Yed Drin-if
Dngdraavm
Es Esventyr.
Dei ivar en dsejlig Esosnmxernnj —
C VI bigfe Natter, book alt er s.:-a
Use« san man næsxen kan hie-te fi:
Ist Hsjerje staa. Der var Drninme i
Kissen ss lysz underljge Tronmtez
I Dom san sagte kiftmde og indhnlle
It den nnge Vnnsdker. sozn tom gen
ede i Mitten, oa fyxhte harn sue-d
Unde Langgien fan det dog var
Ist Jan-sie unmligt at gkne Navn. —
Orier Marter Vg Enge laa et tckoidt,
Munde Takte s— det var Duggem
M svar saa ren, faa fnlft Da Ube
mi, for Binden var ensdnu ille fa
M vTyen sover den, ’den var forlænth
spart til HOile trcet Vom den vsar
I Magens Tit-beide
Nähe ved en its-or Eng rislcide en
ZEIT-» sagte og mellodisi lob det, Tige
III Musik: den hvisisgde mange for
Iiderlige Tina, men man maatte M
st ganfke stille for a: kunne forsiau
U. En sentelt Gang vknartes en Fug
M eller et Brrl fra Koceget paa
Inten, ellers var der helt stille der
Ist i den stote Natur; Fred ltyfte de
b denkt-e Stier-net, Froh aandewe den
Munde Jord. —- .——
Qg Rlatten stred ·kem! —- — - -
Phidfhkig høries et lille Pip —— et
tiL fcna stete, til sidft var der et helt
Aug-bot Det Evas Smasaxfuglene,
st- OVaagnede sog Wemie bete-B jub
Ue Morgenfang M Staberens
Its-,
Dtjnnnene lisfede sig Hort, en eftkr
II -— de er Ratte-us Bisen
Nu Tid der en sagte Busen, sicu
detde og stille, kigesorn cengftelia for
It bonvme frem, det var Binden, fcm
It staaet op og begyndte sin Ger
sing. Dugdrasaberne skælvedse ved
DI- Kys. Bkønrfterne nikkede fiwn
Wac, anen Fuglefkaren stemte end
II anctftigere i: thi nu Tom Tagen
Its, feist oa fornnaek igen anna t nke
i Wen beanndje det at lnsne ei
W Mdt Skær vifte sig paa Hist
II, soet bloo sie-irre sog starre —— —.
Og saa blesv det Morgen!
Jublendse Triller lind overalt, Vin
In for ckf S"tdd, den sit jo lange-e
U mere trank-L Mvrnfterne Oaagnes
U Bierne Lamm-We Heftene drin-ste
-.I, og Koerne bit-lede; der Var en
Wen, stisdrem Duften og Sum
Ies overalL
stieg steg Solen paa Himlen os
Mcbe akt med sine lyfensde Stran
kk; Duadkasaberne funklede fkm Dis-:
Idnter k dens Lys, scerlig var der en
s- paa Iden feste Ena siom fteam De
— Efvrnnderlisg Kkavhesd Men So
II dar akt siot wldssosm i sine Kerk
hth en offer en fmeltede Dugdraa:
Mk f denk- vankag, til sidst for-T
M de alle spaa en enefte nscerx det;
It den lille Dtcösabh ssom hasche wer
Uet de mädke i Mach-d Solen fav
Ue den« kyssede den — men Dran
fgs ssinesiede Me.
»Sei var da uthügt!« tænkte
Sim. »Und er du for en lpjerlig
Mk Høm ikke kan snnekie!«
Tit stdsi dlev den ksd af det, gled
set vg Fold Draabm ibkive staaenIde
I en Alle lvsenbe Perle paa den
Its Eng.
»Ist-d er du for en?« spukgte
Un on ryftede den lidi. »Hm
sie- gkdnrt at t«age dig need-P
sen Dtaaben fvatede intet, pg
W M sitt BIL·
Lief -fe!« sandte en lille Fugl til
fange, idet de standsede paa En
- i detes Flugs. »Der staat viele
Ien Dugbtmbe OW! Mkspk
Jst-du idetk sspurgte den Dtaazben.
W und os!«
— sen Deo-den Wd den itke og
IIMQQ Æmstrwe Miede til
Ig Rhea W sine We
s wage for den am sda Dran
« Mig kod, bisdde alle M sidst
«-7a«t attndtcedestgnvddemog
- Ode- desda nackende me og for
www-n eo Saales-an
w- det, »der Mc- fm Mes
kfpntsde den mindhe
leilelse hell-redet paa en Dau.
Tag L a x a : i oe Bromo Qutnme
Indien-. Pengene ttlrnge fra Apo
:heteren, hvrs ilte yet-atmen ej. ek.
U r o oe'g Jiaon pnn bver Æfkr. 2.J«
sandte Den lsillks og Vettagtere den den
:ylt. »Den lysser jio son: en Etjerne
Uta, nma jeg Ende den s«
i »V-;cd du, hsrgd jeg nor-« fpnrgie
ten swre i Sie-Fest for a: foasge Na
Den lilleg iorige ZinssgskxtnnL »Der
er fle: itle ncgen alnrinlkexig Dugi
Noahs-, der flinner txt-get i den, jeg
red iTle oissva-d, men en Dugdxsmabe er
bei nu illV
»and er del da?« spuegte den lille
nnsgerrig.
,,Jeg Ided i’kle,« Fvarede Engelen
tankefuldL »Men jeg red, hoad n
flal gøre for at faa de: at dide —
oi inger den med til den stere Ga-—
briel.«
»Ja, vrnen du man gemme den«
fvarede den lille. ,,Jeg lunde let iabe
den« Srna lusklede Engelens Hnand
iig fast ocm ngdraubem Englene los
rede detes Vingetz eg op fle de, be
sinnng højeee og højere, indtil Stem
ne fljulie dem.
Oppe i den spore, lyse Himmel her
.slede flirrt Travlhed; en hel Stute af
Engle, ssom Guid havde udsendt til
Hjælp for Menneslenes Bern, var
nekap ivienlvi tilbage fra Jorden for
at fortcelle hom, eredes det gil
denn. En enden iin Slare sind som
1k1ing Tt-onen soq lMe og prisede
iGwd med bøj Nsii. medens de fleq
spaa dekes Guldhaeven
Tcet ved Tonnen skod fire Engle,
ifsosrn fyntes soi ftsasa Gud nærmestx
detes Ansigier Var Oendi rntcsd han«
og de stsrd rede kil at uidsføte haus
mindite Vinl.
De tv smaa Engle nætmede sig en
If dem, det Var Gabriel cg den stor
Tte If dern kalte havn Quadranten
ibei ban fvtialte, hvot og hyorledes
de hasvde fund-ei den.
Den fkote, lnfentee Engel tog Deus
ben i ftn Hast-nd iasa tavs paa den
os- rnlie den dem-Ja til Herren. ide!
tun redenng bei-te sine Knæ for iknrcx
Den siinnensde Traube, hvis Kl«
txed havde osvergaaet de andres, svnies
ni blive heli mai Vg dunkel, da Her
rens lysenEde, gennemirængende Øjne
faildt paa den. chppe hasvide han set
»den, For han hcnvde gennemsiuet den.
»Dei er en lille Dugdraabe,« sag
ke han, og bans Stern-ne lød som
mange Bandes Lyd, der var en Klang
cg en Tbne i den, smn sit alles Hier
,ier iHsimlen til ack beste-— »en Dag
fdeaabe i htvilien der er Huld-et en
Angessidaare ftcc ei Menneile, som
Free-der bitteng over sin Sym, Skynsd
fee, J iso smaa, Wo ned iil Jvrden
igen, til Byen Ivdd Eng-n, book Dag
draaben «laa, vg sind mig det Meutre
ssez jeg lcensges efiee at its-sie hom.
Jeg giver jee nu Magi til at Ise ind
k Sjcl sog hfeeie, for ast J lan kende
den, der «i Md hat Beiden-Use
efiet Gad. Skytd jet og sind hckm.«
Der M- en siagie Suer gennesn
Landstbyem
»Bei er Vinlden,«« sagst-e Fosi vg
tænckte ikke euere paa den Ding.
Men des var slet like Binden, dei
var de do fmsaa Engles Mag-eins som
kund-e haus, Tau starr-It flej de, smen
ingen saa deme, for Foli M alt
siot itckvlt til at ice-nie paa, at Gub,
fsom brugek sine Engle fes-m Milde,
Wien-der dem til Hjcklp for dem, der
sial um Seligkeit-.
»so-»Ur ital U sprst gMI ME«
fputgie den Wind-sie of dem, da de
lfandfekoe paa Engen W Dust-wa
ben W ligget.
»Na begynder M pas Bewegtes-k
den, der er saa mange Menneiker,«
ljd Spani, og de Inst-N aktee Wus
gem vg M M
Ei Ojeblick efier M de i Dogm
steten Opaa Henegaadven Der var
Lin sog Ltyfligljed; Meing et stvrt
Bot-v lud nogle hekeee vg Mllede
Koti, Ws die TWMC MMSE
tsmde MS Glas. Heime veid We
»fad M Damen spm Mit-e ivrigi
ferne-nen, dei var ng not andres
Folge-dann ogxygiedeth ist-even
Mu- sen-de ng sagte gen-w
Wen —- her var leistet ai giee —
gil tcv i KMML VWSMOI Mi
den, Laden og naaebe stäl M nd i
STIMME Der lud Vogt-erkoren
gen osg W paa sine Mut-eh
Dem we M ice want til denn-e se
Kinder og dannede en Fure isdet We
Fauste rene Ansigt.
»Don gtæ«det!« uckdbrød kden lille
Engel ivkigi. »Kig ind i bang
Hjerte.«
Og Engelen san ind i det lksille, bei
Dresdede Hierw; der Evar san fulsdt af
Sorg osoer en Msoskets Teb, mprlt
san det ud derinde, og Engelen havkce
inderlig onsdt of dam; mkn Sorg csvek
Inn-d rat der ikke noget inf. —
Kost ehster sinndsede de uden fer
Title-. fattint Das-. Lcegen var der
inde, fsor Ver lna en snig Ksone i Sen
gen og jasmrede as Zmerir.
Da Las-gen var gaaej, listede Engle
nse sig ind.
J den lille, trange Stue laa Knien
i en med en pjaUet Dnne befdælkei
Zenax hnn grasd og jasrnrede heft, men
da Engsene fcm insd i den-des H-jerte,
rat det Taarek cwer denne Verdens
Zorn osg Lidelse; der var fuldt op
af Väter-den Vrede og mager i det
Hilfe, mørke Hiertekam«mer, der var
saIa trangt, faa trangt befinde, ille
den minkdste Smule Placds for Syst
dens Nsed — sog Englene fotlod ogsaa
hende.
Tæt ded lata en andegasand; den
var pænck bygget og qodt dedligehvldt
og svidnedse ospm Skønbed sog Orden;
daa wen ene Sfde af Stuckckufet stral
te sig en skor Hasve med mange Fragt
træer.
Jnde i Daglsgftuen sad Monden
for Bordendenx det var en hastig,
impcnerende Stikkeksh men der las
noget sekvbevssdst i det starpt staarne
Ansigt, fscnn Visie, at thn Und-ste, hrud
ban tun-de, og hvsam shan «var, han
rat nemlig den eine Per Jenfem den
ftøtfte Gansdsmsand og mest ansete
Mond i Byen
Hrm fud med en stor Lxrredsposse
i Haanden, og pas Bord-et laa en
bel Stubel asf Wen-Te fom han var i
Færd med at tællez hcm Var nemlig
läge kostnmet bjem fra Markedeh
hin-or ban bot-de gfort en ndd Form
ning.
Den Elle Enge-! bæwde sig paa
Inaspkdsserne og Isggede Gorsigtigt
End i bans Hiertr. Trangt var det
at For-me der ind, For der var scka
mange Pknqe, frm spækrede for Ind
»gangen, og da det ewdelin lykkedes den
lille at se helt inkd cc Hieriednbet, stin
nete det alle Begne mf Penge. Dkg
nej —- der var jv en ng, hvor det
ikle lnfte — bvad var der? Der var
Tanker osm Aste vg Anseeksfe, ag den
Time bTev skussetx ban kigqekde og Wiss-»
Fed-, men der var ikke nvget i det«
Hierbe, siosm »de Syrid —- Gud -—
Forslasdelse —- GviqM; der svar saa
koldi. san kvldt der finde mellem de
mange Penge — sog Enqlene gis be
drøvede fra bann.
Jnde i Kibmndens Dunst fern
lau et Stykke fra Gaarden, var der
«fqut crf Kunden der blev snafkem
Teet, disputetseh ksbt dg folgt. Ban
ved Dissen stscd meanden han var
thretningsmand til Finqerspidsekne
vg Elfkvckwigheden set-v, det vil sige
i Bntiklen.
Gansse sagte M EngIene ind; de
saa i de Mennestets Hierse. sotm var
i Buiikkem men det var sikkert ingen
Darf dom, MS Ismene var faldet i Dag
’draa-den. KMMZ Hierte var
»Bei Mir musigt at Vom-me M Tt se rig
kigt ind i for Forteckningssager, Va
ter, Penge sog Kunden det funnmede
og rullede usansdssekig runde deriswe —
og Englene ssowvede lige faa stille nd
Hmn de var anei M. —
Det begyndke ask Ali-de Mien; Solen
sank dnbere og dybere ndo i Besten
og Fug-lehret lsd Elle mere set-a fuh
donede M sum Morgenenz steck of de
sen-a Sängen stgte deteg See-g paa:
en Gren eller i en Rede; des gforde
wissenth gvdt at faq David-E gemt
but-der VII-gen.
I deen var ogsaa i Fcrd med at
Igcm tin no; den hin-de W scq weg-et
at besiille den Dag, den glernte ten-i
at se often da den sitj den over En
qen, sont Dagde M der man
kjsa, den Izu-We endbg lsan Moll at den
Sgscsmee at sige W in Das-Wem
anget, den ellers attsv plejekve at gewe.
Mem LIM, de begnndte at
bsisvk sssnigkx gsnstr Mille næsksn hell
Wende, Its-sie de med Mnanden mn
Vindens Luna-, men for Neffen var
des Mk behagensk at were fri For
keins ZW, Mc M de ssusde til at
fede; og swa W de derei fmaa
W
- Darum-et im for Mart-im
M, Msr. VWU Mr
iiW W W fra Ipo
-W M Its- hist-mai
OWNER-Optik soc-f
tade, kyvidr. gule eller blaa Htovedct
iisdt til Siden sog flusmrdde ind.
Saa var der stille paa den store
Ung.
Helt stille war der Idog sitt-, for
Zstilden riil leske ftadig, uafhxknaig soc-n
den var af Vinsd og V jr; he elltat ten
iaennesn nnnnede den sin en-: lkfcrinige
Sana, melodisi on drømrnendez Un
siosv aldrig, htviisede keller ilke, met:
Idsn falte sig heller aidrig trat — —
I Sau beavnldte Tugan at læage
isg Dir-er Engen igen, førft sie-in et gan
Tte tnndt Slør, siden blesv den tcettere
da tasttere og blev til et htlt lyvidst
Takte Drsktminene liftede sig frem,
on efter en, og sdcvvede i Lasten, inaen
runde se dem, men de tun-de marked
Zfrr naar man Var ganste stille —
Ia saa biev det Nat! —- — —
Tratte og nncdløse svar de smaaI
Eisake ftandsede eFter deres VankdrinaI
gennem Landsbyem nu hasvtde de dir-«
Iet i kyvett enefte Has. imen ingen fun
det. sorn hast-de ,,Bedkesveife efter
Gut-", og wende djem med uforresttet
Zaa nasvede de i«k«ke. Raar Gud hav-I
de stat, ai de skulde ssae i denne BU,I
faa maatte de ogfaa iunne finde, detI
riidfte de, Guid OWte ja alt I
» «V-d du woget?« spurgte den lille
Itslusdselig ined Optiaret Ansigi. I
» ,·H«oad ved jeg?« svarede den storeI
tiætz han horte nceppe, hvad der blies-)l
RAE-. I
»V«i har glPsni at se efter, kyvadl
e: liggsr paa Nu enden Sikde af sen;
I
I
Istc re Sind; tænt, lyvis der nu lsaa et
Is; us der ...... " I
I »Du star Ret lad sog prove,« sm
rede Engeln-« I
As Zweit-d Wurm dort Vom Fmth
Ifor Binden, og nie-d Lynets Hurtia- I
Ihed flaj de gennein Lasten, indtil de
dalede ned ived den store, stille Sitz-v. I
I »Der er Lns ! Der er Las-Z« raabt ,
Hten iille. Og ganste rigtigt tkængte
Ien ivaa Lnsftraaie sig fkern mellem de
Imørte Ttæftsatrntmer. I
I De aik efter Lyset og fandt et lilleI
Huz scm lai llnlht ftjult as nsogt:
Ist-are les-: riae Træer. Feran Hilfe I
var der en Hart tned mange Blond
ster; Gangene var gkugbelagte ag Var
faa firlige oa renligez de siyngsde fis-II
runkdt orn Blc!msfterb-.dene ssam en;
Tierlein-san man Sunlde tie, det var en;
tærlig Haawd, ssosm holdt alt i Or-!
den
Englene git igennem den lille Hasei
og tom stille, ganfte stille, ind it
Einen.
Der svar alt ogsaa saa nysdeligt oz
fixing der var en egen Hygge mer
det hete. Midi paa Gnkvet stod ei
zieltet Bord, hvot en ældre Man-d
ca en ung Pia-e sad og spiste, del
sil sige, tdet var tun ha«!n, der spiste,
ten unge Pige rørte nalpspe Mai-en,
men fad og stirrede neld for fig.
«Men »du Ispiser ja in·tet, inin gade
flligeC ndbtsd Markt-m after at han
m gtod Stimtd hatt-die paget for sig as
de frmsple Retter, der stvd paa Bor
det. »Er du fyg?'«
»Nei, Far«, fsvarede sden unge Bise
»Men feg er saa bedtsvri«. Og Taa
terne cis-beide sig ndd ad her-des Kin
der.
»Hm-d er da bebst-net aderW spargte
Faderen kærligt. »Du, sum altid
er saa glad og munter farn de frnaa
Fuglle herinde i Skosven.«
»Da-r smirr Syst-'s spare-de Ehuu
are-derive
»Bei er noget Snat«, spare-re Fa
deren. »Du hat jso hfverten lsjet el
ier stjaalet og er faa ged, Rom Pagen
er lang; saatdsanne Tanker sial du ikke
arra- og bryde Ndit Hilfe has-ed med«.
»Jo,Far«,ssa1-edehnn. ,,Jseg ee
en stvr Synder, ikie saadans mone,
at We san se det. nien mit Hjette .
., . aa, der et det ..... «
YOon er du iotmnet paa de
unbedng Wanken Marie?« spargte
»F Graus-en hat jeg M its-n len
se, wen del Gar aMg deret saa
spart for Mg M i MADE Hun
grad Atterkig
Wa,jegveddkie.»« Duntav
lid«t, sasa forssatte hun: «Svm du
Wa, Far. var jeg et Ærtnde utde chdg
Faster i Gaar; lda feg stusde W, dar
det W Mu. og jeg Wie sinn
de mig for at naa Mem M Mem
sieng.vuvakeepade
aienh Jeg lkkd der-M Gent-ei werI
ICngm. W var et Bett llgewmi
Mien, as ieg dich Taa betaget as at
se paa Wie-n mckv de Wange Stier
tier, fes Mo faa Mie, lata stille, spu
tes keg; faa W alt frem- i mäne
Tau-ten W tea ist ach da ask-ei
del-ad s den DR M, jeg- faa kla
m- nsd M Sins- h. et its m
et W II W M- R
J
·
Miet, lijs til srie Tilliud til vig og Mel
Jeg msmkek ftit pr. Post. aldcles udu gegen Bd
konstng til aPe Kv511-1n-i’.’crdr.·11 Ikxiu H html-aus«
ng l chwmet fuk sz syst-mun- Hpkft I« i« r Xssrc
Kjtin l« sweckmlsujsksk kli« X«---.«.««,.-ss«»s'
um m.! stt T: käme. 1 III-I kur( re- i s- ris( I its-sm
mcst nu- a LJTs Eis-Ja txt-: Los-u- kk—-Ii r ji«-«- .·s.1,-I
scge sl·togl».-1hls s Uzc c-.’. r·;1;«.«. css«.« . ie.
Hin Eil del Lmt Linse ce· «.- c»--!s-1«: ki «
lgtn " Denkt-syste«
J« «k’s-u-r1 l 1sk .n«- it h «
Ind« H s« lsskl ’1«1«1(zl,«.I-I:-«
« , k ,z»1· --»- ,——.1.-»·z-«2s- » - h-« H
. .-.
I -s-,.41 T-! un dUin l II SV tu
, - ( « »f.v
« « - Her
; .
( -
I U hILI
r «’s
Puck-.
I«-rl.s .---U
! .
" »Er-s- mms tun- hätt-is -.-11 )-·- xs muss
; -. s ’: s unt-, In..-s— -,:ci1; neu-M s- Lx «1rl r
stinkt-U se
Puck-I I« II- s.
«« ,« O- US f- U- Urs
-l«[?. : .-s« ctksdsukflks t;,:
list i- c · niIs Irr L -«s - «- binn« .,r til v-.-U.-L-E- :ss’.·s. Uns-n -!-ic·2 !««- t- ;--« St Lus
« -. « s« L (:1.,- aj u-« ’ s -« TM k. ««« « s! need (« sur Hi tutu:«:.1isshs- 1.I-o— mzss «! ils-« «
Ujo num- us- wlrnclixx linkska site sum-lup- l-..-«t.-m-« - s I Hisin .. ists-g- ,s.-« 's s , « sz q. »s
sp. ·'«: zsj r I( « -i zu . .-s Uc: thk ; U Hin-L-» .·-14u-!·.lxlclul i-( n-.’.’(-Ii-1-!U »F
Junlik(-11«iu.-.«s»-s«.;
Mist-« Plc V. P. IsLJltVHOl X! Käm- Pt
Iixkkx ««1sxs-.I!h-:u«ss! m Les-cle- D--m N Dis-sit Mis
1 Ists -«-s!'l 1n«ss"-k it « -e:««-·n i- --«—«0 -!-- !«--; ··-J!--;..·-«i« k «-!’ns!cHut-THAqu ji
ssxm sc ’- «1--1.« k«t.sll-.th-«· ! »Ist-I -«1 .- us- «—".x««.- Hxs m .i« n 1,-··» - «
MRS M. sUbs"-M:RS, BOX D., NOTRE OAMIL INDIAMA
vat der nvget«i11den i mig, der sag-de.
Duggen laa san ten hensosver Tugen
jeg msaatte sOntge «mig seid-: ,,Hsva«d
sta( jeg, sosm et faa uren, gøte fsok at
Evlkve ten for »Gud?« Jeg kunde ikte
Lade være mesb at grade, jeg Var san
ulyklelig. Aka, Far, hwaid stal jeg
gøre for aIE faa Freid i mit Viertel-"'
Miete horte Englene ill-, be svævede
sagte nd asf Sitten — deres Gerning
Var endi, nu begyndee G«wds.
Om Ratten havde Mars-e en under
lig DTML
HW san en five-, ltysende Engel staa
for sig; i Hadnden habde han woget
Agesvsm en Tav1e, paa Wien han
pegesde usden at sige et Ord. Marie
futgte Retningen asf hans Finger og
lcestet
, ...... Jesus Kristusz det tw
Vidne, sont sos elsiesde sog aftsrættede
vs fra vor-e Syndet med sit Mosd . . «
Saa gled hans anget længere neb,
rg hun læsie: »Saa elsiede Gud Ver
oen, saj hdn gsasv sin Zon, den enbnars
ne, pasa det at wer den, som twr paa
bem, site sial fo:«tnbes, men hcwe et
evigt Liw.« —
Zaa gled alt bin-! i en Tanne, men
Marie Evaagnede Dmmnen sind san
lebende fok denje, sasa det var Gen-de
kkke muTigt at fakde i Søvn Men
»Er det stiin spurgte hun. »Er
M viekekig sandi, a«t Jesu Blod ren
set mig frei al smsin Syde
« »Tag sog lE5!« M) det i hendes
chei.
Hun stod pp og gteb sin Bibel og
hendes Øjne faldst paa bei ene Oka
eftet det andet om Jesus, Jssmn bar
Mbt os M Gusd med sit Blod«. OgJ
hun irrede Orfo-t, og hendes Säælj
blev fusd wf Tcrk sog For-sann «
Men oppe i Himlen sang Englene
en ny Sang M en gasmmel Melc«’1)5.——l
»Kr. ngW Intent
——--.-0-.-—--—
»Noc! of Ages«.
J Aatet 1756 wewæwde en unnl
Mund pas 16 Aar, medens han be
isgte sm Meer i erlanL et evan
gelist Mit-, sorn bltv hckkdi i en Ladej
i den lille Landshy Cvdymsasiw Ved
dette Msve blev den unge. Mund am
vendt. ODei var ingen unten end Au
gust-us Mit-dy, svm sideneftee sttw
trennæsvnke hemmte Sang. Om den-»
ne Omvetwevfe siger Fotsatteremi
..B0synbe1«13igt, at jeg, M scm Neuge?
habde sidsdet lenkt-et OMB VII-est i
Engksand stussde W ømvendt til
Geld i en nieth Egn as Jrland,
blanvt en HaaW Fell, sfcktnket k
en Lade, II M en Redeweise« fom
inne-i M er sit eget Ida-du« J
Sei-Weh M Var en hemns Gek
ninigs sog et koknnderligt.«
M DOMAIN-neu btov Tsoplady
pM M Papst-i den engelske Me
te. Han »vor en streng Kaüvinift og
Forfatter as mange nydelige Salmer.
Hun woe 1778. »in-set of Ages«
blev føtst udgisoet i 1776 i »Gospel
Magasine«, Hosis Redattst han vak.
Sonnen er bleviet meve eller mindre
fsoranchet -og csmokdnset flere Gange
siden Un Tib, men Jndholdet et vet
samme.
Det var denne Scran Tom var saa
kær for den afhoskdte PrinsgemaL
Akbert crf Englhnkz sog fmn Exsan stavig
fkenszgde paa sin Deidssenkx »W«
sagde han, »in-is feg i benne Time
tun hast-de min fand-Este Ære -og Bret
digihekv at Wie paa, da vilbse jog i
Sauf-M væke Ifaktig«.
———-.-0-.--———- --
Haft-er du —— —- ?
Huftet du, da sdu Var kille
vg hoppso soed Msodeks Haand
saa fkydesfwkd asf Fovventning,
men bog som Hiertet lidt vaantd
— igennesm den merke Stue,
Iflom laa Der wle og win,
scg inb, XIV-or Træet fixd sinykket
»in-ed cklt, hvakd du brpxnte c-«:n —·Z
Ousker bu, da ou var list-e
sog Ziorgerne bitte fnraa —
Msor turöde Tantekne stille
tun Wo at bcxtfe der-Paa!
Mot tunde Vsundetne hele —
lhun hat-de sua Mpd en Hnand
Signe dig, Zwar du sindes«
tm käme blähe Haansd ——!
Huster du, Du du blev sistke,
git felso til-IV Born vesd bin Hannsz
san ftydiesfuko med den Lille,
men bog cim Hjettet lilvt vannd
-- igennem den mørke Stue,
Eber Mitweme viewed fkew
som w saa Tangt, langt bot-te
og vsm sit Bamdmnstcsm — —?
De smaa Wte Sorge-r var bloven
til store, som tyngede haardh —
vg nu var der ingen tkkbage,
Tsmn evmtd at blckfe dem bott.
Men bagped den nur-te Sim,
Ihn-or Mk du dank-rede frem,
fder hilffte dig Juleslyfet
med Sangen Um Mchlchm —K
Og fik du lagt gennem Livet
en fast lille Hunnd i d'in,
tat GO, a’t ved den din egen
like-o Uhr-m -og bis-d og sin!
sMen blev du s Møkkdsalem
bog Svrgeene dsg i Vate,
sog mMe du W Dim,
blev few du havkd og W,
»- saa W, stu en Gang var cille
vg helle Betst-en bin Ben,
lMthJidubAtiW
I Oin Werg Batn igen —!
J.Blicher -E1ausen.
50,000 M F r it III-i
over fygdomme iærcgnc for mænd.
Messe-- DR. Jos. USTSK sc CO»
40 Dearborn St» R. A 6, Chieaqm Jll» U. S. U.
