Yed Zirnen
Shammys Fauna-.
(Sluitet.)
,.Nej, nei. min Dreng, du mxa iste
Imsde saa; du gør Mamma san iøra
Mdig. Korn ind, faa skal du faa ej
Siykie Kaae, og jeg fkal fortaslle dic«
bokledeg Onkel Fredrik da jkg pmxthe
Juletrwet hjemme i Filerdille, cg ins-T
mange Gavet di sil. Jea dar hort, ai
man tænier paa at bade Juletrck bei
for Sondagsstolebornene Der Vil
sblide dejliat. oil dei ikie?«
Schammy iøkrede sine Taarer, da
han horie dette. Han gjorde en Mast-se
Sporasmaal om Juletræet, der endnn
Aad for ham som iun en fjern Drein,
Da under Zpisningen af Kaaen eg
ded Ianlen om Juleirceet glemie Pan
knari sine nuværende Sorgen
»Bei er kaufte ikle vcerd, at du
taler derom til din Fader,« iaade MI
deren med en Anelfe orn, at der kun
Xse blive Ubchageligheder. Og siaklels
Shanrmy bebt-bebe ikke mere end en
Advarsel om dei.
sit III I
Dagen efter det stormende Me
ikighedsmsde dlev ckf Hofni beugt
til at fokføge paa at overdevise sine
Vrjdre om deres Pligt. Dei va:
sanften month og Hofni havde kun
Ifkaft ringe Held med sig, da han til
ftdft kprie op til den aarnle Molle,
Oder Broder Harlness, en ydmng.
Evidhasarei og modløs Mand, hold:
sIaa at arbejde.
»Ja da, dii Mel er nok færdiak,«
sagde den aamle med sin skæloende
Stamme, idet han siirrede ud genneni
Daten. »Kon( her og isjælp mig kned
denn-e Rem, du Hofni.«
,,Jeg kom itte efiet Melet, men jeg
stal tage det, bvis det er fcetdigt,«
streg Hoan for at blioe bori i den
starre Latrn. »Bei er oxn Modeå i
Gaar Afies. Jea hat været rundt
«hele Dagen for at faa Folt til at se
paa denne Sag, som jeg got; men
de er fttdnatlede."
»Ja, dei stulde jeg ikle undkes
Haa« fvarede Mk. Harkness; »men
sanfte det er ligefaa godt, at du la
det Sagen falde. Dei lan ikie nytte
at faa Kcevleri om deite i Stand,
san vsidt jeg kan se; de visl in bade dei
alle-samtnen«
,.Hvserlen jeg eller nogen af mine
vital have noget med det at gote,«
Hunde Hof-ji da flog-date en Stil III-I
Magen »Jeg sial sige dei til dem, og
Bei i Aften. Shamariah sial aldtia
blide iwdviklei i saadanne Snater, saJ
Ikenge som jeg let-ein«
»Bei er svækt sprn det sner«, sagde
harkness, fom var rced for at komme
i Diskussion med Hofni. »Ha: du
nhist, hwtsleldes det staat til med En
ken Wissen? Dei er stkætieligt Vejr
sa- mte syg i. Jeg hat hort, at der
er Degn til en styg Halsefygdem ovte
i Filerville; jeg haschen at vi maa
Eli-de staanet derfor.«
»Lisa saglde itte noget til mig der
m,« udraalbte Hofni forsirækiet,
»du-I dg Slhammy dar der ovre for
take ei Par Uget ftden.«
»Bei er bedst, at du holder Ehren-»
sen der-fra. Man siget, at Sygdosm
men et ganssle fmiksom.« »
Hofni koste aif Sted og glemie
fine Argumenter mod Juletræet, End-J
M ban ved Aftensmaaliidet pun
’fikig kom i Hu, at han havde en
Mist at udfsre — en itbehagelig
W, men han havde ingen Tanke
Ia at undgoa den.
»Ist-g for-staat at man et fuldt be
ssern-i M ai have deiie Juleitce«,
M hau og stirvede fast paa List-.
»An Mal-se dem vent ad, at jagen
cf mine Zoll stnlde have nogei med
sitt Weilst Stel at gar-, saalcnge
M Mk Wdte W Shsmmtd
W et der m Frei-deli«
’,Muitetfot bed,ogjegbtænd
.- sag-« sm- ohsmiiw og swve
mit M, idei to Hm Tau-et
. « ned ad bau- fvecwede Mr.
YOU-a den i UW o·g blast
M M Un isti Mk du.
Ost-et M W W hele Rat
- · « sie-esse Mr
» III-Minder W se
n?
san? Du faar Moder til oafaa at
grade, hvis du holder saadan paa.«
,,Jeg var fikter paa, at han alDtia
vilde lade niig gaa,« hultede det stuf
fede Barth »Jeg oidste del hiele Ti
F. «
ken.
»Hast nu min Trenn, jeg beladen
Du itte vil biete dia ad faadan, naar
skin Farer er ker? Kom, sind Kur
»Den ca aaa og led efter Eg.
Flanfte iea Lan overtale ksam end-nu.
Rom nn, kllers fryfer de. Se book
.cde; bet snee allerekse!«
Esbammy att. Der var Heltentod
«k dann Men Storsnen i bang indes
lkavde Iiæppe tagt fig. Han sandt, at
;Laked-øren Var luktet mod ten korr
Isnende Etorrn Men Deren til KI
lstaldcn var aaben ca fmeldede i ret
lfom tet Var. Jnde i Anstaan lar
Jknedc Køerne i deres Baafe, ntaa!
Inodiae over, at de endnu itte havde
icaet deres Aftensfoder.
»Her kan ban vcere nu,« tænkte
Zhaminy. »Han maa have glemt at
give dem Foder. Jeg vil gaa op paa
End-kostet Og kafte lidt ned til dem.«
Shammy satte Kurven Paa en
Tande og begynsdte at farnle sig frem
til Ttappm Den store Bngning
knagede i alle sine Sammenspjninget
under den voksende Staun, og Tus
mortet udenfor var den sorte Nat
Winde Men Shcnnmy vidite ikte.
»bvad Frygt var.
Omtrent halvvejs osprse biete haa
;til sin Forbavtfelse en Stein—me.
sStemmen kcm fra et Sied, hvok Ta
jae var laveft Shamrnyncrsien fees
fast til Trupp-en Dei var Faderens
Stern-kne! saa meget kunde han for
zstaa, rnen itke den Stemme, som Fa
ixnsitlien var tendt med. Faderen laa
jder i Kamp med sin Gub.
l »O Gud,« bad Faderen med saa
ldan en hjertegrisbende Stemme, et
Zhammys Taarer atter beayndte at
rinde, ,,hjcelp bin staktels Tjenet til
at ftaa fast· Aa, hcorledes lan I-«g
ncegte mit Barn dette, forn ban sai
lmdekligt pnsker. Aa, du ved bro
ledes jeg i mit innbigs Hjette lcenaes
cfter a: ofnlde alt, ad bans uigew
fedte Hierte begatten Hjaelp mig til
at ftaa fast, oa bevar mig fka Afgus
deri! Hjcelp mig til at elste kun di3,
ca din alene.
,,Aa, hvotledes kan jeg nvgen Sin
De haake oin at faa Fotlabelse, naar
jea elfler dette Born mere end rntn
egen SjcelZ Herre, tag ikle deckte
ssBarn fra mig som en Straf for min
lSvagtbed Jeg Jan ikte g se for det:
Tjeg kan itte gøre for reis«
Sie-Amen Ist den t Suk og Tät-n
nen. Saa fteg den igen i fortvivlede
Nødraab; men Sbamimy hsrte ikke
mete. Med en overvæltende Følelfe
af Frvgt og Baden ftjal Bat-net sig
Inedad Tkappen -— forn en Styggc
Jblandt Skygger — ud i den hvide
Jscelsomme Nat. Men en Tjng stod
tlaet for ham i hans fotvittede Sind:
bang Fadet elstede ham alligevell
Sthammv hawde altid betet hem
mesig stvlt af sin Faden Hofniz
fvcere leaemlige Schrie, hans aner
tendte Ærligbed, hans Hædeesstilling
i Nabolaget, alt dette fyldte Sien
nens Hierte med Beundting. Og Fa
deren elsiede ham virteligt Og nu
følte Shammy at han næssten — men
ikke gansiez tin han var jo baee en
Demg, —- at han kunde give Afkald
paa Jst-betete til alle Tidetn
«Jeg vil ikte lade Kam se, at jeg
er bedrsvet,« sagt-e Schamniy med
Bestemähed. »Jeg trm not, jeg stal
holde det nd Paa en eller anders
Maade.«
- »Deine er Wink Wie Mo
deten idet Shannnsy com ind mev ton(
Kurs-.
»Jeg kunde ille faa fat paa dem,«
Tagde Shammy i en saa besynderitg
Stein-me at Modeten need et lagde
Mæete til, at noget vae paa Forde.
»Man-e ikke sinde dem? Jeg sittl
de Iwste at vide, hivotfor ikke?«
»Fa’e var den«
»Du viel, Wd hat det at gis-e need
Sagenk
»Es vkl Me fortdlle dei.«
»New-y- Hg W SMW
Otto-III
»Don bad«, sag-de Shanmty med
et fovstwkket Aw. »Bei strmntt
net- tes-, at jeg gilt hier«
. »U, besyd dig M Um Æggene
;,s·m pg M ewig lIse dkm M. spot
sfot W du dig paa hassens«
j,;Deneespatm-vgb·kgttlus
t
Tenno nrvrrliae Kvxm sMcdirin
spornswcknnvkrre1::.:::;"-,i Bann-. Tci
» crsllledicin :j«fs.(lv:1 zinfrsdllcrslqus
pulver. Eli-ZU den er ist«-Ists til
« leimt kztd Jlstiosz LWJ Trcnqlit,
sont rk m list-Uns Sinkmsd nälv Manc
Yj out-Dr hsz !"J.s:::7.-sk.sr, k-s.-·"iksdcr km ;
« fmnnw Czksnsfnb Eil i.t sricnnne For
’ doiclssin zvunrllir d n .
lJisnse d-« ik.";: « U
« " dem-g U FI« si: .1«sii:::1;«;c- -«
ltg t:;1..:«-.l U, oder san z:.::s1.l:»t,at --«
Hin-Hinter v:«: T og krick-I nd nt fcm
en Tofisi Jud. n rn N nnd·.«n Nur-m
Tm lunsrisr Eis::«-l0l«1«-2 on Fika
Sonn-ne fide-. Tcn Euren-r Sonst-W- »
lcm og lmngir Dust-Ism- Iil k.tl.1’gk;e :
AM. Tcn tun-let Tus.«.·.:)1:«.!«::·«., Hil
dcbrsindicndc og Forlivlsszn lwsz Oc- -
str, fordrincr silmmrrscsi og spukt
Arbcidssdnr istano til at udirre tin-re
Arlnside i Forhold til den LPsxrngde
Fsde de sank. Ton mdmvck an og
Fjærlræ nyt Liv. Enlzrer Former
bntde provc den«
Tiin kostet 25 Eisnts Kanden og glr
ti Gange faa stor Fort-cl.
Pathe-wissest
Zog hatttiogs«th.l-c;:1nie1 um zwng
pg dinlnaerzscm soc-m ne Qualm-eh qu
k beugt ums-sc »zum Fond, «men1cgah
set Dere- ivt Lebst m mitzus. h s . s o L
:r"dt,« tilftod Dtengen som Var op
lckrt til at betragte Zygdom foni no
get galt. ,,J-eg bliver nol rast igen,
»Zum- jeg bare lommet til Zengs.«
i ,«Hvorlcknge hat du hast onct i
kHalfenV spurgte Mkderen flatvL
sjlom bid til Lnspx og .ad rnig se paa
Del. Nei, den set ille ftyg nd. Jeg
cil lcknge lidt Flefl og Pepper sma,
»F i Morgen vil du blioe rasl igen.«
Eliasnntn var fnth nedpalleti
Fermen, brsor zum Grund af Nn ivi
:en:e Bis-Oper os; Ukcen i Zank Zin:
rsj to; kam laanr. for kmn faldi i
Eøvm
»Mi« Hals værler forslrætleliqt,«
Trennebe Trengen tidlig næste Mor
gen. »Im trot, jeg vil ftaa op. An
ldu, tht del sner! Hvotledes lan de
faa Juletkæ nu? Enedxjoerne ligger
kkjt over Gcrrdet!«
« kliman ital Klæderne paa, tcg
Eloene i Hasnderne og ltckb ned i
Kollenet, hvot Mkderen bagede Aas
net over en lniftrenbe Illi.
·Vini Tab ved Vinduel, fotn vst
nennt bedatket as Zu-, og faiie nogct
solcle i Stand. Hans Aainn day
ionI sædvanlig alvorligts ban tolle
itle til Zbamtnn sum kkøb op paa
en Ekol oev Kallelovnen, mev et Ud
ter i sit Ansigl, fom gik hans Mo
der til Hjerte.
»Er bin Hals ille bedre nu?«
»Im stort,« smacede Shcumny
liæstz »men del vilde jeg itte bryde
mig ftott om, vers-im det itte var
fede saa i Benene cg i Ryggen.«
»Und er set fvt noget?" mai-te
Hofni og lod Salttsjet falvr. »Er
Zhammy sygs«
,,Aa, itte noget uidere,« fvarede
Shamsmy og vrog Stolen nærmere
hen til Kollelovnen. »Jeg blivet not
bedie, naar jeg blivee varm. Jeg
stwkver saa i Ryggerr.«'
»Du maa gaa after Doktoren
straks!« raabte Lisa med et bebt-ej
tende Blit paa sin Mand, som oni
han var ansmvlig. »Brpd disq ilke
Tom ScletøjeL Korn pg spis Frokos
Istem faa snart du tan. Du maa ta
ige en Spade med dig szor at komme
igennem Snedtivetne.« "
hofni sind den tillbudle Mad ti!
ISide nied en utaalmvdig Magerke.
! »Jeg vil site have nagen Frei-ist
Faa ham i Singt Jeg stal bringe
Doktoren, faa snart jeg Lan«
. A «
»Hm!« sagbe Doktor Pellet oms
trent tre lange Limet «·enere, ide:
ban stirrkde ind i Sbammys Holz·
,.Hju!« .
»Und er det?« raasbte Moderen.
,,Doktot, De maa ilke sige det, ellerii
Tommser jeg ogfaa til at d-.«
»me viI siqe noget? Mindre Ta:
le og mere Hand-sing heb-ves. T(
Ifat en syg Dteng den«
»Hast er alt ieg har«, stonnede LE
5a, idet hun lnugsece sine Hei-aber o;
saa bsnsfafdende paa den gamle ven
lisge Mand. »Au, Doktor Pellet, D
maa tedde has-at«
s »Dir paa mäg, Mrs. Psestom det«
slcke warmem Beet Msobs Mel
. » wissewa has-S
got detes Del. Jeg stal gste mit
bedstex flont jeg maa sige, at jeg vilde
langt hellere bade noget andei at be
Lhandlc Hat J vætet til Filerville
;nylig? Sygdommen taser voltysomt
den«
) »Vi var det en Uge veb Taksigelses
»tiden, Shannny og jeg.«
»Wel, del havbe vætel bebte, osn J
bavde vcktel hientmr. Giv mig et tent
Gsas og en Skr. Jeg ssal fe, otn jeg
ten give Drengen noget7 men mine
Henker er saa flive, at jeg ikle lan
holde paa ndgen Ting. Dei et itle
Morsinb at sidde i Slceden, mens
Hofni ntavet gennem Sneen. Troete
40 Gange, at vi ssulde vælte i Sneen.
Fall. sont flal henie Juleitce, vil san
net at gote i Sloven nu, siulde jeg
»tto.«
i Esshatnmy aabnede sme tunge Øjne
ved denne sidste Besinæklning og for
søgte at sige wogen
. ,,Vel, min Drean lwad et pag
jFatdeZ Du stal nol faa bin Del, om
»du ikle et stark nol til at gaa til
jJu«letmet.«
i Shantnry wendte ttæt Hovedei
Tom ,,Jeg runde im gaa anigeve1,«
fhvisiede hatt halvt til sig seh-, »jeg
brybet mig ille stvtt om del nu, da
niin Hals via-riet saa. Mo’r, sig til
Fa’r, at jeg btydet mig itlle saamegei
Horn det du«.
»Es-pfui er imod Juletrce,« sagde
Lisa i en lav bitter Tone. »Don vjl
ille, at Shammy stal have nogen
iJulegaven Han siget, det er galt at
ksejte faadanne Festen Han et en god
JMantz men han et svætt streng, og
Itel et haardt for Shammy.«
i »Hofni et en stivnaltet gammel
;Jdiot,« mumlede Doktoren. »Und
;sly1d mig, Mts«. Pteston, men jeg
spat opdtagei paa samme Maade fett-,
Yog jeg sendet til det. Det et et Un
det, at det ille gjotde mig til en Ssø
redet i Siedet fot en Landssltydvllon
Bel, Liset, lag dig ikle det for net.
LDU lan ille sotandte en Mond med
i
i
en faadon Natur. Nu stal vi passe
Dtengem og Heini flal gaa lige til
Sag Hat-bot esflet Mediciner, sont jeg
beliebet, enien del snet ellet Me. Den
ne Recept man fyldes og det i Dag."
Jdei Hofni gil ad, lob der en
fvag Stemme eftet hum: »Jeg btydet
mig ille faa meget om Juletmet nu;
jeg brydet mig ille stott om det nu«.
i il J
I
!
Udenfor havde Stormen lagt siq,
ng Eolen sttaalede ned pao en nn
Tstapt Verden.
Menge Slckder
urk. Bjelderne Hang i den stam-:
Luft, og Latier og hstøstet Tat
bottes fra alle Kanten Nun i Eheka
VIII
uns merke Værelse herstede Stilhed
rg bange Anclser. Thi Bamet DJT
Ente-get sog, faa ftp-» at fom Dag ej
xtcr Dag git herk, blev der mindre og
s
I
f
I
I
L
her-e saa W.
mindre Haab am Redning.
To Doge for Jul fad Hof-ji vev
Drengens Leje helt alene, mens Lisa
fin og sov, estet at have vaaget man
pe Natter, i ten siore Stol ved Kom
sur-et
»Der.so"m jeg bare lunde have iige:
ind gennem Deren og set det,« ytrede
thammv. »Das-Mr jeg bare kunke
se det en Minut! Aa, min Hals,
min ha152 Far, giv.mig lidt JE.
Du maa ikte gredeZ ch bate Irr-ste
te, at jeg Bunde titte ind. Bilde det
viere galt? Jeg hat aIdrig set et
Juletrcr. Mo’t bed Fa’t om kkte at
Jeg sta! vcete en gab
Dreng, om hatt vil bare fluttex men
Leg leean san whyke eftet en Slæte
og Sksjteri Aa, bliver det da aldrig
Lysi igen!«
Da Lisa vaagnede sont fta en
site-stetig Drom, saa hun sm Mund i
Find med at tteelle sine state Sm
kek paa.
»Hm-Jedes et Shammw Worte
des kunde du lade mig sove fault-MS
Hvorikedes er hauf« «
»Viel-IRS spatede hvfni. »Gott ind
og pas paa hum. Jeg vit gaa pp s
Storstoven.'
»O-p i Storskoven, paar Drengen
choldet poa at ds! hohl Ptesivth du
butde stasmme dckgL«
»Im er staut-knüp, jes et met end
Winden-X mumlede Wni. »Jeg e
en forscht forde Waden Jeg vi1
aaa pp i Mit og W et Zule
irix Shantmy sial have Juletm, on
seg faa Haar fortabh Nei. List-, let-;
» isikve Deo-nd paa mig, eller det gam
- dig ide
Seien hokvt paa at staa op, «
f Hokus vom ists-ag- qugcude se Grau
tm est-er stg Ma, som stirkede us
IWWIAW, faßt
M
Retninsg af Sag Hat-bor. Omtkents
ved Middagstider, stansede et Pat«
dampende, ptustende beste soran Mr.
Minters Butit.
«Jeg vil have Sager for et Jule
tm « raabte Hostni, idet han tom hen
:il Disten. ,,Jeg vil have Lys og
Baand og en Slæde og Stein-L og
Folelnive oa Domincer og alt anbet,
tom en ni Aars gammel Dreng kund-e
onste sig.«
Den unge tvindelige Betjent troebe
Monden var gal.
»Stynd dsgl« raasbte Hosni. »Jetzt
lkan betale kon«tant, vcer itte bange for
-det. Faa sat paa Sagekne og Min
fter got Reaningen streitig Unge
ijinde se ilte paa mig som om jecz
War gal! Jeg stal sige dig. at Sham:
Hin holder paa at dø as Difterit, og
devsvm du ille stynker dig, bliver det
forscnt!«
»Det er Hosni Preston sra Jes
Raps-'s saade en Kunde, idet Hasni
sstamivede nd med en vældig Bytde paa
Rygaen. ,,Hvag san Vcere gaaet as
,Manben? Han er saa hvid som et
ELig og set ud til at vare splintetgal.
Hat man set Magen! Han hat tobt
met til set-s Juletræet2 Men læte du,
bvad er dette her twot han stod? Aa,
det er en hel Pol af Blob!«
sit II
f »-:e der, nn er det farbig. Tæno
svaa Vokslysene Lisa. Jeg andres
paa om Slæden tan ses sra Some
Lielset Jeg haader at Stiftetne vil
,passe. Lisa, du maa ttætte min
IZtøvle af. Jeg huggede min Jst-, da
sjeg var efter Tretet ag den et stivnet
sast.««
) Jkle for hasvde han sagt bette, fee
lmn besvimede ved Siden af Juk
tkæei.
Da han langt om lcenae tom til
«sig selv igen, hatte ban Doktor Pel
lets Stemme, langt, langt Vorte
»Nej, Hugget er ittte saa sarligt men
feg et bange sor, at han maa holde
sSenaen en and Stund. Det er et Un
ret at ban itte bløde til dsde.«
,,»Sshammy?« bvisiede Hotni gen-—
nem sine lxvide chbet.
,,S’hammy er paa god Bei til
Bedring. Lig bare stille. Da vi visåe
ham Tretet, saa blev han saa glad. at
han satte i et Glædestttig og ap toxn
rette sotargelige Stof. som holdt
paa at tvcele ham. Han ligaet der
scm et Larn med Støsterne i sine
Arme, og han aandet en bel Del be
dte end du get. Du blsdte som en
Otse, gfotde du itte? Jeg hat aldtia
hakt Magen til Damian: tste i en
slig Forfatningk Se her drit n det«e
cg stang med Gtaaden Jeg havde
bedte Tto am digl"
E s E
, Ei Bat Uger ester tom Orsni ino
«og satte sig paa sin vante Plan-z :
Bonnemsvet Mens hans Brødte bad
cg talte, sad han der forgfuld cg
stum.
»Ur hat itke hakt fra Brscer Hof:
ni,« sagte Pmsten. »Lad cS here
bit Vidnegbyrd.«
Hsfni stod sagse up og lænede zi-;
mod Beute-L
»Juki Vidnessbyrd fta mig,« fagve
ban, kdet hon stikrede foktvivlet runzt
sm. ,,Jeg vil tesignere som AGqu
t·f-i jeg et We siikket til at lebe noget
Memeste.«
Her siansede han og dtog Veirct
fungt og tstrede Soeben fra Paul-m
»D« er alt paa Grund af Jule
meet. Jeg sagde at jeg vijde ask-g
nere, om J sit et saadant i Stand.
Lfvet tasnkte jeg, at jeg stulde have
et selb. Og det berste et,« Gvfni
stitrede rundt med et smekteligt Up
tryk), »jeg tan Mk angre. Mit Hier
te er saa haardt som Hetodes’, san
fslelseslsst scm Brodek hattneis
Møtlestem Naak jeg tæntet paa at
angre, og jeg faa tænker paa, hvors
ledes Shammy laa der og suktede Hi
ter et Ju!etræ, og uaar feg Lenker
spaa hvvr bsnsfaldende han saa op pcm
mig og hvotledes han lagbe sine hebe
Haut-er paa mine Kinder og bad mig
itte at gra«de«, chet began Hofni at
grade hsjt), ,,naat jeg neuster paa
risse Fing, da et jeg glad for at jeg
effort-e lyvad jeg gjotde. Jeg ved i
«I-mst folelseglsse, haakde, ubvdfærdige
Lisette, at jeg stulde gsre det om igm
Ja, jeg et glad for, at jtg beugte alle
» de vers-We Ting paa Tut-eh og jeq
- Msier at jeg havde gjiort des man-ge
Aar sibem Nu faar J stsde mig nd;
Gaumens Kur Ist hemmt-eiser
- til-ende, invvendknge. dee elles
W- M ps
FXM Frit’
Eis sygiz og FREESE
Habt-Mkng for Deres
jzfzzgssouk
Sendcs Dem frtt.
Frit paa begicering.
FUL LJL Dem.
-.«-. -.
Til de- fuasx de Pfrsxhy fis sp- - : r hrindk
tssfsxs « . Jus-im
l"sf.' ’.-7.s ’lkc.
PIVI hilij lH
sc. I. H. D- »Hu
»st« t"s JH ji«-v
!ls’s1s«3«’li’t7 U ssl l
ims- (-. soluk CH
»Ein-H Hitscx rni. s«
l» "L «.s--l»·«.
Is- «« L . « « T,
l«--. This M txt-sc
TIIED s( Pf mlq HI
s· us k..-s;s,r. «
sit-du« imp
I- s « .
us sn «- II
I. . N
k-« m » «
l «. «
ji-. : i I
i. .· »
n f- ( IH s
!..«s- ( . » .
b I.1k:l."."- D - ·f
III Tini?
IV Ins-sit de »Ur-Es
Im stiftu- ct give dm »H- i .-s—--n.»--.
lnkkki1,«t(icnsthuis ymk ««; .ss.
ums-,i"t-7!yegsme vcd dru- lsc«sl« , n» »O Ist, nl d( nnuck
fidcsc c s· Hv.
? II » -:7i« W- MS lss Mr stemhsätm Qm
— 1.« s- ««.k-r «. in
:· « Im : s h --i«:...u .«»rmmskk,qn
ss I«r, Eins-« s- s» «.-k «. . s-— » . .-m
'· fssp1 H- «·
» « Olni fr;
- I-« T si
: . IF
«- - H-. « e
’. l- it-.:.:ti:·.lt"n c
· Wink-« ·««.’«lu.t1dtn;"k,
U- ’« « i:—’--:·«
»H, . »Hu , Dator-does
»F ·"1«
-- «·«I-: -I«I « . » im T( «.7.- s—·.-1·vs:kiik-«1
-lI’--·.-af,1-. « I Ue 4 . .«, s Use-T o?
« , ssåjquisolu
·II:-1): Lts Dis iIs i
einst-let- vii sycleisckm
:c statusnnsxksu met si « s.
Eis-sc lwg
, s---.O . (fxi-..l.kk virus-—an
YU ( s-» i k «"I-- 5 s ssnlssc de
z s- ? . AMICI-www
; .· .:-.;-1 ut n. .;:, :-.i help-: ca va
1, , »O ss .- ns «» «.:.1 »Ach lade
« - -- s. z« - « U v l
«;«- , :' Haß-vix »! ·»Hl««s--k,fol«ll
: .- —· . «-s.« i sicut-t
« T. ! ::« ’ l-·« Mc
I -t « T
I «:. » . i i( ! Uns-. vix-Ism
s 1 « . « L’1 O . -"".sp ! LHUL Und
--’- s ««’ « I -—' fJ- ! poit «m-—Ie
: « -» . -k. u .:u-.1. m« m osl
« srkssks W- m r-( mit fop
. - . : -—. - « Isnmsithr DI
z-· - ««.« ; 1 11.r-«.. 1;-c.: »Hm-m iclv
· er trin Deckt
. «,«. l ,« - -:: Te beim
, «- -. .k-pac1mln
s z· : . - » - x Hirn-an If
- -s«..« nun »du-. mia
- s « «:- s37·(.
I sspMo L-.’-. Widd
« 1176, » --« . ."--s«.me, Ein-» U. C. U
« J »in Tr. gis-sk- flotct
« » ; ssm erst
.« « . - » s-« sowllgttö
! Txlssn«1«’s.«·.:c »· « « Ist ««-Oi-.
.«f7"kth·
Poe I-. M W,Ialo.s.v.
Etecl Its-u es Itth sm- sei
f , ? J-, zskf .
OiiieW Orkan-nickt vkv wertv- skqu Ohms-w sing
Ieic- vkd ano-ssj«sfsoiusm Umwanqu e cum-m
lWI hedfle ca kaum k wann-he Us. Cim- mu
co- l. der et ladet U-1.»k-.1m e Immer bis-usu
n th staune-Ohne nun-lud Erim sa. s mi.
cMcAOO scAi.S cOMAM.
M. 294 M Ists-on Blei . Gesetzt-. Ill.
Ditersxilulcucr - -
og andre Mnmmmmm sont Bonn-net,
Blomnet kann Lan-Mobi- oq Manne
Scener ein-, udmu Imutx m« Muka Bed
ite og fineste impoumoe Junos-. Czuhe
Gold-« og prepmw sann-m dumm-. - -
Bestillingsrr mode paa Fixzsksnget nist
tetrqmmet est-. H. JENSEN
II. Zimmwa com-cis Bluts-. los-.
thi jeg er falden witfvr dybt Eil at
teddes.«
Ved denne Tid grad alle Minder
h-jt, pg det var ikke statt bedre med
MAX-ene.
»Og jeg hat sagt til kaa Prefton,
at jeg vi( Mc brave helt til Sag
harbvt ved Packstetid, og jeg spng
at jeg wilde gaa ind og sitde bot
«77en«ve, stsnt hendes Samfmtd et met
besiegtet med den katolsste Kitte. Og
hun kyssede mig og deck as egen fri
ViMe, og jeg hat —- spillet «- Do
tmino med Shammy og jeg angrer
Mc paa det heller. Og sidste Aften
naat han lagde sine kokte Arme rundj
min hals, fslte ieg noget brisie du«
Gvfni flog stg for Bwstet med den
knyttede New-L ,,og jeg hat ver-et
som en ung Mund hele Tit-en fide-I
plysttet og leet lig en for-herbei Syns
dek, svm ieg er. Og betfot —- saa —
tesignetek jeg som Ælvste.«
vani falbt tikbagc i Stolen og
bebællede stt Anstgt med stne Denken
Om en Stand sagde Ptcksten med
en sterbende Stein-me- ,,Benner, lat
os Wie vor htmmeMe Faden ssm
Cenbte et lidet Vorn at lebe di alle
M hom. og Meer lad o- prtieham for
kenne Denk Skyld fom han hat Isa
—
