I
den unge Rigmand, der heiliger haa
de sig selv og sine Midler til at
gsvne og glcede andre for Tid og
Ghighed imod dem, der fIger: Lad
os flaa os til Ro, æde, dritte og vie
te glade! Og det er dog itke alene
Englcendere, saadant tan sigcs om.
Der hat til alle Tider i de Lande,
hvot Kristendommen er bieven mod
taqet, været Eisempler paa, at alt
tunde sælges for den kostbare Perle.
Tænk f. Eis. paa Gtev R. L. Zin
zieidokf. Kristendommen tillader itte
etsMennesie at slaa sig til Ro. orde,
dritte og være glad og blive til et
Fedspiit Den anviser andre Maa
dee at beuge Rigdommen paa. Og
den get mere end det. Den umdun
net de af Naturen fotdærvede Men
nestehjettee saaledes, at Mennesiet
satt baade Lust og Kraft tii at fol
ge dens Anvisninger og imodftaa
Festelfetna
Lad mig endnu sige, at Opret
ielfe, Bedligeholdelse og Brugen at
sehe kristelige Stolet, baade for
Ofen og Ungdommen. sitkett er eet
If«de bedfte Midler til at siabe en
gis Fremtid for vor danst - ame
titanste Ungdom. Deus Birksomhed.
tisigemed andre teistelige Institu
tioueks og de triftelige Hjems Ind
flydelse i den allerede svundne Tid
tje vi inytte det sittste Haab til om
en god Fremtid Maa diser Judith
dMe stedse for-gest
Peter Krag.
Nettklfc til
Pastot Ehr. Christenfciu
At Rast. Christcnsen søger at
hcvde »Kirtebtadet«s Stilling on
Betydninq er i sin qode Orden. Mm
den hat uheldigvig sbygget sine Ar
gumenter paa en fejlagtig Forstaa
elfe af Ordet ,,Qrgan«.
Ei «Otgan« betyder jo paa Dunst
et Redftab eller Virtetniddet« og i
den færegne Betydning, hvori je;
hat beugt det, et Blad hvori man
fremsætter sine egneAnsiuelser. Hvem
bit ncegte at Øjet ee det menneste
lige Organ for Synet, ligetaame
ges fon: Øret e: det for Heretfem et
tee Rassen for Lugten? Hvem vil
nagte at en Plantes Blade er dens
Organer for Aandedrættet, ligesaa
vel som dens Stsvdtagete er Or
gener for BefrngtningenZ Men stol
,,Dansteten« ejes, deines, bestnreg on
redtgeres af Samfundet og dets
Gmtsedsmcend med et besteknt For:
want for Øje, og er dette Faemaal
ttmtndeltg Optysning, san er on
Utvek »Dansteten« d. for. Zielet
Orqan for Optnsning saolcknge et
sqadant Forhold sinder Sted, tillige
need »Me!ebtadet«, ,,B-tnebtadet« oki
,,De Unges Blad«, hvett paa sine
Zettel-.
Wette til Optnsning i Dpths
singst-ladet J. K. Jensen.
· —.«--.—0-.
Betragtninget over den
offcntlige Stole
Oveksat as N. P. S.)
18 Millionek Born i dette Land
des-get nu den offentlige Stole E
Dage i hver Ilge. Las det over igen
Akten Millionert J Byen gam
Bornesiaten til den stoke Marsyas
bnqning, hvor der finde-Z de nyestt
Sags Mahlen Apparater, Biblio
Meter og sine Bogen Ude paa Lan
del stottes Bernene tangs de ossent
ttge Befe. De gaak til de smao
Itædygninget over hvilte Stier-ne
bannetet vajek, hvor Stotebordem
ee mere gkove, og hvor, stilt fta Sto
testnen, tun sindes en lille Forstue
Oboe Betnene banger deees Hat
te og Fenster-. J By ellee pas
Land er disse Bygninger Sinnesa
ieMer. Og tnd t dtsfe Fabrtttet
—- Gud velstgne dem — gaae den
Ipee fetvbevidste Dreng og den sama
teende Pige, samt alle de fmaa
Mitter.
J den offentltge Stole er edeet
sande Demoteati. Der er tngen
Institution, der er meke udpreegei
merkte-Ist Naat du et ved at for
tvtvte over Repnbtttten, bei-g da den
merk-, esse offentlige Stole. Der over
gaae den tsdmussede, med tappede
Butter-. Sen af Vastektonen Ban
tsrens Sen i Lettteeneh vg sideni
etter bunter han Forftand og Kug«
ind i den tamme Bank-es Sen udt
dem Laut-todten Du seh-ver tttt
et ovteese Uafheenatqheds Gitter-in
Im fett- Stortravdeu ved Its-lehn
««7«set.« T Its-eilte W seg« Kvtndee ei
t
l—
ltge er demonstreret her. Liv, Fri
bed og Jagt efter Lytte er Fcelles
arv for alle, og ve den, der ncegtec
det.
El Otd til Forakldrr. -- Ebers
Drøm Dag og Nat er, at edel-s
Dreng eller Pige stal tndtage cu
tsedre og mere nyttig Stilling i Li
oet, end den du indrhaoer. Du ni
ver dine Børn en bedre Anledning,
end du maaste hande. Se laa til,
at dtne Born faar alt det, Stolen
tan nde dem. De tan itte oide for
-neget am alt det, Stolen tan byde.
Oa fremfor alt — bliv itte for
jagt, hvig dine Born itte naar faa
hole »grades«, som nogle af de
andre. ,,Grades« er tunsttge Maa
leftotte. mere eller mindre naragtige
Subftituter for Kundftab om Ele
venH Fremgang — et Stags godt
Gast. Sandheden heraf bevises,
naar Eleven gaar fra Stolelivet ind
i Livets Stole. Vær taalmodig
med Bsrnenr. Svar paa deres
Sporgsmaah om du tan. Kan du
itte, sprg saa for, at de faar Svar
andre Steder. En af de mest nied
vendige Tina et, at dit Barn still
de tomme til at hige efter Viden.
Og sttl dig ved den Lærers Side,
der got sin Flid. Naar Drengen
tommet Hjem og tlager over Lee
reren, glem faa itte, at Drengen er
ogtaa et Menneste. Han er jo din
Son.
Til Laterne. —-— Naturligvis, hois
du er en tompetent og fornuftig
Laut-, og ligger itte haabløst i
.f)intsporet, da ved du jc-, hoad Ot
det »t!-.ducation« betyder. Du ved,
det tommer fra ,,Educare« — at
nddranr. Det er din Sag at nd
dkaae af Barnet, hvad der er inden
i det --— itte at stoppe det og sen
vcd en Etsamen Prøoc at maale.
hvormeget det fylder. Og du ded,
at du bør itte trytte Jndivnduali
teten nd af dine Elever ved jerns
baakde Methoden Var itte en Ty
ran. Da huft, en Drena er en
Dreng. Prøv itte at danne en plac
agtig Dreng ud af dam. En Piae
er en Pige. Prsv itte at gøre hende
til en gammelagtig Matronr. Kan
du itte lede dine Elever, san resigner.
Du vil sitterlig fejle, hvts du pro
rer paa at drive dem til Kund-sta
tsens Trug.
Og til Drengene og Pigerne. —
J er i Stole for at udvitle eders
Forstand. J lan have en hel Del
El.)iorstal), nten hust —- eders An
ledning vil aldrig tomme igen. Oa
twad du stal blive til, tonnner an
paa, om du bar en mere flittiq
Hjetne end almindeligt. Se at nd
vitle dine Musiker og din Fordøjelfr.
Du vil trcenge til dem senere. Men
ver-e sitter paa at siærppe din For
stand. Kommer nogen foran dia.
bang i alliqevel Nogle af de stor
tte Mænd var langsomme i Stolen.
Satt dig for, at du vil gore dit
tsedstr. Hvad end andre ger, du vil
fstterlig vtnde. Gør dit bedftr. Jn
aen tan gøre mere end det.
l(5.fter »Mpls. Daily News«.)
—Jol)n Howatd.
Fængfelsvæsenets Refor
mator.
As Lic. theol. C. E. Flønstrup·
Hvor og naar den ttore Filantrop
Llev todt, vides itte med Sitterhed.
nien man antager i Ncerheden at
London 1725 eller et af de mer
mefte Aar derefter. Hans Inder
hat-de en starre Udstyrsforretning i
London; hanö Moder dsde tort efter
bang Fødtet Fra Barnsben var
han svagelig, og i Stolen leerte han
itte meget. Da han forlod den, tom
han paa et Handelstontor, men
han« Fader dsde alleeede 1742 og
efteelod ham en Landejendom t Car
dlngton ved Bedford og en Foemue.
saa at han blev en uafheengtg Mand.
da han blev myndig.
Howard hsrte ttl en gammel inde
pendentttt Slægt og fotblev tro
mod Familiens Traditionen men u
den settertst Sneverhed. Det 17.
Aakhundredes ttrteltge Modscetntm
qee var ttl en vts Grad udjævnede7
det M. Aarhundrede havde mere
Saus for Menneftenes aandeltge
Fallesllab end for det, der stiller dem
tea hverandre. Det var Hummeln
« tens Ttdtaldey t hvtlten Menneste
seetttqhedeene fortyndtes og Mennei
kltetætltaheden brsd tgennem. ho
- ward var en alvvrltg evangeltft Ett«
Heu og forargedei over Papttmen
Ha hanteerte den at tende l fremmes
de Lande; men han lagde liden ellei
ingen Vcegt paa de konfessionelle
Forstelligheder indcnsor Protestantiös
mens Grcenser. Naar han var hjems
me i England, git han hver Stdn
dag til Gndstjeneste i Sognetirten
Hans stristendom var sinipel Dg
praktist, en ensoldig og stcert Tro.
tee dar vielsoin i Ziæilighed Med
sin alvorliqe, tunasindige Natur
ynvde han et aabent Blit sor at
nandeliq og leqemlig Nod i Bei-den«
og lsan satte sit Liv ind paa at
fordedre ulyttelige Medmennesters
Knar. En af hans Viografer hat
paa Titelbladet as sin Bog som
Motto sat disse Ord af Howard
telv: »Sundhed, Tid, Aandstrcester.
jordist Ejendom er sra Gud. Hel
liger jeg ham det altsammen? Der
til hjeelpe du mig, o min Gudl»
Det var den tristne Tro, der drev
ham til at anvende sine Kecefter,
tin Tid og sin Formue i et leimt
iisligt Atbejde i Mennesteteerlighe
dens Tjeneste.
Tit en Begyndelse rejste han et
Aar ellet to sot at leere noget i
stemmede Lande; men oni dette ellet
disse Vandreaar i Frantrig og J
talien videi saa godt som intet. De
han tom hiern, var han længe sog
og i en tryttet Sindsstemning, men
blev oinhyggelig plejet as en En
tefrue, i hvis Hus han boede, og da
han var bleven rast, ægtede han heu
de af Tatnetnmelighed og Godhed
imod bende, sinnt hun ganste bog
siaveligt var dobbelt saa gammel
sont han og tilined svagelig. Ester
tke Aars Forløb døde hun 1755, og
net folgende Aar beaav han sig paa
Rejse til Lissabon for at se og om
mitligt lindre noget as den Nod, der
berstede der efter Jordstælvet. Men
det var jo Syvaatstrigens Tid, og
det Stib, han sejlede med, blev ta
qet af en sranst Kaper, der ssrte
baade Bescetning og Passagere som
Fanger til Frantriq. Han tom der
til at preve, hvor itmennestelig Be
handlingen var i Datidens Iangs
ler, on tmn var dermed for forste
Gang stillet oversot den store Op
gave, der stulde blive hans Livs
scerlige Kald Det er et mærteligt
Vidnesbyrd om den Respekt, sont
denne lille spintle Mand indgød alle
at han og han alene blev srigivet
xsaa Lbiregord om at ville vende til
taae, med mindre en franst Sims
sicer maatte blive srigiket as engelsi
Fangenstah Alt, hvad han havdi
hast nied sin, havde han mistet, mer
det lyttedes ham —-— ligeledes vei
det Jndtryt, hans Personlighed gjori
de —- at stasfe Penge og at kommt
tilbaae til England, og saa stoi
Jndslydelse tunde den unge, endnit
ntendie Mand udøve, at han odl
naaede at saa en seanst Søossicet
ftigivet, hvormed han v:r løst set
sin Forpltgtelse til at vende tilba
ge, ligesoin han ogsua bevirtede, a
en Kommission, der var beslittet ti
at hjælpe syge og saarede Somcend
henvendte sig til den franste Rette
sing oa sit alle hans Medfanger be
friede, on tillige sitredes der andr»
engelste Zangen som maatte blio
tilbage i Frantrig, en niere menne
stelig Behandling.
.Voward havde udført en tce
Daad, der var som et Barsel om de
«Ztorvært, han stulde ove. Han hav
de her givet en lille Ptsve paa d
tsgenstabeiz der giorde ham stitte
til de største Ting: en stcert Pligr
følelse, et Usotsæedet Mod og et
ubøjelig Villiestkaft Men han va
endnu itte tlat over sit Kaid. Saa
ledes gaar del josgerne med Gent
erne; Slridt for Stridt deines d
srem ad deres Baue
Fotelpbig tog han Ophold pae
sit Gods, tastede sig over bogligi
Studier og blev Medlem af »Ran
Society«, hvokas man dog itte tat
stutte noget one hans thensiabelig
bed, da Kvaltkitationer i den Ret
ning itte var nsdvendige sot at bli
ve optaget ltge saa lidt som i vort
Dage. De medicinste Kundsiabee
lian ethvekvede sig, sit han senere got
Brug sor; men ellers tom der itti
ineget ud as hans boglige Syöler
Det var en pratttst Opqave, der ven
tede ham, og det gialdt her hovedi
saaeltg om at studere Virtelighedet
tell-. Oan var itte og blev aldeig Vi
denstabsmand, nien han havde e
arundiat Kendstab til Biblen, og
den ssgte han Foebtlleder oq Grund
lætntngee for sit Liv. Guds Ort
ledede haen t al hans Feeed og gjori
de han- -til den Mennesievem hat
uki : - · - ANY
wiss-iung- hm--:.kt ;qu enge-M
der blev overordentlig lylkeligt. Mei·
fin Hultru fom sin Medhjcelp to:
han fat paa at ombygge vg forbedre
Ganrden, ikle blot for deres egen,
men liae saa meget for deres under
aivnes Skyld. Han opførte nye
Boliger for Arbejderne og Skoler
for deres Born; paa mange Maa
der sagte hart at siasse dein bedre
Flaar baade i timelig og i aandelia
Oenseende. Folkeoplysningen, ban
de den religiøse vg den almindelige,
itod nieget lavt, og i sit Arbejde for
at fremme den blandt sine egne var
Howard langt forud for sin Tid. J
Isin nærmeste Kreds begyndte saa
ledes denne Filantrop, hvis Livg
Gerning stulde faa Betydning for
hele Verden.
Allerede 1765 døde Howards Hu
stru, og dermed var dellens Tid
forbi. Da han havde rejst sig efter
det haarde Slag, havde han ilke
længere noget blivende Sted. Han
havde Øboerneö Udvej og gjorde svm
mange andre tungsindige Englan
dere, patlede sin Kuffert og rejste ud
i Verden. 1767 havde han et kor
tcre Ophold i Holland; nien to Aar
derefter foretog han en Reise til
Franlrig vg Schweiz, og da han
baa Tilbagevejen passerede Holland,
ikødte Sygdom ham til atter at rei
fe til Sydeu; gennem Franlrig be
aav han sig til Italien, hvorfra han
vendte hjem over Tystland Paa den
ne Tur saa og leerte han meget;
hans Trosliv uddybedes, og han
fattede den Beflutning, at han vilde
vie sit Liv til Arbejde for Humani
tetens Fremmr. Da han tom hjem,
laa han syg i tre Fjerdingaar, o»1
dette blev ham en Tilslyndelfe til sit
soretage nye hygieinisle Forbedrin
aer i Cardington. Den mennesielisie
Lidelfe lan paa mange Maadscr
blive til Velfignelfe. Den few
forstyldte ian blive et Opdragelsesi
middel i Guds Haand Den
uforstyldte uddanner Karaltercr
as en hojere Orden Den, der
foltes vaa andres Vegne, Medliden
lkeden, lan drive de ælefte Menne
sur til at opofre sig for deres Med
tnennesier. John Howard havde af
Naturen en maerlelig Lyft til at ov
soge og fiitdere Mennesieliveis Rads
ler, og denne Tilbojelighed blev i
Guds Aands Stole til en stor og
ria Medlidenhedens Naadegave.
1778 blev han valgt til Sheriss
--- noget lignende som Amtmand —
i Bedfordfhire. Som Dissenter var
i,-an egentlig udeluttet fra en san
»dan Stilling, men ingen sagde et
er til, at han overtog den. Blandt
megek andet stulde han ogsaa have
Tilsyn med Fængglerne i Grevstabei,
oa han begyndte med at inspicere
det i Bedford, det samme, hvoti
John Bunvan havde siddet i 12
. Aar og havde sitevet »Vilgrimn1ens
Vandring«. Baade i dette Fængscl
» og i de andre var Tilstanden rad
! ielsfuld Howard faa strals, at er
. af Grundstaderne var den, at Fan
sgevogterne itle var lonnede, met
-lsenvifte til at leve af Fangerne
cNaar disse iite iunde betale, tun
cde de faa Lov at hensidde, indti
« de blev iobte fri, o·q selv Varetcegt5
fanget-, der var fritendte, holdtes
tpaa den Maade indespcerrede. Holv
t ard foreflog da Dommerne i Grev
- flabet, at Fangerne stulde have faf
! Lon; men de fpurgte ham, oni hat
tknnde nævne noget Eisempel paa
sat der andet Steds fandtes er
i saadan Ordning. Saa foretog ha
« en Rundrejse i de nærmeft liggendt
-Grevslaber, men fandt ikte noge
seneste Elsempel dervaax derimoi
Eiagttog han overalt den samm(
Udbytning af Fangerne, den fatn
xme Mishandling, de samme Laster
! den samme Urenlighed og Ufundhei
Ysom i Bedfordshirr. Han bereistc
i derefter hele England paa trde n;
-tvers, befaa Fængslerne og ind
vlatnlede Oplysninger om alle For
-l)old. En af Parlamentet nedfa
: Kommission tilkaldte ham 1774 fo
. at hsre hanö Beretning, og t felvs
sUnderhufet modtoq han dets Tal
s for »den Mennestelcerltghed og Nid
. leerhed, der havde beveeget hatn til
s at des-ge de forstellige Feenggler
s Kvnaeriaet og til at meddele Hasel
cde interessante Jagttagelser, har
-l«avde giort anaaaende den Sag.«
EF famme Session gennemførteg tr
Essai-flach det ene om Afsiaffelfe us
sSvortler i Faenaslerne, det ande1
I om Foebedring af de hyqieinilieffor
- hold t dem. For eaen Bekoltnink
: lnd Dotvsard disse Love trykie oi
Msemvlarer Lende ud til allas Fan
, gevogters t Miet. «
1775 uditrakte han sine Under
soaelser til Stotland og Jrland
legav sig derefier til Paris, hvm
han besaa flere Fængsler. Mai
tscegtede ham Adgang til Bastillen
end ikle den engelske Gesandt kund(
siaffe ham Tilladelfe til at tonniic
ind i den berngtede Fæstning. Sau
tingede han uden videre pua Port
klokien, og de forbavfede Siilds
oagter lod ham passere; han git
omtring og saa sig onn, men kunde
ilke komme ind i det indre og maattc
tilsidst retirere, men slap dog hel
slindet ud. Efter at have befogi
en stor Mcengde Fængsler i Frank
rig, Holland, Belgien og Tyskland
ltotn han i Juli tilbage til England,
hvor han endnu samme Aar sore
tog en ny Rundrejse. Dei folgende
Aar studerede han Fængfelsvcesenet
i Schweiz, og efter sin Hjemtomit
besogte han de Siedet i England-,
hvor han endnu itke havde været.
Derefter holdi han sig nogen Tid
i Ro for at lægge den sidste Haand
paa et Viert, sont han 1777 nd
gav, om Fængslernes Tilstand i
England og Wales tilligemed en
Beretning om en Del udenlandsie
Fængsler. Bogen vatte megen Op
mærtfomhed og fit grundlæggende
Betydning for Fængselsvcesenetg
Udvitling i human Retning. Den
ledende Grundtanie er den, at
Fcengselsftrasfen stal tjene til For
bedring as Fangerne, og ud fra
den traeves vidtgaaende Reformer
i alle Retninger. Saa langt var
Hotoard forud for sin Tid, at
hans Verk, der 1780 blev forogei
med et Tillæg, endnu ikke kan be
tragies som helt forældet. 1778
blev han tilialdt af et Parlaments
udoalg for at udtale sm Mening
om det saataldte ,,hulk sysstem«, det
vil sige: Fangers Anbringelse i
«gamle Stibssirog Man vedtog ikt
assiafse denne Methode og i Siedet
for at indfore Rasp- og Spindehufe
cfter hollandst Monster. Med den
ne Reform for Øje rejste Homard
fra April til December samme Aar
atter paa Fastlandei. J Amsterdam
blev han vceltet omiuld af en lobst
Heft, og i Hang, hvortil han bleV
jfori. iaa hart i nogen Tid sowoende
«spellen1 Liv og Dod; da han var
kommen paa Benene igen, besogte
han Preussen, Sachsen, Ostrig, Ita
lien, Schweitz og Frantrig. Fra
Mai 1781 til Aarets lldgang berei
stc han Danmart, Sverrig og Rus
land. Det folgende Aar tilsaa hat
Fængslerne i Storbritanien og Jr:
’land, og det naste Aar igen befogti
han talrige Fængsler i Spanien ok·
Portugal. Grundigt og uirætielig
nndersogte han Fcengsiernes Til
stand, og alle Vegne gav han Stoi
til Reformer, ogsaa i Kobenhavn
Med stor Interesse studerede han d
forstellige Landes særegne Straffe
midler: i Latau saa han Trcede
mollen anvendt, i Kobenhavn »de
spanste Kappe«, i Rusland Knui
ten. Men man maa laese en as d
storre Biograsier som den af Fieli
eller den af Heptvorth Dixon fo
« fuldt at forstaa Omfangei og Beiyd
ningen af hanz Arbejde.
Efier 12 Aar-Z rastlos Virtsomhei
for Feengselsreformer trat han sis
tilbage til Cardington; men ha
haode fremdeles intet blivende Sted
Hans Son, hang enesteBarn, gjord
.ham megen Sorg og bleo tilsids
uhelbredelig sindssyg. Howar
: maatte atter ud i Verden. Pesten
kSyd-Europa stillede ham en nlj
«Opgave, og nu sit han Brug fo
sine lcegevidenstabelige Kundsiaber
1785 reiste han nd for at nnderfog
Pesthospitalerne. og han agtede a
begynde i Marseille. Forud ansogt
han den franste Regeting om Tilla
sdelse til at besoge Lazarettet der
»men Franstmændene vaagede streng
over deres Trafik med Orienten, ok
det blev hanr derfor forbudt at be
- trcede fransi Grund med udtrytkelij
-Tilfojelse af, at han, hvis hat«
gjorde det, vilde blive sangslet
Bastillen. Men han lod sig its
streemme, og efter en ret farefuld o(
« eventyrlig Reise over Paris og Lon
antom han til Marseille, hvor det
trods Spioner og Politi, lyktedei
ham at komme ind i Lazarettet o(
at faa Tegninger af Bygningen
Forklædt kom han ind i Arsenalet
’Touion. Han besoate derefter Nizza
I Genua, Leghorn, Pisa, Firenze
Rom. Napoli. Malta, Zanta
Smyrna og Konstantinopel og be
sein Lazaretterne i disse Bim. Fu
— Konstantinopel vendte han titbage ti
-Smyrna, og for at«studms.mrank
I
W
- tæneforholdene gik han der ombstd
«i et pestbefcengt Stib for at feile
- til Venezia, og her lonc han da vg
saa til at tilbringe 42 Dage pas to
forflellige Lazaretter. Oder Ttiefä
op Wien, hvor han havde en to Tis
mers Samtale med Kejseken, vendie
han hjem til England. Snart efiet
foretog hau en ny Rundrejse til aller
de engelste Fænggler og leved saa en
Tid i Stilhed, sysselsat med Udgiisk
velsen af et Værk om Pestlazarets
tcrne, som udlocn 1789. End-us
fcunme Aar rejste han gennem Hot:
land og Tyslland til Rusland, hvot
han fpecielt studetede Forholdene s
Garnisonssygehusenez men i Khetson
blev han et Osser for en Soldaten
epidemi, idet han blev smittet af est
Patient, som han plejede. Han dsde
den 20. Januar 1790 og blev begra
vet der. Da han sidste Gang var E
England, blev der indsamlet en stot
Sum Penge til en Statue for hamz
men han nødte Komiteen til at lade
Sagen hvile· Nu blev Statuen set
i St. Pauls Domkirke i Lende-.
J Hundtedaaret eftet hans Dsd
rejstes et andet Mindesmætke i Bed
ford. Hans Liv var en Birkeligstt
Ielse af Menneslesønnens Ord i Sig
nelfent »Jeg var lyg- vg J bettete
mig; jeg var t Fængsel, og J kom
til mig« (Matt. 25, 36).
i KorrespondanceF
o-s--pu
Plaiuview, Nehr.
Da en Ven af mig for lokt Tidi
stden strev, at der formodentlig ikke
var god Jordbund hetude i del
sandede Nebraska for en faadaa
»Capacitet« som en Korrespondenz
nsente jeg, at noget burde gøres for
at tilfekdgstille vedlommendes stxs
grrrighed.
--— Ja, Julen er jo forlcengst for
bi, doa maa vi sige, at vi havde en
skøn Jul. Vi, det vil sige Ungdomi
men, foreftod Juletroeet i Aar. Ei
vældiqt et, men noget tæt. Da vi tm
havde haft en Del Besvær med dek,
mente vi at·turde lage os den Fri
hcd at famles om det en Gang
niere. Hele Ungdommen, ca. 50,
medbragtksaa Kage og Kasse med
Tilbehør, og efter en Del Oplcesning
ok: Sang omliing theet i Kitken
Rk vi faa Lob til at »rette an« ovte
i Præfteboligen. Der er Husruay
on jeg trot, at vi alle lunde merke,
at der ogfaa var Hierin-und J Cl
Fald synteg Prcestefolkene at have
linesaa megen Fornøjelse detaf for-It
vi.
Ved sidfte Kvindetnpde var der«
nok 21 fornden Hufets Medlemmer,
cq Kvinderne har ogsaa Penge k
» Kassen. De siger, al disfe stal blkve
, l-:ugt til nogel godt.
— Ungdomsforeningen hat ogsakt
rn Kasse, og den er da heller ikke
tom. Vi famles hver Onsdag Af
tcn og betaler ti Cents om Manne
dcn til Kassen.
---- Vi faar llngdoms- og Mis
, sionsmøde fra 12. til 18. Febr. De
, soIn hat Venner herude, bør benut
tc Anledninqen O l i l i a.
Audubon, Ja
Dansterne rnkler fremad langs
somt nien siktert som Japaner-weg
Tre af vore velstaaende Lands
Fakm Nordvesi for Audubon. Jenszs
Andersen, Jeng Chr. Andetsen ein«
Elias-mus- Villefen. Sidstnkevnke be
« taler 100 Dollars pr. Acte for 160.
----— Hans P. Nielsen hat folgt si-:
Form, og det er hansz Hensigt at
:ejse til Nord Dakota til Jokasten
m snslek Lylle vg Held med Fore
Iagendet.
— Pastor og Mts. Christianseu
er rejfl fra os i denne Tid til de
tes forste og ældste Virksomhed i
Pottawattami Co» for at væte tue-d
at fejte den derværende winden-re
nings 25 Aars Jubilæum, hvillesr
Fotening de altsaa formodentlig hat
vertet med til at stifte.
—- Bibellcesningen hat Hegyndk Og
holdes nu en Gang om Ugen, stif
teviö omlring i Hufene Kett.
· DAWAKIC notipr
Stsktolu 23128 Tons-Ich M s
tandem-s Ema-, stock W —
hsucs, syst-, Itdstw OW
. sit-it slls her-Cons- LIW Ist-II
Osskde es Ziehen
Tit-satte- l in Psmllo Writ is
est-. l til-kenn III-m ils-oh Its-.
sit-me eje et Kokt If Maus-h
VAMSN UW III- WUIH
M Kett-· « ,«i
