Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 9, 1906)
Rot-easy ! »Yangtwren«. S Ide »Halte« « - et emsste danskc Blad i Amerika, et halvuåzeönnlitgägäzäeixr vg OP der udgaor t- Nisus-—- om Umn« kcogkukssz nf »Tnnish Luth. Pule set hauste Falk i Amerika, suvgaakTirsdsg og Jkedctg og tote-. Zom samt Fotstud fix-O i Te Ins-neh j Stank og ILIV i Udluuden Lsuxxs»««, Wair, Nebr. EIN-we Njnnre sendes frit paa ,x,—orlungeude. AGREE Nr. 11. Blum Nkvk., sssrkdag d. 9. Februar 1906. 15. Aatg. sk .0Ik state Hist--s«c.s » Fn Washington Senat-se Poteerson for fvaeer Ptæsident Roosevelt. Jan vil iUe partibindeizk Senetoe Tom Patrerson Wem-o krat) fea Colorado bat udftedt en Itafhængighedserllcering Dei er del for meget at mene, at den vil gøte lmn lige saa betømt som Fædteue fra 1776. men han bar i hvert Fald mget et Sktidh som vækker strsr Op sägt Han hat aabent undfagt sit net Parti ved en ridderlig Udfois dring. Fee nogle Dage siden holdt Pat tetfon i Senatet en Tale, som var langt fes at finde Bifald hos de errvæedige Demokrater i det øvre Dust Han bævdede og udviklede nein ljgk i et dygtigt Feuede at Pra fkdene Roosevelt er en fortkcesselig tsbef for Negetingens udøvende Magi. Hatt gik enden fcm langt, at Pan udtalte som sin Ovekbevisning ot Rossevelt var en bedre Talsmand for des cerlige, arbejdende FolL end Inn-S demokratisie Modfandidat vis de blevef, on denne Tuns Overbevis hing mente han, at det mnerikansie Full baade i Syden oq Norden, lumde i Osten og Besten delte. Wider-! pkiste Pakterfon Prassiden ans Udenkiqspolitik, fast-jin hatt-J Holdnknx i Form-II ti! Jan D minga Dei er de« enkfte Punkt, Lug-spa- en Dcl of Demokrateme bru meet L12t·»11)c7gt Haako vm at fao Lei sjthed kä! at stade Pmsidentm idei de ha: :nent, at detes Parti var stinkt not til at fis-mindre at San . Domingn Traktaten Rk ·-'-;- Majori set. Men her gjorde Pattekfon op meerksom paa, at det var en Stam fssr den anseritmnfte Nation, orn man føqte at qøee denne Sag til et ’»Zartisperz1-:-:naal akenc sor, at d--j deinen-wisse Worts hmde vise, at des pejede neiget. Men en longt ftørce States var det endde, om man vildc Leise Partiinteregsen over Fckdns Lmdets Sag, hvor des gjall OTT 1ctholdelsen af Montoe - Doktrinen pnetfee europceisse Manier. sOg Se natur Patterson Iwiedes ikke med Paastande, men han Log to ftive Ti mee til ved Dokumenter at bevisr. hoad ban havde sagt. Nu fck de demotmtijte Lederv tmva »Wind Fort« Tiilman fra North Carolina sit fleke of de aner Ledeee samtnen, on de sit fokanstal xct e: demokratisi Caurus, hvor Buttetson blev taget qtundig i Sto le. Men i Siedet for at bvje sig foklod hcm Modet med den Erklce ring. in hvis han for at gælde fns m eedelig Demokrat Milde steige ftn Overbevisning og lade sig parti Lsinde i Spstgsmaah der infet bavde meb det demolratisie Progtam It Hist-; fis-: form-at han at staa ene i Senakei. Sa; i Mandags indbragte Pat terson i Senacet en Resolution, sin Sydenä Demokratet betegner som oet verste, der er heudt siden Sta veriets Ophcevelsr. Dei er Demokra teknes Caurus, han gaat imod. Hatt oisee, at der give-des Ferse-J paa at hindre den entelte Senatot i at stemme efter sinOvetbevisnian vg saa fotesiaat han 1. As en Handling fom den af jtcvnte Caurus ellee nogen anden Gauen-L stemples Tom Brud kmod Aanden i De Forenede Steuers Konfiskation —- og 2. R for Tottediedele, eller bvils keespmhelst Antal as Senatorer, as Evillmfom helft Parti, at erstere, at ,,det stal veeke nogen SenatotsPligt«, at Komme ! noqet Spiegsmaal an deeledeh end dank egen Overbevisi M, Wer heim M, des ee nat-en W send paa den klare denkst Eog Aanden i den Konftitutiom de Halle hat sverget at opholde vg for Esvatr. Nesolutionen indeholder foruden en lang Jndledning site andre Punkten men det et den fremholdte Tause, der ftilles i forsiellige For-« hold. Særlig vifet Patterfon da, )at ont den entelte Senats-L da der er tun to fta hver Stat, ltulde lade :sin Stemme paavirte af nogen an Iden, saa v: r den Stat, han reprwz fenterer, egentlig berøvet sin Re« prcelentation i Senatet. « Senator Tilltnan gjorde Indi vendina inwd at optage Pattersons Resolution til Drøftelfe, og Pat terson hastede siet itle dermed, san Dtsftelfen blev udsat til senere. Men den kommer not. Senatot Lodge havde tcentt at indgive et Forstag, at Stemmegiv ningen angaaende Troktaten med San Domingo ille maatte gsres til Partisag. Men da Pattekson lom «frem med sit, det dcetlede del sam me, boldt Lodae sit tilbage. Poet Anhan Lvetgivclle D General Smirnoss, som var Kom nmndant i Port Arthur, er samtnen Ined 10 Ossiceret vendt tilbage til St. Petersbotg fra japansl Fan denstakk Den fcerliae Kommission, lom blev nedsat i Beayndelsen as zforrine Am- for at undetspae Gen-: iral Steg-feig Forl)old, hat afholdt en ltnr Masse Forbør ng famlet ex tiat V.ltatcriale, hvis Enkeltheder ltseenat bemmeliqholdesx tun videiz at Materialet itte er gunftigt for Stesses«. General Smirnoss og de Officeten der er indtrnfne til St. Petersborg med darn, stal en af de nirrmeste Daae asaive Bidnefortln Finger for Konnnigsionem fom menev «detefter at knnne ndarbejde fin kJreInftillinn General Smirnoss e: YGeneral Stogsels ettlckkede Mod Htandet Ruslnnds Hm i Manfhnkict E Fleke af de Officeker fom nn es Ihjemlommen fra Øslasien besitive .Zilstanden lanas den manchurifte loa siviriste Jetnbane fom »uttolig.« lAlle Disciplinens Baand er bristch »Da Mandfladet optræder ved enhvkr sLejlighed ganfte egenraadigt. Knn undtagelsesvis tillader Troppekne IAssendelse af almindelige Passager jtog og blot Paa den Betingelfe, at fde bliver holdende paa Sidespor, .naar de paa forslellige Stationcr jsaar at vtde, at et eltersplgende Mi tlitcertoa neenner sig De famme Of szcerer meddeler at Nøden blandt Befolkningerne lanas den sibiriltc Jernbanc er forfærdelig, da de man ae Tnsinder forsultne og fryfende Inldater lcegaer Beflaa paa ali, hvad der findes. De Troppeafdelin net-, sont i den nækmefle Tld lau ventes ttlbage fra Ostasien, er Lev nlngerne af 10. og 16 Armes-uns Det hedder, at dtsse Trepper ltrats ssal lendes tll Charloss og Btlna. En heldig Fausr. Chakles CampbelL en Stuf-fange i Lincoln, Nebr» ncevnes som den beldige Vinder af 825,000, dm Sum et Magasin lovede den, der Lande ncrvne det korrekte Tal paa Bespgetne ved Berdens Udstillingen i St. Louis. J- Fsrstningen talte Campbell lmjt derom, men hans Advokat kaadede ham til at tie der c-m. As Fryqt for, at han ille siul— de ovnaa at faa Pengene, hat Cancps lsell lovet sin Lawyer Halvdelen af Snnnnen for at indkassete den. Han hat et Aar tilbage as fm Strasse tid. Man mener, at han snart Vil blivek iillendt Prisen. H-, setnbnneiPtcesidcnt Stickney Im »was-raubte rate«. Anbefaler en Kommission "paa 7 Medtemmer. J en Artikel til »Daily News«, Otnaha, udtaler A. B. Stictney, Præsident for ,,Chicago ök- Great Western« Jetnbane Selstab, sig me get interessant angaaende den Lav givning, Kongressen for Tiden ar bejdet paa for at regulere Juni-ane fragk eiserne »En Lov, som stal etablere og en forcere retfcerdige og rimelige Pri «ser, maa bygges paa de fundamen tale Fakto, fom ligger til Grund for foadanne Priser (rates)«, striver han. Videre: »Spørg en Trassikdirek tor otn Basis’en for ,,reafonable rates", og pna hvad Maade de med Bestemthed kan afgsres. Dersonr han tager Spørgsmnalet sont alvorligt. faa vil han indrømme, at han ved det site. Spørg Forfatterne, som sfkiver Bogen og de maa bekende, at de ved det ikte. Faktutn er, at in nen ved det.« Frensdeles sporner han: »Herr et Jernbaneselstab Ret til at tjene en rimeliq Prosit paa, hvad det kostet at producere Transporten eller en rimelin Rente af dets Jndfats?« »anen ved det«, svnrer han. Naturliqvis -- hvad der vildc ticrre rimelige Takster for een Bank, det vitde andre Banek fortjene fix tige pcm on atter andre fallere paa. Men efter at Or. Stickney faule des hnr ræfoneret on bevist det umn liqe i nt fastslaa »rensonable rates«, niver han en Henstilling, sotn synes bnade fornuftig og rimelig. Han ttriver: »Det vilde derfor synes viis Lovqivninq, om Konnt-essen etnble rede en mellexnftatslig Dunkels-Un derspgelseg - Komite af, sig 7 Med lemmer, af hvilte de 4 ndnævnes as Prcesidenten og de tre oælges af Jernbnnefelflaberne Eet Medlem ftnlde vcere en dngtig Lovtnndig, eet en Mathematiker, eet med Fcerdiqbed i Jernbnne Negnftaber, eet med Fcer »dighed i at bekenne. hvad Transpor Ikcn Lotter, eet med Erfnring angna Jende Tonforsendelse og Brug as Fromm stoct«, eet med Kendsiab til FStations og ,,Tertninal« Tjenesten Ho eet, fom er tendt med nuvcerende »Priser.« En fanden stotnite stulde san have Net til at fordre of Banetompagni crne statistifke Fakto, som viser, hvad Transporten under forsielliqe Om stændigheder oirtelig kosten og disfe siulde san lægges til Grund for en systematist og grundig Underspgelsr. Og denne Underspgelse stntde wer-: «offentli;t og tunne drøftes i Pressen og pcm anden Munde: thi der er intet saa ntcegtigt Korrektiv sont Offentliggerelsr. Efter soadan Un derspgelse og Offentliggørelse maatte det viere mutigt at give fornufttge Love, sont tunde ventes at blive for staalige og derfor ogsaa gennemfør link, mener Mr. Stichen Dtæbt som Folge af Trættr. To Ranchmæud paa Cottonwocd Creek i Big Horn Countn, Wm ming, kom i Onsdags op at tmt tes om en Heft. Den ene hed John TyndalL den anden James Reste-c Nester tog et Gevær frem, og Tnn dall forsogte at vrisie det fta hats-. Geværet gik af og dmbte Tyndall. Der opftod saa Stagsmaal mellem Tyndalls Fader og Kester med det Udfald, at Leiter drehtes. Tvndasl cvgav sig felv til Øvrigbeden, -«q man mener, at han vil blch ka kend1, idet man vil betragte haus Gerning som Selvforsvar. De to drcebte havde offe trættech um deres Ranch - Sagen c— Matokksssonferencm Det traktker i Langdrag. Der teu grafeees fra Algeciras, at den fran ste Delegation er bleven for-get ved« Grev St. Reue Taillandiers An-« somit. Han var fransi Minister i Fez nndet den franst-tysie Krise ssdfte Sommer. Greven har haft en Samtale med Ambasfadør White og andre Delegater. Hans Nervenle mener man, hat Hensyn til de pri vate Drpftelser mellem Delegaterne angaaende det væsentlige fransttyfte Sporasmaai. Ambasfadørerne siger. at Udsigterne vedbliver at give godt Haab, men indrømmer, at de Inn teresseredes Forspg itte endnu hat resultetet i at sinde en Basis for Overenstomsi. Pan famme Tid berettes der fra Berlin, at Tystland endnu er fjendt lig ftetnt over-for Forsiaget om Fran trigs vg Spaniens Politimyndighed i Motokto, da man inener, at det praktist set er det sammc som at taeaae denne Myndighed i Frankrias Haand alene, — noget fom Tusk land jo ftadig hat sat sig imod· — «Det synes fauledes, som man itte Hendnn er kommen det egentliqe Maal et Hanefjed naermere. Svetrig Vesdens sundeste Land. William E. Curtijz ftrivcr i Chi. «Rec. Hex-J Svenfterne er Mestre Zined Densyn til Statistik. De tat-. jlevere Folkets aennemsnitlige Dotie .lighed for alle Aldte for hvett Aar zsnu langt tilbage fom 150 Ant, jDetes vix-Te Statistik hat været stsoldt siden 17I,1. Qg Gennetnsnit5 zDødeliaheden er aivet for hvert Ti ar. Det er den enesse Statistik af »sit Slagg i Bei-den. Andre Lande jtan ,,estimate« deres Fremsiridt kfor ti, femten eller tvve Aar, men vi ved, at i Sverria var Genneni juitsdødeligheden blandt Born un der 1« Aar for Tiaaret forud for 1760 53.5 af hvert 10()t«), oa nt den qradois er afjaaet siden, saa den ,nu er 269 per Tnsinde, den lavefte Werden. Fremstridtet i et oa it Zhalvt Aarbnndrede bar vcetet over -1·«)O «;. Qa i Løbet af de sidste Js) zAar hat den vætet 113 «T;. Der hat været en tilfvarende Til« sL-aae;.1ana i Dødeligheden blandt alle Titlldre i Svcrriig de sidste 1530 Aar. IBaade Ined Hensyn til Snndhed U iOplvsnina gaat de to Lande paa Eben standinavifte Halvø foran andre ii Werden and Byerne anaaar, i Forhold Htil Sundhed, da staat Christiania :øvekst paa Listen, nccst kommer Chi cago, Stotholm fom Nr. J, Kobens .yavn tommer sprft ind sont Nr. k). I Et underligt Tilfældc. Fra·’12.itts:«t-uig, Pu. forckcrllegs om cn Dreim. som ncar han kommer til at lobe, itte tun ftandse for han er »du-mitten Hang Navn er Andrew Roebuck, og han er 10 Aar gamnteL Fotftanderen for den Sko !e, han gaar i, hat bedet om at faa ham under-kostet en grundig Las geunderspgelse, som stulde fotetages i Gaar. Dkengen vil ikte med Villie stnlke af Stole, men naar han kom nxer i Rend hjemme fra, lebet ha-! forbi Stolen. Professoren paaftaar, at det for-holder sig virkelig saaie des, at ban itke er i Stand til at istandsh for han er ndmattet. En »Das( fornnlig begnndte han at lølsm Ida han gik hjemnxe fra om Mor ,·«·-enen, og han fandtes om Aftenen Yka Mit bokte, fulstændig udmattet. IHan havde lebet hele Vejen. Tis: tfaldet hat vakt stor Opmærkfomhed blandt Lægerne. , En uhyggelig Opdagelfe. INi Mennefker fkulde have i været btændt. Fta Minot, County-Sædet i Ward Co» N. Dakota, fortcelles i Onsdags om Opdagelsen af et For søg paa at indebrænde 9 Meutre ster. Sagen hcenger saadan fammen. Sheriss Lee havde i sidste Uge arte steret 9 ,,Gamblers« i - Portal tGrænsebyen mellem N. Dak. og Canada). Som det synes, stulde dette hævnes. Sheriss Lee boede hos Lee Oler. J Tirsdags Aftes ellcc Nat vaekkedcs Oker ved en Lnd sont af Boring i Hufei. Baade hcm og Shertssen var fnart i Tøjei. De opdagede tre Mcend, der tog Flug ten, oq satte efter dem. En af dem, onward Smith, blev fanget, og en anden, William Eoyne, blev sendt tilbaae af de kanadifte Authoriteter. Don havde faaet et alvorligt Stud faak under Forfølgelsen. J Olfens Hus fandtes et Hul, sont nylig var boret, og i Ncerheden en stok Kunde Gasolin. Man anta cer, at Mcendene vilde have heldt den letfængelige Olie i Hullet og sat Jld paa Hufet i Herab om at brcende Sberiffen inde. Men der var for Tiden 8 Mennefker i Hutet foruden hom. To Tvillingepms chllup. Omkring Midten af Jan. Maaned Paris to Tvillingpar Bryl Emp, idet Tvillingbrødrene Cham tean, der er bekendte Malere, viedes ;til »villinqspstrene Reue-nd For-: Flora-re var et tredie Tvillingpar, ;thudgommens Fættere. Alphouse oq Gabriel Charteau ligner hinanden Isqa p«mfakde-sde, at Ligheden givek Eanedninq til de mest ejendommeliuei HFiejttagelsen Du dercs Moder ers jtfntey blev den ene af Tvillingernes zfritagen for Militærtjeneste, mexr stzon trmde itte ftilles fra sin nd Estrevne Brod-er Dq fluttede til han sGarnisoany. Her blev han imidler ( ttd unholdt fire Gange, fordi hart oft omkrinq i civil DragL Bin-dre ne holdt saa megct af bitte-indem at de bestuttede ikke It gifte sig, 11iei1« da stete det Vidnnderlige: Tvilling« brødrene blev samtidig forelskede i de staune, attenccarige Tvillinqsøstre Reuand, sum ogfau er nceften und fkillelige. Bque Afgterpar har lejet! Bolig i samme Hug. For øvrigt nied-! Wes-, at Tvillinqerne hat bestemt sig til at klæde sig forsietigt for at und xma Feiltagelsen Jamed J. Hill vil give Prmmir. Prassident for« bin-at Not-them Bauen, Innres J. Vill, var nd lovet fleke lontante Præmier til de ’.-edsl dlzrlcdc Form-: i Minnefola og Talotaerne Der er tre Prasmier for hvert Kongresdistritt i Minnefota og for dc øftre og vestrc Halvdele af Nord og Syd Dalota Den første Præmie er 300 Dollars tontantx den anden 150, den tredie 75 Doktors. Dette er 525 Dollars for hvert Distrilt og vil belsbe sig til M,825 for Farmere i de tre ncevn sc Stater. Deltagerne i Kontesten maa melde sig san tidkig som mnligL Disfe vil ved Henvendelse til «Orange Judd Form-UT Cbicago, Jll» faa fri Blanletter, lpvorpaa de kan strive deres Anspgninger. Det staat enhver Former i de tre Stater frit for at lonkurrere Den, som dtiver en lille Fami, hnr ligefaa god Udsigt til at vinde en af Ptæmterne sont den der driver en stor. Hepbnrn Rate Bill ver-tage i Reptæseutsnthuset. J Gaar ved Middagstid vedtoges ,.the Hepbutn rate bill« i Hufet med 846 Stemmer mod 7, 6 Republita: nere og 1 Demokrat. Der blev Jjokt mange Forssg paa- at amendere Forslaget, men de blev alle nedstemte. Der fyntes i Reptæsentanthuset at vcere et almindeligt Ønste om, dog at faa vedtaget det vcesentlige an gaaende Regulering af Juni-ane priserne. Dei vcesentlige Jndhold af den vedtagne Lov er folgende. Den giver Jnterstate Commetee Commission Myndighed til, naar en Affender tlager over, at en Pris tatst er urimelig, (»unreasonable«),. da at underspge denne Takst og et klære, oin den er urimelig eller ikte, og otn den sindes utimelig, da at nævne en Takst eller ,,rate", som sinl være retfærdig og rimelig og ordentlig lønnende, og saadan Rate sial da væke Maximum Taksten, hvorefter der stal betales. Den fauledes fastslaaede Takst sial træde i Kraft 30 Dage efter, at den cr fundgjort af Kommissionen. J dfgfe 30 Dage sial den tunne suspen deres af Kommissionen eller Don fiolene. Efter at Tatsten er traadt i Kraft sml den gcelde i mindst 8 Aar. Der bar ogsan of dens, der hur deltnget i Debaten, været udtalt den Formening, at Takfterne altid stal kunne revideres af Donzstolenc ox om de findes at stride guten imod ,,7;then5« Bestemmelser eller at væte nkonstitutionelle, fkal de as disse kun: « ne sættes ud af Kraft. Oen vigtig Bestemmelse i den ded tanne Lov er, at den gælder ikkc alene ,,railroads«, men tillige »trans nvrtation« i Almindelighed, saa at cqsaa andre almindelige Transport midler kommer ind under Kommis sionens Kontrol. Magien til at bestennne »reafon· able rate» on sna Kontrollen over alle Hjcelpetransportmidler siges at vckre de nne Bestenimelser i den Vedtngne Lob. Alle øvrige Besten-. melser er knn Modisikantioner af allerede ldcstnaende Love. Der er ogsaa sprqu for Offenii liqgørelsen as Jernbanetnes Mete der. Som HjaEIP i faa Henseendc skal der forestrives et nnt Bogholder System, on Kommissionen sial for øges, faa den komnier til at bestaa af I· Medlemnter. Nu ssal vi san se, hvad Senatet vil note ved »Billen«. DI-« ester et Falk-. Fra New Hauen, Conn. meldeä Of Professor John Slade Elv ved Yale Medical Schunl døde i Orts dags som Folge af et Feld fra bims Heft i Mundin, Ist-owed him bavde forslaaet .sterneska!den. Dr. Ely Var Formand for Ner York Pathological Society. Han havde be tlædt Professorposten for ,,theorv Huld practice« af Medicin i Yale i ni « JAar. Dyc Byggegkund l ! I J New York sial der opspres en 18 etages Bygning paa Hjørnet af Wall Street og Bkoadway· Virg qegrunden er 30 by 40 Fiod oa ti fter P700,000, den dyreste Bksakrcs gyund i Amerika. IEt Liv i Sandhed. Af Robert G. Speer. En Biograsi af Qual McAllisiek Beaver. Autorisesst Overfcettelse af K. Ruder sieh Fotogtasi. 208 Sider i Orxiilap Pris 80c. « · ji«