jo vætet mutet aditilligt om et Den forenede Riese var ved as feile aqter ud med Hensnn til der lutherfke Late. Andre, der oqskir Isat lidt Begreb on: lutberst Leu II Liv, hat tilladt sig at ins-ne m ier flet ingen Fette er i saa Hen seende. Nu tomtner Past. Vlnderfer med fm Artikel o; stiller 05 en nr Fare for Tje text den Gang er der ingen Bugsemaiid), at Zamfundei Paar i Fette for iinonciel Zamiren stnrtninq oet Ruin. Last. Aiioerier tror nenne-, at det nogen Binde vi ste, men rauher »Na-It i Gans for at advate mod Futen Vi ovlyfei altssJa um, at Zank fundets eller Elolens Gceld er hen Ved 810,000. lJa »henved«: tlis ncevnte Zum er vist lovlig hsj, ellers stulde Samfundets Geld da have votset ganste fokbavsende siden Samfundets fidste AarsmødeJ O; hvot kedeliqt det end lcm være at lænle paa fin Geld, saa et det doc det fovftandigfte oq i dette Tilicelde saake npdvendigt. Ja vist er del tedeligt at tænte paa den gamlt Geld, og man Tiger der-for stundom til sig selv: Lad os se at faa den betalt uden nogen Blceft og Allgem; thi man er bange for, faafnatt man met-net denn- fclles Geld, da vil mange fette et betænteligt Ansigt op, idet man spie-ger- »Er Saum-n dets Geld virkelig saa stott« An dre stcldek lidt ud over, at GElden er faa stre, medens man hufer og maaske ogfaa udtaler en vis Frygt for, at der mutigt itte er holdt hat med Pengme sanledes, sont der sittl de, og derfot bar vt den stoee Geld Det blivek vel pmttent ogsaa alt« man faat fta den Sitte til Golden Nu er det- den Omsiendighed at tagt i Betragtnkag med heuin til Frygt for uprdeutlig husholdniusx at hsvor der studig et Mangel, few t de M Abschnian Last-H see et Fore- fo- st rauhe-se M leise M- sss stot, sont hvvt del W xt IMWW If- zw W TM tx- xxx gest-? » H vis- M for et Kirtefamfunds Arbejde og Opdyggelfe her i Tiden, saa tager vi itte i Betæntning at pege paa en gle og dygtig triftelig Prieste- og llngdolnsstole sont noget af sptsfie Betndning. Uden en saadan tun vi itte haabe, at Dort Feirtefatnfunds Arbejde lan gaa frenlad og faa Be standighed«. Dei er sande og bes tcrntsoninie Ord, som det er vel for enhver at niærte sin, der virteligt I:.ener noaet med a: ville fremtnks Llrlsejdet i Samfnndet. For pvrixit bar det vceret fremholdt Gang efter Gang, at Samfundets Stolegerning et dets vigtigste Mission. Ligesons man vel oasaa tør haabe, at alle Salnfundets Bretter hver paa sit Sted ved given Lejliahed lceager et godt Ord ind for Sarnfundets Stolegerning. Alligevel er der Mennesier, der itte synes at tunne satte denne viatige Sag og detfor yder san tarria eller slet intet til Stolen. Vi er itte san heldig stillet, at vi faar en Slump Penge fra Danmart til vor Stoles Dritt. Men det be: list-er vi vist heller itte. Vor Stole er paa saa folid en Grund, at den not ital faa det dagliae Brod i Fremtiden. Der er sittert itle alene saa megen Ydeeone i Sainfundet, at vi tan drive den bedste braust-ameri tanfte Stole i Amerita, men oasan ssio menet Liv i Sarnfundet og saa siieaen Forftaaelie af Sagen og Ker liqbed til den, saa at det lyder frn tusinde Munde: Samfundet eller Stolen stal itte ictlde i Ruin af Mangel vaa Stettr. — « Men nn er Talen altsaa om den aamle Geld· Og Meninaen dermed er oel itte alene at advare mod Zamrnenttyrtnina on Rain; nien vg iaa at faa Zwrasmaalet frem· roorledes ital vi san den gamle Neid beten-? Paimr Anderien tsptnuntrer til at kiiue riaeligt til Stolen i Aar og l.-lse:, at derfom der bliver Overflod i Kassen, saa ital den blive beugt H at betale Renter oa Underbalance med. Men hvad forslaar det til Islfbetalinq med den Smule Over: i·:od, der nmatte i beldigste Tilferlde leive vaa Lerrerlens ) Knn der itie blive taget tat paa at san at Gcelden betalt i Aar, euer doq det halbe. Men hvorledes? Fra Millionærrnændene tan vi vtl insgen Hjælp fact, Roctefeller f. Ets. tan vel not endnu finde Afløb for nrsale Millioner til Chicago Uni rersitet. Men noget i Lighed med, tsvad Nordmcend oq Soenste hat aivet til dereg Stoler, tsr vi net rede km on foroente at faa. Dei er j-- itte faa lænqe fiden, at en Ente flaentede Den forenede Kitte en Gave vna nogle Tusinder, og hvcrs tot tnn det samme ilte aentage sia af andre irrende Mennester i visrt Samfund7 Herren vil velsigne dein del-for. Manile det tan vare noget, ftp-: sandan Gavmildhed atter stempan mer. Jmidlertid maa vi se at fast Gcelden betalt; thi det er nlieregne lia, hvad Geld tchsi stade et Seini-v fund saavelsom en Menighed, og det« er nforspcirligt Aar efter Aar at betale de mange Penge til Reuters Det tzjcetper vel itte at epstille et« Negnestyltex men ellers vilde jeg tiqe: Der findes nvt hundrede Mcend i Den forenede Ritte, der bar Evne — mon itte ogsaa Villie og Hierielag til at give hver 8100 for at betri Samfundet fra den tryttende Geld· Eilet dog 850 hver. der reduterer Gall-en til det hatt-e J itdste Jnftans tun vi io henfly til den gamle Methode, nemlig at ndvælge een eller stere, der gaar tra Der til Der og bunter paa, oin de muligt tau beveege pz til at bettete vor Gelt-. Undstyld, ieg er Inan ste ved at dittere nu. Lad da rette Vedtommende fremtoinme med en Plan. Men nu er Saatet redet op, lud ot faa det legt og aldrig mere revet pp med at stifte ny Gall-, in absolut. Og feg er vii paa, at der er manse Menuester i Den formede Hirte, der ilte alene stiften at Gol den steil betete-, seien passe serue efter Gpne vil viere med til at! betete-dem- W. c. Visiten « ;.-. .......-.. i sszSee m w irre Seele-e est-»Der M for-fli- derttb seen es« Mode-floh i Wien-ter lgs M ists tzle M Fernan Messe-»s- www t, ; Biev fra J pun. Dek er ikke saa, at der intet har derer at strioe om hersta, heller ikle er der opftaaet Ulyst til at strive, men Jldebefindende har medfort Jndsiraenkning i det Arbejde jeg hat Lannet udføre, oa Brevslrivning er bleven rmtrent hell tilsidesat. Jeg aritser herved Lejliaheden til at bedr alle de Rennen der foraerves hat rentet vaa Svar om Undftyldninxn erbejdet her ligaer jo ncermere for Haanden og det er jo for at nd føre det, at man er kommen hertil. EfteraarsmpdeL Bort halvaarlige Mode blev i Aar asliotdt i Kumamoto. J meget var det ligt de tidligere, ikte mindst deri( at Mangelen paa Mænd og Mid Zer soltes dybere end tidliaere. For lunde vi jo da haabe at se Dr. Peery berude igen i en neer Fremtid, wen Missionens konsulterende Læze lavde bestemt modfat fig Mrs.’lleert:s Tilbaaevenden til Japan paa Grund as Lunaesvaahed. De er nu i Den orr, Colo. J det Brev fra ham, som iea netop hat modtaget udtaler ban doa Handel om at de maa igen tun ne komme herud, da han trot, at Ler ksen hat taget fejl. Saa var der endvidere lldsigt til at den nuvcerende Styrke vilde blivel balder-et inden Foraaret idet Brown’s« Ojemrejfe falder sammen med min. Ganfke vift oil en no Mand Mr Stirewalt, komme beend, men — de« forste 2sss3 Aar, afholder Sproaet bam fra enbver Art af direkte Mir— sionssoirksomhed Rundt omkrina fra lød det, at der oar flere oa ssere aabne Tore, flets aq flere at vejlede, faa der var ad ftilliae Forflaa opve om at vinde were Tid for Missionsaerninaem endoa en saa upraktifk som at Kir ken burde leje en Afrinddrena for Coanaeliiierne si Dansk Mir-sinns Vlad faa jeg for Reiten. at de ind srdte Praefter oa Evangelisser i Jn dien havde beaæret noaet lianende). Ei slemt Tab bar vi allerede lidt kserved, at dort lille luthersie Kir teblad itte kunde blioe særdia til Ti den; det blev oed at tomme haari ter, indtil den nu helt holdt op at udkotnme. Det bar tjent fom Bin deled mellem vore adspredte Kristne, og vi riille savne del meaet. Men oi sattes Strioere for det. Her kan man nemlig ikke redigere et lutherst Kirleblad med Saker, com man· itmes at være tilfreds med andre Sieben Den indfpdte Breit i Saga (r ved at blive gammeL og stont llna ; dom og Visdom ikke er nadstillelige tan man jo heller ikke altid sor udsaette at derfor maa Alderdom ozi Bisdom absolut folge-Z ad. Han liar haft adftillelige Vanfkeliaheder me’s Menigheden der, saa den oedste Lots ning var not den, der valgteg1 at tade ham gaa andetiteds hen. Hur har nu faaet Bopcrl i Hakata og stal tsrove Pioneerarbejde for den hieher ste Kirte i denne Bu. At dette itle er noget daarligt Skridi er sikkert not, thi han egner sia bedst til Pio neerarbejde, men hvad faa Sagak Der er absolut ingen, der kan taae den Plads. Hvor sial vi faa en fra? Der var :t--—-4 Mand, der vieler fom Evangelister i andre Kirker der er spart inde paa at blioe «Luther.1 ner«, men vi kan jo da itke hjeelpe os fkem med dei Natinale, fom de andre Riesen glades ved at blive lvii. Jkke har dei vceret Skikken i ten lutherske Ziele hidtil, og heller :ikke vilde det bringe nogen Pelika nelsr. Men det brendende Sie-ras maal er saaledes fremdeleö abe ’svaret: hvorfra sial vi faa duelige, Jwalidelige Arbejderes Spsrgsmaalet var felvfslgeliJ opve til Forhandling paa Msdei, uden at der dog fremkom noget nyt. ,.Skolevirkfomhed« var det ensiems mige Svar. her help-ver jeg dog ikte at komme tnd paa Enkelthedet i Dtjfielseeh »Pensian Lesers « endnu hast« haabet jeg, de to Artiklee orn denne Sag: »Als-sinni cebeide l Japan« as C. L. seotvn (l Ne. 14. i Mee) pg »Beste Bemerk nktsef af undertegnede (k Re. 16 og 17). De indeholdt del Mentligste oa det messe. Lan er Stillingen nu were stinkende, ldek nogle af de For hide seen den sang endnu m til Ws km MM W « i M bl— M Vielesighidet »I! andre M hstde M. Lip M den 7. Artikel of Was Hemden-, ke- «yteaeuums. see-, i vendighed og Methodet« og lWasa »Den tilendebtagte Ktig i dens Foc lsold til Missionsatbejdet« hvoti han iætlig ftemhcevede at den i Stean for at stade, havde aabnet ni) Dei-( fot Evangeliet. ! Fra Gadetapellet. : At det ilte et let at ptcedite Geld-IF Ord, behøvet jcg vel næppe at out-« tate, men at ptædile i et japatus jift Gadetapel, hvot man paa For ; haand aldeles intet ved om hand» Stags Lilhøtete man tan faa, Da hvot man ofte lun faat liden Lu muntting, des oftere udleet, og i clletbedste Tilfælde næften altid hat en støjende og udeltagende State med entelte niete alvotlige og stitie Mennestet iblandet -— at prctdile -t faadant Sted, ja, Vennet, det et tunj Guds opholdende Naade, der givetI en Mod til det. ! Mangen Gang hat ieg gaaet baa ( de mismodig og bævende detheni men sjælden eller aldtig hat jng gnaet hjeta med de famme Fplelser.; Dei var en Gang i November at jeg maaste merk-,nedsiagen end tid liaete git til det Gadetapel ved Postbsiet, sont di hat haft lcengft —- desvaette det enefte, fom jeg kegel mcessig hat gaaet til stden Einkau tet beayndtr. »Hvad lan jeg dog tate. det lan gelte noaet Jndttut vaa en faadan State? hvad tnn jeg sinc, som jeg ille hat sagt mange Gange for?« var Spsrgsmaalet der ttcengte fig ind paa mig med aldeles nedttyttende Jndflydelsr. Men netop den Aften vat Her ten dog fætlig nett og gav Stych oa Mod til at tale Ordet, som alene san afitedtomnie en Fotandring i det as Synden slpvede Menneflc l;ierte. Jeg havde som Ietst Lut« f-, 57—62, hvatfta jeg spgte all itemholde den forstes Kujoneti -—I han vlev jo bange, da Jesus lod1 lmm fotstaa, at Modaang itle bitt-D udeblive, dersom ban ajotde Alt-or of sit endnn itte velovetvejede For-( fast at folge Jesus-; dernceft den an l den-«- Opiættelfeslnft -— han vildex Vente til Fadeten var begtavet. ti-( meliavisz var han bange for den’ Modstand der tunde mode ham fru( en gamtnel temmelia stivnattet Fa« net faa lcenge denne endnu var i Li- l ne; og endelig den ttedieö Eftetgi venhed, hans Lnft til at gaa Panz Sklttord —— jea huftet Paftot Anteti saade engang orn ha1n, at Fejlen vedi bam var at han vilde fptft tage eilt Sltidt tilbage, ist han tog nogetx stemad Jesu Svat fynes at lyd:’ detpua, det ftemholdet jo Not-ven tiigheden af at aaa lige ftemad oa det hele Tidm Eiter Moder- Stutning blev der en una Mand tilbage« fom for taite at han tidligete bavde beri, men at Ligegyldiglieden igen havde iaaet Ovettaget, nu flulde ·det vate farbi, linn vilde heteftet komme til alle Zannnentomstetne iaavidt han tande. Oa han tom. Alletede nieste andag tom han til :·lftengudiztic netten i det centtale Kapel. og han hat itadig bkagt flete oa flere min fta undettiden « « paa en Gang. As dem et der nu 2 ellet maafte -t. sont fyneö vielelig gtebne af Oe dei. Bate nu Ligegyldigheden itle igen ital faa Ovethaand i deteg Hjettetl Jea havde saa nett sagt: »der et faa mange til at hindre vq tun oc- til at hjclpe;« Gud sie Lon, at«det itle et faci, Gud Herren selt nsed sin Aand lan hjclpe, hvot ·.«i intet tunne udtettr. Hans et Get; Ringen, og telv bat hatt Ali-i Sic lene med Blodet paa Halse-then Hatt stal vislelig itte glemme dem. 4 Daabshandlinger. Paaitedag vat der-ja 3 sont mod-. tog Daab hoorimod en ijetde var bleven sog et Var Dage ist (se D. L. Kittel-lud Ne. 25, 1905). Den-te unge Mand, det blev djbt paa Pinse-» dag, hat aldeles itle stusiet vote Fothaabntnget. As Ratt-ten er shan meget stille og tilbageholden, men hatt tynes dog at udsve nagen Jud-« flydelse i sit hieni. Fadeten blev lyg af Thfui i Sommer, og hatt tm til den Etlendelle, at hat-de det ttte betet tot »Ssmtens Gut-T lau havde han itte beholdt Livet. Bette et to sandt not, men dog tue den Sandhwx der fallen- lelv on den twelletsvssaabuwhape - Wisnssmhustw Hosen-us n- als-«- kam-in die-, vg dsbte hom. Tit al Lylle set det dog ud til at han vie-selig er bteven et hsoende Menneste, faa di trennt jo da glasde og ded, at vort- Hebtde ikle har Verret korgckves, selv om "th We blev i vor Kirkebog, at dar-: kscavn blev Indfert bemerke Dei kr jo det vi deli: Viide see-meet noak man endda tcn tro at"Rsonet er strevet i Lammets Linsen-» Bog, sca arme del jo endda an Nu paa Juledag davde vi jnfn to Dantsshandlinnen Der var oft vierte-list Por. der den Düg III Paa since ved hinandens Zide nss Evens ieg dodxr dem i den teeeni.re Guds Navm og scrrlig den ene der Herren lede: paa underlig Mand lworfor jeg not her nma faa sit-o til at form-Ue nærmere derom. Han er L«cspelsdeselsinspectst he: i Numme, mcn dar i tidkigeke Tm rceret anfat paa forstellige Stets-« deriblandt onica i Nordjavan i sen-« ne Etnbede. Medeas han var i Matiumdto tejede ban en ungMandgs Hug, med dvern han« efterhaandssn btev meget intim til Trodx for pdr stellen i derek Alder. Nu for 2 -1 .'«; Aar fiden flog den unge Man-U Ewig Navn var Kobavasdi eLillesiDJ sig los, lob dort fta Hiernrnet msd en Danscrinde oq en Tel Penij Je siakkede om her og der, indtsl Bengene varc opbrugte, da var U« jaa Danscrinfiens ,,Kcrrlighed« fr rsi. og ban stod paa en Gang vernu los og forlad:. Vende hjem siamnx de han sig ved. Sau Turen gis H Runture twdr han«-·- tidligere Hex-r faderlige Ven opholdt feg. Denne var en meget Inoralst Max-a nq vidste im, hvad der runde »ers med sandan en Stælm, rnen at In ligion tnnde ver-re god for hain he - de ban don en Anelse din, og rsr seirte var tneget nær; altsaa tskr imn ham over zil Yonemurm sp tnlte hmn zdc den unqe Maan ’:4Fventnr on dad om at vi dog vkt de ,,forbedre« darn. Or. Lilleskori indfnndt siq osgsaa not Ida rege; nteessigt on sE-!uespillernatur var de ; bonI! sinnt-c det end itte gsre ne set dnbere oc. varigere Jndtryt pu: denn fna tunc-(- bnn dog husse der norte on gennårse det i Ernbedsmas den-:- Bolig. »Da begyndte jeg at forstaa, at isen Religicn var irr andre end bare de siemme umoralkke Mennester«, saqde han nn ved Ode-. boringen lipe for Jul. Bog blev det itke ham, men bans Hufen-, der fdrfx blcv en af vore. Hun havde of saa dort need Interesse og modtagct entelte Inder-IT da Bajadsmageren fortalte eller qengav vore Art-diess ner. Sna torn hnn med til min Hu itrnS Male vninqstlasse, og blstv en regelmeegsig Gast i det cenkrcrle Kapel, og modtoq Daad der i Fjor raa Juledag. Siden bar hun vces Iet en kro Missionckr I sit eget Dus og didrog megei til at de Jndtrnt hendes Mand havde modtaget blev bedarede og uddybede. Siden iea torn hjem fra Liergene hat vi haft Msde hver Tirödag Af ten, hvortil de begge hat prsvet et faa faa mange sotn mutigt med. Dsrt var en Ratetikmeklasse, hvortil vi jegte saa vidt mutigt at faa d bnnbefuldefte prrgere med Ved Odem-ringen »lige fsr Jus. iceniie jeg. at det vilde not blive temmelig uinteressant da jeg jo saa godt fendte ham og hans Stand-· puntter, og dog glredede jeg mikz ved dennc Overdsring i allethsiene Grad: der var enng Meng- i den. Mannen nf Sandhed RAE Ist-, der er bleven til Dierteds Zie, M personlig Etisring. Jeg fis-den For Wug —- euvidt ei iMsnnestet las have den om en anden — at her-n var en Bei-den . Meer den unge Mand set-? Ja hsn hat-de j- paa en M baaret Dem-der fra Lipseni Jlod Messen kund-en fom nu dritter i intde Desg ,enedeni han ielv enden-»M- hat Inder-end Beide-I komme-sein« Ped Msderne i dere- snd temmer han med, og et Poe Gage-sur de endet hqm nted M Mete, newdeeved er det ogsaa dleven Sdkkmyc hav -de aldeig dort et Ord akellet om Evangeliet str. Jeg dar needdelt det her saa fnldfteendiq, foedi det das glsdet mig ae se seitens Andern-He Befe, hoc-lebet den san beuge fecv de fee neun-stetige Diese mesi abru W W Dei PMB-depqu gi- sewd W se du«-g zei W tm Gad- Ord sieh O- M kfdwdecqende overbqs Ost-de es Mastende M M os da Me stiere os- Was