Yed Inten
Den blege Nidder.
As Adam Oehlenschiäger.
(Fottsat.)
»Det trceffer sig godt,« sagde Use
til Ridder Auge, ,,at J endnu er her.
J tan tale med disfe Fremmede, karn
ler jeg, i hvillet Tungenmal der stcxl
verke. Gamle Kur-en og jeg forstaar
tun Dunst; og del vilde gaa og med
de staktels Stibbrudne ligefom Ben:
derne.,,
Den ene af de Fremmexe tdet var
Baadsmanden med tre Matroserjl
butkede for Ridderen, og nu begynds
ts der en Samtale i et fremmed
Sprog. under hvillen Elfe højst op
Jicerksomt og nysgerrigt betragtede
Planes Ansigt og Miner for deraf at
snttte sig til Talens Jndhold.
Men hvot forunderlig frygtelig
keede han sig ikke detved. Hans FI
kelfer meddelte sig uvillaarligt Elle
og uden at vide, hvad der blev talt,
spftod samme Sindsbevægelser i
kendes Bkyst som i den blege Riddets
Anstat.
Neppe havde han vekslet et Pat
Drd med den stibbtudne Baadsmand
i det fremmede Sprog, for hans ble
ge Kinder blev endnu blegeke, og
Angstens Sved trængte frem t stote
Dtaaber paa hans Pande. Hans Lee
bek sicelvede, hans Øjne blev huld
drustne, det siy Blik ligesom undveq
Spmandens cetlige Øje og søgte doj
stiet siottende at gennemsiue hanc.
Ren neppe havde den blege Ridder
endnu gjort et Spsrgsnmal og faaet
Som, fsr Glceden tindtede i haus
Øjne, Blodet vendte tilbage i hans
Kinder-, og henrykt omfavnede han
den studsende Ssgut
Derpaa vendte han sig til Else og
raubte: ,,Samvittighedens Sten er
væltet fra mit Hjettr. Ei overilet
Løfte binder mig ilke mete; det Sans
fund, jeg havde svoret Troflab, er
ophævei. Nu vendet jeg ille længere
mit blege Ansigt mod Maanenx nu
et jeg selv et Lyklens Born og flal
Zerefter opelsle Roser i Solstin.«
Else og Auge fad glade samtnen i
en kslia stbyttex Bcegeret var fyldt
med Champaane; hun smagte den
fide stummende Bin fsrsie Gang.
Ketten sik ogsaa et Glas, og Ridderen
ist-nie Bæqeret halvt og begyndte sin
Zortællfngt
,..Jeg er fsdt i denne Egn, og tidt
sont Born gik jeg i den hetlige Klo
sterkjrke ligesom J, Jomfru Else,
hvor min salig Fadet ligger begra
ven. Jeg arvede intet efter ham og
fulgte med Kannil Meftet Hans
Sibkandsem hans Ungdomöven, der
havde lovet at tage sig af mig.
Hvokfot han rejsie bott, brsd jeg
mig i den Alder, som tolvaarz
Demg, lidet otn; dog havde han sagt
mig, at han hos Paven vilde for
tlage Kongem fotdi han havde lastet
Erlebtspen Jens Grund ufotstyldt i
et gyseligt Fængsei.
Nin Leeret, Mestet Hans, havde
spdtaget mig i Gudsfkygt. Hans be
ilagede tidt, at Korstogene var op
hsrte, og naar han fortalte om den
pellige Ludvig, sit jeg felv Lyst til at
Dove et Korstog under en flig Kongr.
Vvad der msdte mig paa Reisen
m« dog itle synderlig siikket til at
mere de fromme Tanter. J den fttste
itqlienste Kitte, jeg traadte, blev der
Dldt en Æfelifest til Grindring om
Wirst MS Fliegt til Ægyptetn
Its vildt og plumpt det var, gjokde
Ist bog et Mtteligt Jndttyk paa
Its. Its-den« Wste Pist, kleedt
I Use-selbige- og dumm-de Mede
suy fad med et dejllgt sein t Atmen
In et Mel, der strick ved Mel-is
ski- eeevctdkg Okbtng used Silv
. XII-Ist Meiss- Zst pa- nimm
— W. wiede- de
Fels Vi Moder fett en Pan-e St Dr. Psrkg
· steiu can-. Dom tietbkedok riet aller
vækste Tittitsleles ist Hutte-»Nun Forli-as- »g
ssns yis’iste(n·e«r skanditmvtkskssUedictns r
og Stevesnkinmd Medium-r- Aics neerønskexu
ITEVENSONS APOTHEK
n kesiile Ah .. Munwkspulis. Nil-u
J dertil, nnat jen forsitrer eder, at
denne unge Mo lignede edek særdelesz
at hendes Billede prakgede sig dybt i
Tolvaarsdrengens .szer1e, og at jeg
tun faa hende flere Aar derefter et
Lieblil for aldrig at se hende mete.
th det var eders state Ligyed med mir.
tcere afdøde, der var Aarsag i, at niin
Fod dvcelede lcrnaer end een Dag i
min Fodeegn, og at en i min Sjcel
dybt indefluttet Attraa igen vaagnede.
Mester Hans Sibrandsen vendte
tilbage til Danmart, og overgav mig
som Smaadkeng til en gammel ria
Ridder, der vilde geke en Valfart til
det hellige Land. Mester Hans havde
lært mig Latin, jeg havde læst det ny
Testamente, og glckdede mig til at se
de hellige Steder, hvor Kristus havde
levet. Men i de vanvittige Pilegrime
tunde jeg tun slet kende Jesu Difcip
les fromme Efterfølgerr. Min gamle
Ridder, der var en af de ivkigste Reli
tvisamlere, blev fort-met, da han
meettede min Ligegyldighed og Tvivl
om hans Helligdomö Ægthed, og jog
mig bort uden at vtlle vide mere af
mig at sige.
Jeg ejede itte andet end de Kle
det, jeg git og stod i, samt en Blit
daafe med det Dotament paa Latin,
der stulde bevise, at jeg stammede ned
fka den bemnte Absalonste Familie i
Danmark. Jeg var for stolt til at
bede min Plejefadet om Naade, og
for Erlig til at bede ham om Form
delse, da jeq intet havde fokbrudt. Jeg
git hen i Ncetheden af Templet, en
sde Hal, der sotdurn havde tilhørt
Tempeleiddetne, satte mig paa en
Stenbcenl, tcenlte paa min ulyttelige
Stæbne og grced En Munl ttaadte
derind for Kølighedens Styld. Da
ban havde hth nuget om, hvad der
var vederfaret :-Iia, trostede han mig
og fortalte mig Um Tempelherreknr.
som endnu for fern Aar siden havde
boet i Jerusalem.
»Der bavde X Jnnet gjort eders
Lytle, mit Barn!« fagde han; ,,tbi;
om J end itte et af Adel, iaa havde
J maaste dog tun-set blive tjenende
Broder has disse Ridderr. Nu lam-1
de paa Den Cnpetn og betæmvee be
densie See-vere, som vil boetføre stati;
tcls stibsfarende Pilegrime oa Keb-«
sncend i Slaveti«.
» Jeg vifte den namle Munt mit Dis
;p!otn, men han Horftod itte saa meget
iLntim at han tunde faa en Mening
ud bei-af. · Om Danmark havde han
aldrig høtt Tale; han ttoede, fordi
det Ord »Dacia« blev beugt i Diplo:
met, at je·a var feist i Dacien i Rede
ungarn. Ta jeg foitalte hom, at ieg
stammede net fra Fleisch-. tagde
Han«
Absalon bl.--) snn en ung Gren
tlolling heengendc ved in Haar og ef
terlod sig ingen Betn."
Jeg. fortalte, J Absalon bar-de
beeret en meegtig Mtebifkop og Gelt
i Norden.
Ȯtlebisioppetne faar heller ingen
Bot-IT sagde den gatnle Munk stedfe
mistcenteligere.
»Jeg stammer heller itte ned fra
hatn", taabte jeg, Jus-I fra fans
Bruder Eöbern Snare-, sotn var en
meegtig Ridder i Sjeelland".
«Zeeland", fvarede den gamle
Munt tystende paa Hovedet, »ligget i
Holland. Slaa tun alle digse Ald
dertanter af hovedet, tcke Batnl og
fslg med mig til mit Kloster Der
stal J for det firste viere Meng
der; lau hat J dvg VII-. Htm Ig
edeet daglige Betst
Jeg tyftede paa hovedex hon trat
va- Stnldtene og gib W staa
nede, ieg vtdstr tlle, hvn jeg M
gac heu. Da stod mtn gamle Ed
ider for mtg igeek
»Jeg hat tun villet fette Sie-i i
die-«- lcgde hau; .jeg II M Its Im
heilige Gras forftyde et fadultft
Bam, sont jeg hat taget entg af. Wen
m oslaa from og fast Seid! Thi(
Ipdsost its Im Untle M
dissuetdetfptbkwutkc
Dei m fast- Saug i mit Lip, set
its Mie, man tan ttke altid sige sin«
Gelis- an i Vordern III lot-ehe
LMT tulgte ham sechs vg Eva
mig fide-I vel t Agt for at Wie ein
W Mis
«Pileregn, da et andet Skib ncermede
stg med stok Hurtighed
»Gud oære looet!« raabte den
gamle Riddek, »der kommer Tempel
herrerne".
I Rappe havde Satacenerne set de
,t)vide sauber med røde Kors, for de
sopgav deres Forsaet og vilde tage
Flugten. Men Tempelherretne ind
"hentede dem. Snart havde de erob
zret Stils-en gjott en Haben Fanger, og
,nu horte vi dem istemme en aandelig
sHeltevise og Lovfang til Tal for
lSeiten. Anforeren med nogle Riddc
jte besøgte os paa vokt ·Skib, og da
.han saa mig lille Gut staa det med
Sværdet i Haanden, halogtcedende.
fordi jeg itte havde faaet Lov til at
hugge los paa Hedningerne, gav han
»ng til at le, tog mig under Hagen,
,tysfede mig, og da han havde talt
sforst medtzmin Riddee, sputgte han
imig, om jeg vilde folge med ham ogi
nsed Tiden votde Tempelhekke.
I »A! Gud!" raabte jeg, »jeg hat
lintet hojeke Ønsse i Verden."
»Nu, saa tag Afsled med din Pleje
fadek!"
Det tostede mtg ilke Ineget. Jeg
besteg Riddekstibet, vi sejlede af Sied,
og i Msrkningen landede vi ved Co
petn. Neste Morgen blev jeg frem
ftillet for Stotmesteeen Jakob Mohn
som snart sit mig tax-. J tender hatn«
tJomftu Else, J hat jo set ham i
, Snedlethytten.«
) »Vat- det ham7« raabte Elst
l
»Ja, ja!« vedblev den blege Mid
det med undetttylt Sindsbeocegelse;
Y»tnen nu teuer han ille mete, nu lider
lxan itte mete; han et reddet.
Jeg fandt mtg snaet i mit Ele
ment. Mine Fotfcedre havde alle ve
.ket Vilinger.
« Hjemme bestaftigede ifast Kunsten
mig. Et Bespg hos os af den ro
merste Miniaturmalek Odetigi valte
Lyft has mig til at male. Oderigi
var den fotste, som malede stsnne
Billedet til Legenderne. De Stylter,
J viste mig i edets Bog, et gode Co
pier efter hom, J begribee let, hvot
meget Genlynet af disse Genstande
maatte glcede mig.
Otte Aar eftee, at jeg blev Tem
pelhette, tildroa sig en scelsorn Hien
delse, Tom afbrsd mit Livs Ensfor
mighed, og sont vil undte eder at bote»
Vi indhentede en Dag en tytkist
Kapet paa Mddelbaoet, som nyllg
kavde erobret et Slib, hvis tristnek
Mandstab lod sig nedsable, fordi det
ilte vilde over-give sig. Sprevetstibet
blev entret og taget. Da hsvdingen
meet-lede, at der ingen Redning var,
alt han ned i Kalmttem heutede en
deflig frantist Ms op paa Ocellen og
med de Ord: »Die-, mit stonne BytteJ
ftal de doa ikle tøve!« fog han hende
Dom- i Bis-sieh Ecken-new F
—-----—
Et Biegek toldt Band.
Statteks lille Mel-« Hccn var
itte som andre Born, kunde ikke
springe og lege Dagen lang, men
l,an maatte Iæbe Benene aufsamme
liq med si«q, naar dan stulde gan, og
helft sad han paa et ellet andet Ttapsl
ntrin og soc paa Livet onst-inq
fig. Sin Sygelighed siyldte han er:
fordtutten Fcfy som engang hat-de
flaaet til bank- saa han faldt ned
ad en Trappr. Men nu var Fckten
dad, ocg Niels og hans Mo’r boede
i et lille Keldetrmn under den stote,l
fkpnne Musikstolr. Des var en stor
Glæde for Barnet, it han kunde fcn
Lov at krybe op nd Trepperne og
fcekfe sig udenfor et af Und-wis
ningslokalernt og date til. For Ulle
Nitss hnvde et sint Øee for Musik vg.
kunde gerne sidde i Timevis og lytte
til Tonetne-. Ser havde han en«
sinnt lille Sternum men des var just
ille mangeSange, han kunde udenad.
En Dag havde han hsrt en Sude
nefssioncee fynge en enfoldig, essen
de Sang, som han hurtig leerte og
sste sad og smaasang for sig fett-:
,,Se det bli’t Pilegtimens Sag
at bete Korset Dag for Dag
og bede: hetee Jesus min,
at giv mig du det rette Sind!,,
At, saa treettende et Kor- han hav
de den lille Pilegrim, og hvor dan
fkelig det ofte var at beere det med
sdet rette Sind!
j —- Rej, hvor yndigt Violinen blev
spillett Niels fad og lyttede med
T
Gnmitetei Kni- sor Heu-erhoben
MIMIO knbvendingq bljdende ellet
steinw. Pius-m tilbage fes Apo
bheteeen, MS Pup- iokntment
ist- M is M ·- W soc. I
Den Bcdftc
Mcdicin
for Rvin -cr.
Johz cn NMUN ishr ssq :1««««1«.«s«j
vg mrt k1·s::««nd« r«1«r du« »Hm
d«l««1 L ««If««l un« at ct junHt nc
nærm r fig.
T"««1««!«sor«kkcv«««.t««,i««dtln.u: le
g«« -««ns«rali«)l« umso ligc Eit«c1:«1.n r
cigci man fo«»«.«««« »mus- «."««u« b« «-.««««- r
Wmc of Cakdut lW s«««« n«-.««- « « ««
f« m um Zu Wams-In tsip «« Huht
km fix Pq VOLUATUL VI Its-H inhlssmg
P««1.:n«d:«- flpo i««:«r« sulgc THI: !::
gn« 11nks««rlso«««,klingt-mitW Jota-d
p«1!.««, d««« Dur d «1s«t fua «1«1««t«l
at ssqc tun Lin-. ung, som L.«««« of
Cmdni tmr givu h««1«drcd«r«««ftunns
d«t ui Number
Lsine of Enrdui skrdti«» «- Han rt
Ssukclfc MMM d Oq fäls« " VJQkk All
old of 9««««v«ssn««t, Omemr N
ANDer og Umonst Ex-::«p««s«n«sm««
i at udvtthcs m falls-m LI;c«««t, Hm
tun Inn- steh-at san du«-u u. -««. Man
b««r dersor nax stafsc in «:« Tonar
F««1sk«« as Some of Unmut FI«««-·- den
Mc kan sank-I hoc Hund«-Ist «1««n«d««,n
san man smdc Aumnu m Inn-the
wadss Ast-stumm « Chauanovxxu Mr
dtcmc Co» Chattanooqa Tenn» og
Mcdrcinen vil hu fragtka micnvr.
l,ele stn Sjæl Han drog Aandenf
dybt, da de sidsie Tonet dsde heckj
Zaa gil Deren op, og en ung Piqu
med en Violinlasfe under Atmen
lom ud. Hvot ofle havde hun ille
gaaet fotbi den lille fotlrøblede
Stillelfe uden at iale iil haml Men
i den sidsie Tid var der begnndt al
dænike nogel nyl i Marie Land-«
SjckL Og Fkuqien af del var, ai
hnn saa paa Livei om sig med andre
Ier end for
»Du sidder her fcm ofte — et du
Alcid Ved Musil?" saqde bun, idct
lmn finilede venlig til dei lille, blege
Ansigt, som lpftedes forundret op
mod hende.
»Ja, del et saa yndiqi", bvistedcs
Lan itndselig.
»Jet( bot ille laan berfrax hat du
ille Lnss til at besøqe mig en Gang?
Sau ssal jeq spille for dig".
»Aa". Tet lille Ansigt sttaalede cif
Glckde, og han fulgte med Ojnene
den unge Dames Stillele saa langt
lzan lande.
— Detle var Begyndelsen til man
«e glade Stunder for Niels. Han
fil Lov at sidde i en dejlig, blsd Shl
i et pasni Væeelfe, medens Fel. Man
spillede, og lau viste hun ham smalle
Billedet og talte til ham om alle
lidendes Ben, Jesus; al, saa dejlige
Time-, en Fotfmag paa Oinimelen
neeslem syntes lille Niels.
Vinleten var kommen og genei, og
m Dag i April lom Marie langsoml
gesende op ad Trappen iil sit Hjem
Nea, Marie, hvotdan er del med
fliels?" spurgie hendes Mo’k.
,han var spart daatlig i Dag.
Jeg andres meget, om han lever len
1e", sagde Matie med Taareke i Of
1ene. »Denne start-e Vinter hat ta
xel forscetdellg paa dam".
Etatiels lille", sagde hendes Mo
Jer. «Men nat et der noget, jeg maa
tale med dig etc. Musildirelmen
hat betet her for at spiege, om du
øil medvikle nd en Belgtteahedslons
rett, som stell holdes om tte quk.
han sagde, at du var niesi stillel If
Ille hans Elevet til at lage Bis-lin
passiekc
»An Mist-, fu« motsomtl Ja, det
pil jeg fotfcedelig gerne! Bote jeg
los llare del! Jeg hat en tke Uget
cui Ive mkg paa, heldigvis".
—- -- De tte Uger gil kast. Men
ftnl Mute tvede sig Meig, glemte
Inn ille den fyge, lllle M Ver
laa han med stne verlende Lemmet
og ptsvede at vcete laalmodig, til den
gode Mester vilde lulle Poeten ap for
data til den himmel. han lieugles
sag inderlig efter. Og naae Fel.
Marie lud der ved Siden af hain og
spillede for ham paa Biolinen, som
hun havde med fig, da var del for
hom, com pm alleSmetlee gleinles, ogt
svm om del var den himmelste Mit-T
sils Toner, der lalle til heim om del
Hiern, han Dag for Das com net
mete.
Den til Koneetlen besiemle Dai
lom, og Max-le glødede as Jvee og
Gliede. hendei Leeres fra Musik
siolen lom en Tintele i Jotveien for
at ga- lgennem Splllel med hende for
Mc sm- oos ais-u visle
da hun var fcrrdig. »Bliv nu bare
.ilte new-IS Frt LundI deqnndte
than mcn blcv afdrndt, ned at Pi:
Ygen tom ind
« »Der er en lille Pige nde, sont
Ybeder mu, at Fet. Mal-je man tomnie
Fstratg til den fyge Dreng i Ftcrlderen
Hlerhenne han hat itlc lætme igcm
og han länger on sporgcr efter Fre
tenen".
»An Mor , sande Matie forttra-!
Fet, »jeg hat slet itte vceret hos Nie-s
)denne Uge! Men nn — hvad ital
jeg geste? Konterten begynder jo om
Ien halv Time!"
»Det er fvært flemt", saqde Mo
deren, »men du kan vel itte godt for
femme Koeccrtem for der er vel innen
enden, fotn tan tage dit Parti?"
Marie saa paa sin Lerci-. »T-e
fnqde en Gang, at i Nsdsfnld, on
ieg blev sng f. Els» san var De vilxiq
til at spille", sagde hnn sagte.
Han nittedr. »Ja, jeg tunde jo
not; men De bot betænle Dem. for
De bestemmer Dem, Fet. Land. Dette
esør De virtelig saa godt, at det vil
gøke Dem lidt lendt, staffe Dem Ele
ver,. som De io onstee at faa — tunde
De itte gaa til den Dteng eftee
Koncerten?«
Marie svarede ille. Hun vendte
siq halvt fra hatn og tom derved til
at vpfansze sit eget Billede i det store
Spejl. Hun saa en ftraalende ung
Stittelse i en nydeltg lyfegraa Dragt,
med werter-de Roser paa Brystet og
ved Verlieh og i samme Nu syntes
bun at se sig selv foran en beundren-»
de Mernqde, hvis Bifald fyldte Luf
ten. Men Billedet veg, og et andet
totn i Stedet. Hun faa et blegt, li
dende Ansigt, Øjne, som straalede i’
unaturslin Glanz, magre Hasndeh sorn
rattes inwd bende. Og i famme Øjeg
blit var det, som om en Stemme i
bendes Jndre langsornt on tydelia
faade de lendte Sttiftotd for hende:
»Da hvem der aiver en af disse smcul
endog tun et Bei-get toldt Band at
dritte, fordi han er en DiseipeL fan
tseliq siqer feq eder, han flal innen
lunde miste sin Løn".
Lampen i den unge Pines Schl:
var haard, men den varede itte kenne
»Im tnna gaa til Niels«, fande!
lum, idet hun attek vendte sig mod de
andre. »Hast knnde jo do, for Kon
certen var over. Det er tedeligt at
Mille plane Dem med at spille, men
wis De vil ver-re saa venlia».
Ta Marie lom ind i Sygeværel
set, fandt hnn Niels i en halvt fid
d:nde Stilling med Hovedet hvilende
raa Søfterens SluldeL De stoke
Jjne ftirrede fremad med en næften
everjordist Gland. Han smilede til
Marie.
,,Jeg vidste s De — -- vilde komme«
botstede ban. »Spil — for mig —- en
Gang til«.
Qq Marie tog Violinen i sine Mel
vende Heender og spillede, sonst hun
nldrig havde spillet spr. Hnn turde
itte se pna Ntelg, men hrtn hsrte et
Snt af Tilfredshed, idet den dejlige
Melodi ombolaede hans Sierl oq let
tede den Afsteden fra det lidende Le-,
geme. En Gang-« harte hun de Ord
sagte hvisted frem: »Jesus, min Frec-«
ser!« Og Taareene begyndte at finde
ned over hendes Kinder Lille Niels
vilde snart faa sin Frelsers Ansigt
It se!
Et Psnnende Snk kenn fra den stat
tels Moders Lebet. Marie sentede
for-sendet Bioltnen og saa hende spie
sig over den dsde Sand Legemr.
Solstinnet faldt paa det anle, Hin-z
nende Haar og de lutkede Gine. Den
lille Ptlegrtm bavde lagt sit Kurs fra
stg og var gaaet ind t huset med de
mange Beet-eilest («thtss.«)
Heu ital hie-u til tin Nod-.
En Eftetmiddag gtt en ung, tut
Mund ned til syen for at more äs
Pludseltg bitte han en ltlle Barnes
sternme sige:
»Von ital hjem tll stn Mo'r!«
san blev flaaet deraf. Sud itte
been-'- Moder drehten-me og tsrgede
over hom. Das efter Dag gtt han
fra hende og lod hende sidde hierinne.
hvoe mangen Gang hat-de hnn ttte
bedt bam at vende sig til Gut-, og
aldrtg havde ban let-et eftee heade
Hvtlten steckteltg Tantet
J dtsse trtsie Tanter havde han
z» W
M englokanhM
asle M it rett- tst es. -Msl«ds in
Ihm-·- esn In W Msszws II
II III-— lsMMteiM M— M III
0M We
III-Messi
Its-I see-tm III-is
»sp» gesesqu
Husßnk sur Waden
Du alle Rheine
ml i send- slseles e« e- Det as Inst I- le as
mihve Muse-ed e- ss tut-holden- Iuo ig
crisvöaisgek pas· Wehe-O thue its- Liv
ssut III-sum made-. mäot e et III-ku
wo kam-iusti. syst-. Ums-ank
-sq spottet pocht-d i del le n et, km- hier-eh
kaste- snon da a» cm weh at rast - pas-n
och kostet m lus is tut Im Use-h
Mist-. fein hat Disse. sur samt-aug- cy
!.-:.-nin » om et pusmtddeh Iom hell-redet slkssot es
sxnm ald Mcnfnamäpu hvs an e stets-. susp
ikke at Iaslge Imqu aten tun at m III-wes
wir-m for alle Asdent-. sdk et
Mrc. M. Sammet-G
Ax. D. Rom Dom-, Jud.
ubcvidst vendt sine Stridt mod
.«.;1jemmct. Ja, hjem for at taste sig
i sin Moder-z Arme og sige:
»Tilgiv, tcrre Mo’r! Din Drena
hat vætet saa stern, men nu vic hask
blive tat og god mod Dig.,,
Han gik hjem, og idet han stulde
ti! at gaa ind i Einen -- Dsten stod
lidt auben — — harte han sin Moder
sicu
»Gøt med Armut, sont du pil,
tære Hex-re Gub, men got ham til
dit Barn!«
Han tunde ille mete: han Iastede
sig pcm Knæ ved sm Madets Sidc
og grad.
»Kæresfe Mo’t —- kan du Eis-gi
ve mig?«
Ovot han ber lyllelig, hvot hin
blev glad, da han sit sin Moder-z
Tilgivelse·
Men ved dette Stkidt blev ban Ded
Gide Naade faa lykkelig, som te
Mennesie san blivez thi han sit
Fred med Gud, Syndetnes Fortu
fselse og en god Samvittighed.
Han lætte at prise Gud og kunde
sage: .
,,Af umyndiges og diendes Mund
bar du betedt dig Lov.«
, --— « »-——
Hiertets fRenfelsr.
Moody beugte en Gang fplgende
Billede for at oplyse, hvorledes Ii
ssal faa vore Hjekter rensedr.
Hcm sagde: »Hvotledes stal J
beere edet ad med at faa Stolthed,
Verdslighed Misundelse, tote sagt
Jeq’et ud as eders Hinter? Thi J
forstaar jo Hart, at diöse Ting man
ad, sp- J san blive velbehagelige
for Gud.,,
Derpaa tog han et tomt Glas.
lastede det i Vefret og fagdet
»Hvorledes sial jeg faa Luften nd
If dem Glas? Kan jeg sie den nd
med min Heu-Ich Aldrig, selv om
jeg sste og sste i al Evighed. Jlte
desmindre et der nogle as edet. som
bceket edek ad paa liqnende Munde
med eders Hinte. J foespger at nd
komme eders Hierte for Jeg«et ved
eders Anstrengelset og Kompe, for at
Gud dereftet stal fylde det med sig
seit-. —- Men giv me Ath«
Derpaa tog hcm og fyldte Glasiet
til Nanden med rent, petlende Band
eg sagt-:
»Hvoe megen Luft et der nu i
dette Glas? Forstaat J? M san
Elle ndismme og renfe pore egne
Hin-tm men overgiv dig til Gus,
lud ham bv i dig, og han vil tense
og fylde dit Dies-um
Dette er Guds Bei.
Tette ee den enesie Bei.
CO..«
Gt sticht Svat stiller Verde.
»Es var gifte fyv og tkedive Aar,«'
sagde Mr. Gardiner Andrews, »og i
ol dinne Tid gav min Hustku mig
aldrig et vredt Ord. Men jeg san
widrig glemme fsrste Gang, jeg de
bteidede hende noaet.
Dei var en Sondag Morgen, to
Aar efter vott GiftmnaaL Jeiz
fandt, at der manglede en Knap i
min Skjorte, og jeg tog og tastede
den hen i Berelset.
»Sy en Knap i Skjokten!« sagde
jeg veedt.
Hun var en god, itoende Kvinde
og heutede stralö en Knap og syede
den i -—.«
«Og hvad sagde bund sputgte m
lille tvik Kvinde med gennemttcngem
de Øjne.
Hun sagde: »Tilgiv mig, msn
Mand, jeg havde saa meget at gIte
i Guar, at ieg glemte det, men det
stal itke ste ofteke.«
,,O!« saqde Monden, idet han fa
ssede Øinene paa sin kæte Huftrues
Billet-e, »hendeg milde Svar rørte
mig dybt. Jeg kunde have faldet pas
Knie for hende og bedet hende om
Tilaivelse. Hun gjokde et nyt Men
nesie us mig.,,
Ei wilde Ord i rette Tid, hvoe
gode