—
Y ed an en
X-; » . Symmmjs Juletræ.
»Er-Wer Heft-i hat endnu ille udtalt
M« sag-de Prcesten, idet han scra mer
set wivlfomt Blik hen paa det knab
xkkde vejosiagne Ansigt lige over-for
Herr- og derefter rundt om i det lille
Kontor paa de Hvrige Dinkoner. »Bro
Iser Hofni bar endnu itle udtalt sig
ungaaende denn-e Sag, men hart er
um Tvivl enig med os i, at vi til
Iader denne nye Foranstaltning.«
Preser fmislede, men ikle med et
Sevil, som tydede paa nogen Wider
Eig gode Forhaabninger. Han tog
Brillerne as og begyndte at pusse dem
web sit Lommewrklasde. Det var et
fiskert Tegn paa, at bang Sind ikke
var i fuld Ligevcegt.
Nu Dom Toten til Broder Hofni
Ptefwrk Hart havde hidtil under hele
M iagttaget en hsjst ildevarslende
Its-Weh Nu reiste han Hovedet i
Befret med en lampfærdig Mine, sorn
de rilstedeværerrde lun altfor vel
»Ein-non
»Hm det er en Juletræfest for
Smdagsstolem De hentyder til, how
for kommer J da ikke lige ud med det,
X Siedet for at gaa saadanne Krog
Mik? Nei, jeg er ikle enig med eder
i ai der indfvres noget nyt i Kirken,«
sagde han befiemt ,,Juletrce i Guds
bis og grsnt paa de hellige Væggek
M sial sige eder, Brodre. at J et
bmsmen paa en gcrl Bej. Qverlad
Feinde-um Ting til Papister og Wisse
Mr, Tom Elle ved bedre. Men der
Iom J- oil gennemføre bette, san ved
ig, at jeg for min Bart vil resignere
sum Dialon og slutte mig til Brie
Bremenighedm Der er ikle saa faa
ask dem der borie i Carliom og san
Yes-Ist jeg ded, vilde de rwl modtage
snig den«
Denne lraftige Udtalelfe paafuLssp
tes af en betegnende Tavsbed. Klok
ten nettes tudelig, og Præstens nienlke
Bam, fom streg overrpaa, tunke alle
ji«-In .
Præsten saa fortrødent op modLoftctj
zog derefter vaa Klokkem som nu gcxl
frem en asmatisi dirrende Lyd og be
gnndte at flacr ti. Det havde vceret
ei langt Menighedsmøde
«Jeg tmka sagde Præsien, ide:
has paa stimme Tid vilde være
Saat-heben tro og ogfaa diplomatisc,
....,."xg. trot. der er noget sandt i, hvad
Inder Hofni bar sagt. Jeg er af
den Ovekbevisning at di maa handle
Irrt-get kvtsigtig i denrie Sag, paa sam
Ie Td Tom vi ogsaa mag gøre libt
Istnsstridt ellets —- ellers gaar vi
Hlagjers."
Alle syntes at være enige med Prcrs
site- i bette, undtagsen Bruder Hofni:
Inn var MAY
»Du er sent og jeg maa af Sied,«
M han, idet ban reiste sig vg
Ist-de sig fcerdig til at gan. «Jkg vil
Itde eder orde, Beet-re at jeg lan
Ill- samstrykle i bette. Rg ded, at J
erke er inwd mig. men jeg maa se til,
«- miMnc Mc bsjer sig forBaaL Jeg
vil M have nagen Del eller Lod i
M Fotanstaltning og ikle ssal
WM Stuhl-S Preston gaa pas
M Jalettcefest, ej heller Lisz.
M de vil have nogen Adspredelsle,
Juki-m de jo synge Serer hjemme
»O- laalebeä blev jeg opdragei, og se,
De fes nu er.«
Ort-der Hofni saa omlring sig igen
Jst ei finde ad, om der var wogen
Tssn holdt med hom, og da der llle
tut nagen Mel-hold at finde, gik hart
Bogssngiefker sig,fa:r
W eelenbe Born mag-new
Dei et altid vawsteligt at vide,
Esset man sial begynde en FortælliwL
Dienste Fortælling am Shanuws
Juki-re skmrde kansie ledes tilbage ad
Mllige Veje til den Tib. da Ame
M blieb opdaget, men da Tiden itle
Ism- strække til, et det tanste ligesaa
M at begynde mied den Dag, da
Mk Prestvn fortalte sin Moder, at
Im W gift- sig«
Stitkene er endmt ganrste vrimitive
ferne-de i Jesswu For tredive Aar
lIhm siod de endnu lcengeke tillbaqe.
Mo ftlgende Bis fortalte Hofni sin
W, ack hau var fuhr-yet
MS. Mu, der i længere Tid
W vætet Enke, hebt paa at vaste
DIE-Ieise heliredet im en Dag.
Tag D a x a i ive Broan Ouinim
« M Ungern Mön- fta Apo
W, M M hell-redet E. E
erm M spsa spe- Mk Ec.
en hel Del Malt-fade. Hun havde
en Svllhnj, der stjulte hendes Anstgt
—- alt undtagen hendes Næse, fom
var starp og lang. anni, der stod i
Demn, kuwde meget gvdt se denne Del
af Anssrgtet, og Rassen kan ofte være
nkaaa udtryks,fuld.
,,Hsv-.1d sagde du?« spurgte Mrs.
Preston og gjorde mere Larrn med
Fadene end nsdvendigt var. ,,Jeg
fagde, at jeg siukde gisfte mig,« gen-—
tcg Hofni. fom nu udtrykte alt dek.
bun iskke vilde sige. ,,Jeg mener du
bclder paa at blive tunghørz jeg san
i"k"ke strige højere.«
Mrs· Prestson begyndte at siylle
Melkefadene af med samme For-fig
fi.cphed spm ellers, men gav ikke nogst
Sinn-. Hofni saa first paa hendes
net-Obst stldre og faa paa en
Ko, der var kommen ind i Haven vg
holdt paa at gumle Ædxey sorn Vin
den havde blæft ned.
»me er det?« spurgte Mvderen
endekig, da hun ikke lcengere kunde
holde sigs
»L«isa Simens i Filerville,« spare
de hendes Son. ,,Jeg gaar der dort
: Morgen og vil fpre hende hjem.«
Mrs. Prestfon terrede sine tynte
gamle Arme paa sit Fortlæde og Und-I
te Anstgtet mvd Stumm
»Da gaar jeg lige til Anna,« sag
de hun. »Jeg hat maattet gaa sam
men med din Far, indttl du korn, og
efter ham med dig, men med en Spi
gerdatter nil jeg itke have noget at
lStre. Jeg sial pakske mine Ting sam
!n:en og vwre fcerdig til at flytte i
Morgen innig-«
! ,,Anna er noget siustet«, sag-de
Hofni. »Du vil ikte tunne udstaa
7kendes HussteL Hun siyller ikke en
gang Meelkefadene af, og Hufet er al
tid i Norden. Alle Folk taler der
om.«
»An, jeg tcnker not, jeg stal kunne
vaste et Mcelkefad endnu," sagde
hun haanende. »Hm-d det angaak,
saa tænker jeg, at feg sendet Anna
faa godt som nonen, da jeg har os
draget hende. Hvad nordenklig Hnss
fiel angaar. bar bun vift sig at viere
en Preftm men hun er min eqen
Datter alligeveL og hendes Born er
rru voksne og draget ud, saa jeg nen
ker. det Vil blive noksaa godt for mig
der. Du og Lifa faat gaa paa alene
ca Tanste der er ligesaa godi. Sig
til ZekeL at han sial spænde den brune
Hoppe for i Morgen tidlig. Det er
en lang Vej, og jeg hat gansie meget,
jeg sial have med mig.«
»Du san gore just sont du vi!«,
saade Hofni. ,,Jeg tcknlet nol, naar
du bar faaet en lille Probe af An
nag HussteL vil du nvk date glad ved
at komme til-sage og were samtnen med
List-. Hvis du tænket paa at fern-me
Hufei, saa var det kanske bebst at
tage den store Vogn og bruge to
Hesie. Jeg stuskde ikle sinke at have
den brune hvppe overanstraenth
»Jeg Lager med mig de Fing, fotn
jeg bragte, da jeg skorn her sorn Brot
30 Aar siden. Jeg stulde snste at
vide, hvem der kan for-hindre mig i at
tage det, sont hster mig til. Men gen
og jag den Ko ud aif Haben ag Ver
noget Brwnde ind, saa jeg kan gIre en
væn Skjorte færdig for dig, for vi
lægger os. Du Denker vel ille pns
at blive viet i dine Hondagsklader.«
Jrnidlertid foregik der noget lignem
de ovre i Fälervillr.
. I
,,vafor kommer denne Hofo
Prefton her saa ofte2« sputgtc M"r3.
Simens sin Dotter, der sad ved et
Vindu mod Vesi og syede paa en
Kappe. »Du anstrænqet dine Dink,
Lksa, ved at sy ved faadant dauert-It
Lyk. Beut indfil bet blivet mflli
not til at tænde Lampen. Fotresien,
hvad stal du med alle de Foldet pas
Kfolen?«
Lisas krsllede Hoved faldt lidt, as
Ihun bsjede sig over sit Sen-II Hen
tes Kinder rsdmede, da hun svaredez
«Eu man veT væte lidt ordentlig
klebt, naat en stal til at gifte TI,
Mv’r.«
»Gu«v bevore os!« stpnnede Mrå.
Simens. »Du tænket vel aldrig paa
at gaa fammm med Hofni Pressan
Nei, nu stulde du Ewig have børt
Magen! Jeg vilde hellete se dig i bin
Grav, end at du siulde gifte hom. Du
staskels Bam, du ved ikke mete, hvad
du got end en Kylling.«
»Von er gsosd noE for mig,« svateve
Lifa og fokdede sit Arbejde sammen.
»Fort-Osten et det for sent at iale der
Vm wu. san Wer hetfot at
M Ists W Ugsk
»Na M, M et Ug, der flal leve
web Ism, site jeg,« sit-M Mode-en.
»M« M Mc Mk W saa
- se
uhyggelig i Hjemmet so
var. Mts. Pkefton var
at hun kunde godt klare
ltavde han plaget Livet af hende. Hun
runde not have fortalt lidt as hvett.
Enhvet tunde se, hvotledes hun blev
gansle livlig, eftek han ibte var niere.
Siden du stal gaa dertil, stulde jeg
ønste, at du havde hendes Mvd og
Frip-ostigsl)ed.«
,,Jeg tan itte se nagen Fejl hcs
Hofni,« sagde Lisa bestemt »Jeg er
glad ved bam, og jeg vil giste mig
sned dam. Du gjorde vist noget lig:
nende selv, stulde jeg tro.'«
»Ja, og det var min Dumhedl
Bel, gaa din Vej og læg ilte mig til
»Last. Jeg hat advaket dig, og jeg
lklar rnftet Stabet af mine Fødder.«
J Da Hofni og hans Brud fent om
Mienen tørte ind paa Farmen i Ieis
iup. fandt de alt i den bedsste Orden.
Mis. Preston, den celdte, var alle
iede i det Lojeblit i Fækd med at
lægge sine Ejendele i et af Annas
Gesteværelfet, og medens hun kejede,
gav hun sig hen til alle Slags msrle
Spaadoinine med Hensyn til Fremti:
den.
Men hun holdt sit Ord; Svigetmv
deren stulde itle være en af Lisas
Plagen Saa meget i alt Faild horte«
Mrs. Simens med ftot Tilfredsthed
»Hvorledes gaat det med dig og
Mi,« spurgte Modeten pludselig
den unge Hutten. Lisa var kommen
paa et lott Beleg til sit gamle Hieni·
Lifa rpdmede under Moderens
starre Blit, nen hun tabte itte Fak
klingen
,,Aa, nolsaa godt,« sparede hun
kalt. »Der er ganste zneaet at gere,;
mcn det er jo altid Tilfældet paa en:
iior I«atm. Hosni arbeider sig feloj
næsisrn itijeL Han er forfceskdelig tili
at drioe paa. Jea ffulde ønfte, at
lxan vixde tage dei med mete Ro. Jea
siaer ofte til tin-n, at sisi bat not til at«
Jene soraftit. ca at det er il inan
Jintte at gare os til Slarser.«
»Na bcvde Ret i det. Heini var«
en ims: Arbejdstrwl ca fvnrede lwersl
ten sig ielv ellek andre. Den unqci
l
buittus "tuldre blev ludede, og ben
rcsz passie, trinde Heender blev grobe
cg tnudrede Ved at vaite og sturc:
knen Hofni laade itte Mart derti!.
Hofni var en retstassen Mand«
bvis Maal var altid at opfnlde sineT
Pligiek, oa ban behandlede sin Hu
iitu faa aodt forn han foritod. List-.
fisk altid Smsrpenaene og inm
Spøtasmaal blev gjcrt, endog naxn
bendes Mand tunde bavt Brug fcr
dem. To Gange Evett Aar, kwor
tkavlt det end maatie vie-te, toa ban
tende over til Filewille, for at hun
tunde des-ge fine Slægtninge.
Om Hofni nagen Gang blev fth
lsvillei sjælden been-die, faa bare drev
ban Sygdomrnen væi vev Arbefde, ex
tsvis Lisas Hoved nogen Sinde holdt
paa at ftp-site lig en falmende Lilie, san
fokesttev Han hende den sank-me Ren-ie
die. Lisas huslholdning var aldrig
fuldt san god som heut-es Mand
snsiede, men han fagde knn engang
insellenh at hans Moder havde holst
Tingene i bedre Orden end knm
Herde.
Mni »si! Religion« Anet ester
han blev gift. thlge sin Statut« last
sit han den nokfaa g«tundigt. Han
sagde Farvel til alle jotdiste Fern-fel
set, og hans Læsning fra den Dag
blev indsitmket til Gans Faders
aarnle Huswsiille. san var altid paa
sin lads ved Gudstjenester og ved
Bonnemjdey hvor hans Bsnmt on
Vidnesbyrd snatt give-de ham saa be
kendt for Fromlhed og Alver, at hanc
blev en sbettoet Mond i Menigheden i
en notsaa mag Alt-et
Lisa ttllyttte et andet Sei-stund o;
Wede sieben diise Msden
Mplge Hotfnis Sy- "vat Madens
Plads i Hsemmet ogi hie-muri hallet
hun sig ogsaa, Ist-or der l alt Fald
itte mangkede hende Arbeit-ex
Eingang fortalte en af Rades-merkte
hende am et Mpdh thwde viel-et
ballt-i Mienen i For-tiefem z
»So-Ideen en fotnnderlkg deflig
VIII, som hoff-i bad!« udbtsd W i
Beundting. »Jeg man til-staa, at det
tiigtig gil i neig. Jeg tyntez, jeg blev
leitet helf op til Peisepottenx leg
Gute miter. at du Hunde have hart
det, Mes. W«
»Jsg htvet W holde Von to
Gange W wag-« sag-de Llfa med et
Myndetligt Smäl ,,Jeg et Me
sM Mast for den M MI
dex, Ins-. Sack« pg va m, ieg hat
same-s at tage klarem m«
»Im-mich M«
-M mt M ds
P
as-» Stabning tan vodfe op med et
Lmadant Naan Jeg havde tænkt, at
du viwe vælge et rigtig stent Navn.
,,Hofni valgte Navnet. Shamariah
er efter hans Mors Far, og Stubbs
er efter hans Fars Moder. Jeg vil
de talde ham Fredrit Percy efter mln
Bruder, som dnde til Ses, men vani
bavde en anden Mensing. Jeg for
moder, det er, som det stal være.«
»Jeg stulde tro det," fagde Nabo
Zonen bifaldendr. »Hofni har altid
Været saa egen, og man lan vel ille
Denke, at han stal forandre sig i det.
Rom og bessg mig, naar du faar An
lednina, Lisa.«
»Jeg sinder iskle Tid til at gøre
lBeng; undstylb mig, jeg hører Bar
net flrige.«
Ltla siyndte sig tilbage til Hufen
Oder Sbamariah Stuble omtrent
snv Maaneder gammel, streg af Liv
fens Krasfter og sprcrllede lustig under
tet tvnde Klæde, der var spredt over:
bam for at holde Fluerne vak.
»Lisa bliver forfærdelig gammel.««
faade Mes. Clark til sig selv, ideti
shun ftod og stirrede paa Lisag for-·
tverbøjede Stillelsr. »Jeg andres-«
jpaa, hvad der fattes Falt, som al
drig tan forstaa, naar de hat not.
Dersorn feg havde en gudfrygtig Mand
ca ilte en saadan ugudelig en, saa
flulde jeg not hol-de Modet oppe. Dei
cr maerleligt, at hun itle tager ncgen
Interesse i det kirlelige Arsbejde tin-:
fcm henbes Mand. Jeg formodes,
det er, fordi hendes Opdragelse er san
ganfle forsiellig. Du lan ille vente
neaet evangeliss Arbejde blandt Falk
Jfra det Samfund, og hendes Slægt
bar altid verret lin astadige Denne
Fredeil var nol en Vildtring og løb
sin Vej til Ses. Lisa fee nd som en
Planke, der forsøaer at vosie med en
Planke ever sig. Derfom hun hakde
faadan en Stotte i Religion-in fcm
lrendes Mand, bilde bun være saa let
U alad som en Leute«
Lifa fah imidlertid og vuzagede des
tun-ge Bam.
Zbarnariab Etubtbs fyntes at lla«e
ssa notfaa godt med sit Navn. Han
rat et siærlt Barn og lianebe Inegskt
fin Fader
M ckrlel Tat nol holdt Hofni Uenbe
liat meaet af Zennen Det var Hans
frere Ema-bed. Oa Kerligsbeden nl
Barnet stjulte han for alle, endog for
sin egen hustm
Moderen has-de tun ringe Beareb
unr, lworledes den stærle Manks
Strenahed lunde seneltes hen i næsten
trindelig Ømhed over hans Stat.
Hofni obs-lebe tun sine Karteam naar
lsan var, alene med Barnet. Ofte
efter saadanne svage Dieblitle lanfe
dan Barnet tilbage i Vuaaen as,
flyndte sia i Enrurn, lwar han be
lendte sin Sand for Guts og anraabre
vm Forladelsr. Thi ifølge hans Sxxn
var enlgver naturlia Karlighevsføleli
se sbare en Satans Snare; en SvaF
bed, sokn rnaaiie overkomme5, dek
ssam det ille stulde lede til Mguderi.
Svm Batnet wksede til, blev der
Stans paa Faderens stjaalne Ker
tegn, og altfor snart siulde FaderenssT
barfte Stemme lægge Baand paa bang
Bameglcder.
»Von bryder fis itte der neinde
orn nagen as os,« fagde stasiels Ltsa
bittert til sig selv. »Alt, been teenler
paa, er Ufgrøben og Moderne. Hvts
tet er Religion, sen ved jeg Me, om
jeg vil have start atf den.« Og hun
fandt Lettelse for sit tunge Vierte ved
ast tsllade Barnet en eller anden af
Faderen forbudt Fern-sehe eller ved
at give det Kager, fom hun dagte,
nan Faderen var gaaet sin Vef.
haft-i hat-de ise den mindste Anelse
orn Was ulmende Utislftedshed. Hur
var fo altid san stille as sig. Dei var
shendeä Rat-ur; og det var meget be
hagekigt for heut-es Mand. Og end
nu mindre anede han, at Sonnen vork
sede tm med en Issesse af, at hing
Fadet ikte End sig tm hatn fom an
dre Mre irr-d sig om der-es Sonner.
»du-esse tsber msin Fader itke
zLegetpj til mig?« spukgte Wsmy
ssin Mvder en Dag. »Alle de andre
Deenge faar Legetsj, men ieg har
Me saa meget som en Fadenle «
»An Fader trot, at det er galt
at have saadanne Ting,« lagde Lifa
med et Sat,« han ttor de vilde lebe
Ug. tm AM-««
» ’r er overmaade got-, er han
Wett« sag-de Shamsmv og stirrede op i
Mtodetens Ansigt meb et Par lang
Iselskulsde M.
»Das spatche Mderesh Wes W«
M sig Hort for at httW en
w; »ko- M« Im et en ast
W. Der et lagen W end tm t
Ue W den er de- lebende
Gntanteret Kur m- Hainen-baden
Klsende, iwdvendinge, blsdende ellek
fremlkudtr. Pengene tilbage fka Apo
ihelekem list-is Pazo O«niment
ille kureker i 6 til 14 Dage· 50c.
jMand i Menigheden, og han et agtet
af alle. Han haabet, at du vil volle
pp til at blive ham lig.«
»Jeg Hulde Iniih at han itle var
3fuldt saa god,« ytkede lille Shammn.
rg flal sin Mitwing haarde Næve
ned i sin komme Lomme. ,,Jo!hnnn
Clakks Fadet band-er forsirckilileligL
og han giver sin lille Søn alle Slags
Legeiøj og han omfavner ham og-saa.
Jeg hat set dei selv.« '
»Na er jeg virlelig statuqu over
dis, Shammy", sagde Mvderen iress
kefæltende »Jeg biurde strasse arg
alvotligt. At du stulde sind-e paa at
fammenligne bin Fader med gamle
Daniel Clarll Hvad stal der blive
af en saadan Meng, tænker du. Din
Inder gspt, bvad han tkor er Ret, og
vi maa understøtte ham, og jeg vil
ille hne flig Tale igen. Gmd nu
ille. Dersom du vil vcete en god
Drena, saa maa du lage den siatpe
Botdlniv til at snitte med, og eftet
Middag stal vi gaa op i Havnegangen
kg plulle Bet«
»Jeg lidet ikke at plukle Bat
Totnene river mine nøgne Ben saa
Jeg vil ilsle have den ftote singqu
Kniv. Jeg Vil have en, som jeg lan
stille i min Lomme. Hvad Btug er
der for Lommer, naar feg ille lan»
saa en Kuh-? Og nu kommet Cis-i
lasen, og Jvhnny stal faa Loo til atl
paa, og jeg sial vel ille engang faa
Lov iil at se paa den, idei dsn gaar
fvtbi!« (Slutieg.)
- !
Etindkiugct fm Julkn 1899i
i Nonsens og Jokansens Hytte paa!
Frantz Josefg Land.
As Hjalmat Johnsen.
cHer efter »Un-,Wc:nmen5 Vcnsfp
Zorn Leserne her-of kanste erinvter
frz den føtfte ,,?fra1n-Færd« bIev
Licnnsm on 11ndekie,1nebe efler en 5
Naanedets Vandting paa Drivisenl
E Nordpolens Russler nødt til at.
cvervintte i vet for os uskendke Land,
vi ornsirer havde tkusset paa, og
fom vifte sig at var-. Frantz Josefs
Land. —- Het var vi da nødt til est
Trngge os en Hytte, der not ikte bleo
noget Bands-; den var 6 Fod bted
ce. 9——10 Fod lang. Den var hol-)
riejsi gravet ned i Jotden og holvvejz
knqget ov oben-for med Sten og Jord;
Taget var af Bjørn- og Hvalrosgstind
—- Fok os, der havbe døjet ondt pas
mange Maoder, smagte det bog gokt
at kunne siytte ind i en lfden Bolig.
Jeiq fiel bog iike her nckrknete gen
End new vort Liv gennem den lange
Polarnat, men bar-»- minde am, at
vi silbkante næsien 9 Magnet-er i den
ne Hutte, — — cg saabedes com vi oqsaa
M at opleve en Julehsjtid der. —
Alle Mennesker glasdet sig til Ju
ksnx bei et Glædens Fest, sont fejtes
tret den hele Jvtd --— i alle Himme:
sit-g s af store og as smaa. —- Dm
naaede ogsaa tisl os, der vi laa i v«r
nite Henk, — taugt vcek fta Einsti
scksion og Mennesiet. — Jeg siger vi
kaa —- ja, vi maackie ligge i vor So
tepose, fom vi havbe snet af Binne
siind, --« for at howe Vatmen i os;
—- vokt Leie var bngget af Steue·
trennt-a lwisien Bistnestindene var
frosset fass; thi vi havbe not ingen
Ovn i vor Hyttem —- bare Tran
lamper, smn vi sekv havde lavei. —
Dizse, sont bmndte Dag og Nat, bis
brog til at W bei kidi vqrmtz menz
naar Sfotmen kudede ndenfoe, og den
rat san kokdt, at kaplvet Mö, --x
da hinlp Lamvetne intei. Væggene
inde i vor kille Hutte blev lwide of
Rim; naae vi kogte vor Mad, som bes
ftod af Bitten-M- og W, mai-me
des det ever-sie as Væggene saa weg-L
at Minet fmelckesoe til Bank-, som
kanM used-over; halvvejz paa Vceggen
bjev bei san kolbi, at Vandet begynd
te at frnse, —- saa silede Neffen neb
civek, indtil der ved Foden nede ved
HGukvet blev en M Jdvoltx
’ Saaledez var hytiem da Julen
kom. —
Julewften reist-e ieg mig i Goveka
sen og fonds frem den lille Sauen,
Hi käm-de med os, —- strsg Ukvhatten
as W og tog en Vaanbfuskd
htm- fsm ieg Mdc os. —- M
satte dermed en Mund, M iesg no
gentsmhe var Wer for met lange
MmeMevae W,sidenvi
forw« »W. Wen spukte
Wd jeg gjorde. »Jeg llioper mig til
Jul,'« foarede jeg. —
Boke uidflidte cheder sogle oi it
stelle paa bedst nmligl oed at stelle
Lapper as Wsrnestind over de occrste
Hullet; Underllæderne, som ille hav
de veret af Kroppen paa 9 Minne
der, kunde vi not ille faa stiftet, —
men vi tog og omngle dem, — for
ligefom at faa nogei tent til Inte
l'v-:lden.
Nansen lod sine lange, sorte Lol
sler Verm fom de Vat, — han synles,
Te varmede fis-a godt.
Vi lunde ille faa vaslet ps- paa hele
-Slckdefætden.
Dei varede 15 Mannedehjør oi sit
Sei-be og Band. —
J Julebøjtiden vil gerne enhver be
merke, faa godt han lan, med Mao
wog Dritte. Vi vilde heller ikle staa
’tilbage. Rigtignol var ille vort Spio
Ilammer forsynet med de Sagen som
vi vidste vilde komme frem der Syl
blandt Mennesiene, naak Julebordet
blev del-lieh --— men vi bar-de nu
vott Fesimaaltid alligevel. —
Votl Spisslommer indekyoldi llle
andel end Bjornelod og endel R«f2et
af vor Slædepkoviant. Udenfor vor
Hytte, nedsblæsi i Sneen, laa nol af
st efier de Bthne, di harde fwldel.
niedens vi byg.1ede vor Hnile. fJall
foiste vi op 19 Bfotne under Ovets
ointringen).
En ung Bjotn havde vi da spatet
til Julekvelden for at holde Festmaal
:id; i god Tid i Forvesen one den
blevet taget ind l Hytten og stillet op
red Weisen, for at den lunde blive saa
menet optinet, at vi lnnde stære Kod
styller af den. Sau steate vi da Bis
og dral Chololade, bvomf vi hcwde
oeml san wqu frn Refterne af Sue
tcptovianlen nt vi lunde loge en
Gang. ——
Da dort Feftmaaltid var endt,
fremnmede Tonletne ind vaa os med
fotnyet Kraft. Det var næslen s Aar,
stden oi bavde forladl vote trete dek
ksjernmes vi Vidste ille, om de levede
eller inte, og de, vi bavde forlads.
lunde ille vide, orn vi var lettende el
ler dode. Maanoldine Mike of Js
flcknnte os fra den Verden Vi bavse
forlndl, innen Vej lunde oi lomme —
nnmtie Date have Taalmodigked til
Polarncttten veg for Solens Mach
den velsignede Sol, som flnlde locnme
Ened Banne on smelle den Illu- If
Js, som bandt os fast her i det alsan
te ijme af Verdenstummet. —
Men Tonlerne modes, de er uafhasns
gige af Jsen og Maletx de findet
Vej oreralt Og voke San blco «
llge og glade ved Bevidftheden on
della Vi felle os trog-ge, der vi lac,
Dg glemte vor Mffondretbed fra Bec
den. Vi oidsle, de ille havde g.:mt
es kerhjmme, og vi havde en ukoli
islig Tro paa, at vi flulde kons
bjem igen. ——- Tent, at komme hie-n
igenk Tent, at del engang siulde bli
ve siul paa detle haarde Liv! Detle
var jo ille stort bedre end det Liv,
de vilde Dyt frech som lever i disse
Egne. —— Ogsaa i Jnlen beste vi, som
Vanligt, Nervene danse oppe paa Ta
gel af vor Dotie. De spiste af alle
Bistneslrottene, sont var stablel op
rundl om-lring, kog sig as og til n
Legetut op paa Hotlens Tag, saa di
ille lunde faa sove for dem, —- men
maalle banle med Slislav i Tagel
for at faa dem verl. Tslslul nottede
detle ille nogej, fordi de bleo saa
vanl til det; derfot maatte vi hellt ad
of Hytten og jage dem M. —
Juletræ og Julelys havde vi itslek
Men jeg trok nol, Nansen er emg
med mig i, at vi akdrig i voet Lin
faar se saadanne Julelys were, sont vi
laa i Julen 1895. Jeg sial ille for
spge pas at beflrive det; del lan hel
ler ille nogen andeu. Do oi lone ud
as ook Dotie, stod hele himlen l Brand
as Nordlys, og Maanen ltyfte alf a«l
Magt paa Sydhfmlem Rund-i om ob
evig Js og Sne, Fiel-de med III-reck
Morde med flad Js, Davel med Dri
»vifen, faa lange Mel rat nd l det
»ulendte. M blik smaa allesammem
lnaar vi blir stedt ovetfot saadanne
Stm STde vl gis der og fes-s
og havde nol med at holde Livet i
eg, —- tunde vl ekle andet end at bli
oe hofttdelig stemt ved al stedei An
sigk til Ansigl need en fuadan Asden
barlng. — Trodp vor Elendighed i
See-on og Kulsde solle ol deg, at As
magien var os met-, og at vor Zule
lvesso derowe l en All-trog as Ihr
den var en rigtig Insekvekd
)
DIN BRODSRS BLOD.
If R. p. Weiblein 174 Sider.
s bestes W crust- W 40 M
-